Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / Der findes ikke ukrudt
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Soul Drops. øjeblik til at stoppe, op og lytte indad. Har du tænkt på, hvad ukrut egentlig er? Vi går rundt i vores haver, hvis vi har sotten ong, og fjerner mælkebøtter, skvallerkål, brændeæler. Fordi de vokser steder, vi ikke ønsker dem. Men planterne ved jo ikke, de er ukrut. De vokser bare, hvor beteelserne er til det. Så når vi ikke ønsker noget i vores haver, kalder vi det ukrut. Du ved sikkert godt, at mælkebytten er en vigtig fødekild for insekter, og brændeælen er værtsplante for flere sommerfuglarter. Og skvælderkålen, som mange havearer kæmper imod, kan vi faktisk spise. Så det er også mennesker, har besluttet, hvilke planter, hører til, og hvilke, skal fjernes. Og det jo i virkeligheden vildt unaturligt. Og det kommer vi også til gøre i livet. Vi deler verden op i det ønskelige og det uønskede. De rigtige og de forkerte mennesker. De gode og de dårlige. Og de følelser vi gerne vil have, og dem vi gerne vil slippe af med. Og vi betragter også ind imellem sidder af os selv som noget ukrut. For eksempel vores vrede og følelsenhed eller stædighed kan være egenskaber, vi har lært, skulle skamme os over. Men det, er besværligt i en sammenhæng, kan være værdifuldt i en anden. Så tænk, hvis alt måtte være i vores haver og i vores kroppe, i vores system. Stedighed vil vi ofte ikke være stedige, men det kan også være vedholdenhed. Og følelsesomhed kan give os en helt særlig evne til at mærke andre mennesker. Alt skal ikke vokse uhemmet. Og hvis vi ikke passer vores have, så gruer den til. Vores adfærd har også konsekvenser for andre, og vi må gerne vælge, hvad vi vil give plads til. Men der er forskel på at regulere noget og på at betragte det som noget fuldstændig værdiløst. Det gælder også mennesker. Det gælder på arbejdspladsen. hvor vi kan få øje på den, eller hvor vi har øje på den besværlige kollega, som ikke passer ind sådan som vi synes det skulle være. Men måske rummer netop det menneske i virkeligheden et perspektiv, som fællesskabet har brug for. har bare ikke valgt at lytte til det. Så vi behøver ikke synes om alt i vores have, og vi behøver heller ikke synes om alt adfærd eller acceptere alt, hvad andre gør. Men vi skal være Mere bare som med at kalde andre og noget for ukrudt. For hvem bestemmer egentlig, der er ukrudt? I naturen er det en betegning, vi giver planter, der vokser et sted, hvor vi hellere vil have noget andet eller hvor vi vil have ingenting. Og i vores liv er det ved at være opmærksom på, om vi nogle gange kommer til at gøre det samme med mennesker og sidder af os selv. Og måske skulle vi være mere nysgerrige på, hvad det er, vi har så travlt med at luge væk. Så hvad vil du gerne af med? God fornøjelse med at opleve det.