Latest / Sladderministeriet / Steffen & Kris fra "Robinson" (156)

Transcript

Steffen & Kris fra "Robinson" (156) · Sladderministeriet

• 0:00
  Speaker 2: Nå, skal vi? Ja, lad os gøre
• 0:01
  Speaker 3: det, mand.
• 0:02
  Speaker 2: Vi har jo et lille program, vi skal have. Ja,
• 0:05
  Speaker 2: det bliver crazy
• 0:05
  Speaker 2: Kønne jer. Du
• 0:08
  Speaker 3: lytter til Sladerministeriet. Se og hør os reality podcast. Din
• 0:15
  Speaker 3: vært er Benedikte Brix.
• 0:18
  Speaker 2: Velkommen til Sladerministeriet med Chris og Steffen fra Robinson-ekspeditionen.
• 0:23
  Speaker 4: Tak skal du
• 0:25
  Speaker 2: have. Og I er jo to af de seneste deltagere,
• 0:27
  Speaker 2: som har forladt programmet. Når det havsene kommer ud. Og
• 0:33
  Speaker 2: I har begge fået en på opleveren, kan man sige.
• 0:36
  Speaker 2: Og i den her udsendelse, der skal vi så høre,
• 0:37
  Speaker 2: hvordan det var at deltage i ekspeditionen. Og selvfølgelig om
• 0:40
  Speaker 2: alt det, vi ikke ser. Og så skal vi tale
• 0:43
  Speaker 2: om noget af det, der er kommet bag på jer
• 0:45
  Speaker 2: begge to. Blandt andet forholdene under optagelserne. Og til sidst,
• 0:49
  Speaker 2: så skal vi høre lidt om, hvordan man vender tilbage
• 0:50
  Speaker 2: til hverdagen, efter at have boet på en strand med
• 0:53
  Speaker 2: minimal føde. Men lad mig lige høre først, hvordan I
• 0:57
  Speaker 2: har det, når I sidder her i dag.
• 0:59
  Speaker 5: Jeg har det godt. Min ryg er ikke helt i
• 1:04
  Speaker 5: orden endnu, men 80-90 procent på plads. Det er måske
• 1:08
  Speaker 5: kun én gang om ugen nu, jeg har ondt i ryggen,
• 1:10
  Speaker 5: hvor før var det jo en stykke timer. Men at
• 1:13
  Speaker 5: komme tilbage, jeg har det rigtig fint. Jeg lever det liv,
• 1:18
  Speaker 5: som jeg plejer at gøre, og har det dejligt sammen
• 1:20
  Speaker 5: med min kone, min datter og mine venner.
• 1:23
  Speaker 2: Din kone, som jo er Vicky fra
• 1:25
  Speaker 5: Robinson 2022. Lige præcis. Så vi hygger os hver mand,
• 1:29
  Speaker 5: der kommer til Robinson. Men det er ikke så spændende mere,
• 1:32
  Speaker 5: som det har været. Men
• 1:34
  Speaker 2: det er der jo en god grund til.
• 1:35
  Speaker 5: Synes
• 1:36
  Speaker 2: du, det er blevet kedeligt
• 1:38
  Speaker 5: Nej, det er ikke blevet kedeligt. Jeg synes jo stadig,
• 1:42
  Speaker 5: det er spændende at se, fordi det er jo stadig
• 1:44
  Speaker 5: nogle spændende konkurrencer. Men der sker også bare nogle ting, hvor...
• 1:49
  Speaker 5: Der bliver sagt og gjort nogle ting, hvor jeg alligevel
• 1:50
  Speaker 5: sidder og krummer lidt tær, hvor jeg bare tænker, åh,
• 1:52
  Speaker 5: det er de små pinlige, der sidder og kigger på,
• 1:54
  Speaker 5: at folk har opført sig på den måde, når man
• 1:56
  Speaker 5: også kender lidt til dem. Men det er underholdning, så
• 2:01
  Speaker 5: det tager vi med.
• 2:03
  Speaker 2: Og hvordan er det for dig, Steffen? Fordi første gang,
• 2:06
  Speaker 2: jeg mødte dig, det var jo til forpremieren.
• 2:08
  Speaker 5: Ja
• 2:09
  Speaker 2: Og jeg går ligesom hen imod dig for at spørge,
• 2:11
  Speaker 2: om vi kan lave et interview, og så overhører jeg
• 2:13
  Speaker 2: jo dig sige til dem, du står sammen med, jeg
• 2:16
  Speaker 2: hader pressen. Kan du huske det
• 2:21
  Speaker 3: Ja, det kan jeg godt
• 2:23
  Speaker 2: Jeg tror ikke, du er den eneste, der
• 2:24
  Speaker 3: måske har hørt sådan en kommentar undervejs.
• 2:26
  Speaker 2: Hvad har ændret sig? For nu sidder du jo her
• 2:30
  Speaker 3: Først og fremmest kan jeg vende tilbage til, at jeg
• 2:31
  Speaker 3: har det også heldigvis mega dejligt. Og jeg synes stadigvæk,
• 2:34
  Speaker 3: det er superspændende. Mens vi optager det her, så er
• 2:37
  Speaker 3: jeg virkelig på manges læber lige nu. På godt og ondt.
• 2:41
  Speaker 3: Og ondt. Jeg ved ikke, det her medieshow, det siger
• 2:44
  Speaker 3: mig faktisk normalvis ikke særlig meget. Jeg synes ikke, det
• 2:47
  Speaker 3: er det fedeste at være i Spotlight, og især ikke
• 2:50
  Speaker 3: for Robinson-ekspeditionen, fordi jeg er hverken mere eller mindre værd,
• 2:52
  Speaker 3: fordi jeg har været med. Det, der har ændret sig
• 2:55
  Speaker 3: til nu, det er, at jeg tror, der er noget,
• 2:58
  Speaker 3: at herre fra Danmark har brug for, måske lige at
• 3:01
  Speaker 3: få indsigt i, som også er med til at give
• 3:05
  Speaker 3: en afklaring på, hvorfor der bliver truffet nogle valg, i
• 3:07
  Speaker 3: hvert fald fra min side, som der bliver gjort. Og
• 3:11
  Speaker 3: så synes jeg også kun, at det er færre, at
• 3:14
  Speaker 3: man lige får det fulde perspektiv af, hvad det vil
• 3:15
  Speaker 3: sige at være med i Robinson-ekspeditionen. Også på godt og
• 3:18
  Speaker 3: ondt
• 3:19
  Speaker 2: Og I to har jo ikke det tætteste forhold på...
• 3:23
  Speaker 2: På øen, var jeg ved at sige, i ekspeditionen. Men
• 3:27
  Speaker 2: i dag virker jeg jo til at være ret gode venner.
• 3:29
  Speaker 2: Jeg har da set, at jeg gik rammer.
• 3:31
  Speaker 5: Jeg vil sige, at gode venner er måske så meget sagt. Nå,
• 3:35
  Speaker 5: men altså venner, men det er ikke det. Det er
• 3:37
  Speaker 5: jo bare mere, altså jeg har det jo sådan lidt,
• 3:39
  Speaker 5: da vi var nede på ekspeditionen, der er der ingen
• 3:41
  Speaker 5: tvivl om, at jeg så jo også Steffen som en
• 3:43
  Speaker 5: stærk spiller. Og Steffen, han siger jo tingene ligesom jeg gør,
• 3:47
  Speaker 5: og nogle gange siger han også nogle ting, som jeg tænker,
• 3:49
  Speaker 5: det var virkelig også en mærkelig kommentar at komme ud
• 3:51
  Speaker 5: med der. Men når det så er sagt, så er
• 3:53
  Speaker 5: det trods alt sagt i plenum, og det er ikke noget,
• 3:56
  Speaker 5: der er sagt bag ryggen. Og når jeg så kommer hjem,
• 4:00
  Speaker 5: så har jeg jo ikke... Jeg har kendt Stiften i
• 4:02
  Speaker 5: 23 timer nede på Robinson. Jeg har intet at basere
• 4:05
  Speaker 5: min relationsmæssige danse til Stiften og gøre, om han er
• 4:10
  Speaker 5: en god fyr eller en dårlig fyr. Nu har jeg
• 4:11
  Speaker 5: jo set programmet og snakket med de andre deltagere, og
• 4:15
  Speaker 5: jeg ser jo egentlig bare den ægte vare, og det
• 4:18
  Speaker 5: kan man egentlig kun have respekt for. Og Steffen har
• 4:20
  Speaker 5: ikke generet mig personligt. Jeg vil sige, at noget af det,
• 4:22
  Speaker 5: der ramte mig allermest, det var, at han stod og
• 4:24
  Speaker 5: frydede sig over, at det regnede af helvede til, og
• 4:25
  Speaker 5: vi
• 4:26
  Speaker 4: fik ikke noget mad
• 4:26
  Speaker 5: Jeg synes virkelig, det var en neddrægtig kommentar, og der
• 4:29
  Speaker 5: var ingen tvivl om, altså prøv at høre, hvis jeg
• 4:31
  Speaker 5: får muligheden, så er han den første, jeg skal losse
• 4:32
  Speaker 5: til Danmark. Det er jeg helt sikker på. Men der
• 4:35
  Speaker 5: var ikke noget personligt omkring Steffen, fordi det her underholdningsprogram,
• 4:40
  Speaker 5: og så længe du opfører det ordentligt og siger din mening,
• 4:42
  Speaker 5: så er der ingen, der fortjener at ligge for had
• 4:45
  Speaker 5: for nogen som helst. Og jeg har egentlig stor respekt
• 4:48
  Speaker 5: for de ting, Steffen siger og gør, og jeg kan se,
• 4:50
  Speaker 5: at det er reelt. Så når du siger, at vi
• 4:54
  Speaker 5: er gode venner i dag, at vi har en god
• 4:55
  Speaker 5: relation i dag, der er ikke noget ondt blod for
• 4:58
  Speaker 5: vores side af det, i hvert fald ikke. min opfattelse,
• 5:01
  Speaker 5: og så er vi også bare meget forskellige personer, trods alt,
• 5:04
  Speaker 5: og det skal der også være plads til. Absolut. Det
• 5:06
  Speaker 5: er vi.
• 5:07
  Speaker 3: Chris og jeg er to vidt forskellige personer, men en ting,
• 5:09
  Speaker 3: vi i hvert fald har til fælles, det er, at
• 5:10
  Speaker 3: vi har lidt spids og albuer, vi siger, hvad vi tænker,
• 5:13
  Speaker 3: og det slår man sig nogle gange på, og det
• 5:14
  Speaker 3: var det, der skete dernede. Men når man sidder på bagkant,
• 5:16
  Speaker 3: som Chris siger, man må yderligere også have respekt for,
• 5:18
  Speaker 3: at man tør at være sig selv, og være den
• 5:19
  Speaker 3: ægte vare. Og jeg kan ikke sige andet end Chris,
• 5:22
  Speaker 3: han er virkelig sig selv, og det har jeg den
• 5:24
  Speaker 3: dybest respekt for. Så jeg tænker ikke, der på nogen
• 5:27
  Speaker 3: måde har været, eller er nogen stridsøkser nu i hvert
• 5:31
  Speaker 2: Hvad synes du om Chris nede på Malaysia
• 5:35
  Speaker 3: Jeg nåede ikke at danne mig den største holdning, som
• 5:37
  Speaker 3: du siger. Vi har været der 23 timer. Men jeg
• 5:39
  Speaker 3: øjner meget hurtigt, at Chris måske ikke synes, at jeg
• 5:42
  Speaker 3: er den fedeste person i verden. Det er sgu måske
• 5:44
  Speaker 3: ikke den bedste start på en ekspedition egentlig. Det lader
• 5:47
  Speaker 3: du ikke skulle på, Chris. Så det kunne det egentlig
• 5:48
  Speaker 3: godt være, når der skulle sendes 227, at Chris skulle derhen. Så, ja.
• 5:56
  Speaker 5: Er det ikke charmende? Men jeg vil så sige, i
• 5:58
  Speaker 5: forhold til... Jeg var jo faktisk rigtig ked af, at
• 6:00
  Speaker 5: jeg kom på Hold Nord til at starte med. Jeg
• 6:01
  Speaker 5: ville gerne over på Hold Syd, da jeg så, hvilke
• 6:03
  Speaker 5: personer der var derovre. Uden jeg kendte dem, så lignede
• 6:06
  Speaker 5: det også mere typer, jeg omgås med. Og det er jo...
• 6:10
  Speaker 5: Men jeg vil sige, at de beskeder, jeg har fået
• 6:11
  Speaker 5: på de offentlige medier og sociale medier, det er ret voldsomt. Altså,
• 6:14
  Speaker 5: de der typer. Der var bare, som jeg omtalte, der
• 6:17
  Speaker 5: er lidt for meget nakker-ed-typer over på Holden Nord. Steffen
• 6:20
  Speaker 5: render rundt og laver rejekost, og det er jo super blæret.
• 6:24
  Speaker 5: Og jeg vidste også, da de vandt fiskenettet, det skal
• 6:26
  Speaker 5: Steffen nok, han skal nok skaffe noget fisk med det fiskenet.
• 6:29
  Speaker 5: Vi har jo set utallige sæsoner, hvor folk har fået fiskenet.
• 6:32
  Speaker 5: De kan overhovedet ikke finde ud af at bruge det. Men,
• 6:34
  Speaker 5: hvor de andre, det var sådan lidt med, man kunne
• 6:36
  Speaker 5: se de her tatueringer og alt muligt af svært at
• 6:38
  Speaker 5: danne grundlag på det, men jeg tænkte, der vil jeg
• 6:40
  Speaker 5: egentlig gerne over med de typer. Og så da de
• 6:43
  Speaker 5: hurtigt kom ud i de der grupperinger, jeg nødvendigvis ikke
• 6:47
  Speaker 5: at tænke, nå okay, jeg vidste jo godt, det er mig,
• 6:50
  Speaker 5: jeg skal på hold nord, eller hold på hold syd
• 6:52
  Speaker 5: efter det her. Jeg gad bare ikke at høre på
• 6:55
  Speaker 5: deres forsvars tale omkring... ej, men du er jo sådan
• 6:58
  Speaker 5: en sød fyr, og det er jo ikke, fordi vi
• 6:59
  Speaker 5: ikke kan lide dig. Cut the crap, mand. Prøv at
• 7:02
  Speaker 5: høre her. Ja, når jeg skal beholde søde, så kan
• 7:04
  Speaker 5: I bare tage stille. Og så er vi lige gode
• 7:08
  Speaker 5: venner af den grund. Og det, hvor man ser mit
• 7:10
  Speaker 5: udbrud faktisk på tv, som er klippet lidt sjovt sammen,
• 7:13
  Speaker 5: det er, fordi de står og siger det der til Lise. Ja,
• 7:15
  Speaker 5: men vi kommer virkelig til at savne dig, og du
• 7:18
  Speaker 5: er også sød, og det er ikke, fordi... Og hvor
• 7:20
  Speaker 5: jeg sagde bare, ti nu stille. Sig det nu, som
• 7:22
  Speaker 5: det er. Hun er den svageste rent i konkurrencen, fysisk,
• 7:26
  Speaker 5: Og det er jo i virkeligheden derfor, man skiller sig
• 7:27
  Speaker 5: af med Lise, for hun er en fantastisk person. Og
• 7:30
  Speaker 5: det var egentlig det, jeg sagde med, at det kommer
• 7:32
  Speaker 5: til at fremstå, som om jeg står og giver dem
• 7:33
  Speaker 5: en verbal skide på, ud fra noget helt tredje. Så
• 7:35
  Speaker 5: var det egentlig bare for at svare Lise omkring, at...
• 7:38
  Speaker 2: Du vil bare gerne have folk er ærlige.
• 7:39
  Speaker 5: Ja, bare sige, at du skal afsted, fordi vi ser
• 7:41
  Speaker 5: dig som den svageste. Det havde jeg syntes, var måske
• 7:44
  Speaker 5: den helt rigtige udmelding at komme med. Og du kan
• 7:46
  Speaker 5: heller ikke savne nogen, du har kendt i 24 timer,
• 7:48
  Speaker 5: eller 23 timer. Det kan ikke lade sig gøre. Det
• 7:50
  Speaker 5: jeg kan i hvert fald ikke. Jeg har ikke mødt
• 7:51
  Speaker 5: nogen mennesker, så det var egentlig det, jeg postulerede. Men
• 7:55
  Speaker 5: jeg synes, det var meget sjovt. Det kørte jo fandme
• 7:57
  Speaker 5: halvanden to måneder, inden det startede, den der kommentar, der
• 7:59
  Speaker 5: står der, man kan skætte, man er lige ankommet, så
• 8:01
  Speaker 5: får de skide falder. Men så var det.
• 8:04
  Speaker 2: Hvilke forventninger havde I inde i turstedet? Hvad var det,
• 8:07
  Speaker 2: I skulle ud og opleve her? Ø-livet og dysterne?
• 8:10
  Speaker 3: Jeg havde forventet helt lavpraktisk, at jeg skulle deltage i
• 8:13
  Speaker 3: en ekspedition, hvor det var mig mod den malaysiske natur,
• 8:18
  Speaker 3: og en eller anden anden videre. hvor det handlede om
• 8:21
  Speaker 3: at skabe nogle alliancer, for til sidst så udkæmpe dem
• 8:23
  Speaker 3: og stå tilbage som den sidste. Det var min klare forventning,
• 8:28
  Speaker 3: og det synes jeg også var den salgstal, jeg havde fået,
• 8:31
  Speaker 3: at det var det, Robinson-ekspeditionen var, og det var det,
• 8:33
  Speaker 3: man skulle forberede sig på, og det aspekt, det ville
• 8:35
  Speaker 3: være hårdt. Så
• 8:37
  Speaker 5: jeg ved ikke... Ja, altså jeg kom for at vinde.
• 8:41
  Speaker 5: Uden tvivl. Og jeg er rigtig ked af, at jeg
• 8:44
  Speaker 5: ikke nåede til de individuelle konkurrencer, hvor det handler om
• 8:48
  Speaker 5: at skulle holde ud udholdenhed. Det er klart en af
• 8:51
  Speaker 5: mine styrker. Det synes jeg også, man kan se, hvor
• 8:53
  Speaker 5: vi bærer sandt sikke. Du var brølstærk. Og det vidste jeg,
• 8:57
  Speaker 5: at det var der, jeg ville komme. Jeg ville have
• 9:00
  Speaker 5: en fordel der. Jeg kan æde mig selv mere end
• 9:03
  Speaker 5: de fleste, men det nåede jeg ikke. Det er jeg
• 9:07
  Speaker 5: selvfølgelig ked af, men jeg kom for at vinde. Jeg synes,
• 9:09
  Speaker 5: jeg er god til mennesker, men det er klart, at
• 9:11
  Speaker 5: man skal jo også være god til mennesker. Da jeg
• 9:14
  Speaker 5: kom over på Holden Nord, så selvom du er god
• 9:16
  Speaker 5: til mennesker, når personlighederne er så forskellige, som de er,
• 9:19
  Speaker 5: Der var måske Josef, jeg var tættest på sådan menneskeligt.
• 9:23
  Speaker 5: Thomas er bare en glad dreng. Altså ham kan man
• 9:25
  Speaker 5: jo gerne holde
• 9:26
  Speaker 4: af
• 9:26
  Speaker 5: Stiften er spids, det vil sige, ham slår man så
• 9:28
  Speaker 5: også på. Jeg slår mig også på mig. Og så
• 9:31
  Speaker 5: er Viola også en, som godt slår sig på. Hun
• 9:33
  Speaker 5: siger også sin mening. Og til delhedsuna også. Emma, hun
• 9:39
  Speaker 5: er jo vanvittigt neutral. På alle leder og kanter. Jeg
• 9:42
  Speaker 5: fatter stadig ikke i dag, at de roser hende for,
• 9:45
  Speaker 5: at hun er så brølstærk. Jeg synes, hun er røvelinde
• 9:47
  Speaker 5: i alle konkurrencerne. Hun kan ikke svømme, hun kan ikke løbe.
• 9:50
  Speaker 5: Hvis der er nogen, der skal bære, så har hun
• 9:52
  Speaker 5: nogle overarm, der er større end de fleste mænd dernede.
• 9:54
  Speaker 5: Men ellers så kan jeg slet ikke se det overhovedet.
• 9:58
  Speaker 5: Hun var neutral, sad bare oppe i shelteret. De 24 timer,
• 10:01
  Speaker 5: jeg var der, der lavede hun heller ikke en skid.
• 10:05
  Speaker 5: Så det var bare... Det er sindssygt svært at komme
• 10:07
  Speaker 5: ind i sådan en gruppe, hvor det tog mig lige
• 10:10
  Speaker 5: nøjagtigt fem timer over på Holdt Søder. så havde jeg
• 10:13
  Speaker 5: dannet nogle vanvittigt sjove og gode relationer. Med
• 10:16
  Speaker 2: dit tattoo-crew?
• 10:17
  Speaker 5: Ja, og det er jo sindssygt mærkeligt, at man sidder
• 10:20
  Speaker 5: og kigger på sådan noget, men det er jo det eneste,
• 10:23
  Speaker 5: vi har at gå ud fra inden for 24 timer,
• 10:25
  Speaker 5: hvordan man ligesom kigger og... Jeg ville blive noget overrasket,
• 10:29
  Speaker 5: hvis Steffen tog t-shirten af, han bare var tuset herfra,
• 10:32
  Speaker 5: og så bare havde en Jannik-dragt på. Har du nogen tatoveringer,
• 10:36
  Speaker 2: Steffen? Nej
• 10:37
  Speaker 5: jeg har ingen. Der står brødre på græsk. Den bedste
• 10:42
  Speaker 5: ven er tatovering. Men ellers så, ja. Jeg kom for
• 10:46
  Speaker 5: at vinde, men fik en skade desværre.
• 10:54
  Speaker 2: Jeg ved jo, at det, I så dukkede op til,
• 10:56
  Speaker 2: var ikke det, I havde drømt om. Og efter lidt tid,
• 11:02
  Speaker 2: så er der jo nogle ting, der begynder at gå
• 11:03
  Speaker 2: jer på. Og jeg ved i hvert fald, at du fortalte, Steffen,
• 11:08
  Speaker 2: I oplever, at tilrettelæggerne på produktionen taler grimt til jer.
• 11:12
  Speaker 2: Hvad er det, de siger?
• 11:14
  Speaker 3: Jeg tror, det er sådan, at størstedelen er det i
• 11:17
  Speaker 3: hvert fald til at starte på. Det er måske bare
• 11:18
  Speaker 3: den her standard måde at kommunikere på, at det er
• 11:22
  Speaker 3: med at kigge ned på folk, og ikke at tage
• 11:24
  Speaker 3: en i øjenhøjde, og være lidt nedværdiggørende. Der kommer da også,
• 11:28
  Speaker 3: det oplever jeg i hvert fald, at der kommer nogle slagord,
• 11:31
  Speaker 3: som når en sætning skal starte, så nu skal I
• 11:33
  Speaker 3: lige holde jeres kæft, eller lukke nu lige røven. Og
• 11:37
  Speaker 3: jeg synes måske bare ikke, det er oser og gensidig respekt,
• 11:40
  Speaker 3: og det er sådan noget, det kan virkelig irritere mig.
• 11:42
  Speaker 3: Fordi i sidste ende, så skal der to til tango.
• 11:44
  Speaker 3: Vi er dernede, alle sammen, også til rettelæggerne i produktionen,
• 11:48
  Speaker 3: for at lave et fedt program. Men hvis der er nogen,
• 11:50
  Speaker 3: der ikke trives i det, så får vi jo ikke
• 11:52
  Speaker 3: et fedt program. Og jeg synes bare, man starter ud meget, meget,
• 11:54
  Speaker 3: meget hårdt. Og det havde jeg godt nok ikke regnet med,
• 11:57
  Speaker 3: det skal jeg være ærlig og påstå
• 12:02
  Speaker 2: Hvordan føles det at komme derud og mærke sådan, hov,
• 12:05
  Speaker 2: de sætter sgu da rimelig ned til mig. Jeg tror det.
• 12:08
  Speaker 3: Men man får jo bare sådan lidt en, åh, det
• 12:11
  Speaker 3: er kraftigt med nederne, eller hver eneste gang, man ved,
• 12:12
  Speaker 3: man skal have noget med tilrettelæggerne at gøre, så har
• 12:14
  Speaker 3: man allerede taget sådan lidt øvhatten på, for nu ved man,
• 12:16
  Speaker 3: nu får man sgu nogle verbale lapper, om man har
• 12:18
  Speaker 3: fortjent dem eller ej. Der er også, det skal siges,
• 12:21
  Speaker 3: der er også nogle af tilrettelæggerne og nogle af produktionsfolkene,
• 12:24
  Speaker 3: der er virkelig, virkelig søde og forstår det her med
• 12:26
  Speaker 3: at møde mennesker i øjenhøjde. Det er der virkelig. Men
• 12:29
  Speaker 3: der er også nogen, der måske lige har fået en instruks,
• 12:32
  Speaker 3: som er gået en smule galt i halsen, eller så
• 12:34
  Speaker 3: er det måske den måde, de er blevet instruet i
• 12:36
  Speaker 3: at være. Det skal jeg være svarsgyldig
• 12:39
  Speaker 2: Hvordan vil du tale til Chris
• 12:41
  Speaker 5: Mega næden. Jeg har fuldstændig samme oplevelse som Steffen. Det
• 12:48
  Speaker 5: her med, at der er nogle bestemte tidspunkter, hvor vi
• 12:50
  Speaker 5: skal holde vores kæft i det her program. Det er
• 12:53
  Speaker 5: der nogen, der er rigtig svært ved. Nogen, måske en enkelt,
• 12:57
  Speaker 5: der er rigtig svært ved at beholde sig ud. Og
• 13:00
  Speaker 5: det gør jo, at tilrettelæggerne i sig selv også bliver småirriterede,
• 13:03
  Speaker 5: fordi Der er nogle regler i forhold til, hvornår man
• 13:06
  Speaker 5: vil sige noget, og hvornår man ikke vil sige noget.
• 13:07
  Speaker 5: Men når man så lige pludselig bliver tyset af med
• 13:09
  Speaker 5: en pegefinger, lige op i ansigtet, uden man har sagt noget,
• 13:13
  Speaker 5: hvor jeg bare, altså, prøv at høre, jeg kunne være
• 13:15
  Speaker 5: hendes far, og sige bare, du skal ikke stå og
• 13:19
  Speaker 5: tyse af mig, og du skal jo heller ikke pege
• 13:21
  Speaker 5: af mig. Ja, men I skal ti stille en prøve,
• 13:23
  Speaker 5: jeg har ikke sagt noget. Jamen så er det en holdkammerat. Ja,
• 13:26
  Speaker 5: men prøv at høre her, så tager du bare kontakt
• 13:29
  Speaker 5: til dem, der siger noget. Og dem er der flere af,
• 13:32
  Speaker 5: og det er jo sådan hele tiden, Læg lige din
• 13:34
  Speaker 5: trøje ned i tasken. Er det mig, du taler sådan til?
• 13:38
  Speaker 5: I stedet for bare at sige, Chris, trøjen må du
• 13:42
  Speaker 5: ikke gå med i hånden. Vil du ikke lige prøve
• 13:43
  Speaker 5: at lægge den ned i tasken? Vi er jo i
• 13:44
  Speaker 5: forvejen sådan lidt i et presset miljø. Det forventer jeg,
• 13:48
  Speaker 5: at de mennesker, der arbejder med det, også sætter sig
• 13:50
  Speaker 5: lidt ind i. Når man ikke har fået mad i
• 13:51
  Speaker 5: ekstra antal dage, og nu vil jeg sige, mit savn
• 13:53
  Speaker 5: til familien, det var der som overhovedet ikke. Altså, det
• 13:55
  Speaker 5: har jeg besluttet mig for hjemmefra. Så den del ramte
• 13:57
  Speaker 5: ikke mig. Men jeg er også koblet sammen med nogle mennesker,
• 14:00
  Speaker 5: jeg aldrig nogensinde har mødt før. Så der er sådan...
• 14:03
  Speaker 5: Vi sover af helvede til. Det regner. Vi fryser. Og
• 14:08
  Speaker 5: så samtidig med det her med, at dem omkring en,
• 14:11
  Speaker 5: som måske skal passe lidt på en, egentlig ikke bare
• 14:13
  Speaker 5: kan have lidt overskud, fordi de sidder nede på et
• 14:15
  Speaker 5: hotel hver eneste aften og drikker fadbamser og spiser store buffet.
• 14:18
  Speaker 5: At de ikke har overskud til at sige, Chris, det
• 14:20
  Speaker 5: ser ikke så godt ud på kameraet. Du har din trøjehånd.
• 14:22
  Speaker 5: Vil du lige forsøge at lægge den ned i tasken? Jo,
• 14:24
  Speaker 5: det vil jeg faktisk gerne. Jeg tænker ikke, det er
• 14:26
  Speaker 5: så svært. Og det var der rigtig meget af. Men
• 14:29
  Speaker 5: jeg vil sige, at de her mennesker har jo gjort,
• 14:31
  Speaker 5: hvad de har fået besked på. Så jeg vil sige,
• 14:35
  Speaker 5: at det blev rigtig meget bedre senere hen i ekspeditionen.
• 14:39
  Speaker 5: Men det er Jacob Skovgaard, der står og praler af,
• 14:41
  Speaker 5: inden vi kom ud på øen.
• 14:44
  Speaker 2: Og han er
• 14:46
  Speaker 5: produktionchefen. Det er hans program. Det er ham, der introducerer
• 14:52
  Speaker 5: de ansatte. Og de gør præcis, hvad han har sagt.
• 14:54
  Speaker 5: Så hvis der er nogle problemer med dem, så skal
• 14:55
  Speaker 5: du bare komme til ham. Og vi var i øvrigt
• 14:58
  Speaker 5: bare en brik i deres produktion. Det var deres produktion,
• 15:02
  Speaker 5: og vi var egentlig bare en del af det. Vi
• 15:04
  Speaker 5: skulle bare gøre, at det blev sagt. Det var sådan attityden,
• 15:07
  Speaker 5: der blev sagt. Men det blev for meget, da vi
• 15:12
  Speaker 5: fik de her fire skader her på én konkurrence. Og
• 15:14
  Speaker 5: man kunne også se, at Hold Nord faldt om som
• 15:16
  Speaker 5: fluer derovre, og står i 51 graders varme. det er,
• 15:20
  Speaker 5: hvad det er, sådan rent det fysiske del af det,
• 15:22
  Speaker 5: der sagde vi bare, nu gider vi ikke mere. Så
• 15:24
  Speaker 5: kaldte vi altså ham ud til øen, som jeg også
• 15:26
  Speaker 5: har fortalt dig tidligere, hvor jeg siger til ham, jeg
• 15:28
  Speaker 5: kan så ikke finde mig i, at folk taler sådan
• 15:29
  Speaker 5: til mig. Overhovedet.
• 15:31
  Speaker 2: Og du
• 15:31
  Speaker 5: står og praller af det, der er, der har sagt det.
• 15:32
  Speaker 5: Så I konfronterer produktionen med, at I synes, der bliver
• 15:35
  Speaker 5: talt grimt? Ja, det gør vi. Og han står bare
• 15:39
  Speaker 5: og kigger ned i åen nærmest, og jamen, det er
• 15:42
  Speaker 5: hans ansvar. Så jeg siger, det er sjovt, fordi der
• 15:44
  Speaker 5: er altså to af de her produktionsfolk, der er de
• 15:46
  Speaker 5: mest fantastiske, respektfulde mennesker, som øvrigt også var dem, der
• 15:49
  Speaker 5: var bedst til at holde styr på hele pisset. De
• 15:52
  Speaker 5: snakker pænt og ordentligt, og har en gensidig respekt. Så
• 15:55
  Speaker 5: jeg siger, hvad så, har de så misforstået det? Når
• 15:57
  Speaker 5: de 15 andre ikke kan finde ud af det? Er
• 16:00
  Speaker 5: det så dem, der er galt på dem, eller hvad
• 16:01
  Speaker 5: har du informeret om? Jamen, det kunne han jo så
• 16:03
  Speaker 5: ikke svare på. Han er meget introvert. Men jeg vil
• 16:06
  Speaker 5: så sige, dagen efter, der skiftede hele attituden. For alle produktionsfolkene,
• 16:10
  Speaker 5: de har nok lige taget en snak.
• 16:12
  Speaker 2: Okay, så det gjorde rent faktisk en forskel. Nej, det
• 16:13
  Speaker 2: gjorde en
• 16:13
  Speaker 5: kæmpe forskel. Jeg vil sige, det gjorde en kæmpe forskel
• 16:16
  Speaker 5: efter den snak. Og så viser det sig jo også,
• 16:18
  Speaker 5: de er jo søde og rare mennesker, produktionsfolkene.
• 16:20
  Speaker 4: Og
• 16:20
  Speaker 5: bare lige tænk over, hvad har man nogle presse mennesker
• 16:23
  Speaker 5: at gøre? Det troede jeg egentlig, de vidste. Altså, i forvejen.
• 16:27
  Speaker 5: Så ja
• 16:28
  Speaker 2: Og jeg ved også, at du, Chris, har jo talt
• 16:30
  Speaker 2: med din bedre halv i Lomte.
• 16:31
  Speaker 5: Ja
• 16:32
  Speaker 2: Fordi Vicky har jo selv deltaget i 2022, og hun
• 16:36
  Speaker 2: kunne ikke genkende det her.
• 16:37
  Speaker 5: Lidt ikke. Overhovedet.
• 16:39
  Speaker 2: Hvad har ændret sig, tror I? Hvorfor oplever I, at
• 16:42
  Speaker 2: der bliver talt grimt? Jeg har ikke hørt nogen andre
• 16:44
  Speaker 2: sige det end jer.
• 16:45
  Speaker 5: Nej, jeg... Nu kan man så sige, at nu har
• 16:48
  Speaker 5: jeg været ret meget i medierne rent kvam i en
• 16:52
  Speaker 5: skade og alt muligt andet. Og det er jo klart,
• 16:54
  Speaker 5: at der kommer jo... Jeg vil sige, at hvis jeg
• 16:56
  Speaker 5: bare blev stemt ud, og alt var fryd og gamme,
• 16:59
  Speaker 5: så er det ikke vigtigt for mig at pointere, når
• 17:01
  Speaker 5: jeg kommer hjem. Men når jeg lægger her alle summen sammen,
• 17:04
  Speaker 5: alle de ting, jeg har oplevet dernede, så synes jeg
• 17:07
  Speaker 5: også bare, at det er vigtigt at have med omkring
• 17:09
  Speaker 5: det her med, at vi er jo mennesker, som deltager
• 17:13
  Speaker 5: i et underholdningsprogram. Ja, vi har selv valgt det. Der
• 17:16
  Speaker 5: er ingen, der skal undre os, at vi ikke får
• 17:17
  Speaker 5: mad af alt muligt. Det er jo som præmissen, for
• 17:19
  Speaker 5: ellers så kunne vi jo have blevet hjemme. Men jeg
• 17:21
  Speaker 5: forventer trods alt, at de mennesker omkring en passer på en,
• 17:24
  Speaker 5: og taler pænt og respektfuldt. Det gør jeg selv, og
• 17:26
  Speaker 5: det giver også til alle mine holdkammerater. Og hvis jeg
• 17:29
  Speaker 5: har pisset en af fra produktionen, må de sgu godt
• 17:31
  Speaker 5: sige til mig, Chris, prøv at tale ordentligt. Men det
• 17:35
  Speaker 5: var slet ikke den vej, det gik. Vi blev behandlet
• 17:38
  Speaker 5: som små kvæg, som bare blev dirkket rundt i managen.
• 17:42
  Speaker 5: Slagtekvæg
• 17:44
  Speaker 2: Ja
• 17:45
  Speaker 5: vi blev jo ikke rigtig slagtet, men det var jo
• 17:50
  Speaker 5: en lille ting, at vi så endelig... Et godt eksempel,
• 17:53
  Speaker 5: hvor man minusforståelser har. Vi får tændestol på dag 9,
• 17:57
  Speaker 5: og så... Det er heller ikke super nemt at tænde
• 18:00
  Speaker 5: ild med en tændestål, når alt er pissevot i forvejen.
• 18:03
  Speaker 5: Så det tog tid. Så siger produktionen til os, vi
• 18:06
  Speaker 5: er forladet øen nu. I kan ikke lave ild mere.
• 18:09
  Speaker 5: Så siger de, okay, men vi har ris derovre, der
• 18:11
  Speaker 5: skal koges. Prøv at have skidt på, om I ikke hører.
• 18:14
  Speaker 5: Vi laver bål. Jamen, så slukker vi det i morgen,
• 18:16
  Speaker 5: når vi kommer. For vi skal have det på tv.
• 18:18
  Speaker 5: Så siger de, så synes jeg, at du skal udskyde
• 18:20
  Speaker 5: din lille hotelseance. Og så bliver du herude to timer mere,
• 18:24
  Speaker 5: indtil vi har fået bål, fordi vi må da være
• 18:26
  Speaker 5: de vigtigste i den hensigning. Vi kan jo ikke sidde,
• 18:28
  Speaker 5: de smutter klokken fem, skal vi så sidde og vente
• 18:30
  Speaker 5: på dem til klokken syv om morgenen, otte om morgenen,
• 18:31
  Speaker 5: til solen står? Et døgn mere for at få mad?
• 18:34
  Speaker 5: Det viser jo også sådan en eller anden form for respektløshed,
• 18:38
  Speaker 5: at man har denne attitude. Vi fik så ild kort
• 18:41
  Speaker 5: tid efter, så der blev jo ikke noget problem. Men
• 18:42
  Speaker 5: det
• 18:43
  Speaker 4: er jo bare
• 18:43
  Speaker 5: sådan. Men det er helt den der, skal vi så
• 18:46
  Speaker 5: stresse nu med at få ild? Altså vi har jo
• 18:47
  Speaker 5: trods alt alligevel tre timer inden det bliver mørkt. Så, men...
• 18:51
  Speaker 5: Men jeg vil sige, efter deres supersøde mennesker, og
• 18:55
  Speaker 4: jeg tror
• 18:56
  Speaker 5: de er blevet instrueret i at være sådan militæragtigt, hvilket
• 19:00
  Speaker 5: jeg synes er sødt, for det behøver vi slet ikke.
• 19:02
  Speaker 5: Det er jo ikke en børnehave, de har sendt afsted,
• 19:04
  Speaker 5: selvom det godt kan virke sådan nogle gange.
• 19:11
  Speaker 2: Men jeg ved, Steffen, at du oplever en episode, hvor
• 19:14
  Speaker 2: du får at vide, at du har brugt en regel.
• 19:17
  Speaker 3: Ja.
• 19:18
  Speaker 2: Hvad er det, der sker der?
• 19:19
  Speaker 3: Det er jo min første konfrontation med Jacob Skovgaard, hvis
• 19:22
  Speaker 3: man kan. Nu siger Christi jo selv, at han er
• 19:24
  Speaker 3: voldsom introvert, og det betyder, at når han lige skal
• 19:28
  Speaker 3: have dialogen, så er han måske en lille smule sjov
• 19:30
  Speaker 3: at stå overfor. Han går i gang med at ryste
• 19:33
  Speaker 3: næsten med det samme, og bliver rødglødende, og røgen kommer
• 19:35
  Speaker 3: ud af ørene, men han kan faktisk ikke rigtig finde
• 19:37
  Speaker 3: ud af at formulere sig. vi har været i ø-rådet,
• 19:40
  Speaker 3: og Emma og Sara har været i duel, det har
• 19:42
  Speaker 3: været min benhårde plan, at få Emma ud, fordi som
• 19:45
  Speaker 3: Chris siger, på i hvert fald derværende tidspunkt, der synes
• 19:47
  Speaker 3: jeg ikke hun har bidraget, men har skidt, og er
• 19:49
  Speaker 3: mega nødvendig. Og Sara kunne jeg egentlig virkelig godt lide.
• 19:52
  Speaker 3: Og så er Sara kommet til mig i løbet af
• 19:54
  Speaker 3: dagen på øen, og så har hun sagt, vi har
• 19:57
  Speaker 3: en god relation, må du ikke bare være ærlig? Skal
• 20:00
  Speaker 3: jeg forberede mig på et eller andet? Kan vi stemme
• 20:01
  Speaker 3: på Thomas i stedet for mig? Og jeg siger det
• 20:03
  Speaker 3: til hende, og tænker egentlig ikke videre over det. Jeg siger,
• 20:06
  Speaker 3: at jeg ikke kan få mig selv til at lave
• 20:08
  Speaker 3: noget på Thomas, fordi Thomas er så elskværdig, som han er.
• 20:10
  Speaker 3: Jeg er altså bange for, at du bliver nødt til
• 20:12
  Speaker 3: at forberede dig på en duel. Og jeg siger det
• 20:14
  Speaker 3: bare flyvsk, ikke noget at tænke over, og siger det
• 20:16
  Speaker 3: jo egentlig bare i ren respekt, off-cam. For det er
• 20:18
  Speaker 3: jo der, hun kommer og spørger. Og så kommer vi
• 20:21
  Speaker 3: i råd, da de går i duel, og Sara hun
• 20:22
  Speaker 3: taber desværre, og Emma hun får lov at lave videre.
• 20:25
  Speaker 3: Hvilket jo er heldigt, at deres OL-delt får lov at
• 20:27
  Speaker 3: blive stående. og så kommer vi ud på stranden efterfølgende,
• 20:30
  Speaker 3: nu skal vi sejles lidt ned ad stranden, hvor vi
• 20:32
  Speaker 3: skal sove for natten, og så kommer Jacob Skovgaard kort efter,
• 20:34
  Speaker 3: og så siger han, stemme, jeg skal lige snakke med dig,
• 20:36
  Speaker 3: og jeg går, altså vi går to, tre meter til side,
• 20:40
  Speaker 3: fra resten af gruppen, og jeg får bare en, altså
• 20:43
  Speaker 3: en verbal øvertæver, så det basker, jeg har simpelthen ikke
• 20:45
  Speaker 3: fået det, på noget tidspunkt, i en af mit erhvervsliv,
• 20:47
  Speaker 3: jeg tror jeg skal tilbage til 12 år, da jeg
• 20:49
  Speaker 3: lavede hørværk, i det lokale område af min far, siden
• 20:52
  Speaker 3: jeg har fået sådan en øvertæver der, og der står
• 20:56
  Speaker 3: han og siger, nu skal du høre her, du har
• 20:57
  Speaker 3: brugt en regel, Og jeg ved godt, du er nogen gutter, det.
• 21:00
  Speaker 3: Men du har brugt en regel, og hvis du gør
• 21:01
  Speaker 3: det igen, så er du ud. Okay. Det er jeg
• 21:04
  Speaker 3: sgu da ked af at høre, Jacob. Hvad er det,
• 21:07
  Speaker 3: jeg har gjort præcist? For jeg står selv. Jeg er
• 21:09
  Speaker 3: helt spørgsmålstort. Jeg ved ikke, hvad jeg har gjort. Jeg
• 21:11
  Speaker 3: kan ikke sige til dig, hvad det er, du har gjort.
• 21:13
  Speaker 3: Men du skal ikke gøre det igen. Jacob, er det noget,
• 21:15
  Speaker 3: jeg har sagt til en tilrettelægger? Er det noget, jeg
• 21:17
  Speaker 3: har gjort ved en deltager? Hvad er det, jeg har gjort?
• 21:19
  Speaker 3: Jeg kan ikke sige til dig, hvad du har gjort.
• 21:20
  Speaker 3: Jeg kommer ikke til at sige det. Men hvis du
• 21:21
  Speaker 3: gør det igen, så ryger du. Hvordan
• 21:24
  Speaker 2: skal du vide, hvad det er, du ikke må gøre,
• 21:25
  Speaker 2: hvis du ikke må få at vide, hvad det er? Ja,
• 21:27
  Speaker 2: det aner jeg og
• 21:29
  Speaker 3: selve dialogen var jo over 5-6 minutter, jeg kan sgu
• 21:31
  Speaker 3: ikke huske, hvordan den 100% udfoldede sig, men jeg ved,
• 21:33
  Speaker 3: jeg får stillet spørgsmålstegn, så jeg siger, hvad hvis jeg
• 21:34
  Speaker 3: går ud og gør det igen, uvidst om, hvad det er,
• 21:36
  Speaker 3: jeg har gjort, altså er jeg så bare væk, eller hvad, nej,
• 21:39
  Speaker 3: men du skal ikke gøre det igen, hvad fanden skal
• 21:43
  Speaker 3: jeg gøre, og så hiver hun mig til side, for
• 21:44
  Speaker 3: at give mig, altså det var med hævet stemme, det
• 21:47
  Speaker 3: var med pegefingeren fremme, og hold nu op, altså du
• 21:51
  Speaker 3: kan da gå ud, og så kan du sige til mig,
• 21:52
  Speaker 3: ved du hvad, du skulle komme til at sige til Sarah,
• 21:54
  Speaker 3: at hun skulle forberede sig på en duel, Det må
• 21:56
  Speaker 3: du ikke. Det står mod reglerne. Du må ikke sige
• 21:57
  Speaker 3: til nogen, at de er på vej ud i øerøret.
• 21:59
  Speaker 3: Det skal du altså lige huske gerne igen. Så havde
• 22:01
  Speaker 3: jeg sagt, hold kæft, det er jeg fandme ked af.
• 22:02
  Speaker 3: Det har jeg slet ikke tænkt over. Det har været
• 22:03
  Speaker 3: en vending. Undskyld. Men i stedet for at så bare
• 22:06
  Speaker 3: stå og give mig en skidder for noget, han ikke
• 22:07
  Speaker 3: vil sige, hvad er, og så håbe på, at jeg
• 22:09
  Speaker 3: retter ind. Hvad fanden? Og jeg var, altså, det er ærgerligt,
• 22:15
  Speaker 3: du ikke er på øen der. Vi er ude på
• 22:19
  Speaker 3: det der fastland, eller hvad det er, og der er
• 22:20
  Speaker 3: ingen lys, ingenting. Jeg kan ikke lide, hvad jeg vil
• 22:22
  Speaker 3: love dig for. Vi kunne se hinanden. Jeg var så
• 22:25
  Speaker 3: rasende rød, at alle de andre, de havde natlampen på.
• 22:28
  Speaker 3: Hold kæft, hvor var jeg gal. Og jeg rendte, og
• 22:30
  Speaker 3: jeg slog ting, og jeg sparkede i siden af. Jeg
• 22:31
  Speaker 3: var rasende. Og Josef og nogle af de andre så sådan,
• 22:35
  Speaker 3: du skal ikke tænke over det. Ikke tænke over det.
• 22:37
  Speaker 3: Han har lige stået og næsten råbt af mig med
• 22:39
  Speaker 3: en pegefinger i ansigtet på mig. Og jeg vil ikke sige,
• 22:42
  Speaker 3: hvad fuck jeg har gjort. Selvfølgelig tænker jeg da over det,
• 22:44
  Speaker 3: selvfølgelig er det retten. Jeg havde lyst til, altså havde
• 22:46
  Speaker 3: det været hjemme i Danmark, han havde stillet fejlfingeren, der
• 22:48
  Speaker 3: havde han sagt, jeg er fandme bange for, at jeg
• 22:49
  Speaker 3: havde svunget en arm. Hold kæft.
• 22:51
  Speaker 2: Er det her før eller efter, at Chris han har sagt,
• 22:54
  Speaker 2: så vil jeg bare se, kan I tale det til
• 22:55
  Speaker 2: os
• 22:55
  Speaker 3: Det er inden, for det her må være omkring dag
• 22:57
  Speaker 3: 8 eller 9, og I har dialogen på dag
• 23:00
  Speaker 2: 12
• 23:00
  Speaker 3: Så det er inden.
• 23:02
  Speaker 2: Hvordan finder du ud af, hvad det så var for
• 23:04
  Speaker 2: en regel, du havde brugt
• 23:06
  Speaker 3: Det finder jeg først ud af, da jeg kom hjem
• 23:07
  Speaker 3: og tændte til Amtami Kalundborg med Sara og en masse
• 23:10
  Speaker 3: af de andre. hvor jeg har dialogen med Sarge, og
• 23:13
  Speaker 3: efter det røg jeg ud, så fik jeg den her
• 23:14
  Speaker 3: mega skide, og jeg kunne simpelthen ikke regne ud, hvad
• 23:15
  Speaker 3: det er. Og så sagde hun, jeg tror måske, jeg
• 23:18
  Speaker 3: ved det, jeg kom til at sige synk, at jeg
• 23:20
  Speaker 3: har fået at vide, at jeg skulle klargøre mig til
• 23:21
  Speaker 3: en duel, det var egentlig ikke noget, jeg havde tænkt over,
• 23:23
  Speaker 3: men jeg sagde det bare der. Og så slog det
• 23:26
  Speaker 3: jo op, så sagde jeg, nej, så har jeg jo
• 23:27
  Speaker 3: brugt den regel, det er rigtigt, det må jeg sgu
• 23:28
  Speaker 3: da nok egentlig
• 23:29
  Speaker 4: ikke.
• 23:30
  Speaker 3: Altså, det kunne han da bare have sagt, det var
• 23:32
  Speaker 3: bare sådan, du skulle komme til at sige det. Okay,
• 23:33
  Speaker 3: så har jeg jo bare bakket af og sagt, det
• 23:35
  Speaker 3: er fandme ked af, det gør jeg igen. Jeg skal
• 23:36
  Speaker 3: nok vælge min ord med omhue et eller andet. I
• 23:38
  Speaker 3: stedet for at få jer bare nogle verbale øretæver i, ja,
• 23:41
  Speaker 3: det ved jeg sgu ikke, syv minutter eller sådan noget,
• 23:44
  Speaker 3: inden jeg så får lov at ligge på en strand
• 23:51
  Speaker 2: Jeg har forholdt via plate her, I siger, med, at
• 23:55
  Speaker 2: der bliver talt grimt til jer, der bliver talt ned
• 23:56
  Speaker 2: til jer, og så om den her episode, hvor du
• 23:59
  Speaker 2: får at vide, at du har brugt en regel, men
• 24:00
  Speaker 2: du må ikke få at vide, hvad det er. Ja.
• 24:02
  Speaker 2: Og hvis du gør det igen, ryger du ud. Og
• 24:05
  Speaker 2: jeg har fået et svar fra producent Jacob Skovgaard Nielsen.
• 24:08
  Speaker 2: Og nu læser jeg lige op. Det er lidt langt.
• 24:11
  Speaker 2: Men her er svaret. Vi har produceret Robinson-ekspeditionen gennem mange år,
• 24:15
  Speaker 2: og det er afgørende for os, at der er en
• 24:17
  Speaker 2: respektfuld omgangstone mellem deltagere og produktion. Som en del af
• 24:22
  Speaker 2: deltagernes briefing gennemgås programmets regler og rammer, herunder situationer, hvor
• 24:26
  Speaker 2: produktionen kan være nødt til at gribe ind for at sikre,
• 24:28
  Speaker 2: at optagelserne kan gennemføres. I sådanne tilfælde kan det være
• 24:32
  Speaker 2: nødvendigt at bede deltagerne om at være stille eller følge
• 24:35
  Speaker 2: konkrete anvisninger, men vi afviser, at der bliver talt grimt
• 24:38
  Speaker 2: og nedladende til deltagerne. I forbindelse med denne sæson har
• 24:42
  Speaker 2: produktionen oplevet udfordringer i samarbejdet med enkelte deltagere. Alle deltagere
• 24:47
  Speaker 2: bliver grundigt briefet om programmets regler herunder, at relevant spil
• 24:52
  Speaker 2: og taktik skal foregå foran kameraerne. Vi kan ikke genkende
• 24:56
  Speaker 2: beskrivelsen af, at Steffen ikke skulle have fået oplyst, hvilken
• 24:59
  Speaker 2: regel der var tale om, ligesom vi afviser, at samtalen
• 25:02
  Speaker 2: indeholdt trusler. Ej,
• 25:05
  Speaker 5: han er frygtelig.
• 25:06
  Speaker 4: Det
• 25:06
  Speaker 5: er virkelig frygteligt, det svar, det der. Prøv at høre,
• 25:10
  Speaker 5: det er så løgnagtigt. Jeg kender ikke til Steffen og
• 25:13
  Speaker 5: hans samtale, for lige at slå det ud i pap.
• 25:18
  Speaker 5: Men det der, det er de steder løgn, fordi Jacob
• 25:20
  Speaker 5: Skovgaard aner jo ikke, hvad der bliver sagt til os
• 25:24
  Speaker 5: ude på øen, for det første. Så hvordan han kan
• 25:27
  Speaker 5: sige det der plader, det forstår jeg simpelthen ikke. Og
• 25:30
  Speaker 5: det er simpelthen så overflyvsk, og det er jo ikke
• 25:33
  Speaker 5: et svar på noget som helst. Og det er jo
• 25:35
  Speaker 5: i øvrigt alle de svar, som jeg har set fra
• 25:37
  Speaker 5: Jacob hidtil. Han postulerer jo også, at min ageren ude
• 25:42
  Speaker 5: på hotellet ikke indikerer, at jeg har ondt i ryggen.
• 25:45
  Speaker 5: Jacob Skovgaard har ikke set mig en eneste gang ude på,
• 25:48
  Speaker 5: nu er jeg rettet med mig selv, et hotel, nok
• 25:50
  Speaker 5: nærmere et vandrehjem. Og det er sådan nogle ting, han postulerer.
• 25:54
  Speaker 5: Han distillerer lyver. Og det er noget af det værste,
• 25:58
  Speaker 5: jeg ved ved voksne mennesker. Det er, når de sidder
• 26:01
  Speaker 5: og lyver. Hvis de bare siger, jeg ved, der har
• 26:03
  Speaker 5: været nogle episoder. Jeg ved, i bagklodskabens klare lys, skulle
• 26:06
  Speaker 5: Chris måske have været undersøgt bedre. Det beklager vi. Bum,
• 26:11
  Speaker 5: så har den været lagt ned. Prøv at høre, vi
• 26:12
  Speaker 5: er kommet hjem. Alt er godt. Chris, Christian og Steffen
• 26:14
  Speaker 5: lever videre fuldstændig bedst af velgående. Men når man bliver
• 26:17
  Speaker 5: ved med at postulere løgne, så har det bare sådan lidt.
• 26:22
  Speaker 5: Der er simpelthen noget galt med deres kultur. Og det,
• 26:27
  Speaker 5: han skriver der, der skriver han noget på nogle forudsætninger,
• 26:31
  Speaker 5: han slet ikke kender til. Jacob Skårgaard ser slet ikke
• 26:35
  Speaker 5: ud på øen overhovedet. Han er der til konkurrencen. Det
• 26:37
  Speaker 5: er det eneste tidspunkt, vi ser ham på. Han har
• 26:39
  Speaker 5: intet med vores ø-liv at gøre. Han aner ikke, hvad deltagereansvaret,
• 26:43
  Speaker 5: hvordan de taler eller noget som helst.
• 26:45
  Speaker 2: Vi må kunne forregne, at I i hvert fald har
• 26:46
  Speaker 2: talt med de andre, I har haft at gøre med
• 26:48
  Speaker 2: derude på produktionen.
• 26:48
  Speaker 5: Ja, det er også fair nok. Men jeg vil sige,
• 26:50
  Speaker 5: at jeg har haft samtalen med en digital ansvarlig, hvor
• 26:52
  Speaker 5: jeg sagde til ham direkte, prøv at høre, sådan der
• 26:56
  Speaker 5: taler du ikke til mig en eneste gang. Er det forstået?
• 27:01
  Speaker 5: Så siger han, du kan godt mærke på mig, at
• 27:03
  Speaker 5: jeg blev ret, ret sur. Og han var super cool.
• 27:06
  Speaker 5: Så siger han, jamen det er jeg ked af, det
• 27:08
  Speaker 5: var ikke fordi. Det er ikke noget med fordi. Du
• 27:10
  Speaker 5: skal tale ordentligt. Ikke kun til mig. Men til alle.
• 27:13
  Speaker 5: Men nu siger jeg det bare på min egen vej.
• 27:15
  Speaker 5: Det skal ikke igen. Så kom han til mig fem
• 27:17
  Speaker 5: minutter senere. Chris, det må du undskylde. Du må godt
• 27:22
  Speaker 5: sige det til produktionen, hvis det er det, du vil.
• 27:24
  Speaker 5: Men det var han rigtig ked af, at han er
• 27:28
  Speaker 5: kommet til at sige de her ting. Og for ham,
• 27:31
  Speaker 5: der kunne vi bare visse tavlen ren. Så siger jeg,
• 27:32
  Speaker 5: hvor er det hvad? Vi visker tavlen ren. Jeg har
• 27:33
  Speaker 5: ikke brug for at sladre til far. Super, super god
• 27:38
  Speaker 5: måde at håndtere det på. Så når Jacob Skårgaard siger
• 27:41
  Speaker 5: det der, så er det jo et tydeligt bevis på,
• 27:43
  Speaker 5: igen han lyver. Og jeg kan mærke, jeg bliver sådan helt,
• 27:47
  Speaker 5: altså jeg er næsten ved at kåre over, fordi jeg
• 27:49
  Speaker 5: tænker bare, sig nu bare sandheden. Selvfølgelig er det ikke
• 27:53
  Speaker 5: Jakob Skorgårds hensigt, at der skal tales dårligt til os.
• 27:57
  Speaker 5: Det er jo i virkeligheden det, han prøver at sige,
• 27:59
  Speaker 5: men får sagt noget værd og sluder i stedet for.
• 28:03
  Speaker 5: Han siger ikke til nogen af sine deltagere ansvarligt, tag
• 28:05
  Speaker 5: grimt til dem. Opfør som idioter. Selvfølgelig gør han ikke det.
• 28:09
  Speaker 5: Der har været nogle episoder, som at de sidder og
• 28:11
  Speaker 5: løber fra igen
• 28:13
  Speaker 3: Jeg synes, det er jammerligt at høre, at han frelægger
• 28:15
  Speaker 3: sig alle ansvaret for den samtale der. Så kan du
• 28:18
  Speaker 3: sige trusler og leg, men det er jo en trussel
• 28:20
  Speaker 3: at sige, hvis du gør det igen, så rører du hjem.
• 28:23
  Speaker 3: Og han har ikke sagt, hvad jeg har gjort. Jeg
• 28:24
  Speaker 3: finder først ud af det, da jeg kom hjem, og
• 28:25
  Speaker 3: jeg spørger ud adskillige gange, og også detaljeret, er det
• 28:29
  Speaker 3: en trættelæg, jeg har sagt til, er det noget, jeg
• 28:30
  Speaker 3: har gjort med en deltager? Og han vil simpelthen ikke
• 28:32
  Speaker 3: sige det. Men du skal ikke gøre det igen. Og
• 28:34
  Speaker 3: du bliver ikke holdt til ansvar. Og det er jo
• 28:35
  Speaker 3: også derfor, at jeg forstår godt, at du bliver mega irriteret.
• 28:38
  Speaker 3: Fordi Jacob Skovko kan jo gå ud gang på gang
• 28:40
  Speaker 3: og give et politikersvar. Og det er sgu ikke ham,
• 28:42
  Speaker 3: folk rynker næsen over. Det er os, der får alle
• 28:44
  Speaker 3: testene i kommentarsporet og siger, at du er forvattet. Og
• 28:48
  Speaker 3: jeg synes, det er ærgerligt. Jeg synes, det er virkelig ærgerligt.
• 28:50
  Speaker 3: At bare fordi man har et stort brand i numsen,
• 28:53
  Speaker 3: så kan man sige, hvad man vil og benægte, hvad
• 28:54
  Speaker 3: man vil. Og så er der sgu ikke nogen, der
• 28:55
  Speaker 3: stiller spørgsmålstegn. Jeg synes, det er mega ærgerligt.
• 29:04
  Speaker 2: For at lige gribe den, Steffen, så bliver jeg jo
• 29:06
  Speaker 2: også nødt til at tænke lidt som læserne og seerne gør.
• 29:09
  Speaker 2: I er med i Robinson-ekspeditionen. Som Jacob Kjellberg siger, det
• 29:14
  Speaker 2: skal sgu være hårdt. Er I bare lidt nogle brokhoveder,
• 29:18
  Speaker 2: der synes, det var lidt sværere, end I havde håbet?
• 29:20
  Speaker 5: Nej, nej, overhovedet ikke. Altså prøv at høre, at det
• 29:23
  Speaker 5: skal være hårdt og alt muligt andet, det har jeg
• 29:27
  Speaker 5: overhovedet ikke nogen problemer med. Det er jo egentlig derfor,
• 29:28
  Speaker 5: vi er der. Hvis det ikke var
• 29:29
  Speaker 2: hårdt, så kan
• 29:29
  Speaker 5: jeg slet ikke være med. Så det må gerne være
• 29:31
  Speaker 2: hårdt dyster, men man må ikke tale grimt? Nej, prøv
• 29:33
  Speaker 5: at høre. Hvis der skal tales grimt til mig, så
• 29:36
  Speaker 5: skal det være med mine holdkammerater, hvor jeg har en konfrontation.
• 29:39
  Speaker 5: Det er jo ikke de ydre omstændigheder, som egentlig skal
• 29:42
  Speaker 5: være neutrale, der skal skabe en dårlig stemning. Altså, den
• 29:45
  Speaker 5: kan vi godt klare selv. Det er altså slet ikke
• 29:48
  Speaker 5: noget problem. Så det her med pylorer, prøv at høre,
• 29:53
  Speaker 5: hvis de gik ud og sagde, ja, det har jeg sagt. Ja,
• 29:57
  Speaker 5: vi har ikke undersøgt Chris. Ja, vi synes, det var
• 29:59
  Speaker 5: noget bullshit. Han behøver bare have mig hjem. Al respekt
• 30:03
  Speaker 5: for det. Så kunne jeg jo være enig eller ikke enig.
• 30:05
  Speaker 5: Men det der, de siger og skriver, det er jo fordi,
• 30:08
  Speaker 5: de lyver. De står jo ikke engang ved det, at
• 30:10
  Speaker 5: det skal være hårdt. Så, hvis det er åbenbart
• 30:12
  Speaker 2: sådan
• 30:12
  Speaker 5: at man skal agere.
• 30:14
  Speaker 2: I har ikke brug for, at de siger undskyld. I
• 30:16
  Speaker 2: kan jo bare godt, at de stod ved, at de
• 30:17
  Speaker 2: havde gjort det. Bare stå ved
• 30:18
  Speaker 5: det. Vi andre skal jo stå ved det, vi siger
• 30:21
  Speaker 5: og gør. Vi skal også, med alt det, der følger med...
• 30:26
  Speaker 5: Jeg bekymrer mig ikke to millisekunder om, hvad herre og
• 30:28
  Speaker 5: fru Hagebøf, de synes af mig i medierne overhovedet. Jeg
• 30:31
  Speaker 5: læser ikke noget af det, og jeg griner for, at det,
• 30:34
  Speaker 5: jeg kommer til at læse ved en fejl, det griner
• 30:37
  Speaker 5: jeg af. Så det generer mig ikke. Og det følger med.
• 30:39
  Speaker 5: Det skal man vide, når man er med i Robinson.
• 30:40
  Speaker 5: Du er på tv, der bliver nogen, der danner sig
• 30:42
  Speaker 5: et indtryk af dig. Jeg piver ikke over det. Men
• 30:44
  Speaker 5: jeg synes ikke, at selve produktionen skal smide branden på
• 30:46
  Speaker 5: det her bål her. Fordi det lever ganske fint uden.
• 30:50
  Speaker 5: Og de går meget op i, at de passer på os. Ej,
• 30:52
  Speaker 5: det gør I ikke på nogen som helst måde. Så nej,
• 30:56
  Speaker 3: jeg synes overhovedet ikke, vi er pillede. Det er den
• 30:58
  Speaker 3: værste løgn, det der med at sige, at de passer
• 30:59
  Speaker 3: på os. Og de har jo sagt det mange gange.
• 31:01
  Speaker 3: De sagde, de ville gøre det på ekspeditionen. De sagde,
• 31:02
  Speaker 3: de ville gøre det på bagkant, hvis mediestormen den tog
• 31:05
  Speaker 3: over de her ting. Det er den værste omgang humbug. Altså,
• 31:09
  Speaker 3: det er det virkelig. Jeg synes virkelig, det er ærgerligt,
• 31:14
  Speaker 3: at man som voksne mennesker ikke bare kan gå ud
• 31:16
  Speaker 3: og sige, jeg kom sgu til at gøre det her,
• 31:18
  Speaker 3: eller jeg gjorde det her, jeg tager ansvar for det.
• 31:20
  Speaker 3: Det er jeg sgu ked af. Og jeg har ikke
• 31:22
  Speaker 3: brug for en undskyldning. Jeg har bare brug for, at
• 31:23
  Speaker 3: der er nogle af de voksne mennesker, der står inde
• 31:25
  Speaker 3: bag den her produktion, som tør at tage ansvaret for det,
• 31:27
  Speaker 3: de har sat i verden. Men det skal man åbenbart
• 31:30
  Speaker 3: lede længe efter.
• 31:31
  Speaker 5: Jeg
• 31:31
  Speaker 3: vil så også
• 31:32
  Speaker 5: sige, at jeg havde jo en snak med Jacob og
• 31:34
  Speaker 5: Ole til debriefing, inden de sendte mig afsted til Danmark.
• 31:38
  Speaker 5: Og så siger han til mig over, at er der noget,
• 31:40
  Speaker 5: du har på hjertet, som vi lige skal snakke om?
• 31:42
  Speaker 2: Og hvem er det, Ole er
• 31:43
  Speaker 5: Det er Jacobs højrehånd. Men det er i hvert fald
• 31:47
  Speaker 5: hans højrehånd i produktionen. Og så sidder jeg og tænker,
• 31:51
  Speaker 5: der er ikke noget, jeg bekymrer mig for. Og så
• 31:53
  Speaker 5: siger jeg, jeg har en ting, jeg har tænkt over.
• 31:56
  Speaker 5: Du sender mig ind foran Jacob for knap en million seere,
• 31:59
  Speaker 5: og skal stå og sige, at jeg skal udgå, fordi
• 32:03
  Speaker 5: jeg har ondt
• 32:05
  Speaker 4: i
• 32:05
  Speaker 5: ryggen. Kjeldberg står og siger, at jeg er blevet godkendt
• 32:07
  Speaker 5: af nogle læger, hvilket jeg aldrig er blevet undersøgt. Så
• 32:11
  Speaker 5: det passer overhovedet ikke. Men det er jo ikke Kjeldbergs skyld,
• 32:13
  Speaker 5: for han får det bare ved i sin øresnegn, at
• 32:14
  Speaker 5: det skal han lige gå til mig. Det lever jeg med.
• 32:17
  Speaker 5: Jeg siger til ham, hvis du klipper mine svar ud
• 32:19
  Speaker 5: til Jacob Kjellberg, så skal jeg nok få de der
• 32:22
  Speaker 5: svar frem af mig selv via pressen. For jeg kan
• 32:26
  Speaker 5: godt håndtere, hvad folk måtte synes, om jeg er en kvitter,
• 32:29
  Speaker 5: eller jeg er en tøsedreng, eller alt, hvad der nu
• 32:32
  Speaker 5: måtte komme, så længe jeg bare kommer til ordet. Og
• 32:35
  Speaker 5: jeg siger til Jacob Kjellberg ordet, jamen, det der med,
• 32:39
  Speaker 5: at jeg er blevet godkendt til at fortsætte, det kan
• 32:41
  Speaker 5: jeg ikke forstå, for jeg er ikke engang blevet undersøgt.
• 32:43
  Speaker 5: Så hvordan kan de godkende det? Der er en, der
• 32:45
  Speaker 5: vil have trykket mig på ryggen. en assistent til Dr. Jen,
• 32:49
  Speaker 5: som siger, at jeg har en næve siddende klemme, hvor
• 32:51
  Speaker 5: jeg har følelsesforstyrrelse i venstre ben. Dr. Jen siger bare,
• 32:54
  Speaker 5: at jeg skal have dobbelt op på dosismedicin, og så
• 32:55
  Speaker 5: er det alt spart og ud af igen. Det klipper
• 32:57
  Speaker 5: de ud. Og han sagde til mig i den samtale,
• 33:01
  Speaker 5: at det kunne vi aldrig finde på at klippe ud.
• 33:03
  Speaker 5: Vi er ikke interesserede i, at du skal fremstilles dårligt. Nej, okay.
• 33:07
  Speaker 5: Så er alt det fint. Og det er det sådan
• 33:09
  Speaker 5: set alligevel. Så jeg var meget spændt på det der afsnit,
• 33:11
  Speaker 5: da jeg sagde, at der manglede sgu da noget. Det
• 33:13
  Speaker 5: havde de så klippet ud, ikke? Ja
• 33:16
  Speaker 2: for vi ser jo ikke, at du bliver... Altså, hvor
• 33:19
  Speaker 2: godt du bliver undersøgt, hvis man kan sige det sådan. Nej,
• 33:21
  Speaker 2: jeg selv
• 33:21
  Speaker 5: vil undersøge det. Hvor godt det er, at jeg slet
• 33:22
  Speaker 5: ikke bliver undersøgt. Vi sidder på en lille plastikstol under træerne,
• 33:25
  Speaker 5: og så kommer de her og tager puls og måler blodtryk,
• 33:28
  Speaker 5: og så kommer de hen og trykker dig på ryggen,
• 33:30
  Speaker 5: og så siger de, at jeg har følelsesforstyrrelse i venstre ben,
• 33:32
  Speaker 5: at jeg er vandvittig smertet. Altså, jeg var sådan helt...
• 33:36
  Speaker 5: Jeg kunne hverken sove eller være vågen. Og der er
• 33:39
  Speaker 5: det at have sagt til dem, at jeg er ude. Jamen,
• 33:42
  Speaker 5: du kan sagtens fortsætte. Sige hvem? Dr. Jane. så må
• 33:46
  Speaker 5: jeg ikke undersøge mig. Og alt det der, kan jeg
• 33:51
  Speaker 5: sagtens leve med. Jeg er pisse ked af, at jeg
• 33:53
  Speaker 5: måtte udgå på grund af det, for jeg havde faktisk
• 33:55
  Speaker 5: masser af krudt i tanken stadigvæk. Som man også kan se,
• 33:59
  Speaker 5: så havde jeg i hvert fald taget en god madpakke
• 34:01
  Speaker 5: med derned, så jeg var godt i stand, så der
• 34:04
  Speaker 5: var masser at tage af. Så jeg var jo selvfølgelig
• 34:07
  Speaker 5: ked af det samme tid, at man måtte udgå. Men
• 34:11
  Speaker 5: igen står han jo, lyver mig direkte op i ansigtet,
• 34:13
  Speaker 5: og siger, det kunne vi aldrig finde på at klippe væk.
• 34:15
  Speaker 5: Og
• 34:16
  Speaker 2: da du så kommer hjem, så finder du ud af,
• 34:18
  Speaker 2: at du nok ikke kunne være fortsat, selvom medicteam eller
• 34:20
  Speaker 2: lægeholdet sagde, at du godt kunne. Fordi du finder ud af,
• 34:23
  Speaker 2: at du har to diskusprolapser.
• 34:25
  Speaker 5: Nej, en
• 34:25
  Speaker 2: En? Ja
• 34:27
  Speaker 5: en diskus. Men det er også rigeligt.
• 34:33
  Speaker 2: Hvad tænker du der, da du får det at vide
• 34:34
  Speaker 2: i Danmark
• 34:35
  Speaker 5: Jeg vidste jo, at der var noget galt dernede. Det
• 34:39
  Speaker 5: må jeg heller ikke se i den konkurrence. Op i
• 34:41
  Speaker 5: den der lille kiste, hvor der er kokosnødder. Første gang
• 34:44
  Speaker 5: jeg løber op, der glider jeg på en kokosnød og
• 34:46
  Speaker 5: også falder ned på ryggen. Og det er jo bare videre,
• 34:49
  Speaker 5: at drænningen kører. Så jeg vidste jo ikke, om jeg
• 34:52
  Speaker 5: havde fået slået en fli af. For jeg lænder altså
• 34:54
  Speaker 5: direkte oven på en kokosnød, så den kommer af. Jeg
• 34:56
  Speaker 5: vidste ikke, hvad der var galt. Så det her med,
• 34:59
  Speaker 5: om det var en... Jeg var jo ikke læge. Jeg vidste,
• 35:01
  Speaker 5: at jeg havde nogle smerter, jeg aldrig nogensinde har haft
• 35:03
  Speaker 5: i min ryg før, som 44-årig. Og det var ikke rart.
• 35:06
  Speaker 5: Og jeg ville gerne tilses på en klinik. og det
• 35:09
  Speaker 5: ville de ikke. Så det var min bekymring for, hvad
• 35:12
  Speaker 5: kan der ske med min ryg, hvis jeg fortsætter? Hvis
• 35:13
  Speaker 5: det er et brud, eller du får gjort noget mere,
• 35:15
  Speaker 5: det var ret tunge konkurrencer. Så det undrer mig, at
• 35:20
  Speaker 5: man ikke forholder sig til den del af det, at
• 35:24
  Speaker 5: man bare siger, jeg er blevet undersøgt. Hvorfor sige det?
• 35:30
  Speaker 5: Det passer overhovedet ikke. Og den der monitorering, han snakker
• 35:32
  Speaker 5: om til Ekstrabladet, at de har med os, prøv at høre,
• 35:37
  Speaker 5: de der er en læge eller sygeplejerske ude på øen,
• 35:40
  Speaker 5: hvor hun måler blodtryk og puls på dine fingre, og
• 35:43
  Speaker 5: så kan du få noget, der ligner en panodil. Det
• 35:46
  Speaker 5: er sådan, det foregår. Og jeg vil også sige, hvis
• 35:51
  Speaker 5: Jacob havde vendt den om på den anden side og sige, Chris,
• 35:53
  Speaker 5: prøv at høre, vi kan ikke nå at få dig
• 35:55
  Speaker 5: på klinik nu. Ej, men nu var det så også
• 35:58
  Speaker 5: for over 24 timer siden, jeg sagde det første gang.
• 36:00
  Speaker 5: Han sagde, prøv at blive i programmet, så kører vi
• 36:02
  Speaker 5: dig på klinikken bagefter, og så laver vi en scanning
• 36:05
  Speaker 5: af din ryg, og så er du sikker. Den er
• 36:06
  Speaker 5: ikke så fysisk hård. den her, hvor du skal løfte
• 36:08
  Speaker 5: og sådan nogle ting. Så var jeg forsat. Men problemet
• 36:12
  Speaker 5: er bare, der var ingen monitorering, der var ingen dialog,
• 36:15
  Speaker 5: der var ikke noget. Han ran bare rundt og lignede en,
• 36:16
  Speaker 5: der var snart for min ærme. Og så synes vi bare,
• 36:20
  Speaker 5: det er jævligt igen. Han lyver mig op i ansigtet.
• 36:22
  Speaker 5: Han lyver for jer. Og jeg tænker, okay, what a
• 36:26
  Speaker 5: nice guy
• 36:28
  Speaker 2: Og du, fordi du kan jo mærke, at den er
• 36:30
  Speaker 2: helt galt, så du bærer jo faktisk om at få
• 36:32
  Speaker 2: lov at betale differencen til en bedre flybillet hjem, så
• 36:36
  Speaker 2: du ikke skal skifte fly mange gange, når du har
• 36:38
  Speaker 2: sort i ryggen.
• 36:39
  Speaker 5: Ja, jeg har, det er jo også igen den her militærlejr,
• 36:42
  Speaker 5: som de sådan prøver at udøve. Vi bliver jo smidt
• 36:45
  Speaker 5: tilbage på det her vandrehjem. Du kan ikke engang købe
• 36:48
  Speaker 5: en sodavand på hotellet. Det vil sige, du skal ud,
• 36:50
  Speaker 5: du skal tage en taxa et sted hen, eller bestille
• 36:52
  Speaker 5: det udefra, eller gå et kvarter. Det er, hvad det er.
• 36:55
  Speaker 5: Vi har masser af tid. Så siger jeg, hvornår skal
• 36:57
  Speaker 5: vi hjem? Jamen, det kan du ikke sige. Så siger jeg,
• 37:01
  Speaker 5: hvorfor kan du ikke sige, hvorfor kan jeg ikke sige,
• 37:02
  Speaker 5: hvornår jeg skal hjem? Altså, Jeg sidder lige her med
• 37:05
  Speaker 5: min telefon. Jeg kan flyve en måned tidlig fra Singapore.
• 37:08
  Speaker 5: Den koster 13.000 kroner, eller 12.000 for sådan en flybillet.
• 37:11
  Speaker 5: Det er to og en halv time væk. Det kunne
• 37:13
  Speaker 5: vi ikke. Okay. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at
• 37:17
  Speaker 5: flyve business hjem, så jeg kan ligge nede og være
• 37:19
  Speaker 5: forskellige positioner med min ryg, og jeg kan så nok
• 37:21
  Speaker 5: betale differensen selv. Det måtte jeg ikke. Okay. Men kan
• 37:27
  Speaker 5: jeg så få lov til at flyve fra Singapore Lufthavn,
• 37:30
  Speaker 5: i stedet for Malaysia, fordi der var fem og en
• 37:31
  Speaker 5: halv times kørsel i taxa? og Malaysia var, eller Singapore
• 37:34
  Speaker 5: var to og en halv time, og i øvrigt var
• 37:35
  Speaker 5: det direkte fly. 10 timer, så havde jeg stået i
• 37:38
  Speaker 5: Københavns lufthavn. Nej, det kunne jeg ikke. Okay. Så vælger
• 37:42
  Speaker 5: de at sende os ud på en 33-36 timers lang
• 37:45
  Speaker 5: flyvetur på med almindelige sæder, hvor jeg bare tænker, og
• 37:49
  Speaker 5: alt var udsolgt i business, så jeg kunne ikke selv
• 37:51
  Speaker 5: opgradere den, da jeg først kom ud i lufthavnen. Så
• 37:53
  Speaker 5: har jeg selvfølgelig gjort det. Og det var et helvede. Altså,
• 37:58
  Speaker 5: først sætter de os af i Malaysia lufthavn 6 timer
• 38:01
  Speaker 5: før flyet letter. Det vil sige, at vi skal sidde
• 38:04
  Speaker 5: ude i ankomsthallen i tre timer, før vi overhovedet kan borde.
• 38:07
  Speaker 5: I fire timer, før vi overhovedet kan borde. Eller ikke
• 38:09
  Speaker 5: borde check-in med vores boardingpass. Nå, så sidder man der
• 38:14
  Speaker 5: på en eller anden træstol et eller andet sted. Og
• 38:17
  Speaker 5: så skal vi deroppe og vente to timer, inden vi flyver.
• 38:18
  Speaker 5: Så flyver vi lige til Bangkok. Så fra Bangkok til Istanbul.
• 38:22
  Speaker 5: Og så fra Istanbul til København. Det var en rigtig
• 38:26
  Speaker 5: led tur for min ryg, vil jeg lige sige. Den
• 38:29
  Speaker 5: var lang, og det havde ikke været nødvendigt. Og der
• 38:32
  Speaker 5: kan vi altså sige igen til hans vanvittige svar, at
• 38:35
  Speaker 5: det er deres ansvar, at vi kommer hjem i sikkerhed. Altså,
• 38:40
  Speaker 5: jeg har ikke hørt om, det skulle være mere usikkert
• 38:41
  Speaker 5: at sidde inde i business, kontra i den anden ende
• 38:45
  Speaker 5: af flyet. Og jeg kan slet ikke se, hvor de
• 38:47
  Speaker 5: der kommentarer kommer fra, og hvor han henter dem henne.
• 38:50
  Speaker 5: Det er simpelthen så tosset sagt. Og hvorfor kan vi
• 38:53
  Speaker 5: ikke det? Jeg kan godt forstå dernede, der havde jeg
• 38:55
  Speaker 5: også spurgt, om jeg ikke kunne flyve business dernede. Men
• 38:57
  Speaker 5: der flyver vi sammen. Al respekt for det. Der skal
• 39:00
  Speaker 5: ikke gøres forskel på nogen som helst. Der er vi
• 39:01
  Speaker 5: altså lige Men jeg tænker, jeg ville jo lige spørge.
• 39:04
  Speaker 5: Jeg synes bare, det er fedt at sidde derinde. Og
• 39:09
  Speaker 5: så kan folk jo synes, jeg er en snopperøv, eller
• 39:11
  Speaker 5: hvad jeg er. Det er, som det er. Jeg tror,
• 39:13
  Speaker 5: at de fleste, som har prøvet det, de gør ikke andet,
• 39:16
  Speaker 5: hvis de har muligheden for det.
• 39:18
  Speaker 2: Der er jo nok nogen, der tænker, ham Chris, han
• 39:20
  Speaker 2: lyder rimelig forkalt. Han vil kun fyve i første klasse.
• 39:22
  Speaker 5: Ja, business. Første klasse har jeg sgu ikke råd til.
• 39:24
  Speaker 2: Hvad har du at sige
• 39:26
  Speaker 5: til det? Det må de gerne synes. Det er helt ok.
• 39:30
  Speaker 5: Jeg arbejder stenhårdt hver eneste dag og har selv skabt
• 39:34
  Speaker 5: min egen karriere. Og det er jo en prioritering. Jeg
• 39:38
  Speaker 5: er jo ikke millionær. Jeg prioriterer bare sådan noget, hvor
• 39:42
  Speaker 5: der er nogle andre, de prioriterer måske en kæmpe bil
• 39:44
  Speaker 5: eller eller at rejse tre måneder om året i stedet for,
• 39:48
  Speaker 5: så prioriterer jeg de der små ting i livet, og
• 39:51
  Speaker 5: jeg tror i virkeligheden, de fleste med et fornuftigt arbejde
• 39:53
  Speaker 5: har råd til at købe en business class på lidt,
• 39:55
  Speaker 5: eller opgradere den, hvis de prioriterer det. Der er også nogen,
• 39:57
  Speaker 5: der siger, det gider jeg så ikke bruge penge på.
• 39:59
  Speaker 5: Færdig nok, der er det bare forskelligt, men jeg kalder
• 40:01
  Speaker 5: mig bare for kælet, jeg har også et dejligt liv,
• 40:03
  Speaker 5: det lægger
• 40:04
  Speaker 2: jeg
• 40:04
  Speaker 5: heller ikke skud på.
• 40:10
  Speaker 2: Jeg har også skrevet til Viaplay omkring det her med
• 40:14
  Speaker 2: lægeholdet og din ryg og så videre. Så nu vil
• 40:17
  Speaker 2: jeg lige læse svaret op fra producent Jacob Skavgaard. Deltagernes
• 40:22
  Speaker 2: helbred prioriteres højt gennem hele produktionen. Nu skal du ikke
• 40:26
  Speaker 2: sidde og gløde endnu
• 40:29
  Speaker 2: Alle deltagere gennemgår et grundigt helbredscheck inden optagelserne og vurderes
• 40:33
  Speaker 2: løbende af produktionslægeteam under ekspeditionen. Da Chris valgte at udgå
• 40:38
  Speaker 2: af Robinson-ekspeditionen, blev hans tilstand vurderet af lægetimet, som på
• 40:42
  Speaker 2: daværende tidspunkt ikke vurderede, at der var behov for akut hospitalsbehandling.
• 40:47
  Speaker 2: Han blev tilbudt et hospitalsbesøg, da han røg ud, men
• 40:51
  Speaker 2: valgte at afvente videre undersøgelser i Danmark. Alle deltagere rejser
• 40:56
  Speaker 2: som udgangspunkt på samme vilkår. Ændringer i rejseplaner foretages alene
• 41:00
  Speaker 2: på baggrund af lægefaglige eller forsikringsmæssige vurderinger. Chris' hjemrejse blev
• 41:07
  Speaker 2: planlagt i overensstemmelse med disse procedurer og var samtidig den
• 41:11
  Speaker 2: hurtigst tilgængelige rejserute
• 41:14
  Speaker 2: Det er svaret fra Jacob. Han siger jo ikke helt
• 41:16
  Speaker 2: det samme som dig.
• 41:17
  Speaker 5: Nej, det gør han ikke. Men han siger jo, i
• 41:21
  Speaker 5: hvert fald som jeg hørte, at du får ikke lov
• 41:23
  Speaker 5: til at flyve business hjem med mindre læge eller forsikringen siger,
• 41:26
  Speaker 5: at det skal du gøre. Det må han jo synes,
• 41:29
  Speaker 5: hvad han vil. Han siger jo så også, altså det
• 41:32
  Speaker 5: der er interessant i hans svar, det er jo alt det,
• 41:34
  Speaker 5: han ikke siger. som man jo faktisk siger alligevel. Og
• 41:37
  Speaker 5: det er jo, Chris fejler ikke noget med ryggen, og
• 41:40
  Speaker 5: han er frit for fejl til at komme hjem til København.
• 41:42
  Speaker 5: Og jeg kom da også hjem. Altså, det er jo ikke,
• 41:45
  Speaker 5: fordi jeg faldt død om. Det her er jo bare
• 41:47
  Speaker 5: et spørgsmål om at skabe så, hvad skal man sige,
• 41:50
  Speaker 5: let rejse som overhovedet muligt for sin deltager, hvis man
• 41:52
  Speaker 5: render rundt med en skade. Og den her faglige vurdering
• 41:58
  Speaker 5: er jo ikke korrekt i forhold til det her lægetime.
• 42:02
  Speaker 5: Jeg har jo ikke blevet undersøgt. Og jeg kan heller
• 42:04
  Speaker 5: ikke se, hvad mit etisament skulle være for at sige,
• 42:07
  Speaker 5: at jeg ikke er blevet undersøgt, hvis de virkelig havde
• 42:09
  Speaker 5: undersøgt mig. Og det er klart, hvis han så siger,
• 42:11
  Speaker 5: at hans lægetime har vurderet, jamen okay, ham der trykker
• 42:16
  Speaker 5: mig på ryggen, og Dr. Jenta vil give mig dobbeltdosis,
• 42:19
  Speaker 5: så skal de måske overveje et nyt lægetime i stedet for,
• 42:21
  Speaker 5: fordi så er de ikke særlig kompetente. Fordi når der
• 42:25
  Speaker 5: står et voksen mand, som jeg anser mig selv for
• 42:27
  Speaker 5: som 44 år, aldrig har haft de her rygsmerter, følelseforstyrrelser
• 42:30
  Speaker 5: i benene, Og man bare siger dobbeltdosis, og så fortsætter
• 42:35
  Speaker 5: du bare i øvrigt et program, som er ret fysisk hårdt. Altså,
• 42:38
  Speaker 5: det er jo ikke et Paradise Hotel, hvor vi skal
• 42:40
  Speaker 5: ligge ved en pool. Det er fysisk krævende. Vi får
• 42:44
  Speaker 5: ikke særlig meget næring. Vi får ingen grøntsager, vi får
• 42:46
  Speaker 5: ingen vitaminer. Det vil sige, at du heler heller ikke
• 42:49
  Speaker 5: på samme måde. Og det er de jo også meget
• 42:50
  Speaker 5: bevidste om, så vi bliver sprøjtet med alt muligt og kræn,
• 42:52
  Speaker 5: når vi får et sov, fordi de siger jo selv,
• 42:54
  Speaker 5: at vi heler virkelig, virkelig dårligt, når vi
• 42:56
  Speaker 4: ikke
• 42:56
  Speaker 5: får nogle vitaminer. Så det er jo for mig... Igen
• 43:02
  Speaker 5: et politikersvar, hvor han siger noget, som ikke passer. Og
• 43:06
  Speaker 5: jeg vil sige, at han siger, at jeg blev tilbudt
• 43:08
  Speaker 5: et lægetjek, da jeg var kommet ud. Det er fuldstændig korrekt.
• 43:12
  Speaker 5: Da jeg sidder og er udgået, så siger de til mig,
• 43:15
  Speaker 5: hvordan med rygvarmen det var blevet værd. Jeg ved ikke,
• 43:17
  Speaker 5: om det var blevet værd. Når det gør rigtig ondt,
• 43:19
  Speaker 5: så er det svært for mig at se, om det
• 43:20
  Speaker 5: gør endnu mere ondt. Det var virkelig smertefuldt. Så siger de,
• 43:23
  Speaker 5: at de vil gerne købe mig hen til et røntgen.
• 43:26
  Speaker 5: Så siger de, at det behøver jeg sgu ikke. I
• 43:29
  Speaker 5: skal bare se at få mig hjem til Danmark så
• 43:30
  Speaker 5: hurtigt som muligt, så tager jeg lægerne der. Og hvis
• 43:33
  Speaker 5: det var standarden på lægestaben, det som jeg oplevede med
• 43:38
  Speaker 5: Robben sådan en eksplosion, så havde jeg ikke lyst til
• 43:39
  Speaker 5: at skulle hen og ryge en folkefæs. Og jeg vil
• 43:41
  Speaker 5: jo ikke sige, at de havde ikke set en diskos
• 43:43
  Speaker 5: på en rynken, for der skal jeg til en MR-skærning.
• 43:45
  Speaker 5: Det har han også udtalt, at jeg har blevet tilbudt
• 43:47
  Speaker 5: en MR-skærning. Det passer heller ikke. Det er en rynken,
• 43:49
  Speaker 5: som de tilbyder mig. Så jeg vil bare gerne til
• 43:53
  Speaker 5: Danmark undersøges. Og jeg tænker også lidt, hvorfor skal jeg
• 43:55
  Speaker 5: undersøge mig nu?
• 43:57
  Speaker 4: Altså
• 43:59
  Speaker 5: Og jeg stiller stort tvivl ved kompetencerne ved lærerne.
• 44:05
  Speaker 2: Det
• 44:05
  Speaker 3: vil
• 44:05
  Speaker 5: jeg meget gerne have lov
• 44:08
  Speaker 3: at
• 44:08
  Speaker 2: følge op på. Simpelthen fuldstændig
• 44:11
  Speaker 3: kompetenceløst. Og nu kan jeg tage en historie med, og
• 44:13
  Speaker 3: jeg har fået lov til at tage den med i
• 44:14
  Speaker 3: dag også. Og det er fra Anita. Jeg snakkede med
• 44:16
  Speaker 3: Anita for to dage siden. Og Anita og William, de
• 44:18
  Speaker 3: kommer begge to slemt til skade med deres fod også.
• 44:21
  Speaker 3: Da jeg møder Anita igen på hotellet, efter jeg har
• 44:24
  Speaker 3: forladt ekspeditionen, så kommer hun jo i skinne, som hun
• 44:26
  Speaker 3: har fået inde på sygehuset. Og der står de jo
• 44:29
  Speaker 3: også lægetimet. Først og fremmest, da de bliver skadet i
• 44:32
  Speaker 3: dysten med hængebroen, der går der over 12 timer, før
• 44:34
  Speaker 3: de overhovedet får lov at snakke med en læge. Jernik,
• 44:36
  Speaker 3: han skulle køre sig afsted, han var absolut først prioriteret.
• 44:38
  Speaker 3: Du har to her, der faktisk har vildt, vildt, vildt
• 44:40
  Speaker 3: ondt om at lægge på ryggen med foden op på
• 44:42
  Speaker 3: stranden og kan ikke manøvre sig rundt overhovedet. Og der
• 44:44
  Speaker 3: går 12 timer, før de bliver tjekket af en læge.
• 44:46
  Speaker 3: Mange gange, når der endelig skulle tjekkes ud på stranden,
• 44:48
  Speaker 3: så er det ikke en læge, du bliver tjekket af.
• 44:49
  Speaker 3: Du bliver tjekket af en sygeplejerske. Og den sygeplejerske refererer
• 44:52
  Speaker 3: jeg så tilbage til et lægeteam, som af hvad jeg
• 44:55
  Speaker 3: har opfattet er bestående af en overlæge, der er Dr. Jen,
• 44:58
  Speaker 3: og så to af hendes højre og venstre hånd, som
• 45:00
  Speaker 3: også er læger. Den måde, de gør det på, det er,
• 45:02
  Speaker 3: at du sidder derude, og så er det lige meget
• 45:04
  Speaker 3: om det er sår, eller det er rygsmælde, og diverse
• 45:05
  Speaker 3: af det. Så har du en sygeplejerske, der sidder, som
• 45:07
  Speaker 3: Chris han siger, prikker dig lidt, og så skriver han
• 45:09
  Speaker 3: en sms til Dr. Jen, at han har ondt, når
• 45:11
  Speaker 3: jeg gør det her. Hvad synes du? Det er din lægekonsultation.
• 45:15
  Speaker 3: Det er det, du får. På sidste dagen inden jeg
• 45:17
  Speaker 3: skal hjem, jeg ved ikke, om det bliver sendt eller ej,
• 45:19
  Speaker 3: Det finder vi ud af på mandag. Der skærer jeg
• 45:21
  Speaker 3: mine store tog, og togen lige ved siden af er
• 45:23
  Speaker 3: fuldstændig op på noget bambus. Jeg bløder ud over det hele,
• 45:25
  Speaker 3: og vi går igennem med en hel pakke gas, bare
• 45:27
  Speaker 3: for at prøve at stoppe det. Produktionsfolkene er virkelig i tvivl,
• 45:31
  Speaker 3: om jeg skal ind, om jeg skal syes, for det
• 45:32
  Speaker 3: er ret dybt. Og de ender med at sejle en
• 45:36
  Speaker 3: sygeplejerske ud på øen. Ingen læge. Selvom jeg kraftbløder, så
• 45:41
  Speaker 3: sender de en sygeplejerske ud på øen, der hedder Christina,
• 45:43
  Speaker 3: og Christina er mega nice, top nice, mega sød. Og
• 45:46
  Speaker 3: hun kigger på det, Øh, shit, lægger en ny forbinding,
• 45:50
  Speaker 3: for at prøve at se, om hun kan lave noget.
• 45:51
  Speaker 3: Det
• 45:51
  Speaker 2: er hende, vi ser i programmet, der lige skylder med
• 45:53
  Speaker 2: noget vand også.
• 45:54
  Speaker 3: Nå, se mig det. Ja. Og så, hun sidder der,
• 45:56
  Speaker 3: og hun kigger godt nok meget på den. Og så
• 45:59
  Speaker 3: sender hun et billede til Dr. Jen, hvor hun lige
• 46:00
  Speaker 3: vipper mine tår. Det er lægekonstitutionen, om jeg skal syge,
• 46:03
  Speaker 3: så nej, ej, der skal du ikke. Du får noget
• 46:05
  Speaker 3: forbinding på, så skal du bare sørge for at holde
• 46:07
  Speaker 3: det tørt. Nå, lige om lidt, der skal jeg i døgråd,
• 46:10
  Speaker 3: der skal jeg ud i vandet. Jeg er nødt til
• 46:11
  Speaker 3: at gå de første 40 meter ud til båden. Jeg
• 46:13
  Speaker 3: skal holde min tog tør. Hvad fanden mener du? Har
• 46:14
  Speaker 3: du en pose? Nej, det har jeg godt nok ikke. Nå,
• 46:16
  Speaker 3: jamen ved du hvad? Jeg tager den da bare på
• 46:18
  Speaker 3: hænder ud i båden. Da den så endelig bliver våd,
• 46:20
  Speaker 3: og det gør den jo, kommer vi ud i båden.
• 46:21
  Speaker 3: Vi kommer ind igen inden øret. Der får vi lov
• 46:23
  Speaker 3: til at sidde indtil det bliver helt mørkt. Jeg sidder
• 46:25
  Speaker 3: der en time, før der kommer en og skifter forbindning,
• 46:27
  Speaker 3: som er pladsvåd med muddervand og olievand og hvad der
• 46:30
  Speaker 3: nu ellers var. Og jeg er ikke sikker på, om
• 46:33
  Speaker 3: der skal gå Steffel i kokker i lortet, for at
• 46:34
  Speaker 3: de egentlig tager det seriøst. Lægetimet fuldstændig til grint. dysten efter,
• 46:41
  Speaker 3: jeg gør det meget kort, dysten, hvor vi skal ud
• 46:43
  Speaker 3: til Hængebroen, der har jeg dagene op til haft det rigtig,
• 46:44
  Speaker 3: rigtig dårligt at være inde på klinikken kort, fordi jeg
• 46:46
  Speaker 3: var helt afdanket. Helt afdanket. Jeg havde et blodtryk på
• 46:49
  Speaker 3: 85 over 50, og en puls, der lige var nede
• 46:51
  Speaker 3: ved 140, efter den, hvor vi var nede i vand.
• 46:54
  Speaker 3: Og dagen efter, jeg har det vildt dårligt. Jeg har
• 46:55
  Speaker 3: blevet pumpet med alt muligt. Jeg har det så ringende.
• 46:57
  Speaker 3: Det er den ringeste, jeg overhovedet har haft. Vi tager
• 46:58
  Speaker 3: afsted til Hængebroen. Jeg skal have min lægekonsultation med Dr. Jen. Dr. Jen,
• 47:01
  Speaker 3: hun kommer hen, så siger hun, hvordan har du det
• 47:03
  Speaker 3: i dag, Steffen? Og jeg siger det til hende, det
• 47:05
  Speaker 3: er den værste dag overhoved That don't make any sense.
• 47:09
  Speaker 3: Og så gik hun. Det var min lægekonsultation. Fedt. Jamen,
• 47:13
  Speaker 3: jeg er da bare top klar på at skulle ud
• 47:14
  Speaker 3: og holde en hængebro i 51 graders varme i en time.
• 47:18
  Speaker 3: Fuck ja. Tak for det, Dr. Jensen. Jeg føler mig
• 47:19
  Speaker 3: super betrygt nu. Jeg får det så. Husk at takke
• 47:22
  Speaker 3: og lov. Og mig rækker det løst. Efterfølgende bedre. Jeg
• 47:25
  Speaker 3: ved ikke, om min krop lige skulle kickstarte, eller hvad
• 47:26
  Speaker 3: der skulle. Men altså, det er jo ikke en lægekonsultation,
• 47:29
  Speaker 3: vi får. Det er jo ikke et kompetent medic-team, eller
• 47:31
  Speaker 3: hvor vi har nogen, der overvåger os. Ej, hvis du
• 47:34
  Speaker 3: er heldig, kan du sgu få lov at se en læge.
• 47:35
  Speaker 3: Ellers er det en sygeplejerske på en plastikstol ude på stranden.
• 47:38
  Speaker 3: Hold
• 47:39
  Speaker 2: I er ikke imponeret af lægeholdet, i hvert fald.
• 47:41
  Speaker 5: Det var ikke, hvad de
• 47:41
  Speaker 3: solgte det
• 47:41
  Speaker 5: til.
• 47:42
  Speaker 2: Nej
• 47:43
  Speaker 5: jeg vil sige, i forhold til at imponere, skal også
• 47:45
  Speaker 5: passe på med ikke at skyde på lægerne. De gør
• 47:46
  Speaker 5: jo deres absolut bedste, og igen, hvad de får besked på.
• 47:50
  Speaker 5: Og der er ingen tvivl om, at de er instrueret i,
• 47:52
  Speaker 5: at de skal holdes inde i konkurrencen så længe som
• 47:56
  Speaker 5: overhovedet forsvarligt muligt. Og det er det, de går ud fra.
• 48:01
  Speaker 5: Men de var supersøde. Men det var ikke noget, jeg
• 48:04
  Speaker 5: ville sætte min led til, vel?
• 48:12
  Speaker 2: Noget andet, I var lidt bekymrede for, eller meget måske,
• 48:16
  Speaker 2: det var sikkerheden under dysterne. Steffen, fortæl lige kort, hvad
• 48:21
  Speaker 2: er det, I oplever? Der er jo en særlig dyst,
• 48:23
  Speaker 2: jeg
• 48:23
  Speaker 3: tænker på her. Det er fuldstændig jernlødt. Vi er ti
• 48:28
  Speaker 3: sekunder inde i landstigningen, og på daværende tidspunkt, den første forhindring,
• 48:31
  Speaker 3: vi skal løbe hen til, der er der ni mennesker,
• 48:33
  Speaker 3: der skal rive et ræb og binde en knud op,
• 48:34
  Speaker 3: og så er der en, der skal løbe hen til
• 48:35
  Speaker 3: den bjælke, som ser, om det ser at stå på jorden.
• 48:38
  Speaker 3: På daværende tidspunkt, der hænger den en meter over jorden.
• 48:40
  Speaker 3: Og den skal så tippes i takt, når den bliver sænket.
• 48:44
  Speaker 3: Sensio og jeg er dem, der løber afsted på hver
• 48:46
  Speaker 3: vores hold. Vi løber. I render hen. Du skal binde
• 48:49
  Speaker 3: knuden op. Der er otte, der trækker det ræb. Jeg
• 48:51
  Speaker 3: løber bare hen mod den bjælge. Og lige pludselig kan
• 48:53
  Speaker 3: jeg høre nogen, der råber bagfra. Watch out. Og det
• 48:56
  Speaker 3: er jo nogle af de folk, der står rundt om filmproduktionen.
• 48:59
  Speaker 3: Jeg kigger tilbage. Plask, siger det bare. To, to og
• 49:02
  Speaker 3: en halv meter foran mig, der lander det der kæmpe stativ.
• 49:05
  Speaker 3: Jeg ved ikke, hvad det var. De sagde, at Birken
• 49:06
  Speaker 3: var 130 kilo, så samlede konstruktionen 350 kilo, 400. Jeg
• 49:10
  Speaker 3: tror ikke, det er helt skævt. Og jeg tænker, holy fuck.
• 49:12
  Speaker 3: Jeg ser den ikke. Altså, det går først op for
• 49:14
  Speaker 3: mig et par minutter efter, hvor jeg tænker, hvor kæft
• 49:17
  Speaker 3: kunne det være gået galt. Senere har jeg jo så hørt,
• 49:19
  Speaker 3: at San Siro har en fart, er nået ind under den.
• 49:21
  Speaker 3: Den lander på modsatte side af ham. Nej, men det
• 49:23
  Speaker 5: var begge stativer, der bliver væltet. Både holdet nord og
• 49:26
  Speaker 5: syds stativer trækker vi begge to ned. Det var simpelthen
• 49:28
  Speaker 5: ikke boldet godt nok fast i sandet. Og der kunne
• 49:32
  Speaker 5: Sanchi og Steffen potentielt have fået det der i hovedet.
• 49:36
  Speaker 5: Og det undrer mig, at man ikke har mere styr
• 49:39
  Speaker 5: på sådan en konkurrence sikkerhedsmæssigt. Det kunne have været fatalt.
• 49:44
  Speaker 5: Og det kan da godt være, at man ikke måske
• 49:45
  Speaker 5: ville dø af den, men det er da også mega
• 49:46
  Speaker 5: irriterende at rejse helt til Malaysia og få den der
• 49:48
  Speaker 5: over foden, og så må du udgå. Og så var
• 49:51
  Speaker 5: der lige 33 timer hjem igen. Og så sidder vi
• 49:55
  Speaker 5: der under et træ i halvanden time, imens de skruer
• 49:58
  Speaker 5: og hakker og banker på den der og finder ud af,
• 50:00
  Speaker 5: at de kan ikke rigtig lave den, og så må
• 50:01
  Speaker 5: de sætte den der store nøgletræstup på jorden i
• 50:04
  Speaker 2: stedet for
• 50:05
  Speaker 5: jeg
• 50:07
  Speaker 2: har jo før talt med Viaplay om det her med
• 50:10
  Speaker 2: sikkerheden og det var også i forhold til det tidspunkt
• 50:13
  Speaker 2: hvor Kjellberg han siger det er 51 grader og det
• 50:16
  Speaker 2: er jeres problem hvor jeg faktisk spurgte hvor går grænsen
• 50:19
  Speaker 2: for hvornår man vurderer at det ikke længere er sikkert
• 50:24
  Speaker 2: altså temperaturmæssigt at gennemføre en konkurrence og dengang der sagde
• 50:26
  Speaker 2: de også at de har et sikkerhedsteam der før hver
• 50:29
  Speaker 2: dyst eller strid vurderer om det her er noget man
• 50:32
  Speaker 2: kan gøre Og nu har jeg så også brugt dem
• 50:35
  Speaker 2: til det her, med sikkerheden i den her dyst. Og
• 50:39
  Speaker 2: her er svar fra Jakob Skovgaard. Robinson-ekspeditionen produceres af et
• 50:45
  Speaker 2: erfart hold, som arbejder ud fra et ønske om at
• 50:47
  Speaker 2: skabe gode og trygge rammer for alle deltagere. Det er korrekt,
• 50:51
  Speaker 2: at en konstruktion i forbindelse med den indledende dyst blev ustabil,
• 50:54
  Speaker 2: da den blev taget i brug. Produktionen stoppede straks konkurrencen
• 50:58
  Speaker 2: og sikrede konstruktionen yderligere. Deltagerne blev briefet igen, og dysten
• 51:03
  Speaker 2: blev genstartet. Vi kan ikke genkende den beskrivelse af sikkerhedsteamets kommunikation,
• 51:09
  Speaker 2: som Steffen fremfører. Og det skal siges, det er fordi,
• 51:11
  Speaker 2: jeg skrev til dem, efter jeg havde taget telefonen med dig,
• 51:14
  Speaker 2: Steffen
• 51:15
  Speaker 3: Det er i forbindelse med hængebroen, det her
• 51:17
  Speaker 2: Det var det her med, du sagde, at der var
• 51:20
  Speaker 2: en fra produktionssikkerhedsteam, som havde sagt, nå, den havde vi
• 51:23
  Speaker 2: nok ikke fået tjekket godt nok
• 51:26
  Speaker 3: Nå, ja, men der er Jacob Skovgaard jo så heller
• 51:28
  Speaker 3: ikke med. Nå, så er det jo i forbindelse med den.
• 51:29
  Speaker 3: Det er Chase, der kom over efter, hvor han kom
• 51:31
  Speaker 3: over til og siger, ah, I guess we didn't test
• 51:33
  Speaker 3: that very well. We didn't take into the fact that
• 51:36
  Speaker 3: you could pull that hard. We've lowered the beam. We'll
• 51:40
  Speaker 3: restart it. Det var det, han sagde. Så det kan
• 51:43
  Speaker 3: man sige, at det er ikke testet. Og han siger
• 51:44
  Speaker 3: det selv. Han kommer selv over og siger det til os.
• 51:47
  Speaker 3: Så man kan jo selvfølgelig godt benægte det igen. Han
• 51:49
  Speaker 3: var der ikke. Men det er herremt for Jacob Skovgaard
• 51:52
  Speaker 3: at bare benægte, benægte, benægte. Det virker tydeligvis super, super
• 51:55
  Speaker 3: fint for ham. Han
• 51:57
  Speaker 2: har i hvert fald ikke fået, hvis det er sket,
• 52:00
  Speaker 2: som I mener, så har han i hvert fald ikke
• 52:01
  Speaker 2: fået det viderefortalt, Jacob, af sit hold.
• 52:05
  Speaker 5: Han har stået og kigget på det, før jeg væltede
• 52:06
  Speaker 5: de der to konstruktioner. Ja. Han står og kigger på
• 52:10
  Speaker 5: det med en øjne. Og det er jo igen... Prøv
• 52:16
  Speaker 5: at høre, igen er det jo så nemt, hvor man siger,
• 52:18
  Speaker 5: hvis der er nogen, der postulerer noget, eller udtrykker noget
• 52:22
  Speaker 5: bekymring for noget sikkerhed eller noget, i stedet for at sige, ja,
• 52:26
  Speaker 5: han anerkender så, at der var et eller andet galt
• 52:27
  Speaker 5: med den, så det skal han alligevel have. men igen,
• 52:30
  Speaker 5: så snakker han henover, han kan ikke genkende noget af det.
• 52:33
  Speaker 5: Hvorfor skulle Steffen stå og sige, hvad Thies har sagt,
• 52:35
  Speaker 5: hvis det var løgn? Altså, det er jo sådan lidt,
• 52:38
  Speaker 5: hvad er det, han tror, at folk er ude på,
• 52:41
  Speaker 5: når det jo i virkeligheden, hver eneste gang, han postulerer
• 52:43
  Speaker 5: en løgn, så afføder det nogle nye svar, man godt
• 52:46
  Speaker 5: kunne tænke sig at få. Vi alle sammen har stået
• 52:49
  Speaker 5: og kigget på det, men det er klart, det er
• 52:50
  Speaker 5: klippet væk, og de optagelser er der ikke nogen, der
• 52:53
  Speaker 5: kommer til at se overhovedet. Altså, de ligger der jo.
• 52:55
  Speaker 5: Vi kan jo se, at de vælter de der to...
• 52:58
  Speaker 5: pæle der. Og man kan jo sige, at du kan
• 52:59
  Speaker 5: jo snakke med hvem som helst af alle 20 deltagere.
• 53:02
  Speaker 5: Du kan sige, væltet de der to lige foran Steffen
• 53:05
  Speaker 5: og Sanchi, der ville jo ikke være en eneste af dem,
• 53:08
  Speaker 5: der sagde, ej, det passer ikke. Men så er det klart,
• 53:11
  Speaker 5: så er det alle 20 deltagere, der er fuld af løgn,
• 53:12
  Speaker 2: og
• 53:13
  Speaker 5: Jacob, han snakker sandt igen.
• 53:14
  Speaker 2: Ej, han siger jo så, at det er sket. Han
• 53:15
  Speaker 2: kan bare ikke genkende, at der var en fra sikkerhedsteamet,
• 53:17
  Speaker 2: der sagde, nå, så har vi åbenbart ikke lige testet
• 53:19
  Speaker 2: den godt nok.
• 53:20
  Speaker 5: Nej. Men det er jo igen, så snakker han på
• 53:22
  Speaker 5: vegne af nogle andre.
• 53:24
  Speaker 4: Altså,
• 53:24
  Speaker 5: det er noget, han tror. Han kunne ikke forestille mig,
• 53:26
  Speaker 5: at der er nogen, der har sagt det. Det er
• 53:27
  Speaker 5: jo med Virkelig det, han prøver at sige. Men igen,
• 53:32
  Speaker 5: det er jo bare sådan et, du flyver bare henover
• 53:34
  Speaker 5: og svarer der. Og så kommer han til at virke
• 53:37
  Speaker 5: som en løgner, i stedet for at sige, hvis det
• 53:39
  Speaker 5: er sagt, prøver jeg igen at sige, hvis det er sagt,
• 53:42
  Speaker 5: så ved jeg, at det er blevet testet, og det
• 53:45
  Speaker 5: er ikke korrekt, og ved du hvad, den kan jeg
• 53:46
  Speaker 5: lige tage af med Chase. Igen, han er super sød, Chase. Ja,
• 53:50
  Speaker 3: topfyr.
• 53:50
  Speaker 5: Virkelig
• 53:51
  Speaker 4: virkelig
• 53:52
  Speaker 5: nice. Men det er igen det her med, han frelægger
• 53:54
  Speaker 5: sig alt, hvad der bliver sagt, og det bliver sgu
• 53:57
  Speaker 5: sådan lidt Ja, det bliver sgu lidt smålækkert, hvis jeg
• 54:00
  Speaker 5: skal være helt ærlig
• 54:02
  Speaker 2: Du, Steffen, i de sidste to afsnit vil gerne hjem
• 54:06
  Speaker 3: Ja.
• 54:06
  Speaker 2: Og det er meget tydeligt for alle, og du siger
• 54:09
  Speaker 2: det også rent ud, udover at du sidder og græder
• 54:10
  Speaker 2: og siger, at du savner din familie, så siger du også,
• 54:12
  Speaker 2: at du rigtig gerne vil hjem. Og som seger, så
• 54:16
  Speaker 2: tænker jeg jo, så skid dog. Hvorfor bliver du der så?
• 54:19
  Speaker 2: Hvorfor tager du ikke hjem?
• 54:20
  Speaker 3: Hold kæft, det gad jeg også godt, mand. Det blev
• 54:23
  Speaker 3: jo sådan set summet med det hele til sidst, at
• 54:24
  Speaker 3: jeg synes, der var så mange ting, som jeg ikke
• 54:26
  Speaker 3: i hvert fald personligt havde købt mig ind på, og
• 54:28
  Speaker 3: ikke var blevet fortalt, at jeg skulle acceptere dernede. Som
• 54:32
  Speaker 3: ikke var inden for... hvad kan man sige, og det
• 54:34
  Speaker 3: at være med i Robinson-ekspeditionen, der til sidst gør, at
• 54:36
  Speaker 3: summen bliver, at nu er det sgu ikke vigtigt for
• 54:39
  Speaker 3: mig at være i Robinson længere. Jeg skal sgu ikke
• 54:40
  Speaker 3: risikere liv og lemme så meget, når jeg har en
• 54:44
  Speaker 3: gravid kæreste derhjemme, og et barn, jeg kan vende hjem til.
• 54:48
  Speaker 3: Og jeg går til, efter at skifte til Syd, som
• 54:50
  Speaker 3: jo er 100% overlagt selvmord, kamakazi, for at få mig
• 54:54
  Speaker 3: selv stemt ud, så går jeg til Jakob Skogård, inden
• 54:57
  Speaker 3: en strid, hvor vi kan vinde noget mad, og så
• 54:59
  Speaker 3: siger jeg til ham, nu skal du høre, Jakob, det her,
• 55:01
  Speaker 3: det gider jeg ikke være en del af. Den her måde,
• 55:03
  Speaker 3: I driver det på, og produktionsdelen og det, jeg har
• 55:05
  Speaker 3: ikke lyst. Og jeg har tårer i øjnene, og jeg
• 55:07
  Speaker 3: er mega emotionel, fordi selvfølgelig savner jeg det derhjemme. Når
• 55:10
  Speaker 3: du render rundt dernede på dag et, og du tænker,
• 55:12
  Speaker 3: nu skal jeg fange noget mad, jeg skal bygge et
• 55:13
  Speaker 3: shelter og alt sådan noget. Der græder du også. Ja,
• 55:16
  Speaker 2: meget kort, meget kort, meget kort.
• 55:17
  Speaker 3: Det gjorde Thomas også. Vi blev emotionelle der. Derfor lavede
• 55:20
  Speaker 3: vi også en tårer. Fordi man savner det derhjemme. Men
• 55:22
  Speaker 3: når du render rundt dernede, og du har så mange ting,
• 55:24
  Speaker 3: du gerne vil. og du vil have sat gang i ting,
• 55:27
  Speaker 3: så er din pakke ligesom fyldt op. Alt det, der
• 55:30
  Speaker 3: kan være emotionelt, det er fyldt op af alt muligt andet.
• 55:31
  Speaker 3: Jeg skal fange fisk, jeg skal lave spyd, jeg skal
• 55:33
  Speaker 3: have alt muligt, jeg skal lave en rejerose, whatever. I
• 55:35
  Speaker 3: takt med, at ekspeditionen udfolder sig, der er så mange flaws,
• 55:38
  Speaker 3: man bliver snakket grimt til, og der er de her
• 55:40
  Speaker 3: sikkerhedsting og medic-teamet, man opdager, hvor useriøse de er, og
• 55:42
  Speaker 3: man ikke bliver talt skidseriøst. Og man føler sig mere
• 55:45
  Speaker 3: og mere som en brik, for at bruge et udtryk,
• 55:48
  Speaker 3: der er brugt i dag også. så bliver der jo
• 55:51
  Speaker 3: plads til noget andet. Fordi nu lever man sig ikke
• 55:53
  Speaker 3: ind i ekspeditionen, boksen den bliver en smule tom, så
• 55:55
  Speaker 3: bliver der plads til noget andet, og for mit vedkommende,
• 55:57
  Speaker 3: der var det, der lå først for, at det var,
• 55:58
  Speaker 3: at jeg havde en gravid kæreste derhjemme, som betød enormt
• 56:02
  Speaker 3: meget for mig, og bare hele det der segment med
• 56:04
  Speaker 3: at være far, det betyder sindssygt meget. Så jeg går
• 56:06
  Speaker 3: til Jacob og siger, nu skal du høre det her,
• 56:08
  Speaker 3: det gider jeg ikke, og jeg begynder sgu også at tude,
• 56:09
  Speaker 3: fordi jeg var virkelig emotionelt anlagt. Jamen det kan du ikke. Øh,
• 56:13
  Speaker 3: undskyld hvad? Du kan ikke få lov at trække dig,
• 56:15
  Speaker 3: det står i din kontrakt. Jeg står i kontrakten, at
• 56:18
  Speaker 3: de helst ikke ser, at man trækker fra ekspeditionen. Der
• 56:20
  Speaker 3: står sæt, at jeg ikke kan. Men han er stålfast,
• 56:24
  Speaker 3: og jeg gider ikke tage en længere diskussion med ham,
• 56:26
  Speaker 3: fordi jeg er tårnet trillet ned i kinderne, og det
• 56:29
  Speaker 3: var sgu egentlig ikke det mest behagelige overhovedet. Så jeg
• 56:32
  Speaker 3: vælger at sige, at det er fint nok. Så vil
• 56:34
  Speaker 3: jeg bare gerne vide, når jeg ryger ud, for jeg
• 56:36
  Speaker 3: vil sgu aldrig ryge ud. Så jeg siger til ham,
• 56:37
  Speaker 3: at når jeg ryger ud her lige om lidt, så
• 56:39
  Speaker 3: vil jeg hjem. Jeg skal ikke være en del af
• 56:40
  Speaker 3: din fucking jury. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan ekspeditionen
• 56:43
  Speaker 3: forløber sig videre frem. Det er også fair nok. Og
• 56:45
  Speaker 3: så var det ligesom enden på snakken for det. Jeg
• 56:46
  Speaker 3: kunne ikke få lov at trække mig. Og jeg har
• 56:48
  Speaker 3: mødt en del kritik fra pigerne, som siger, hvorfor fanden
• 56:50
  Speaker 3: trækker du dig ikke, og du har ødelagt vores ekspedition,
• 56:52
  Speaker 3: og du sidder og græder lidt på stranden og går
• 56:55
  Speaker 3: for dig selv. Jeg kunne fandme gøre dig det, men
• 56:56
  Speaker 3: jeg kunne da ikke få lov til at trække mig.
• 56:58
  Speaker 3: Jeg havde ikke lyst til at være der. Jeg havde
• 56:59
  Speaker 3: ikke lyst til at bidrage i det. Jo, når vi
• 57:01
  Speaker 3: er ude i dysteren, jeg skal nok kæmpe alt det andet.
• 57:02
  Speaker 3: Jeg havde ikke lyst til at være en del af det,
• 57:03
  Speaker 3: på de forudsætninger, som lige pludselig er dukket
• 57:10
  Speaker 5: Jeg kan godt forstå, at Skorgård vil holde på sin deltagere.
• 57:16
  Speaker 5: Jeg kan godt forstå ham, at han siger til dig,
• 57:18
  Speaker 5: som han gør. Så må du gøre et eller andet
• 57:20
  Speaker 5: for at komme ud. Det kan jeg egentlig godt følge
• 57:22
  Speaker 5: ham i, fordi om man har noget derhjemme eller andet.
• 57:27
  Speaker 5: Og det ved jeg også, der står Steffen vel også
• 57:29
  Speaker 5: bare på mål, fordi i øvrigt til, hvad han får
• 57:31
  Speaker 5: ud
• 57:31
  Speaker 4: af
• 57:31
  Speaker 5: til med de beslutninger, man tager. Men jeg synes jo
• 57:34
  Speaker 5: heller ikke, at man bare skal give op. Det vil
• 57:35
  Speaker 5: jeg sige. Men jeg har ikke behov for at kalde
• 57:37
  Speaker 5: folk kyllinger eller noget. Folk har forskellige forudsætninger for, hvorfor
• 57:40
  Speaker 5: de gør, som de gør. Men jeg kan godt forstå,
• 57:44
  Speaker 5: at Jacob Skogård er i den her situation. Der er
• 57:46
  Speaker 5: 20 mennesker, der er afsted. 5.000, der ansøger. Og så,
• 57:49
  Speaker 5: hvis der er nogen, der bare piffler ud, fordi nu
• 57:51
  Speaker 5: bliver det sgu lidt småhårdt, hvis man skal se det udefra,
• 57:54
  Speaker 5: så kan jeg godt forstå, at man siger, at man
• 57:56
  Speaker 5: skal lige tage det her seriøst. Du har taget pladsen
• 57:58
  Speaker 5: for en anden sådan ting. Men når det så er sagt,
• 58:00
  Speaker 5: så er vi bare mennesker.
• 58:03
  Speaker 2: Kort inden her, at Steffen siger, at jeg vil gerne hjem,
• 58:06
  Speaker 2: der har du jo trukket dig, Chris, sammen med Anita
• 58:08
  Speaker 2: og William, og Janne kan ryge også hjem, men ikke
• 58:12
  Speaker 2: hvor han selv har trukket sig, men hvor lægeholdet har vurderet,
• 58:15
  Speaker 2: at han ikke må fortsætte. Og det mener du, Steffen,
• 58:18
  Speaker 2: godt kan være grund til, at du ikke får lov
• 58:19
  Speaker 2: til at hjem, fordi de lige har mistet fire?
• 58:21
  Speaker 3: Altså, jeg ved det jo ikke, og jeg får det
• 58:22
  Speaker 3: jo ikke. Det er jo ikke noget, Jacob siger, men
• 58:24
  Speaker 3: det er den fornemmelse af ekspeditionen, der har taget en
• 58:25
  Speaker 3: voldsom drejning, der er fire derude, er god grund. Lad
• 58:28
  Speaker 3: mig lægge en fed streg under det, er en god grund.
• 58:31
  Speaker 3: og jeg kunne da forestille mig, at det måske er derfor.
• 58:33
  Speaker 3: Det ved jeg simpelthen ikke. Men jeg synes jo ikke,
• 58:36
  Speaker 3: det kan... En af mine argumentationer i Ø-rådet, jeg ikke
• 58:39
  Speaker 3: ved om jeg er med eller ej, det er også,
• 58:40
  Speaker 3: nu har vi... Jeg kan ikke huske, om det er
• 58:43
  Speaker 3: inklusivt mig selv eller eksklusivt, men der er 11-12 mennesker
• 58:45
  Speaker 3: på den her ø, og 11 af dem drømmer om
• 58:47
  Speaker 3: at være her nu. De drømmer om at være en
• 58:48
  Speaker 3: del af det her. Jeg drømmer egentlig om nu, på
• 58:51
  Speaker 3: baggrund af det, der er sket, så vil jeg faktisk
• 58:52
  Speaker 3: bare gerne hjem. Og jeg bidrager jo ikke noget positivt
• 58:55
  Speaker 3: i lejren eller til humøret til nogen af de andre,
• 58:57
  Speaker 3: det ved jeg da også godt. Ikke fordi jeg ligger
• 58:59
  Speaker 3: og er storholiker hele tiden, og over på Sydvejr, der
• 59:01
  Speaker 3: er også en af dem, der gik i gang med
• 59:02
  Speaker 3: at lave deres bål hver eneste morgen, eller de to morgener,
• 59:04
  Speaker 3: og begyndte at bygge deres shelter om, fordi det var lort.
• 59:07
  Speaker 3: Så det er jo ikke, fordi jeg bare ligger og turder.
• 59:09
  Speaker 3: Men der er jo ikke nogen, der vinder noget på det.
• 59:12
  Speaker 3: Det er der jo ikke. Og det er jo fint,
• 59:14
  Speaker 3: at han vælger at holde mig inden, og så måtte
• 59:15
  Speaker 3: jeg jo spille mig selv ud. Det er jo sådan,
• 59:16
  Speaker 3: det er. Det er jo gamet. Og det forstår jeg
• 59:19
  Speaker 3: også godt. Men altså, til dem, der stiller spørgsmålstegn om,
• 59:21
  Speaker 3: hvorfor tog du ikke bare hjem? Jeg prøvede. jeg har prøvet,
• 59:25
  Speaker 3: fordi den ekspedition, jeg fik, og det de sagde, det
• 59:27
  Speaker 3: skulle være, det synes jeg ikke var det, jeg havde
• 59:29
  Speaker 3: blevet lavet, og det ville jeg ikke købe mig ind på,
• 59:31
  Speaker 3: at gå på kompromis med mine værdier, men jeg ville
• 59:33
  Speaker 3: heller ikke købe mig ind på det, frem for at
• 59:34
  Speaker 3: være hjemme med min gravid kæreste, det ville jeg simpelthen ikke,
• 59:36
  Speaker 3: der er noget, der er langt vigtigere, og så må,
• 59:38
  Speaker 3: altså er du herre fra Hagebøf, herre fra Hagebøf, uden
• 59:41
  Speaker 3: at være nedladende over for nogen, herre fra Danmark, så
• 59:43
  Speaker 3: må de tænke, hvad de vil tænke om det, det
• 59:45
  Speaker 3: er helt fint, men jeg ved sgu godt, hvor mit værdisæt,
• 59:47
  Speaker 3: det så står, og det står jeg gerne på mål for,
• 59:50
  Speaker 3: er der nogen, der synes, jeg En hvad den hedder
• 59:52
  Speaker 3: så for det, eller jeg trækker stikket, fordi det blev hårdt. Jamen,
• 59:55
  Speaker 3: det er fint. Altså, so be
• 59:58
  Speaker 2: it. Vil du høre Jakob Skorgårds svar?
• 59:59
  Speaker 3: Ja, jeg glæder mig
• 1:00:01
  Speaker 2: Robinson er Danmarks hårdeste realityprogram. Deltager kan ikke forlade Robinson-ekspeditionen
• 1:00:07
  Speaker 2: alene på baggrund af hjemmevæg. Da Steffen gav udtryk for
• 1:00:10
  Speaker 2: et ønske om at udgå, blev han derfor opfordret til
• 1:00:13
  Speaker 2: at fortsætte. Vi afviser, at dette skulle have haft sammenhæng
• 1:00:17
  Speaker 2: med andre deltageres exit. deltagerne har ikke indsigt i de vurderinger,
• 1:00:21
  Speaker 2: der ligger til grund for sådanne beslutninger
• 1:00:24
  Speaker 3: Ja, og ved du hvad, jeg kan hverken bede eller afkræfte. Altså,
• 1:00:27
  Speaker 3: så kan det jo være helt reelt. Der er jo
• 1:00:28
  Speaker 3: ikke noget der. Så det er topfærdigt, og det er
• 1:00:31
  Speaker 3: jo sådan, det gik ned, og det er helt okay.
• 1:00:35
  Speaker 3: Så jeg har absolut ikke noget der
• 1:00:37
  Speaker 2: Og du ender jo så også med at blive stemt
• 1:00:39
  Speaker 2: ud
• 1:00:40
  Speaker 3: Det gør jeg
• 1:00:41
  Speaker 2: Og der er Jacob ikke just imponeret. Altså, Jacob Kjellberg, hvert. Ej,
• 1:00:46
  Speaker 2: overhovedet ikke. Han siger jo, at han aldrig skulle have
• 1:00:48
  Speaker 2: taget dig med, fordi der er så mange andre, der
• 1:00:50
  Speaker 2: søger
• 1:00:51
  Speaker 2: som kunne have haft din plads
• 1:00:53
  Speaker 2: Er du enig i det? Får du dårlig samvittighed?
• 1:00:55
  Speaker 3: Jeg får ikke dårlig samvittighed. Det gør jeg ikke. Og
• 1:00:57
  Speaker 3: den ene og alene grund til, at jeg ikke får
• 1:00:59
  Speaker 3: dårlig samvittighed, det er fordi, at jeg aldrig nogensinde har
• 1:01:01
  Speaker 3: solgt en løgn. Til samtlige castingforløber diverse, der har jeg
• 1:01:05
  Speaker 3: aldrig nogensinde sagt, at det er min drøm at være
• 1:01:06
  Speaker 3: med i Robinson. Jeg vil risikere alt for at stå
• 1:01:09
  Speaker 3: med det trofæ, og det ene og det andet. Jeg
• 1:01:11
  Speaker 3: har sagt, at jeg tror, at jeg har forudsætningerne, socialt,
• 1:01:15
  Speaker 3: og konkurrence med det, til at gå ud og nå
• 1:01:17
  Speaker 3: rigtig langt. Jeg tror, at jeg har fået sætningerne for
• 1:01:19
  Speaker 3: at gå ud og vende denne Robinson-eksplosion. Jeg har set
• 1:01:24
  Speaker 3: en sæson, og tænkt, at det skulle være meget sjovt
• 1:01:26
  Speaker 3: for mig. Og jeg har ikke sagt andet under mine castings.
• 1:01:29
  Speaker 3: Jeg har været helt ærlig omkring mig og de her ting.
• 1:01:32
  Speaker 3: Jeg kommer derned, det er noget helt andet, end hvad
• 1:01:34
  Speaker 3: jeg synes, jeg har fået fortalt, hvad jeg er blevet lovet,
• 1:01:37
  Speaker 3: og hvad jeg havde regnet med. Og når du står
• 1:01:39
  Speaker 3: i sådan en situation, og du står ude på en ø,
• 1:01:40
  Speaker 3: og du virkelig er fanget i dine følelser, Så jeg
• 1:01:43
  Speaker 3: vil gerne referere til noget, en af mine gode kollegaer, Mark,
• 1:01:45
  Speaker 3: han siger. Han siger det her, du ved jo ikke,
• 1:01:47
  Speaker 3: hvad du ikke ved. Og jeg kan jo ikke sidde
• 1:01:50
  Speaker 3: hjemme i Danmark til en castingstation og sige, jeg reagerer
• 1:01:53
  Speaker 3: sådan og sådan og sådan her, når jeg ikke ved,
• 1:01:55
  Speaker 3: hvad de givende forudsætninger er, når jeg endelig ender med
• 1:01:57
  Speaker 3: at være der
• 1:01:58
  Speaker 3: Og de givende forudsætninger var jo noget helt andet, end
• 1:01:59
  Speaker 3: hvad jeg havde regnet med, og hvad jeg var blevet lovet.
• 1:02:01
  Speaker 3: Og ud fra det, så vidste jeg jo ikke, at
• 1:02:04
  Speaker 3: jeg ville reagere ved at få en skyldfølelse hjemme af til,
• 1:02:07
  Speaker 3: over at endelig være taget afsted på noget, som jeg
• 1:02:09
  Speaker 3: faktisk slet ikke synes gav nogen værdi for mig. Og
• 1:02:13
  Speaker 3: den del vil jeg gerne stå på mål for. Men
• 1:02:15
  Speaker 3: jeg vil ikke stå på mål for, at jeg aldrig
• 1:02:17
  Speaker 3: skulle have tilmeldt mig, eller ikke skulle have været med.
• 1:02:20
  Speaker 3: Fordi det er jo ikke mig, der beslutter det. Det
• 1:02:22
  Speaker 3: er for den sags skyld heller ikke Kjellberg, der beslutter,
• 1:02:24
  Speaker 3: om jeg skal med. Det er jo karstere, der sidder
• 1:02:26
  Speaker 3: over 5-6 gange, telefonisk og fysisk, og siger, ved du hvad,
• 1:02:30
  Speaker 3: det er dig. Vi tror på det, du har fortalt,
• 1:02:32
  Speaker 3: den du er. Det her, det kan du. Og jeg
• 1:02:34
  Speaker 3: har ikke på noget tidspunkt under karstingforløbene solgt en løgn.
• 1:02:37
  Speaker 3: De har valgt mig. Jeg vidste ikke, hvad jeg ikke vidste.
• 1:02:40
  Speaker 3: Og det endte med at være, at jeg havde brug
• 1:02:42
  Speaker 3: for at tage afsted, fordi jeg ikke kunne købe mig
• 1:02:43
  Speaker 3: ind på de principper, der var om at være med
• 1:02:45
  Speaker 3: i Robinson. Og sådan er det. Og så ved jeg godt,
• 1:02:48
  Speaker 3: at han også siger til mig, at det her med,
• 1:02:53
  Speaker 3: at jeg aldrig skulle have været med, altså det kan
• 1:02:55
  Speaker 3: sgu godt være, at jeg vendte mig af trækstikket, og
• 1:02:57
  Speaker 3: så smut på dag 18. Men jeg vil også lige
• 1:02:59
  Speaker 3: våbe at påstå, at de første 16 dage, jeg har
• 1:03:02
  Speaker 3: været med i den ekspedition, der har jeg eddermame givet
• 1:03:04
  Speaker 3: mere til ekspeditionen, end I hvert fald en håndfuld af dem,
• 1:03:08
  Speaker 3: der render rundt på Nord. Jeg har været utrolig stærk
• 1:03:10
  Speaker 3: i dyster strider. Jeg har været utrolig taktisk involveret. Jeg
• 1:03:13
  Speaker 3: har fanget, jeg ved ikke hvor mange fisk, med det
• 1:03:16
  Speaker 3: skidede net. Det er sgu ikke, fordi jeg ikke har
• 1:03:18
  Speaker 3: været en del af det. Jeg har ikke siddet og lurepasset.
• 1:03:20
  Speaker 3: Men til sidst kunne mit kompas ikke følge med. Og
• 1:03:24
  Speaker 3: det står jeg sgu gerne på mål for
• 1:03:26
  Speaker 2: Fortryder du, at du er med
• 1:03:27
  Speaker 3: Helt bestemt. Wow! Jeg har blevet stillet spørgsmålet mange gange.
• 1:03:31
  Speaker 3: Jeg fortryder ikke det, at jeg kom hjem med bagagen egentlig. Jo,
• 1:03:33
  Speaker 3: noget af oplevelsen, det er fint. Men jeg fortryder ikke,
• 1:03:34
  Speaker 3: at jeg kom hjem med et perspektiv på, hvad der
• 1:03:36
  Speaker 3: betød noget for mig. Jeg fandt virkelig ud af dernede,
• 1:03:38
  Speaker 3: fordi jeg blev så i kontakt med mine følelser, at
• 1:03:40
  Speaker 3: det her med at have en kernefamilie og blive far,
• 1:03:43
  Speaker 3: det er alt. Det er fint, der står butikschef på
• 1:03:45
  Speaker 3: mit navneskilt, og jeg vil også gerne have, der står distriktschef,
• 1:03:48
  Speaker 3: og så er det okay. Men familie, det betyder simpelthen
• 1:03:50
  Speaker 3: så meget for mig, og det fandt jeg ud af dernede.
• 1:03:53
  Speaker 3: Jeg er super glad for, at jeg har fået det med,
• 1:03:54
  Speaker 3: det perspektiv. Jeg har også fået nogle gode kammeratskaber i
• 1:03:57
  Speaker 3: Josef og Thomas, blandt andet, som jeg skulle have spændt
• 1:04:00
  Speaker 3: golf med i morgen, og det er super fint. Havde
• 1:04:04
  Speaker 3: jeg vidst, det var det, jeg købte mig ind på,
• 1:04:05
  Speaker 3: at vi de første 12 dage, indtil Chris valgte at
• 1:04:08
  Speaker 3: skrue bokserhandskerne på, skulle tale skræmt til, at sikkerheden var
• 1:04:11
  Speaker 3: så rød, nu siger jeg, hammerne elendig, og medic-teamet var
• 1:04:16
  Speaker 3: så useriøst, og man bare var en brik, der skulle
• 1:04:18
  Speaker 3: leve så længe som overhovedet muligt på smertestillende, så var
• 1:04:21
  Speaker 3: jeg ikke til at tage med. Fordi det var ikke
• 1:04:23
  Speaker 3: mere værd, end at være derhjemme ved Tasha. Jeg finder
• 1:04:27
  Speaker 3: også ud af, at efter jeg kommer hjem, at Tasha
• 1:04:28
  Speaker 3: har jo faktisk været indlagt helt alene undervejs, fordi der
• 1:04:30
  Speaker 3: var en, der skulle passe hundevalgen, det blev hendes mor.
• 1:04:32
  Speaker 3: så har hun været indlagt på Hvidovre, tror jeg, Hvidovre
• 1:04:34
  Speaker 3: Hilderød sygehus, et eller andet, i to dage, fordi hun
• 1:04:38
  Speaker 3: begyndte at få meget, meget kraftig plukvær. Og jeg fortrød så,
• 1:04:40
  Speaker 3: en dag jeg kom hjem, at jeg ikke havde valgt
• 1:04:41
  Speaker 3: at blive hjemme og være en del af det, til
• 1:04:43
  Speaker 3: fordel for det lort, jeg var taget ned og havde
• 1:04:44
  Speaker 3: været en del af. Jeg skammer mig lidt over det,
• 1:04:48
  Speaker 3: men samtidig så lader jeg det også stå mig til gode,
• 1:04:50
  Speaker 3: at jeg var uvidst om, at det var det, jeg
• 1:04:51
  Speaker 3: skulle være en del af
• 1:04:53
  Speaker 2: Hvad er det, du skammer dig over
• 1:04:54
  Speaker 3: Jeg skammer mig over, at jeg valgte at tage frem
• 1:04:56
  Speaker 3: min kæreste til fordel for det program, men igen, jeg
• 1:04:59
  Speaker 3: vidste heller ikke, at det var at det var jo
• 1:05:01
  Speaker 3: det forudsætning, der var. Havde jeg vidst, at det var
• 1:05:04
  Speaker 3: det produktet indholdt, så var jeg ikke taget afsted. Jeg
• 1:05:07
  Speaker 3: troede virkelig bare, at jeg skulle ned og have mit
• 1:05:08
  Speaker 3: livs oplevelse og kæmpe mod den malaysiske natur og andre mennesker.
• 1:05:11
  Speaker 3: Jeg ender med, at jeg skulle ned og kæmpe mod
• 1:05:13
  Speaker 3: en produktion. Det var simpelthen ikke det værd. Og i
• 1:05:20
  Speaker 3: bagklodskabens lys, det kunne da være fedt, hvis der var
• 1:05:21
  Speaker 3: en anden lille tager, der havde taget den og gået
• 1:05:24
  Speaker 2: ned
• 1:05:24
  Speaker 3: og givet den hele armen. Det kunne da være top nice.
• 1:05:26
  Speaker 3: Og jeg havde fået lov at være en bedre støtte
• 1:05:27
  Speaker 3: for Taft Shadrim. Men sådan var det ikke. Og det
• 1:05:30
  Speaker 3: må man jo... Det må man jo stå på mål for.
• 1:05:32
  Speaker 5: Hvad tror du, Chris? Overhovedet ikke. Ikke et sekund. Er
• 1:05:35
  Speaker 5: der noget, du
• 1:05:38
  Speaker 2: ville have gjort anderledes?
• 1:05:39
  Speaker 5: Nej, det er der ikke. Overhovedet. Jeg er så ren,
• 1:05:45
  Speaker 5: som jeg overhovedet kan være. Jeg siger, hvad jeg tænker.
• 1:05:49
  Speaker 5: Jeg behandler andre mennesker ordentligt. Jeg kan sagtens sige nogle
• 1:05:51
  Speaker 5: ting til folk, som gør mig ked af det, men
• 1:05:54
  Speaker 5: jeg siger det ikke for, at de skal være ked
• 1:05:55
  Speaker 5: af det, men hvis de har pisset mig af, så
• 1:05:56
  Speaker 5: får de bare at vide, at det gider jeg ikke
• 1:05:58
  Speaker 5: at finde mig i. og så må folk jo blive
• 1:06:00
  Speaker 5: ked af det, hvis de vil. Men jeg har været
• 1:06:04
  Speaker 5: 100% mig selv, og det har jeg været over for
• 1:06:06
  Speaker 5: mine deltagere, og mine holdkammerater, og mine modspillere. Alt, hvad
• 1:06:11
  Speaker 5: jeg har sagt og gjort, er jeg 100% troværdig omkring,
• 1:06:17
  Speaker 5: og står ved alt, hvad jeg har sagt. Det første,
• 1:06:21
  Speaker 5: jeg sagde i løbet af et par dage over på Holdsyde, er,
• 1:06:23
  Speaker 5: Den første, jeg gerne ville have sparket ind til Danmark,
• 1:06:26
  Speaker 5: det var Steffen. Står jeg stadig ved. Altså, jeg mener...
• 1:06:29
  Speaker 5: Prøv lige at høre. Alt, hvad jeg har lavet i
• 1:06:33
  Speaker 5: det program, har været 100% reelt. Og jeg har været
• 1:06:37
  Speaker 5: fedeste oplevelse nogensinde. Jeg kan ikke få den der oplevelse
• 1:06:40
  Speaker 5: andre steder. Så jeg er også enormt taknemmelig over, at
• 1:06:43
  Speaker 5: jeg har fået den. Og kan dele den sammen med
• 1:06:46
  Speaker 5: min kone. Og skuffet over, at jeg ikke fik flere dage.
• 1:06:50
  Speaker 2: Hvor mange dage havde Vicky
• 1:06:51
  Speaker 5: 36. Uj... Det bliver ikke juleaftener, og det bliver ikke
• 1:06:55
  Speaker 5: helt det samme længere. Men må jeg sige, de mennesker,
• 1:06:59
  Speaker 5: jeg har lært at kende, jeg har lige sådan en
• 1:07:02
  Speaker 5: lille håndfuld, som virkelig betyder noget for mig. En stor håndfuld.
• 1:07:09
  Speaker 5: Og så er der nogle andre, som jeg ikke ser
• 1:07:11
  Speaker 5: så meget med, men som jeg synes er nogle fantastiske
• 1:07:13
  Speaker 5: mennesker at være sammen med. Og så er der også
• 1:07:15
  Speaker 5: en håndfuld, som jeg tænker, de her mennesker, dem behøver
• 1:07:17
  Speaker 5: jeg simpelthen ikke at bruge så meget som to minutter på.
• 1:07:22
  Speaker 5: Så det... Så jeg har fået det hele med hele
• 1:07:25
  Speaker 5: vejen igennem. Jeg har fået venner, jeg har fået fjender,
• 1:07:28
  Speaker 5: og jeg synes, at reality er noget af det bedste
• 1:07:37
  Speaker 2: Hvordan var det at vende tilbage til Danmark? Er det
• 1:07:39
  Speaker 2: to nye mennesker, der kommer hjem der
• 1:07:42
  Speaker 5: Lidt ikke. Ikke for mit vedkommende. Jeg var fuldstændig den samme.
• 1:07:47
  Speaker 5: Ingen åbenbaring, ikke noget som helst
• 1:07:49
  Speaker 2: på
• 1:07:49
  Speaker 5: ærger. jeg glæder mig bare til at komme hjem til
• 1:07:52
  Speaker 5: mit civiliserede liv igen.
• 1:07:53
  Speaker 2: Steffen siger jo, han har lært, at familien er det
• 1:07:55
  Speaker 2: vigtigste for ham.
• 1:07:56
  Speaker 5: Nu er Steffen også 24, altså, og
• 1:07:58
  Speaker 3: jeg er 44.
• 1:07:58
  Speaker 5: Jeg er jo kraftedme kun halvt til gammel. Altså, jeg
• 1:08:02
  Speaker 5: er 44, min datter hun er 17 år, Steffen er
• 1:08:05
  Speaker 5: i gang med at skabe en karriere, jeg har skabt
• 1:08:07
  Speaker 5: min karriere, jeg er gift, altså, mit liv er jo
• 1:08:10
  Speaker 5: et helt andet sted, som 24-årig, der skal der, uanset
• 1:08:14
  Speaker 5: hvor klog og stærk og alt muligt andet, så er
• 1:08:16
  Speaker 5: man jo også måned i den alder, og det skal
• 1:08:18
  Speaker 5: man også være, på den gode måde. Så alt det,
• 1:08:21
  Speaker 5: Steffen har lært på vejen, det hører også med til alderen.
• 1:08:24
  Speaker 5: Fordi havde han været 44, så havde han jo aldrig
• 1:08:26
  Speaker 5: nogensinde taget sted for sin gravid kæreste. Aldrig. Hun har
• 1:08:28
  Speaker 5: i hvert fald ikke tilladt det. Det tror jeg ikke
• 1:08:31
  Speaker 5: på i hvert fald. Det vælger jeg at tro på.
• 1:08:32
  Speaker 5: Men alle bliver jo klogere på de beslutninger, man tager,
• 1:08:35
  Speaker 5: og de øvelser, man får igennem livet. Det skaber og
• 1:08:38
  Speaker 5: danner en. Det synes jeg egentlig bare er meget interessant
• 1:08:41
  Speaker 2: Og nu tror jeg måske, at jeg kender svaret for
• 1:08:42
  Speaker 2: dig i hvert fald, Steffen. Er der mere tv med
• 1:08:45
  Speaker 2: dig i fremtiden?
• 1:08:47
  Speaker 3: Ej, det er sædvigt. Til Mattation Island? Egentlig. Jeg var
• 1:08:52
  Speaker 3: sikker på, at jeg refererede til det, man øjnede. Jeg tror,
• 1:08:54
  Speaker 3: de har nedlagt
• 1:08:55
  Speaker 4: det.
• 1:08:55
  Speaker 3: Jeg ville have sagt dagens mand, men det vidste jeg,
• 1:08:57
  Speaker 3: de havde nedlagt. Ej, det er der ikke. Jeg fandt
• 1:09:00
  Speaker 3: ud af, efter jeg kom hjem, efter jeg fandt ud
• 1:09:03
  Speaker 3: af det på øen, at der er noget, der er
• 1:09:05
  Speaker 3: langt vigtigere for mig, og reality tiltaler mig sådan set ikke.
• 1:09:08
  Speaker 3: Jeg tog med, fordi jeg skulle overleve naturen, og jeg
• 1:09:10
  Speaker 3: skulle ud og kæmpe mennesker. Jeg tog sgu ikke med,
• 1:09:12
  Speaker 3: fordi jeg skulle stå på et kamera.
• 1:09:13
  Speaker 2: Det er lige i Vildmarken næste gang, måske.
• 1:09:15
  Speaker 3: Ej, det har det satme langt. Du er god
• 1:09:16
  Speaker 2: med fiskenet, ikke?
• 1:09:18
  Speaker 3: Jo, jo, det er jeg. Men ej, jeg er færdig
• 1:09:20
  Speaker 3: med alt det her. Jeg har også ændret min måde
• 1:09:23
  Speaker 3: en smule at være på, efter jeg kom hjem. Jeg
• 1:09:24
  Speaker 3: har førhen arbejdet rigtig, rigtig, rigtig mange timer. Fordi jeg
• 1:09:28
  Speaker 3: måske ikke så, hvad det var, jeg missede. Det har
• 1:09:33
  Speaker 3: jeg i hvert fald lagt om, og det gjorde jeg
• 1:09:34
  Speaker 3: med det samme, jeg kom hjem. Og det er fortsat
• 1:09:36
  Speaker 3: min intention. Jeg ved, at jeg nok en eller anden
• 1:09:39
  Speaker 3: dag skal nå den top, jeg gerne vil nå på
• 1:09:41
  Speaker 3: den ene eller anden måde. Men det bliver simpelthen ikke
• 1:09:43
  Speaker 3: med hovedet op i røven på mig selv længere. Det
• 1:09:44
  Speaker 3: gør det ikke
• 1:09:46
  Speaker 2: Hvad med dig, Chris? Er det korpset næste gang
• 1:09:48
  Speaker 5: Nej, det er det ikke. Jeg bryder mig ikke om,
• 1:09:50
  Speaker 5: at folk taler sådan til mig. Så er korpset altså
• 1:09:52
  Speaker 5: ikke noget for mig.
• 1:09:53
  Speaker 2: Det er rigtigt. Der er tonen jo af særdeles hår
• 1:09:56
  Speaker 2: fra
• 1:09:57
  Speaker 5: instruktøren. Fysisk ville jeg godt kunne træne mig op til det.
• 1:10:01
  Speaker 5: Der er flere, der har spurgt mig mere. Jeg kender
• 1:10:02
  Speaker 5: mine egne begrænsninger. Jeg ville være der i mindre end
• 1:10:05
  Speaker 5: 12 timer, så ville jeg tænke mig mig selv, det her,
• 1:10:07
  Speaker 5: det giver ikke
• 1:10:08
  Speaker 4: nogen
• 1:10:08
  Speaker 5: mening, at du skal stå og tale sådan til mig.
• 1:10:12
  Speaker 5: Jeg kan slet ikke håndtere det. Militæret siger mig absolut
• 1:10:16
  Speaker 5: ingenting Jeg tror, at hvis jeg virkelig gerne ville være
• 1:10:19
  Speaker 5: i Jægerkorpset, så måtte jeg jo affinde mig med den tone,
• 1:10:22
  Speaker 5: eller de ting, der var. Men at skulle prøve mig
• 1:10:25
  Speaker 5: af selv, det gad jeg simpelthen ikke. Så nej, det
• 1:10:28
  Speaker 5: er ikke noget for mig overhovedet. Men hvis der kommer
• 1:10:33
  Speaker 5: et spændende TV-program, så kan jeg da ikke afvise, at
• 1:10:35
  Speaker 5: jeg siger ja til det. Jeg er bare ikke nødt
• 1:10:37
  Speaker 5: til at søge. Der skulle lige være forrædere, og nu
• 1:10:40
  Speaker 5: er jeg uddannet kok. Nu skal jeg se de der
• 1:10:42
  Speaker 5: 100 knive, så det kan da også godt være, at
• 1:10:44
  Speaker 5: det kunne være noget. Men det er ikke noget, jeg siger.
• 1:10:47
  Speaker 5: Mit liv består af alt muligt andet. De har spurgt mig,
• 1:10:50
  Speaker 5: om jeg var interesseret i at lave mere tv. Jeg
• 1:10:53
  Speaker 5: har ikke afvist noget for det, men det er heller
• 1:10:55
  Speaker 5: ikke noget, der skal drive min hverdag overhovedet. Jeg trives
• 1:11:00
  Speaker 5: meget godt for en kamera. Jeg trives også med alle
• 1:11:02
  Speaker 5: de tæsk, jeg får på vejen. Og det er en
• 1:11:05
  Speaker 5: god oplevelse.
• 1:11:06
  Speaker 2: Det er jo meget heldigt. Jeg synes
• 1:11:08
  Speaker 4: det er
• 1:11:08
  Speaker 5: kampunderholdende. Jeg har også en dejlig familie og nogle rigtig
• 1:11:12
  Speaker 5: gode venner omkring mig, som alle sammen synes, jeg er
• 1:11:15
  Speaker 5: fantastisk præcis, som jeg er. Sådan. Det
• 1:11:19
  Speaker 2: er måske noget
• 1:11:20
  Speaker 5: andet, hvad der skal.
• 1:11:21
  Speaker 2: Vi må se, hvad der skal. I skal have tak
• 1:11:23
  Speaker 2: for at komme begge to.
• 1:11:24
  Speaker 5: Selv tak
• 1:11:25
  Speaker 2: Og husk allesammen at se med i næste uge, eller
• 1:11:28
  Speaker 2: lytte med, fordi der skal det handle om Temptation
• 1:11:30
  Speaker 3: Island
• 1:11:34
  Speaker 5: Fedt, mander.