Latest / Prosit / På gulvet med Flip og Båt

Transcript

På gulvet med Flip og Båt · Prosit

• 0:05
  SPEAKER_00: Hej, jeg hedder Lykek Søger, og du lytter til prosit.
• 0:10
  SPEAKER_00: En podcast fra Dansk Hospitalskløme.
• 0:14
  SPEAKER_00: Om vores møde med mennesker sværder i livet.
• 0:17
  SPEAKER_00: Om hverdagen og miraklerne.
• 0:20
  SPEAKER_00: Om at finde et snør.
• 0:22
  SPEAKER_00: Om at åbne dør.
• 0:24
  SPEAKER_00: Om at komme helt tæt på et øjeblik.
• 0:32
  SPEAKER_00: I det her afsnit får du, kære Lyder.
• 0:35
  SPEAKER_00: Der et helt særligt kigg i vores arbejdsprocess.
• 0:38
  SPEAKER_02: Hej.
• 0:41
  SPEAKER_00: Du skal på værde med.
• 0:43
  SPEAKER_03: Jeg hedder Stefan, og så hedder Fle, at jeg har mere kloken på blot.
• 0:47
  SPEAKER_04: Og jeg hedder Maria.
• 0:50
  SPEAKER_04: Og du hedder.
• 0:52
  SPEAKER_04: Og vi er på slet.
• 0:55
  SPEAKER_02: Nu står det 20.
• 0:57
  SPEAKER_02: Herme.
• 0:58
  SPEAKER_02: Så det her.
• 1:01
  SPEAKER_00: Det er altid godt, det her.
• 1:03
  SPEAKER_00: I løbet af de tre timer, de to klogene er på vagt, møder de som regel til 15 forskellige børn.
• 1:10
  SPEAKER_00: I det her afsnigt har vi valgt to må.
• 1:12
  SPEAKER_03: Vi går ind på ST, hvor som er, og vi kan rimelig hurtigt afgået, at hun har ondt et eller andet sted.
• 1:20
  SPEAKER_03: Hun er kæd af det.
• 1:21
  SPEAKER_03: Hun er vildt ked af det.
• 1:28
  SPEAKER_00: Det må.
• 1:30
  SPEAKER_00: Vi kommer til at høre de to hospitalsklene i rummet med barn.
• 1:35
  SPEAKER_00: Og det er står, der har kafty.
• 1:40
  SPEAKER_00: Og det har vi så klippet sammen med Frep ogs efterfølgende refleksioner over, hvad der sker.
• 1:45
  SPEAKER_03: Og morder der og bedste forældre.
• 1:48
  SPEAKER_03: Jeg tror, det var farme og far.
• 1:50
  SPEAKER_03: Og så sker der det, at jeg kan se, at jeg kender mor 10 år siden, hvor hun var sygplæsk på en afdeling jeg kommer på.
• 2:00
  SPEAKER_03: Og vi kigger ligesom og smiler og lige får sådan en øjen kontakt.
• 2:05
  SPEAKER_03: Og det er helt ok, at vi er her.
• 2:07
  SPEAKER_03: Og hun ved godt, hvordan vi arbejder for hun selv er gået op og ned af mig og andre kollegaer.
• 2:14
  SPEAKER_00: Pigen sommer, som er omkring 28 år gammel her ondt, og siger næsten ingenting i løbet af mødet.
• 2:21
  SPEAKER_00: Men det bliver hurtigt klart fra de to klogne, at hun gerne vil have besøg.
• 2:25
  SPEAKER_00: Og da pludselig hendes egen hund dukker op, sker der en forventling.
• 2:29
  SPEAKER_00: Jeg har ikke lige i gang med noget.
• 2:33
  SPEAKER_04: Må vi komme i og sige samen.
• 2:36
  SPEAKER_02: Der er en mikrofon, der optager.
• 2:40
  SPEAKER_04: Det er så meget lige.
• 2:41
  SPEAKER_04: Det er bare lige det.
• 2:42
  SPEAKER_05: Det er sådan det egentlig.
• 2:44
  SPEAKER_03: Der var en anden ting, som også afgjort for mig.
• 2:45
  SPEAKER_03: Jeg har kigget på far, som vender sig om at kommenteret på det her med at optage, og ligesom siger.
• 2:54
  SPEAKER_03: Jeg har ikke så, jeg ikke sat mit hård, og han har ligesom selv en lidt let stemning i sig.
• 3:01
  SPEAKER_02: Og ikke det sværer.
• 3:02
  SPEAKER_04: Her lige her år.
• 3:04
  SPEAKER_02: Det synes jeg, at du har, det står flot op i luft.
• 3:08
  SPEAKER_02: Der kan jeg anbefældet.
• 3:10
  SPEAKER_04: Og så kan man bare skyde det hele det.
• 3:13
  SPEAKER_03: Hej, så.
• 3:16
  SPEAKER_03: Og så kan jeg godt se, at hun har det, som hun har det, og det må hun jo have lov til.
• 3:20
  SPEAKER_03: Ligesom at for os, må farfar også gerne have lov til at sige noget om sit hård, og selv have det lidt i tonen over det.
• 3:29
  SPEAKER_03: Og så snakkede vi lidt med hende og fandt ud af det med, at hun havde et kædet dyr.
• 3:33
  SPEAKER_03: Og så spillede vi en sang.
• 3:34
  SPEAKER_03: Og det tror jeg egentlig bare sådan, at det landet lidt for hende.
• 3:38
  SPEAKER_03: Hun skulle ikke leve op til noget hos os.
• 3:41
  SPEAKER_03: Er du ikke gang med sådan noget i fandt Janding af.
• 3:51
  SPEAKER_04: Der spille en sang for der.
• 3:55
  SPEAKER_03: Du kan faktisk få lov på spille med det.
• 3:58
  SPEAKER_03: Så den der.
• 4:05
  SPEAKER_04: Jeg tænkte bare lige på så ikke.
• 4:06
  SPEAKER_04: Det er nødt med du har et kædlig der ikke.
• 4:09
  SPEAKER_04: Og det er en hest.
• 4:11
  SPEAKER_04: Det er en gris.
• 4:14
  SPEAKER_04: Det er jo en billet.
• 4:17
  SPEAKER_02: Det er en vandre pæn du har.
• 4:21
  SPEAKER_04: Det er jo den gamle.
• 4:24
  SPEAKER_04: Dyr hamster.
• 4:30
  SPEAKER_02: H tror jeg, det er en kat.
• 4:32
  SPEAKER_02: Så tror jeg, det er.
• 4:35
  SPEAKER_03: Det er virkelig år en svært.
• 4:36
  SPEAKER_03: Har du klemt noget?
• 4:37
  SPEAKER_03: Nej, nej.
• 4:37
  SPEAKER_03: Det er jo fulgt.
• 4:38
  SPEAKER_03: Det er jo helt oplagt.
• 4:39
  SPEAKER_03: Det er selvfølgelig en fant.
• 4:41
  SPEAKER_04: Nej, det var det heller ikke.
• 4:43
  SPEAKER_04: Sådan ved jeg ikke lige med.
• 4:45
  SPEAKER_04: Det kan da ikke være en hund, det tror jeg ikke.
• 4:48
  SPEAKER_04: Det er ikke en hund, hold.
• 4:52
  SPEAKER_03: Det er en hund, der hedder.
• 4:54
  SPEAKER_03: Hedder den fint?
• 4:56
  SPEAKER_03: Nej, det hedder jo.
• 5:00
  SPEAKER_03: Det må heller bare sige det.
• 5:03
  SPEAKER_04: Hvor det der.
• 5:06
  SPEAKER_02: Det var spise på.
• 5:09
  SPEAKER_04: Jeg har noget og meget.
• 5:10
  SPEAKER_02: Det er mest.
• 5:23
  SPEAKER_04: Sønder.
• 5:25
  SPEAKER_04: Nede.
• 5:31
  SPEAKER_04: Der bor.
• 5:35
  SPEAKER_04: Men det er ikke så.
• 5:38
  SPEAKER_04: Forgang her.
• 5:46
  SPEAKER_04: Det var bare lige først.
• 5:54
  SPEAKER_04: Den hedder ikke du.
• 5:59
  SPEAKER_04: Jeg hedder heller ikke.
• 6:05
  SPEAKER_04: Og den hæder.
• 6:07
  unknown: Jeg var nu fra.
• 6:13
  SPEAKER_04: Og den elsker med.
• 6:23
  SPEAKER_04: Jeg sker mad og solle og et bære.
• 6:30
  SPEAKER_04: Og så elsker hun også og det.
• 6:37
  SPEAKER_04: Så.
• 6:39
  SPEAKER_04: Og det er selvfølgelig Søren.
• 6:44
  SPEAKER_04: Og så er det forte.
• 6:52
  SPEAKER_04: Det er jo spæsker for mig at gå lidt tæt på.
• 7:00
  SPEAKER_04: Uden at det er.
• 7:02
  SPEAKER_04: Og det læger der, og jeg så sker kære af det og trist.
• 7:06
  SPEAKER_04: Og det er ikke det.
• 7:07
  SPEAKER_04: Det bliver noget, hun faktisk elsker.
• 7:09
  SPEAKER_04: Det kommer til at handle om noget.
• 7:11
  SPEAKER_04: Håb af alt det her svære.
• 7:13
  SPEAKER_04: Så er det her noget, der består på en eller anden måde.
• 7:15
  SPEAKER_04: Det er noget, der er en del af hendes groe.
• 7:20
  SPEAKER_04: Det kan jeg altid røde, det har jeg i hvert fald.
• 7:23
  SPEAKER_04: Og den også.
• 7:25
  SPEAKER_04: Det her.
• 7:42
  SPEAKER_03: Det er bare virkelig vigtigt at ikke prøve på at gå ind og forandre hendes humør og stemning og tilstand.
• 7:50
  SPEAKER_03: Ik som et mål.
• 7:52
  SPEAKER_03: Besøg af målet.
• 7:54
  SPEAKER_03: Og så kan det godt være, at tingene forandrer sig.
• 7:57
  SPEAKER_03: Men jeg er jo bare så helt overbevist om, at hvis ikke man får lov til at have det, så man har det, så kan man ikke forandre noget.
• 8:04
  SPEAKER_03: Så har det, som du har det.
• 8:06
  SPEAKER_03: Og det må du gerne i vores selskab.
• 8:08
  SPEAKER_03: Og så har du en hund, som du elsker, og den skal vi synge et sammen om.
• 8:12
  SPEAKER_03: Det er godt komme til at savne lidt, når man lige er her.
• 8:14
  SPEAKER_03: Det er kan.
• 8:15
  SPEAKER_03: Sådan kurdan der.
• 8:16
  SPEAKER_03: Så kan du bare nyde den der i hovedet.
• 8:19
  SPEAKER_04: Og det er faktisk også det, jeg synes, at så vigtigt.
• 8:22
  SPEAKER_04: Det der med at se hele hendes liv, som slet ikke handler om sygdom.
• 8:26
  SPEAKER_04: For det er det, der er kommet i fokus på nu.
• 8:28
  SPEAKER_04: Det er næsten det eneste, der er det der med, at hun er syg.
• 8:31
  SPEAKER_04: Så glemmer man nærmest alt det der.
• 8:33
  SPEAKER_04: Og ikke noget det der med at styrke.
• 8:35
  SPEAKER_04: Styrke det, hun er og det, hun har.
• 8:37
  SPEAKER_04: I sådan så simpelt som det der, hun elsker.
• 8:40
  SPEAKER_04: Det er hendes lille hund.
• 8:42
  SPEAKER_04: Flip?
• 8:42
  SPEAKER_04: Jeg synes faktisk, jeg kunne.
• 8:44
  SPEAKER_04: En lyd ude fra tøjlet.
• 8:47
  SPEAKER_04: Det jo som en hund.
• 8:49
  SPEAKER_03: Jo, okay, øjeblik, øblæk, øjeblik.
• 8:52
  SPEAKER_03: Jeg skal lige.
• 8:53
  SPEAKER_03: Det er fordi.
• 8:54
  SPEAKER_03: Jeg ved jo godt, hvordan man må her på hospitalet.
• 8:58
  SPEAKER_04: Hvordan ikke her hund, med?
• 9:00
  SPEAKER_04: Det var faktisk en impuls.
• 9:02
  SPEAKER_04: Det er altid sådan lidt det, hvor jeg mærker, hvor hun er.
• 9:06
  SPEAKER_04: Ja det lige ved, hvor hun begynder at grade.
• 9:08
  SPEAKER_04: Hvad vil hun have ud.
• 9:09
  SPEAKER_04: Men alligevel, så kommer der jo nogle idéer, eller impulser eller sådan noget.
• 9:13
  SPEAKER_04: Og så kunne bare mærke, at jeg synes, at sådan en hund.
• 9:15
  SPEAKER_04: Jeg prøver altså lige.
• 9:17
  SPEAKER_02: Jeg er ikke sikker på, at du skal afspøre, at de har taget kun med, og at kunne er ud på toilet.
• 9:21
  unknown: Har du kun.
• 9:22
  SPEAKER_02: Jeg er sikker, at du skal afsøre det.
• 9:25
  SPEAKER_04: Og det anede hun jo ikke, og måske første ikke lige fange, hvad det sker.
• 9:29
  SPEAKER_04: Men jeg kunne høre den, som måtte jo have taget den med, eller hele familien måtte.
• 9:33
  SPEAKER_04: Og så er det bare lige som at lege lid med det ind til, at der er nogen, der begynder at sige, nej ja, det er den, den her, vi har jo taget den med.
• 9:42
  SPEAKER_04: Fordi så kan man jo tage den på alle mulige steder af.
• 9:46
  SPEAKER_02: Jeg kigger bare lige.
• 9:48
  SPEAKER_02: Hvis det op der.
• 9:49
  SPEAKER_02: Så det har bare noget pølse.
• 9:52
  SPEAKER_02: Hvær den bare noget pølse?
• 9:54
  SPEAKER_02: Kan jo lige pølse egentlig, så?
• 9:56
  SPEAKER_02: Jeg tror bare, ikke.
• 9:59
  SPEAKER_02: Hvis det er op derald.
• 10:03
  SPEAKER_02: Så.
• 10:07
  SPEAKER_02: Så det er ingen.
• 10:08
  SPEAKER_02: Der så komme høj bøde.
• 10:12
  SPEAKER_03: Så! Og hans familie.
• 10:14
  SPEAKER_03: Og den synes, det var lidt.
• 10:17
  SPEAKER_03: Sov det der med, at der ikke nogen, der må opdage, at den er der.
• 10:22
  SPEAKER_03: Nej, du må ikke gå der ind, fordi hvis du opdager, at der er en hund på hospitalet.
• 10:29
  SPEAKER_04: Jeg havde faktisk en tanker, at du ikke ville have skulle dig ind først.
• 10:32
  SPEAKER_04: Er det rigtig?
• 10:34
  SPEAKER_03: Mere som en lille klovende ting.
• 10:37
  SPEAKER_03: Nej, du må ikke gå der ind.
• 10:38
  SPEAKER_03: Og jeg vil bare have det igen og gå der.
• 10:41
  SPEAKER_03: Jo, jo.
• 10:42
  SPEAKER_03: Og også fordi jeg kunne se, at hun reagerede på det første gang.
• 10:44
  SPEAKER_03: Det er en overraskelse, at jeg sagde sådan.
• 10:46
  SPEAKER_03: Nej, og hun er næsten.
• 10:48
  SPEAKER_03: Men så smillet hun af det.
• 10:51
  SPEAKER_03: Og jeg holder vokset.
• 10:54
  SPEAKER_03: Jeg går ud og siger, at der får den.
• 10:56
  SPEAKER_03: Jeg går bare ud og sige, at der ikke foregår noget her ander.
• 10:59
  SPEAKER_00: Og her stiller Frep så hen til den.
• 11:02
  SPEAKER_00: Liges for at holde vagt.
• 11:03
  SPEAKER_03: Der ikke noget under.
• 11:05
  SPEAKER_00: Men spot går ud på tojet og helt så på hund.
• 11:12
  SPEAKER_02: Hang for her.
• 11:16
  SPEAKER_04: Hvor frep?
• 11:18
  SPEAKER_04: Den bider lidt.
• 11:19
  SPEAKER_04: Det er sådan en hyggebidning.
• 11:21
  SPEAKER_04: Det er bare finde på det, som.
• 11:23
  SPEAKER_04: Sådan en hyggelig.
• 11:24
  SPEAKER_04: Så det skår.
• 11:30
  SPEAKER_04: Så man trikker på det af lidt.
• 11:34
  SPEAKER_04: Så lavet den jo alt mulig derude.
• 11:38
  SPEAKER_04: A hund på et toilet.
• 11:39
  SPEAKER_04: Det vild jo.
• 11:40
  SPEAKER_04: Det er tænkt for brusen.
• 11:42
  SPEAKER_04: Hoppe i toilet.
• 11:43
  SPEAKER_04: Det er så sjovt.
• 11:44
  SPEAKER_03: Jeg regnet hun og komme ud af.
• 11:46
  SPEAKER_03: Hun så slet ikke ud, som om hun var ket af det der.
• 11:48
  SPEAKER_03: Det er bare så sjovt.
• 11:51
  SPEAKER_04: I stedet for at gå med i solen på en eller anden måde.
• 11:54
  SPEAKER_04: Det er ikke fordi, man ikke skal det heller ikke.
• 11:56
  SPEAKER_04: Men nogle gange kan det også bare være rart med sådan en pause.
• 11:59
  SPEAKER_02: Hvad det her?
• 12:02
  SPEAKER_04: Så nu har du altså tændt badet.
• 12:05
  SPEAKER_04: Kan godt lige at gå i bad.
• 12:09
  SPEAKER_03: Jeg har taget til overflassen, at der ikke er nogen hund herinde.
• 12:14
  SPEAKER_03: Jeg har været ud og sige.
• 12:16
  SPEAKER_03: Så er vi sådan.
• 12:17
  SPEAKER_04: Så jeg tænker jo, nu skal vi have en anden en, der kan bryde det mig.
• 12:21
  SPEAKER_04: Det var bare en hund, der pludselig.
• 12:23
  SPEAKER_04: Det er jo den, der ændrede det, kan man sige ikke.
• 12:25
  SPEAKER_04: Hunden der var der.
• 12:26
  SPEAKER_04: Og det kan man sige, at det havde vi jo ikke noget med at gøre i godsny.
• 12:30
  SPEAKER_04: Fordi hvis den var der, så var den der, og så var det jo det, der sket.
• 12:33
  SPEAKER_04: Så må det vi jo finde ud af det.
• 12:35
  SPEAKER_01: Det her, det er.
• 12:36
  SPEAKER_03: Det havde jo ikke noget med os at gøre.
• 12:38
  SPEAKER_03: Det var jo bare hunden, der var noget på andet.
• 12:41
  SPEAKER_04: Men det her, så får vi et problem, som vi ikke har bedt om.
• 12:45
  SPEAKER_04: Det er ligesom.
• 12:46
  SPEAKER_04: Hvad skal vi gøre det jo ikke?
• 12:47
  SPEAKER_04: Fordi så kan den jo godt lave.
• 12:49
  SPEAKER_04: Hvis jeg bare havde tændt for vandet af nu, så ville det være fuldt mærke, det strandet der ikke.
• 12:54
  SPEAKER_04: Men en hund, hvor man ikke kan styre det, den kan liges.
• 12:58
  SPEAKER_04: Så er det.
• 13:09
  SPEAKER_04: Jeg har også lige før.
• 13:10
  SPEAKER_04: Det er hund, egentlig.
• 13:12
  SPEAKER_04: En hund.
• 13:14
  SPEAKER_04: En pig.
• 13:15
  SPEAKER_04: Det er lige før skillet ud i tøjet, men så fanget jeg lige.
• 13:29
  SPEAKER_04: Det er helt.
• 13:31
  SPEAKER_03: Aller højst, der ikke er nogen herinde på ski.
• 13:34
  SPEAKER_04: Jeg øver det der med at lytte til impuls og intuisende, som på en måde for mitkomme var helt.
• 13:41
  SPEAKER_04: Så jeg har lært at generere i gennem mange år.
• 13:45
  SPEAKER_04: Og det er såfriende faktisk.
• 13:47
  SPEAKER_04: At lytte til det og stole på det.
• 13:54
  SPEAKER_00: De to klogene er ved at afslutte Byder.
• 13:56
  SPEAKER_00: Men inden de går hører vi bare at gemme lidt pølse til hunden på.
• 14:01
  SPEAKER_04: Jeg har lige lidt i skådan her samme.
• 14:03
  SPEAKER_08: Så give sen.
• 14:07
  SPEAKER_03: Jeg ser bare til meget samt.
• 14:08
  SPEAKER_03: Der er ingen hunden på toetet på 10.
• 14:11
  SPEAKER_03: Så kommer det ikke her.
• 14:13
  SPEAKER_03: Det tror jeg ikke.
• 14:15
  SPEAKER_03: Det er jo det.
• 14:16
  SPEAKER_03: For jeg har jo sagt til dem.
• 14:18
  SPEAKER_00: Frep og givet så en gave.
• 14:21
  SPEAKER_00: Jeg ikke er pæn eller et blonde dyr, men noget fra hendes egen værden.
• 14:26
  SPEAKER_00: Hunden er koko, som hun elsker, og som bygger en brud af hospitalet og tilbage til hendes trygge værdag.
• 14:37
  SPEAKER_05: Det er på.
• 14:50
  SPEAKER_05: Og så er der spærskand.
• 14:54
  SPEAKER_02: Hej, så har det var.
• 14:56
  SPEAKER_05: Jeg som er på spæste vand.
• 15:11
  SPEAKER_00: Let senere går freet og bot forbi en rå og ser ind på en stule, hvor en page ser oven på en stor maskine.
• 15:18
  SPEAKER_00: Men det færd.
• 15:21
  SPEAKER_00: Moran sydan af.
• 15:25
  SPEAKER_04: Det er.
• 15:27
  SPEAKER_04: Nu siger jeg.
• 15:28
  SPEAKER_04: Det hedder.
• 15:31
  SPEAKER_03: Jeg synes, at vi skal sige, det hedder.
• 15:34
  SPEAKER_03: Det er så dumt at kalde kargen, når du hedder.
• 15:37
  SPEAKER_03: Gå på det.
• 15:38
  SPEAKER_03: Jo, det er det.
• 15:39
  SPEAKER_00: Jeg er omkring 10 år gammel.
• 15:42
  SPEAKER_00: Og jeg ved at få lavet nogle vigtige målinger, som kan bestemme, om hun skal blive på hospitalet, eller om hun kan forlå.
• 15:48
  SPEAKER_03: Vi kom ind, og hun var i gang med at blive for lavet en måling.
• 15:52
  SPEAKER_03: Jeg hun havde et målinstrument på fængen.
• 15:54
  SPEAKER_00: Der er ingenting i den her situation, som jeg har ingen har kontroller.
• 15:59
  SPEAKER_00: Jeg har så ikke det.
• 16:00
  SPEAKER_04: Det er på huske, at jeg på en sådan og så med finger til en bland eller.
• 16:04
  SPEAKER_04: Så du ikke her hvad?
• 16:08
  SPEAKER_07: Jeg har det her.
• 16:09
  SPEAKER_07: Nå, det har ikke det.
• 16:13
  SPEAKER_00: Det er egentlig ikke så vigtigt for Frepp og jeg som i fejler, eller hvorfor hun er på hospitalet.
• 16:19
  SPEAKER_00: Det vigtige for dem er at møde hende der, hvor hun er, og stille sig til rådighed.
• 16:25
  SPEAKER_00: Vi står bare og Kæker.
• 16:27
  SPEAKER_03: Det er fordi, jeg stød.
• 16:29
  SPEAKER_03: Der blev ved med at bære og sådan.
• 16:30
  SPEAKER_03: Så blev jeg helt komme til at gå i stå.
• 16:32
  SPEAKER_03: Jeg skal også bare at kigge.
• 16:34
  SPEAKER_04: Det skal ikke bare blive det.
• 16:36
  SPEAKER_04: Det er kig.
• 16:37
  SPEAKER_04: Og du har lagt ingen, det.
• 16:40
  SPEAKER_04: Men så tror jeg lige her.
• 16:42
  SPEAKER_04: Jeg har bare selv, jeg tror, det her.
• 16:45
  SPEAKER_04: Hvis det må det her.
• 16:47
  SPEAKER_00: Så opdere en mærkelig stolet hjørnet.
• 16:49
  SPEAKER_00: Og ser ikke potential for en lege.
• 16:53
  SPEAKER_00: En leg, hvor jeg så mine plustig har meget mere kontrol.
• 16:58
  SPEAKER_04: Så får jeg den bare hurtigt.
• 17:00
  SPEAKER_00: Så kan jeg bare tes, mas.
• 17:02
  SPEAKER_00: Prøv prøve at få stolen ud, men den klar samme.
• 17:05
  SPEAKER_06: Så tage det blåt.
• 17:07
  SPEAKER_00: Det er det?
• 17:08
  SPEAKER_00: Både følge min instruktioner, men hun følger dem alt for noget.
• 17:12
  SPEAKER_00: Hun tag om farbst.
• 17:14
  SPEAKER_00: Og det bliver co.
• 17:18
  SPEAKER_03: Det er faktisk lige skåbend.
• 17:21
  SPEAKER_03: Det var meget lidt meget.
• 17:22
  SPEAKER_03: Det var meget.
• 17:24
  SPEAKER_03: Du kunne jo også bare have slået set på stolen og sætter.
• 17:27
  SPEAKER_03: Men du vidste godt lidt, at der var et potentiale i det.
• 17:30
  SPEAKER_03: Og det blev så hele besøgt han med, men du ikke kunne fundet sætter på den stol.
• 17:35
  SPEAKER_03: Og er du dårlig.
• 17:38
  SPEAKER_03: Det kunne sagt mange.
• 17:39
  SPEAKER_03: Det var sådan fillet med det blå.
• 17:50
  SPEAKER_03: Du har ødelagt på den på.
• 17:52
  SPEAKER_04: Hvorfor?
• 17:52
  SPEAKER_03: Hvor der kommer?
• 17:57
  SPEAKER_03: Det er sådan sikkert.
• 17:59
  SPEAKER_03: Det er taget.
• 18:00
  SPEAKER_04: Det er meget sådan till sand.
• 18:05
  SPEAKER_03: Jeg har sættig.
• 18:09
  SPEAKER_04: Men det bliver den størskand, der tror jeg ligesom.
• 18:13
  SPEAKER_04: Det går med.
• 18:15
  SPEAKER_04: Så har bare.
• 18:28
  SPEAKER_03: Bestyende af hospitaliset.
• 18:30
  SPEAKER_03: Du ved lige, hvordan man skal gøre med ting.
• 18:35
  SPEAKER_04: Hvis man ved det hele flip, så er det betyder jo ingen.
• 18:39
  SPEAKER_04: Jeg synes, at jeg er lidt skældt på den her.
• 18:45
  SPEAKER_03: Nu kan jeg sige det, fordi jeg faktisk ikke er sad ved at kunne kigge på det hele.
• 18:49
  SPEAKER_03: Men du fekset det jo ikke bare, når hun sagde.
• 18:51
  SPEAKER_03: Det er sådan, du skal gøre.
• 18:52
  SPEAKER_03: Så du ved, man gør det forkert.
• 18:54
  SPEAKER_03: Og det er så basic, men i virkeligheden det, hun sagde, men det var bare meget bogstavligt.
• 18:59
  SPEAKER_03: Men det behøver slægt at være mere end det.
• 19:03
  SPEAKER_04: Det er alt så mærkelig stolt det her.
• 19:05
  SPEAKER_06: Så det her.
• 19:08
  SPEAKER_07: Det ser det så her?
• 19:13
  SPEAKER_03: Du var så udroligt for han jo.
• 19:16
  SPEAKER_03: Men det var rigtig fedt for han kunne få lov til at blive ved.
• 19:20
  SPEAKER_04: Og det kørt den helt hen til.
• 19:23
  SPEAKER_04: Hvis det kløft den der, og så ud over faktisk.
• 19:30
  SPEAKER_07: Det er bare rigtig nans.
• 19:32
  SPEAKER_06: Det er helt.
• 19:34
  SPEAKER_06: Det er kun af det.
• 19:35
  SPEAKER_04: Hand her skør, jeg har flytt.
• 19:38
  SPEAKER_06: Så.
• 19:39
  SPEAKER_06: Så skal jeg lige brugen hånd.
• 19:41
  SPEAKER_06: Så faktisk der.
• 19:42
  SPEAKER_06: Og så går det der.
• 19:45
  SPEAKER_06: Hvad skylt det?
• 19:48
  SPEAKER_06: Så det er så.
• 19:50
  SPEAKER_03: Det er også lidt den klassisk.
• 19:52
  SPEAKER_03: Hvid klog, rød klog.
• 19:54
  SPEAKER_03: Altså.
• 19:55
  SPEAKER_03: Det er en klasisk måde at bygge kloger op på.
• 19:59
  SPEAKER_00: Den røde og den hvidde klog er to arkyper.
• 20:02
  SPEAKER_00: Det er som regelt en klået og bære vidde.
• 20:05
  SPEAKER_00: Den røde af den klåset navige klog, som den vidde på sig rundt.
• 20:10
  SPEAKER_00: Alligevel er det som ret den røde klår.
• 20:12
  SPEAKER_00: Der ender med at trække det længste str.
• 20:14
  SPEAKER_04: Nu tror jeg det på mig.
• 20:14
  SPEAKER_03: Hvis der er to rødklog og en hvid klog, ikke, så er jo tit den hvide klog, der ender med at være den dumme, fordi de røde kørt væk på motorcyklen, når den løb efter.
• 20:22
  SPEAKER_03: Og opdagede, at de havde størret ham igen.
• 20:27
  SPEAKER_03: Og jeg kan også på faktisk nej, ikke alting.
• 20:30
  SPEAKER_03: Og jeg prøvede jo også lidt at sige det, som hun sagde.
• 20:33
  SPEAKER_03: Jeg holdt jo lidt med hinene ikke for at fortælle hende, at det er okay, og du har ret.
• 20:38
  SPEAKER_03: Og jeg ikke var det dumt, fordi det er også sjovt for børn, når klongen har en konflikt.
• 20:44
  SPEAKER_03: I gå til øjen en konflikt.
• 20:47
  SPEAKER_03: For vi har jo aftalt det.
• 20:48
  SPEAKER_06: Har du ikke gå i skoland.
• 20:50
  SPEAKER_03: Jo, for længe længe siden.
• 20:52
  SPEAKER_06: Jo, så det er ordentligt.
• 20:54
  SPEAKER_03: Men det kan jeg jo glemme.
• 20:56
  SPEAKER_03: Men jeg vil også sige, at jeg kan også godt tage den der anden, men det er da rigtigt, det er nok lidt mere.
• 21:03
  SPEAKER_03: Flip.
• 21:06
  SPEAKER_04: Jeg elsker på Flip the Bus.
• 21:07
  SPEAKER_04: Så det er jo.
• 21:10
  SPEAKER_06: Nej, det er bare om det.
• 21:15
  SPEAKER_06: Hvor smiller, der stiller blei.
• 21:17
  SPEAKER_04: Hvang.
• 21:20
  SPEAKER_06: Jeg har også.
• 21:21
  SPEAKER_04: Hands.
• 21:23
  SPEAKER_04: Så ikke læser.
• 21:28
  SPEAKER_04: Jeg har kiggle noget.
• 21:32
  SPEAKER_04: Hvor skal jeg kigge.
• 21:33
  SPEAKER_02: Det er bare lidt som ligger.
• 21:36
  SPEAKER_04: Og det prøver jeg lige.
• 21:44
  SPEAKER_04: Der er noget, hun kan bestemme det, ikke skid med det her med at få dem på finget og sådan noget.
• 21:50
  SPEAKER_04: Men det der, der kommer nog ikke.
• 21:56
  SPEAKER_03: Du skal faktisk sig på hjem.
• 22:00
  SPEAKER_03: Det kan også lige at vide, at det vist jo heller ikke, om det skulle hjem, og hvornår de skulle hjem.
• 22:04
  SPEAKER_03: Det fik de så lige at vid til aller sidst, må sagde, nu skal du sige farvel, fordi vi har faktisk fået lov til at komme hjem.
• 22:10
  SPEAKER_07: Hvad?
• 22:11
  SPEAKER_07: Men du skal selv i morgen.
• 22:13
  SPEAKER_07: Til morgen.
• 22:15
  SPEAKER_07: Du må godt have løbet med hinanden.
• 22:17
  SPEAKER_03: Og da hun så fik at vide, at hun måtte komme hjem, så sagde hun til dig, at du skal sidde her til i morgen.
• 22:21
  SPEAKER_03: Og du må godt gå hjem.
• 22:23
  SPEAKER_03: Så fik hun lige sagt det til en anden.
• 22:25
  SPEAKER_03: Og jeg tror, der er jo ikke noget af det, som er bevidst, eller i forhold til hendes egne situation.
• 22:30
  SPEAKER_03: Og så alligevel, så tænker jeg sådan.
• 22:33
  SPEAKER_03: Det er jo nogle andre, der har haft hendes tid i handerne og beslutningen omkring, om hun skulle blive der til morgen, eller om hun måtte hjem.
• 22:40
  SPEAKER_03: Og det kan hun så bare lige give videre.
• 22:43
  SPEAKER_03: Du må godt gå hjem, du skal blive.
• 22:44
  SPEAKER_03: Og så sagde du et pig, og så fik du tre uger mere i skamme krån.
• 22:48
  SPEAKER_04: Men så sagde lige et piv et rigtigt piv i det.
• 22:51
  SPEAKER_04: Og.
• 22:52
  SPEAKER_04: Så må du også godt gå hjem.
• 22:53
  SPEAKER_04: Så havde hun alligevel lige magten til første.
• 22:56
  SPEAKER_03: Men jeg må.
• 22:57
  SPEAKER_04: Og så skulle du vende to sekunder, så må du gå.
• 23:00
  SPEAKER_03: Lille straf.
• 23:03
  SPEAKER_07: Du må godt gå ind.
• 23:05
  SPEAKER_07: Det her.
• 23:06
  SPEAKER_07: Det her.
• 23:07
  SPEAKER_04: Det er så ikke bare, når du sidder over hjørne.
• 23:10
  SPEAKER_00: Clip og blots møde med jæsand er et godt eksempel på en af vores vigtigste opgaver som hospitalskle.
• 23:17
  SPEAKER_00: Når vi kommer ind i rummet, mærker vi efter, hvad der sker.
• 23:21
  SPEAKER_00: Vi forsøger ikke at ændre på det.
• 23:23
  SPEAKER_00: Vi anerkender det.
• 23:24
  SPEAKER_00: Og åbner for en improviseret leg, der kan lede til, at noget nyt opstår.
• 23:30
  SPEAKER_03: Hvad?
• 23:30
  SPEAKER_03: Det er helt perfekt.
• 23:31
  SPEAKER_03: Det her synes jeg.
• 23:33
  SPEAKER_03: Jeg smiller.
• 23:35
  SPEAKER_00: I det første mødesommer var det noget velkendt hjemmefra, der kunne tøfte.
• 23:39
  SPEAKER_00: Hross af det mulighed for, at hun kunne tage kontrol med situationen.
• 23:43
  SPEAKER_07: Så skal vi have de 20, så må du førsk.
• 23:45
  SPEAKER_07: To 2 sekund.
• 23:46
  SPEAKER_07: Det overlever med det.
• 23:54
  SPEAKER_00: Den slags møder udspiller sig hundredvis gange hver eneste dag på sygehuset og hospitaler over hele landet, når danske hospitalsklone kommer på besøg.
• 24:03
  SPEAKER_00: Det er vores arbejde, men det er også vores liv, og vi elsker det.
• 24:13
  SPEAKER_00: Du har lyttet til Busit.
• 24:15
  SPEAKER_00: En podcast fra Dansker Hospitalsklone.
• 24:18
  SPEAKER_00: Podcasten var produceret af Pej Malsky.
• 24:23
  SPEAKER_00: Og redigeret af Sætning Vejles.
• 24:26
  SPEAKER_00: Det er jo.
• 24:30
  SPEAKER_00: Janet kunne fønt.
• 24:33
  SPEAKER_00: Major Hansen.
• 24:36
  SPEAKER_00: Og jeg selv dag.
• 24:39
  SPEAKER_00: Hvis du kan lide at hørte, så sendte engere.
• 24:44
  SPEAKER_00: Jeg har ikke svæk.