Latest / Hjernestarter / Flere elever har langvarigt skolefravær. Hvordan knækker vi kurven?

Transcript

Flere elever har langvarigt skolefravær. Hvordan knækker vi kurven? · Hjernestarter

• 0:00
  Case Valdemar: Jeg var bare ikke glad for at være i skole, og jeg havde tit ondt i maven. Jeg havde rigtig meget ondt i maven, faktisk i et halvt år. Hver morgen, hver dag i skolen. Jeg havde te og tæpper med, og jeg var stresset. Det var fordi, jeg var påvirket af skolen, at det var utrygt ved at være der. Det var behageligt at være der. Jeg havde i hvert fald næsten 3 kvart år, hvor jeg ikke var der en hel skubbel dag. Jeg havde over 50 procent fra hver, fra 2. til 7. klasse hvert år.
• 0:26
  Anne-Marie Dynes Møller: Forestil dig en elev, der begynder at være væk fra skole en dag, I står her. Måske er det ondt i maven. Måsket er det måneder, hvor det er svært at komme ud af sengen. Men dagene bliver langsomt til flere og flere. Fraværet bliver systematisk og vedvarende, og eleven begynder at vise tegn på stor mistrivsel. I Danmark er langvejet bekymrende skolefravær et voksende problem. Fra 2018 til 2019 galt det omkring 3 procent af eleverne i folkeskolen. Fra 2024 til 2025 er tallet steget til 5 procent. Men hvorfor er flere elever væk fra skolen i længere tid? Hvordan kan vi vende udviklingen? Og hvad virker rent faktisk? Det skal vi tale om i dag i Hjernestarter. Mit navn er Anne-Marie Dynes Møller. Med mig i studiet i dag har jeg Mikkel Giver Kjær.
• 1:18
  Mikkel Giver Kjer: Jeg er chefanalytiker i VIVE, og jeg har udarbejdet rapporten om langvejt, bekymrende fravær.
• 1:23
  Anne-Marie Dynes Møller: Og vi har også besøg af Rikke Rubek.
• 1:25
  Rikke Rubek: Jeg er skoleleder på Brøndby Strand Skole, og vi har ca. 1100 børn på tre matrikler.
• 1:31
  Anne-Marie Dynes Møller: I VIVE kalder vi det langvarigt bekymrende skolefravær, når en elev har mindst 20 procent fravær i to kvartaler i træk. Det svarer til cirka 20 skoledage på et halvt år. Mikkel, hvorfor er skolefraværet vokset?
• 1:45
  Mikkel Giver Kjer: Det tror jeg, der er ret mange forskellige årsager til. Først og fremmest, så kan vi jo sige, at det her, vi kalder langvejbekymrende farma, det er stedet markant i forbindelse med covid, så har vi et fraværsbillede, som mere eller mindre er fastholdt af det. Det vil sige, at vi har dobbelt så mange børn i dag, som har det, vi kalder langvejbekymmrende farma. Og hvorfor er vi så der? En af de ting, vi i hvert fald kan konstatere, det er jo, at vi har relativt mange børn, som har langvarig bekymrende farvær, som først og fremmest har nogle funktionsnedsættelser. Det er cirka 33 procent. Så er der også en relativt stor gruppe, som jeg ikke synes, vi skal glemme, som kommer fra nogle udfordrede hjem, som kommer fra hjem, hvor madpakken ikke bliver smurt særlig godt, hvis den hoved bliver smurt. Det er hjem, hvor tøjet ikke altid bliver vasket, og hvor mor og far måske også har nogle problematikker selv, Enten med nogle diagnoser selv, eller man drikker lidt for mange øl, eller hvad det nu skal være. Så den gruppe børn har også en gang imellem problemer med at komme i skole. Og så er der måske den tredje gruppe, som vi faktisk ikke helt forstår endnu. Det er jo den her gruppe, som har nogle forældre, som har asilepaket derhjemme, som har to velfungerende jobs, og som på mange måder er det, vi godt kan forestille os som en velfungerende middelklasse. Og det er også den her gruppe som lige pludselig har fået børn, som ikke kommer særligt hyppigt i skole.
• 3:03
  Anne-Marie Dynes Møller: Er det noget, du kan genkende på din skolerikke?
• 3:05
  Rikke Rubek: Ja, det kan jeg godt. Jeg blev optaget af måden, vi taler om fravær på, og hvem vi rammer, når vi taler om det. Jeg kan godt genkende, at det kan være svære at komme i skole, hvis man synes, man har det lidt dårligt. Altså ikke sådan ondt i halsen. Men noget kan være svært. Og så kan det være, at man ikke kan komme over i skolen, fordi det, der var svært derhjemme, det bliver også rigtig svært i skolen. Så det kan jeg godt genkende, at der er mange billeder på fravær, og derfor bliver det utroligt komplekst, og derfor er der heller ikke bare lige, at vi fik sig løsningen her i den her time. Det er det, man skal se rundt om det hele, barn.
• 3:43
  Anne-Marie Dynes Møller: Kan udviklingen forklares med diagnoser og nogle rammer i folkeskolen, eller er det lidt for simplificeret? Den forståelse, jeg har af det.
• 3:51
  Mikkel Giver Kjer: Ja, det tror jeg bestemt er simplificeret. Jeg tror ikke på, at det er bare skylds- og bare i situationsdegn. Det er bare skyld til, at der er kommet flere børn med funktionsnedsættelser eller særlige behov, som har svært ved at eksistere i den ramme, som hedder folkeskolen i dag. Jeg tror i lige så høj grad på, at der også er sket et kulturskifte. Det er der med, at der også er sket et skifte i forhold til det der med en gang mellem hund i maven, og det der med at have hund i hovedet, eller måske jeg synes, at skolen er lidt et udfordrende fællesskab at komme ind i en gang imellem. Og det tror jeg også er sådan to hovedspor, man skal forstå. Selvfølgelig er der en stor gruppe børn, som har nogle vanskeligheder, og som har nogle tærlige behov. Og de har svært ved at komme i skolen en gang imellem. Dem skal vi hjælpe. Og så er der også den anden del af den her børnegruppe, som heller ikke kommer i skole. Men hvor vi har svært ved at sige sådan, hvad fanden er der egentlig galt? Og hvor jeg også forestiller mig, at man en gang imellem som skoleleder utrolig gerne vil være dyneløfter og forstå, hvad ligger der egentlig bag det her fravær her.
• 4:48
  Rikke Rubek: I mange undersøgelser kan det være skolens skyld, det hele. Det er også en forholdsvis nem vej at gå. Og slet ikke løsningen, jo på noget som helst. Men hvis vi kigger hele vejen rundt, hvornår er det så, at barnet trives bedst, og hvornår trives det ikke, både hjemme og i skolen, og hvis man så rundt om det kan lave løsninger, der kan passe, så tror jeg også, apropos strømning og tider, så er der også en stor offergørelse hos unge mennesker. Jeg tror ikke, de selv har valgt det, men det er ligesom noget, de bliver, og vi kunne godt drømme om at ryge over i det, der kunne være kompetencegørelse, altså at livet godt må gøre en lille smule ondt nogle gange, fordi det er ligesom også en del af livet, og det der med at kunne cope, håndtere.
• 5:28
  Anne-Marie Dynes Møller: I forlængelse af det, hvilke konsekvenser ser du, når jeres elever har et fravær, der bliver langvejet?
• 5:35
  Rikke Rubek: Der er mange konsekvenser ved fraværet, altså de sociale konsekvenser, dem holder man lige i øjeblikket mange konferencer om. Men der er jo også helt det faglige aspekt, at komme tilbage i et fællesskab, møde læreren, møde skolen, gå ind ad døren. Og hver gang man ikke kommer, jo sværere bliver det.
• 5:52
  Mikkel Giver Kjer: Det, Rikke hun beskriver, både i forhold til de sociale konsekvenser og de faglige konsekvenser, det er jo fuldstændig sådan, det har vi kendt i fraværsforskningen de sidste 40 år. Altså det der med, jamen det har en betydning, når du har meget fravær. For først og fremmest, dit fællesskab og dine fællesskabsorienteringer, og din følelse af at være en del af det her fællesskap, det hedder skolen, uanset om det er en folkeskole eller en fri grundskole, så er det en del af det der med fællesskebet, det mister du, når du er fra hver. Det er sådan en helt banal betragtning, og den holder bare. Og så derudover, så er der jo den anden del, så på kort sigt, så har det jo også bare betydning for dine karakterer. Så når vi i dag også taler ualmindeligt meget om Pisa, så kan vi også bare konstatere, jamen en af eleverne har i dag, Både med kortere skoledage, men isærlig på baggrund af deres fremværdsforløb i dag, så har eleverne mindre undervisningstid, gennemsnitlig set. Og så på sikt, så kan vi jo bare sige, alle de her børn, der ikke kommer i skolen, når vi kigger på deres ungdomsuddannelser, så får de svært ved at komme igennem dem, hvis de i hovedet kommer derovre. Og det forfølger dem simpelthen stort set ind i arbejdsmarkedslivet.
• 6:56
  Rikke Rubek: Det handler også om livstuglighed.
• 6:58
  Mikkel Giver Kjer: Ja, det er jo det, det gør.
• 6:59
  Rikke Rubek: Altså at kunne leve et liv efter folkeskolen, eller så hvis du ikke kan det. så er det jo også op ad bakke hele vejen i dit liv, og det er jo ikke det, vi vil med vores skoler eller vores samfund i det hele taget. Vi taler om, at vi allesammen skal være en deltager i fællesskabet. Det er både det store fællesskab, men også de mindre fællesskaper. Og det lærer man jo kun ved at være der. Og så kan vi godt inddele skolen på alle mulige måder, så man kan være i mindre fælleskaber, hvis man ikke kunne i det der, hvor der er 25 andre elever. Men man skal være der.
• 7:27
  Anne-Marie Dynes Møller: Så den der demokratiske dannelse og noget med at skabe hele mennesker, den kan gå lidt tabt, hvis du har for meget friværd. Mikkel, nu har du lige været lidt inde på det med, at det også kan have konsekvenser på længere sigt. Kan du lige uddybe det? Du nævnte noget med arbejdsmarkedsdeltagelse, som vi kalder det på vibesprog, altså at få et job.
• 7:45
  Mikkel Giver Kjer: Jeg kan i hvert fald lave sådan en helt banal betragtning, som værende ud fra forskningen selvfølgelig. Det er jo det der med, når du ikke bliver en del af fællesskabet, når du ikke deltager i skolen, når du ikke får de der helt grundlæggende, altså i PISA-risiko kalder man det jo vist nok noget med niveau 2. Det er sådan nogle grundlæggende færdigheder, som du skal kunne, for at kunne eksistere på et arbejdsmarked. Hvis du bliver udfordret i det, så bliver du også senere udfordret i at kunne tage en ungdomsuddannelse, du bliver udfordret i at kunne eksistere på en god måde i et samfund, som vi har i Danmark. Hvor vi simpelthen har grundlæggende set, uanset hvad du vælger af profession, så er der jo nogle ret strenge krav til, hvad du skulle kunne. Og det har vi jo bare i dag. Et udfordringsbillede er, at dem har vi relativt mange flere elever af, som ikke har de kompetencer. Og så står vi jo så senere med, så er der sådan to sådan hoved... konsekvenser, synes jeg lige nu har. Den første, det er jo det der med, og det ved jeg ikke, hvor meget du mærker, eller kender til, Rikke, men det der med tabt arbejdsfortjeneste. Hvis man kigger bredt set ud i kommunerne lige nu her, så er det en monster bekymring for stort set alle kommuner. Det er det der med, at tabt arbejdsfortjeneste hos forældrene, som skal være hjemme hos børnene, det vokser.
• 8:50
  Rikke Rubek: Ja, det kender vi godt til.
• 8:51
  Mikkel Giver Kjer: Og det er en vild samfundskonsekvense økonomisk.
• 8:58
  Anne-Marie Dynes Møller: Nu vender vi lige kort tilbage til den stemme, som du hørte helt i starten. Den tilhører 15-årig Valdemar, der har haft en skoletid med rigtig meget fravær. Valdemar har især oplevet, at mange skiftige lærere og mange vikarer var med til at skabe et dårligt fællesskab i hans klasse. Og det gik ud over hans trivsel og lyst til at gå i skole.
• 9:22
  Case Valdemar: Jeg trækkede mig mere og mere fra klasserne, og jeg var mindre og mindre i skole. Jeg begyndte også at skulle bruge høreværn i timerne, fordi det var alt for meget. Og så var det generelt bare et alt for lavt niveau skolemæssigt. Jeg havde klæde for skole. Det var jo ikke et trygt sted at være. Vi endte simpelthen bare med at sige, at jeg ikke kommer i skole, før der faktisk bliver gjort noget af det. Det blev der jo så gjort, men lærerne fulgte det ikke.
• 9:50
  Anne-Marie Dynes Møller: Når fraværet vokser, bliver spørgsmålet hurtigt, hvor problemet ligger. Hvem har ansvaret for at løse det? Når en elev ikke kommer i skole, hvor ofte handler det om barnet eller familien? Hvor ofte handler det om de rammer, som skolen kan tilbyde barnet?
• 10:06
  Mikkel Giver Kjer: Vi ved om forebyggelse af fravær. Det står på en præmis af, at samarbejdet ... mellem skole og forældre er godt. Så hvis man vil forebygge fravær, så er hovedingrediensen i den suppe, man gerne vil koge, det er simpelthen et godt samarbejde. Så skyldspørgsmålet omkring, hvorfor barnet ikke kommer i skole, om det er rammerne, eller om det er forældrenes ualmindelige ringe kompetencer eller færdigheder, det er et kedsomt lidt spørgsmål næsten. Fordi måske skal man vente om at sige, at det er en netop samarbejder, som ligesom er grobunden for, at det her skal lykkes.
• 10:43
  Anne-Marie Dynes Møller: Så samarbejdet, er du enig i det?
• 10:45
  Rikke Rubek: Ja, det er jeg. Spørgsmålet er, hvornår det går i gang. Fordi hvis det først går i gang, når et barn har været væk længe, så kan det godt være lidt sent. Både fordi, at forældrene er tønslige af skyld, fordi man er ikke glad ved, at ens barn ikke går i skole. Det er det mest normale i verden at gå i skole. Så selvfølgelig vil forældrene gerne have, at deres barn skal gå i skole, men det kan de så ikke. Så derfor, hvis man starter meget sent, så kan det blive et svært samarbejde. Jeg tror, det lyder så lækkert. Det er også næsten at glide af på det og sige forebyggende. Fordi det kan man jo sige om alting. Så hvornår går forebyggende egentlig rigtigt i gang? Og det gør det jo i et samarbejde, der starter, inden noget er blevet dårligt.
• 11:23
  Anne-Marie Dynes Møller: Samarbejde. Hvad ligger der i et samarbejde set fra din skoleled?
• 11:30
  Rikke Rubek: Hvis alt er helt normalt, så ligger der det samarbejd i, at vi har lavet aftaler om, hvad forældre og lærerne gør. Og når det går helt normalt, så går det jo fint. Og så er det, at man skal være opmærksom i skolen på, er der mistrivsel, er der de der dropdage, hvor man glemte at komme, hvor at fravær var svaret på ens problematikker for det enkelte barns vedkommende. Og så skal man gå hurtigt i gang. Også som forældre. Hvis man oplever det, at nu har du to gange haft ondt i maven, så skal der et eller andet... Har du ondt i maven? Skal vi gå til lægen? Eller skal vi lige tale med læreren om, at... Så nemt er det ikke altid, men hvad nu, hvis det lige... Her var sådan. Så skal man jo tale om det, ellers ved man det jo ikke.
• 12:11
  Anne-Marie Dynes Møller: Så både forældre og skoler, altså ledere og lærere, skal have antennerne lidt ude tidligere, for at samarbejdet kan fungere?
• 12:20
  Rikke Rubek: Ja, og det vil jeg jo sige, de fleste lærere har jo antennerne ude i forhold til trivsel i klassemiljøer og læringsmiljøer, og at man prøver at lave læringsmiljoer, som kan indeholde mange børn. Også mange forskellige slags børn.
• 12:36
  Mikkel Giver Kjer: Men må jeg så ikke lave et tillidsspørgsmål til Rikke?
• 12:38
  Anne-Marie Dynes Møller: Jo.
• 12:39
  Mikkel Giver Kjer: Tak. Altså jeg er jo ude på ganske mange skoler engang imellem. Der kigger vi også hinanden i øjnene. Men når jeg er ude på skolerne, så har jeg jo sådan en klar fornemmelse af, at der faktisk er en eller anden form for platform. Der er jo et beredskab. på mange skoler og i mange kommuner, hvor man ligesom siger, at det er den her gang, vi følger. Altså, jeg har været ude og tale med en østjysk kommun, som ligesom sige, jamen, vi har jo, siden 2023, der har vi haft et schema for, hvad gør du med den her type fra, hvad gør du med den her type fra, hvad gør vi, hvis eleven har det der. Og så stiller jeg bare spørgsmålet til den her forvaltningschef, men hvorfor ser vi så ikke resultaterne endnu?
• 13:13
  Rikke Rubek: Jeg tror, det er, fordi manualer og procedurer ikke klarer det alene. Der er jo folk, der skal udføre handlingerne, der står i manualerne. Og vi har også en sigerlig tæt på, hedder den, vores procedurer. Det er bedst, når alle er der. Og det er det jo. Og der er fuldstændig klare regler for, hvornår man skal gøre det ene, og hvornår man skal gøre det andet, hvornår man skal underrette. Men det går jo i gang imellem proceduren, kan man så sige. Samarbejdet med forældre skal jo komme inden. Og det er jo grundlaget. Det står der også på side 1 i folkeskoleloven. Men jeg tror bare, at man ikke skal tænke, at vi har klaret det nu, fordi nu har vi lavet en procedur, og vi har lavet en lov om forstærket forældreansvar. Det kommer jo ikke af sig selv. Det kommer jo ikke af, at vi bare laver en lov. Og det kommer heller ikke af, at vi strammer op på fraværsregistrering og alle de ting. Man skal jo gøre noget aktivt. Man skal handle, og det skal man gøre fra de små børnene. Altså i mit regi, når de kommer ind i skolen. Fordi man kan jo se, at det følger. Det er meget normalt, at hvis du mistrives, da du var lille, så er det også forholdsvis normalt, at du så ligesom lidt blev ved med at mistrives.
• 14:22
  Mikkel Giver Kjer: Må jeg lave en regimabemærkning til det? Altså det er bare for at følge Rigs eksempel op med nogle tal. To eksempler. Vi kan jo i dag se, at den gruppe, som har langvejet bekymrende fravær, der er relativt mange børn, der allerede i børnehaveklassen eller i 0. klasse får et langvejet bekymrende fravær. Og der tænker jeg bare, det er jo et oplagt sted også på en eller anden måde at sætte ind. Fordi vi jo så ved, at den her gruppe, der har langvejbekymrende fravær, de har en større sandsynlighed for i udskolingen at få langvejbekymrende fravær. Og så er det ikke 20 dage, så er det måske 40 eller 50 dage på et skoleår. Altså så bliver fraværet jo også mere markant, når vi kommer ud i udskolingsrisi. Og jeg tror, noget af det, der overraskede mig allermest med vores undersøgelse, det var, at der var en så relativt stor gruppe i børnehaveklassen, som har lang vej bekymret fra at være.
• 15:13
  Rikke Rubek: Og hvis man så tager det tilbage til børnehaven, så havde de det også i børnehaven. Og derfor skal man jo være eksplicit på ens forventning om, at dit barn skal komme i skole hver dag. Det er ikke, selvom det hedder et eller andet. Man tror måske, børnehaveklassen, det er bare sådan et eller andet, men det er jo vigtigt, at man er der, fordi man er også et betydningsfuldt menneske. Selvom man er et lille menneske, så er man stadig meget betydningsfuld.
• 15:32
  Mikkel Giver Kjer: Jeg har en datter på fem år. Når hun skal i skole næste år, så er det den modsatte forældring, der kommer ind i skole. Så er det, at hun er der, der er ikke nogen bedsteforældre der er. De kan komme hen kl. 1 eller kl. 2, når skolen er lukket, og så kan de blive befriet for SFO'en, som jeg ikke synes, at de skal det, fordi SFO'en er et kongested at være. Og derfor er jeg mega interesseret i det, du siger der med at orientere forældrene omkring vigtigheden af fravær allerede i børnehaven.
• 15:59
  Anne-Marie Dynes Møller: Rikke, hvor meget skal skolen tilpasse den enkelte elev?
• 16:02
  Rikke Rubek: Ja, det har jeg tænkt meget over. Jeg synes, at skolen skal tilpasse den enkelte elev så meget som det overhovedet muligt. Medtænkt fællesskabet. Men det er klart, at der vil være nogen, der tænker, at der må være grænser for galskaben. Vi kan jo ikke have 29 individuelle planer. for alle mulige forskellige børn i FJC, hvordan de kommer i skole, og hvordan de skal hentes og bringes og alverdens ting og sager. Men det synes jeg, man skal tage, når det kommer. Fordi det er sådan lidt ad hoc-agtigt. Det er jo ikke alle, der har de problemer. Og hvad nu, hvis han faktisk kunne komme i skole ved, at vi gav ham en tyngdebremse på lovet? eller han fik en anden stol, eller han fik hørebøffer på i teamen. Der er tusinde måder at gøre det på, og det kan vi godt finde ud af. Og måske skal vi være lidt civilcourageagtige og lidt opfinde nogle, jeg sender en pædagog ud og hente dig-ish, eller jeg sender en lærer hen til dig, så det ikke bliver så svært. Hvis vi prøver. Men jeg kan sagtens se, at det også kan være en glidebane, for så er der bare 2.000 forskellige krav, der flytter ind i skolen. Og hvornår kan man så sige nej? Hvornår skal man sige ja? Det er da jo et kæmpe dilemma.
• 17:16
  Anne-Marie Dynes Møller: Vi har allerede været lidt inde på det, men hvis fravaret skal bremses før det bliver langvejt, så skal der reageres tidligere. Mikke, nu forsøger vi os lige med et ja-nej spørgsmål. Det kan være, det bliver svært. Ja.
• 17:34
  Mikkel Giver Kjer: Det tør jeg måske godt at sige, de gør. Gennemsnitlig set gør de ja. Og
• 17:39
  Anne-Marie Dynes Møller: Rikke, apropos de her fraværsmønster. Hvad gør I konkret på Bornbjerg Strand Skole, når I spotter dem? Vi vil jo
• 17:47
  Rikke Rubek: gerne have lavet Mikkels det der roende ja, i forhold til at gå i gang for sent. Det vil vi jo gerne have lavet lidt om. Og derfor vil vi gerne gå i gang tidligere. Og tidligere er I jo i børnehaverne. Nu har vi jo ikke børnehaverne sådan lige inde i vores favn, men det har vi, når der er overleveringsmøder. Og vi har sendt medarbejdere ud til de her overleveringsmøder, hvor vi ved, der har været noget fravær og måske nogle andre problematikker i familien. Og så har vi tilbudt familier at hjælpe dem med at få en god skolegang og en god start på en skolegang. Så det håber jeg kan være en vej frem til at prøve at afdække tidligere indsatser end at vente, til de blev virkelig dårlige i 9. klasse. Jeg tror også
• 18:27
  Mikkel Giver Kjer: bare, jeg vil bare kort sige, jeg tror ikke på, at der er særlig meget hent der i, det ved jeg ikke, hvad du synes Rikke, men det der 7. 8. 9. klasse, når fraværet er allerede galoperet og udad, og fraværets mønstre er mega problematisk.
• 18:39
  Anne-Marie Dynes Møller: Og nu nævner du selv de her håndholdte indsatser. Det har I gode erfaringer med på din skole. Kan du sætte lidt flere ord på, hvad er det konkret, I har gjort på Brøndby Strand Skole i forhold til at forsøge at få børnene tilbage igen? Vi har
• 18:53
  Rikke Rubek: forskellige løsninger. Vi har den her afdeling, der hedder Beggelund, hvor der er anderledes højluftet undervisning. Så derfor kan jeg bedre sætte dem til, at du bliver nødt til at hente lille Benny, fordi det er han brugt for. Og er der
• 19:06
  Anne-Marie Dynes Møller: flere voksne per barn? Ja. Det er der. Hvad er vi ude i der?
• 19:10
  Rikke Rubek: Det er afhængigt af, hvor mange børn, der lige går på Bækkelund på det pågældende tidspunkt, men der er sådan nogle meringer højere. Og derfor kan de også gøre nogle andre ting. Det er også det, jeg siger med, at det er lidt dyrt. Men det er jo på den lange bane billigt. De
• 19:21
  Mikkel Giver Kjer: der investeringer, de er jo lette i forhold til, hvad der ligger, når barnet reelt set har forladt skolen med sit fravær. Altså så er de der investeringer jo... Altså... Ligegyldig rent pengemæssigt, fordi alt, hvad der ligger, når vi kommer ind i psykiatrien og alt muligt andet, det er jo tæskedyre indsatser.
• 19:39
  Anne-Marie Dynes Møller: Men nu hvor du nævner de her særlige indsatser, hvor man har flere voksne, du hjælper børnene i skolen, siger det ikke noget om, at vi også har en folkeskole, der ikke rigtig kan rumme alle eleverne?
• 19:52
  Rikke Rubek: Nej, det synes jeg sådan set ikke. Jeg kan se på dem, vi har fået i skole ved at hente dem i bil, for eksempel. Eller at de kan være på Bækelund, eller de kan gå i en almindelig skole. Jeg tænker, de skal have noget hjælp til at komme i skole. Jeg synes ikke, vi skal lave en historie om, at skolen ikke kan alt muligt. Jeg synes, skolen kan utrolig
• 20:09
  Anne-Marie Dynes Møller: fantastiske ting. Der vil jo nok sidde nogle forældre derude, der mener, at folkeskolen har gjort deres børn syge, eller at de ikke har kunnet rumme deres diagnoser. Men jeg kan høre, at du ikke
• 20:22
  Rikke Rubek: er helt enig i det. Det kan jeg godt være enig i. Det kommer jo an på, hvordan forældrene har det. Jeg kan ikke sige, at de ikke har det sådan der. De føler jo det, de føler, og har oplevet det, de har oplevet. Jeg ved, hvad vi gør som fagpersoner og som skole hver dag for at flest muligt kan udvikle sig og have det godt. Og det er en skole, der skal kunne mere for flere. Og det bliver der jo arbejdet på hver dag. Der er mange dilemmaer i det. Og når jeg siger, at det er med samarbejde i forhold til forældrene, så tror jeg, at mange af de her forældre, som bliver ked af det, og oplever, at skolen har ødelagt deres liv, så er det måske fordi, at man ikke nåede at tale med dem tidligt nok rundt om barnet, som jeg sagde i starten. Altså ikke kun med en skoleleder eller en skolelærer, men også med sagsbehandlere, kloge mennesker fra PPR, som kan hjælpe med at finde en god vej inden at man sidder og tænker, at den der skole har jo fuldstændig brudt mit barn ned, for det er
• 21:13
  Anne-Marie Dynes Møller: da tragisk. Mikkel, når du hører det, de gør på Rikkeskolen, hvor meget ved vi egentlig om, hvilke typer indsatser, der virker for børn, der ikke kommer i skole? Er det her et godt bud?
• 21:23
  Mikkel Giver Kjer: Selvom forskningen på det her område er ikke alt for god, så kan man sige, at det er i hvert fald lige præcis det, der er med at have en eller anden form for mentor eller koordinator, eller hvad man nu kan kalde det, som er opsøgende i familien og forstår familierne og forstår barnet. Det er noget af det, vi ved virker. Og den anden del, det der er med at have en eller anden form for, vi kalder det jo på VIVE en mellemform, men altså en eller anden form for Enhed, hvor eleverne i kortere tid kan komme over og få genetableret og opladet deres batterier, det er jo også en anden ting, at det, vi godt ved, kan virke. Men det her, det er jo noget, hvor vi skal blive meget klogere. Rikke, kan Bækkelund,
• 22:01
  Anne-Marie Dynes Møller: som jo er jeres initiativ, kan det skaleres ud i hele Danmark? Nej, det
• 22:06
  Rikke Rubek: kan det ikke. Bækkelund er også en skole i hverdagen, så det er ikke sådan en særlig fraværsindsats, det er bare en mulighed. Så det er en knap, som jeg kan trykke på. Jeg vil bare
• 22:15
  Mikkel Giver Kjer: ligesom i tillæg til det, Rikke, hun siger, det er jo også det der med, det kan ikke skalias op, og det kan ikke skalias op, fordi, og det er sjældent, jeg roser mig selv, men det gør jeg i det her tilfælde, vores rapport omkring langvejbekymrende fravæg viser jo også, vi har en problematik i indskolingsrisi, der vil de snakke om med børnehaverne. Vi har også en problematik omkring mellemtiden, det er der, hvor fraværet forældre accelererer. Vi har også en problematik omkring måske de børn, som har nogle forældre, som har det lidt svært, det har vi også snakket om. Altså, der er jo mange forskellige indgangsvinkler ind i den her problem Så det der med at reducere det, som det ofte også bliver i den offentlige debat, det der med, at nu skal vi have reduceret fraværet, og du ved, det er måske børn med funktionsnedsættelser eller sådan noget, ja, de har også en problematik, men der er virkelig også mange steder, hvis man gider at bladre vores nogle gange lidt tunge rapporter igennem, eller den her tunge rapport, så vil man jo også finde ud af, det er en vinkel, der skal angribes på mange forskellige måder, ellers der løser vi ikke en disse. Så hvis det hele handler om mellemformer eller et eller andet, så har vi måske en 8. del af løsningen i os.
• 23:17
  Anne-Marie Dynes Møller: Nu skal vi så småt tage rundt af, men inden vi gør det, hvis I var især skulle pege på én ændring, som skoler eller kommuner kunne foretage for at forebygge det her langvejfravær, hvad skulle det desværre? Mikkel, vi starter
• 23:30
  Mikkel Giver Kjer: med dig. Eller så skal skolerne og dagtilbudene insistere på at løfte og forbedre samarbejdet på tværs af de to velfærdsinstitutioner, så en fraværder bliver grebet tidligere, og forældrene bliver informeret omkring værdien af det her monsterfede fællesskab i folkeskolen.
• 23:48
  Anne-Marie Dynes Møller: Hvad vil du pege på, Rikke? Jeg
• 23:49
  Rikke Rubek: synes, Mikkel er meget klog. Jeg vil pege tæt på det samme. Så synes jeg, man skal tage udgangspunkt i, hvad var fraværet løsningen på, så man kan finde ud af, hvad kan vi gøre anderledes i fællesskab, så børn kommer i
• 24:00
  Anne-Marie Dynes Møller: skole. Inden vi runder helt af, så skal vi lige tilbage til vores case-Valdemar, der skiftede skole og vendte tilbage på fuld tid igen i 8. klasse. I dag går han
• 24:12
  Case Valdemar: på HF. Det betød meget. Da jeg skiftede over til en skole, hvor der var støb på trivsel, hvor der var fokus på for eksempel at sige godmorgen af morgen, så var det der, hvor jeg begyndte at finde nogle venner. Jeg begyndte at have noget at hygge mig med i skolen, hvor jeg begyndte at have en masse aftaler privat.
• 24:30
  Anne-Marie Dynes Møller: Det var det, vi nåede i denne her omgang. Hvis du gerne vil vide mere om Mikkel Giver Kjers rapport om skoleforvær, så kan du finde den på Vives hjemmeside. Og hvis du kunne lide, hvad du hørte, så tryk Abonner i din podcast-app, så ved du altid, når der kommer et nyt afsnit af Hjerne Starter. Tusind tak, fordi du lyttede med.