Latest / Pædagogisk kvarter / ”Når vi placerer ansvaret hos forældrene, gør vi os selv magtesløse.” Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bo Hejlskov (genudgivelse)

Transcript

”Når vi placerer ansvaret hos forældrene, gør vi os selv magtesløse.” Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bo Hejlskov (genudgivelse) · Pædagogisk kvarter

0:01
Speaker 2: Du lytter til en podcast fra Socialt Indblik. Hvordan gør
0:09
Speaker 2: vi os selv magtesløse ved at fokusere på forældrenes ansvar
0:13
Speaker 2: i skolen og på dagtilbuddet? Det er overskriften for denne
0:15
Speaker 2: uges Pædagogisk Kvarter. Velkommen til. Jeg hedder Niels Vanborg og
0:18
Speaker 2: er rektør og synligst på Socialt Indblik. Og med som
0:21
Speaker 2: programmets faste medvært har jeg igen Anne-Kristine Hvideboelsen. Velkommen til.
0:24
Speaker 2: Tak
0:25
Speaker 3: for det
0:25
Speaker 2: Du er erkendt bedre i pædagogisk psykologi, og så er
0:27
Speaker 2: du indehører i redaktionsformidlerne. Også velkommen til dig, Bo Ejlskål.
0:31
Speaker 2: Du er med os igen i de to forrige programmer.
0:34
Speaker 2: Du er psykolog, konsulent, underviser og en eftersport forårsholder. Og
0:38
Speaker 2: så er du forfatter til en lang række af bøger.
0:40
Speaker 2: Hvad var det? 21?
0:41
Speaker 4: Nummer
0:43
Speaker 2: 20 kommer lige straks. Så vi lægger nogle længesind, så
0:47
Speaker 2: man kan følge med i det, at du også har
0:48
Speaker 2: været på flere podcaster, som vi også lægger længesind til.
0:52
Speaker 2: Vi skal tale videre i den her række af programmer,
0:55
Speaker 2: hvor vi får fokuseret lidt på børnesyn. Og nu skal
0:57
Speaker 2: vi kigge sådan lidt mere på, fordi her med forældrenes ansvar,
1:00
Speaker 2: som ligger lidt i forlængelse af det, vi har talt
1:02
Speaker 2: om tidligere. Og jeg starter som altid over hos dig, Anja.
1:07
Speaker 2: Altså sådan helt generelt, helt åbent. Som du siger, er
1:12
Speaker 2: der ofte for meget fokus på det her med forældrens ansvar,
1:16
Speaker 2: og ligesom at forældrene skal gøre noget derhjemme. Du har
1:20
Speaker 2: tidligere talt om, at man har ikke en En fjernbetjening
1:23
Speaker 2: til sit barn, tror jeg, det er udtryk, du har brugt.
1:26
Speaker 2: Gå
1:26
Speaker 3: op
1:27
Speaker 2: og fortæl lidt mere om
1:28
Speaker 3: det. Ja, fordi det er jo det, man nogle gange
1:30
Speaker 3: kan få lyst til at have som fagprofessionel,
1:32
Speaker 2: den der
1:32
Speaker 3: fjernbetjening. Og Aula bliver jo brugt i stor stil som
1:36
Speaker 3: den fjernbetjening, altså hvor man lige skriver til forældrene, der
1:40
Speaker 3: er sket det og det. Sofus, han var meget forstyrrende
1:43
Speaker 3: i undervisningen i dag. Kan du ikke lige tage en
1:46
Speaker 3: snak med ham? Og når man får sådan et besked
1:49
Speaker 3: på Aula som forælder, Så tænker man, altså, what the f... Altså,
1:54
Speaker 3: jeg aner jo, jeg er der ikke. Jeg har ikke set,
1:56
Speaker 3: hvad der udspiller sig. Jeg kan godt tage en eller
1:58
Speaker 3: anden søvdussnak med sofus, men hvad skulle det ændre på?
2:03
Speaker 2: Fordi det
2:03
Speaker 3: er jo en kontekst, jeg ikke selv har adgang til.
2:06
Speaker 3: Så jeg ser det rigtig meget, det her med, vi tror,
2:08
Speaker 3: vi har den her fjernbetjening, og jeg ser, at det
2:12
Speaker 3: er med til at gøre fagprofessionelle endnu mere magtesløse, hvis
2:16
Speaker 3: de tænker, at de kan bruge Det er på den
2:19
Speaker 2: måde.
2:20
Speaker 3: Og også forældre mere magtesløse
2:23
Speaker 2: Vil du uddybe det, Bo? Hvad tænker du, der sker,
2:25
Speaker 2: når man har så meget fokus på de her ansvar
2:27
Speaker 2: hos forældrene
2:29
Speaker 4: Jeg tænker lidt, at vi nogle gange kommer til at
2:30
Speaker 4: se ansvar som et nølsummespil. Vi tænker, at der er
2:34
Speaker 4: 100% deres ansvar, der skal fordeles, og jo mere forældrene tager,
2:36
Speaker 4: jo mindre behøver jeg at tage. Jo mere jeg tager,
2:39
Speaker 4: jo mindre behøver forældrene at tage. Men jeg tror ikke,
2:41
Speaker 4: at ansvar fungerer på den måde. Hvis vi tænkte ude
2:44
Speaker 4: i trafikken, hvem har ansvar for, at du ikke kører galt?
2:49
Speaker 4: Er det kun dig, der har ansvar? Nej, der er
2:51
Speaker 4: også nogle andre, der kan køre ind i dig. Men
2:53
Speaker 4: hvor meget har de så? Er det så 50% disse ansvar,
2:57
Speaker 4: og skal vi så fordele de andre 50% på alle
2:59
Speaker 4: de andre, så er der nogen af dem, der kun
3:01
Speaker 4: har 2%. Det mener du ikke. Ansvar fungerer sådan her,
3:06
Speaker 4: at vi har altid 100% ansvar. Alle sammen. Jeg har 100%,
3:10
Speaker 4: du har 100%, og du har 100%. Når vi sidder
3:13
Speaker 4: her og laver den her podcast. Vi kan jo ikke
3:15
Speaker 4: fordele det med en tredjedel ansvar til hver, så hvis
3:16
Speaker 4: en tredjedel bliver noget lort, så er det bare... Altså,
3:19
Speaker 4: det virker jo ikke vel. Det var
3:21
Speaker 3: en, jeg skønne. Ja, præcis. Det
3:23
Speaker 2: kan
3:23
Speaker 4: vi ikke bruge til noget som helst. Altså, vi har
3:24
Speaker 4: selvfølgelig 100% ansvar, alle tre. Og derfor har jo også personalet,
3:30
Speaker 4: de har også 100% ansvar, og forældrene har 100% ansvar.
3:32
Speaker 4: Vi skal bare lige snakke om, hvor det er, man
3:34
Speaker 4: endda ansvarer, så lægger sig. Ikke fordeler sig, men lægger sig.
3:39
Speaker 4: Sådan tænker jeg omkring det. Og det tænker jeg, altså
3:41
Speaker 4: skolen har jo ansvar for det, der foregår i skolen.
3:43
Speaker 4: Forældrene har ansvar for det, der foregår derhjemme. Det er
3:46
Speaker 4: jo sådan udgangspunktet, ikke? Og det er jo det, vi
3:49
Speaker 4: er enige om på en eller anden måde. Men det
3:52
Speaker 4: betyder ikke, at forældrene er fuldstændig ansvarsbefriet for det, der
3:54
Speaker 4: foregår i skolen. Men de kan kun tage ansvar for det,
3:57
Speaker 4: de kan påvirke. Og lærerne har jo ikke ansvar for det,
4:00
Speaker 4: der foregår derhjemme. Og alligevel siger de jo ting og sager,
4:03
Speaker 4: som han skal gå tidligere i seng og sådan noget.
4:05
Speaker 4: Så de prøver jo på at tage ansvar for det.
4:07
Speaker 4: Og det er jo også fint, at de gør det,
4:08
Speaker 4: men kun til det, de så kan påvirke. Så det
4:11
Speaker 4: er jo sådan, vi bliver nødt til at tænke på det.
4:12
Speaker 4: Så man skal ligesom tænke, at Når jeg så ringer hjem,
4:15
Speaker 4: så bliver jeg jo ikke af med ansvar. Jeg beholder
4:17
Speaker 4: jo stadigvæk fuldt ansvar. Jeg hjælper dem måske bare til
4:20
Speaker 4: at få det til at glide lidt bedre, så vi
4:21
Speaker 4: sammen får det til at fungere, ikke? Og hvis man
4:24
Speaker 4: har den tanke, så ringer man jo netop ikke og siger,
4:26
Speaker 4: eller skriver på aflad, du skal lige tage en snak
4:27
Speaker 4: med Søren om, hvad der foregik i timen. For det
4:29
Speaker 4: har for eksempel ikke nogen mulighed for at påvirke. Men
4:32
Speaker 4: man kan for eksempel sige, vi har en hård uge
4:36
Speaker 4: fremfor os, vi skal have en temauge. Sørg for at
4:38
Speaker 4: få snakket med ham om det, og sørg for, at
4:40
Speaker 4: han kommer i seng i tid, ikke? Det kan vi
4:42
Speaker 4: jo godt give forældrene en lille smule ansvar for i skolen.
4:46
Speaker 4: For det er det, vi kan
4:48
Speaker 2: Men hvordan tænker du, at man ligefrem kan blive magtesløs?
4:51
Speaker 2: Er det som pædagog eller lærer ved at have det
4:53
Speaker 2: her fokus på forældrene til ansvar
4:56
Speaker 4: Jeg sidder tit i sådan en diskussion med nogle fagpersoner.
5:01
Speaker 4: De kan være pædagoger, de kan være lærer, de kan
5:03
Speaker 4: være hvad som helst. Og så siger de, det er
5:05
Speaker 4: jo ikke vores arbejde, der er noget galt med. Nå
5:07
Speaker 4: siger jeg, hvad er det så? Ej, det er jo hjemmeforholdene.
5:11
Speaker 4: Og så betyder det, at lige meget hvad vi gør,
5:14
Speaker 4: så er det lige meget. Vi kan ikke gøre en forskel,
5:16
Speaker 4: det er hjemmeforholdene. Og så holder vi op med at arbejde.
5:20
Speaker 4: Så vi bliver ikke bare magtesløse, vi holder os op
5:21
Speaker 4: med at arbejde. Og det kalder jeg dobbelt svigt. Altså,
5:25
Speaker 4: fordi det kan da godt være, at forældrene svigter barnet.
5:27
Speaker 4: Det er meget muligt. Men det betyder jo ikke, at
5:29
Speaker 4: så skal vi svigte på grund af det. Altså, vi
5:31
Speaker 4: kan jo ikke svigte barnet, fordi forældrene svigter. Altså, det
5:34
Speaker 4: må jo altid betyde sådan her, at hvis forældrene svigter,
5:36
Speaker 4: skal vi gøre et større stykke arbejde. Så er det
5:39
Speaker 4: kun os, der har ansvar i det her. Og derfor
5:42
Speaker 4: er det selvfølgelig meningsløst at tale om, hvad forældrene skulle gøre.
5:45
Speaker 4: Fordi det faktisk gør, at vi svægter anden gang også.
5:49
Speaker 4: Og så plejer jeg at lave det her lille trick,
5:50
Speaker 4: hvor jeg siger, Nå, hvad er det, I ikke kan?
5:53
Speaker 4: Og så siger de, vi siger jo det i hjemmeforholdene. Ja,
5:55
Speaker 4: det kan jeg godt høre, siger jeg. Men nu er
5:56
Speaker 4: det sådan her, at i skolen taler vi kun om hjemmeforholdene,
5:58
Speaker 4: når vi mislykkes. Det er simpelthen et symptom, når vi
6:02
Speaker 4: taler om hjemmeforholdene. Og så siger de, men forældrene er
6:04
Speaker 4: jo bindegale. Ja, ja. Og sådan er det. Nogle forældre
6:08
Speaker 4: er bindegale. Det kommer vi jo aldrig fra. Og sjovt nok,
6:11
Speaker 4: så er det tit nogle arvelige vanskeligheder, så det er
6:13
Speaker 4: de svære børn, der har de sværeste forældre. Det må
6:16
Speaker 4: jeg gerne sige, for jeg er også barn med særlige behov.
6:18
Speaker 4: Og jeg kommer fra en slægt, hvor halvdelen har en diagnose. Altså,
6:21
Speaker 4: det betyder jo, at der er ikke nogen af os,
6:23
Speaker 4: der er helt almindelige. Jeg synes nok
6:24
Speaker 3: der var noget lige, da du
6:26
Speaker 4: kom ind. Vi har sådan en polygenisk arvelighed i vores slægt.
6:30
Speaker 4: Vi har mange med skizofreni og bipolære sygdomme og ADHD
6:32
Speaker 4: og autisme. Altså, og dem af os, der ikke har
6:36
Speaker 4: de her diagnoser, vi har selvfølgelig nogle træk. Vi er
6:38
Speaker 4: rigtig gode til at fordybe os, for eksempel.
6:40
Speaker 2: Det
6:40
Speaker 4: går rigtig godt for dem, der ikke har diagnoser i
6:42
Speaker 4: min slægt. Der er ligesom ikke noget mellem, altså der
6:45
Speaker 4: er ikke noget sådan, nu fik jeg svensk i hovedet,
6:48
Speaker 4: hvordan skal jeg sige det, Der
6:49
Speaker 2: er ikke noget imellem. Der er ikke noget let mælk
6:51
Speaker 2: i vores familie. Det
6:54
Speaker 4: er piskefløde. Eller også er det vand. Så det er
7:00
Speaker 4: ligesom sådan, det er. Og det betyder, at jeg er
7:03
Speaker 4: helt sikker på, at jeg har da ikke været den
7:04
Speaker 4: sjoveste forældre, jeg har haft til forældremøde
7:07
Speaker 2: Hvorfor
7:09
Speaker 4: For det første, så kan jeg jo mere end lærerne,
7:10
Speaker 4: når det kommer til nogle af de ting, der handler
7:12
Speaker 4: om mit barn. Om diagnoserne, om pedagogikken og alt det her.
7:16
Speaker 4: Fordi det er jo faktisk noget, det er jeg ekspert i. Altså,
7:19
Speaker 4: Jeg har også haft den sjove oplevelse at være skolepsykolog
7:23
Speaker 4: i en kommune og forældre i en anden. Og så
7:26
Speaker 4: blive set på som amatør i den kommune, jeg boede i.
7:29
Speaker 4: Og ekspert i den anden. Det er jo virkelig spændende.
7:31
Speaker 4: Og det er jo fordi, at man bliver nødt til
7:35
Speaker 4: at gøre mig til amatør for at kunne være i det.
7:38
Speaker 4: Og det tror jeg rigtig mange af de forældre, der virkelig...
7:42
Speaker 4: Specielt på autismefeltet, det er jo ikke hvem som helst,
7:45
Speaker 4: der får børn med autisme. Det er de forældre, der
7:47
Speaker 4: har en tendens til at... at fordybe sig. Jeg bor
7:52
Speaker 4: i en lille by lige uden for Malmø. Vi har tre,
7:57
Speaker 4: altså normalt har man 2% med udviklingshjemning i en kommune.
8:00
Speaker 4: Vi har 0,3%. Normalt så har man 2% med autisme,
8:06
Speaker 4: når det er virkelig mange, der har fået autisme. Vi
8:09
Speaker 4: har 8%. Og det er fordi, vi bor tæt på
8:12
Speaker 4: et universitet. Der er virkelig mange forskere, der bor der.
8:16
Speaker 4: Det er lidt dyrt at bo der også. Derfor er
8:18
Speaker 4: det ikke de familier med de udviklingshemmede børn, de får
8:20
Speaker 4: ligesom ikke råd til det, fordi det koster. Men de
8:24
Speaker 4: her Asperger-forældre, hold da kæft, de tjener penge. Så det
8:28
Speaker 4: er jo de lidt skæve, højt præsterende forældre, der får
8:32
Speaker 4: de her børn. Og det stiller selvfølgelig tæt i hovedet
8:34
Speaker 4: på personale. De får simpelthen nogle forældre ind, der kan
8:38
Speaker 4: alt muligt at fordybe sig på lige netop det her,
8:41
Speaker 4: på en måde en lærer ikke forventes at fordybe sig
8:43
Speaker 4: på lige netop det her. Det kræver vi heller ikke,
8:46
Speaker 4: at de skal. Men det gør selvfølgelig, at det bliver
8:49
Speaker 4: besværligt for derinde.
8:50
Speaker 2: Ja, så de kan blive, altså de bliver pissirriterende for
8:53
Speaker 2: at se det rent ud. De bliver pissirriterende, ja, simpelthen.
8:56
Speaker 2: Og det har
8:56
Speaker 4: jeg også været, absolut. Min datter, hun beder mig stadigvæk
8:59
Speaker 4: om at være med til et møde en gang hver
9:00
Speaker 4: anden år, eller noget, når der kommer en ny læge,
9:02
Speaker 4: eller noget ind i billedet, hun er 38 år gammel
9:04
Speaker 4: i dag, ikke? Og hun hedder ikke hejlskort til efternavn,
9:08
Speaker 4: så de bliver lige forbause hver gang, når jeg dukker op, ikke?
9:11
Speaker 4: Og det synes min datter er helt vildt sjovt, ikke? Ja.
9:14
Speaker 2: Ja, og så tænker man måske, altså som personale, at
9:16
Speaker 2: det er også de der forældre, der holder, og hvad
9:18
Speaker 2: er de besværlige. Ja. Altså, der må også være noget
9:20
Speaker 2: galt derhjemme, siden af vedkommende og før, så sådan her.
9:23
Speaker 4: Det er det, der sker. Ja. Og så mister vi
9:25
Speaker 4: muligheden for at forandre vores arbejdssituation. Ja. Altså, fordi det
9:29
Speaker 4: er jo ikke vores arbejdssituation, der er noget galt med.
9:32
Speaker 4: Det er jo barnet, der tilfører det negative. Barnet burde
9:34
Speaker 4: ikke tilføre det negative, og det havde det ikke gjort,
9:36
Speaker 4: hvis forældrene havde været anderledes. Altså er min trivsel i
9:41
Speaker 4: forældrenes lommen. Ja. Og det skaber jo selvfølgelig sygemeldinger
9:46
Speaker 2: Hvordan ser du, Anja, altså er det noget, du har
9:48
Speaker 2: en fornemmelse af, hvor udbredt er det her? Hvordan er
9:52
Speaker 2: det det her med, at vi måske har nogle gange
9:54
Speaker 2: en tendens til at se på forældrene Se på forældrene,
9:59
Speaker 2: det er også dem.
9:59
Speaker 3: Altså i dagtilbudsregi, hvor vi kommer meget, der kan vi
10:03
Speaker 3: jo se det tage temperaturen, når det er stuemøderne.
10:06
Speaker 2: Altså når
10:07
Speaker 3: vi spørger lidt ind til, hvad er det, I taler
10:09
Speaker 3: om på jeres teamsmøder og stuemøder? Og hvordan er fordelingen ligesom?
10:15
Speaker 3: Og rigtig meget tid. Tiden er knap derude, så det
10:18
Speaker 3: er måske en halv time, de har. Rigtig meget af
10:20
Speaker 3: den tid, de bruger, handler om, hvad nogle andre skal gøre.
10:24
Speaker 3: Enten er barnet ikke, altså, ej, men han burde kunne
10:28
Speaker 3: samarbejde bedre, ikke? Og hvis de der forældre, de arbejdede
10:31
Speaker 3: lidt mere med selvhjultenhed derhjemme, så ville det være nemmere
10:34
Speaker 3: for barnet at navigere her. Og problemet er, at det
10:36
Speaker 3: er de sidste 10 minutter, der måske er Det er der,
10:40
Speaker 3: de begynder at tale om, hvad de selv kan gøre
10:42
Speaker 3: omkring det her barn for at skabe en forandring ude
10:45
Speaker 3: på den anden side af døren. Så der taler vi
10:48
Speaker 3: rigtig meget ind i. Brug jeres tid kostbart. Altså få
10:52
Speaker 3: tal om de ting, I faktisk har mulighed for at forandre.
10:55
Speaker 3: For ellers, når I kommer ud på den anden side
10:57
Speaker 3: af døren, så er der et endnu større hul af afmægtighed,
11:00
Speaker 3: hvis I ikke har fået tal om det, I faktisk
11:02
Speaker 3: kan påvirke. Det er
11:04
Speaker 2: vel heller ikke særlig sjovt at sidde
11:04
Speaker 3: og
11:05
Speaker 2: arbejde?
11:05
Speaker 3: Nej, det er det ikke. Det er jo virkelig ikke
11:07
Speaker 3: et sjovt sted, og fagligheden daler jo, og man bliver
11:12
Speaker 3: endnu mere træt.
11:13
Speaker 4: Ja, absolut. Og det er en virkelig god øvelse, netop
11:17
Speaker 4: det her kortlæg. Hvad taler vi egentlig om? Det er
11:20
Speaker 4: en virkelig spændende øvelse.
11:23
Speaker 2: Og apropos, hvad taler vi om, så kan man sige,
11:26
Speaker 2: at hvis man bliver magtesløs af at sige sådan her,
11:31
Speaker 2: så tager man ligesom sine egne handlemuligheder. væk. Hvis vi
11:34
Speaker 2: ser det i et meget stort perspektiv, så har vi
11:36
Speaker 2: jo en børneundervisningsminister, der har talt om det her med
11:39
Speaker 2: pisse dårlig opdragelse og placerer noget af skylden netop for,
11:43
Speaker 2: hvordan det går i skolen hos forældrene. Er det sådan
11:47
Speaker 2: på den store plan en måde at næsten som politiker
11:51
Speaker 2: blive afmægtig, altså miste sin egen handlemulighed og placere det
11:55
Speaker 2: på den her måde? Hvordan ser du egentlig på det,
11:57
Speaker 2: Bo
11:57
Speaker 4: Jamen, der lukker han jo sin egen handlemulighed ned, fordi
12:00
Speaker 4: han har mulighed for at Snakke om, hvad er det
12:03
Speaker 4: for metoder, vi skal bruge i skolen? Hvad er det
12:04
Speaker 4: for midler, vi skal have? Økonomiske midler? Pædagogiske midler? Hvad
12:08
Speaker 4: er det for... Og det han så taler om, det er,
12:11
Speaker 4: at forældrene burde gøre noget andet. Og det gør selvfølgelig
12:13
Speaker 4: ham magtesløs. Der er noget forskning om det her. Der
12:16
Speaker 4: er en, der hedder David Dagenland, som er pensionist nu.
12:18
Speaker 4: Han bor i Newcastle i England og har forsket meget
12:20
Speaker 4: på det her. Og han har sådan et begreb, han
12:22
Speaker 4: kalder Controllability Belief. Det er sådan fagbegrebet, men det er
12:25
Speaker 4: lidt lige meget. Det han egentlig har gjort, det er,
12:28
Speaker 4: at han har fundet ud af, hvad sker der, hvis
12:29
Speaker 4: vi tror, at en elev er umotiveret? Ja, så fordobler
12:34
Speaker 4: vi vores sygmelding. Det er jo virkelig, virkelig spændende. Altså
12:37
Speaker 4: er det den tydeligste indikator på, at sygmeldingerne er på
12:40
Speaker 4: vej op, det er, at vi begynder at tale i
12:42
Speaker 4: termer af stadig umotiverede krav og afvisende. Når vi siger det,
12:47
Speaker 4: så fratager vi os muligheden for at påvirke. Når vi
12:49
Speaker 4: fratager os muligheden for at påvirke, bliver vi magtesløse. Når
12:52
Speaker 4: vi bliver magtesløse, bliver vi sygmeldte.
12:53
Speaker 2: Altså så det er sygmeldinger, som er blandt i personalet?
12:56
Speaker 2: Ja
12:56
Speaker 4: han arbejder med arbejdsmiljø, og han har netop været interesseret
12:59
Speaker 4: i pædagogisk arbejdsmiljø. Og så har han lavet... Før i
13:02
Speaker 4: tiden stillede vi jo et spørgsmål, når vi lavede forskning,
13:05
Speaker 4: og det var meget specifikt, og så undersøgte vi det.
13:08
Speaker 4: Men nu har vi sådan nogle computer, hvor du kan
13:09
Speaker 4: stoppe al mulig information ind og bare spørge computeren, er
13:12
Speaker 4: der nogen sammenhæng? Og så bagefter, og det er det,
13:14
Speaker 4: han har gjort. Og når han stoppede al mulig information
13:16
Speaker 4: i den, så kunne han se, at måden, vi dokumenterer
13:19
Speaker 4: eleverne på, var faktisk den største prædikator, kalder vi det,
13:23
Speaker 4: altså forudsigelighedsmotor i forhold til synmelding. Og det er netop brugere,
13:29
Speaker 4: som er umotiverede stadig, kravafvisende. Hvis vi begynder at skrive det,
13:35
Speaker 4: så er vi på vej ud af det. Så går
13:37
Speaker 4: det ned ad bakke
13:39
Speaker 3: For sproget afslører virkelig, at vi har tabt ansvaret. Vi
13:42
Speaker 3: har tabt muligheden for forandring. Og det, du siger, det
13:44
Speaker 3: er jo så centralt og så problematisk i forhold til det,
13:48
Speaker 3: vores børneundervisningsminister siger. For der er han jo faktisk lige
13:51
Speaker 3: inde og understøtte, at der er langt flere lærere, der
13:54
Speaker 3: bliver sygemeldte, langt flere, der er elever også, der kommer
13:58
Speaker 3: i mistrivsel. Altså, det kommer til at køres med en virkelig,
14:01
Speaker 3: virkelig negativ spiral. og det er fra en position, der
14:04
Speaker 3: er magtfuld. Det er det.
14:05
Speaker 2: Altså,
14:05
Speaker 3: han sidder der. Så det er dybt, dybt kritisabelt, at
14:10
Speaker 3: han kommer med de her udtalelser
14:13
Speaker 2: Er det også, fordi det bliver ligesom legitimt så at
14:15
Speaker 2: sige derude, når selv den øverste på det her område
14:19
Speaker 2: siger det, så må vi også godt sige det. Man
14:21
Speaker 3: lytter til dem, der har størst magt i at give
14:23
Speaker 3: det på en eller anden måde
14:24
Speaker 4: Og man skal også som minister forstå sin rolle, tænker jeg.
14:29
Speaker 4: Det er sådan her, at vi vil, at ministerer er amatører.
14:33
Speaker 4: på deres område. Vi vil ikke have en dygtig fagperson
14:37
Speaker 4: som finansminister. Det går ikke. Altså, fordi det bliver en diktatur, ikke?
14:42
Speaker 4: Så vi vil have en amatør, der er god til
14:43
Speaker 4: at lytte. Og dem, de skal lytte til, det er eksperter,
14:46
Speaker 4: og de skal kunne være gode til at veje de
14:47
Speaker 4: her forskellige holdninger fra, ikke? Og sige, hvad er holdninger,
14:51
Speaker 4: hvad er viden, og hvordan gør vi så, ikke? Men
14:54
Speaker 4: det vi har lige nu, det er, at vi har en,
14:55
Speaker 4: som oplever sig som specialist, ikke? Altså, og er en amatør.
15:01
Speaker 3: Ja.
15:02
Speaker 4: den er rigtig gal. Altså, man lytter ikke på fagkundskaben. Altså,
15:05
Speaker 4: det er jo den samlede fagkundskab, der siger til ministeren,
15:08
Speaker 4: hold kæft nu
15:09
Speaker 4: Ja
15:09
Speaker 4: tystner
15:11
Speaker 4: Jeg var selv med som medunderskriver på en kronik for
15:14
Speaker 4: nogle uger siden i politikken, hvor 550
15:16
Speaker 3: fagpersoner var gået ind og
15:18
Speaker 4: siger, helt ærligt, ikke? Den
15:22
Speaker 3: var vigtig. Den var vigtig, ja
15:24
Speaker 4: Altså, fordi ministeren skal lytte til fagpersoner og være god
15:27
Speaker 4: til at afveje forskellige ting, man skal afveje i det
15:31
Speaker 4: politiske system. Det er økonomi, og det er viden, og
15:34
Speaker 4: det er alt muligt andet. Men en minister skal ikke
15:36
Speaker 4: have en holdning, og specielt ikke en amatørholdning. Og det
15:39
Speaker 4: er jo det, vi får. Det er problematisk
15:43
Speaker 2: Og her så sidst, vi skal til at runde af,
15:45
Speaker 2: altså den her dialog, man så kan have med forældrene,
15:51
Speaker 2: som ikke bare er at stikke dem en fjernbetjening, altså
15:54
Speaker 2: i skylden af det år. Altså nogle bud på, hvis
15:56
Speaker 2: man sidder derude og lytter og tænker, det kan egentlig
15:58
Speaker 2: godt være, at vi nogle gange måske ikke bliver lidt handlingslammet,
16:02
Speaker 2: fordi vi placerer det hele derovre. Hvad kan man gøre
16:04
Speaker 2: for på en eller anden måde at arbejde med det
16:07
Speaker 2: og finde en anden dialog med forældrene? Hvad tænker du,
16:08
Speaker 2: Anja
16:09
Speaker 3: Hvis vi går ind med nysgerrighed i forældresamarbejdet og
16:13
Speaker 2: nåde i
16:14
Speaker 3: blik og nysgerrighed, sådan en reelt ønske om at se
16:18
Speaker 3: det fra deres side og undersøge, hvad er det, der
16:22
Speaker 3: fungerer hjemme hos jer? Og alle de her ting, hvordan
16:24
Speaker 3: kunne vi måske bringe det ind? Og tage ansvar for,
16:26
Speaker 3: sådan arbejder vi her. For bestemt, der skal jo være
16:29
Speaker 3: en dialog. Men tit så bliver det lidt nogle spisesedler,
16:33
Speaker 3: man deler ud. Det skal du gøre. Så et reelt samarbejde,
16:39
Speaker 3: hvor vi har barnet i fokus, det vil da klart
16:42
Speaker 3: være foretrækket. Men det kræver tryghed, og det kræver rigtig meget,
16:46
Speaker 3: at vi tror på, at afsættet er, at det menneske,
16:49
Speaker 3: der står for os, gør det godt, hvis mennesket kan
16:51
Speaker 3: Ellers vil vi være kritiske og moraliserende.
16:55
Speaker 4: Jeg arbejdede i mange år med skolen ved Sort Hest,
16:57
Speaker 4: som er en dagbehandlingsskole i København. Og vi blev enige
17:01
Speaker 4: med hinanden om 2007 eller 2008 eller et eller andet,
17:05
Speaker 4: om at vi skal simpelthen være den mest populære skole
17:07
Speaker 4: blandt forældre. Og så begyndte vi at se, hvordan gør
17:11
Speaker 4: vi så det? Jamen, hvis forældrene ringer, så tager vi
17:13
Speaker 4: dem alvorligt. Det er ikke sikkert, at de skal snakke
17:16
Speaker 4: med læreren, fordi det vil mange forældre ikke gerne gøre.
17:19
Speaker 4: Men vi har simpelthen en Nikolaj. Nikolaj var psykolog og
17:22
Speaker 4: arbejdede der og havde lidt På det tidspunkt havde han
17:25
Speaker 4: ikke fået skrevet sit speciale, så han var jo ikke
17:27
Speaker 4: officielt psykolog. Så han havde sådan lidt sjov lidt mellemrolle.
17:30
Speaker 4: Men en af de ting, han gjorde, når han var der,
17:32
Speaker 4: det var, at han hedder Nicolaj Flensborg, kan jeg sige,
17:34
Speaker 4: og er i det her felt og er dygtig på det,
17:36
Speaker 4: han laver i dag som psykolog. Men dengang, hvor han
17:38
Speaker 4: var lidt et halvpsykolog, så fik han de opgaver. Så
17:43
Speaker 4: han var simpelthen, forældrene kunne ringe til ham hvornår som helst,
17:46
Speaker 4: og han havde samtaler med forældre i massevis. Og Altså
17:51
Speaker 4: på 15 år, så fik vi simpelthen nogle forældre, der
17:53
Speaker 4: simpelthen støttede skolen så meget op, så de på sociale
17:55
Speaker 4: medier tipsede om skolen. Og der skal man jo forstå,
17:59
Speaker 4: at dagskolerne er jo det sidste stoppested inden tvangsfjernelsen. Og
18:04
Speaker 4: forældre sagde, at du skal simpelthen få de barn hen,
18:06
Speaker 4: for der er de tæskedygtige. Men det var simpelthen, at
18:10
Speaker 4: vi tænkte, at hvis vi kan gøre de her forældre
18:12
Speaker 4: de mest tilfredse forældre, så får vi også alle hjælp,
18:15
Speaker 4: vi kan få. Men vi gjorde jo også det, at
18:17
Speaker 4: hver gang vi havde nogle forældre, hvor det gik galt,
18:19
Speaker 4: så sagde vi, hvad var det, vi troede, de kunne?
18:22
Speaker 4: Vi troede, de kunne for eksempel sørge for at få
18:23
Speaker 4: madpakke med. Det var det rigtig mange af de forældre,
18:25
Speaker 4: der ikke lykkedes med. Så ansatte vi en kok, ikke?
18:28
Speaker 4: Vi fandt ud af, at rigtig mange fik ikke morgenmad. Jamen,
18:31
Speaker 4: så startede vi også med morgenmad, ikke? Altså, så skolen
18:33
Speaker 4: tog simpelthen det over, at de kunne se, at de
18:35
Speaker 4: her forældre ikke kan. Og der skal man forstå, at
18:37
Speaker 4: dagskolerne er jo for forældre med store sociale vanskeligheder,
18:40
Speaker 2: ikke?
18:40
Speaker 4: Socialt forældre betaler halvdelen af regningen, ikke? Så vi lavede
18:43
Speaker 4: jo støtten ind i skolen i stedet for, ikke? Og
18:45
Speaker 4: altid tage forældrene alvorligt og sige, hvad er det, du
18:47
Speaker 4: har brug for hjælp med? Hvad kan vi stille op
18:49
Speaker 4: med for at hjælpe dig? Og det blev bare helt
18:52
Speaker 4: vildt effektivt
18:53
Speaker 2: Fordi I fik dem med? Altså som medspillere? Ja. Og
18:55
Speaker 2: så
18:56
Speaker 4: er det ikke sikkert, at de gør det, vi vil
18:58
Speaker 4: have dem til, for det er ikke sikkert, at de kan.
19:00
Speaker 4: Men vi udgik fra, at forældrene gjorde os deres bedste.
19:02
Speaker 4: Og det er jo simpelthen det, der gjorde forskellen. For
19:05
Speaker 4: det betyder, så kan vi med en meget lille indsats.
19:07
Speaker 4: Altså bare sådan, for folk siger, skal vi virkelig betale
19:10
Speaker 4: for morgenmad, og skal vi virkelig have en kokkeansats, og
19:12
Speaker 4: der er jo læger mindre. Jamen vi tror jo, altså
19:14
Speaker 4: den kokke er meget... hver fem lærere. Og han kostede
19:21
Speaker 4: det selv mindre. Altså en en. Så det var ren win-win.
19:26
Speaker 2: Så dialog og at tage forældrene alvorligt og se dem
19:29
Speaker 2: som medspillere, det er sådan nogle centrale... Ja, og tro
19:32
Speaker 2: at de
19:32
Speaker 4: også gør deres bedste. Ja.
19:35
Speaker 2: God en at slutte på her. Bård Heilsgaard, du kan
19:37
Speaker 2: have tusind tak for at være med i det her,
19:39
Speaker 2: og også de to forrige programmer. Vi kunne jo tale
19:42
Speaker 2: videre med en masse andre emner, som har kommet igennem
19:44
Speaker 2: på et andet tidspunkt. Også tak til dig, Annek Stine Hedved-Vervolsen,
19:47
Speaker 2: for at gøre lytterne klogere. Der er en ny, og
19:50
Speaker 2: tak også til jer, lytter, for at lytte med. Der
19:52
Speaker 2: er en ny Pædagogisk Kvarter om en uge.