Latest / Velfærdsprofeten / # 132 Hvor er mændene i sygeplejen?

Transcript

# 132 Hvor er mændene i sygeplejen? · Velfærdsprofeten

• 0:00
  Stine: Velkommen til Velfærdsprofilen. Podcast for Københavns Professionshøjskole, hvor vi dykker ned I aktuelle emner fra velfærd frontlinjer.
• 0:10
  Lotte: Din hverdag er Stine Far Processus og Charlotte Andersen. Og I dag skal vi tale om et emne, som både har ryddet langt tilbage I historien, og som stadig er brændende aktuelt: Mænd I sygeplejen.
• 0:22
  Stine: Med os I studiet har vi Bent Fabriit Højgaard Nielsen. Han er sygeplejerske og lektor her på Professionshøjskolen. Og så er han forfatter til en ny bog, der hedder Mænd I sygeplejen. Velkommen til Bent.
• 0:34
  Ben: Tak.
• 0:36
  Lotte: Ja, velkommen til Bent. Vi har jo glædet os til at høre om historien om mænd I sygeplejen, og hvad vi kan lære af deres historie I dag. Men du er jo faktisk selv et eksempel på dit undersøgelsesfelt, for du er jo en mandlig sygeplejerske. Kunne du ikke starte med at fortælle, hvordan du er kommet ind I faget?
• 0:57
  Ben: Jo, tak fordi jeg måtte komme. Det er et godt spørgsmål. Jeg tror, det var lidt en tilfældighed, som jeg også har beskrevet I bogen. Min oplevelse går helt tilbage til barndommen, da jeg har været 10-tolv år, hvor jeg er indlagt. Og det er ret kedeligt som barn at være indlagt på sådan en afdeling.
• 1:19
  Og jeg kan ikke huske, hvad jeg fejlede, men jeg kan huske sygeplejersken Peter. Og jeg kan huske, at jeg tror, at jeg var så fascineret af, at et menneske kunne gøre sådan en forskel. Så tænkte jeg, at jeg skal da være ligesom ham.
• 1:34
  Lotte: Så din historie er også et eksempel på, at det er ret vigtigt, at man har forbilleder for, at man overhovedet får ideen til noget, hvor man tænker, at det her, det er et traditionelt kvindefag. Men det kunne også være et sted for mig, selvom jeg er mand.
• 1:50
  Ben: Ja, altså, rollemodeller, jeg tror, at man både kan spejle sig I Rolleodeller for mig handler jo meget om, ikke kun om køn, men også om andre ting. Men jeg tror, som barn det om køn, for mig var det så oplagt. Så derfor troede jeg, at rollemodel har en kæmpe betydning, og det er også en af grundene til, at jeg faktisk har skrevet den her bog 'Omind I sygeplejen'.
• 2:14
  Lotte: Og kunne du fortælle noget om, hvad var det så, da du begyndte at grave ned I denne historie om mænd I sygeplejen? Hvad overraskede dig mest?
• 2:23
  Ben: Først og fremmest skal man sige, at bogen, hvis det er den vi snakker om nu, så er det venlige sygeplejersker, der er uddannet før 1009 hundred og 79, og det vil sige fra 51 til 79, fordi det er de 3 første årtier af mænd, der kom ind. Og man kan sige, at halvtreds'erne, tres'erne og halvfjerds'erne var jo nogle andre tænkt på spil end I dag. Det vil sige, at bare tænker vi fyrre'erne, så kom præsterne. Det var først I 7 hundred og 48, kvinder kunne blive præster. Så den tid, hvis man tænker et historisk empati, så var det jo en anden tid.
• 2:59
  Men det, der egentlig overraskede mig, det var faktisk, at en af grundene til, at jeg også skrev på ham, var, at jeg lavede en undersøgelse blandt 42 mandlige sygeplej I landet, hvor jeg havde spurgt dem lidt om det samme. Men jeg synes meget Hvorfor søgte de ind og sådan nogle ting. Og det var helt præcis det samme. Der er jo ikke nogen Alle er jo forskellige. Der er jo ikke nogen sådan Det var meget lovende.
• 3:28
  Det
• 3:29
  Stine: siger du præcist, det var jo præcis det samme. Hvad var det samme som?
• 3:33
  Ben: Det samme var, at der ikke var nogen specifik årsag. Det var ikke sådan, at man kunne sige årsag til. Det var mange årsager. Det, man kan sige, der var ens, var blandt andet, at der ikke var nogen af mændene her, som var blevet opfordret til at søge ind på sygeplejuddannelsen I tres'erne, halvtreds'erne, tres'erne eller halvfjerds'erne. Eller alligevel lidt for de ikonhøjskolen, men ikke sådan.
• 3:56
  Og det samme med de unge I dag. Alle de Thor mænd, jeg snakkede med, var der ikke nogen af dem, der oplevede, at udlandssystemet havde vejledt den til det sygeplejerske. Og det blev jeg virkelig overrasket over. Altså, det var I 2024, at der ikke er uddannelsesvejleder. Selvom de har sagt, at de interesserer sig for at læse mennesker, så er de ikke blevet vejledt.
• 4:21
  Så derfor tænkte jeg: Det er svært at svare. Når man så siger: Hvad er det, man skal rekruttere? Det er jo virkelig paradoksalt. Mind er jo så forskellige, som kvinder er. Så I virkeligheden synes jeg bare, svaret er meget, at det er meget paradoks på den måde, at på den ene side siger mændene, også de mandligestuderende og sygeplejersker, at køn betyder noget, og på den anden side siger de 2 hundred og 11 efter, at det ikke betyder noget.
• 4:48
  Det er svært. Og jeg tror I virkeligheden, at de formelle barrierer, der ligger Der er jo ikke nogen formelle barrierer I dag. Det er jo mere uformelle barrierer I forhold til, at man ikke tænker, at man kan vælge Hvis man ikke bliver vejledt til det, eller ser mandlige rollemodeller, eller kun ser sygeplejersker I fjernsynet, som I virkeligheden læser til sygeplejerske, fordi de hellere vil være læge, så er det jo rigtig svært. Og derfor blev jeg rigtig glad, da sygeplejersken kom. På DR, tror jeg, det er.
• 5:23
  Fordi det var første gang, jeg så en serie, hvor mænd ville være sygeplejersker og ikke ville være andet. For mig betød det rigtig meget, at Det samme folk har spurgt mig, er det fordi, du ikke var klogt nok til at læse til læge? Så tænker man jo, skulle jeg have gjort det? Det synes jeg er interessant.
• 5:46
  Lotte: Og er det også lidt implicit svaret på, hvorfor der overhovedet er behov for en bog om mænd I sygeplejen, eller hvorfor skulle du bruge din tid på at skrive sådan en bog?
• 5:56
  Ben: Jeg synes, at grunden til, at jeg ville skrive bogen, det er ikke fordi, jeg ville gøre op med jeg ville ikke lave kløfte mellem kønnene jeg ville bare gerne vise, at mændss historie også er en del af sygeplejerskenhistorien. Jeg mener ikke, at man kan have en historie uden, at mændene også er med I den. For når vi er med I det, når det bliver skrevet om mænd sygeplejen, der er jo ikke skrevet noget rigtigt. Så er det sådan nogle kapitler eller side og hist og der er ingen, der rigtig har dykket ned I de arkiv. Og det, synes jeg, er meget mærkværdig, at historien har fortalt.
• 6:33
  Og især fordi de sygeplejersker har været der, de har altid været der. De har bare stået I kulissen.
• 6:39
  Lotte: Så hvad for en forskel tror du, at det gør, at der kom mandlige sygeplejersker fra 51 og frem? Selvom du siger, at det ikke er sådan, at der er I nærheden af 5050 fordeling af mandlige og kvindelige sygeplejersker I dag. Men hvordan har de alligevel bidraget til fælles udvikling, eller hvad har det gjort af forskel, at der også kom mandlige sygeplejersker?
• 6:59
  Ben: Jeg tror, at det er kommet, ligesom I andre fag, så er det sådan en naturlig udvikling, der er kommet. Men jeg tror altid på, at jo mere forskellige vi er som arbejdsgruppe, jo bedre og sjovere er det også at gå på arbejde. Det har betydet, at når vi er flere forskellige identiteter, alder, temperament og køn, så bliver det bare sjovere I stedet for alle liner Bent eller Lotte. I dag, når jeg læser, viser 'Kinfo'. Jeg læser rigtig mange steder, så står der: 'Mens skin er sygeplejen for at løse en krise'.
• 7:32
  Det gjorde man allerede I fyrre'erne, og jeg skal ikke ind for at løse en krise.
• 7:37
  Stine: Hvad er udfordringen med det, Amanda?
• 7:39
  Ben: Udfordringen er jo, at det ikke har noget ligestilling at gøre. Dengang kan man sige, at ligestilling blev ført med rette for kvindesiden. Men det har jo ikke noget at gøre med Altså ligestilling har jo ikke noget Altså det er jo ikke ligestilling, hvis jeg skal løse en krise. Min ambition har været, at uanset hvem man er, så må ens køn aldrig I Danmark stå I vejen for det, man gerne vil være. Men man skal jo ikke ind for at løse en krise.
• 8:03
  Jeg synes, det er en mærkelig retorik, og jeg synes, det er en forkert retorik, Jeg synes, det er ærgerligt, fordi vi ved, det ikke virker. Så hvorfor skal vi gøre det samme igen? Det er bare det, mine pointe er.
• 8:14
  Lotte: Så hvis du skulle tage os tilbage til 1009 hundred og 51, hvor man havde den første krise I form af mangel på sygeplejersker, Vi rejser tilbage, vi rejser tilbage. Ja. Og man begyndte at åbne op. Hvad var det, der skete I 1009 hundred og 51, da det pludselig blev muligt for mænd at blive sygeplejersker? Hvem var det, der banede vejen for dem?
• 8:33
  Ben: Ja, det er et godt spørgsmål. Må jeg godt gå lige et par år længere tilbage? For det første kan man godt stille sig det spørgsmål I, at efterkrigstiden begyndte der at komme mangel på sygeplejersker, og første spørgsmål for mig var egentlig: Det forstår jeg ikke, for der er kommet endnu flere sygeplejersker, så hvorfor er der egentlig mangel på sygeplejersker? Når Når jeg så kigger på det, så er det fordi, at opgaverne kræver flere sygeplejersker, de begynder at mestre med stromelle. Selvom der er flere sygeplejersker, så bliver der mangel på sygeplejersker, fordi opgaven bliver mere specialiseret.
• 9:07
  Det gør, at man kommer til at stå alvorligt og mangle sygeplejersker. Det gør så allerede I starten af fyrre'erne, at man faktisk allerede begynder at snakke om det, men det bliver det afvist helt. Fordi tiden var ikke moden. Der var jo allerede plejeuddannelser, man kunne også blive diakon, så hvorfor skulle du lave en uddannelse for mænd? Går vi så tilbage til 33, der kommer vores stats autorisation som sygeplejersker, der står helt præcist 'Al' hun.
• 9:37
  Så det er faktisk det, at loven begynder at komme ind, der bliver det faktisk umuligt at blive For det er kun 'hun', det står helt klart beskrevet 'hun'. Så det, der så sker I dag I fyrre'erne, så begynder man at tænke: 'noget skal der ske'. Så man nedtænkte, at Enhedslisten nedsatte et udvalg I 'seksogfyrre I 'seksogfyrre, og I det udvalg sad der rigtig mange forskellige folk. Der var alle mulige repræsentanter, som så allerede her begyndte at nævne, at det kunne være, man skulle overveje at få mænd ind, men det begyndte allerede at skabe sådan lidt røre, og man besluttede den 49 tid at ikke mod. Den er ikke mod endnu.
• 10:18
  Stine: Men, Bent, kunne vi snakke lidt mere om det her med, hvad var det, der skabte røre?
• 10:24
  Ben: Der kommer rigtig meget modstand, og der kommer rigtig meget medvind. Nogle har talt om, om den medvind er talt meget imod. Altså, som om vi taler om modstand, der har været rigtige. Det siger mændene også, at der er rigtig mange, der har støttet dem. Dem, der ikke har støttet dem.
• 10:39
  Det har blandt andet været de her 2 overlæge I udvalget, der nægtede at lade mænd skulle blive sygeplejersker. Det har meget været overlæge at have været borgmesteren I København, Julius Thomsen, der allerede I 1009 hundred og 50, da han finder ud af, at mændene skal starte på Rigshospitalet, skriver et brev til faktisk hvor vi sidder I dag, betingelserne 18, til militærhospitalet, som havde mandlige de her mandlige pleje de her mænd ansat I militæret, så skriver han et brev til dem og siger, at han har hørt af de her mandlige sygeplejersker, eller elever skal starte, og han synes, det er en uung tanke. Hvad de mener om det? Så han prøvede at bremse det der.
• 11:20
  Lotte: Og hvad var det, de var bekymrede for? Hvorfor ville de ikke have mænd ind I sygeplejeske?
• 11:24
  Ben: Ja, det er fordi, det går helt tilbage til, hvis du kigger på det, der hedder den moderne sygepleje. Den moderne sygepleje kom I Flluen snildal omkring I midten af 1008 hundred og 50. Det var jo der, hvor sygeplejen blev et formaliseret fag. Før 1008 hundred og 50 var det munket, det var en hånden, det var alle mulige forskellige, men I 1009 hundred og 50 kom vi I Victoria-tiden.
• 11:47
  Stine: Eller 1008 hundred og 50.
• 11:49
  Ben: I Victoria-tiden, som er den tid I 1008 hundred og halvtreds'erne får fået snifgen gel, drog jo også til det, der hedder Handkrigen med sine sygeplejersker, men selv hun kunne ikke få lov til at passe mænd. Må man ikke røre en nøgen mankrop, Som kvinde sagde, det er jo også en historie, der ikke har fortalt. Det er jo oppasser, der passer de her mænd, for man måtte ikke røre ved en nøgen manekrop. Og det, der så sker, er, at fluoresisen Nighin Gæld, hun åbner sin skole I 1008 hundred og 62, 18 kun for kvinder. Det er ikke fordi, hun er imod mænd som sådan, men det er fordi, det er den eneste uddannelse på det tidspunkt, kvinder faktisk kan tage.
• 12:27
  Men det, der så sker, er, at hun udgiver sine bøger om Notson Nurcing, og hun beskriver, at sygeplejerskerne er en kvinde. Det er jo klart, at så bliver det hele udsprunget. Så det stammer jo meget tilbage fra det vegetariske kvindessyn, hvor kvinden, altså manden gik et skaffdyr, kvinden hun øgede omsorg, og den bar man med ind, da de humanistiske var sluppet op for Sygeplejerskeuddannelsen I Danmark, så er det klart, at det hele bar man videre med ind I uddannelsen, og derfor blev det hele bygget op omkring det vegetariske, eller hele systemet med neutron-systemet, hvor man havde en ledende oversygeplejerske en kvinde, så det er klart efter 1008 hundred og 50, og det er nok også der for, at mange kritiserer, ja, ikke enig, men det er jo der, hvor mændene er begyndt at komme helt ud, altså eller ikke helt ud. De er begyndt at stille mig I skyggen, for de kunne jo ikke uddanne sig. Så derfor vil vi gå langt tilbage til den moderne før 1008 hundred og 50, der var jo også en tid fra 1008 hundred og 50, så har mænd været oppasser og munke og I hæren lang tid for kvinder.
• 13:40
  Men det
• 13:41
  Lotte: havde man så lige glemt I hundred år. Det er blevet den dominerende fortælling, at det var kvinder, der var sygepleje. Men så åbner man døren let på klem.
• 13:49
  Ben: Så åbner man døren,
• 13:50
  Lotte: men der er nogle mandlige overlærer, der tænker, hvad skal man ind I sygeplejen? Og hvorfor synes jeg, det var en dårlig dag?
• 13:56
  Ben: Jamen, de mener, en af de sygeplejersker, som jeg synes, ikke er så lidt hård ved mændene, det er Anna Hart Betty, det er en årsygeplejerske, jeg kan ikke huske, hvor hun er henne, men hun siger, at mænd er for systematiske. Hende tanker har været I USA, hvor hun har set mandlige sygeplejersker, og hun synes meget mænd, at det hele skulle foregå mekanisk på samlebånd, og det havde ikke noget med en kvinde blide hånd at gøre. Så kom der en masse vittighedegninger, også I halvtreds'erne. Det var ikke kun I Danmark, det var også I Sverige. Og nu var det ikke sjovt at komme på hospitalet mere for mænd.
• 14:35
  Den første mandlige sygeplejerske I Sverige, han blev der I april. 48, nu vil jeg ende og kigge I aviserne. Han blev kaldt 'Aprilsnarn'. Altså, det har været latterliggjort langt op, og da faktisk Aksel Hanmelsen, som en af de første 7 mænd får et arbejde efterfølgende som forstander nede I Maribo, så er der 7 andre kvinder, der stiller op. Og han får så posten.
• 15:02
  Og var ballade. For nu gik han jo en af 2 stillingen for kvinder.
• 15:07
  Lotte: Så der har været flere interesser imod de mandlige sygeplejersker. Der har både været kvinder, der har været bange for, at nu skal mænd ind og tage vores karrierevej. Og der har været mænd, der også har tænkt, Mænd de har vist ikke rigtig den omsorgsskompetencer, som kvinder har. Det bliver lidt mekanisk og koldt, som ikke hører sygeplejfaget til. Så der har ligesom været forskellige argumenter imod, at mænd skulle gå ind I faget?
• 15:38
  Ben: Ja, altså Lige præcis. Ritukken har jo meget været, at omsorg var en kvindelig dyd. Og det er jo klart ud fra den vegetariske tid, hvis jeg må læse et citat op fra folk mig Sange Jensen, det er tilbage I 1009 hundred og det er en del af bogen. Det er tilbage I 1009 hundred og 76.
• 16:03
  Lotte: Ja, lad os høre.
• 16:04
  Ben: Og Han ser tilbage på tiden. Han var forstander deri for de her mænd. Han kigger tilbage I tiden og ser på, hvordan det var. Jeg synes bare, det er interessant citat. Det var I disse år på højskolen I Aarhus omkring 1009 hundred og 50, der gav mig mulighed for at medvirke til en reform, når jeg ville love mig stærkt på sinde.
• 16:21
  Nemlig dette at få mænd anerkendt og autoriseret som sygeplejersker. Reformen var ikke det modstand I mange kredse, hvor man traditionelt offentligt begrebet sygepleje som en decideret kvindegerning. Almindende I dag har fået autorisation føltes ganske naturligt de fleste I en tid, hvor kvinderne anerkendees på masser af posterere, som kun tidligere er man jobs. Det er altså en ganske logisk ligestilling, og man må derfor lykke ønske sygeplejen med lettere form. Jeg siger bare, at det var omkring, hvor jeg blev født.
• 16:51
  Og I dag har vi, alt efter hvordan du regner det ud, 4.25 eller 4.7 procent mændene. Så jeg vil jo ikke sige, at der er ligestilling ligestilling. Det kan godt være, at der er formelt ligestilling, altså at man umiddelbart kan søge ind, men der må jo være noget, der gør, at de unge ikke søger ind. Og det er jo ret tydeligt, når vi læser de her studier, at de unge stadig vælger uddannelse på grund af køn. Og du har,
• 17:14
  Lotte: som du allerede har været inden på banen, været ret optaget af de her mandlige sygeplejstuderende, du følger dem her på Tainsvej. Hvad er det deres interesser er, hvordan kan de føle sig godt tilpas på studiet? Hvad tror du er årsagen til, at vi har så få mandlige sygeplejersker?
• 17:32
  Ben: Jeg tror, at der er virkelig mange komplekse årsager. Jeg tror, at man skal starte med sig selv, man skal kigge på faget. Er der overhovedet plads til mænd? Det er en provokerende tanke, men når man nu hele tiden siger, at sygeplejersken er en kvinde, så er det I sig selv, at det er en barriere. Når vi hele tiden spørger mænd om, hvorfor du har valgt sygeplejefaget, så er det jo en barriere.
• 17:53
  Der er en masse bias, også når vi er på uddannelsen, som vi ikke tænker over. Jeg tror, at når man er mand, tænker man over det. Men hvis ikke man er mand, så lægger vi jo mærke til retorikken, og noget andet kigger vi på omsorgsteorier. Jeg kan ikke se, at der er nogen mænd, der har skrevet om det. Jeg kan nærmest ikke nyde nogle mænd teorier.
• 18:18
  Men
• 18:18
  Stine: det er jo interessant Bent, for jeg tænker også, at din bog er jo også nogle beretninger for nogle af de mænd, som har været de første, som har været nogle af pionererne. Og du siger også, de havde jo også masser af medvind.
• 18:31
  Ben: Det må man sige.
• 18:32
  Stine: Og masser af fællesskabsånd. Altså på studiet med deres kvindelige medstuderende. Så der er vel også nogle af de fortællinger, som det er godt at få frem I lyset I forhold til at få skabt opmærksomhed på, at det faktisk kan bidrage med noget rigtig positivt. Både I en uddannelsekontekst, men også ude I vævet. Altså at
• 19:01
  Ben: Ja, det er også det, vi siger. Der er jo ingen, der har spurgt dem før, hvor jeg også har sagt, der er jo ikke noget, der spørger kvinderne. Men det særlige er jo, at vi har stået meget I kulissen. Og det har vi gjort I rigtig mange år. Og vi står stadigvæk I kulissen.
• 19:16
  Nogle tror også Jeg kan jo bare se, at den måde vi prøver at rekruttere på stadigvæk! Vi er jo med til at fastholde de her kønsynne selv, ved vi siger, at mænd skal være så laver vi en narkossygeplejerske, akutsygeplejerske, altså nogle af de mandlige studerende, jeg har med I bogen, siger også, at de er trætte af de der desperat forsøg, vi prøver. Det er mere komplekst end bare lige at lande kampagne. Jeg tror, at et af de steder, man skal starte, det må I hvert fald være at uddanne de her uddannelsesvejledere til at skulle vejlede kønsneutralt. I virkeligheden er det jo nok mere for at sige alle mennesker uanset, hvis man har et talent og lyst til at lave det, man gerne vil lave, så skal man have lov, og så vil vi kigge på, hvis det kun er 4 procent, der vælger et fag, så er der vel noget, et kønsmærke I, som vi ikke har fået løst.
• 20:05
  Og hvorfor har vi ikke fået det løst? Det er det spørgsmål, jeg stiller mig: Så spørger jeg Dansk cykler Råd Hvad er planen? Hvad er målsætningen? Hvad skal vi have? Mange mænd skal vi have ind?
• 20:17
  Der er ikke nogen plan. Først og fremmest skal vi have en målsætning? Mit spørgsmål er stadigvæk: Hvad er målsætningen? Det er fordi, hvis vi kigger på en token teori, så ved vi, at jo færre der er det, det er jo midten, når du spørger om, hvorfor der ikke kom flere ind, det fastholder jo sig selv. Hvis vi får løst det, så bliver mænd heller ikke så Tokgen.
• 20:38
  Derfor tror jeg, at det som sur, og måske skulle man starte med at gå sammen, professionsshøjskolenskolerne og ligestillingsministeren, som vi også har skrevet til min hajgange, og anerkende, at der er et problem. Jeg kan slet ikke sige, at vi anerkender det. Og det synes jeg er et problem I sig selv.
• 20:55
  Lotte: Hvis vi skulle prøve at dykke ned I nogle af de mænd, du har talt med I min undersøgelse, så siger du, at de er meget forskellige, ligesom alle andre mennesker er meget forskellige, Men er der alligevel nogle erfaringer fra de fortællinger, du har fået, der giver dig en pejling på, hvad er det for nogle mænd, der kunne have interesse for sygeplejfaget, eller hvad er det, der skal til for at nogen, der ikke lige har tænkt, at det er noget for dem, alligevel opdager hov, mine interesser matcher egentlig sygeplejefaget?
• 21:22
  Ben: Altså det jeg synes er interessant I det her, det er jeg har interviewet jo på 49 I alt. Og så er der nogle jeg har taget med, som børnene har skrevet beretningerne. Ud af de 49 mænd er der ikke en af dem, der fortryder deres valg? Det synes jeg virkelig var vildt. De er jo gamle nu og ser tilbage.
• 21:45
  Og de har jo ikke nogen grund til at skulle sidde og lyve. De forstår det heller ikke selv. De siger jo, at ens for alle sammen er, at de ser tilbage på et langt og godt arbejdsliv. Det, synes jeg, er vildt. Så er det også interessant, at flere af dem er I 'overogfirs.
• 22:01
  De arbejder stadigvæk. Altså enten som frivillig eller som Det, synes jeg også, er helt vildt. Og det er ikke fordi, det skal være sådan en hulahop, så historier alle er, men det er da interessant. At de alle sammen har set tilbage på et godt arbejdsliv. Det tænker jeg, det havde jeg ikke regnet med.
• 22:20
  Lotte: Men er der alligevel noget, der kendetegner deres karriereforløb, som du tænker, der er noget af det, vi kan lære noget af I dag, eller lade os inspirere af I dag, hvis vi gerne vil have flere mænd end I sygepleje?
• 22:30
  Ben: Ja, altså, man kan sige, det der er, det er mulighederne står jo bare I kø. Det er jo det, de siger, har du lyst til at Flere af dem tager jeg ud og rejser som diakoni eller noget andet. Alle mulige lande. Ledelse, man kan også være I omsorg. Der er så mange karrierevej, så man tror, det er løgn.
• 22:52
  Man kan være syge hjerneskade på så mange måder I dag, men det skal man jo være I faget for at vide. Og det er det, jeg håber, at de her historier kan være med til at vise, hvor forskellige arbejdsliv man kan have Og stadigvæk have.
• 23:07
  Lotte: Og hvis du kigger ned på alle de mange beretninger, du har fået fra både de mandlige sygeplejersker selv og deres børn er der så nogen, der stikker særligt ud, som har gjort særligt indtryk på dig?
• 23:18
  Ben: Ja, det er der. Men nogen har kæmpet rigtig hårdt. Altså det der med, at de også ja Det tænkte jeg altså meget over. Hvor de har været meget alene. Det var ikke sjovt.
• 23:34
  Lotte: Det var for vanskeligt alligevel at være den ene?
• 23:36
  Ben: Ja, den eneste at være så Tokgen. Som man siger, så har det jo betydet noget. Og jeg tror hele det her paradoksale, at køn betyder noget, og køn betyder ikke noget, det er virkelig noget, jeg har tænkt mig over. Og jeg tror, hele den her selvmodsigelse, det er en del af livet.
• 23:53
  Lotte: Men det er også det, som hende den jyanske forfatter Adicii skriver om I Amerikika, tror jeg, det her med, at da hun bor I Nigeria, og der oplever hun sig ikke som sort, men da hun så kommer til USA, hvor det at være sort så pludselig skælder sig ud, så bliver hun meget sort. Og når hun så rejser tilbage til Nigeria, så holder hun op med at være sort igen, men så bliver hun til gengæld været en, der har boet I USA og fået en universitetsuddannelse. Altså det er det her måske, når man skiller sig ud, så bliver noget tydeligt. Så hvis man er 5050 køn, så betyder kønnet ikke så meget. Men når man pludselig er den eneste mand, eller den eneste kvinde, den eneste 20-årige blandt 60-årige, så bliver der hvor man er anderledes, det bliver tydeligt.
• 24:35
  Ben: Det er I hvert fald det de siger, at nogle mænd siger, at køn betyder ingenting. Hvis så er tildødselsesretning betyder sådan noget, så er der flere mænd, jeg kan se, at det der går igen, det er, at de er synlige. Og når man er synlige, så skal man hele tiden bevise, at man er ekstra god. Man skal lidt mærke den, og det er også det I dag, man skal lige forsvare sit valg. Man er sådan ekstra opmærksom, og den her ekstremt synlighed, og det ved også de første 7 mænd, det er enormt pres, fordi de ved jo godt, at man er jo på.
• 25:08
  Sådan er det, når man er synlig, Men jeg tænker bare, at nu er vi I 25. Vi har jo I et eller andet måde slået Vi har ikke lykkedes I ligestilens navn. Og det synes jeg er et kæmpe problem. Fordi hvis vi kigger på andre lande, så bare Sverige og Norge, så er det over dobbeltsmå. Så det behøver ikke være sådan.
• 25:33
  Stine: Det blev jeg også optaget af, Lotte. Hvad er det, de har gjort?
• 25:35
  Ben: Igen har man gjort Jeg tror, det er svært eller nå et af stederne, hvis man har lige karakter, så vælger man minoritetskønnet for at komme ind. Det er så ikke et problem her, fordi vi mangler ansøgere. Så den er det her, kan man sige. Men de har I hvert fald arbejdet lidt mere målrettet med det, end vi har. Det er som om, vi altid tyer tilbage til de samme kampagner, som vi har lavet I 70 år, og ikke har virket.
• 26:04
  Så laver I bare en kampagne. Ja. Det ser jeg som udfordringen, og det er det, jeg egentlig har råbt op I 25 år. Jeg kan ikke se, hvis man har sådan en lille procentdel af mænd, så kan man da ikke bare acceptere det.
• 26:17
  Stine: Men hvad er så næste skridt derfra? For jeg er med på, at ting er at anerkende, at det her er en problemstilling. Men hvordan skal vi så?
• 26:27
  Ben: Ja, det er det. Jeg har jo så skrevet talrige artikler om. Kommer med ideer til. Hvad kan man så gøre?
• 26:34
  Stine: Hvad er nogle af de gode ideer?
• 26:35
  Ben: Ja, den ene gode er, at vi laver et handlingsplan. Man må jo lave et handlingsplan I 2030. Ikke et handlingsplan, som ikke koster noget. Lige nu har man lavet en handlingsplan for mænd og drenges ligestilling. Der er jo allerede lavet en handlingsplan, som giver helt latterligt og let, altså finansiering, men der er allerede en handlingsplan.
• 26:55
  Det gør I sig selv, at det er godt. Men jeg mener, at man skal lave en handlingsplan for at få mænd ind I velfærdsuddannelser og ikke-konlyuddannelsen, og man skal være på det.
• 27:04
  Stine: Nej, for det er jo en generel Ej, måske ikke så meget Jeg kender ikke tallene, måske ikke lige så meget på læreruddannelsen.
• 27:12
  Ben: Som jeg kan se, så er det et problem at være fjerde velfærdstuderende af en mand. Ja. Men jeg synes bare, at man skal have en handlingsplan. Altså jeg kan ikke se en målsætning og så en handlingsplan. Man vil aldrig gøre mere af det samme I andre ting.
• 27:28
  Og det er som om, at man ikke anerkendte problemet, så skulle vi ikke starte med at anerkende problemet, og så sammen finde det på nogle gode, fornuftige løsninger, så vil jeg også sige, at Estes råd, de har også en formand, der er mand, men I det hele taget synes jeg, at de er meget proaktiveressive, også for køn. De prøver også. Men jeg synes stadigvæk, at der er plads til, at vi som fag diskuterer, hvordan cyklen også kan blive for mænd. Og det synes jeg også, at professionsshøjskolen lyder ikke bare noget, så derfor skal vi vel anerkende problemet og lave en handlingsplan, ligesom hvis det var et produkt, ligesom jeg har siddet og arbejdet med I alle mulige andre virksomheder. Det er det, jeg så lavede analyseret.
• 28:07
  Man laver svA-analyser, man laver målsætninger, ikke bare stikke fingeren I jorden, og så laver vi bare en 9. Har man overhovedet set på de effekten af det man har sendt ud? Man kan ikke bare lave mere af det samme, og det er hvor jeg tror, problemet er, at man tror man kan lave mere af det samme. Det sker der altså ikke noget ved! Og så skal man nok kigge ind på lande som Tjekkiet som Italien.
• 28:29
  Der er over 20 procent mænd. Og som du også stiller og spørger dem Hvorfor det? Jeg lader os da kigge på det.
• 28:36
  Stine: Hvad er det de har gjort?
• 28:37
  Ben: Island har 2 procent, men det er jo ikke nok med tallene, for kigger jeg på tallene. Men det er jo ikke nok, for hvis land har en meget lille population, så kan det jo godt Altså jeg vil ikke bare sige dem Tyskland har vildt mange sygeplejersker, så det betyder meget om procent. Det er ikke bare procentvis, men også antallet. Og hvis jeg kigger på antallet af mandlige sygeplejersker I Danmark I tres'erne, vi taler om 2 I 61, vi taler om 4 I 1009 hundred og 64. Altså, det er sådan nogle tal, vi taler om.
• 29:05
  Og stadigvæk I dag mangler vi jo så også kvinder.
• 29:11
  Stine: Ja, for det er jo en generel udfordring. Det er jo også det, der gør det svært, hvordan vi skal tale om det. Du starter også med at sige: Svaret skal ikke være, at vi skal have mænd ind I faget for at løse en krise.
• 29:27
  Ben: Det skal vi ikke.
• 29:28
  Stine: Men hvis vi samtidig også siger, at der mangler mænd, så kommer det på en eller anden måde til at
• 29:34
  Ben: Men det er jo det, der er paradoks. Ja, det er det. Og det, der er I det, det er nemlig, hvis du tror, at du bare skal fokusere på mænd og så dem, kvinder, det er jo forfærdeligt. Det skal det jo ikke være. I virkeligheden tror jeg, at man skal arbejde på en mere usynlig måde.
• 29:49
  Fordi jeg tror ikke, at det øjeblik du går ind og løfter nogen hvad som med de andre? Mænd skal jo ikke fylde det hele.
• 29:54
  Stine: Nej, det er jo det.
• 29:55
  Ben: Eller kom og overtage det også. Altså, vi bliver nødt til at snakke. Det er også derfor, at det skal jo naturligt, at de mænd skal ind, der har lyst til at komme de skal jo ikke komme ind, fordi de er mænd. Det giver jo ingen mening. Nej.
• 30:08
  Så derfor skal de ind, fordi de har lyst til at komme ind. Mine pointe er egentlig bare at gå tilbage til: Hvis folket ser sig for mennesker, så synes jeg bare, at det er naturligt, at os uddannelsesvejleder siger: Når jeg hedder Jakob, så er det også muligt at læse til sygeplejerske. Og så tror jeg, at det her med fjernsynprogrammerne gør rigtig meget nu. Jeg kunne se, at der var en serie, jeg ved ikke, måske ikke noget, der hed Sit Habens, og en del af min yndlingserie. Og en af dem, der er med I den anden sygeplejerske, Og det kan jeg faktisk huske.
• 30:39
  Og det blev jeg rigtig glad for. Fordi han tog sit studie mig seriøst, og det var faktisk den første danske serie, hvor jeg så en sygeplejerske som mand, hvor jeg tænkte, og det var ikke noget specielt eller særligt, han var bare en karakter. Det blev så glad, det kan jeg I hvert fald mærke. Og så kom sygeplejerskerne jo her bagefter, så jeg synes jo også, at vi gør nogle rigtigt. Altså vi er jo
• 31:04
  Stine: på vej til at nuancere nogle af de psykiatriske fortællinger. Jeg synes,
• 31:09
  Ben: at vi er på vej. Jeg synes, det er vigtigt, at vi nuancere vores historie, og også husker tiden før den moderne sygepleje. For Hvis vi kun underviser I den moderne sygepleje, og viser sygeplejen som en grænsende enge eller en dame I lampen, så tror jeg, at vi bliver ved med, at ja, fra den moderne sygepleje, men før vi kaldte ordet sygeplejerske var der masser af mænd. Vi var altid gået og passet patienter. Og den fortælling, det synes jeg er ærgerligt, at den er blevet væk.
• 31:38
  Og jeg tror, og det er det, jeg mener med, at jeg synes selv, vi er lidt en slave af det, at vi glemmer lidt selv vores fag selv at kigge lidt ud over. Jeg tror, at når han er 5 procent kvinder I et fag, så tænker man jo også et køn I et fag, og det er der jo ikke noget unaturligt I, men det kan bare gøre, at mænd tænker forskelligt. Hvis man venter om, og jeg synes, at det er vigtigt, at man også har den tanke med, at man også viser historien længere tilbage, sådan så vi også får vist alle de mange mænd både I halvtreds'erne, men også tilbage, for det gør nemlig, at man får identitet. Så får man den her, jeg er jo ikke det eneste mærkværdige menneske, der er faktisk folk, 1000 for mig, der også har gjort det her.
• 32:22
  Lotte: Og nu er du kommet med din bog, som også er et bud ind I den fortælling, og du har fortalt om det I dag I podcasten her, Så vi håber, at det også har inspireret nogen derude til at tænke anderledes om sygeplade faget bredere. Vi ser jo også, at der kommer folk ind på studiet I forskellige alder, og det kunne være spændende, hvis det også var rated sig ud til at der kom en bedre eller anden en bedre, måske, men en bredere kønsfordeling på faget. Tak fordi du delte dine tanker med jer, Sp. Jamen
• 32:56
  Ben: jeg siger, 1000 tak fordi I gad at lytte til mig.