Latest / Af banen / Stine Bjerre Mortensen: Mennesket bag mikrofonen (87)

Transcript

Stine Bjerre Mortensen: Mennesket bag mikrofonen (87) · Af banen

• 0:01
  Speaker 2: Kære lytter, velkommen indenfor i endnu et afsnit af Banen.
• 0:05
  Speaker 2: Mit navn er Oliver Jørgensen, og jeg vil først og
• 0:07
  Speaker 2: fremmest sige tusind tak, fordi du har fundet vej hertil.
• 0:11
  Speaker 2: Du har trykket play på et afsnit, jeg personligt selv
• 0:14
  Speaker 2: er virkelig glad for. Det er nemlig med ingen ringer
• 0:17
  Speaker 2: end tv-vært Stine Bjerre Mortensen. Vi fik os en god
• 0:22
  Speaker 2: lille time snak om blandt andet de mange år som
• 0:25
  Speaker 2: sportsvært på TV2. Nogle af de helt store øjeblikke, hun
• 0:29
  Speaker 2: har haft på skærmen. Så kom vi også rundt om
• 0:32
  Speaker 2: ting som næsten at gå ned med stress, en stor
• 0:36
  Speaker 2: personlig sorg, og ikke mindst også en ny flytning hjem
• 0:40
  Speaker 2: til Danmark efter 11 år i udlandet. Afsnittet er optaget
• 0:45
  Speaker 2: i kælderen på en café, så jeg håber, du kan
• 0:48
  Speaker 2: leve med, at der er en lille smule baggrundsstøj. Om
• 0:50
  Speaker 2: ikke andet bidro det i hvert fald til en hyggelig
• 0:52
  Speaker 2: stemning i den time, vi optog. Igen, tusind tak for
• 0:57
  Speaker 2: at lytte med og rigtig god fornøjelse. Nå, Stine, vi
• 1:08
  Speaker 2: har jo siddet og snakket i en lille time. Nu
• 1:10
  Speaker 2: har vi også rykket plads, så der var lidt mindre
• 1:14
  Speaker 2: klirren og musik i baggrunden. Tusind tak først og fremmest,
• 1:18
  Speaker 2: fordi du havde lyst til at mødes
• 1:19
  Speaker 3: Selv tak.
• 1:20
  Speaker 2: Kan du ikke lige fortælle til lytterne, hvor vi egentlig
• 1:22
  Speaker 2: er henne
• 1:23
  Speaker 3: Jo, vi er på Kavet Blik, som er blevet mit
• 1:27
  Speaker 3: nye stamsted her, hvor jeg er flyttet til København eller
• 1:31
  Speaker 3: lige uden for København. Det ligger vel i Rødovre, mellem
• 1:34
  Speaker 3: Rødovre og Valby. Og her har jeg mødtes et par
• 1:38
  Speaker 3: gange med familier og venner og sådan noget, og synes,
• 1:41
  Speaker 3: det er et hyggeligt sted, og du er boet tæt på.
• 1:44
  Speaker 3: Så det var her, vi skulle drikke en kaffe. Eller
• 1:47
  Speaker 3: du skulle drikke en te, og jeg skulle drikke en kaffe.
• 1:48
  Speaker 3: Det
• 1:49
  Speaker 2: er jo mest ismejeriet, jeg har frekventeret her i området,
• 1:52
  Speaker 2: for nu bare lige at smide mig selv lidt under bussen.
• 1:56
  Speaker 2: Kan du ikke lide, Stine? Det er jo nyt, at...
• 2:00
  Speaker 2: at I er kommet i jernfødderstegn hjem til Danmark. Der
• 2:03
  Speaker 2: er det en familie. Hvordan er I landet i det
• 2:07
  Speaker 3: Jamen altså, jeg er ikke sådan helt landet i det endnu,
• 2:09
  Speaker 3: for at være helt ærlig. Det er jo kun på
• 2:11
  Speaker 3: uger siden, jeg kom hjem fra Tour de France, og
• 2:14
  Speaker 3: inden da nåede jeg kun at bo her en uge.
• 2:18
  Speaker 3: Så jeg er sådan stadigvæk lige ved at finde min
• 2:21
  Speaker 3: ben i, hvor jeg handler, og hvor jeg træner, og
• 2:25
  Speaker 3: hvordan det hele, det nye liv skal være. Men vi
• 2:31
  Speaker 3: er sindssygt glade for det sted, vi har købt, det hus,
• 2:35
  Speaker 3: vi har købt, og drengene trives. Kasper er glad for
• 2:39
  Speaker 3: sit nye arbejde, og sønnen er super glad for sit
• 2:42
  Speaker 3: nye børnehave, så det kommer langsomt. Jeg skal lige lande
• 2:46
  Speaker 3: i et ø, men må det ikke, at jeg finder
• 2:47
  Speaker 3: ud af at blive sådan en slags skøm havner på
• 2:50
  Speaker 3: et tidspunkt
• 2:52
  Speaker 2: Jeg kan godt forstå, at det måske ikke er noget,
• 2:54
  Speaker 2: der sker over en uge eller to. I har jo
• 2:56
  Speaker 2: været i udlandet i 11 år
• 2:58
  Speaker 2: Hvordan har det været at træffe beslutningen om at komme
• 3:00
  Speaker 2: hjem
• 3:02
  Speaker 3: Det har været relativt nemt. Det var allerede noget, vi
• 3:08
  Speaker 3: talte om sidste sommer, at nu er det ved at
• 3:10
  Speaker 3: være på tide. Vi har fået en lille dreng, som
• 3:13
  Speaker 3: kommer først, og logistikken omkring mit arbejde, og Kaspers arbejde,
• 3:20
  Speaker 3: og Carlos trivsel, og ved at vælge, det begyndte at
• 3:25
  Speaker 3: være bøvlet, i hvert fald meget for mig. Jeg var
• 3:31
  Speaker 3: kørt kørt død i alt det logistik, det ligesom krævede
• 3:34
  Speaker 3: at bo i udlandet og stadigvæk arbejde i Danmark osv.
• 3:38
  Speaker 3: Og så skete der nogle ting omkring, nogle familiære ting omkring,
• 3:42
  Speaker 3: hvad skal man sige, både mine og Kaspers omkring, som gjorde,
• 3:47
  Speaker 3: at nu var det bare nu. Vi skulle hjem til
• 3:50
  Speaker 3: familie og dem, som vi holder af. Så det var
• 3:56
  Speaker 3: egentlig et nemt valg.
• 3:59
  Speaker 2: Hvad har alligevel været en del af overvejelsen? Fordi der
• 4:03
  Speaker 2: har vel også været muligheder for at blive, synes jeg lidt,
• 4:05
  Speaker 2: jeg har kunnet fornemme på dig
• 4:07
  Speaker 2: Der har vel også været muligheder for at vælge noget
• 4:09
  Speaker 2: andet end København, når nu I skulle hjem. Hvad har
• 4:12
  Speaker 2: I haft af overvejelser om, hvor I skulle lande hen
• 4:15
  Speaker 3: Ja, man kan sige, først er det jo hele det
• 4:17
  Speaker 3: der med, skal vi blive ude i udlandet? Kasper har
• 4:21
  Speaker 3: altid knuselskede at spille i Bundesligaen, og vidste også godt,
• 4:25
  Speaker 3: at det var en stor beslutning, hvis han skulle stoppe
• 4:29
  Speaker 3: med det. Og vi har overvejet også kort, om vi
• 4:33
  Speaker 3: skulle blive lidt længere i Tyskland. Men det, der hele
• 4:39
  Speaker 3: tiden har trukket mest, det er det der med, som
• 4:42
  Speaker 3: livet går, og vi får en lille dreng, og der
• 4:48
  Speaker 3: kom noget dødsfald i den nærmeste familie, så bliver tingene
• 4:52
  Speaker 3: lige pludselig skåret ud i pap på, hvad der er vigtigst,
• 4:54
  Speaker 3: og hvad vi har haft deres største prioriteter. Så når
• 4:58
  Speaker 3: vi virkelig mærkede efter os, så var det egentlig at
• 5:01
  Speaker 3: komme tættere på dem, vi holdt
• 5:02
  Speaker 4: af.
• 5:04
  Speaker 3: Og så er der selvfølgelig, hvor skulle vi bosætte os henne.
• 5:07
  Speaker 3: Men når vi kiggede på de store puslespil, så har
• 5:10
  Speaker 3: jeg også en bror med familie her i København, og
• 5:15
  Speaker 3: Kasper fik en virkelig god arbejdsmulighed herovre, som han brændte
• 5:18
  Speaker 3: meget for i HC København, med hans to barndomsklubber, der
• 5:21
  Speaker 3: er slået sammen. Og jeg kan ligesom... man kan sige,
• 5:26
  Speaker 3: bussætte mig, hvor det skal være, stadig passe mit arbejde,
• 5:29
  Speaker 3: alt efter hvor meget transport, jeg så vil have. Så
• 5:32
  Speaker 3: det store puslespil, da vi lagde det sammen, så gav
• 5:36
  Speaker 3: det virkelig god mening at busse os
• 5:38
  Speaker 4: her
• 5:39
  Speaker 2: Der var ikke noget i dig, der fik lyst til
• 5:41
  Speaker 2: at trække Kasper og Carlo med over på den anden
• 5:45
  Speaker 2: side af bogen. Du er jo... Ja
• 5:49
  Speaker 3: det er jeg. Jo, altså lidt, kan man sige. Selvfølgelig
• 5:52
  Speaker 3: har jeg rigtig mange veninder der, og mine forældre bor
• 5:55
  Speaker 3: der og sådan noget. Så lidt i mig kunne jeg
• 5:58
  Speaker 3: da godt mærke, at det kunne også være fedt. Men ja,
• 6:03
  Speaker 3: altså som sagt i det store billede med hans arbejdsmuligheder
• 6:09
  Speaker 3: og min arbejdsplads og så også... Hans familie, som jo
• 6:14
  Speaker 3: bor her omkring, både hans mor, hans bror og hans søster.
• 6:19
  Speaker 3: Og så også min lillebror, som har børn, der er
• 6:21
  Speaker 3: i jævnaldrende med min søn. Det kunne jeg mærke, at
• 6:24
  Speaker 3: det rykkede meget i mig, at de skulle ligesom have
• 6:26
  Speaker 3: en opvækst
• 6:27
  Speaker 4: sammen
• 6:29
  Speaker 3: Så jeg sagde til ham, okay, hvis vi skal bo
• 6:30
  Speaker 3: i København, så vil jeg gerne bo tæt på min lillebror.
• 6:33
  Speaker 3: Og så havde vi lige pludselig en lille radius at
• 6:35
  Speaker 3: finde vores kommende hus i.
• 6:37
  Speaker 2: Kompromiser, kompromiser, kompromiser
• 6:40
  Speaker 3: Det er
• 6:40
  Speaker 2: jo præcis sådan, det er. Stine, vi skal rundt om
• 6:44
  Speaker 2: lidt forskellige ting her. Selvfølgelig har jeg også snakket lidt job,
• 6:48
  Speaker 2: og jeg tænker, at de fleste, der har valgt at
• 6:51
  Speaker 2: trykke play på den her podcast, de har en eller
• 6:53
  Speaker 2: anden idé om, hvem Stine Bjerre Mortensen er. Jeg har
• 6:55
  Speaker 2: måske også set hende på skærmen en gang eller to
• 6:59
  Speaker 2: mange år i. Rapporter, tv-vært på TV2, også nyhedsvært på Sporten.
• 7:06
  Speaker 2: Du har lavet Le Mans, du har lavet Tour de France.
• 7:09
  Speaker 2: Vi kan fortsætte sådan her i lang tid, hvis vi
• 7:11
  Speaker 2: skal rundt om alle de ting, du har lavet. Men
• 7:13
  Speaker 2: kan du ikke sådan, hvis du har lyst til at
• 7:16
  Speaker 2: skrue tiden lidt tilbage med mig, fortælle, hvordan det hele startede.
• 7:20
  Speaker 2: Kan du huske første gang, du gik på live-tv
• 7:24
  Speaker 3: Ja, det kan jeg godt. Første gang, jeg skulle lave
• 7:28
  Speaker 3: en live, Der var jeg praktikant på sporten og blev
• 7:32
  Speaker 3: sendt ned på Sydfyn for at interviewe Jan Pytlik. Der var,
• 7:37
  Speaker 3: hvis jeg ikke husker meget galt, en ven tilbage som landstræner.
• 7:41
  Speaker 3: Efter han egentlig var stoppet, så skulle han ligesom tilbage
• 7:44
  Speaker 3: og rydde lidt op i nogle ting. Og jeg fik
• 7:47
  Speaker 3: at vide, at jeg skulle ned og lave en live
• 7:49
  Speaker 3: med ham. Og blev instrueret i, så skal du huske
• 7:52
  Speaker 3: at kigge ind i kameraet og Ligesom lytte til, hvad
• 7:55
  Speaker 3: der bliver sagt til dig hjemmefra, og tage det ned,
• 7:58
  Speaker 3: og vende dig om, og intervjue ham, og sådan noget.
• 8:01
  Speaker 3: Og hele vejen dernede, i bilen sammen med fotografen, der
• 8:03
  Speaker 3: havde jeg så meget kvalme. Altså sådan virkelig overvejet flere gange,
• 8:08
  Speaker 3: at vi skulle stoppe, og jeg skulle kaste op, for
• 8:10
  Speaker 3: jeg var så nervøs. Altså dødnervøs. Og vi kommer dernede,
• 8:15
  Speaker 3: og Jan Pydik var jo jordens sødeste mand. Altså, jeg
• 8:17
  Speaker 3: kunne godt se, at jeg var et espeløv, der bare
• 8:19
  Speaker 3: stod og var hele ved siden af mig selv. Øhm...
• 8:24
  Speaker 3: Og der bliver jeg lagt over til mig i den
• 8:25
  Speaker 3: der live, og da jeg så vender mig om, og
• 8:28
  Speaker 3: skal intervjue ham, så glemmer jeg fuldstændig flygtmikrofonen, så den
• 8:31
  Speaker 3: bliver ligesom med min mund,
• 8:33
  Speaker 2: mens han
• 8:34
  Speaker 3: svarer yes. Så man hører overhovedet ikke, hvad Jan Pytlik siger,
• 8:38
  Speaker 3: og omvendt tror jeg, at jeg kager lidt i, og
• 8:41
  Speaker 3: så husker jeg det, og så glemmer jeg at tage
• 8:43
  Speaker 3: den tilbage, når jeg selv skal sige noget, og det
• 8:47
  Speaker 3: gik ikke ret godt. Men jeg fik at vide, at
• 8:49
  Speaker 3: jeg havde godt gået i Stine, da jeg sagde tak,
• 8:51
  Speaker 3: og så siger Jan Pytlik til mig, Var det din
• 8:54
  Speaker 3: første live? Ja, det var det. Det klarede du da fint,
• 8:58
  Speaker 3: siger han så. Og så tænker jeg bare, kæft, hvad
• 9:00
  Speaker 3: var det så? Det var virkelig venligt af ham at
• 9:02
  Speaker 3: sige det. Så det kan jeg tydeligt huske. Det var
• 9:06
  Speaker 3: første gang
• 9:07
  Speaker 2: Hvor kommer sportsgymnastikken fra? Hvor er den passion opstået
• 9:11
  Speaker 3: hen? Mine forældre har jo spillet håndbold og mødtes også
• 9:14
  Speaker 3: i håndboldhallen. Og jeg er blevet slæbt i håndboldhallen, siden
• 9:17
  Speaker 3: jeg var helt lille. Jeg har siddet og hæppet og klappet,
• 9:21
  Speaker 3: og min far var træner og spillede også selv på
• 9:23
  Speaker 3: noget ungdomslandshold, da han var yngre og sådan noget. Så
• 9:28
  Speaker 3: det har været sådan en del af min opvækst. Og
• 9:30
  Speaker 3: jeg har siddet derhjemme og set mange håndboldkampe i tv,
• 9:34
  Speaker 3: og kan huske, at jeg på et tidspunkt også, da
• 9:36
  Speaker 3: jeg bliver lidt ældre og sidder og ser Sisse Fisker
• 9:39
  Speaker 3: der dengang var sportsvært, og tænkte, ej, jeg kan godt
• 9:43
  Speaker 3: have et job som hende. Det ser godt nok fedt ud.
• 9:46
  Speaker 3: Og så voksede det bare lidt på mig, og jeg
• 9:50
  Speaker 3: tog i noget praktik i Fredrik's Dagblad, kan jeg huske,
• 9:53
  Speaker 3: i syvende klasse, og syntes, det var super fedt at
• 9:56
  Speaker 3: gå rundt og skrive lidt og intervjue. Den voksede virkelig
• 10:04
  Speaker 3: på mig også i gymnasietiden, og så var jeg faktisk
• 10:07
  Speaker 3: ikke i tvivl om, at det var det, jeg rigtig
• 10:08
  Speaker 3: gerne ville, hvis jeg kunne.
• 10:10
  Speaker 2: Havde du, da du stod og fumlede lidt med mikrofonen
• 10:13
  Speaker 2: foran Jan Pytlæg, tænkt, at du skulle stå her så
• 10:18
  Speaker 2: mange år senere? Med i princippet samme job, så er
• 10:20
  Speaker 2: der lagt lidt værtsroller og lidt andet ovenpå, men jo
• 10:23
  Speaker 2: i virkeligheden meget det samme
• 10:26
  Speaker 3: Øh, nej. Jeg havde nok mere troet, at jeg skulle
• 10:31
  Speaker 3: måske lave dokumentar eller... altså sådan tilrettelægge nogle større journalistiske indslag,
• 10:40
  Speaker 3: eller altså være mere i kulissen. Jeg kan godt huske,
• 10:46
  Speaker 3: at jeg snuser lidt til det, at man laver lives
• 10:47
  Speaker 3: i min praktiktid, og tænker, det er da sjovt, men
• 10:51
  Speaker 3: jeg var så dødnervøs, fordi jeg tænkte på hele tiden
• 10:53
  Speaker 3: ikke at lave fejl
• 10:55
  Speaker 3: Så da TV2 efter min praktiktid siger, har du lyst
• 10:57
  Speaker 3: til at blive, nu kunne jeg godt se dig som
• 11:01
  Speaker 3: noget værdt. Altså der var det egentlig slet ikke det,
• 11:03
  Speaker 3: jeg havde lyst til. Okay. at være foran skærmen. Jeg
• 11:06
  Speaker 3: tror slet ikke, jeg hvilede nok i mig selv til
• 11:09
  Speaker 3: ligesom at sige, her er jeg. Ung og lidt usikker
• 11:14
  Speaker 3: på mig selv, og synes egentlig, det var federe at
• 11:17
  Speaker 3: være i kulissen. Så det vil jeg svare nej til
• 11:22
  Speaker 2: Hvornår har du så lært at, i mange på bedre ord,
• 11:25
  Speaker 2: embrace den del? Jeg ved, der selvfølgelig er gentagelser og erfaring,
• 11:31
  Speaker 2: der spiller ind. Men når jeg oplever... Stinebjerg Mortensen på
• 11:34
  Speaker 2: skærmen nu, så er det en, der også kan joke
• 11:36
  Speaker 2: lidt med, når der bliver lavet fejl, eller gribe det der,
• 11:40
  Speaker 2: nu laver man direkte tv moment. Hvordan har du så
• 11:44
  Speaker 2: lært den del
• 11:46
  Speaker 3: Jamen som du siger, jeg tror faktisk, det er kommet
• 11:48
  Speaker 3: med kilometer i benene. Altså gentagelser, øvelser, og så er
• 11:53
  Speaker 3: jeg blevet ældre, og har nok også lært, eller har
• 11:58
  Speaker 3: 100% lært at vile i mig selv. og stå ved
• 12:01
  Speaker 3: den jeg er og stå ved de fejl jeg laver
• 12:05
  Speaker 3: og stå ved at folk synes jeg er en hat
• 12:08
  Speaker 3: en gang imellem eller at jeg har du ved en
• 12:11
  Speaker 3: bums på næsen eller nogle gange vejer lidt mere end
• 12:13
  Speaker 3: jeg synes er fedt eller eje den jeg er også
• 12:19
  Speaker 3: på skærmen foran dem der ser med og det er
• 12:22
  Speaker 3: helt sikkert også kommet med alderen at jeg hviler i
• 12:23
  Speaker 3: mig selv og hviler 100% i mit job vil jeg
• 12:26
  Speaker 3: sige nu altså der er ikke langt fra den, du
• 12:30
  Speaker 3: ser på skærmen, til den, jeg er. Og nogle gange
• 12:32
  Speaker 3: kommer jeg nok også til at vise for meget, hvem
• 12:33
  Speaker 3: jeg er, og glemmer lidt, altså sådan at holde lidt igen.
• 12:40
  Speaker 3: Så det lyder måske meget stort at sige, men det
• 12:44
  Speaker 3: har været en del af en personlig udvikling for mig,
• 12:47
  Speaker 3: også at have det job, og så ved den, jeg
• 12:50
  Speaker 2: er. Fortæl lige lidt mere om det der med, måske
• 12:53
  Speaker 2: lidt for meget. Er der en forskel på... den man er,
• 12:57
  Speaker 2: inden der bliver sagt 3, 2, 1, nu kører vi.
• 13:00
  Speaker 2: Og så når kameraet
• 13:02
  Speaker 3: kører. Ja, altså du er jo i en arbejdsfunktion, så
• 13:07
  Speaker 3: du skal jo, hvad skal man sige, præsentere noget, du
• 13:10
  Speaker 3: skal fortælle historier, du skal tage imod dine gæster, få
• 13:16
  Speaker 3: dem til at føle sig trygge, fortælle deres, altså stille
• 13:19
  Speaker 3: de rigtige spørgsmål og sådan noget. Så der er jo
• 13:21
  Speaker 3: ligesom en arbejdsfunktion, du er i, Og så er der
• 13:23
  Speaker 3: egentlig mellem momenter, hvor du kan give noget af dig selv,
• 13:26
  Speaker 3: være noget af dig selv. Og dem, der kender mig,
• 13:32
  Speaker 3: vil nok sige, at jeg er sådan lidt en havnarbejdertøjs
• 13:37
  Speaker 3: nogle gange, der siger nogle mærkelige ting og er lidt
• 13:42
  Speaker 3: kluntet og er lidt kikset på en eller anden måde
• 13:47
  Speaker 3: i de ting, jeg gør. At jeg er meget anderledes
• 13:54
  Speaker 3: end det, du måske ser i min arbejdsfunktion, men engang imellem,
• 13:58
  Speaker 3: så glemmer jeg lidt den linje der, og så siger
• 14:02
  Speaker 3: jeg nogle værkelige ting, eller engang kommer jeg til at sige, nej,
• 14:07
  Speaker 3: jeg vil faktisk tage et eksempel allerede her fra turen,
• 14:10
  Speaker 3: der står jeg og laver et interview på den sidste
• 14:12
  Speaker 3: dag inde på skjermen, så du ser, at jeg besøger
• 14:14
  Speaker 3: en af Mads Pedersens gode kammerater, og Det er så ikke,
• 14:18
  Speaker 3: fordi det er den tankegang, jeg har lige der, men
• 14:19
  Speaker 3: kommer til, i stedet for at sige, inden vi slutter her,
• 14:23
  Speaker 3: så kommer jeg til at sige et eller andet med, nej,
• 14:27
  Speaker 3: inden jeg slipper dig her, så kommer jeg til at sige,
• 14:28
  Speaker 3: inden jeg slikker dig til sidst, ikke? Og så vil
• 14:31
  Speaker 3: de fleste nok bare måske snakke videre, og lave det,
• 14:35
  Speaker 3: som om man ikke har sagt det, og så kører
• 14:36
  Speaker 3: min hjerne bare sådan, fuck, det har jeg givet det her,
• 14:39
  Speaker 3: det er kikset, og så bliver jeg ved med at sige,
• 14:41
  Speaker 3: altså jeg vil ikke slikke dig, eller, og du ved,
• 14:43
  Speaker 3: Nu er du nødt til at stoppe hjernen, fordi nu
• 14:45
  Speaker 3: bliver det virkelig kajtet.
• 14:51
  Speaker 2: Men er det okay, at det ikke altid er så poleret?
• 14:54
  Speaker 2: Det er jo ikke 19-nyhederne, du sidder og læser op
• 14:58
  Speaker 2: om krig og ødelæggelse rundt omkring.
• 15:00
  Speaker 3: Nej, jeg tænker, det er okay. Jeg tænker, folk synes,
• 15:02
  Speaker 3: det er fedt engang at kunne se, hvem man er,
• 15:05
  Speaker 3: og at man også laver fejl. Men selvfølgelig er der
• 15:07
  Speaker 3: en grænse for, at det ikke bliver for fjollet, for
• 15:09
  Speaker 3: det handler trods alt om dem, jeg interviewer. Ja. Så
• 15:13
  Speaker 3: en gang imellem må man da godt lige træde lidt
• 15:17
  Speaker 3: ved siden af
• 15:25
  Speaker 2: Stine, jeg skal nok lade være med at age-shame dig. Ja,
• 15:29
  Speaker 2: man kan godt med det. Men du har jo været
• 15:31
  Speaker 2: i branchen i mange år. Er det okay at
• 15:33
  Speaker 3: sige? Ja, det er helt okay
• 15:35
  Speaker 2: Det er meget fint at tænke på. Du har godt
• 15:38
  Speaker 2: nok haft mange kilder igennem. Du har snakket med mange mennesker.
• 15:42
  Speaker 2: Du har haft mange forskellige slags opgaver. Er der et øjeblik,
• 15:46
  Speaker 2: eller en slutrunde, eller et tour de France? Er der
• 15:49
  Speaker 2: et eller andet, der står ud som noget, du husker?
• 15:51
  Speaker 2: Det der, det var sgu i hvert fald noget af
• 15:53
  Speaker 2: det største, jeg har lavet
• 15:56
  Speaker 3: Ja, det sagde du jo også til mig, at jeg
• 15:57
  Speaker 3: godt måtte tænke over inden i dag. Og jeg sad
• 15:59
  Speaker 3: faktisk derhjemme og tænkte sådan, Ej, der er virkelig mange øjeblikke,
• 16:03
  Speaker 3: når jeg lige tænker efter, hvilket man jo glemmer nogle gange,
• 16:06
  Speaker 3: når hverdagen bare kører, hvor jeg har tænkt, wow, jeg
• 16:09
  Speaker 3: har et fedt arbejde. Men det første, der kommer til mig,
• 16:12
  Speaker 3: det er den Tour de France-præsentation på dansk jord i 2022.
• 16:21
  Speaker 3: Det er bare for sindssygt. Altså, at stå derinde og
• 16:25
  Speaker 3: skulle formidle det der til hele verden på engelsk. Og
• 16:31
  Speaker 3: vi havde forberedt os til tospidserne, mig og Dennis Ritter,
• 16:35
  Speaker 3: på navne og timing og udtale og ordene og spørgsmålene
• 16:41
  Speaker 3: og sådan noget. Men det vi ikke havde forberedt os på,
• 16:43
  Speaker 3: det var jo den kulisse derinde. Og det havde rytterne
• 16:47
  Speaker 3: jo heller ikke. Og stod der og så se de
• 16:49
  Speaker 3: rytter lige så rørte over og kom op og blev
• 16:53
  Speaker 3: hyldet som rockstjerner
• 16:55
  Speaker 3: Og så skulle give plads... til den del af formidlingen også,
• 17:01
  Speaker 3: og give rum til, at tv-sererne forhåbentlig kunne mærke stemningen derinde,
• 17:07
  Speaker 3: og lige pludselig bare være stille ind imellem. Det var noget,
• 17:11
  Speaker 3: vi skulle hive op af rygsækken undervejs, for det tog
• 17:16
  Speaker 3: virkelig os, altså blæst både Dennis og jeg bagover, vi
• 17:20
  Speaker 3: stod begge to og kiggede på hinanden, kan jeg huske,
• 17:21
  Speaker 3: når Lucas Graham spillede i de små pauser, der var
• 17:24
  Speaker 3: ude bagved og tænkte, er vi med til det her? Altså...
• 17:28
  Speaker 2: og til et world feed ud til millioner, var der
• 17:31
  Speaker 2: alligevel lidt af den der nervøsitet, der kom lidt tilbage igen? Ja,
• 17:37
  Speaker 3: det var der. Vi stod nede under scenen, inden vi
• 17:42
  Speaker 3: skulle på, og øvede vores intro. Man kan jo øve
• 17:46
  Speaker 3: nok så mange ord, så kommer jeg derud og skal
• 17:48
  Speaker 3: hele den her stemning med. Ja ja, der var jeg nervøs.
• 17:54
  Speaker 3: Men så vender jeg altid tilbage til at tænke, nu
• 17:56
  Speaker 3: skal jeg have det sjovt.
• 17:59
  Speaker 2: Har der så modsat været nogle øjeblikke, hvor det virkelig
• 18:02
  Speaker 2: ikke har været sjovt at lave live-tv? En oplevelse igen
• 18:06
  Speaker 2: ude til enten noget håndbold, cykling, Le Mange eller noget
• 18:11
  Speaker 2: helt fjerde, hvor der var det sgu ikke fedt at
• 18:13
  Speaker 2: være Stinebjerg
• 18:14
  Speaker 3: Ja, dem har det også været et par stykker af.
• 18:18
  Speaker 3: Og det første, jeg har tænkt på, det er Le
• 18:19
  Speaker 3: Mange i 2013, da Alan Timothy dør. Hvor løbet jo
• 18:25
  Speaker 3: ikke er mange minutter gammelt, før han kører galt. Og
• 18:31
  Speaker 3: Jeg kan huske, at vi får nyheden om, at han
• 18:36
  Speaker 3: er gået bort, inden vi må formidle det på tv.
• 18:41
  Speaker 3: Fordi det selvfølgelig skal clears hele vejen rundt, og hans
• 18:45
  Speaker 3: stakkelsfamilie skal have besked, og de skal styre, hvornår det
• 18:50
  Speaker 3: skal meldes ud. Og det var godt nok svært at
• 18:54
  Speaker 3: lave fjernsyn der. Fordi det var jo også nogle af
• 18:56
  Speaker 3: hans kammerater, jeg stod med i studiet som eksperter. Øhm...
• 19:02
  Speaker 3: Og hvordan formidler man noget så skrækkeligt? Ja, hvordan gør
• 19:06
  Speaker 3: man det? Ja, hvordan gør man det? Jeg tror, man
• 19:11
  Speaker 3: er menneske. Kombineret med at være journalist. Holde sig til fakta.
• 19:19
  Speaker 3: Forsøg ikke at putte for mange følelser ind i det
• 19:23
  Speaker 3: Og det er jo der, det kan være svært at
• 19:25
  Speaker 3: være menneske. Men det er også der, du virkelig skal
• 19:29
  Speaker 3: være professionel, ikke? For det er jo ikke mig, det
• 19:32
  Speaker 3: handler om. Jeg skal jo ikke stå og græde. Tænk
• 19:35
  Speaker 3: på hans familie. Tænk på hans holdkammerater. Så det tror
• 19:42
  Speaker 3: jeg faktisk, det der med at vende tilbage til respekten
• 19:45
  Speaker 3: for dem, det egentlig handler om, og så holde fast
• 19:47
  Speaker 3: i det, gør at man kan bevare det journalistiske fokus.
• 19:53
  Speaker 3: Og så selvfølgelig formidle det fra hjertet, og ikke for
• 19:59
  Speaker 3: kort og kynisk. Men det er godt nok en svær balancegang.
• 20:03
  Speaker 3: Hold nu op, det var svært. Og vi... Altså... Løbet
• 20:09
  Speaker 3: gik jo videre, og familien ønskede, at de skulle køre videre.
• 20:15
  Speaker 3: Det vil sige, at vi sendte jo også videre. Men
• 20:17
  Speaker 3: da vi så gik af efter de 24 timer, der
• 20:21
  Speaker 3: holdt op, der havde vi også lige brug for at
• 20:22
  Speaker 3: kramme hinanden og lige lande i
• 20:27
  Speaker 2: det. Ja, for det er jo en del af det
• 20:28
  Speaker 2: at lave live-TV. Du ved ikke, hvad der af gode
• 20:32
  Speaker 2: grunde kan komme til at ske, af både fantastiske og
• 20:35
  Speaker 2: forfærdelige ting, hva? Hvordan lander sådan en i dig efterfølgende?
• 20:39
  Speaker 2: Er du sådan en type, der så har brug for,
• 20:41
  Speaker 2: som du siger, nu har jeg virkelig brug for lige
• 20:43
  Speaker 2: at få et kram og lige mærke noget i den
• 20:48
  Speaker 2: dur
• 20:49
  Speaker 2: Eller er du også videre til næste arbejdsopgave?
• 20:53
  Speaker 3: Nej, nej, slet ikke. Jeg er klart i det første.
• 20:56
  Speaker 3: Når jeg er i arbejdsopgaven, kan jeg godt udsætte mine følelser.
• 21:01
  Speaker 3: Det har jeg prøvet mange gange i de sidste år.
• 21:04
  Speaker 3: Når der sker nogle ting på privaten, når der sker
• 21:06
  Speaker 3: noget lige op til at sætte følelserne på pause og
• 21:10
  Speaker 3: så være i arbejdsopgaven. Men når jeg så er færdig
• 21:12
  Speaker 3: med arbejdsopgaven, så kommer følelserne frem, og så skal jeg
• 21:16
  Speaker 3: først og fremmest hjem til dem. Jeg holder af at
• 21:20
  Speaker 3: virkelig bare være der og komme over. Ja, sætte pris
• 21:26
  Speaker 3: på det, man selv har. Så får man virkelig øjnene
• 21:28
  Speaker 3: op for, hvor barsk det er. Og det er jo
• 21:33
  Speaker 3: som en... Min kollega sagde, at det er jo en
• 21:36
  Speaker 3: præmis for os at køre motorsport. Det ved vi godt,
• 21:38
  Speaker 3: når vi sætter os i den bil, men derfor er
• 21:40
  Speaker 3: det stadig virkelig, virkelig voldsomt, når sådan
• 21:43
  Speaker 2: noget her sker. Stine, du har lavet masser af interviews,
• 21:50
  Speaker 2: hvor en kilde skal hyldes og fejres. Ikke nødvendigvis af dig,
• 21:53
  Speaker 2: men som med medaljer og pokaler og af fans rundt omkring.
• 21:58
  Speaker 2: Du har, forestiller jeg mig, også lavet nogle interviews i
• 22:01
  Speaker 2: den anden grøft, hvor et en kilde måske ikke har
• 22:05
  Speaker 2: haft det største smil på. Kan du huske et interview
• 22:08
  Speaker 2: med en kilde, der har været enormt besværlig, eller sur, tvær,
• 22:13
  Speaker 2: eller bare svær
• 22:14
  Speaker 3: interview? Det er godt nok et svært spørgsmål, faktisk. Jeg
• 22:20
  Speaker 3: synes jo egentlig, at jeg har været voldsomt privilegeret over
• 22:26
  Speaker 3: de sportsgrene, jeg har dækket af det udøver, der virkelig
• 22:30
  Speaker 3: giver noget af sig selv, og virkelig gerne vil og
• 22:33
  Speaker 3: stiller op, og det gælder både håndbold, det gælder speedway
• 22:37
  Speaker 3: og boksning, og om det har været OL, om det
• 22:42
  Speaker 3: har været cykelryttere senest her til turen, altså hold op,
• 22:48
  Speaker 3: de giver meget af sig selv. Nej, det er ikke
• 22:51
  Speaker 3: sådan lige, det har grænsket min hjerne på det. Selvfølgelig
• 22:54
  Speaker 3: har jeg stået i kritisk indtvivling mange gange, og også
• 22:57
  Speaker 3: med kilder, der måske ikke synes, det er verdens fedeste
• 23:00
  Speaker 3: Men det er faktisk ikke det, der er poppet op
• 23:02
  Speaker 3: på min nethænde. Det
• 23:06
  Speaker 2: kan jeg jo ikke lade være med at tænke på
• 23:07
  Speaker 2: en eller anden måde, at jeg har et eller andet
• 23:08
  Speaker 2: med dig at gøre også. Hvad tænker du? Jeg tænker
• 23:13
  Speaker 2: selve interviewsituationen. Hvis man som journalist har respekt for det,
• 23:19
  Speaker 2: man skal til at lave, så bliver man måske også
• 23:23
  Speaker 2: mødt af respekt den anden vej. Gør du dig nogle
• 23:25
  Speaker 2: tanker om, inden et interview, hvis du ved, det kan
• 23:27
  Speaker 2: blive et svært interview, Det kan være en, der er
• 23:29
  Speaker 2: ked af det. Det kan være en, der er sur.
• 23:30
  Speaker 2: Det kan være en, der er whatever. Der er nogle
• 23:33
  Speaker 2: store følelser på spil
• 23:34
  Speaker 2: Hvor meget prøver du at sætte dig ind i kildens
• 23:37
  Speaker 2: situation inden interviewet
• 23:40
  Speaker 3: Det er jo faktisk noget af det, jeg synes, der
• 23:42
  Speaker 3: er allermest fascinerende ved sportsgymnastik. Mange synes måske, hvor svært
• 23:46
  Speaker 3: kan det være at gå hen og stikke en mikrofon
• 23:48
  Speaker 3: i hovedet på en kilde, der lige er, hvad ved jeg,
• 23:52
  Speaker 3: ikke har opnået sin drøm om at kvalificere sig til OL,
• 23:55
  Speaker 3: eller har vundet OL, eller Altså at spørge, hvad føler du?
• 24:00
  Speaker 3: Altså jeg synes nogle gange, at sportsjournalistik bliver negligeret lidt.
• 24:04
  Speaker 3: Du nækker?
• 24:05
  Speaker 2: Jamen det kan jeg
• 24:05
  Speaker 3: godt. Fordi jeg synes, det er det, der kan være
• 24:10
  Speaker 3: rigtig svært, men også er sindssygt spændende, det er i
• 24:13
  Speaker 3: det splitsekund, du står der, skal du ramme din kilde
• 24:17
  Speaker 3: et sted, så han, hun har lyst til at give det,
• 24:24
  Speaker 3: der lige ligger på nethænden. Og Kommer du til at
• 24:28
  Speaker 3: bruge et værdiladet ord forkert, så kan det tricke personen.
• 24:32
  Speaker 3: Kommer du til at blive for medfølende, så er det
• 24:36
  Speaker 3: irriterende for seeren. Kommer du til at blive for hård
• 24:40
  Speaker 3: i det, du siger, så kan det også være helt
• 24:42
  Speaker 3: off i forhold til, hvor personen er. Så jeg synes faktisk,
• 24:44
  Speaker 3: det er rigtig svært, men sindssygt sjovt at lave de
• 24:48
  Speaker 3: der interviews, der hvor følelserne er. Og jeg har prøvet
• 24:51
  Speaker 3: mange gange at gå hen. Der er et klip på
• 24:55
  Speaker 3: nettet af mig og Nicolaj Jacobsen, fra, er det 2000,
• 24:59
  Speaker 3: er det fra 12 eller 13 eller sådan noget, hvor
• 25:03
  Speaker 3: han eksploderer på mig. Han er træner i Aalborg og
• 25:09
  Speaker 3: har lige tabt en kamp, og jeg havde fulgt ham
• 25:11
  Speaker 3: i Aalborg i et par uger, op til noget dokumentar,
• 25:16
  Speaker 3: vi jo er ved at lave og sådan noget. Og
• 25:18
  Speaker 3: der går jeg direkte hen til ham, mens han står
• 25:20
  Speaker 3: og er rasende på dommerbordet. Og det ved jeg jo godt,
• 25:25
  Speaker 3: når jeg går hen der, hvor følelserne er allerstørst. Så
• 25:28
  Speaker 3: ved du ikke rigtig, hvad der kommer igen. Og der
• 25:31
  Speaker 3: bruger jeg et værdiladet ord, der trigger ham. Og så
• 25:36
  Speaker 3: siger jeg sådan, Stine, har du selv spillet håndbold? Har
• 25:41
  Speaker 3: du ikke? Og jeg siger, jo. Hvordan kan du så
• 25:44
  Speaker 3: stille sådan en spørgsmål? Og så går han bare fra
• 25:46
  Speaker 3: mig i interviewen. Og så får jeg videre i øret. Ja,
• 25:50
  Speaker 3: så kan du vende om og sige tak for i dag,
• 25:52
  Speaker 3: fordi vi skal få reklamer nu. Og du ved, så
• 25:55
  Speaker 3: får jeg sagt et eller andet med,
• 25:56
  Speaker 4: at der
• 25:57
  Speaker 3: fik jeg da lige pisset træneren af. Nå, men tak
• 25:59
  Speaker 3: fordi I kiggede med, eller sådan noget. Og så gik
• 26:04
  Speaker 3: jeg ud til at bede efter, og han grinede bare.
• 26:06
  Speaker 3: Du skal ikke komme ind til mig, når jeg er allersures,
• 26:07
  Speaker 3: det ved du godt. Men min læring af det interview
• 26:10
  Speaker 3: var faktisk, at jeg kom til at bruge et ord,
• 26:13
  Speaker 3: der triggede ham. Det vil sige, at jeg egentlig ikke
• 26:16
  Speaker 3: ramte ham der, hvor han var. Han svarer på noget
• 26:19
  Speaker 3: helt andet, end det, jeg spørger ham, fordi jeg kommer
• 26:21
  Speaker 3: til at sige, hvorfor mister I hovedet her til sidst,
• 26:24
  Speaker 3: og han har lige fået en to-minutters udvisning fra Borg.
• 26:25
  Speaker 3: Det var så en detalje, ikke? Så jeg synes, det
• 26:29
  Speaker 3: er rigtig svært at lave det her interview, men det
• 26:31
  Speaker 3: er også noget af det sjoveste, fordi du lige på
• 26:33
  Speaker 3: et spidssekund skal finde ud af, okay, hvor starter jeg?
• 26:37
  Speaker 3: Hvor begynder jeg? Hvad skal jeg ikke sige lige nu?
• 26:40
  Speaker 3: Hvad skal jeg sige? Hvordan undgår jeg at klichere? Det
• 26:43
  Speaker 3: er også svært.
• 26:45
  Speaker 2: Og man har jo ikke været rigtig håndboldreporter, hvis ikke
• 26:48
  Speaker 2: Nikolaj Jakobsen havde været super. Det har du også prøvet, ja.
• 26:51
  Speaker 2: Jeg husker, ej, det skal det ikke handle om nu,
• 26:53
  Speaker 2: men det var til OL, og de havde endda lige
• 26:55
  Speaker 2: slået Slovenien. Men han var tosset. Ja, der fik jeg
• 26:58
  Speaker 2: også stillet et spørgsmål, som han syntes var træls. Men ja,
• 27:01
  Speaker 2: man skal pisse Nikolaj Jakobsen af en gang imellem. I
• 27:04
  Speaker 2: hvert fald prøve det en enkelt gang. Stine, er der
• 27:08
  Speaker 2: nogle perioder, du kan huske tilbage på i løbet af
• 27:10
  Speaker 2: din tid som sportsjournalist, hvor jobbet også har været udfordrende,
• 27:15
  Speaker 2: ud over selve jobsituationen. Fordi det er jo ikke et
• 27:18
  Speaker 2: 8-16 job. Det er jo et job, der byder på
• 27:23
  Speaker 2: skære arbejdstider, og du har til og med også flyttet
• 27:26
  Speaker 2: rundt omkring i Europa
• 27:28
  Speaker 3: undervejs. Ja, altså jeg har jo forsøgt i de 11 år,
• 27:32
  Speaker 3: vi har boet i udlandet stadig, at holde fast i
• 27:35
  Speaker 3: mig selv, og det jeg selv har brændt for, at
• 27:38
  Speaker 3: passe mit arbejde. Og jeg kan da huske, da vi
• 27:42
  Speaker 3: I 2016 flytter jeg fra Hamburg til Hanover. Insisterer jeg
• 27:47
  Speaker 3: på at blive ved med at være fuldtidsansat på TV2.
• 27:51
  Speaker 3: Det vil sige, at jeg ligger og har en 5-6
• 27:53
  Speaker 3: timers transport fra Hanover til Odense. Og det var jeg
• 28:00
  Speaker 3: ved at knække nakken på. Selv når jeg var færdig
• 28:03
  Speaker 3: i Holstebro til en håndboldkamp kl. 22.30 en eller anden
• 28:06
  Speaker 3: torsdag aften, så kørte jeg mod Hanover, ikke? Og så
• 28:10
  Speaker 3: var de næste to dage smadret med hovedpine, og jeg
• 28:13
  Speaker 3: ikke kunne overskue at se nogen mennesker. Og der blev
• 28:18
  Speaker 3: jeg for stedig. Altså, fordi jeg holdt fast i, at
• 28:23
  Speaker 3: det kunne jeg godt det her. Og der var ikke nogen,
• 28:26
  Speaker 3: der skulle komme og sige til mig, at det kunne
• 28:27
  Speaker 3: jeg ikke. Men det kunne jeg jo ikke. Altså, jeg
• 28:29
  Speaker 3: var tæt på at få stress. Så der har helt
• 28:33
  Speaker 3: sikkert været tidspunkter, hvor det, at vi har boet i udlandet,
• 28:38
  Speaker 3: og jeg har haft mit arbejde i Danmark, har presset
• 28:42
  Speaker 3: citronen for meget for mig. Men efter den oplevelse, og
• 28:47
  Speaker 3: da vi så rykker til Barcelona, og jeg siger min
• 28:49
  Speaker 3: fuldtidsstilling op, bliver freelance, så finder jeg en meget bedre balance,
• 28:53
  Speaker 4: og
• 28:54
  Speaker 3: har nogle gode snak med min chef omkring, hvordan vi
• 28:57
  Speaker 3: kan få det bedst ud af hinanden
• 28:59
  Speaker 2: Hvordan kommer du til den erkendelse, at nu presser jeg
• 29:03
  Speaker 2: mig selv for hårdt her? Altså, som du selv siger,
• 29:06
  Speaker 2: du var stædig. Ja. Nu skulle du fandme vise, det
• 29:08
  Speaker 2: kunne du godt.
• 29:09
  Speaker 3: Ja,
• 29:09
  Speaker 2: men jeg er skidt
• 29:09
  Speaker 3: i stedet. Så jeg tror, at jeg faktisk ikke er
• 29:13
  Speaker 3: rigtig god til at se sådan noget selv. Der skal
• 29:14
  Speaker 3: være nogen andre, der siger det til mig.
• 29:16
  Speaker 2: Var
• 29:16
  Speaker 3: der det? Ja, Kasper sagde det til mig. Og jeg
• 29:19
  Speaker 3: tror også, at min familie lige påvejede det. Om jeg
• 29:23
  Speaker 3: nu var sikker på det, jeg havde gang i lige nu,
• 29:25
  Speaker 3: var det rigtigt. Så i virkeligheden kommer det som en
• 29:28
  Speaker 3: kæmpe lettelse, da Kasper en dag siger til mig, at
• 29:31
  Speaker 3: Barcelona har lige ringet. hvad vil du sige, og han
• 29:33
  Speaker 3: når ikke at færdiggøre sætningen, så siger jeg, ja for helvede,
• 29:36
  Speaker 3: det skal han jo, altså, fordi så kunne jeg godt
• 29:39
  Speaker 3: regne ud, altså, så okay så er en beslutning så
• 29:43
  Speaker 3: nem nu skal jeg være freelance og jeg har altid
• 29:45
  Speaker 3: drømt om at bo i Spanien det har du også
• 29:47
  Speaker 3: det skal han jo
• 29:48
  Speaker 2: bare altså var der noget du skulle gøre op med
• 29:52
  Speaker 2: med dig selv i den proces fordi altså jeg har
• 29:55
  Speaker 2: en eller anden idé om at hvis man selv tænker
• 29:58
  Speaker 2: det her kan jeg godt klare, og der er ikke nogen,
• 30:00
  Speaker 2: der skal fortælle mig, at der er noget, jeg ikke
• 30:03
  Speaker 4: kan.
• 30:04
  Speaker 2: Var det så svært at skulle erkende, at der måske
• 30:09
  Speaker 2: er nogle andre, der har ret her? Måske skal jeg
• 30:11
  Speaker 2: lige prøve at gøre noget ved det her
• 30:14
  Speaker 3: Ja, ja. Jeg har altid lært, fra jeg var lille,
• 30:17
  Speaker 3: at jeg skulle tjene min egen penge, og jeg skulle
• 30:20
  Speaker 3: nok ikke fortinge det. Mine forældre har givet mig en
• 30:22
  Speaker 3: virkelig god opvækst, og nogle gode værdier, synes jeg, i
• 30:24
  Speaker 3: forhold til det her er. Det drive, jeg har, kan
• 30:27
  Speaker 3: jeg takke dem for. Så jeg har altid været stedig,
• 30:32
  Speaker 3: at hvis der var noget, jeg ville, så skulle jeg
• 30:34
  Speaker 3: nok klare det. Så jeg tror først, det var da
• 30:38
  Speaker 3: min krop begyndte fysisk at fortælle mig, at det her,
• 30:40
  Speaker 3: det kan du ikke, Stine. Altså, at jeg begyndte egentlig
• 30:44
  Speaker 3: at lytte til, hvad det var, Kasper sagde til mig,
• 30:47
  Speaker 3: og mine forældre sagde til mig, og mine veninder og
• 30:49
  Speaker 3: sådan noget. Men indtil da, der havde jeg skyggeklapper på.
• 30:56
  Speaker 2: Tænker du nogensinde over, at du har et job, som
• 31:00
  Speaker 2: 99% af alle sportsjournalister vil give en tog for at
• 31:04
  Speaker 2: have
• 31:04
  Speaker 3: Ja, det gør jeg. Det gør jeg næsten altid, når
• 31:08
  Speaker 3: jeg er på arbejde. Jeg er sindssygt privilegeret. Jeg ved godt,
• 31:19
  Speaker 3: at det er for mange et drømmejob, og det er
• 31:21
  Speaker 3: det jo også. Jeg får lov til at snakke med
• 31:24
  Speaker 3: alle mulige sjove, mærkelige, skæve sprudlende mennesker og atleter. Jeg
• 31:31
  Speaker 3: får lov til at rejse rigtig meget og se meget
• 31:36
  Speaker 3: af verden og stå i brandpunkter, når kæmpe store sportsopgivenheder
• 31:40
  Speaker 3: skal afgøres. Så det er jeg fuldstændig bevidst om. Men
• 31:46
  Speaker 3: jeg har også arbejdet mig til det. Og føler, at
• 31:49
  Speaker 3: jeg kan takke meget mig selv for det.
• 31:52
  Speaker 4: Og
• 31:52
  Speaker 3: så har jeg selvfølgelig haft nogle Nogle chefer og nogle kollegaer,
• 31:56
  Speaker 3: der har troet på mig. Så taknemmeligheden bruger jeg generelt
• 32:03
  Speaker 3: meget som et værktøj i mit liv.
• 32:05
  Speaker 2: Hvordan
• 32:06
  Speaker 3: Det gør bare livet sjovere. Og du kan altid perspektivere
• 32:11
  Speaker 3: til noget, der er, hvis du har et problem. Men
• 32:13
  Speaker 3: det kan du jo. Så har vi selvfølgelig også haft,
• 32:19
  Speaker 3: som så mange andre mennesker, dødsfald og og sådan noget
• 32:24
  Speaker 3: inde på livet i vores familie. Og du kan altid
• 32:28
  Speaker 3: perspektivere tilbage til, når du er træt en mandag morgen,
• 32:33
  Speaker 3: du står op, og du gider ikke tingene, og det
• 32:35
  Speaker 3: regner og sådan noget. Okay, hvor slemt er det her egentlig? Hvor? Jamen,
• 32:39
  Speaker 3: så smil tilbage. Så taknemmelighed, det synes jeg virkelig er
• 32:44
  Speaker 3: et kerneværktøj for mig i livet
• 32:46
  Speaker 2: Hvad hvis jeg så vender den 180 grader og spørger dig,
• 32:49
  Speaker 2: om du... Har gjort dig nogle overvejelser om, hvorvidt du
• 32:54
  Speaker 2: skal blive ved med at have det her job, eller
• 32:57
  Speaker 2: om du på sigt kunne se dig selv i sådan
• 32:59
  Speaker 2: et klassisk 8-16-tilværelse?
• 33:03
  Speaker 3: Det har jeg selvfølgelig også gjort mig overvejelser om. Og
• 33:06
  Speaker 3: det er jo klart, når man får børn eller et
• 33:08
  Speaker 3: barn i vores tilfælde, så kommer de tanker også. Og
• 33:13
  Speaker 3: nu er det første omgang, derfor vi er flyttet hjem,
• 33:16
  Speaker 3: for at få mindre logistik, eller nemmere logistik og mindre kørsel.
• 33:21
  Speaker 3: Men kommer der en dag, hvor jeg synes, at det
• 33:24
  Speaker 3: koster for meget på familiefronten, så skifter jeg job.
• 33:26
  Speaker 2: Virker du ret afklaret omkring det?
• 33:29
  Speaker 3: Ja, for igen, hvad er det vigtigste i livet? Det er,
• 33:33
  Speaker 3: at min dreng trives, og min familie trives, og er
• 33:36
  Speaker 3: sunde og raske. Jeg er sindssygt glad for mit arbejde,
• 33:40
  Speaker 3: men det er på ingen måde alt for mig.
• 33:44
  Speaker 2: Har du så stået i de situationer, nu snakkede vi
• 33:46
  Speaker 2: om jeres tid, da I var i Hanover
• 33:49
  Speaker 2: Har der været nogle tidspunkter undervejs i jeres udlandseventyr, hvor
• 33:53
  Speaker 2: du har overvejet, skal jeg så stadig det her
• 33:57
  Speaker 3: Ja, det har det også. Der har været tidspunkter, hvor
• 33:59
  Speaker 3: jeg har tænkt, skal jeg finde et job her, hvor
• 34:03
  Speaker 3: vi bor nu? Kunne jeg skrive lidt på afstand? Kunne
• 34:07
  Speaker 3: jeg gøre nogle andre ting, så jeg kunne være mere
• 34:13
  Speaker 3: til stede? i det eventyr, vi nu har haft i udlandet.
• 34:19
  Speaker 3: Men er oftest vendt tilbage til, jamen det kan jo
• 34:22
  Speaker 3: godt fungere det her, og mine chefer er med på,
• 34:26
  Speaker 3: når jeg siger, det går sgu ikke de næste par uger,
• 34:29
  Speaker 3: der kan jeg ikke arbejde. Fint, så har der aldrig
• 34:31
  Speaker 3: været noget brug.
• 34:32
  Speaker 2: Okay
• 34:33
  Speaker 3: Men da vi flytter til Barcelona, siger jo min fuldtidsstilling op,
• 34:36
  Speaker 3: og er med på, at hvis min chef siger, jeg
• 34:40
  Speaker 3: kan ikke bruge dig som freelance, så er det sådan,
• 34:42
  Speaker 3: det er
• 34:42
  Speaker 4: Ja.
• 34:43
  Speaker 3: Så der har været nogle bevidste valg og overvejelser undervejs,
• 34:49
  Speaker 3: og det tror jeg kun er synd, at man hele
• 34:51
  Speaker 3: tiden lige har sit liv op til revisionen
• 34:53
  Speaker 2: Det kan jeg mærke. Det føles lidt skræmmende for mig,
• 34:56
  Speaker 2: når du siger det der, at man har et job,
• 34:58
  Speaker 2: man er så glad for, og så skal man alligevel
• 35:01
  Speaker 2: være afklaret med, at hvis chefen siger, at det går
• 35:05
  Speaker 4: ikke
• 35:06
  Speaker 2: at du er i Barcelona. Var det svært? Eller var
• 35:11
  Speaker 2: du bare enormt afklaret med det? Nej,
• 35:12
  Speaker 3: jeg synes ikke, det var svært, fordi jeg er jo
• 35:15
  Speaker 3: privilegeret at have et job, jeg er sindssygt glad for,
• 35:16
  Speaker 3: men det er jo også bare et job
• 35:18
  Speaker 3: Jeg kan nogle gange godt lægge for meget i det
• 35:20
  Speaker 3: og tænke, jamen jeg har været der så mange år,
• 35:21
  Speaker 3: så det føles jo nærmest som en familie, men det
• 35:23
  Speaker 3: er jo bare et job. Jeg kan blive fyret i morgen.
• 35:27
  Speaker 3: Det er jo sådan konsekvensen er. Jeg har jo også
• 35:29
  Speaker 3: set kollegaer blive fyret, og har tænkt, wow, nå, okay,
• 35:33
  Speaker 3: det er bare et job. Det skal man lige huske
• 35:35
  Speaker 3: sig selv på. Så det synes jeg ikke igen, når
• 35:39
  Speaker 3: man kigger på, hvad det vigtigste er. Nu ville vi
• 35:42
  Speaker 3: rigtig gerne det eventyr der i Barcelona, så det var
• 35:45
  Speaker 3: så ligesom den beslutning, vi tog, og så måtte vi se,
• 35:47
  Speaker 3: hvad konsekvenserne var
• 35:55
  Speaker 2: En anden konsekvens, det var en du selv tog, det
• 36:00
  Speaker 2: var jo at sige nej til at dække kvindernes slutrunder
• 36:04
  Speaker 2: i december. Ja. I beslutningen, du træffede sidste år. Hvordan
• 36:09
  Speaker 2: er hele den landet hos dig? Fordi det er jo
• 36:12
  Speaker 2: også en arbejdsopgave, du har holdt meget kært i mange
• 36:17
  Speaker 2: år
• 36:18
  Speaker 3: Ja, helt sikkert. Jeg har jo rejst med de kvinder,
• 36:22
  Speaker 3: jeg har holdt
• 36:23
  Speaker 2: i 15
• 36:23
  Speaker 3: år, og set dem i opture og nedture, og det
• 36:28
  Speaker 3: har været sådan et hjertebarn for mig. Men da Carlos
• 36:32
  Speaker 3: fyldte to i 24. december, 24, og jeg sidder i udlandet,
• 36:37
  Speaker 3: og ikke er på halvmandsførselsdag, og der kunne jeg mærke,
• 36:40
  Speaker 3: det er forkert, det her. Så, det har slet ikke
• 36:46
  Speaker 3: været tvivl om, det er det rigtige. Der var lige,
• 36:51
  Speaker 3: du ved, de første studier, de lavede hjemmefra sidste år,
• 36:53
  Speaker 3: og jeg så og tænkte, åh, det kunne også være
• 36:54
  Speaker 3: fedt at være der, og den der vibe, det hele
• 36:56
  Speaker 3: går i gang, og sådan noget, men derfra så har
• 36:58
  Speaker 3: det været 100% rigtigt. Jeg elskede at være hjemme i december,
• 37:02
  Speaker 3: og at være der på en fødselsdag om morgenen. Ja,
• 37:06
  Speaker 3: så det var sådan, det skulle være
• 37:11
  Speaker 2: Så er der vist også noget med, at det ikke
• 37:13
  Speaker 2: kun er din søns fødselsdag? Ja
• 37:14
  Speaker 3: det er rigtigt. Det er også bare en
• 37:17
  Speaker 2: fødselsdag. Den er blevet syltet i mange år
• 37:19
  Speaker 3: i forvejen. Ja, det var en udmærket timing
• 37:25
  Speaker 2: Hvordan er det at skulle, vi har været lidt inde
• 37:28
  Speaker 2: på det, Stine, men at gå på kompromis med de
• 37:30
  Speaker 2: fede arbejdsopgaver, er det noget, der er blevet nemmere? Nu
• 37:35
  Speaker 2: har jeg også selv fået en lille derhjemme. Det der
• 37:37
  Speaker 2: med at egentlig være landet godt i selv, at det
• 37:43
  Speaker 2: er faktisk okay, der er noget vigtigere
• 37:44
  Speaker 3: derhjemme. Nej, det er da dødsvært. Altså, du har fuldstændig
• 37:49
  Speaker 3: ret i, at prioritering er super nemt, men jeg synes
• 37:52
  Speaker 3: da stadigvæk, det er svært, når jeg er siddet til en, f.eks.
• 37:55
  Speaker 3: Tour de France her i sommer, at de har det
• 37:59
  Speaker 3: godt derhjemme. Min søn er glad, han er glad for
• 38:01
  Speaker 3: sin børnehave, og Faren trives, og havde han ikke været det,
• 38:06
  Speaker 3: så ville jeg ikke kunne have taget afsted, hvis han
• 38:07
  Speaker 3: var ked af det. Men han var rigtig glad
• 38:09
  Speaker 3: Men derfor synes jeg stadigvæk, balancen i at føle, at
• 38:12
  Speaker 3: jeg som mor går glip af tre uger af hans liv,
• 38:14
  Speaker 3: altså den er svær i mit hjerte. Men det er
• 38:17
  Speaker 3: jo sådan, det er jo sådan livet er, og så
• 38:19
  Speaker 3: kommer jeg hjem, og så er vi rigtig meget fri.
• 38:22
  Speaker 3: Og altså, han bliver afleveret 9-30 i børnehaven de fleste dage,
• 38:27
  Speaker 3: og så er han forkalet og fyldt med kærlighed i
• 38:31
  Speaker 3: sin hverdag, så... Så det er jo balancegangen i at
• 38:36
  Speaker 3: have arbejde og være mor eller far. Det tænker jeg,
• 38:41
  Speaker 3: at de fleste kan genkende i. Hvor går den balance?
• 38:44
  Speaker 2: Så
• 38:45
  Speaker 3: alle trives, og man også selv sprudler i sit arbejde.
• 38:49
  Speaker 3: Det er svært
• 38:51
  Speaker 2: Og en anden ting, I også skal have kombineret, det
• 38:54
  Speaker 2: er jo så den her work-life balance. Når man så
• 38:56
  Speaker 2: tilmede er gift med en fyr, der har været professionel
• 39:01
  Speaker 2: håndboldspiller i så mange år, og har skulle rejse rundt
• 39:04
  Speaker 2: til alle mulige udebanekampe, og så hos og røg job
• 39:08
  Speaker 2: et sted, også lige fra Tyskland til Spanien. Ja
• 39:11
  Speaker 3: ja, præcis
• 39:13
  Speaker 2: Hvordan har dialogen mellem dig og Kasper været løbende omkring
• 39:17
  Speaker 2: at få det hele til at fungere? Har det også
• 39:19
  Speaker 2: været svært til tider for jer at skulle få enderne
• 39:23
  Speaker 2: til at mødes
• 39:26
  Speaker 3: Ja, altså jeg synes jo, jeg synes jo ikke, det
• 39:29
  Speaker 3: var svært, svært, da vi bare var to. Selvfølgelig var
• 39:33
  Speaker 3: der perioder, hvor vi savnede hinanden og ikke så hinanden,
• 39:35
  Speaker 3: men vi har altid haft stor respekt for hinandens drive.
• 39:39
  Speaker 3: Vi har altid godt vidst, okay, hans karriere er jo
• 39:42
  Speaker 3: et vist antal år, og jeg vil aldrig... begrænser ham
• 39:46
  Speaker 3: i de drømme, han nu havde, og vil aldrig sige
• 39:49
  Speaker 3: til ham, det der, det må du ikke, eller det der,
• 39:51
  Speaker 3: det synes jeg ikke er fedt. Jeg kunne godt have
• 39:53
  Speaker 3: en holdning til, hvis han sagde, vil du med til Polen? Altså,
• 39:59
  Speaker 3: er det det, jeg drømmer om at bo? Men jeg
• 40:03
  Speaker 3: har aldrig... Jeg har altid tænkt, det var super vigtigt,
• 40:07
  Speaker 3: at han udlevede sine drømme, og jeg gjorde, så man
• 40:10
  Speaker 3: ikke sad på et tidspunkt og bebrejdede hinanden det.
• 40:13
  Speaker 2: Man blev bedre.
• 40:14
  Speaker 3: Yes, altså... Så det har ikke været svært på nogen
• 40:18
  Speaker 3: måde faktisk. Det er klart, at da Carlos så kommer
• 40:21
  Speaker 3: ind i billedet, så bliver det jo et langt større
• 40:26
  Speaker 3: puslespil at få lagt for hele familien. Og det er
• 40:29
  Speaker 3: jo også derfor, vi endte med den konsekvens, det er
• 40:31
  Speaker 3: nu at flytte
• 40:32
  Speaker 2: hjem
• 40:32
  Speaker 3: At det blev for svært at bo ude.
• 40:36
  Speaker 2: Har det nogensinde været en udfordring, at Kaspers og dit
• 40:39
  Speaker 2: arbejde på en eller anden måde også klinger? Du dækker
• 40:43
  Speaker 2: jo i princippet det job, din mand har. Har det
• 40:47
  Speaker 2: været svært?
• 40:48
  Speaker 3: Jeg har jo aldrig interviewet ham. Jeg har aldrig på
• 40:51
  Speaker 3: den måde krydset klinger med ham fagligt. Du kender jo
• 40:57
  Speaker 3: sikkert historien om, at så dækkede jeg herlandsholdet, og så
• 40:59
  Speaker 3: kom han på, og så dækkede jeg det ikke mere,
• 41:01
  Speaker 3: og jeg har heller ikke gjort det siden. Altså på
• 41:05
  Speaker 3: Danmarks del, så har jeg så været afsted til de
• 41:07
  Speaker 3: andre hal og sådan noget, og puljer. Så på den
• 41:12
  Speaker 3: måde har det aldrig... Ja, hvad var det spørgsmålet egentlig?
• 41:17
  Speaker 3: Om det har været udfordrende at blive kreds
• 41:20
  Speaker 3: Nej, det synes jeg ikke. For mange år siden, da
• 41:24
  Speaker 3: jeg blev taget af TV2-stikningen, synes jeg, det var svært dengang.
• 41:30
  Speaker 3: Fordi det jo også var mit hjertebarn. Men jeg landede
• 41:35
  Speaker 3: ret hurtigt i, at det var faktisk endnu federe at
• 41:39
  Speaker 3: være kone og kæreste og se ham sprødele i det.
• 41:43
  Speaker 3: at have det på afstand på den måde. Og så
• 41:49
  Speaker 3: tror jeg egentlig, det har været en styrke, at vi
• 41:50
  Speaker 3: sådan har kunnet spare lidt med hinanden. Jeg har haft
• 41:57
  Speaker 3: en eller anden forståelse, når jeg har stået i nogle
• 41:59
  Speaker 3: interviews omkring, hvad det ligesom kræver at være atlet på
• 42:04
  Speaker 3: det niveau, hvad der er offringer også, hvad man skal
• 42:06
  Speaker 3: ligge i af hårdt arbejde. Og han... har måske engang
• 42:10
  Speaker 3: haft en forståelse for, når han har stået med journalist,
• 42:12
  Speaker 3: hvad det vil sige at arbejde som journalist, fordi vi
• 42:15
  Speaker 3: har kunnet spare med hinanden. Men der har også været rigtig,
• 42:18
  Speaker 3: rigtig mange ting, vi aldrig har talt om herhjemme, som
• 42:21
  Speaker 3: bare har været sådan en naturlig, stilsigende aftale om, de
• 42:25
  Speaker 3: her ting taler vi ikke om, fordi du skal have
• 42:27
  Speaker 3: lov til at passe dit, jeg skal have lov til
• 42:29
  Speaker 3: at passe mit, og der er nogle ting, som vi
• 42:32
  Speaker 3: ikke skal dele med hinanden, for at vi begge to
• 42:33
  Speaker 3: kan passe vores arbejde
• 42:34
  Speaker 2: Okay
• 42:35
  Speaker 3: Ja.
• 42:35
  Speaker 2: Det er noget, I har adresseret simpelthen, fordi jeg har
• 42:38
  Speaker 2: stillet skrevet ned som et spørgsmål, det er med, at
• 42:41
  Speaker 2: der må da engang imellem blive smidt nogle ting på
• 42:44
  Speaker 2: bordet hen over aftensmaden.
• 42:46
  Speaker 3: Det har der selvfølgelig også været, og vi har jo
• 42:47
  Speaker 3: også haft sommerkredse. kan man sige, som er i håndvalgmiljøet,
• 42:52
  Speaker 3: så selvfølgelig har jeg en imellemvis ting, som jeg ikke
• 42:56
  Speaker 3: har haft lyst til at bruge i mit arbejde, men
• 42:58
  Speaker 3: jeg vil sige, at mit privatliv har altid kommet før
• 42:59
  Speaker 3: mit arbejde
• 43:01
  Speaker 3: Så jeg vil aldrig nogensinde have lyst til at brænde
• 43:04
  Speaker 3: et venskab af, bare for at få en god historie.
• 43:08
  Speaker 3: Men der har helt sikkert været ting, vi har aftalt.
• 43:12
  Speaker 3: Det her taler vi ikke om. Det her fortæller jeg
• 43:14
  Speaker 3: dig aldrig om. Det her fortæller du aldrig mig om.
• 43:15
  Speaker 3: Det er fint. Det er sådan, det er.
• 43:19
  Speaker 2: Ja, det tror jeg, jeg ville have svært med. Har
• 43:21
  Speaker 2: det ikke været svært for jer?
• 43:21
  Speaker 3: Nej, slet ikke. Ikke når det har været fagligt. Altså,
• 43:25
  Speaker 3: vi kan jo sagtens dele, hvad der virkelig rører sig
• 43:28
  Speaker 3: i os. Men der er jo mange ting, som han
• 43:30
  Speaker 3: måske har hørt på sit hold om alle mulige ting,
• 43:33
  Speaker 3: som han aldrig ville komme hjem og sige til mig.
• 43:35
  Speaker 3: Og jeg har lyst til at sige, at 90 procent
• 43:37
  Speaker 3: af mit arbejde deler jeg aldrig med ham. Nej. Fordi
• 43:41
  Speaker 3: det er noget, jeg deler med mine kollegaer.
• 43:42
  Speaker 2: Ja.
• 43:43
  Speaker 3: Ja.
• 43:44
  Speaker 2: Hvad med sådan noget som, og nu opfinder jeg et
• 43:46
  Speaker 2: scenarie bare lige til, hvis lytterne sidder og tænker, ved
• 43:49
  Speaker 2: han noget? Hvis nu din kære husbond på et tidspunkt
• 43:54
  Speaker 2: var utilfreds med en træner, eller noget, og så kan
• 43:57
  Speaker 2: du risikere at stå ugen efter og intervjue den træner.
• 44:01
  Speaker 2: Har det nogensinde været noget, der på en eller anden
• 44:03
  Speaker 2: måde ligger latent?
• 44:04
  Speaker 3: Jamen det har jeg jo nærmest aldrig gjort.
• 44:06
  Speaker 2: Nej.
• 44:06
  Speaker 3: Fordi jeg har jo ikke dækket de hold, som han
• 44:11
  Speaker 3: har spillet på. Altså da han kom på landshold, dækkede
• 44:14
  Speaker 3: jeg ikke landshold. Når han spillede i BSH, så dækkede
• 44:18
  Speaker 3: jeg bare ikke BSH. I Sønderjysk, så dækkede jeg ikke Sønderjysk.
• 44:23
  Speaker 3: I udlandet har jeg jo ikke dækket den tyske bundesliga,
• 44:25
  Speaker 3: så nej, det har jeg jo faktisk aldrig på den
• 44:28
  Speaker 3: måde siddet ind over
• 44:31
  Speaker 2: Men så har de en kollega her måske. Jeg tror,
• 44:34
  Speaker 2: det jeg fisker efter, det er om de... Man kan
• 44:39
  Speaker 2: sidde med derhjemme fortroligt overfor sin partner. Om det kan
• 44:44
  Speaker 2: være svært ikke at bringe dem med ind på ens arbejdsplads.
• 44:48
  Speaker 3: Nej, for så er du ikke professionel jo. Altså, der
• 44:51
  Speaker 3: er du nødt til at passe dit arbejde at være professionel.
• 44:54
  Speaker 3: Og det er igen tilbage til, at det er at
• 44:57
  Speaker 3: have den der forståelse. Han ved godt, at jeg er professionel.
• 44:59
  Speaker 3: Det er mit arbejde. Jeg gør sådan og sådan og sådan.
• 45:02
  Speaker 3: Jeg ved godt, at han er en eliteudøver. Det er
• 45:05
  Speaker 3: hans arbejde. Han gør sådan og sådan og sådan. Og
• 45:07
  Speaker 3: det er den forståelse, vi har haft for hinanden og
• 45:10
  Speaker 3: respekt for hinanden. Fordi man jo heller ikke har lyst til,
• 45:12
  Speaker 3: at den anden ikke skal passe sit arbejde og være
• 45:14
  Speaker 3: dårlig til sit arbejde. Så det synes jeg faktisk ikke
• 45:17
  Speaker 3: har været svært
• 45:19
  Speaker 2: Nu fortalte du, at du aldrig havde interviewet ham. I
• 45:24
  Speaker 2: mødes jo også i en håndboldhal, og deler jo en
• 45:28
  Speaker 2: kæmpe fælles passion for sporten. hvordan er det at have den?
• 45:34
  Speaker 2: Det er jo ikke unaturligt at mødes på en arbejdsplads.
• 45:35
  Speaker 2: Det er jo heller ikke unaturligt at mødes i de ting,
• 45:39
  Speaker 2: man har til fælles. Men hvordan har det været altid
• 45:44
  Speaker 2: at have den ting, som en kæmpe del af Asbækkes
• 45:47
  Speaker 3: liv? Det har da været fedt forstået på den måde,
• 45:52
  Speaker 3: at vi kan se nuancerne i tingene sammen
• 45:57
  Speaker 4: og
• 45:57
  Speaker 3: tale om det sammen. Og jeg tror da også, at
• 45:59
  Speaker 3: han Hvis du spurgte ham, at han har brugt mig
• 46:04
  Speaker 3: meget nogle gange i nogle ting, og den anden vej rundt.
• 46:09
  Speaker 3: Men indimellem har det sgu også været for meget håndbold.
• 46:11
  Speaker 3: Jeg
• 46:12
  Speaker 2: havde også spurgt, er der også for meget håndbold i
• 46:14
  Speaker 2: jeres liv? Ja,
• 46:14
  Speaker 3: indimellem har det også været sådan, nu kan jeg simpelthen
• 46:17
  Speaker 3: ikke snakke håndbold mere. Jeg kan ikke snakke noget andet.
• 46:22
  Speaker 3: Så ja, det har været både godt og skidt, vil
• 46:26
  Speaker 3: jeg sige.
• 46:27
  Speaker 2: Du fortalte indenvendigvis, Stine, at I også kom hjem i
• 46:30
  Speaker 2: kølevandet på nogle ting, der har ramt jer privat, både
• 46:34
  Speaker 2: Kasper og os der selv. Du har mistet en veninde,
• 46:37
  Speaker 2: det har du også været ude og fortælle en lille
• 46:40
  Speaker 2: smule om, i hvert fald på dine sociale kanaler. Hvordan
• 46:47
  Speaker 2: er du... Ej, lad mig spørge på en anden måde.
• 46:51
  Speaker 2: Hvordan har den her proces været med at skulle bearbejde
• 46:55
  Speaker 2: både en stor sov hos din partner, der har mistet
• 46:58
  Speaker 2: sin far, og så har du også mistet en tæt veninde.
• 47:01
  Speaker 2: I har jo blevet ramt af nogle lidt hårde ting
• 47:03
  Speaker 2: på voldsvis kort tid.
• 47:06
  Speaker 3: Øh... Ja... Det har da været... Det har da været voldsomt,
• 47:13
  Speaker 3: synes jeg. Øhm... Virkelig en øjenåbner på livet. Øhm... Og
• 47:23
  Speaker 3: hvordan skal man lige sætte ord på det? Øhm... Det
• 47:28
  Speaker 3: har været meget pludseligt begge dele, så på den måde
• 47:31
  Speaker 3: har det også været en chok, vi har skulle bearbejde
• 47:37
  Speaker 3: og komme os over. Og det gælder ikke kun os,
• 47:41
  Speaker 3: det gælder først og fremmest min venindes familie, og selvfølgelig
• 47:47
  Speaker 3: også resten af Kaspers familie i forhold til hans far.
• 47:54
  Speaker 3: tilbage til det vi snakkede om før virkelig været en
• 47:56
  Speaker 3: læring i at sætte livet på spidsen og sådan okay
• 48:00
  Speaker 3: altså vi er her kun på låntid og øver mig
• 48:04
  Speaker 3: med at få det bedste ud af det jeg ved
• 48:06
  Speaker 3: godt det er en kliché at sige men det er
• 48:08
  Speaker 3: jo sandt og det var faktisk også meget af det
• 48:11
  Speaker 3: jeg talte med min nu afdøde veninde om det var
• 48:15
  Speaker 3: det her med at få det bedste ud af livet
• 48:18
  Speaker 3: så det lyder lidt syret måske men jeg ved nærmest
• 48:22
  Speaker 3: hvad hun ville svare mig når jeg nogle gange sidder
• 48:27
  Speaker 3: med sorgen
• 48:29
  Speaker 3: og virkelig savner hende, og savner vores samtaler og sådan noget,
• 48:33
  Speaker 3: så ved jeg, hvad hun vil sige nu. Stine, hvad
• 48:37
  Speaker 3: er nu taknemmeligt for det, du har? Og det er rigtigt.
• 48:40
  Speaker 3: Det er det med taknemmeligheden som værktøj, det lærte jeg
• 48:42
  Speaker 3: af hende, når livet har været allersværest. Og omvendt så
• 48:48
  Speaker 3: var Kaspers far en enorm humoristisk mand, og en enorm
• 48:51
  Speaker 3: kærlig mand, og omvendt Meget af det lever jo videre
• 48:55
  Speaker 3: i os, og den måde, vi også opdrager Karlo på.
• 49:01
  Speaker 3: Så livet er sgu barskt, hold nu op. Men du
• 49:08
  Speaker 3: kan jo heller ikke gå hele tiden og tænke på,
• 49:10
  Speaker 3: hvor barsk det er, fordi så bliver dine tanker for mørke.
• 49:15
  Speaker 3: Så det er den der balancegang, jeg synes, der er vildt.
• 49:21
  Speaker 3: har fået sat livet på spidsen de sidste par år,
• 49:23
  Speaker 3: og det har lavet mig rigtig meget om mine egne
• 49:25
  Speaker 3: tanker
• 49:27
  Speaker 2: Hvordan håndterer du sådan noget som
• 49:30
  Speaker 3: sov? Jeg hører rigtig meget musik og græder, og sådan... ventilere,
• 49:37
  Speaker 3: kan man sige, mine egne følelser, og bruge nogle veninder,
• 49:43
  Speaker 3: og give plads til det. Jeg tror, jeg er rigtig
• 49:45
  Speaker 3: god til at give plads til det, fordi jeg føler,
• 49:47
  Speaker 3: at det skal jeg, for ligesom at lette mit hjerte.
• 49:54
  Speaker 3: Og så er jeg jo også kommet tæt op på
• 49:57
  Speaker 3: nogle personer, jeg har brugt i de processer, som jeg
• 50:00
  Speaker 3: havde været inde. Og det er jeg også taknemmelig for. Øhm... Ja,
• 50:06
  Speaker 3: og så lige, jeg stopper meget mere op nu i livet,
• 50:10
  Speaker 3: lige og kigger på, hvor er jeg? Hvad har jeg oplevet?
• 50:15
  Speaker 3: Hvad er det, der rører sig i mig lige nu?
• 50:16
  Speaker 3: Hvad er vigtigt i mit liv lige nu? Hvad er
• 50:18
  Speaker 3: ikke vigtigt? Lige tjekke ind på, hvordan landet egentlig ligger
• 50:26
  Speaker 3: inde i mig selv. Det har været en stor læring
• 50:31
  Speaker 3: i det.
• 50:33
  Speaker 2: Det er jo et realitets-tjek, når man bliver ramt af
• 50:35
  Speaker 2: uventede ting, både godt og skidt. Nu, som du sagde,
• 50:40
  Speaker 2: det er jo så lidt over et år siden nu.
• 50:44
  Speaker 2: Er det stadig noget, der fylder meget
• 50:47
  Speaker 3: Ja, det er det. Det fylder rigtig meget, synes jeg.
• 50:52
  Speaker 3: Det kommer og går jo. Jeg ved sgu ikke. Jeg tror,
• 50:59
  Speaker 3: at når man bliver ældre, og nogen oplever det jo
• 51:01
  Speaker 3: også tidligt i livet, jeg tænker, at næsten alle, sikkert dem,
• 51:04
  Speaker 3: der lytter med, har oplevet en sorg på en eller
• 51:07
  Speaker 3: anden måde, og det er jo noget, man skal leve med.
• 51:11
  Speaker 3: Det er noget, der ikke forsvinder. Men det er jo
• 51:16
  Speaker 3: også noget, man kan lære af. Jeg kan huske, at
• 51:18
  Speaker 3: jeg havde en anden veninde, der sagde til mig, da
• 51:22
  Speaker 3: min barndomsveninde her gik bort, at sorgen vil lære dig noget.
• 51:27
  Speaker 3: På et tidspunkt kan du se ladet. Og det... Det
• 51:30
  Speaker 3: var meget fint. Ja, det var meget fint sagt, ikke?
• 51:34
  Speaker 3: Og det havde vi jo ret i. Så det fylder
• 51:39
  Speaker 3: da rigtig meget i mig. Men jeg... Jeg arbejder meget
• 51:44
  Speaker 3: med at få det vendt til taknemmelighed og til at
• 51:47
  Speaker 3: nyde det, vi har. Fordi dagen, altså, det kan slutte
• 51:50
  Speaker 3: lige pludselig
• 51:54
  Speaker 2: Det var fint, Stine. Ja, nu skal jeg lige finde
• 51:57
  Speaker 2: ud af, hvordan jeg lige danner en brug for den her.
• 52:02
  Speaker 2: Hvis vi bare her afslutningsvis prøver at spole lidt den
• 52:06
  Speaker 2: anden vej, så hvis jeg snakker med dig igen om
• 52:09
  Speaker 2: 10 år, tror du så stadig, at du er vært
• 52:14
  Speaker 2: og rapporter og laver det her? Eller tror du, at
• 52:18
  Speaker 2: livet tager nogle andre skøre, skæve drejninger, man ikke måske
• 52:22
  Speaker 2: nødvendigvis lige kan forudse det?
• 52:27
  Speaker 3: Det er virkelig et svært spørgsmål. Fordi livet er virkelig uforudsigeligt,
• 52:34
  Speaker 3: har jeg da lært. Om det handler om sorg, eller
• 52:36
  Speaker 3: om det handler om jobsituationen, eller hvis vi bare kigger
• 52:41
  Speaker 3: på de sidste 15 år med mig og Kasper, så
• 52:44
  Speaker 3: har der jo været konkurser og nedrykninger og nedskader og
• 52:48
  Speaker 3: salg til andre klubber. Det har bare kunne ændre sig
• 52:53
  Speaker 3: på et splitsekund, og det har jeg lært at være
• 52:56
  Speaker 4: i.
• 52:56
  Speaker 3: hvor jeg tror, at da jeg mødte Kasper, var jeg
• 52:59
  Speaker 3: et meget kontrolleret menneske. Og det var sådan mit værktøj
• 53:03
  Speaker 3: til at holde sammen på mig selv. Så har jeg
• 53:06
  Speaker 3: da lært i at være i kaos og få det
• 53:08
  Speaker 3: bedste ud af det. Så jeg vil nok hælde mere
• 53:12
  Speaker 3: til din sidste løsning og sige... Livet har bragt os
• 53:17
  Speaker 3: et andet sted hen, men jeg aner det ikke, altså
• 53:20
  Speaker 2: Måske
• 53:20
  Speaker 3: tilbage til Fredericia? Hvem ved, altså. Jeg aner ikke engang,
• 53:24
  Speaker 3: om vi bor her stadigvæk. Det håber jeg da, fordi
• 53:27
  Speaker 3: på den tid er Carlo jo... Ej, det er også
• 53:30
  Speaker 3: vildt at tænke på, hva'? Så ville han lige være
• 53:31
  Speaker 3: teenager og sådan noget, så
• 53:33
  Speaker 2: Kæft, hvor tiden flyver hyggeligt. Ja, det er det. Ja,
• 53:35
  Speaker 2: det kunne vi snakke lang tid om, sikkert. Det var
• 53:37
  Speaker 2: en kæmpe stor fornøjelse, Stine. Jeg er meget, meget glad for,
• 53:39
  Speaker 2: at du havde lyst til det her
• 53:40
  Speaker 3: Jamen, det var fedt at være med. Jeg vidste jo
• 53:43
  Speaker 3: ikke sådan rigtigt. Jeg vidste godt, at du havde nogle
• 53:44
  Speaker 3: overordnede temaer, men... Ja, nogle gange, når man først kommer
• 53:47
  Speaker 3: i gang, så tager de bare ud af forskellige stier
• 53:50
  Speaker 3: og sådan noget,
• 53:50
  Speaker 2: så
• 53:50
  Speaker 3: det har været sjovt.
• 53:53
  Speaker 2: Jeg håber, du synes, det har været okay også, selvom
• 53:54
  Speaker 2: jeg sidder den nede i et lidt skummert kælderrum.
• 53:58
  Speaker 3: Vi endte jo med, at vi sad ovenpå og var
• 54:00
  Speaker 3: begyndt med podcasten, og så væltede det ind med mennesker,
• 54:03
  Speaker 3: og så blev vi sendt ned i en kælder her,
• 54:04
  Speaker 3: hvor der var rum. Det virker sådan lidt som en... Altså,
• 54:08
  Speaker 3: der er lyskæder og hvileflasker og sådan noget. Det virker
• 54:10
  Speaker 3: sådan lidt som en form for date, altså, som folk
• 54:12
  Speaker 3: ikke rigtig må vide noget om
• 54:14
  Speaker 2: På den måde er jeg meget glad for, at podcastudstyret
• 54:16
  Speaker 2: er med. Så bliver det lidt mere formelt. Ja, præcis. Ej, Stine,
• 54:19
  Speaker 2: det har været en kæmpe stor fornøjelse. Tusind tak. Selv tak.
• 54:22
  Speaker 2: Og også tusind tak til jer, fordi I har lyttet med.