Latest / Din indre rejse gennem årets cyklus / #160: Månedsalmanak August 2026

Transcript

#160: Månedsalmanak August 2026 · Din indre rejse gennem årets cyklus

0:15
SPEAKER_00: Velkommen til din indre rejse gennem årets cyklus.
0:20
SPEAKER_00: I dag skal vi sammen set nærmere på augustmonet, og alle de dage, hvor der sker noget i kalenderen, det er min månedsalmen for august 2026.
0:31
SPEAKER_00: Det handler om i dag.
0:33
SPEAKER_00: Så find gerne et roligt sted, hvor du kan lytte med uden at blive forstyret, eller sætte dig godt tilrette med en kop te eller karten, måske, eller tage podcast med ud i naturen og gå en tur, mens du lytter.
0:47
SPEAKER_00: Det vi skal i dag, det er, at vi starter med at se på august som måde, hvis man kan sige det sådan: altså stemningen og naturen, og det, der kendetegner den her tid på året.
0:59
SPEAKER_00: Derefter så dykker jeg også ned i mundens navn, og så går vi videre til måledsalmenakken, hvor vi gennemgår de forskellige dage med mærkage og mådefaser og astrologiske begivenhed og traditioner og historie, der falder på de forskellige dage.
1:17
SPEAKER_00: Men lad os begynde med at se på stemningen i august.
1:22
SPEAKER_00: I starten af august er sommerferien stadig i gang for mange, men i løbet af måneden der vender flere og flere tilbage til arbejde og skoler og hverdag igen.
1:32
SPEAKER_00: Så madpakkerne skal smørres, og kalenderen bliver fundet frem, og den almindelige hverdag begynder så småt og vende tilbage.
1:40
SPEAKER_00: Samtidig er august den måned, hvor høsten for alvor går i gang.
1:45
SPEAKER_00: Magærskerne kører på markerne, og halbenbalerne bliver samlet ind.
1:50
SPEAKER_00: Og markerne står pludselig tomme igen efter at have været dækket af korn hele sommeren.
1:57
SPEAKER_00: Der sker også meget ude i haverne i køkkenhaverne, altså tomater, skork, gurker og bønde og kartofler er klar til at blive høstet.
2:05
SPEAKER_00: De første æbler og pærer og blommer begynder at måne.
2:10
SPEAKER_00: Brunbær og hyldbærer dukker op i hegn og skoven så småt, og hassenledderne hænger på bussen og vokser så større.
2:19
SPEAKER_00: Man kan også se, at naturen forandrer sig.
2:21
SPEAKER_00: Græsset er ikke længere frisk grønt, som det var tidligere på sommeren.
2:26
SPEAKER_00: Mange blomster er begyndt at sætte fø.
2:29
SPEAKER_00: Til gengæld er der andre planter, der blomster nu, som ikke blomstrede tidligere.
2:35
SPEAKER_00: Løgben farver hedderne lila og både gylden rigs og regnfand og andre af sensommerens planter blomstre langs kryftkanter og eng.
2:47
SPEAKER_00: Fugelivet ændrer sig også.
2:49
SPEAKER_00: Der er jo stadig masser af fugle derude, men flere steder, der begynder, f.eks.
2:55
SPEAKER_00: svaler og stærer og samle sig i større flokke inden de senere på året trækker mod syd.
3:03
SPEAKER_00: Dagerne bliver også mærkbart kortere her i løbet af august.
3:07
SPEAKER_00: Solen står stadig højt på himlen her midt på dagen, men den står senere op nu og går tidligere ned.
3:14
SPEAKER_00: Der er mere dug på græsset, aftenne bliver tidligere mørke, mornerne kan føles lidt køligere efterhånden.
3:23
SPEAKER_00: August kan stadig byde på varme sommerdage, men det er også en måned, hvor man begynder at kunne mærke, at sommeren langsomt bevæger sig videre mod sen sommer og siden efter året.
3:36
SPEAKER_00: Mågedens navn er august og hystmoned.
3:41
SPEAKER_00: August har ligesom julmoned fået sit navn fra Romer Riet.
3:47
SPEAKER_00: Oprindeligt hed august måned seks tilis, fordi det var den 6.
3:52
SPEAKER_00: måde i den gamle romerske kalender, der begyndte året, nemlig med marts måned.
3:58
SPEAKER_00: Men omkring år 8 før Kristus, der blev måden omdøbt til august til ære for kejser Augustus.
4:06
SPEAKER_00: Kejser Augustus hed egentlig gaius Octavius, og han var Julius Cesars adoptiv søn og hovedarging.
4:16
SPEAKER_00: Så efter sæser døde, der kæmpede han sig til magten og blev romerrigets første kejser.
4:22
SPEAKER_00: Under kejser Augustus fulgte en lang periode med fred og stabilitet, som i dag kaldes Parks Romana.
4:31
SPEAKER_00: Og navnet Augustus var en æres titl, man gav ham, eller som det romerske senat gav ham, og det betyder noget i retningen af den opholdet eller den erhverdige.
4:42
SPEAKER_00: Herhjem havde måden også et andet navn.
4:45
SPEAKER_00: Den blev kaldt Høstmånet, fordi det var nu af årets høst for alle, hvor gik i gang.
4:50
SPEAKER_00: Kornet blev høstet og samlet og kørt hjem, og arbejdet på markenne fyldte en stor del af måden.
4:57
SPEAKER_00: Så navnet beskriver meget præcis den tid på året, som august var for vores forfædre.
5:05
SPEAKER_00: Nu er vi nået til selve månedsalken for august.
5:09
SPEAKER_00: Nu skal vi begynde at bevæge gennem måden dag for dag og se på nogle af de dato, hvor der sker noget særligt.
5:15
SPEAKER_00: En op på himlen, eller i månedcyklussen, eller i naturen, eller i historien, og i de gamle traditioner osv.
5:24
SPEAKER_00: Men lad os begynde med den første dag i månden.
5:28
SPEAKER_00: 1.
5:28
SPEAKER_00: august.
5:29
SPEAKER_00: Lamas, lunersar og Petersfængsel.
5:34
SPEAKER_00: Den 1.
5:35
SPEAKER_00: august er det Lamas eller lunar.
5:38
SPEAKER_00: Den første af årets høst sabbatter.
5:42
SPEAKER_00: Og jeg har lavet et langt podcast afsnit om Lamas.
5:46
SPEAKER_00: Så her vil jeg ikke gå lige så meget dybden.
5:49
SPEAKER_00: Du kan gå ind og høre det her podcast afsnit om Lamas, hvis du er interesseret.
5:53
SPEAKER_00: Der fortæller jeg blandt andet om, hvordan man fejrede Lamas eller lunar, kaldes det også i gamle dage, hvordan man fejrede det, hvor navnet kommer fra, og jeg fortæller om Guden luge og de gamle traditioner og alt muligt mad med symbolerne, ritualerne, også hvordan vi kan arbejde med sabbatten i dag.
6:14
SPEAKER_00: Men jeg synes alligevel, den fortjener et par ord her i almanakken, fordi den siger noget om den tid på året, vi er trådt ind i.
6:22
SPEAKER_00: Ude på markerne, der begynder høsten jo.
6:24
SPEAKER_00: Kornet er blevet moden, og de første marker bliver høstet.
6:28
SPEAKER_00: Så efter mange måneders arbejde, der kan man endelig begynde at samle det ind, man har ventet på.
6:35
SPEAKER_00: Og det er også den tanke, som Lamres eller luner sig at tager med ind i vores eget liv.
6:40
SPEAKER_00: Vi har jo været igennem en masse sat, der i løbet af året in Borggod, starter Bad Tænge, leet her.
6:49
SPEAKER_00: Vi har sat ting i gang.
6:51
SPEAKER_00: Nogle af dem er begyndt at tage formen.
6:53
SPEAKER_00: Andre er måske stadige undervejs.
6:55
SPEAKER_00: Og Lamres er et godt tidspunkt til at stoppe op et øjeblik og se på, hvad der faktisk er vokset frem siden for året.
7:04
SPEAKER_00: Det er ikke sådan fordi, at man skal begynde at gøre status over hele året, men bare sådan lige stoppe op og lægge mærke til, at noget er begyndt at bære frugt.
7:15
SPEAKER_00: Den 1.
7:16
SPEAKER_00: august er også Peters fængsel.
7:19
SPEAKER_00: Og det er en gammel kristen mærkedag, og navnet kommer fra en fortælling i Bibelen om apostelen Peter.
7:26
SPEAKER_00: Han blev sat i fængsel af kongemus, og natten før han skulle stilles for retten, så fortælles det, at en ingen vækkede ham.
7:34
SPEAKER_00: Og længerne faldt af, dørerne åbnede sig, og Peter kunne gå ud som en fri mand.
7:41
SPEAKER_00: Og det er egentlig lidt sjovt, at sådan en fortælling fra Bibelen endte med at blive en mærked i den danske bundekalender, men sådan gik det jo med mange af kirkens mærkage.
7:51
SPEAKER_00: Det blev en del af årets rygme, og der knyter sig faktisk også et værsel til den her historie.
7:58
SPEAKER_00: Reggen på Peters fængsel vars en lille rue høst og regn fuldt hver resten af munden.
8:05
SPEAKER_00: Så altså det betyder jo selvfølgelig, at hvis det regnede, mens kornet stod til tørre ude på markerne, så kunne kornet jo begynder at rådne, og så kunne man miste en del af høsten, og den her høst skulle jo brødføre både mennesker og dyr gennem vinteren.
8:22
SPEAKER_00: Så ja, den første del af august var en tid, hvor man holdt ekstra godt øje med vejret og heldet ikke ville have regne.
8:31
SPEAKER_00: 3.
8:32
SPEAKER_00: august.
8:33
SPEAKER_00: Chyon eller Kiren går retrograd.
8:37
SPEAKER_00: Den 3.
8:37
SPEAKER_00: august går Kiren retrograd i tyren.
8:41
SPEAKER_00: Og tyron, Kiron, man siger det på forskellige måder.
8:45
SPEAKER_00: Jeg kalder det Kyron.
8:46
SPEAKER_00: Kieron er faktisk ikke en planet.
8:49
SPEAKER_00: Den er det, man kalder en kantawer, altså et lille hemmeleme, der kæriser om solen ude langt der ud af mellem Saturn og Uranus.
9:01
SPEAKER_00: Og Kiernen bliver også kaldt for den sårede healer, eller The Wounded Hiler.
9:08
SPEAKER_00: Så Kiren handler om de sov, vi får, eller vi oplever igennem livet.
9:17
SPEAKER_00: Og det er de erfaringer, der lærer noget om os selv.
9:21
SPEAKER_00: Og når vi så begynder at hele de steder, så får vi også lettere ved at møde andre mennesker med forståelse og omsorg.
9:30
SPEAKER_00: Når en planet eller et himmelme, som heren er, går retrograd, så ser det ud, som om den bevæger sig baglæs hen over himlen.
9:38
SPEAKER_00: Og det gør den i virkeligheden ikke.
9:40
SPEAKER_00: Og jeg plejer altid forklare det med den her tog analogi, hvor man skal forestille sig, at man sidder i tog.
9:48
SPEAKER_00: Der kører fremad selvfølgelig, og så er der et andet tog, så overhæler man et andet tog, som også kører fremad, men som kører langsomere end det tog, man selv sidder i.
10:01
SPEAKER_00: Og når man så kigger ud af vindet på det andet tog, der kører langsomere.
10:05
SPEAKER_00: Så ser det ud til, at det faktisk kører bagløs, men det gør det jo ikke.
10:09
SPEAKER_00: Det tog, vi sidder i, kører bare hurtigere.
10:13
SPEAKER_00: Så det er sådan.
10:16
SPEAKER_00: Det er et synsbedrag på en eller anden måde.
10:18
SPEAKER_00: Og det er præcis det samme, der sker op på himlen, når vi siger, at en planet eller kirnen går retrogræd.
10:25
SPEAKER_00: Og fordi det ser ud, som om de går bagløs, så snakker man også om, at energien, at energien vender sig bagløs, hvis man kan sige det sådan.
10:35
SPEAKER_00: Altså energien vender sig mere ind.
10:38
SPEAKER_00: Så i kirens tilfælde, så handler det om følelser og oplevelser eller gamle sov.
10:45
SPEAKER_00: Der kan komme til at fylde lidt mere end de plejer.
10:48
SPEAKER_00: Vi får lige en periode her, mens den er retograd til at mærke efter, og forstå, hvorfor noget påvirker os, som det gør.
10:57
SPEAKER_00: Så det kan være en rigtig fin periode til at arbejde lidt med sig selv, måske begynde i terapi, hvis man har behov for det.
11:05
SPEAKER_00: Men man kan også bare begynde at skrive dagbog, eller bare generelt være nysgerrig på de reaktioner, der dukker op.
11:13
SPEAKER_00: Og fordi at kigeren står i tynds tegn, når det her sker, så er det jo tyrens temaer som selvfærdige tryghed, værdier det at føle sig godt til passe i sit eget liv osv.
11:25
SPEAKER_00: Der kommer lidt mere i fokus.
11:29
SPEAKER_00: 3.
11:30
SPEAKER_00: august.
11:31
SPEAKER_00: Kong Oluf dør og margreet træder frem.
11:35
SPEAKER_00: Den 3.
11:35
SPEAKER_00: august gemmer også på et stykke Danmarks historie, og her skal vi jo tilbage til år 1387.
11:43
SPEAKER_00: Der har vi kong Oluf, han bliver kun 17 år gammel, og hans død bliver starten på en historie, der kommer til at ændre Danmark.
11:51
SPEAKER_00: Olof var søn af den norske konge H.
11:54
SPEAKER_00: V.
11:55
SPEAKER_00: og af Magrethe, som senere blev Margrette den 1.
11:59
SPEAKER_00: og hun var datter af kong Valdemar Adderdag.
12:02
SPEAKER_00: Olof var kun fem år gammel, da han blev valgt til konge af Danmark efter Valdemar Atterdags død i 1376.
12:11
SPEAKER_00: Han blev valgt af rige store mænd, og begge hans forældre blev formyndere for ham.
12:17
SPEAKER_00: Fire år senere døde han far.
12:21
SPEAKER_00: Og derefter var det, det var reelt margreet, der styre riget efter det sammen med rigets øverste embedsmænd.
12:32
SPEAKER_00: Men så sker der det, der ændrer Danmarks historien for alt, hvor Olof dør, og han efterlader sig ikke nogen børn.
12:40
SPEAKER_00: Han blev kun 17 år.
12:42
SPEAKER_00: Og det betyder, at der pludselig ikke står en konge klar til at overtage tonen.
12:47
SPEAKER_00: Og det er et problem.
12:48
SPEAKER_00: Altså især i middelalderen, dengang var det vigtigt, at der var en konge til at samle riget, eller skulle da hurtigt opstå magtkampe for de forskellige slægter og stormændde ville begynder at kæmpe om indflydelse.
13:02
SPEAKER_00: Og de fleste stormænd regnede sikkert også med, at de nu kunne få mere indflydelse.
13:07
SPEAKER_00: Men der var lige magrette.
13:10
SPEAKER_00: Hun blev valgt til det, der med et gamle udtrykhed Danmarks rige, fuldmæssige frue og husbund.
13:18
SPEAKER_00: Jeg elsker den titel.
13:20
SPEAKER_00: Og den titel siger faktisk meget om tiden.
13:23
SPEAKER_00: Man manglede lidt ord for en kvinde, der havde den rolle.
13:27
SPEAKER_00: Så derfor endte hun med både at være frue og husband.
13:32
SPEAKER_00: Vi kalder hende i dag for dronning Margrette den første.
13:35
SPEAKER_00: Det er det navn de fleste af os kender hende under.
13:38
SPEAKER_00: Og dronningen Margrette den anden.
13:40
SPEAKER_00: Hun valgte netop at være den anden i en slags anerkendelse af Margrette den.
13:48
SPEAKER_00: Så Margrette.
13:49
SPEAKER_00: Den første var faktisk aldrig regerende dronning af Danmark.
13:52
SPEAKER_00: Hun regerede.
13:54
SPEAKER_00: Det var der ingen, der var et tvivl om, men hitel var ikke dronning.
13:59
SPEAKER_00: Men det viste sig i hvert fald hurtigt, at hun var den dygtigste politiker i rummet.
14:04
SPEAKER_00: Hun var god til at forhandle, hun var god til at skabe alliancer, god til at tænke flere træk frem.
14:11
SPEAKER_00: Det var blandt andet hendes arbejde der også nogle år senere førte til Kalmerunionen, hvor Danmark, Norge og Sverige blev samlet under en krone.
14:23
SPEAKER_00: Og der var også en grund til, at det netop blev marget, at stormændene parede på, i stedet for en blandt dem.
14:31
SPEAKER_00: Hun var ekstremt dygtig.
14:33
SPEAKER_00: Hun havde arvet meget af sin fars politiske talent, og allerede mens hendes mand for Konten 6 levede, der spillede hun en stor politisk rolle.
14:42
SPEAKER_00: Men efter hans død, så viste hun, at hun kunne holde sammen på riget og samtidig manøvere mellem stormændene på en måde, som de fleste mænd nok ikke kunne have gjort.
14:53
SPEAKER_00: Så det er egentlig ret imponerende, fordi vi er i slutningen af 1300-tallet her, hvor det bestemt ikke var hverdagskost af en kvinde kom til at stå med så stor indflydelse.
15:04
SPEAKER_00: Og alligevel er det præcis det, man gredet gør.
15:08
SPEAKER_00: Og hun kommer til at se det af de tydeligste aftryk på Danmarks historien.
15:15
SPEAKER_00: 5.
15:16
SPEAKER_00: august hasel i den keldiske trakalender.
15:21
SPEAKER_00: Først vil jeg lige forklare, hvad den keldiske trakalender egentlig.
15:25
SPEAKER_00: Der er nemlig mange, der tror, det er en slags keldiske stjernetegn, men det er det egentlig.
15:32
SPEAKER_00: Den keldiske trakalender bygger på idéen om, at forskellige træer, der kan man sige hersker over forskellige perioder af året.
15:42
SPEAKER_00: Og den kaldiske trakalender bliver tit sat i forbindelse med Okham alfabetet, det gamle irske skrifsprog, hvor bogstaverne senere blev knyttet til bestemte træer.
15:53
SPEAKER_00: Og der er altså ikke enhed blandt historiker om, hvor gammel selve den her trækalender er.
15:59
SPEAKER_00: Altså den version, de fleste bruger i dag, det er lidt en moderne rekonstruktion, der er inspireret af irske myter og middelaldertekster og Robert Graves fortolkninger.
16:13
SPEAKER_00: Men i den kaldiske tradition, er hasel forbundet med visdom, inspiration, kreativitet og intuition.
16:22
SPEAKER_00: Og det hænger blandt andet sammen med en gammel irsk myte om visdomens kilde eller visdomens brøn.
16:29
SPEAKER_00: Den bliver kaldt sik.
16:32
SPEAKER_00: Og rundt om den her hellige brøn, der voksede ni haseltræer.
16:37
SPEAKER_00: Og når hasselnødderne så modnede, så faldt de ned i vandet, hvor leksen af visdom svim rundt.
16:43
SPEAKER_00: Og laksen spiste nederne, og for hver noget fik den mere visdom og indsigt, indtil den blev den klogeste skabning i verden.
16:53
SPEAKER_00: Og historien fortsætter så med den unge firden Makumarl, jeg kan ikke lige udtale irskel, og hans lærer, digteren Finegas.
17:03
SPEAKER_00: Finegas havde brugt syv år på at lede efter den her laksen af visdom, fordi en gammel profeti sagde, at den første, der smager den, ville få alverdens visdom.
17:14
SPEAKER_00: Og en dag lykkes det ham endelig at fange leksen, og han beder så fieren om at stre den, men uden selv at spise af den.
17:22
SPEAKER_00: Og mens figeren stod og stægte fisken, så sprang en varm dråbe fedt op på hans tommelfinger, og så stikker han instinktivt tommelfingeren i munden.
17:33
SPEAKER_00: Og på den måde fik han jo så den første smag af laksen og der med visdommen.
17:40
SPEAKER_00: Da fengas opdaged, hvad der var sket, så forstod han jo, at profetien var gået i opfyldelse, og så gav han hele laksen til firme.
17:48
SPEAKER_00: For nu var det jo ham, visdommen tilhørte.
17:51
SPEAKER_00: Og fra den dag, så kunne fieren hente visdom frem, bare ved at tage sin tomfinger og lægge den mod munden eller tanden.
18:01
SPEAKER_00: Så ja, det var sådan lille hyggelig historie for at forklare, hvorfor hassel bliver forbundet med visdom.
18:08
SPEAKER_00: Men hassel har ikke kun en symbolsk betydning.
18:11
SPEAKER_00: Den er også utrolig genbrugel ikke anvendelig.
18:18
SPEAKER_00: Den har jo været brugt i Europa i tusindvis af år.
18:22
SPEAKER_00: Faktisk har arkeologer fundet haselgrene og hassen ud på bobpladser helt tilbage fra stenalderen.
18:29
SPEAKER_00: Så mennesker har altså brugt hasel meget længe.
18:33
SPEAKER_00: Og det særlige ved hasel, er, at den vokser hurtigt, og den skyder igen fra, hvis man skærer den ned.
18:41
SPEAKER_00: Og det betyder, at man kan høste nye, lange og lige grene med få årrum u at skulle følge planten.
18:49
SPEAKER_00: Den bliver ved med at levere nyt materiale.
18:52
SPEAKER_00: Og de grene, dem kunne man bruge til rigtig mange ting, fordi de er jo stærket, men de er samtidig bøjelige.
19:00
SPEAKER_00: Så de kunne flætes til kurver, og de blev brugt til fæthner, dyrehnjer fiskeluser.
19:07
SPEAKER_00: De kunne også bruges om opbindingspæne i køkkenhaven og til vandrestaver og mange andre ting.
19:15
SPEAKER_00: Og så hæsen var.
19:19
SPEAKER_00: Den gav både mad i form af hassen, og så kunne den også bruges til materialer til hver dagen.
19:26
SPEAKER_00: 6.
19:27
SPEAKER_00: august.
19:28
SPEAKER_00: Sidste kvarter i tynder kl.
19:30
SPEAKER_00: 02.
19:33
SPEAKER_00: Sidste kvarter af mådcykluset.
19:35
SPEAKER_00: Det er den fase, hvor man begynder at lukke mådecyklusen ned.
19:40
SPEAKER_00: Altså måsyklusen startede jo ved nyålen, og nu er ved at være henne ved slutningen.
19:46
SPEAKER_00: Så det her, det er et godt tidspunkt til at se tilbage på de sidste uger, hvad der sket, hvad har man fået ud af det.
19:54
SPEAKER_00: Er der noget, man gerne vil lægge bør, inden den næste nyvåen begynder en ny cyklus.
20:00
SPEAKER_00: Og så står måden i tyren.
20:02
SPEAKER_00: Og det betyder, at de ting, man ser tilbage på, godt kan handle om tyrens temaer.
20:08
SPEAKER_00: Og tyerne er jo et hordtegn, og den er blandt andet forbundet med tryghed og stabilitet, økonomi kroppen, naturen.
20:16
SPEAKER_00: De ting, der danner rammen om hverdagen.
20:19
SPEAKER_00: Så det kan være de områder, man lige kigger lidt ekstra på denne gang.
20:25
SPEAKER_00: Den 6.
20:26
SPEAKER_00: august går Venus også ind i væggen.
20:29
SPEAKER_00: Og Venus er jo den planet, man forbinder med kærlighed, relationer og videnskaber og skønhed og nydelse osv.
20:39
SPEAKER_00: Og den siger faktisk også noget om, hvad vi bliver tiltråppet af, og hvordan vi viser kærlighed og omsorg over for andre.
20:46
SPEAKER_00: Når Venus skifter tegn, så flytter de her temaer ligesom med over i det tegn, den flytter ind i, så de her temaer bliver farvet, af det tegnens måde at være på.
21:00
SPEAKER_00: Og Venus, den er jo så i vægten her fra den 6.
21:04
SPEAKER_00: august, og der bliver hun ind til den 10.
21:07
SPEAKER_00: september.
21:08
SPEAKER_00: Og i den klassiske astrologi, der er væggen faktisk et af de tegn, som Venus hersker over.
21:14
SPEAKER_00: I den moderne astrologi, der arbejder nogle astrologer med andre herskere, men uanset hvilken tradition man følger, så bliver Venus altså forbundet med mange af de kvaliteter, som vægten også er kendt for.
21:26
SPEAKER_00: Og vægten handler jo blandt andet om balance, samarbejde, diplomati, retfærdighed, relationer.
21:35
SPEAKER_00: Og den har også øje for skønhed og for at skabe harmoni omkring sig.
21:40
SPEAKER_00: Så når Venus står i vægten, så bliver der mere fokus på vores relationer.
21:45
SPEAKER_00: Hvordan har vi det med de mennesker, vi har omkring os.
21:49
SPEAKER_00: Er der balance mellem, at er der noget, der skal tales om eller justeres.
21:55
SPEAKER_00: Venus i vægten kan også gøre os mere tiltrukket af mennesker, vi føler os godt til pas sammen med.
22:01
SPEAKER_00: Og så kan man også få mere lyst til at gøre noget ud af sin omgivelser, fordi Venus jo også handler om skønhed og estetik.
22:10
SPEAKER_00: Så det er en periode, hvor relationer og de ting, vi synes, er smidt.
22:15
SPEAKER_00: kommer lidt mere i fokus.
22:18
SPEAKER_00: Sådan kan du arbejde med energien, mens Venus er i vægten.
22:23
SPEAKER_00: Venus handler jo som sagt om kærlighed, relationer, skønhed, nydelse værdier, og væggen fortæller, hvordan det kommer til udtryk.
22:32
SPEAKER_00: Så derfor handler det både om at dyrke Venus' kvaliteter og om at gøre det på vægtens måde, altså med fokus på balance, relationer og harmoni og skønhed.
22:44
SPEAKER_00: Så gå en tur af et sted, du synes er smukt og læg mærke til naturen eller arkitekturen eller de små detaljer omkring dig.
22:53
SPEAKER_00: Køb en buket blomster eller plukke en buket for haven og stil den derhjemme.
22:58
SPEAKER_00: Ryg et lille hjørne af dit hjem, så det bliver rigtig hyggeligt og et sted, du har lyst til at være.
23:04
SPEAKER_00: Tag dit yndningstøj på, selvom det bare en helt almindelig hverdag.
23:10
SPEAKER_00: Inviter en ven eller noget familie på en kop kaffe og være sammen uden at kigge på telefoner.
23:16
SPEAKER_00: Tænd et lys om aften og tænk på de mennesker, du er glad for.
23:21
SPEAKER_00: Lav et dejligt måltid og dæk bordet lidt pære end du plejer.
23:27
SPEAKER_00: Er der et gammel skæreri eller en misforståelse, du har lyst til at få ryttet op i, så kan du også tage det første skridt til at fortælle om det.
23:36
SPEAKER_00: 9 august.
23:38
SPEAKER_00: Merkur går ind i løgen.
23:40
SPEAKER_00: Merkur er den planet, man forbinder med kommunikation, tanker, læring den måde, vi udtrykker os på.
23:48
SPEAKER_00: Den siger også noget om, hvordan vi tager informationen ind, og hvordan vi deler den med andre.
23:54
SPEAKER_00: Og når kur skifter tegn, så flytter dens temaer med over i det tegn, den står i, så bliver de farvet af det tegnens måde at være på.
24:04
SPEAKER_00: Merkur bliver i løven tegn frem til den 25.
24:07
SPEAKER_00: august.
24:08
SPEAKER_00: Og løven er jo blandt andet forbundet med kreativitet, selvid, mod varme, lysten til at udtrykke sig.
24:16
SPEAKER_00: Jeg har faktisk Apropos ingenting, jeg har lavet et afsnit om løven som stjernetegn, der ligger her på podcasten, hvor jeg har dykket meget mere ned i løven og dens kvalitet.
24:28
SPEAKER_00: Så gå ind og lytte til det, hvis du vil vide mere om løven.
24:32
SPEAKER_00: Men altså, når man kur står i løven, så bliver der mere fokus på den måde, vi kommunikerer på, med om vi tør at sige det, vi mener, og får vi sagt det, vi gerne vil.
24:44
SPEAKER_00: Giver vi os selv lov til at fylde lidt mere.
24:48
SPEAKER_00: Merkur i løven kan også give os mere lyst til at fortælle historier og sige vores mening og inspirere andre, og kaster os ud i kreative projekter.
25:00
SPEAKER_00: Og det er også en periode, hvor man kan have lidt ved at sætte ord på det, man virkelig mener.
25:06
SPEAKER_00: Sådan kan du arbejde med energien, mens merkur er i løven.
25:11
SPEAKER_00: Som sagt handler, man kur jo om kommunikation og tanker og læring osv.
25:16
SPEAKER_00: Og løben fortæller jo så, hvordan de her te, hvordan det kommer til udtryk.
25:22
SPEAKER_00: Så man kan sige, at det handler både om at bruge markurs kvaliteter, og så om at gøre det på øvens måde med fokus på kreativitet og selv, mod varme osv.
25:36
SPEAKER_00: Så har jeg skrevet sådan lille liste med nogle ting, du kan gøre, mens merkur i leven.
25:41
SPEAKER_00: Du kan skrive tre ting ned, du gerne vil sige højt, men som du er gået og holde tilbage.
25:46
SPEAKER_00: Du kan fortælle en god historie til en venne eller et familiemedlem og leve dig helt ind i fortællingen.
25:52
SPEAKER_00: Du kan give dig selv lov til at være kreativ, f.eks.
25:55
SPEAKER_00: at skrive, tegne, male, synge, et eller andet helt femte.
25:59
SPEAKER_00: Du kan øve dig i at sige din mening, også selvom den ikke er den samme som andres.
26:05
SPEAKER_00: Du kan skrive et brev eller en besked til en person, du gerne vil fortælle noget vigtigt.
26:10
SPEAKER_00: Du kan læse noget højt for dig selv og lægge mærke til, hvordan ordene lyder, eller skrive dine idéer ned, også selvom de virker lidt lidt vilde eller urealistiske.
26:21
SPEAKER_00: Eller du kan ruse hinanden for noget du er oprigtigt beundre vem.
26:27
SPEAKER_00: 9.
26:28
SPEAKER_00: august blev givet i Roskille.
26:32
SPEAKER_00: Nu bliver det historietam igen.
26:35
SPEAKER_00: Jeg elsker jo historie.
26:36
SPEAKER_00: Jeg har jo faktisk engang læst historie på universitetet, men så skiftede jeg over til et andet fag.
26:42
SPEAKER_00: Men den her dag, der skal vi tilbage til middelalderen og en af de mest dramatiske begivenheder i Danmarks historien blev givet i Roskille den 9.
26:52
SPEAKER_00: august 1157.
26:56
SPEAKER_00: Forestil jeg Danmark i 1100-tallet.
26:59
SPEAKER_00: Der var ikke én konge, der var tre.
27:03
SPEAKER_00: Altså det lyder allerede som dårlig idé.
27:06
SPEAKER_00: Vi har Svend, Knud og valdemare.
27:09
SPEAKER_00: Der alle tre mente, at de havde ret til kronen.
27:12
SPEAKER_00: De havde kæmpet mod hinanden i overvis, og ja landet var godt og grundigt træt af borgerkrig.
27:19
SPEAKER_00: Til sidst blev de enige om at dele Danmark mellem sig.
27:23
SPEAKER_00: Svend fik skåne landene, knuden fik øerne, og Valdemar fik Jylland.
27:29
SPEAKER_00: Og så var alle glade eller det troede de i hvert fald.
27:33
SPEAKER_00: Og det skulle fejres, fordi sådan gjorde man i midtlanden, når man havde sluttet fred, så holdt man et stort gilde, og man spiste og drak og skålet og viste, at nu var striden slut.
27:45
SPEAKER_00: Det var i hvert fald planen.
27:46
SPEAKER_00: Det var en forsåningsfest.
27:49
SPEAKER_00: Lige indtil den ikke var det mere.
27:52
SPEAKER_00: Så den 9.
27:52
SPEAKER_00: august 1157, så mødtes de i kongskården i Roskilde for at markere, at striden nu var slut, men svend havde en helt anden plan.
28:03
SPEAKER_00: Han havde nemlig besluttet sig for, at det ville være meget nemmere at være konge, hvis de to andre var døde.
28:09
SPEAKER_00: Så hen på aftenen rejser svind sig og går ud, og kort efter så stormer hans mænd ind med trugensvejr.
28:16
SPEAKER_00: Knud blev drabt på stedet.
28:18
SPEAKER_00: Valdemar, han, som Saxo beskriver det, kaster sig op fra bænken og væk sin kappe om armen for at beskytte sig mod de første huk.
28:26
SPEAKER_00: En af angriberne støder ind i ham.
28:28
SPEAKER_00: De vælger begge to, og der bliver valdemar ramt i lovet.
28:32
SPEAKER_00: Alligevel kommer han på benene igen og bryder igennem menneskemængden og prøver at nå hen mod udgangen.
28:39
SPEAKER_00: Lige på det tidspunkt, der bliver lysene vælgtet, eller slukket, eller et eller andet, så der i hvert fald opstår mørke og kæres i salen.
28:47
SPEAKER_00: Og det er nok også det mørke og kæres, der så giver valtemar mulighed for at slippe væk.
28:53
SPEAKER_00: Så Valdemar flygter så til Jylland, hvor han samler en hær, og et par måneder senere, så mødtes Svend og Valdemars herre på græde hede syd for Hibor.
29:06
SPEAKER_00: Og denne gang vinder Valdemar.
29:08
SPEAKER_00: Svend flygter, men bliver fanget og drabt, og Valdemar bliver enek kongen.
29:14
SPEAKER_00: Og det er altså ham Valdemar, vi i dag kender som Valdemar Den Store.
29:19
SPEAKER_00: Men vi skal jo også huske, at det meste af det, vi ved, om blodgivet kommer fra Saxo.
29:24
SPEAKER_00: Og Saxo, han skrev jo for det første historien længe efter begivenhederne var sket.
29:30
SPEAKER_00: Han var faktisk knap nok født.
29:32
SPEAKER_00: Man er lidt i tvivl, om han blev født i 1150 eller 1150 eller 1165 derimellem.
29:41
SPEAKER_00: Men lige gyldig har han enten været meget lille, eller slet ikke været født på det her tidspunkt.
29:46
SPEAKER_00: Alligevel, så lyder det jo næsten, som han selv var der med de detaljer, han kan fortælle det med.
29:55
SPEAKER_00: Og samtidig så har han jo også bestilt, at han stod faktisk meget tæt på Valdemar og Absalon.
30:03
SPEAKER_00: Og det er jo selvfølgelig også dem, der har bestilt ham til at skrive historien ned.
30:08
SPEAKER_00: Så vi kan altså ikke vide med sikkerhed, om det hele forgik præcis sådan her.
30:12
SPEAKER_00: Man kan sige, at det kan godt være, at historien er, at det er svend, der var ved værd guy.
30:18
SPEAKER_00: Men altså, lige gylldig, hvad der er sket, så kan man sige, at svænd og klud døde, og valgte der stå tilbage.
30:24
SPEAKER_00: Men altså, det betyder selvfølgelig, at det var ham.
30:26
SPEAKER_00: Der var ved bærd gang.
30:27
SPEAKER_00: Men altså, man skal bare altid tage sådan her.
30:32
SPEAKER_00: Man skal altid huske at se på historien med kilde kritiske øjne nog nok om det.
30:38
SPEAKER_00: Så er der også det med ordet gilde.
30:40
SPEAKER_00: Altså når vi hører ordet gilde, så tænker vi jo på god mad og leven lys og hyggelning.
30:47
SPEAKER_00: Men i middelalderen, der var et gille også politik.
30:53
SPEAKER_00: Der blev skabt alliancer ved nogle gillder, og aftaler blev indgået, løfter blev givet.
31:00
SPEAKER_00: Derfor var det også et kæmpe tillidsbrud, hvis man angreb sine gæster ved sådan lidt forsåningsgilde.
31:06
SPEAKER_00: Det var ikke bare et mor, det var et brud på de regler, man forventede, at selv fjender kunne holde sig til.
31:13
SPEAKER_00: Og hvorfor har jeg egentlig de her historier med i en måned salmanak om årets rytme og livets rytme, årartiderne og årsjudet osv.
31:23
SPEAKER_00: Jo, det er fordi, at jeg også synes, historien også er en del af årets rytme.
31:29
SPEAKER_00: Året består ikke kun af naturens og himlens begivenheder, det består også af de mennesker, der levede før også, og de begivenheder, der har været med til at forme det samfund, vi lever i i dag.
31:43
SPEAKER_00: Altså jeg synes, at de historiske datoer i kalenderen, de kæmper på fascinerende historier.
31:48
SPEAKER_00: De fortæller om håb og drømme og konflikter, ambitioner og magtkamper.
31:53
SPEAKER_00: Og altså alt sammen noget, vi jo stadig kender i dag fra vores samfund.
31:59
SPEAKER_00: Så derfor synes jeg også, at de her historier fortjener en plads i års gang, i hvert fald nogle af dem.
32:06
SPEAKER_00: De er en del af vores fælles kulturarv, og de er med til at give datoerne lidt mere liv.
32:13
SPEAKER_00: 10.
32:14
SPEAKER_00: august samt Laurentius larres mæss.
32:19
SPEAKER_00: Den 10.
32:19
SPEAKER_00: august er opkaldt efter Sang Laurentius, som levede i Rom i 200-tallet.
32:25
SPEAKER_00: Og han var diakon i den kristne kirke, og det betyder, at han blandt andet havde ansvaret for kirkens penge og for at tage sig af de fattige.
32:35
SPEAKER_00: Og på den her tid, der var læan kejser over Romerriget.
32:40
SPEAKER_00: Han havde på det her tidspunkt sat gang i en hård forfølelse af de kristne.
32:44
SPEAKER_00: Og en dag beordrede han Laurantius til at udlevere kirkens skatte til de romerske myndigheder.
32:51
SPEAKER_00: Og det vil sige praktisk til kejsers egne stadskasse.
32:56
SPEAKER_00: Og så gjorde Laurancius noget, som nok ikke faldt i særlig god jord hos kejeren.
33:01
SPEAKER_00: Han delte kirkens penge og værdier ud til de fattige, og så bagefter førte han en gruppe syge og fattige nedlydne mennesker frem for kejseren og sagde, at her var kirkens virkelige skatte.
33:17
SPEAKER_00: Og den forklaring, den var kejservaler ikke synderligt begejstret for.
33:22
SPEAKER_00: Så Laur Francis blev dømt til døden og ledyrdøden her den 10.
33:28
SPEAKER_00: august år 258.
33:30
SPEAKER_00: Og senere blev han så helden kåret, og hans helgend dag blev så lagt på den dato, hvor han døde.
33:39
SPEAKER_00: Og i øvrigt så et lille historisk kuriosum.
33:42
SPEAKER_00: Det er, at kejser Værgen faktisk heller ikke selv fik en særlig glåværdig afslutning.
33:48
SPEAKER_00: To år senere blev han taget til fange af den persiske konge, chapur den 1.
33:54
SPEAKER_00: Og han er faktisk den eneste romerske kejser, vi i hvert fald med sikkerhed ved, det blev taget til fange af en fjemtig hersker, og han døde i fangerskab.
34:03
SPEAKER_00: Så det var et enormt prestiget for rom.
34:06
SPEAKER_00: Nej, men i Danmark kom dagen til at hedder Lars Mæse.
34:12
SPEAKER_00: Larrcius, det har måske været for bøvlet og siget, det ved jeg ikke, men det blev med tiden til lavrigs, og siden blev det til Lars så Lars Mæss.
34:22
SPEAKER_00: Og larsmæse, det blev en vigtig mærkedag i bundesamfundet i det gamle bundesamfund.
34:28
SPEAKER_00: Altså det var jo her, at korene var ved at være mod, og høsten var så småt i gang og rundt omkring, der holdt man øje med vejret.
34:35
SPEAKER_00: Så der er også et gammelt værværsel, der er knyttet til dagen, der siger, at hvis solen skender på Lars Messe, får man en mild høst med en streng vinter.
34:46
SPEAKER_00: Så om det passer, det kan man jo så lige holde øje med.
34:51
SPEAKER_00: Men nu siger vi lige farvel til S.
34:54
SPEAKER_00: Lawrantius, for nu, men om et par dage, der vender han faktisk lidt tilbage på en eller anden måde i hvert fald denne gang sammen med en af årets smukke meteorbyer.
35:04
SPEAKER_00: Men først skal vi lige omkring Mars, der går ind i kamsen.
35:09
SPEAKER_00: 11.
35:09
SPEAKER_00: august Mars går ind i kremsten.
35:12
SPEAKER_00: Mars er den planet, man forbinder med handle kraft energi mod vilje og den måde, vi går efter det, vi ønsker.
35:21
SPEAKER_00: Og den siger også noget om, hvordan vi reagerer, når vi nyder modstand, og hvad der driver os fremad.
35:27
SPEAKER_00: Når Mars skifter tegn, så kommer dens energi til at udtrykke sig gennem det tegn, den står i.
35:33
SPEAKER_00: Så derfor vil Mars opleves lidt forskelligt alt efter, hvilket stjerner tegnen bevæger sig igennem.
35:39
SPEAKER_00: Og den 11.
35:40
SPEAKER_00: marts, så går Mars altså ind i kamsen, hvor den så bliver frem til den 28.
35:44
SPEAKER_00: september.
35:45
SPEAKER_00: Og krebsen er jo blandt andet forbundet med hjemmet og familien, omsorg, følelser og tryghed og vores rødder, så den søger det velkendte, det, der føles trygt.
35:58
SPEAKER_00: Så når Mars står i krebsen, så bliver der også lidt mere fokus på det, vi gerne vil passe på.
36:03
SPEAKER_00: Altså f.eks.
36:04
SPEAKER_00: vores hjem eller vores familie eller de mennesker, der betyder noget for os.
36:09
SPEAKER_00: Og det kan også være, at man mærker, at man kan få mere lyst til at bruge sin energi på projekter i hjemmet, eller på at på en eller anden måde skabe lidt mere tryghed i hverdagen.
36:21
SPEAKER_00: Under Mars i Krebsen, kan vi komme til at reagere mere med følelserne end normalt.
36:27
SPEAKER_00: Så det kan være en god periode til lige at prøve at lægge mærke til, hvad der egentlig ligger bag en irritation eller en konflikt, før man handler.
36:37
SPEAKER_00: Sådan kan du arbejde med energien, mens Mars er i kropsen.
36:41
SPEAKER_00: Mars handler, som jeg lige sagde, om handling, initiativ, vilje, energi, mod osv.
36:48
SPEAKER_00: Ogsen fortæller jo så, hvordan det her kommer til udtryk.
36:53
SPEAKER_00: Så derfor handler det ikke kun om krebsens temaer, men også om at bruge marsets drivkraft der, hvor kropsen retter sit fokus.
37:02
SPEAKER_00: Så jeg har skrevet en lille liste med ting, du kan gøre her, mens Mars er i kropsen.
37:07
SPEAKER_00: Giv et rum i dit hjem lidt ekstra opmærksomhed.
37:10
SPEAKER_00: Ryt op eller gør rent eller flytte lidt rundt, så det bliver et rart sted at være.
37:15
SPEAKER_00: Forordnet en praktisk opgave, du har gået af udskudt.
37:19
SPEAKER_00: Lav et godt måldset mad til dig selv eller til nogen, du holder af.
37:24
SPEAKER_00: Besøg et familiemedlem eller invitere nogen hjem til en kop kaffe.
37:29
SPEAKER_00: Går en tur et sted, hvor du føler dig hjemme og godt til pas.
37:33
SPEAKER_00: Tag initiativ til at samle familjen eller nogle gode venner til et måltid, gør noget praktisk, som giver dig eller din familie mere tryghed i hverdagen.
37:46
SPEAKER_00: 12.
37:46
SPEAKER_00: august nyvåne i løven klokken 1937 og delvis solformørkelse i Danmark.
37:54
SPEAKER_00: Den her nymåne falder sammen med en solformørkelse.
37:58
SPEAKER_00: Og globalt, der er der tale om en total solformørkelse.
38:02
SPEAKER_00: Og det betyder, at måden skygge rammer jorden og langs et smalt bælte, det er noget, man kalder en totalitetszone.
38:13
SPEAKER_00: Langs det her belte kan man sige, at der dækker måden solen 100%.
38:18
SPEAKER_00: Og den her zone går blandt andet hen over det østlige Grønland, Island og det nordlige spane.
38:25
SPEAKER_00: Så her fra de her steder, der bliver solen altså helt skjult i nogle få minutter.
38:32
SPEAKER_00: I Danmark ligger vi uden for den banen.
38:35
SPEAKER_00: Så her rammer vi kun den ydre del af mådens tyge, og derfor ser vi altså kun en delvis solformørkelse.
38:43
SPEAKER_00: Månen glider hen foran solen, men dækker den ikke helt.
38:47
SPEAKER_00: Og den her formørelse begynder omkring kl.
38:50
SPEAKER_00: 19-10, og den er størst omkring kl.
38:53
SPEAKER_00: 20.05, og så slutter den kl.
38:55
SPEAKER_00: 2056.
38:58
SPEAKER_00: Nymånen markerer jo begyndelsen på en ny månencyklus.
39:02
SPEAKER_00: Og denne gang står den i løven, som jo blandt andet er forbundet med kreativitet, selvtid mod og varme og lysten til at udtrykke sig.
39:12
SPEAKER_00: Som altid laver jeg et selvstændigt podcast afsnit om det gør jeg både ved nymoner og ved fuldmoner, hvor jeg dykker mere ned i energien og kommer med forslag til ritualer og andre ting, man kan gøre under henholdsvis nymonen og fuldmonen.
39:27
SPEAKER_00: Så hold endelig øje med de afsnit.
39:32
SPEAKER_00: 12.
39:32
SPEAKER_00: august Seas går ind i kropsen.
39:37
SPEAKER_00: Seis er en dværvplanet, som forbindes med omsorg, næring, høst moderskab, den måde, vi passer på os selv og hinanden.
39:48
SPEAKER_00: Den siger også noget om, hvad der får os til at føle os trygge, og hvordan vi giver og modtager omsorg.
39:55
SPEAKER_00: Når cirres skifter tegn, så kommer dens energi til at udtrykke sig gennem det tegn, den går ind i.
40:01
SPEAKER_00: Og derfor vil den jo selvfølgelig opleves lidt forskelligt alt, efter hvilket stjernetegn bevæger sig igennem.
40:08
SPEAKER_00: Og denne gang går os ind i ksten.
40:11
SPEAKER_00: Og krebsen er jo blandt andet forbundet med hjemmet og familien, omsorg, følelser, tryghed og rødder.
40:21
SPEAKER_00: I den klassiske astrologi, der er seas faktisk ikke hersker over noget tegn.
40:27
SPEAKER_00: Men i moderne astrologi, der forbinder mange seres med jomfruen, fordi både seras og jomfruen knyttes til omsorg, næring, høst sundhed og hverdagsliv.
40:40
SPEAKER_00: Og personligt så arbejder jeg også med, at se hersker over jomfruen, fordi jeg forbinder seas med mange af de kvaliteter, som jomfruen er kendt for.
40:52
SPEAKER_00: Ciras var jo en romerskud inde for korden, høst og frugtbarhed og alt det, der vokser.
41:00
SPEAKER_00: Nu vil jeg lige fortælle myten om seres.
41:03
SPEAKER_00: Og hvis I synes, at den historie lyder bekendt, når jeg begynder at snakke om den, så er det ikke så mærkeligt.
41:09
SPEAKER_00: Og jeg har egentlig fortalt den før, blandt andet i mit afsnit om Lamers og Luner.
41:15
SPEAKER_00: Og dengang brugte jeg de græske navne her, der bruger jeg de romerske.
41:20
SPEAKER_00: Så hvis du har hørt historien før med demater og passafany eller perfone og hades og søvs.
41:28
SPEAKER_00: Så kan man sige, at det er lidt samme historie.
41:31
SPEAKER_00: Seras er dem, procepiner er persphone, Pluto er hads og Jupiter er søvs.
41:38
SPEAKER_00: Ellers er det stort set den samme historie, men det er en god historie, så nu får den lige igen.
41:46
SPEAKER_00: En dag bliver cerases datter, prosapiner, bortført af underverdens gud Pluto, som forelsker sig i hende og tager hende med i døds riget.
41:56
SPEAKER_00: Siras leder efter sin datter over hele jorden, og hun bliver så fortvivlet, at hun holder op med at passe planterne og afgrødderne, så kornet vokser ikke længere, og træerne bærer ikke frugt, og jorden bliver godt.
42:11
SPEAKER_00: Mænskene begynder at sulte.
42:13
SPEAKER_00: Så til sidst griber Jupiter ind og finder på et kompromis med hads.
42:20
SPEAKER_00: Og så med Pluto.
42:22
SPEAKER_00: Nu sidder igen, nu blander jeg rundt på navnet.
42:27
SPEAKER_00: Jupiter finder på et kompromis mellem Ciras og Pluto.
42:32
SPEAKER_00: Men problemet er, at Pruser Piner har spist nogle granatæbler.
42:36
SPEAKER_00: Eller granadæble kerner nede i underverdenen.
42:40
SPEAKER_00: Og i følge de gamle regler, så betyder det, at hun ikke bare kan vende sådan helt tilbage.
42:45
SPEAKER_00: Så aftalen ender med, at Pruser Piner må tilbringe en del af året hos Pluto i underverdenen, og resten af året hos sin mor.
42:55
SPEAKER_00: Og når Pruser Piner vender tilbage til se, så bliver jorden grønt igen, og kornet spiger, blomsterne springer ud, høsten vokser frem.
43:04
SPEAKER_00: Og når hun vender tilbage til underverden, så sørger cirres, og naturen visner.
43:10
SPEAKER_00: Bladene falder af træerne og vinteren nærmer sig.
43:15
SPEAKER_00: Så det er jo en slags myte, der forklarer årsiderne skiften.
43:20
SPEAKER_00: Og det er også derfor, at ceris forbindes med næring og omsorg og høst.
43:24
SPEAKER_00: Altså hun passer på det, der skal gro.
43:27
SPEAKER_00: Og hendes historie handler om både kærlighed og tab, og om naturens evige kredsløb.
43:35
SPEAKER_00: Så når cirus står i kremsen, så bliver der altså mere fokus på omsorg og hjem og de mennesker, vi holder af.
43:43
SPEAKER_00: Det kan være en periode, hvor vi får mere lyst til at lave noget sundt mad og passe haven være sammen med familie.
43:51
SPEAKER_00: Skabe nogle gode rammer omkring hverdagen.
43:56
SPEAKER_00: Og siras i kropsen minder også om, at omsorg ikke kun handler om andre, det handler også om at passe på sig selv og give sig selv det, man har brug for.
44:07
SPEAKER_00: Sådan kan du arbejde med energien, mens Cirus er i kropsen.
44:12
SPEAKER_00: Lav et godt og nærende måld med.
44:15
SPEAKER_00: Og nyd det uden at have travlt.
44:18
SPEAKER_00: Fag et brød eller en kage og del det med nogen du holder af.
44:22
SPEAKER_00: Vand planterne høs noget i haven eller giv en plante lidt ekstra opmærksomhed.
44:28
SPEAKER_00: Gør noget derhjemme, der får dit hjem til at føles rart og indbedende.
44:34
SPEAKER_00: Invitere familie eller venner på et kaffe eller på et måltid.
44:38
SPEAKER_00: Brug lidt tid i naturen og lægge mærke til, hvad der er moden lige nu, gør noget godt for dig selv, som du normalt kun vil gøre for andre.
44:49
SPEAKER_00: Og spørg dig selv, hvad giver mig egentlig en følelse af næring, ikke kun i maven, men også i mit liv i hverdagen.
45:00
SPEAKER_00: 12.
45:01
SPEAKER_00: til 13.
45:02
SPEAKER_00: august pasiderne og samt Laurentiusens tårde.
45:07
SPEAKER_00: For et par dage siden, der sagde vi jo farvel til Sand Laurentius.
45:11
SPEAKER_00: Nu vender han tilbage.
45:13
SPEAKER_00: Ikke i historien om sit liv, men på natte himlen.
45:17
SPEAKER_00: For natten mellem den 12.
45:20
SPEAKER_00: og 13.
45:20
SPEAKER_00: august, der topper perseriderne en af årets smukkeste meteorregne, som i folkemået også kaldes Laurances tårer.
45:30
SPEAKER_00: Pasiderne er en meteorregn, der vender tilbage hver eneste år, og den opstår, fordi jorden bevæger sig gennem et spor af støv og små partikler, som kometen Swift Todd har efterladt på sin bane rundt om solen.
45:45
SPEAKER_00: Og når de her små partikler rammer jordens atmosfære med meget høj fart, så bliver de så varme, at de gløder og fordamper.
45:54
SPEAKER_00: Og det er altså det, vi ser på himlen, som vi kalder stjerneskud.
46:00
SPEAKER_00: Og den her meteorregn, den kan i virkeligheden opleves over flere uger, men den topper som regel her omkring natten mellem den 12.
46:09
SPEAKER_00: og 13.
46:10
SPEAKER_00: august.
46:10
SPEAKER_00: I år er det natten mellem den 12.
46:12
SPEAKER_00: og 13.
46:12
SPEAKER_00: august.
46:13
SPEAKER_00: Så det er her, at der er en rigtig stor chance for at se en masse stjerneskud.
46:19
SPEAKER_00: Og lige netop i år, der er betingelserne ekstra gode, fordi vi jo har nyåne den 12.
46:25
SPEAKER_00: Og så vil nyvånen, der er månen jo ikke fremme om natten, og derfor lyser den jo ikke natte himlen op.
46:31
SPEAKER_00: Så den her mørkere himmel, det gør det lettere for øje på alle stjerneskuden også de lidt svagere af dem.
46:42
SPEAKER_00: Medmindre det beslutter sig for at blive totalt overskydet den dag.
46:45
SPEAKER_00: Men ellers kunne der være gode chancer for det.
46:48
SPEAKER_00: Navnet per seriderne kommer fra stjernebilledet Persius, fordi det ser nemlig ud, som om at stjerneskudene kommer fra den del af himlen.
46:58
SPEAKER_00: Og Persivus er et af de 48 klassiske stjernebilleder, som jo allerede blev beskrevet af den græske astronom Ptolemaius for næsten 2.000 år siden.
47:10
SPEAKER_00: Persus ligger tæt på Kasopaja, og Kaspai er jo et af de letteste stjernemer at finde på nattehjem.
47:18
SPEAKER_00: Det ligner et stort dobb, og hvis du så først har fundet Kaspaja, så ligger Persus lige ved siden af.
47:25
SPEAKER_00: Kaspape har i øvrigt fået sit navn efter den græske dronning af samme navn.
47:31
SPEAKER_00: Og ifølge myten, der var hun meget stolt af både sin egen og sin datter Andromeders skønhed.
47:37
SPEAKER_00: Faktisk var hun så stolt, at hun klede med, at de var smukkere end havguden på Sejders døtre nere jderne.
47:45
SPEAKER_00: Og det brød på sejren sig ikke om, så som straf sendte han et havuhyre mod casopagers kongrige.
47:53
SPEAKER_00: Et orakel fortalte, at den eneste måde at redde landet på, var at ofre Andromeda, som derfor blev lænket fast til en klippe ved havet.
48:02
SPEAKER_00: Heldigvis så kom den græske heldt Persius forbi, og han besejrede havyret, redet Andromeda, og de to blev senere gift.
48:12
SPEAKER_00: Og som afslutning på historien, der blev både Kassiopaja og Persus Andromeda og havhyret ivrigt også placeret på nattehimlen som stjernebed.
48:25
SPEAKER_00: Så dem kan man stadig finde der op i dag.
48:28
SPEAKER_00: I store dele af Europa, der har persiderne også et andet navn Larrancius tårde.
48:35
SPEAKER_00: Og det hænger jo sammen med, at den her meteorregn topper få dage efter samt Laurantiuses helgend.
48:44
SPEAKER_00: I middelalderen fortalte man, at stjerneskudden var Laurancius tårde, der faldt fra himlen.
48:50
SPEAKER_00: Der var også andre, der mente, at det var gnister eller gløder for den hjernest, han blev pint på, og som han led sin mar død på.
49:01
SPEAKER_00: Så ja, og det sidste er måske ikke den mest opløftende forklaring på en smuk sommeraften.
49:07
SPEAKER_00: Men altså ja middelalderen havde nu engang sin helt egen måde at fortælle historier på.
49:13
SPEAKER_00: I dag tænker vi jo nok bare på det som stjerneskud, men altså navnet L Francius tår, det bruges dat i mange steder.
49:21
SPEAKER_00: Og det fortæller jo noget om, hvordan mennesker før i tiden prøvet at forstå verden omkring sig, altså når de så et eller andet på himlen, som de ikke kunne forklare sig, så fandt de på noget.
49:34
SPEAKER_00: Eller kan man sige, så gav de det et navn og en fortælling.
49:37
SPEAKER_00: Så det er jo sådan en måde at prøve at få gør naturen eller de ting, man så lidt lettere at forstå og huske.
49:48
SPEAKER_00: Men hvis vehret tillader det denne her nat, så er det altså en oplagt aften eller nat.
49:53
SPEAKER_00: At tage tæppe med uden for at finde et mørkt sted, hvor der ikke for mange gadel, og vinduer, og hvad ved jeg, og så bare kigger op.
50:05
SPEAKER_00: 15.
50:06
SPEAKER_00: august Marie af himmel.
50:09
SPEAKER_00: Den 15.
50:10
SPEAKER_00: august er Marie i Himmelfart.
50:12
SPEAKER_00: Og i den katolske kirke, der er det faktisk en af årets allerstørste festdage, hvor katolikker fejrer, at Maria, da hun døde, blev optaget i himlen med både krop og sjæl.
50:24
SPEAKER_00: Marie himmelfart, det er også kendt som urdemæsen eller Marie af Urtevelse.
50:31
SPEAKER_00: Og på den her dag, der var der altså tradition for at samle lægeurder og blomster osv.
50:39
SPEAKER_00: og så tage dem med i kirken, hvor de blev velsignet.
50:43
SPEAKER_00: Så mente man, at de her velsignede ur der fik en særlig kraft at kunne bruges som lægeplanter selvfølgelig i årets løb, men også at de kunne beskytte både mennesker og husdyr osv.
50:56
SPEAKER_00: Og selvfølgelig bygger den her tradition jo nok på endnu ældre skikke, fordi sen sommeren var jo den vigtigste tid til at samle årets urter, fordi planterne nu stod med deres største kræft.
51:09
SPEAKER_00: Herhjem har dagen også sat sin spor i folketrogen i følge et gammelt værværsel, der betyder regn på Maria i Himmelfart, 9 dages regn og dermed risiko for en dårlig høst.
51:22
SPEAKER_00: Så lad os endelig ikke håbe på regn i år på den dag.
51:28
SPEAKER_00: 20.
51:29
SPEAKER_00: august første kvarter i skorpionen kl.
51:32
SPEAKER_00: 046.
51:35
SPEAKER_00: Første kvarter er den fase, hvor den mådecyklus, der begyndte ved nyånen i løven den 12.
51:43
SPEAKER_00: august, for alvor begynder at tage form.
51:45
SPEAKER_00: Ved nyånen, der sover man jo et fø eller sætter en intention.
51:49
SPEAKER_00: Og nu er tiden kommet til at handle på den.
51:52
SPEAKER_00: Så det er her de første skridt bliver taget.
51:55
SPEAKER_00: Første kvarter, det er også den fase, hvor man kan møde den første modstand.
51:59
SPEAKER_00: Altså ved nyånen, der kan idéerne jo være nemme nok at få.
52:03
SPEAKER_00: Men første kvarter handler om at føre dem ud i livet.
52:07
SPEAKER_00: Og det er her, man begynder at finde ud af, hvad der virker og hvad der ikke virker, og om der er noget, der skal justeres lidt undervejs.
52:16
SPEAKER_00: Den her gang, der står munden i skorpionen.
52:19
SPEAKER_00: Og det betyder, at de ting, man arbejder med jo, selvfølgelig kan handle om skorpionens temaer.
52:25
SPEAKER_00: Og skorpionen forbindes blandt andet med forandring og ærlighed, tillid, dybe følelser, det, der gemmer sig under overfladen.
52:37
SPEAKER_00: Det er sådan det hemmelige og sådan noget.
52:40
SPEAKER_00: Så første kvarter, det ligger altså op til at arbejde med netop de temaer, altså dette første kvarter i skob jorden.
52:48
SPEAKER_00: Hvis du har skrevet intentioner ned ved nyående løb, så prøv at finde dem frem igen.
52:54
SPEAKER_00: Her ved første kvarter i månedcyklusen, så er det et godt tidspunkt at se, om intentionen stadig føles rigtigt, eller om der er noget, der lige skal justeres, før vi går videre til den næste fase af målesyklusen.
53:07
SPEAKER_00: 23.
53:08
SPEAKER_00: august.
53:09
SPEAKER_00: Solen går ind i jomfruen.
53:12
SPEAKER_00: Den 23.
53:13
SPEAKER_00: august går solen ind i jomfruens tegn, og der bliver den sådan næste månedsid.
53:18
SPEAKER_00: Og solen bevæger sig igennem alle dyrekridens 12 stjernetegn i løbet af et år.
53:23
SPEAKER_00: I astrologien, der forbindes solen med vores identitet, vores livskraft og det, der driver os.
53:30
SPEAKER_00: Så når solen skifter tegn, så skifter fokus jo også til de temaer, der forbindes med den nye stjernetegn, den nu går ind i.
53:39
SPEAKER_00: Og Jomfruen er et jordtegn, det forbindes med hverdagen og sundhed og praktiske opgaver og orden struktur og overblik.
53:52
SPEAKER_00: Hvis du har lyst til at dykke endnu længere ned i Jomfruens energi, så kommer der i løbet af måneden et særskilt podcast afsnit om det tegn.
53:59
SPEAKER_00: Det gør jeg jo altid med alle stjernetegne.
54:02
SPEAKER_00: Det er efterhånden blevet nogle af mine mest populære afsnit.
54:05
SPEAKER_00: Jeg bruger også rigtig meget tid på dem.
54:07
SPEAKER_00: Jeg kommer rigtig godt og grundigt rundt om hvad det eneste stjernetegn.
54:11
SPEAKER_00: Så ja, så hold øje med det.
54:14
SPEAKER_00: Og det er jo spændende for alle, fordi vi har jo alle sammen jomfruens energi et eller andet sted i vores horoskop, eller fiskene eller løsen energi for den sags skylder.
54:22
SPEAKER_00: Så det er altid interessant at lytte til andre tegn, og også selvom det ikke lige er ens sol eller månedegn.
54:31
SPEAKER_00: Sådan kan du arbejde med jomfruens energi den næste måned.
54:36
SPEAKER_00: Kig på dine daglige rutiner.
54:38
SPEAKER_00: Er der noget, der fungerer godt, og er der noget, der trænger til en justtering?
54:43
SPEAKER_00: Bevæg kroppen.
54:44
SPEAKER_00: Gå en tur eller dyrkog, eller løb en tur, eller en anden emotionsform, du har det godt med dig til en poldance måske.
54:53
SPEAKER_00: Lav mad fra bunden med gode rvarer.
54:56
SPEAKER_00: Læg mærke til, hvordan kroppen har det bagefter.
54:59
SPEAKER_00: Gør en praktisk opgave færdig, som du længe har gået og udskudt.
55:05
SPEAKER_00: Bryg et op i et skab eller en skuffet, eller et hjørner af dit hjem, eller så.
55:11
SPEAKER_00: Du kan gå helt Marie, Marie Condo af, og så set par af hendes videoer på YouTube, og så springe ud i folk dit undertøj på ny måder.
55:23
SPEAKER_00: Og slippe dit indre jomfru ud.
55:28
SPEAKER_00: 24.
55:29
SPEAKER_00: august Bartolomæves Dag.
55:32
SPEAKER_00: Den 24.
55:33
SPEAKER_00: august er Bartolomæus dag.
55:35
SPEAKER_00: Og Bartolomæus var en af Jesus 12 disciplle.
55:39
SPEAKER_00: Heroppe i Norden, der var navnet lidt af en mundfuld, så med tiden, der begyndte man at kalde ham Bært eller Bært.
55:46
SPEAKER_00: Så derfor støder man også på navnet sankt Bertelsdag.
55:51
SPEAKER_00: Vi ved faktisk ikke ret meget om Bartolomæus.
55:54
SPEAKER_00: I følge den kristne tradition, så rejste han ud for at fortælle om kristendommen.
55:58
SPEAKER_00: Og nogle fortællinger siger, at han kom helt til Indien.
56:01
SPEAKER_00: Men det endte desværre med, at han led en voldsom marcyrd død.
56:05
SPEAKER_00: Legenden fortæller, at han blev flået levende.
56:09
SPEAKER_00: Og derfor så er kniven også blevet hans symbol.
56:13
SPEAKER_00: På billeder af Bartolomæus bliver han som reg med en kniv i hånden eller ved sin side, fordi kniven er blevet symbolet på hans martyre død.
56:23
SPEAKER_00: Bartolomæves dag var også en vigtig mærkedag i det gamle bundesamfund.
56:28
SPEAKER_00: Høsten var jo godt i gang på det her tidspunkt, og man holdt jo nøje øje med vejret.
56:33
SPEAKER_00: Og et gammelt vejrvarsel siger også, at sankt Bertels dag bryder stro.
56:39
SPEAKER_00: Og det måtte lige slå op, hvad delen det kunne betyde, ikke, men altså det henviser til, at svensommerens og efterårets kraftige blæst kunne knække korståen, eller sådan altså kornet ned.
56:52
SPEAKER_00: Og hvis det skete, så kunne kærerne jo falde af, og så ville en del af høsten gå tabt.
56:58
SPEAKER_00: Så denne dag blev så også forbundet med blæsten Bartolomævesblæsten.
57:04
SPEAKER_00: Det var også navnet på den første rigtige efterårsstårm, som man forventede kunne komme her omkring den 24.
57:11
SPEAKER_00: august.
57:13
SPEAKER_00: Omkring St.
57:14
SPEAKER_00: Bertels dag, der sagde man også, at storkene begyndt deres lange rejse mod syd.
57:19
SPEAKER_00: Så det var også en anden, hvad kan man sige saging omkring den her dag.
57:23
SPEAKER_00: Og så var der også en gammel forestilling om det smør, der blev kærnet på sang Bærkels dag.
57:28
SPEAKER_00: Det blev gemt i en særlig kroppe, fordi man mente, at det havde helbredde kræfter.
57:33
SPEAKER_00: Og det var fordi, i følge legenden, der blev, som jeg lige fortalte lige før, Bartolomæus blev jo flået levende, og så var der en kvinde, der forbarmede sig over ham og smurte, han sor med smør.
57:46
SPEAKER_00: Og som tak, så gav Bartolomæus smøret liddomskraft.
57:51
SPEAKER_00: Så derfor mente man, at smørten, der blev kæret her på samt Perkens dag havde særligt helbredde egenskaber.
57:58
SPEAKER_00: Så det blev brugt som salve påræfter og sår og påhudproblemer og andre småske vanker gennem efteråret og vinteren.
58:08
SPEAKER_00: Og så er der en helt anden begivenhed, som har gjort Bartolomæves dag kendt.
58:14
SPEAKER_00: Også langt uden for både kirken og folketroen.
58:19
SPEAKER_00: Og det er altså natten mellem den 24.
58:21
SPEAKER_00: og den 25.
58:22
SPEAKER_00: august 1572, hvor Bartolomæves natten eller blod brylluppet i Paris fandt sted.
58:30
SPEAKER_00: Og den historie, den skal vi se nærmere på nu.
58:35
SPEAKER_00: Nu bliver det lige historie i timen igen.
58:38
SPEAKER_00: Vi skal tilbage til Frankrig i år 1572 og til en begivenhed, der regnes for en af de mest berygtede masakre i Europas historie.
58:48
SPEAKER_00: Altså omkring 4.000 protestanter blev brutalt rabt i Paris i løbet af få dage under det, vi i dag kalder Bartolomæves natten eller Bartolomäus masakren eller blod brylluppet i Paris.
59:02
SPEAKER_00: Og masakren, den bredte sig også i dagene efter til omkring 15 andre franske byer.
59:08
SPEAKER_00: Og simpelthen det samlet dødstal, det endte formid et sted mellem 10.000 og 30.000 mennesker.
59:15
SPEAKER_00: Der er ikke lige nogen, der er helt sikre på det rigtige tal.
59:20
SPEAKER_00: Men hvis vi skal forstå, hvorfor det endte så frygteligt, så bliver vi lige nødt til at skro tiden lidt tilbage, fordi den her historie begynder faktisk ikke med en masakre.
59:30
SPEAKER_00: Den begynder med næsten det modsatte, den begynder med et forsøg på at skabe fred.
59:37
SPEAKER_00: Frankrig havde gennem omkring 10 år været havet af religionskrige mellem katolikker og protestanter.
59:44
SPEAKER_00: Og de franske protestanter blev kaldt hugenotter.
59:48
SPEAKER_00: Og de to trosetninger, havde jo kæmpet mod hinanden igen og igen.
59:52
SPEAKER_00: Der var blevet belejet byer, udkæmpet slag og indgået fredsaftaler, som kort efter blev brudt.
59:59
SPEAKER_00: Altså ingen stolede længere rigtigt på hinanden.
1:00:03
SPEAKER_00: Samtidig handlede konflikten ikke kun om religion, den handlede også om politik og magt, og om hvem der skulle have indflydelse på kongen og dermed på hele landet.
1:00:14
SPEAKER_00: I 1570 så lykkedes det endelig at få forhandlet en fred på plads.
1:00:19
SPEAKER_00: Den blev kendt som.
1:00:20
SPEAKER_00: Og jeg kan ikke fransk ved, men det var et fredsidikt, der hed noget fredsidiktet i Sand Germain eller noget i den during.
1:00:30
SPEAKER_00: Men den gav altså husgenotterne en række rettigheder og sikkerhedsgarantier, som de ikke tidligere havde haft.
1:00:36
SPEAKER_00: Og så kunne jeg godt få det indtryk af, at nu var den værste uro ved at være ovre.
1:00:42
SPEAKER_00: Men det var den altså ikke.
1:00:44
SPEAKER_00: For mange af de mest overbeviste katolikker synes simpelthen, at kongen havde givet protestanterne alt for meget.
1:00:51
SPEAKER_00: De mente, at denne fredsaftale var for gunstig for hugenotterne, og usefredsheden ulmede stadigt lige under overfladen.
1:01:01
SPEAKER_00: Så ved hoffet fik man en ny idé.
1:01:04
SPEAKER_00: Hvis nu de her to trosretninger kunne binde sammen gennem et kongeligt ægteskab, så ville det måske være sværere at fortsætte krigen.
1:01:13
SPEAKER_00: Og det lød jo som en god plan.
1:01:15
SPEAKER_00: Problemet var bare, at de mennesker, der skulle stole på hinanden, stort set ikke stolet på hinanden overhovedet.
1:01:23
SPEAKER_00: Men altså, den protestantiske Henrik af Navarre, han blev altså forlået med den katolske prinsesse, Margret af Valvar, som var søster til den franske konge, Karl IX.
1:01:38
SPEAKER_00: Han var altså ikke særlig gammel på det her tidspunkt, han var en ung konge.
1:01:42
SPEAKER_00: Men fyt med det for nu.
1:01:45
SPEAKER_00: Men det var det her, det var altså ikke et kærlighedsbrylup.
1:01:48
SPEAKER_00: Det var stor politik.
1:01:49
SPEAKER_00: Og brylluppet blev holdt den 18.
1:01:52
SPEAKER_00: august 1572 ved Notre Dam i Paris, og tanken var jo så, at det her skulle besejle fredden mellem katolikker og protestanter.
1:02:03
SPEAKER_00: Netop det blev vigtigt om lidt.
1:02:05
SPEAKER_00: Fordi når der bliver holdt et kongeligt brylup, så bliver rigets vigtigste mennesker jo inviteret.
1:02:12
SPEAKER_00: Så derfor rejste hundredvis af protestantiske adelsmænd og officerer og ledere osv.
1:02:19
SPEAKER_00: til Paris.
1:02:20
SPEAKER_00: Og mange havde aldrig været der før.
1:02:22
SPEAKER_00: De kom for at deltage i brylluppet og en masse festligheder, der skulle være bagefter.
1:02:30
SPEAKER_00: Og ingen af dem havde jo grund til at tro, at de var på ve ind i en fælle.
1:02:34
SPEAKER_00: Paris var jo en overvejende katolsk by, og hugenotterne udgjorde kun en lille del af befolkningen.
1:02:42
SPEAKER_00: De protestantiske gæster boede spredt rundt omkring i byen, mens de deltog i de her festligheder.
1:02:48
SPEAKER_00: Så det betød, at de var adskilt fra deres egne soldater og langt fra de områder, hvor de normalt havde deres støtte.
1:02:57
SPEAKER_00: En af de mest betydningsfulde gæster, det var Gaspar de Corgy.
1:03:02
SPEAKER_00: Han var admiral, en erfarn militær leder af den mest indflydelsesrige protestant i Frankrig.
1:03:10
SPEAKER_00: Hvis man skulle pege på en mand, som hugonotterne lyttede til, så ville de fleste have peget på ham.
1:03:16
SPEAKER_00: Og samtidig var han blevet en af kong Karl IX nærmeste rådgivere.
1:03:22
SPEAKER_00: Så det gjorde ham til en magtfaktor.
1:03:26
SPEAKER_00: Kolig arbejdet blandt andet for, at Frankrig skulle gå i krig mod Spanien og støtte de protestantiske oprører i Nederland.
1:03:35
SPEAKER_00: Han mente, at en fælles krig mod Spanien måske kunne samle katolikker og protestanter om en fælles fjende.
1:03:41
SPEAKER_00: Så det synes, kollig jo var en glimrende idé, men det syntes flere af de katolske stormænd bestemt ikke.
1:03:49
SPEAKER_00: De frygtede både en kostbar krig, men hvad det især frygte, det var den her voksende indflydelse, som kunne lige havde fået over den unge konge.
1:04:01
SPEAKER_00: Den 22.
1:04:02
SPEAKER_00: august, da kolinige var på vej hjem fra et møde med kongen, så blev der affyret et skud mod ham fra et vindue, og kunen ramte ham, men han døde ikke.
1:04:13
SPEAKER_00: Han blev alvorlig såret i armen og i hånden, men han overlevede.
1:04:17
SPEAKER_00: Men det gjorde faktisk bare situationen værre.
1:04:20
SPEAKER_00: Altså hvis han var blevet dræbt med det samme på det her tidspunkt, så havde historien måske set anderledes ud.
1:04:28
SPEAKER_00: Fordi nu stod man i stedet med en såret protestantisk leder og vrede hungenotter og et hof der frygte, hvad der nu ville ske.
1:04:36
SPEAKER_00: Så kongen besøgte personligt koloni, og han lovede, at atentatet ville blive undersøgt, og at gerningsmændene ville blive fundet.
1:04:44
SPEAKER_00: Men de protestantiske leder krævede retfærdighed med det samme.
1:04:48
SPEAKER_00: De havde svært ved at tro, attentalet kunne være udført uden støtte fra magtfulde katolske kredse.
1:04:55
SPEAKER_00: Og samtidig voksede uroen også inde på luvre.
1:04:59
SPEAKER_00: Kongens mor, Catherine de Midici, var en af Europas mest magtfulde kvinder, og hun havde i mange år været den, der holdt sammen på det franske monarki.
1:05:10
SPEAKER_00: Hun frygtede, at situationen her var ved at løbe løbsk.
1:05:15
SPEAKER_00: Historiker diskuterer i øvrigt stadige i dag præcis, hvor stort et ansvar Catherine de Mizy havde for det, der siden skete.
1:05:24
SPEAKER_00: Nogle mener faktisk, at hun var den drivende kræft bag beslutningen.
1:05:28
SPEAKER_00: Andre mener, at ansvaret i højere grad hos kong Karl IX og de katolske stormænd omkring ham.
1:05:34
SPEAKER_00: Men det er også lige meget.
1:05:35
SPEAKER_00: Det ved vi simpelthen ikke med sikkerhed.
1:05:37
SPEAKER_00: Men det vi ved, er, at frygten voksede.
1:05:41
SPEAKER_00: Ved hoffet var man overbevist om, at hugenotterne kunne finde på at gøre oprør for at hævne attentatet mod kolenge.
1:05:49
SPEAKER_00: Så kongen og hans nærmeste rådgiver indkaldte til et møde natten mellem den 23.
1:05:54
SPEAKER_00: og 24.
1:05:55
SPEAKER_00: august.
1:05:56
SPEAKER_00: Og der blev det besluttet, at de vigtigste protestantiske ledere skulle dræbes, før de selv fik mulighed for at handle.
1:06:03
SPEAKER_00: Så der blev udarbejdet lister over de mænd, man ville slå ihjel.
1:06:07
SPEAKER_00: Og hvis den plan var lykkes præcis som den var tænkt, så ville den have kosket en række ledende hugenotter livet.
1:06:15
SPEAKER_00: Det ville jo have været et politisk masse mor, men det ville trods alt ikke høj sandsynlig ikke være så slemt som det, der skete bagefter.
1:06:24
SPEAKER_00: Det var langt værd.
1:06:26
SPEAKER_00: I de tidlige morgener den 24.
1:06:29
SPEAKER_00: august 1572, der drog bevæbnede soldater og vagter ud for at finde de her mænd, der stod på listerne.
1:06:36
SPEAKER_00: Et af de første mål var Gaspar de Kolig.
1:06:40
SPEAKER_00: Han lå stadig i sin seng og lover prøvet at komme sig efter det her att den tab på ham to dage tidligere.
1:06:47
SPEAKER_00: Og der kommer en gruppe bevæbnede mænd, der bryder ind i huset, trænger ind i hans værelse og dræber ham.
1:06:53
SPEAKER_00: Så der en af frankrig mest indflydelsrige protestantiske ledere.
1:06:59
SPEAKER_00: Men det var kun begyndelsen på masakren efter drabet, der blev kolonis liv kastet ud af vindet til en menneskemængde nedenfor.
1:07:08
SPEAKER_00: Og de genkendte ham, og så mishandlede de livet og slæb det gennem parisiske skader.
1:07:15
SPEAKER_00: Så selv efter sin død, der blev han behandlet som et symbol på den fjende mange mente skulle udslættes.
1:07:22
SPEAKER_00: For mange, der var kolini ikke bare et menneske.
1:07:24
SPEAKER_00: Han var symbolet på hugenotterne.
1:07:29
SPEAKER_00: Så derfor stoppede volden ikke bare, fordi han var død.
1:07:32
SPEAKER_00: Kort efter begyndte kirkeklokkerne fra kirken lige over for luvre at ringe.
1:07:38
SPEAKER_00: Det var ikke en almindelig morgenring.
1:07:41
SPEAKER_00: Klokkerne blev opfattet som signalet til, at aktionen var sat i gang.
1:07:46
SPEAKER_00: Samtidig så blev byportene lukket.
1:07:49
SPEAKER_00: Så det betød, at de protestantiske gæster, som få dage tidligere var kommet til Paris for at fejre et kongeligt bryllup, nu ikke kunne komme ud af byen.
1:08:00
SPEAKER_00: Og soldaterne og den parisiske borgermelit, de gik fra hus til hus for at finde de protestanter, der stod på listerne.
1:08:09
SPEAKER_00: Men rygede om, at protestanterne skulle dæbes, de begyndte at spred sig igennem byen.
1:08:13
SPEAKER_00: Og parisiske borgere, de synes så åbenbart, at de skulle hjælpe til med det.
1:08:18
SPEAKER_00: Der var nok mange, der mente, at de måske handlede på kongens befaling andre.
1:08:25
SPEAKER_00: De gjorde af religiøse overbevisninger.
1:08:28
SPEAKER_00: Og så var der nogen, der simpelthen ganske enkelt benyttede lejligheden til lige at afregne nogle gamle fjendskaber eller plyndre huse.
1:08:37
SPEAKER_00: Så det, der var begyndt som en plan om at dræbe en gruppe protestantiske ledere, udviklede sig på få timer til en masakre på helt almindelige mennesker.
1:08:49
SPEAKER_00: Nu var det ikke længere kun adelsmænd og officerer, der blev jagtet.
1:08:54
SPEAKER_00: Nu kunne alle blive ofre, mænd, kvinder og børn, huset blev gennemsøgt.
1:08:59
SPEAKER_00: Bør blev brugt op, familier blev trukket ud på gaden.
1:09:02
SPEAKER_00: Mange blev drabt på stedet.
1:09:05
SPEAKER_00: Andre forsøgte at gemme sig hos venner og naboer.
1:09:09
SPEAKER_00: Og nogle lykkede også med at undslippe, men mange gjorde ikke.
1:09:14
SPEAKER_00: Paris gader blev fyldt op med lig, og så tog man mange af dem og bare kastede dem i scenen.
1:09:22
SPEAKER_00: Og den her vold fortsatte i flere dage, selvøgte senere at få den standet.
1:09:29
SPEAKER_00: Men problemet var bare, at nu havde den fået sit eget liv.
1:09:32
SPEAKER_00: Da først rygterne og frygten og havet og havde bredt sig gennem byen, så var det ikke længere hoffet, der bestemte, hvor volden ramte.
1:09:41
SPEAKER_00: Den bred sig næsten af sig selv.
1:09:44
SPEAKER_00: Og masakren blev heller ikke i Paris, som jeg startede med at sige.
1:09:48
SPEAKER_00: I de følgende uger der spredte den sig til omkring 15 andre franske byer.
1:09:54
SPEAKER_00: Lokale leder og militer gennemførte nye overfald på protestanter.
1:09:59
SPEAKER_00: Og flere steder udviklede det sig til lokale udgaver af Bartholomæves masakren.
1:10:07
SPEAKER_00: Men midt i alt kæreste, der var der en af bryllupsgæsterne, der overlevede, og det var faktisk brudkommen selv Henrik Anvara.
1:10:15
SPEAKER_00: Han blev stillet over for et valg.
1:10:17
SPEAKER_00: Der egentlig ikke var noget valg.
1:10:19
SPEAKER_00: Enten kunne han konvertere til katolismen, eller også kunne han dø.
1:10:24
SPEAKER_00: Så han valgte sjovt nok at konvertere, og blev derefter holdt under opsynbehoffet.
1:10:29
SPEAKER_00: Og først flere år senere lykkedes det ham slippe væk.
1:10:34
SPEAKER_00: Ironisk nok så endte Henrik Navara her senere med selv at blive konge Frankrig.
1:10:40
SPEAKER_00: Henrik den 4.
1:10:42
SPEAKER_00: Og mange år efter masakren, der udste han nantes idiktet, som gav huskinotterne et langt større grad af religionsfrihed.
1:10:52
SPEAKER_00: Historikerne diskuterer stadig, hvem der bar det største ansvar for Barcaliméos natten.
1:10:57
SPEAKER_00: Nogle peg på Catherine de Medici, fordi de mener, at hun pressede på for at få de protestantiske ledere drabt efter at centalet mod koloni havde skabt frygt af hoffet.
1:11:09
SPEAKER_00: Andre peger på kong Karl 9, fordi det var ham, der i sidste ende godkendte beslutningen.
1:11:15
SPEAKER_00: Andre igen mener, at ansvaret lå hos de katolske stormænd omkring hoffet, som længe havde ønsket at fjerne koloni og de andre protestantiske ledere.
1:11:25
SPEAKER_00: Så det er man altså ikke stadig ikke helt enige om.
1:11:29
SPEAKER_00: Til gengæld er der ingen tvivl om, hvad der sker det.
1:11:33
SPEAKER_00: Et kongeligt bryllup, der skulle besejle den skøbelige fred, endte med at samle hundredvis af protestantiske ledere et sted.
1:11:41
SPEAKER_00: Og få dage senere blev mange af dem myrtet, og den vold, der begyndte med en planlagt likviding af nogle få mennesker, udviklede sig til en af de mest berygtede masakre i Europas historie.
1:11:57
SPEAKER_00: 25.
1:11:58
SPEAKER_00: august.
1:11:59
SPEAKER_00: Merkur ind i Jomfruen.
1:12:02
SPEAKER_00: Merkur har det jo faktisk allerede været omkring her tidligere på morden eller tidligere i afsnit.
1:12:08
SPEAKER_00: Men mankur er jo en af de hurtige planeter, der skifter tegnligt.
1:12:12
SPEAKER_00: Så ja, nu skiver den altså tegn igen.
1:12:15
SPEAKER_00: Og lige for at opsømere, så er maturet den planet, man forbinder med kommunikation, tanker, læring og den måde, vi udtrykker os på.
1:12:25
SPEAKER_00: Og når så skifter tegn, så flytter de her temaer med over i det tegn, den står i, så bliver de farvet af det tegnens måde at være på.
1:12:33
SPEAKER_00: Og nu går man kurts ind i Jomfruen, hvor den bliver frem til den 10.
1:12:38
SPEAKER_00: september.
1:12:40
SPEAKER_00: Og mankur er traditionelt herskerplanet over både tvillingerne og jomfruen.
1:12:46
SPEAKER_00: Jeg lægger mig altså mere op af den mere moderne astrologiske forståelse, hvor jeg forbinder matur med tvillingerne, og så ser jeg til gengæld Seas som den planet, der passer bedst til jomfruens kvaliteter, som jeg har også lige talt om før.
1:13:00
SPEAKER_00: Men altså, jomfruen er jo så forbundet med overblik og struktur, detaljer sundhed og de små ting i hverden, der får det hele til at fungere.
1:13:12
SPEAKER_00: Så når man kur går ind i jomfruen, så bliver den måde, vi tænker og kommunikerer på farvet af jomfruens kvaliteter.
1:13:20
SPEAKER_00: Så der kan man opleve, at det bliver lettere at skabe overblik og planlægge, sortere i information og få styr på praktiske detaljer.
1:13:32
SPEAKER_00: Det kan også være en god periode til at lære noget nyt, eller få afsluttet nogle opgaver, der har ligget og ventet.
1:13:39
SPEAKER_00: Samtidig så kan man kur i jomfruen godt få os til, og let at få øje på fejl og mangler.
1:13:48
SPEAKER_00: Og det er jo selvfølgelig en god ting, hvis der er et eller andet, der skal gennemgås eller forbedres, men omvendt, der kan man altså også komme til at hænge sig lidt for meget i detaljerne, eller bruge lang tid på at få alting helt perfekt.
1:14:00
SPEAKER_00: Så det kan man jo lige holde øje med, at man ikke bliver grebet af den energi.
1:14:06
SPEAKER_00: Sådan kan du arbejde med energien, mens makur er jomfruen.
1:14:11
SPEAKER_00: Skriv en liste over de opgaver, du gerne vil have afsluttet og begyn med en af dem.
1:14:17
SPEAKER_00: Gennemgå noget, du allerede har lavet, og se, om der er små detaljer, der kan forbedres.
1:14:23
SPEAKER_00: Ryt op et sted, hvor du opholder dig hver dag, så det bliver lettere at finde det, du skal bruge.
1:14:29
SPEAKER_00: Lær noget nyt om et emne, du interesser dig for.
1:14:32
SPEAKER_00: Planlæg den kommende uge, så du har et godt overblik over dine aftaler og opgaver.
1:14:38
SPEAKER_00: Lav en mandplan eller skriv en indkøbsliste, så hverdagen bliver lidt lettere.
1:14:44
SPEAKER_00: Bøv dig i at forklare noget kompliceret på en enkelt og forståelig måde.
1:14:50
SPEAKER_00: 28.
1:14:51
SPEAKER_00: august Fuldmåne i fiskene klokken 0619 og delvis måneformørkelse i Danmark.
1:15:00
SPEAKER_00: Den her fuldmåne falder sammen med en måneformørkelse.
1:15:03
SPEAKER_00: Og globalt er der tale om en total mårkelse.
1:15:08
SPEAKER_00: Så det betyder, at månen bevæger sig ind i jordens skygge.
1:15:13
SPEAKER_00: Når månen er helt inde i skygen, så den bliver faktisk ikke helt sort.
1:15:17
SPEAKER_00: Solens lys passer gennem jordens atmosfæren, og noget af lyset rammer stadig i månen.
1:15:23
SPEAKER_00: Så den får faktisk sådan en rødlig farve.
1:15:26
SPEAKER_00: I Danmark bliver målet formørkelsen kun delvis.
1:15:29
SPEAKER_00: Månen kommer altså ikke helt ind i jordens skygge.
1:15:32
SPEAKER_00: Og hvis du vil prøve at se den her måde formørkelse, så skal du lidt tidligt op.
1:15:39
SPEAKER_00: Den er flottest omkring klokken 06 10 den 28.
1:15:43
SPEAKER_00: august.
1:15:44
SPEAKER_00: Men der er månen til gengæld også lige ved at gå ned, så der står den altså meget lavt på det tidspunkt.
1:15:49
SPEAKER_00: Så find et sted, hvor du kan se langt mod vest, uden at der er nogen, træer og bygninger eller noget foran dig.
1:16:00
SPEAKER_00: Fuldmålen er det tidspunkt i månedcyklusen, hvor månen er helt oplyst.
1:16:05
SPEAKER_00: Den ligger midt mellem en nymon og den næste.
1:16:08
SPEAKER_00: Og den her gang står fuldmåden i fiskene, som blandt andet forbindes med intuition, spiritualitet, drømme og medfølelse og kreativitet.
1:16:20
SPEAKER_00: Så du kan bruge fuldmånen i fiskene til at stoppe op og se på, hvad der er vokset frem siden nymonen.
1:16:27
SPEAKER_00: Fiskens energi inviter dig til at mærke efter og lyt til din intuition.
1:16:32
SPEAKER_00: Hvad er blevet tydeligere, hvad har udviklet sig, hvad du glad for.
1:16:38
SPEAKER_00: Som altid laver jeg et selvstændigt podcast afsnit om både nymonen og fuldmonen her på podcasten, hvor jeg dykker ned i energien og kommer med forslag til nogle ritualer og andre ting, man kan gøre under henholdsvis ny måneder og fuldmoner.
1:16:57
SPEAKER_00: Så hold øje med de her afsnit.
1:17:00
SPEAKER_00: Ja, det var modsalmanakken for august.
1:17:03
SPEAKER_00: Nu har vi været omkring alle de dage i månden, hvor der sker lidt ekstra op på himlen og i månedcyklusen i naturen, i historien, i de gamle traditioner og i kalenderen.
1:17:15
SPEAKER_00: Så tak fordi du lyttede med i dag.
1:17:18
SPEAKER_00: Jeg håber, at denne måledak for August har givet dig lidt større overblik over månedens rytme og de steder i august, hvor der sker lidt ekstra.
1:17:28
SPEAKER_00: Hvis du kender nogen, der også kunne være glæde af at følge årets cyklus lidt tættere, så er du meget velkommen til at dele podcasten med dem.
1:17:35
SPEAKER_00: Og du er også meget velkommen til at give podcast nogle stjerner, eller skrive en kommentar eller en anmeldelse der, hvor du lytter til dem.
1:17:44
SPEAKER_00: Det hjælper mig med at finde vej til andre, som også har lyst til at følge årets rygme.
1:17:49
SPEAKER_00: Så igen tak fordi du lyttede med til godt år og fred.