Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / Hvad er det egentlig, vi forsvarer
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Soul Drops. Hvad er det egentlig, får svar? Jeg har lagt mærke til noget. At der er nogle mennesker, kan få os til at gå i forsvar. Blot de siger én enkelt sætning. Det kan være, siger, det her ser jeg anderledes. Eller er du sikker? Eller det var ikke sådan, jeg oplevede det. Og pludselig begynder der at ske noget, vi begynder at forklare, argumentere. Og sker en, er ret færdiggør, eller forsvarer os. Og det mærkelige er, at den anden måske slet ikke angreb os. Alligevel oplevede vi, at noget var troet. Og jeg har tænkt over, hvad det egentlig er, vi beskytter. For hvis vi virkelig viler i at være os selv, hvorfor bliver vi så så optaget af, at andre skal forstå os, være enige med os eller bekræfte os? Måske fordi vi ikke først og fremmest forsvarer os selv. Men måske forsvarer vi det billede, har skabt af os selv. Vores selvbillede. Historien om mig. Om at jeg er på en bestemt måde, som jeg ønsker, du skal opleve mig. Jeg er måske hende, der vil være den stærke eller den hjælpsomme. Du er måske den, der vil have styr på det. Eller den, der altid gør det rigtige. Måske er chefen, lederen, som andre skal se op til. Det korte af det lange er, at vi alle sammen bygger et billede op hen ad vejen gennem vores opvækst, gennem vores succes og nederlage, eller den rus vi fik eller den kritik vi husker. Og alle de input vi har fået, de bliver til en fortælling, som giver os en følelse af, at vi ved, hvem vi er. Og derfor føles det også farligt, når nogen stiller spørgsmål ved den historie. For hvis historien ikke passer, hvem er jeg så? Jeg tror faktisk, at meget af vores ledelse opstår, når vi kommer til at forveksle det selvbillede med vores rigtige selv, vores sjæl. Vores selvbillede har brug for at blive bekræftet. Den lever af anerkendelse. Og selvbillede bliver uroligt, hvis andre er uenige eller ikke kan se det, så bliver det selvbillede såret. Selvbillede er i øvrigt også vores ego. Det bliver såret, når nogen kritiserer det. Men måske, eller retter, der findes et sted indeni os, som slet ikke har det behov. Og det et sted, ikke bliver mindre, hvis nogen misforstår os. Eller ikke er enige med os. Og det er et sted, der heller ikke bliver større, fordi vi får ros. Det det, kalder sjælen. For sjælen har ikke brug for at bevise noget. Den ved allerede, hvem den er. Og måske er derfor, at vores forsvar også kan føle sig udmattende, fordi vi forsøger at beskytte noget, aldrig var vores egentlig identitet, altså det her selvbillede eller det her ego. Så i virkeligheden beskytter vi vores fortælling, vi beskytter vores rolle, vores image, mens det, er allerdybest i os, overhovedet ikke er troet. Så frihed er måske ikke at blive bedre til at forsvare sig, men i virkeligheden er frihed ikke længere at have brug for at forsvare sig, fordi den du og jeg er allerede dybest inde, kan ikke gøres mindre af kritik. Kan heller ikke gøres større af ros, og har aldrig haft brug for forsvar, for sjælen er bare. Og den har blot ventet på, at du for dit vedkommende og jeg for mit vedkommende skal opdage, at vi er langt mere end den historie, vi fortæller om os selv.