Latest / Lige på / Sådan overlever du at miste et barn
Transcript
- 0:00Jeanette, få dage efter du havde mistet din attenårige søn
- 0:04Sebastian, der ringer endnu et blomsterbud på din dør for at
- 0:09aflevere en buket blomster til dig og i det øjeblik, der får du
- 0:12simpelthen lyst til at overfalde blomster på.
- 0:17Det gjorde jeg faktisk. Hvad var det du oplevede i det
- 0:19øjeblik? Jamen.
- 0:23Jeg blev bare totalt overmandet af alle de følelser, som der
- 0:28egentlig var forbundet med at få de her blomster.
- 0:31Og at der stod allerede måske 30 35 buketter inde i min stue, og
- 0:36jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af dem.
- 0:38Og Det var jo. Det var jo egentlig sebastians
- 0:41død, der gik ind af døren hver gang, og der kom en buket
- 0:44blomster. Og selvom jeg jo så selvfølgelig
- 0:48satte pris på de, hvad kan man sige kort der var med?
- 0:51Og de tanker der fulgte med blomsterne, så var det bare
- 0:53enormt hårdt at få dem. Så ja, så jeg havde egentlig
- 0:57mest lyst til bare at tage buketten og slå blomsterbudet.
- 1:01Og Vi skal dykke lidt ned i hvorfor og hvad der skaber de
- 1:04følelser, når man som forældre gennemgår det som mange nok vil
- 1:08vil betragte som den ultimative sorg.
- 1:11Et menneske kan gennemgå, nemlig det at miste et barn.
- 1:18Og det skal vi fordi TV 2 Fyn i de her dage bringer historien om
- 1:21valdemar rott Vesterbro, som i december sidste år døde af en
- 1:25sjælden nervesygdom, det såkaldte grafisk syndrom blot et
- 1:29år gammel og. Tilbage, der sidder hans søster
- 1:33alberte og ikke mindst hans forældre med en alt
- 1:36overskyggende sorg, og derfor så vil jeg i dag stille
- 1:39spørgsmålet, hvordan lever man videre, når man har mistet et
- 1:42barn? Og hvordan kan omgivelserne,
- 1:44venner, familie og pårørende bedst gribe dem, der har mistet?
- 1:48Og Det er det, Vi skal tale om. Jeanette helmer velkommen til
- 1:51studiet. Tak.
- 1:53Du er sorggruppeleder i Odense i det, der hedder landsforeningen
- 1:57mistet barn, som har sorggrupper for forældre, der har mistet
- 2:00barn, og du har netop afsluttet den afsluttende første af de
- 2:03sorggrupper. Og så har du selv mistet din
- 2:05søn, Sebastian, for for knap 6 år siden.
- 2:09For lige at vende tilbage Jeanette til det her øjeblik,
- 2:13når du tænker tilbage i dag på hvor du var dengang, at du havde
- 2:17lyst til at slå blomster på ud. Hvor var du henne i din
- 2:21soveproces der? Ja men et bare et sort sted.
- 2:25Det er jo altså Det er jo Det kan ikke beskrives.
- 2:29Altså Det er man kan sige. Det er jo heldigvis kun få der
- 2:31kan forstå hvor forfærdeligt Det er at miste et barn.
- 2:35Og og Jeg tror ikke Der er noget der kan bringe andre derhen i en
- 2:39forståelse af hvad Det er man går igennem.
- 2:41Det er helt forfærdeligt. Jeg tænker Sådan det her med at
- 2:43få sendt blomster. Det er jo Sådan kunne jeg
- 2:45forestille mig også en automatreaktion via have som
- 2:48omgivelser og pårørende. At nu skal vi sende blomster.
- 2:52Hvorfor var det på en eller 2 måde ikke det rigtige i den
- 2:54situation du var i der? Jamen, Jeg vil heller ikke sige
- 2:57det ikke er det rigtige men men Jeg tror bare der var nogle ting
- 2:59der satte sig hos mig, hvor der var nogen der havde valgt at
- 3:02gøre noget andet. Hvor jeg tænkte puha, Det var
- 3:05faktisk næsten en lettelse og og Det var at der var nogen der.
- 3:09Hvad hedder det kom forbi med en kasse med friske?
- 3:13Hvad hedder det ærter og lidt slik som vi rent faktisk er
- 3:18Sådan noget der kunne spises. Det var Sådan Det var mere
- 3:21lavpraktisk. Det var til at forholde sig til.
- 3:23Så ja Jeg tror Det var Sådan den der.
- 3:27Ja, Jeg tror Det er svært at forklare det hvis man følelse,
- 3:30men. Er det fordi man er så
- 3:31overvældet nu? Siger du også det her med at at
- 3:33få lidt at spise, hvad var det det betød for dig?
- 3:37Jamen, det betød jo at at at vi Sådan lige for en stund kunne.
- 3:40Jeg vil ikke kunne trække vejret altså vi.
- 3:43Vi havde jo også venner, der kom med mad til os.
- 3:47Og Det er jo ikke altså bare så simpelt som at få noget at
- 3:50spise. Kunne jo være en kæmpe opgave.
- 3:52I Sådan en situation. Og vi kommer også til at tale
- 3:56meget mere om det her med hvad hvad man som pårørende kan gøre.
- 3:59Men inden så vil jeg starte med selvfølgelig jeres historie.
- 4:04Din søn Sebastian. Han døde den 16.
- 4:07Juni 2020. Hvordan mister du Sebastian?
- 4:12Jamen Sebastian. Han døde af et hjertestop.
- 4:14Han. Han gik i seng kl. 1 mandag
- 4:18aften og stod ikke op om tirsdag morgen.
- 4:22Hans hjerte det valgte at holde op med at slå.
- 4:25Hvordan var det dig eller hvordan opdagede i at det?
- 4:30Var min mand. Der blev kaldt hjem.
- 4:35Han havde nogle Sebastian. Han var på læseferie på det
- 4:37tidspunkt og havde egentlig en aftale med nogen af hans
- 4:40kammerater. Vi skulle mødes ude i byen om
- 4:44eftermiddagen, når han dukkede ikke op.
- 4:47Og han de kunne også se, at han ikke har været på de sociale
- 4:49medier, så de blev faktisk bekymret for ham.
- 4:52Kørte hjem til os prøvede at banke ham op.
- 4:54Det kunne de ikke. Så kontaktede de Vores datter
- 4:56Cecilie, for Det var det eneste telefonnummer de kunne finde.
- 4:59Og hun ringede så til min mand Henrik.
- 5:03Og han. Konstaterede ret hurtigt, at der
- 5:07var et eller andet, der ikke var, som det skulle være.
- 5:09Sebastian plejer at gå tur med Vores hund.
- 5:11Han havde ikke slået alarmen til og fra, som han plejede.
- 5:15Så der var et eller andet, så han satte sig bilen og kørte
- 5:17hjem og går så ind på hans værelse finder ham og der ligger
- 5:21han og Der er han død og har været det i en del timer på det
- 5:23tidspunkt. Hvordan finder du ud af, at
- 5:27Sebastian er død? Jeg bliver ringet op.
- 5:29Jeg sidder i møde. Med på mit arbejde og Henrik
- 5:36forsøger at ringe til mig. Det vil sige det.
- 5:37Så prøver i Cecilie allerede fra starten af at få fat i mig, og
- 5:40det får hun ikke, fordi Jeg er på vej til møde.
- 5:41På det tidspunkt har travlt og tænker det må vente, og så går
- 5:46jeg så til møde. På et tidspunkt skal jeg bruge
- 5:48min telefon fordi jeg skal på noget netværk og lægger den op
- 5:51på bordet og i den forbindelse der ringer Henrik til mig en
- 5:53gang. Og jeg sender ham den der besked
- 5:56som du nu kan sende fra iPhone. Jeg kan ikke besvare dit opkald
- 6:00eller Jeg er optaget, og så ringer han igen et sekund efter
- 6:04og i det øjeblik der ved jeg Der er noget.
- 6:05Galt hvad er det? Hvordan ved man det?
- 6:09Jamen det ved jeg bare fordi det ville han ikke gøre, så jeg ved
- 6:12bare jeg siger til dem i lokalet.
- 6:14Der er et eller andet helt galt. Jeg er nødt til at tage den her
- 6:16telefon ja, så bryder min verden jo sammen.
- 6:18Jeg tror egentlig ikke jeg forstår det.
- 6:21Altså Jeg kan huske jeg skriger da han siger at Sebastian er
- 6:23død. Og Sådan jamen, så tror jeg
- 6:28egentlig bare eller sort. Jeg har en kollega, der kører
- 6:30mig hjem. Det er ikke så langt fra Vores
- 6:34hjem på det tidspunkt, og. Hele vejen hjem taler jeg med
- 6:39Cecilie og prøver at overbevise hende om at.
- 6:43Ja dybest set tror jeg prøver at overbevise hende om at den
- 6:45dårlige joke. At Det er og måske gøre det også
- 6:49for min egen skyld. Så da vi kører ned af vejen, der
- 6:54kan jeg jo godt se, at Det var ikke en dårlig joke.
- 6:56Der holder jo ambulancer og der holder politiet og ja hele vejen
- 7:01den er. Vent på den 2 ende og man kan se
- 7:04sebastians kammerater står ude på vejen og ja, så går jeg ind
- 7:09og. Bliver modtaget af nogle Politi
- 7:12mænd, som siger til mig, at jeg ikke må gå op på hans værelse.
- 7:19Fordi det jo egentlig er en. Altså politisag, og at jeg
- 7:23egentlig ikke må røre noget. Men de jeg får alligevel lov til
- 7:25ganske kort at komme derop, men. Jeg har kun Sådan et ganske
- 7:29lille bitte bitte glimt. Af af sebastians hvad kan man
- 7:34sige prop for? Det kunne jeg simpelthen ikke.
- 7:36Det kunne jeg simpelthen ikke være i.
- 7:39Den oplevelse af den situation er jo helt surrealistisk at
- 7:43forestille sig. Når man.
- 7:47Oplever det chok i den periode efter i de første spæde uger
- 7:52dage. Hvor er man henne mentalt
- 7:55følelsesmæssigt som menneske? Jeg tror også, at Jeg tror
- 8:00egentlig Jeg er et langt stykke tid stod Sådan udenfor min egen
- 8:02krop. Jeg jeg var.
- 8:04Jeg var Sådan. Hvad kan man sige?
- 8:06En type der ikke reagerede? Jeg græd ikke ret meget, og jeg
- 8:10var Sådan. Jeg var bare lammet.
- 8:13Så du du lukker ned? Jeg.
- 8:15Lukket nok ned og gik Sådan lidt mere II overlevelsesmode og og
- 8:20måske også ja forsøgt at passe på sicilie tror jeg min datter.
- 8:26Ja for i har jo også Sebastian har en søster som skal leve leve
- 8:31videre sammen med jer i den sorg hvordan II den her første
- 8:36periode. Hvordan oplevede du?
- 8:38Også II står også med noget logistisk Sebastian, der skal
- 8:42bisættes. Der er alt muligt.
- 8:44I skal have styr på. Hvordan oplevede du at?
- 8:48Den var der en kontakt til omverdenen, hvordan jeres
- 8:50pårørende på en eller 2 måde var der.
- 8:55Ja men de altså de var der. Og de var omkring os.
- 9:02Og Jeg tror også vi altså Vi er. Jeg tror egentlig vi alle 3 hos
- 9:07Cecilie Henrik og jeg vi var. Altså Sådan meget
- 9:12løsningsorienteret og det det tror jeg egentlig også godt
- 9:14Vores omverden kunne mærke. Altså så vi altså man kan sige
- 9:17på trods så stod vi jo stadigvæk op og og og vi vi rykkede bare
- 9:22endnu tættere sammen som familie.
- 9:25Og og prøvede at tale os igennem alle de her ting.
- 9:29I fællesskab. Og forsøgt, og det man når
- 9:34aldrig helt i mål, man forsøgte at løse.
- 9:38De forskellige. Hvad kan man sige udfordringer?
- 9:40Vi skulle altså vi mødte i forhold til bedemand og
- 9:42gravsted. Og hvad gør vi til begravelse og
- 9:46og så videre og så videre? Altså, Der er jo enormt mange
- 9:48spørgsmål, der skal besvares. Lavpraktisk, men simpelthen skal
- 9:52igennem og. Ja men altså altså.
- 9:53Vi havde jo altså. Vi havde jo venner der.
- 9:59Der kom forbi med mad til os bare satte mad ud på Vores
- 10:02trappe og. Altså de fleste andre ting
- 10:08klarede vi egentlig Sådan selv? Og hvad var det?
- 10:12Bedste i oplevet altså fra Det var.
- 10:15Nok maden altså. Det var nok egentlig det.
- 10:17Det er nok det jeg husker bedst. Det var det der med fordi ellers
- 10:19så spiste jeg jo knækbrød med ost.
- 10:21Det gjorde vi flere dage i streg inden at at at vi begyndte at få
- 10:24mad på trappen. Og og det det der måske for
- 10:29nogle ville ligne mad til til til 3 mennesker til en der i det
- 10:34blev til mad til 3 mennesker til 2 dage fordi de kunne smænge
- 10:36tingene spise. Som ikke altså.
- 10:39Vi tabte os jo alle sammen og og der var jo ikke plads til noget
- 10:43som helst. Var det noget i havde
- 10:44efterspurgt? Havde i selv rækket ud efter
- 10:46eller sagt nej? Det havde i.
- 10:48Så på en eller 2 måde, så er der nogen der får tanken?
- 10:52Det er det i har brug for. Hvad betød den gestus for jer i
- 10:56den situation? Den betød utrolig meget.
- 10:58Altså Jeg tror den det det knyttede 1 1 1 meget tæt venskab
- 11:01til til lige nøjagtig det par, som vi jo egentlig ikke havde
- 11:06haft Sådan. Super.
- 11:10Altså vi var gode. Venner men men du ved der Der er
- 11:12bare knyttet ekstra bånd på en eller 2 måde som som tror aldrig
- 11:16kan brydes igen. Fordi at Det var bare Sådan en
- 11:20en forståelse af, at Det var vigtigt det her.
- 11:24Så det, men det kunne jo også være tilbud om om rengøring,
- 11:29hækklipning, græsslåning eller bare et opkald om at komme og gå
- 11:36en tur. Det vil jeg så sige.
- 11:37Det var da også en del der gjorde og og det nød jeg også
- 11:40godt af. Inviterer folk hjem og spise.
- 11:44Det var der også en del der gjorde, men men Jeg tror Det er
- 11:46det der med at få mad på trappen det første stykke tid der står
- 11:49klarest for mig. Altså.
- 11:50Jo fordi at jeg når Vi har jo talt mere om sorg også på
- 11:55samfundsplan de senere år, ikke og en af de ting som som man
- 11:58ofte hører Det er i må ikke. I må ikke spørge den sørgende,
- 12:03hvad har du brug for? Du skal bare sige til.
- 12:05Og endelig ikke. Og og hvorfor er det Det er?
- 12:08Fordi man siger ikke selv til. At man har ikke overskud til
- 12:10selv at sige til os, så tror jeg egentlig også bare et langt
- 12:12stykke hen af vejen. Så er vi bare også Sådan som
- 12:14samfund måske rigtig dårlige til at sige til, når Vi har brug for
- 12:17hjælp. Jeg tror ikke, Det er Sådan kun
- 12:19noget, der ligger II den her proces, men den ligger måske
- 12:22også i rigtig mange andre processer, at Vi skal bare blive
- 12:24bedre til at egentlig ikke også i sige nu bare til, for det gør
- 12:29vi ikke det skal det skal være. Jeg kommer i morgen eller i
- 12:33overmorgen, og jeg kommer og hjælper dig med at gøre rent.
- 12:36Du skal bare fortælle mig hvilken dag.
- 12:38Der passer dig bedst jeg. Kom jo Sådan til at tænke på, at
- 12:40vi også kan være lidt berøringsangst i Vores samfund.
- 12:43Altså, Det kan godt virke grænseoverskridende bare at tage
- 12:45ned og begynde at klippe nogle hæk eller slå græs.
- 12:50Er der en fare for at man også kan overskride den sørgendes
- 12:52grænser ved at gøre det. Det Det kan der jo godt i nogle
- 12:56tilfælde, netop fordi sorg er jo super super individuelt altså.
- 12:59Der er jo ikke noget Der er jo ikke one size fits all.
- 13:03Og nogen vil jo bare gerne trække sig så langt væk fra alt
- 13:06som overhovedet muligt, og de vil måske tænke Det har vi ikke
- 13:09brug for. Vi vil bare gerne være os selv,
- 13:11så jo selvfølgelig er der det, men jeg håber alligevel at at
- 13:15man som den nære omgangskreds familie og nære venner på en
- 13:18eller 2 måde alligevel har en ide om.
- 13:21Hvad hedder det? Hvad der skal til for at hjælpe?
- 13:23Altså vi vi fik hjælp til at hæk klipning, men der var vi så
- 13:26alligevel så stærke at sige det vil vi faktisk gerne hjælpe til.
- 13:29Der var givet tilbud man ikke Sådan helt præcist.
- 13:32Jeg kommer i overmorgen og hjælper med at klippe hæk Det
- 13:35var mere, i skal bare sige til. Ja vi nåede så så langt, at det
- 13:39gjorde vi, fordi det kunne vi mærke, at det havde vi brug for,
- 13:41for det kunne vi overskue selv. Så der var alligevel den der
- 13:45lille styrke til at række. Ud Det er bare ikke alle der har
- 13:48den altså Det er Det er jo Det er jo igen det der med.
- 13:51Det er jo meget forskelligt hvordan du reagerer i Sådan
- 13:53nogle situationer og hvor stærk man også er sammen som familie,
- 13:55tror jeg. Nu har du lige afsluttet den
- 13:58første sorggruppe her, som du har været gruppeleder for i
- 14:01Odense. For mange af deltagerne, Der er
- 14:04sogn den her sorg tæt på. For dig ligger den nu 6 år
- 14:09tilbage i tiden. Når du kigger tilbage på den her
- 14:13periode. Den den der spæd start kan du se
- 14:16nogle fællestræk blandt jer forældre, som har mistet i
- 14:19forhold til hvad man har brug for i forhold til hvor.
- 14:22Hvor man er. Jamen, Det kan jeg sagtens
- 14:24altså. Noget af det vigtige.
- 14:28Det er det der med at at møde andre i samme situation.
- 14:35Fordi at. At Det er så særligt og og.
- 14:42At det Vi har været igennem at at vi det eneste sted man føler,
- 14:47at man bliver mødt. Sådan uden forbehold og fuld
- 14:51forståelse. Det er blandt nogle, som selv
- 14:53har har været i samme situation, altså ensomheden II sorg.
- 14:57Den er enorm fordi at at som en sagde til mig engang jamen, Det
- 15:03kan jeg godt forstå Jeanette, fordi du er den eneste der har
- 15:06været mor for Sebastian. Og Det var så med sødt sagt, og
- 15:10Det har jeg husket lige siden, og hun har jo Sådan set ikke
- 15:12engang selv mistet men men Det var meget rigtigt, så derfor
- 15:15bliver sorgen også bare enormt svær at dele.
- 15:18Men det Det kan du når du sidder sammen med andre der har har
- 15:22prøvet det samme. Så får tiden også en 2
- 15:25betydning. Der er Sådan en tid før Der er
- 15:27en tid efter. Det er Sådan, og så er den føles
- 15:32den både enorm lang. Altså nogle gange kan man godt
- 15:35sidde og tænke. Gud nu er det 6 år siden.
- 15:39Men Det er også bare uendeligt nemt at blive bragt tilbage lige
- 15:43der i nuet. Hvor det rent faktisk skete så
- 15:47tid. Den bliver Sådan meget abstrakt
- 15:50når man har mistet. Ja fordi nu er det 6 år siden du
- 15:54mistede Sebastian. Hvordan har hvordan har sorgen
- 15:57ændret karakter i dit liv nu? Jamen den er jo blevet.
- 16:01Den er jo på en eller 2 måde blevet mildere, og Jeg tror også
- 16:04man man lærer jo at man lærer jo at kende sig selv og måske bedre
- 16:08kan håndtere hvornår at at de her bølger rammer.
- 16:14Og og og måske også Sådan sætte nogle forsvarsværker op for at
- 16:17det ikke sker. Uden at man selv vil følge med,
- 16:23hvis man kan sige det Sådan. Gør man det, hvordan bygger man
- 16:26de forsvarsværker? Jamen Det er jo det der med at
- 16:29vide at at. Det Det er jo oftest omkring.
- 16:33Det er tit omkring mærkedage, for eksempel at at du kan blive
- 16:37ramt af de her ting her, og Det kan ske både i tiden op til og i
- 16:40tiden efter, fordi du Sådan er lidt mere sårbar.
- 16:44Og så passer man bare lidt ekstra på sig selv, og så tænker
- 16:47jeg at det der med og og så. Give så lov til at græde.
- 16:53Er Det er det? Når det nu når Der er gået de
- 16:58her år siden, du mistede Sebastian, men det stadig kan
- 17:01føles ligeså friskt. Af omgivelserne gode nok til at
- 17:06huske på, at de stadig sidder med den smerte og sorgen eller
- 17:10kommer man kommer det fordi livet går videre.
- 17:12Det er også noget jeg i hvert fald tit har hørt, at man som
- 17:16pårørende som efterladt kan sidde tilbage og tænke for mig
- 17:19var det i går, men for jer andre, Der er livet gået videre.
- 17:22Hvad er det, Der er vigtigt i forhold til stadig at kunne være
- 17:25der den dag i dag? Det er jo at at man stadigvæk.
- 17:31Minder vedkommende, der har mistet familien, der har mistet
- 17:34om. At vi husker vi husker dit barn
- 17:37sig barn navn. Støder du på et foto i din rulle
- 17:43på Instagram på Facebook? Så send det for det kunne være
- 17:46et billede man ikke har set før, og så bliver man faktisk super
- 17:49glad på den ene side. Og selvfølgelig bliver man også
- 17:52ked af det. Det har jeg heldigvis haft
- 17:56masser af sebastians venner, der har gjort det specielt dem, Der
- 17:59er rigtig gode til det. Det er jo selvfølgelig også
- 18:00deres. Hvad kan man sige tidsalder?
- 18:03Husk mærkedage. Dødsdag fødselsdag Det er også
- 18:09vigtigt, synes jeg at. Sende en besked eller dele
- 18:12billedet? Sendes besked bare et hjerte
- 18:14altså Jeg har masser af af venner i Vores omgangskreds, og
- 18:18der sender mig et hjerte. Det gør de egentlig faktisk
- 18:21stadigvæk den 16. Fordi Det var den 16.
- 18:23Sebastian døde så nogle gange så får jeg hjerter hver måned.
- 18:27Men Jeg har også været rigtig god til at sige netop at
- 18:31tydeliggøre Det er det Jeg har brug for.
- 18:33Det er jo ikke nødvendigvis det andre har brug for.
- 18:36Men at være åben over for, for hvad kan man sige omgangskreds
- 18:40og familie? At hvad er det, Jeg vil?
- 18:44Jeg tror også Det er vigtigt for omverdenen at turde være i
- 18:49sorgen, gå ind i sorgen sammen med den person.
- 18:52Du kan aldrig forstå hvad Det er de går igennem, men turde gå ind
- 18:56i den og spørge nysgerrigt. Ja hvordan er man der i sorgen
- 19:00ikke og altså. Må jeg aldrig nogensinde spørge,
- 19:05hvis du ikke har tid til at høre svaret, for Der er ikke nogen
- 19:07lette svar, når du er i sorg. Det tager tid at forklare.
- 19:14Ja, så det tror jeg egentlig Sådan altså at huske at sogn kan
- 19:18ikke fikses. Altså, Vi er jo Sådan et fikser
- 19:21samfund, hvor vi tænker alt kan kan ordnes, men Det kan Sådan
- 19:25ikke. Det er noget man skal lære at
- 19:27leve med. Det er ikke noget man kommer ud
- 19:30af. Det er ikke noget man kommer
- 19:31forbi. Det er noget, man skal lære at
- 19:33leve med. Jeg har jo virkelig tænkt inden
- 19:37det her interview på en ting, som Jeg har hørt mig selv sige
- 19:40og andre sige som er. Jeg ved ikke om Jeg vil kunne
- 19:44overleve og miste et barn, så ville jeg dø.
- 19:47Af sorg. Det spørgsmål er lidt prekært at
- 19:51høre som forældre til en der har mistet.
- 19:56Ja Det er det fordi at at altså Vi har jo ikke noget valg.
- 20:01Altså Der er jo i princippet ikke nogen gode valg.
- 20:04Vi er nødt til at. Og ja.
- 20:09Og arbejder os igennem det her og og finde en måde at være i
- 20:12livet på. De fleste af os har jo andre
- 20:16børn. Som vi jo også gerne vil tage
- 20:20vare på, så så Det er da klart at Der er jo Jeg tror da ikke
- 20:24Der er nogen der har mistet et barn der ikke?
- 20:29Sådan kortvarigt har været omkring tanken om, at Jeg har
- 20:33ikke lyst til at være her mere. Nu vil jeg følge efter det barn
- 20:36Jeg har mistet. Det har jeg da også altså.
- 20:39Jeg har nogle gange tænkt om der ikke var en lastbil der kunne
- 20:42køre mig ned på motorvejen på vej hjem fra arbejde, fordi Det
- 20:45var nemmest, så blev jeg ikke selv at tage stilling til det.
- 20:50Men du Det er jo ikke, du har jo ikke et valg altså jo du har et
- 20:53valg men men Det er jo ikke. Det er det jo alligevel ikke, så
- 20:57derfor så kan man sige. Det er jo det der med jamen, Det
- 20:59er jo selvfølgelig. Positivt at få at vide man er
- 21:01stærk, men Det er man nødt til at være.
- 21:05Fordi ellers så så kaster vi jo resten af Vores liv på på.
- 21:09Hvad kan man sige på gulvet? Som du selv siger så så sidder
- 21:13man jo Der er flere forældre der sidder det den situation at de
- 21:16har børn tilbage hvordan. Hvordan finder man styrken til
- 21:20både at navigere i sin egen sorg og være forældre til til et
- 21:25eller flere børn, som også sidder tilbage med en sorg?
- 21:28Det tror jeg egentlig aldrig. Jeg rigtig har tænkt over at Det
- 21:30var det. Det var jeg bare nødt til.
- 21:33Altså fordi at. At tanken om ikke at være der
- 21:38for Cecilie ville jo også måske medføre, at jeg rent faktisk
- 21:41mistede hende på en eller 2 måde, så Det var bare enormt
- 21:45vigtigt for mig altså at have hende med i de her processer,
- 21:50fordi at og altså Vi er jo enormt tæt knyttet i dag.
- 21:55Endnu tættere end vi var der med Venstre Sebastian.
- 21:59Og Det er jo fordi Vi har har valgt at sige at.
- 22:02At. Det skulle ikke splitte Vores
- 22:05familie, fordi det gør sorg jo også nogle gange desværre.
- 22:10Så gør det jo bare så pokkers ondt.
- 22:12Det er fordi de andre eller man måske sørger forskelligt eller
- 22:15hvad? Kan man sørge forskelligt jo i
- 22:17hvert fald. Det gør mig og min mand også, og
- 22:19Jeg vil da også sige at at der var da også tidspunkter.
- 22:23I det første stykke tid hvor? Jeg tror at.
- 22:28At Jeg kan takke min mand for at han var overbærende nok til at
- 22:34at vi. Hvad kan man sige bevægede os
- 22:36videre derfra, for der var jeg absolut ikke særlig behageligt
- 22:40menneske, tror jeg. Men men.
- 22:45Men man skal altså man skal virkelig passe på så salg og sin
- 22:48familie for ikke at tabe det på gulvet.
- 22:52Kan du huske hvornår du på en eller 2 måde var klar til at
- 22:56vende tilbage til en form for ny normalitet?
- 22:59Hvordan skete det? Eller du tænker Sådan?
- 23:02Nu er jeg faktisk. I gang med at leve et nyt liv
- 23:07med sorgen, men ligesom vende tilbage til arbejde.
- 23:10Vende tilbage til nogle rutiner. Altså nu.
- 23:13Begyndte jeg jo forholdsvis hurtigt på arbejde faktisk.
- 23:16Det gjorde jeg jo allerede små 4 måneder efter vi havde mistet
- 23:19Sebastian. Der tror jeg ikke.
- 23:22Jeg tænkte at at jeg var klar, men omvendt tror jeg også jeg
- 23:25tænkte, at jeg skulle ikke sidde hjemme længere.
- 23:30Fordi Det var heller ikke. Altså Det var heller ikke godt.
- 23:34Ens altså ensomheden og og stilheden.
- 23:39Var simpelthen for for markant og ved at gå på arbejde.
- 23:41Der blev jeg jo ligesom den gamle Jeanette efter.
- 23:46Det var jo Sådan. Hvad kan man sige?
- 23:48Det kom stille og roligt fordi Det var klart i starten.
- 23:50Der var man nødt til at snakke med rigtig mange kollegaer og
- 23:52der var heldigvis mange af mine kollegaer der var modige nok til
- 23:55at snakke med mig. Så jeg.
- 23:58Jeg tror ikke Jeg kan sætte Sådan noget tidspunkt på.
- 24:01Altså jeg jeg havde oppe i mit hoved havde jeg en.
- 24:05Havde jeg læst et sted at efter 2 år.
- 24:09Så så begyndte det at blive bedre.
- 24:12Passede det. Nej.
- 24:16Og det kastede mig faktisk ud Sådan lidt i en ny krise, så jeg
- 24:19var faktisk sygemeldt i. Åh det ved jeg ikke.
- 24:22Jeg er 1 3 4 5 måneder og Jeg tror simpelthen Det var den der
- 24:26Det var den der. Jeg tror Det var Sådan min
- 24:27overlevelsesmode der havde sat indstillet sig selv til om 2 år
- 24:31så bliver det bedre og da det så ikke blev bedre så gik jeg Sådan
- 24:35lidt ned. Jeg fandt en super god psykolog
- 24:38og. Og fik arbejdet med rigtig mange
- 24:41ting, så man kan sige, Jeg tror måske egentlig min
- 24:43tilbagevendende til arbejde derefter. 2,5 3 år tror jeg det
- 24:47blev til nok efter 3 der begyndte der.
- 24:52Tror jeg der var nogle ting, der rykkede sig for mig.
- 24:54Var det tiden der hele altså var det.
- 24:56Jeg tror Det var tiden der skulle gå.
- 24:58Og jeg spørger også fordi at vi som samfund også altså hvordan
- 25:01hvordan er det, man kan? Nu har vi for eksempel haft den
- 25:04her debat om sorger lov til forældre, der har mistet.
- 25:09For hvad er det rigtige? Altså hvor hurtigt skal man
- 25:11vende tilbage til normalitet eller er det bedre?
- 25:14Man har den ekstra tid til at sørge.
- 25:17Hvad tænker du? Hvad for nogle ting, vi som
- 25:19samfund kunne gøre strukturelt for at rumme altså.
- 25:23Jeg tror Jeg tror det altså det med så og lov tænker Jeg er
- 25:27positiv og og det skulle også gerne udvides altså jeg jeg jeg
- 25:31savner jo ikke min søn mindre fordi han lige nøjagtig blev
- 25:35over 18 år. Min sov.
- 25:38Lov gælder nemlig ikke for for børn over 18 der.
- 25:43Men at man i det, at man ved at man har fred II hvert fald II 6
- 25:49måneder tror Jeg har en en betydning min arbejdsplads.
- 25:55Valgte jo ikke at sygemelde mig til til kommunen, hvilket betød
- 25:59at jeg faktisk havde fred, og jeg blev ikke jagtet af en
- 26:02jobkonsulent ikke før den dag jeg selv sagde.
- 26:06Nu er jeg klar til at vende tilbage til arbejdet, så blev
- 26:08jeg selvfølgelig sygemeldt på kommunen.
- 26:11Og så begyndte jeg at skulle ind i det system, og Det var absolut
- 26:14ikke sjovt, men der var trods alt noget et sted hvor jeg var
- 26:17begyndt på arbejde og måske alligevel havde sat nogle få små
- 26:21forsvarsværker op. Men Det var jo kommunen, der
- 26:25blev ved med at spørge ind til nu er du sikker på at du ikke
- 26:28bliver fyret fordi du er sygemeldt og er du nu sikker og
- 26:31hvor er jeg Sådan? Jeg har faktisk en arbejdsplads
- 26:33som er rummelig, og som accepterer, at jeg selv
- 26:38bestemmer hvor mange timer jeg skal være på arbejde om ugen.
- 26:41Så det her med at have en sovepolitik, måske som
- 26:43arbejdspladser, man ligesom giver den indledende ro i den
- 26:47fase. Jeg vil spørge dig her til cit
- 26:52jeanet helmer i dag er det snart 6 år siden Sebastian gik bort.
- 26:56Du har taget en sten med i studiet.
- 26:59Som repræsenterer Sebastian at? Man repeterer i hvert fald 1 1 1
- 27:06spor tror Jeg vil kalde jeg bruger min Sebastian sten til at
- 27:10sætte små spor ude i verden, så når vi som familie tager på
- 27:13ferie, så har jeg altid nogle malede sten med som jeg lægger
- 27:19på klipper og ja rundt omkring så de de ligger alle steder i.
- 27:27I verden efterhånden? Ja, Det er i hvert fald der,
- 27:29hvor Vi har været indtil videre. Hvorfor er det vigtigt for dig
- 27:32at lægge en sten? Eller fordi jeg håber Der er
- 27:33nogen der finder dem og kigger på den og tænker gud hvem var
- 27:38han der står altid Sebastian på hans fødselsdag og så et
- 27:42uendelighedstegn fordi for mig Sebastian er ikke død.
- 27:46Han venter bare et andet sted. Og så skriver jeg mor og far og
- 27:50Cecilie på bagsiden. Hvis du kunne give et råd et?
- 27:57Ordin sætning videre til både de familier, der står lige nu helt
- 28:02frisk deres sår. Og også dem omkring.
- 28:06Hvad skulle det så være? Det tror jeg skal være være være
- 28:11åben. Det er i hvert fald det, der har
- 28:13virket for mig. Vær åben om, hvad du gerne vil
- 28:18have at dine nærmeste skal møde dig med.
- 28:24Fordi så så tror jeg man man når længst, og Det kan selvfølgelig
- 28:29igen være svært når man står i sorg og også at definere hvad er
- 28:32det en man gerne vil. For det tror jeg heller ikke.
- 28:35Jeg havde kunnet på samme måde som Jeg kan i dag.
- 28:39Fordi man bare er ja et et meget mørkt sted, hvis man kan sige
- 28:43det Sådan. Ja.
- 28:45Hvordan har det været at tale om Sebastian om sorg?
- 28:48Det har været fint. Jeg synes Det har været dejligt,
- 28:50og Jeg synes Det er dejligt og. At, Der er blevet mere fokus på
- 28:54sorg, og at at Vi skal blive meget bedre til at tale om det
- 28:59som samfund, og at det ikke er så farligt.
- 29:01Det tror jeg, Det er det, man skal huske.
- 29:03Det er det, man skal tage med, at vi vil gerne tale om Vores
- 29:06børn, fordi hvis vi ikke taler om dem, så slår vi dem jo
- 29:10egentlig ihjel 2 gange. Lad det være de sidste ord.
- 29:14Den sidste opfordring til jer, der lytter med og ser med 1000
- 29:18tak Jeanette helmer fordi du var med i dag og dele din historie
- 29:22og tak til jer der har lyttet og set med selvfølgelig.
- 29:25I kan finde alle Vores afsnitter lige på på TV 2 Fyn og der hvor
- 29:28i finder jeres podcast tak. Tak og tak fordi jeg måtte være
- 29:32med.