Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / Du er ikke slave af din arv
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Soul Drops. Et øjeblik til at stoppe op, opdage og lytte indad. Dis position er ikke det samme som skæbne. Der sket noget interessant ved den måde, forstår vores gener på. En gang talte vi næsten altid om DNA som en færdig drejebog. Du havde ervet bestemte gener fra dine forældre, og så var den del af din historie. stort set skrevet. I dag ved vi, det er langt mere nuanceret. For epigenetikken har vist os, at gener ikke bare er enten gode eller dårlige skæbnekort. Der findes faktisk biologiske mekanismer, som er med til at regulere, hvilke gener, er mere eller mindre aktive. Og du og din livsstil og dit miljø kan selvfølgelig påvirke nogle af de her mekanismer. Man bruger ofte Billedet af gener kan tændes og slukkes, og det er en forænkling. Men jeg synes alligevel, at billedet fortæller også noget vigtigt. Nemlig du er ikke slave af din arv. Og den tanke rækker for meget langt ud over biologien, for vi arver meget mere end vores gener fra vores forældre. Vi arver også måden at være familie på. Og måske har du det sådan, at du ikke vil ligne din mor, eller du ikke vil ligne din far. Det kender vi alle sammen. Og så ser vi os alligevel være i et eller andet omfang ligesom dem. Vi har jo også måden nogle gange at håndtere konflikter på. Det kan også være vores forhold til penge. Måske bliver vi på samme måde som dem. Alternativ bliver vi helt forskellige. Måske også arbejdsmoralet vander synet på kærlighed eller måden vi taler til os selv på. Hvad man må og hvad man ikke må. Hvad man taler om og hvad man ikke taler om. Og meget af det lærer vi jo så tidligt, vi ikke engang oplever det som noget, vi har lært. Man kan også sige, at det var prækognitivt. Vi var så unge, at vores hjerner var bløde, og vi tog bare imod. Vi oplever det bare som, sådan er jeg. Men er du det? Eller er det bare noget, du tror? Eller noget, du kommer fra? Det er vigtigt spørgsmål. For du kan sagtens være disponeret biologisk, uden at udvikle det, du er disponeret for. Du kan ligeså vel være præget psykologisk og kulturalt, uden at være tvunget til at gentage det liv, der kom før dit, nemlig din families. Men det kræver noget. For det velkendte har en meget større kraft. Det er en default-mekanisme. Det er altid let at reagere, som vi altid har gjort, eller vælge de relationer, vi kender, eller tale til vores børn, som vi blev talet til. Vi skal skabe vores egen historie, det kræver selvfølgelig først, vi opdager den historie, lever eller allerede er en del af. Så nogle gode spørgsmål er også, hvad har jeg ervet, og hvad vil jeg gerne beholde, og hvad skal stoppe mig i det, gør, hvis jeg gør noget, jeg ikke har lyst til? Og jeg synes faktisk, at det sidste spørgsmål er stærkt, altså nemlig hvad skal stoppe hos mig? Hvad skal ikke fortsætte længere? i den generation, jeg er en del af. Måske er en af vores vigtigste opgaver ikke at tage afstand fra dem, vi kommer fra, men mere at tage ansvar for det, vi vil føre videre. For vi bør ære vores forældre, og jeg har hørt godt burtet, men i virkeligheden er det dem, du kommer fra, så vi har meget at sige tak for. Og vi kan godt forstå deres valg, fordi de havde en anden baggrund end du og jeg har. Men det behøver ikke betyde, at vi skal gøre det sammen. Vi kan godt sige, det her mønster skal ikke længere leve videre gennem mig, fordi vi ikke er vores gener. Vi har gener, men vi har ikke valgt vores gener. Vi har heller ikke valgt vores barndom. Og vi vælger egentlig heller ikke alle de historier, som er blevet præget ind i os. Men vi kan gøre noget andet som voksne, når vi begynder at kunne se os selv. Og med bevidstheden kommer et valg, ikke nødvendigvis er et let valg. Og det ikke et valg, vi kun skal træffe én gang, men igen og igen. Så det store spørgsmål er her. Skal jeg gentage det, har arvet, eller skal jeg skabe noget nyt herfra? For din arv er en del af din historie, men den behøver ikke være slutningen.