Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / Når sindet får ét sted at hvile
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Soul Drops. Et øjeblik til at stoppe op, opdag og lytte indad. Når scenet får et sted at vilde, kender du den form for uro, hvor det næsten føles som om der er for mange faner åbne inde i hovedet eller for mange stemmer der taler? En tanke om noget du skal huske, måske noget der skete i går eller en samtale du stadigvæk fortsætter indeni eller noget du bekymrer dig om skal ske. Og jo mere vi forsøger at få ro, desto mere opdager vi ofte, hvor meget der egentlig foregår. Og vi siger også nogle gange, at skal lige have tymt hovedet. Men hvordan gør man egentlig det? For man kan ikke be sit sind om at holde op med at tænke. Du kan bare prøve det. I samme øjeblik du tænker, nu må jeg ikke tænke, så er du allerede i gang med at tænke. Og måske er det netop derfor, mennesker gennem og hundreder har brugt både bøn, men også mantre i meditation. Et mantra er en lyd, et ord eller en kortsætning, som man igen og igen gentager. Det kan være en traditionel lyd som åme eller et heligt navn eller som jeg sagde en bøn eller andre ord, har betydning for dig. Mantraet forsøger ikke at tvinge tankerne væk. Det gør nemlig noget andet. Det giver sindet et sted at vile et holdepunkt. Så i stedet for at følge hver eneste tanke, dukker op, så vender du tilbage til dit mantra eller din bøn igen og igen. Og så opdager du måske, pludselig har siddet i to minutter og tænkt på jobbet. Og så vender du tilbage. Der kommer en bekymring tilbage. Du begynder at tænke på, hvor du skal hente tilbage til dit mantra eller din bøn. Og det bliver ikke en kamp. Men mere en stille bevægelse tilbage til det samme sted, til det du har besluttet dig for. Og netop derfor kan mantremeditation eller bøn være et hjælpsomt redskab, når vi har mental uro, for det oplever vi alle sammen. Uro næres oftest af, at vores opmærksomhed bliver trukket i mange forskellige retninger på en gang. Mantreet samler dem. Det minder lidt om at stå ved en trafikerede vej. Normalt hopper vi Mentalt ind i den ene bil efter den anden, tanke kommer vi køre med, og så kommer den næste. Og så sidder vi i den næste indre bil. Mantraet træner os i at blive stående ved vejkanten. Så bilerne må gerne komme, de må også gerne køre videre. Vi behøver ikke tage med. Efter noget tid kan man opleve, at scenet falder mere til ro. Og det ikke fordi tankerne forsvinder, men det fordi vi har besluttet os for ikke længere at følge dem. alle sammen. Og det er den store forskel. For måske er et roligt sind ikke et sind uden tanker. Måske er roers evne til ikke at blive revet med af hver eneste tanke, passerer. Så mandtræet eller bønnen kan blive mere stille og subtilt, og noget dit sind vender tilbage til, som om der er en krog, du kan hænge din opmærksomhed på. I starten Begynder... gentager du det måske tydeligt inde i dig selv. Og senere kan det næsten føles som om du lytter til det. Ligesom hvis du har hørt en sang, der hænger på dit sind. Nogle gange forsvinder vores mantra eller bøn, og så er der bare stille. Og det noget, jeg selv holder af ved mantra-meditation, fordi her forsøger vi ikke at bekæmpe det urolige sind. Vi giver det noget enkelt at vende hjem til. Så næste gang du mærker ændre uro eller tankemøller og får lyst til at løse det ved at tænke endnu mere, så kunne du prøve noget andet, nemlig at give slip. Måske sætte dig, måske lukke øjnene og tage fat i dit mantra eller en bøn eller en sætning, der giver mening for dig. Og stille og roligt væn tilbage til det, hver gang scenet løber afsted, for det gør det. Igen. Ikke for få tankerne til at forsvinde, men for at opdage, du ikke behøver at følge dem. For nogle gange har vores urolige sind ikke brug for flere tanker eller flere svar. Det har brug for et sted af vilde. God fornøjelse med det.