Latest / Nøglen til din hjerne / #412 Undviger du også krav?
Transcript
- 0:00Speaker 2: Du lytter til en PowerMind podcast. Programmer, der øger din
- 0:04Speaker 2: bevidsthed og styrker dit mentale immunforsvar. I studiet i dag
- 0:10Speaker 2: er mentaltræner Jørgen Svendstrup med Nøglen til din hjerne
- 0:16Speaker 3: Velkommen tilbage til Nøglen til din hjerne. Jeg hedder Jørgen Svendstrup.
- 0:20Speaker 3: Og på 87. åttende år udforsker jeg stadig hjernen hver
- 0:27Speaker 3: evig eneste uge. Og vi er ikke helt færdige endnu,
- 0:32Speaker 3: for jeg har fået en mail. Og den her mail
- 0:36Speaker 3: er fra den håbefulde. Og det er en ret kort mail,
- 0:41Speaker 3: men den lyder sådan her. Kære nøglen til din hjerne.
- 0:44Speaker 3: Vi har en søn på otte år, og ligegyldigt hvad
- 0:47Speaker 3: jeg beder ham om, nægter han at gøre det. Vi
- 0:49Speaker 3: har været hos psykolog, og hun taler om, at det
- 0:52Speaker 3: måske er PDA. Vi aner ikke vores levende råd. Kan
- 0:56Speaker 3: du hjælpe? Og så en parentes. Jeg har hørt dig fortælle,
- 0:59Speaker 3: at børn hurtigt kan få det både dårligt og godt.
- 1:02Speaker 3: Er der også et quick fix her? Kære Lielsen, den håbefulde. Ja,
- 1:08Speaker 3: man skal passe på, hvad man siger. Og det er rigtigt,
- 1:11Speaker 3: at jeg har måske endda flere gange fortalt, at der
- 1:18Speaker 3: faktisk er håb, når vores børn får det skidt. Fordi
- 1:22Speaker 3: lige så hurtigt, som de kan få det skidt, lige
- 1:24Speaker 3: så hurtigt kan de få det godt igen. Børn, Børns
- 1:27Speaker 3: hjerner er simpelthen bare hurtigere end de voksne hjerner. Det
- 1:34Speaker 3: ændrer dog ikke ved, at det ofte sker det, at
- 1:37Speaker 3: børn godt kan have det skidt. Eller skoleværing, eller hvad
- 1:41Speaker 3: det nu kan være i ugevis, månedsvis, måske endda i årvis.
- 1:45Speaker 3: Men det er simpelthen ikke nødvendigt i langt de fleste tilfælde.
- 1:52Speaker 3: Det kræver bare, at de får den rette støtte i situationen.
- 1:56Speaker 3: Og det gælder også det, som den håbefulde bringer op her.
- 2:03Speaker 3: Og det er en ren tilståelsesag. Jeg bliver simpelthen nødt
- 2:08Speaker 3: til at slå op, hvad PDA er. Og jeg kender
- 2:14Speaker 3: simpelthen ikke det begreb. Og jeg lover, at jeg nok
- 2:17Speaker 3: skal vende tilbage til senere, hvad PDA er. Men i
- 2:21Speaker 3: virkeligheden vil jeg gerne starte et helt andet sted. Altså
- 2:25Speaker 3: et barn. som ikke gør det, han eller hun får
- 2:30Speaker 3: at vide, det skal gøre. Øhm... Det er en... Og
- 2:36Speaker 3: det er ikke kun børn. Det gælder. Det gælder faktisk
- 2:38Speaker 3: også voksne. Og der er sådan en, kan man sige,
- 2:43Speaker 3: en terminologi, der dækker bredt over det her område. Og
- 2:48Speaker 3: det er det, jeg tænker, vi skal have fat i.
- 2:50Speaker 3: Det hedder kravundvigende adfærd. Og... Måske sidder du derhjemme og tænker, ja,
- 3:00Speaker 3: det kender jeg godt. Altså, når der er nogen, der
- 3:02Speaker 3: kræver noget af mig, så har jeg ikke helt vildt
- 3:07Speaker 3: meget lyst til at gøre det. Og det er faktisk
- 3:09Speaker 3: rigtig normalt. Og det kan være noget, vi sådan er
- 3:14Speaker 3: bevidste omkring, at vi bare har ikke prøvet os om,
- 3:18Speaker 3: at der er nogen, der har hundser med os, eller
- 3:19Speaker 3: stiller krav til os, for store krav, eller urimelige krav,
- 3:24Speaker 3: og det er jo også okay. Ikke at have lyst
- 3:26Speaker 3: til det. Men det kan også være sådan en ret
- 3:29Speaker 3: ubevidst oplevelse i virkeligheden. For eksempel, at jeg går rundt derhjemme,
- 3:36Speaker 3: og jeg kan faktisk ikke tage mig sammen til at
- 3:38Speaker 3: rydde op. Og det er fordi, der måske er et
- 3:40Speaker 3: konkret krav til, at jeg skal rydde op som voksen.
- 3:43Speaker 3: Jeg har ikke en mor, der går og siger det
- 3:45Speaker 3: til mig. Men dels kan det være, at jeg engang
- 3:47Speaker 3: havde det. Og det kan sådan set være nok. Men
- 3:50Speaker 3: det kan også handle om, at... Der er sådan en,
- 3:54Speaker 3: kan man sige, en kultur, hvor det er bedst at
- 3:58Speaker 3: have ryddet op. Og det vil sige, at det forventes
- 4:02Speaker 3: af mig. Det kan godt være, at der ikke er nogen,
- 4:05Speaker 3: der har sagt noget. Det kan også være, at der
- 4:06Speaker 3: er nogen, der har sagt noget. Henkastet en kammerat eller
- 4:09Speaker 3: et eller andet. Eller en kæreste. Men bare det, at
- 4:14Speaker 3: det forventes af mig, at jeg rydder op, kan være
- 4:17Speaker 3: nok til, at jeg ikke rigtig over kan gøre det.
- 4:19Speaker 3: Det kan være små, bitte, bitte ting. Så det vil sige,
- 4:23Speaker 3: at denne her kravsundvigende adfærd, den kan skaleres fra de helt,
- 4:31Speaker 3: helt små, bitte ting, til de helt store, urimelige ting.
- 4:37Speaker 3: Og også helt op i den anden skala, hvor man
- 4:40Speaker 3: kan tale om en muligvis sådan en patologisk kravundvigende adfærd.
- 4:46Speaker 3: Altså at det er decideret af en sygdom. Men det
- 4:50Speaker 3: ved man ikke rigtigt. Og det er faktisk det, P.D.
- 4:52Speaker 3: A står for Pathological Demand Avoidance. Altså lidelsen kravsundvigende adfærd.
- 5:03Speaker 3: Og faktisk er det ikke en lidelse, der er godkendt,
- 5:09Speaker 3: så vidt jeg kunne komme frem til. Så det vil sige,
- 5:12Speaker 3: at det fortæller jo bare, at det er noget, mange
- 5:15Speaker 3: mennesker oplever. Så lad os kigge nærmere på det. Jeg
- 5:19Speaker 3: kan ikke huske, at vi har talt om kravundvigende. Men
- 5:23Speaker 3: det vil sige, at det er en situation eller en adfærd,
- 5:27Speaker 3: hvor et menneske forsøger at undgå eller slippe for noget
- 5:33Speaker 3: eller udsætte noget, der opleves som et krav. Enten at
- 5:39Speaker 3: det er et krav eller det opleves som et krav.
- 5:42Speaker 3: En forventning eller måske et pres. Og igen kan det
- 5:47Speaker 3: være et konkret pres, men det kan også være et
- 5:50Speaker 3: tænkt pres. Det er simpelthen nok til at sætte gang
- 5:54Speaker 3: i sådan en kravundvigende adfærd. Og det vil sige, at
- 5:58Speaker 3: målgruppen for den type adfærd godt kan blive ret stor.
- 6:02Speaker 3: Og det kan være, at du også i et eller
- 6:04Speaker 3: andet omfang føler dig truffet. Så altså, det kan være bevidst. Nej,
- 6:12Speaker 3: når du siger det, så gør jeg det bare ikke.
- 6:14Speaker 3: Eller det kan også ske helt fuldstændig automatisk, uden jeg
- 6:16Speaker 3: overhovedet selv forstår, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør. Og
- 6:21Speaker 3: det kan faktisk også være, at det irriterer mig. Hvorfor
- 6:24Speaker 3: får jeg ikke bare ryddet op? Hvorfor får jeg ikke
- 6:26Speaker 3: ordnet den der ting? Det er jo så nemt bare
- 6:29Speaker 3: lige at gøre det. Så jeg er ikke nødvendigvis klar over,
- 6:32Speaker 3: hvorfor jeg reagerer kravsundvigende. Så det afgørende her i virkeligheden,
- 6:39Speaker 3: det er ikke nødvendigvis selve opgaven, personen, den voksne eller
- 6:45Speaker 3: barnet reagerer på. Men det er oplevelsen af at skulle
- 6:48Speaker 3: gøre noget. Så hvis vi først og fremmest skal kigge
- 6:53Speaker 3: lidt på, hvordan opstår sådan en kravundvigende adfærd, jamen, så
- 7:01Speaker 3: er der igen, så er der mange forskellige muligheder. Men
- 7:06Speaker 3: lad os tage et eksempel. Et barn. Det kunne være
- 7:09Speaker 3: den håbefuldeste barn, måske. Et barn, der bliver bedt om
- 7:12Speaker 3: at tage sko på. Tag nu dine sko på. Det
- 7:17Speaker 3: opleves som et krav. Det er jo måske ovenikøbet et krav.
- 7:20Speaker 3: Tag dine Sko på, vi skal afsted nu. Kom nu.
- 7:23Speaker 3: I det øjeblik begynder kravet at blive oplevet som et pres. Kom,
- 7:29Speaker 3: vi skal afsted lige om lidt. Kom, skynd dig nu.
- 7:31Speaker 3: Tag nu dine sko på. Det vil sige, at i
- 7:33Speaker 3: det sekund, det opleves som et pres, så kan det
- 7:37Speaker 3: fremkalde forskellige følelser hos barnet. Det kan for eksempel være
- 7:44Speaker 3: tab af kontrol. Altså, at barnet ikke ligesom selv at
- 7:50Speaker 3: have et eget hus. Og det er ikke kun voksne,
- 7:56Speaker 3: der ikke bryder sig om tab og kontrol. Det gør
- 7:59Speaker 3: børn naturligvis heller ikke. Det kan også være sådan en
- 8:02Speaker 3: helt naturlig, bare en modstand. Sådan en, det gider jeg ikke.
- 8:07Speaker 3: Og nu inden vi alvorligt gør det her, så kan
- 8:12Speaker 3: man sige i forhold til børn, så kan det i
- 8:15Speaker 3: virkeligheden bare handle om, at et barn på otte år
- 8:21Speaker 3: Per definition er modstander alt. Fordi lige præcis det barn
- 8:26Speaker 3: selv er ved at danne sin egen identitet og finde
- 8:31Speaker 3: sin egen plads i verden. Et trodsalderen, det er også
- 8:35Speaker 3: lidt yngre end otte år, men det kan sagtens også
- 8:38Speaker 3: gælde otte år i, at de bliver trodsige. Bare for
- 8:43Speaker 3: at være det. Bare for at markere. Bare for at sige, hey,
- 8:47Speaker 3: jeg er også, jeg er en Jeg vil gerne selv
- 8:50Speaker 3: være med til at bestemme. Det kan bare være et
- 8:52Speaker 3: råb om hjælp i virkeligheden. Fordi pludselig bliver der trukket
- 8:56Speaker 3: en masse ting ned over hovedet på mig. Og jeg
- 8:58Speaker 3: begynder faktisk at have en identitet. En spirende identitet selv.
- 9:02Speaker 3: Så det kan bare være, at det handler om det.
- 9:04Speaker 3: Og det her er ikke for at tale situationen ned,
- 9:07Speaker 3: som den håbefulde beskriver. Fordi det kan selvfølgelig være at
- 9:10Speaker 3: opleves utrolig anstrengende i hverdagen. Både for forældre og for børn.
- 9:15Speaker 3: Men jo også for voksne. De voksne, som selv oplever.
- 9:19Speaker 3: Så i det tænkte eksempel med skoene, så kan kravet
- 9:22Speaker 3: altså opleves som pres, der kan give kontroltab eller en
- 9:26Speaker 3: modstand eller stress. En stressfølelse. Kom nu, tag skoene på.
- 9:33Speaker 3: Jeg er jo lige i gang med noget andet, og
- 9:35Speaker 3: jeg skal også have buksedrag på. Eller ubehag. En simpelthen
- 9:39Speaker 3: ubehagelig følelse. Og den naturlige konsekvens af en af de følelser,
- 9:45Speaker 3: og det er jo forskellige følelser, det er, at barnet undviger.
- 9:49Speaker 3: Det kan være, at barnet begynder at diskutere, eller hisser
- 9:52Speaker 3: sig op og bliver vredt, banker hovedet ind i væggen
- 9:56Speaker 3: i yderste konsekvens, distraherer sig selv. decideret nægter, eller simpelthen
- 10:03Speaker 3: bare går sin vej. Det vil sige, at det her
- 10:07Speaker 3: er en hel række forskellige adfærdsmuligheder, men hensigten er at
- 10:13Speaker 3: undvige det, der er blevet oplevet som et pres, altså kravet.
- 10:17Speaker 3: Og det her er kravsundvigende adfærd. For den voksne, eksemplet
- 10:24Speaker 3: med at få ryddet op, eller tøm køleskabet, eller malet
- 10:28Speaker 3: en væg i skuret, eller tusinder andre ting, der kan
- 10:33Speaker 3: det her med at, der kan det godt være, at
- 10:35Speaker 3: vedkommende ikke bliver vredt, eller diskuterer, eller nægter, eller går.
- 10:39Speaker 3: Der kan det i virkeligheden være i højere grad det
- 10:41Speaker 3: her med at distrahere sig selv. Altså, lave noget andet. Altså, overspringshandlinger.
- 10:47Speaker 3: Alle mulige andre Typer for adfærd, som alt sammen har
- 10:52Speaker 3: til hensigt at undvige det udtalte eller ikke udtalte krav.
- 10:59Speaker 3: Og så falder presset. Og det vil sige, at den
- 11:04Speaker 3: her adfærd er sådan set effektiv, for jeg opnår lige
- 11:09Speaker 3: præcis det, jeg gerne vil opnå med adfærden. Presset. Krav.
- 11:14Speaker 3: Kravspresset falder. Det bliver måske udsat. Eller det bliver fjernet.
- 11:20Speaker 3: Eller jeg glemmer det, fordi jeg laver noget andet i
- 11:22Speaker 3: en periode. Og barnet oplever lettelse. Og jeg har glemt
- 11:26Speaker 3: alt om det der skortens ud i skuet, for jeg
- 11:29Speaker 3: er gået i gang med noget sjovere, som ikke opleves
- 11:32Speaker 3: på samme måde som et krav. Og den her lettelse
- 11:36Speaker 3: over kravet bliver fjernet. Den vil jo så følge efter undvielsen.
- 11:43Speaker 3: Og lettelse, hey, hvem af os kan ikke godt lide det?
- 11:49Speaker 3: Så det vil sige, at hvis jeg igen og igen,
- 11:51Speaker 3: som barn eller voksen, måske er det startet som barn
- 11:54Speaker 3: oven i købet, hvis jeg gentagende gange oplever, at der
- 11:59Speaker 3: er et krav, jeg føler pres, stress, ubehag, jeg undviger
- 12:05Speaker 3: på den ene eller den anden eller den tredje måde,
- 12:08Speaker 3: og presset så reduceres, og jeg oplever lettelse, så er
- 12:14Speaker 3: det en selvforstærkende effekt. Det vil sige, det kan sagtens være,
- 12:20Speaker 3: at barnet ikke bevidst lærer, at det skal nægte at
- 12:24Speaker 3: gøre en ting. Det lærer snarere, at undvielse kan mindske
- 12:30Speaker 3: ubehaget og give lettelse og behag i stedet for. Og
- 12:35Speaker 3: så har vi gang i en spiral, som ubrudt kan
- 12:40Speaker 3: fortsætte livet igennem. Så det barn på otte år, som
- 12:46Speaker 3: har lært, at hvis jeg nægter, så føler jeg en
- 12:50Speaker 3: kort tids lettelse indtil kravet kommer igen, kan vokse op
- 12:56Speaker 3: og blive en voksen, som gør noget agtigt det samme,
- 12:59Speaker 3: også selvom der ikke er udtalte krav. Men det er
- 13:04Speaker 3: bare en måde, det kan manifestere sig på. Men det
- 13:10Speaker 3: er en typisk måde, kravundvigende adfærd kan etableres. Og på
- 13:20Speaker 3: den måde, så bliver det jo i virkeligheden. Og måske
- 13:23Speaker 3: sidder du og venter på, at jeg siger det her.
- 13:25Speaker 3: Det bliver en overbevisning. Det bliver en begrænsende overbevisning, jeg har.
- 13:29Speaker 3: En ubevidst, måske ordentligt købet, begrænsende overbevisning om, at hvis
- 13:33Speaker 3: der er krav, så skal jeg undvige. Fordi så opnår
- 13:36Speaker 3: jeg lettelse. Fuldstændig ubevidst. Og det vil sige, uden at
- 13:40Speaker 3: tænke over det, så fortsætter jeg bare med at undvige krav.
- 13:45Speaker 3: Små krav, store krav. Og det vi træner, det bliver
- 13:49Speaker 3: vi bedre til. Så det vil sige, at pludselig kan
- 13:52Speaker 3: jeg som voksen gå og undvige fuldstændig latterlige krav, som
- 13:56Speaker 3: jeg selv synes er totalt latterlige at undgå. Men jeg
- 13:59Speaker 3: gør det, fordi jeg har en ubevidst overbevisning om, at
- 14:02Speaker 3: det er min strategi. Og at sekundærgevinsten er lettelse. Også
- 14:08Speaker 3: selvom den er kortvarig. Lidt ligesom det der med at
- 14:12Speaker 3: tisse i bukserne, når det er koldt. Så... Hvis vi
- 14:19Speaker 3: sådan skal identificere den der praksis der, så kan den
- 14:22Speaker 3: vise sig på mange forskellige måder, den kravundvigende adfærd, både
- 14:26Speaker 3: for børn og for voksne. Altså, det kan være den
- 14:28Speaker 3: der direkte modstand, som jeg har sagt, det gør jeg,
- 14:30Speaker 3: det gør jeg ikke, jeg vil ikke. Eller det kan
- 14:32Speaker 3: være forhandlingen, fordi måske er det børn, der har lært
- 14:38Speaker 3: at forhandle. Og hvorfor skal jeg det? Det er uretfærdigt.
- 14:43Speaker 3: Og så skal man sætte gang i en forhandlingsstrategi, Og
- 14:48Speaker 3: det er jo supersmart, fordi det er jo også en afhvervsstrategi.
- 14:51Speaker 3: Så skal forældrene op og i gang med at argumentere.
- 14:54Speaker 3: Og så kan det være, at forældrene i et svagt
- 14:57Speaker 3: øjeblik siger, det skal du bare. Og så åbner det
- 15:02Speaker 3: jo op for den direkte modstand. Det gør jeg bare ikke.
- 15:05Speaker 3: Det vil sige, vi kan utrolig nemt som forældre falde
- 15:10Speaker 3: i fælder her, som i faktisk har den modsatte effekt.
- 15:17Speaker 3: af det, der egentlig var hensigten med strategien. Det kan
- 15:20Speaker 3: også være udsættelsestrategi. Okay, jeg gør det om lidt. Ja, ja,
- 15:24Speaker 3: jeg gør det i morgen. Jeg skal nok gøre det
- 15:25Speaker 3: i morgen. Ja, ja. På torsdag, når jeg kommer hjem,
- 15:27Speaker 3: så gør jeg det. Hmm. Kan du høre dig selv?
- 15:31Speaker 3: Det kan også være afledning. Det er ikke kun voksne,
- 15:35Speaker 3: der kan være gode til det. Børn kan faktisk også
- 15:37Speaker 3: lære at blive rigtig gode til at aflede. Simpelthen bare
- 15:40Speaker 3: ved at begynde at tale om noget fuldstændig andet. Og
- 15:45Speaker 3: så er vi... Mange af os som forældre, så er
- 15:47Speaker 3: vi simpelthen ikke skarpere, end at vi falder i fælden.
- 15:51Speaker 3: Fordi de der børn kan godt være super begavede til
- 15:56Speaker 3: at tale om noget andet. Så vi først en time
- 15:58Speaker 3: senere finder ud af, at det er det, der er sket.
- 16:01Speaker 3: Vi har jo fuldstændig glemt alt, om vi vil have
- 16:04Speaker 3: det her barn til at gøre. Der kan også være nogen,
- 16:09Speaker 3: der kan vælge en strategi, hvor man taler om det,
- 16:12Speaker 3: der hedder passiv udvielse. Altså, at personen simpelthen bare går
- 16:16Speaker 3: i stå, bliver tavs, eller kommer ikke i gang. Og
- 16:22Speaker 3: det er måske sådan en strategi, som måske især voksne
- 16:28Speaker 3: kan anvende. Hvis jeg går derhjemme, og jeg ved, der
- 16:31Speaker 3: er noget, jeg skal have gjort, og så lige pludselig
- 16:33Speaker 3: sidder jeg bare og kigger ud i luften. Og jeg
- 16:36Speaker 3: kunne egentlig bare gøre det. Altså, så er det overstået.
- 16:39Speaker 3: Men jeg kommer bare ikke i gang. Og det er
- 16:42Speaker 3: sådan en passiv Undvielse, som jeg årlig købet kan blive
- 16:47Speaker 3: enormt irriteret på selv. Og slå mig selv i hovedet med.
- 16:52Speaker 3: Og så begynder der at komme nogle negative bivirkninger ved
- 16:55Speaker 3: at have krav uden vinedfærd. Men selvfølgelig kan det også
- 16:59Speaker 3: bare være stærke følelsmæssige reaktioner, som vrede og gråd og
- 17:05Speaker 3: uro og stress, som følger med. Så det vil sige...
- 17:12Speaker 3: at der er mange forskellige måder at reagere på det,
- 17:13Speaker 3: men i virkeligheden, så vil det være nemt for os
- 17:16Speaker 3: at identificere, fordi konklusionen på det hele, det er, at barnet,
- 17:21Speaker 3: eller den voksne, eller jeg, eller du, ikke får gjort
- 17:25Speaker 3: det her, der skal gøres. I den her situation, der
- 17:31Speaker 3: tænker jeg, at det er vigtigt ikke at fortolke de
- 17:36Speaker 3: her forskellige reaktioner, som dogenskab, eller forsøg på at manipulere
- 17:43Speaker 3: eller mangel på respekt. Det kan det jo meget nemt
- 17:46Speaker 3: tolkes som. Og dogenskab. Ej, hvor er du doven? Hold
- 17:50Speaker 3: den op, hvor er du doven? Kom nu i gang,
- 17:51Speaker 3: få det nu gjort. Eller hvor er jeg bare doven?
- 17:53Speaker 3: Nu tror jeg, at jeg ikke kan tage mig sammen.
- 17:56Speaker 3: Og hvis vi lægger de her fortolkninger ned over enten
- 17:59Speaker 3: vores egen adfærd eller barnets eller den anden voksnes adfærd,
- 18:04Speaker 3: så er vi i virkeligheden med til at etablere nye overbevisninger.
- 18:08Speaker 3: Nu har vi altså en overbevisning, først og fremmest, en
- 18:12Speaker 3: ubevidst overbevisning om, at jeg har krav i en vinadfærd,
- 18:14Speaker 3: jeg aner det simpelthen ikke, så får jeg en ekstra
- 18:17Speaker 3: lille gave i form af en overbevisning om, at jeg
- 18:21Speaker 3: er doven. Enten fra mig selv eller fra min omgivelse.
- 18:24Speaker 3: Så nu har jeg to overbevisninger, der står i vejen
- 18:27Speaker 3: for at få tingene gjort. Hvor smart er det
- 18:32Speaker 2: Vil du være på en rejse for livet og samtidig
- 18:34Speaker 2: lære at hjælpe andre videre i deres liv? Så er
- 18:37Speaker 2: Easy Coachuddannelsen måske noget for dig. Læs mere på empowermind.dk
- 18:43Speaker 3: Men på den anden side, så kan vi heller ikke konkludere,
- 18:45Speaker 3: at enhver modstand skyldes kravundvigende adfærd. Fordi der kan være
- 18:53Speaker 3: flere forklaringer. Og nu er det, at de bliver bøvlet.
- 18:55Speaker 3: Det er jo nemmere, hvis det bare var sådan, at
- 19:01Speaker 3: det var nemt. At det var forklaringen. Men der er
- 19:05Speaker 3: vi jo. kan man sige, som mennesker alligevel er så
- 19:08Speaker 3: komplekse i al vores enkelhed, at vi kan have flere forskellige,
- 19:13Speaker 3: vi kan kalde det opvisninger, men vi kan også kalde
- 19:15Speaker 3: det behov eller erfaringer. I hvert fald faktorer, som kan
- 19:22Speaker 3: afstedkomme den samme type adfærd. For eksempel, så vil nogen
- 19:28Speaker 3: af os have stærkt behov for autonomi, altså selvbestemmelse. Jeg
- 19:36Speaker 3: vil bestemme selv. Der er ikke nogen andre, der skal
- 19:39Speaker 3: fortælle mig, hvordan tingene skal være. Har jeg sådan et
- 19:43Speaker 3: stærkt behov, hvilket jo også er en overbevisning, så vil
- 19:47Speaker 3: det jo afstedkomme, at jeg nærmest per automatik, sætter hånden op,
- 19:54Speaker 3: stopper skiltet op, når der er nogen, der formulerer krav
- 19:58Speaker 3: til mig. Så det behøver ikke at være det sted,
- 20:01Speaker 3: at kravundvigende adfærd, der kommer af de oplevelser, jeg har
- 20:05Speaker 3: skidt siden til nu. Det kan bare handle om en
- 20:07Speaker 3: helt anden ting. Et behov for selvbestemmelse. Det kan selvfølgelig
- 20:12Speaker 3: også være, og det er jo en hyppig årsag selvfølgelig,
- 20:16Speaker 3: det er stress. Det er overblastning. Det vil sige, her
- 20:21Speaker 3: har vi reelt et menneske, der ikke har tilstrækkelige ressourcer,
- 20:25Speaker 3: eller i hvert fald har oplevelsen af, der ikke har
- 20:28Speaker 3: oplevelsen af at have tilstrækkelige ressourcer til at håndtere endnu
- 20:31Speaker 3: en opgave. Så det er nemt at se som krav
- 20:37Speaker 3: om en vin adfærd, men i virkeligheden kan det handle
- 20:39Speaker 3: om noget helt andet. Her har vi måske et menneske,
- 20:41Speaker 3: der er stresset. Og for at gøre det endnu mere kompliceret,
- 20:45Speaker 3: så kan det enten være, altså man kan sige, det
- 20:47Speaker 3: at føle sig stresset er jo en subjektiv oplevelse. Så
- 20:50Speaker 3: det vil sige, at det er ikke sikkert, at andre
- 20:51Speaker 3: overhovedet kan se, at det her menneske er stresset, og
- 20:53Speaker 3: måske overhovedet kan forstå, at det her menneske er stresset.
- 20:55Speaker 3: Men det her menneske oplever jo sin egen virkelighed som sand,
- 20:59Speaker 3: uanset hvordan den er. Og har du en oplevelse af,
- 21:02Speaker 3: at du er stresset og overbelastet og ikke har flere ressourcer,
- 21:06Speaker 3: så er det jo din oplevelse af sandhed. Det kan
- 21:08Speaker 3: godt være, det er en overbevisning, men det ændrer ikke ved,
- 21:10Speaker 3: at du oplever, at den er fuldstændig sand. En helt
- 21:14Speaker 3: anden årsag kan være angst eller frygten for at fejle.
- 21:22Speaker 3: Hvis nu, at kravet, vi taler om, forbindes med risikoen
- 21:29Speaker 3: for kritik eller nederlag eller følelsen af utilstrækkelighed, Og det
- 21:38Speaker 3: er i forhold til børn jo også en overvoksende, en
- 21:42Speaker 3: helt reelt mulighed. Hvorfor får du ikke lavet den stil?
- 21:52Speaker 3: Måske er jeg simpelthen bare bange for, at jeg ikke
- 21:54Speaker 3: er god nok til at lave den. Jeg har for
- 21:57Speaker 3: høj krav til mig selv. Så er det ikke krav
- 22:00Speaker 3: og en vin adfærd. Så er det ikke længere den kasse,
- 22:03Speaker 3: det skal ned i. Så er der bare en anden
- 22:06Speaker 3: bagvedliggende overvisning, altså en anden grund, angsten for at fejle,
- 22:10Speaker 3: angsten for ikke at være god nok, som jo er
- 22:13Speaker 3: fuldstændig reelt og anerkendelsesværdig. Det kan godt være, det ikke
- 22:21Speaker 3: er sandt, men for den, der oplever det, er det
- 22:23Speaker 3: jo sandt. Så kan det også være, at det kan
- 22:31Speaker 3: også være, det er måske ikke så hyppigt, men det
- 22:33Speaker 3: kan faktisk være, at det er en opgave, der er
- 22:36Speaker 3: vanskelig for den her person at få planlagt og få gjort. Altså,
- 22:40Speaker 3: det der med at skifte imellem forskellige aktiviteter og planlægge,
- 22:44Speaker 3: og det kan være, det ikke er en, altså, det
- 22:47Speaker 3: kan være sådan nogle kognitive eller eksekutive udfordringer med simpelthen
- 22:51Speaker 3: at få løst opgaven. Så vil den naturlige respons også
- 22:55Speaker 3: være at forsøge at undvige naturligvis. Og det er bare
- 22:59Speaker 3: endnu en mulig årsag. Og så er der sådan en
- 23:05Speaker 3: Så kan man sige sådan en, på den ene side
- 23:09Speaker 3: sådan en fælles paraply for dem alle sammen, men på
- 23:11Speaker 3: den anden side kan det også være enkelstående erfaringer, altså
- 23:14Speaker 3: tidligere erfaringer. For eksempel, jeg bliver udsat for et krav,
- 23:20Speaker 3: hvor jeg tidligere har oplevet, at det gav konflikter. Eller
- 23:26Speaker 3: tidligere har oplevet, at det gav ubehag at løse den
- 23:29Speaker 3: type opgave. så har jeg nogle tidlige erfaringer, og de
- 23:35Speaker 3: tidlige erfaringer er, så er det ikke en generelt kravundvigende adfærd,
- 23:44Speaker 3: så er det en kravundvigende adfærd i forhold til nogle
- 23:47Speaker 3: bestemte type opgaver, netop de opgaver, hvor jeg tidligere har
- 23:51Speaker 3: haft nogle erfaringer, der ikke har været gode. Så derfor
- 23:56Speaker 3: taler vi ikke om generelt kravundvigende adfærd, men i virkeligheden
- 23:58Speaker 3: om en selektiv kravundvigende adfærd, på grund af de selektive
- 24:03Speaker 3: eller udvalgte erfaringer, som har været dårlige. Men det ændrer
- 24:06Speaker 3: ikke ved, at det er en overbevisning. Nej, det gik
- 24:08Speaker 3: jo galt dengang, så det gør det nok igen. Så
- 24:14Speaker 3: derfor er der på den ene side en fællesmængde kravundvigende adfærd, som...
- 24:23Speaker 3: Vi startede med at kortlægge. Men der kan være mange
- 24:28Speaker 3: forskellige årsager til, at nogle mennesker reagerer stærkere på krav
- 24:32Speaker 3: end andre i forskellige situationer. Og så lovede jeg at
- 24:38Speaker 3: vende tilbage til det der med PDA. Altså Pathological Demand Avoidance.
- 24:43Speaker 3: Det er meget fint. Det bliver jo finere, når det
- 24:46Speaker 3: bliver engelsk og bliver til en forkortelse. Og det bliver...
- 24:50Speaker 3: Det bliver beskrevet som sådan en ekstrem eller gennemgrebende kravsundvielse.
- 24:54Speaker 3: Altså når noget er patologisk, så nærmer det sig at
- 24:58Speaker 3: være sygeligt. Det er især i forbindelse med autisme. Det
- 25:04Speaker 3: bliver anvendt, så vidt jeg kan læse mig til. Og
- 25:09Speaker 3: det beskriver sådan et mønster, hvor selv almindelige hverdagskrav kan
- 25:12Speaker 3: udlyse markant modstand, eller angst, eller vrede, eller frustration. Men
- 25:19Speaker 3: sagen er, at PDA altså ikke er, altså det er
- 25:21Speaker 3: ikke en selvstændig diagnose i diagnosesystemerne. Men der har psykiatrien
- 25:26Speaker 3: jo et ønske, eller psykologiet et ønske om sådan at ja,
- 25:32Speaker 3: at lave nogle kasser, som vi kan ryge i, når
- 25:35Speaker 3: vi har en given adfærd. Og det er klart, at
- 25:38Speaker 3: hvis det er patologisk, hvis det er meget, meget voldsomt,
- 25:40Speaker 3: så er det jo, så kan det jo være nærmest invaliderende.
- 25:44Speaker 3: Det ændrer dog stadigvæk ikke, at det Det vil være
- 25:50Speaker 3: de samme årsager, som dem, jeg har nævnt. Og taler
- 25:56Speaker 3: vi fx ind i autisme, så følger der nogle ubevidste overbevisninger,
- 26:02Speaker 3: funderet muligvis oven i købet i nogle hjernemæssige skader eller forandringer, anomaler,
- 26:09Speaker 3: som gør, at lige præcis det, at for at vide,
- 26:12Speaker 3: at jeg skal gøre noget nyt, det vil være ekstremt
- 26:14Speaker 3: provokerende for mig. Så derfor kan der være forstærkede reaktioner
- 26:19Speaker 3: på kravenvigende adfærd. Og det er altså det, der går
- 26:21Speaker 3: under terminologien PDA. Og nu er jeg jo ikke den
- 26:27Speaker 3: håbefulde mors søns psykolog. Jeg vil nok ikke selv anvende
- 26:34Speaker 3: sådan en term omkring et barn, der viser modstand. Det
- 26:40Speaker 3: er sandsynligvis bare en af mange overbevisninger, der står i vejen.
- 26:45Speaker 3: Men det ændrer jo ikke ved, at det godt kan
- 26:48Speaker 3: være utrolig anstrengende, både for barnet selv, og ikke mindst
- 26:52Speaker 3: for forældre. Så til sidst, så skal vi lige kigge på,
- 26:59Speaker 3: hvad vi kan gøre i stedet for. Altså, hvad kan
- 27:01Speaker 3: vi egentlig stille op? Og i nogle tilfælde, hvis det
- 27:05Speaker 3: er børn, så går det lidt over sig selv, fordi
- 27:08Speaker 3: de kommer forbi trådsalderen. Men det går også lidt over
- 27:11Speaker 3: af sig selv, måske, De, de giver op. Og det
- 27:15Speaker 3: er spørgsmålet, om det er det helt mest hensigtsmæssige. Altså
- 27:18Speaker 3: har vi, og nu skærer jeg det lidt hårdt op,
- 27:20Speaker 3: har vi fået knækket vores børn sådan, så de gør det,
- 27:22Speaker 3: vi siger, de skal gøre. Og det kan godt være
- 27:26Speaker 3: en effektiv måde, men spørgsmålet er, om det er den
- 27:28Speaker 3: mest hensigtsmæssige. I den tradition, jeg kommer fra, så vil
- 27:34Speaker 3: de fleste trofærdste lyttere jo vide, at det er den
- 27:38Speaker 3: coachende måde at møde et menneske på. Coaching i denne
- 27:41Speaker 3: her forbindelse, Det handler om at sikre medbestemmelse, ejerskab i
- 27:48Speaker 3: så høj grad som overhovedet muligt. Fordi der er en
- 27:52Speaker 3: kolossal forskel på at blive stillet over for et krav
- 27:56Speaker 3: og at opdage, at jeg har et ønske. I det sekund,
- 28:02Speaker 3: der sker det skift, så ændrer det sig fra en
- 28:05Speaker 3: ydre motivation, som er ekstremt let motiverende. Altså andre siger,
- 28:11Speaker 3: hvad vi skal gøre. Og til en indre motivation, der
- 28:16Speaker 3: er den absolut stærkeste grad af motivation, der overhovedet findes.
- 28:21Speaker 3: Der hvor jeg gør noget, fordi jeg godt kan se,
- 28:25Speaker 3: hvor vigtigt det er for mig at gøre det. Oven
- 28:28Speaker 3: i købet kan jeg også finde på at gøre det
- 28:30Speaker 3: for andre, fordi det får jeg også noget godt ud
- 28:33Speaker 3: af at gøre. Så når vi med vores børn, eller
- 28:39Speaker 3: vores venner, eller kærester, eller partnere, skaber medbestemmelse, så er
- 28:47Speaker 3: vi allerede nået et kæmpe, kæmpe skridt. Og den lille
- 28:51Speaker 3: medbestemmelse kan for eksempel være, vil du tage sko på
- 28:56Speaker 3: her eller ude i gangen? Det er et lille trick.
- 29:01Speaker 3: Det er ikke sikkert, det virker hver gang. Men i
- 29:04Speaker 3: det sekund er det lagt over til barnet. Der ligger
- 29:08Speaker 3: jo implicit at skoen skal tage på, men barnet vil
- 29:12Speaker 3: opleve en højere grad af medbestemmelse. Og det her, det
- 29:17Speaker 3: der med at give et valg, det tror jeg jo
- 29:19Speaker 3: som coach helt grundlæggende er bedre end ikke at give
- 29:23Speaker 3: et valg. Og selv små børn er i stand til
- 29:26Speaker 3: at træffe simple valg. Og derved få medbestemmelse, få ejerskab,
- 29:33Speaker 3: få oplevelsen af autonomi og stillbestemmelse. Og det vil sige,
- 29:38Speaker 3: det er mit absolut bedste bud på, hvordan vi som
- 29:46Speaker 3: forældre eller venner eller kærester i det små, med ganske
- 29:51Speaker 3: små skridt, kan træne et menneske til at leve op
- 29:57Speaker 3: til de krav, der nu engang er ved at de
- 30:01Speaker 3: rent faktisk oplever, at det ikke kun er for vores skyld,
- 30:04Speaker 3: men det er faktisk også for deres egen skyld. En
- 30:08Speaker 3: anden måde kan være at forklare formålet. Og det er klart,
- 30:11Speaker 3: det kan godt være udfordrende, hvis klokken er 5.09 og
- 30:15Speaker 3: vi bare skal ud af døren. Men i det øjeblik,
- 30:18Speaker 3: at formålet er tydeligt, hvorfor barnet ved, eller den voksne ved,
- 30:23Speaker 3: hvorfor opgaven er nødvendig, så vil selv mindre børn rationelt
- 30:28Speaker 3: kunne finde ud af, at det nok er en meget
- 30:29Speaker 3: god idé at tage sko på, inden de går ud
- 30:31Speaker 3: af døren i frostvejr. Det har også noget at gøre
- 30:36Speaker 3: med kravenes størrelse at gøre. Og du har sikkert hørt,
- 30:40Speaker 3: at hvis man skal spise en elefant, så kan man
- 30:43Speaker 3: med fordel spise den i ganske, ganske, ganske små bider.
- 30:48Speaker 3: Det gælder også for krav. De er simpelthen nemmere, når
- 30:52Speaker 3: det er små, bitte, bitte krav. Små trin. Og Og
- 30:59Speaker 3: det her kan jo lyde så banalt. Men frem for
- 31:04Speaker 3: at rydde hele garagen op og male, som jo kan være,
- 31:10Speaker 3: hvis det er et krav, kan opleves for nogle som
- 31:14Speaker 3: en uoverskuelig opgave. Så hvis trin 1 er at tage
- 31:21Speaker 3: fem poser eller kasser ud af garagen hver dag, Er
- 31:27Speaker 3: jeg måske et lille spiseligt trin? Og hvis det ikke
- 31:32Speaker 3: er formuleret som et krav, men et spørgsmål. Det er
- 31:35Speaker 3: jo det, vi gør i coaching. Hvad kunne være det
- 31:37Speaker 3: allerførste lille bitteskridt? Jamen det kunne være at tage fem
- 31:40Speaker 3: kasser ud hver dag. Okay. Så er kravet både nedbrudt,
- 31:47Speaker 3: og der er også medbestemmelse. Autonomi. Selvbestemmelse. Og pludselig kan
- 31:53Speaker 3: selv kæmpestore opgaver blive helt spiselige. Og jeg er med på,
- 31:58Speaker 3: at det er så banalt. Men det er noget, vi
- 32:00Speaker 3: næsten alle sammen vil have fordel af. Også selvom vi synes,
- 32:05Speaker 3: det er åndssvagt. Jeg kan huske, da jeg skrev min
- 32:09Speaker 3: første bog for snart 20 år siden. Jeg kunne ikke
- 32:14Speaker 3: komme i gang. Jeg havde lyst til at skrive en bog,
- 32:15Speaker 3: men jeg synes, det var en kolossal opgave. Og nu
- 32:20Speaker 3: arbejder jeg endda med det, jeg arbejder. Jeg tænker, okay,
- 32:22Speaker 3: det kunne være, at jeg skulle bruge det på mig selv. Det,
- 32:25Speaker 3: jeg arbejder med, når jeg hjælper andre. Og så fandt
- 32:29Speaker 3: jeg ud af den helt utrolig store gennembrud, at jeg
- 32:34Speaker 3: skulle skrive et kapitel ad gangen. Ja, jeg ved det godt.
- 32:41Speaker 3: Og så skrev den stort set sig selv. Det var det,
- 32:44Speaker 3: der skulle til. Så selvom det er banalt, kan det
- 32:47Speaker 3: godt være effektivt. Og så er der lige det her med,
- 32:51Speaker 3: at vi, jeg var inde på, at det kan jo være,
- 32:54Speaker 3: at personen faktisk føler sig overbelastet eller stresset. Og der
- 32:57Speaker 3: er jo Mange gode grunde til, at både børn og voksne,
- 33:00Speaker 3: men også børn, kan føle sig stressede helt ned i
- 33:03Speaker 3: de ganske små aldre. Så derfor er det selvfølgelig relevant
- 33:10Speaker 3: at finde ud af, om den her person er træt,
- 33:12Speaker 3: eller overvældet, eller usikker, eller bange for at fejle måske.
- 33:19Speaker 3: Og så betyder det jo ikke, medbestemmelse betyder jo ikke,
- 33:22Speaker 3: at et barn på otte år skal bestemme alt selv.
- 33:26Speaker 3: Det betyder ikke, at alle krav skal forsvinde. Så det
- 33:30Speaker 3: er også noget med at finde ud af, hvad er
- 33:32Speaker 3: reelle krav, og hvor er der mulighed for at give
- 33:37Speaker 3: og skabe selvbestemmelse. Sådan så at banen bliver kredtet ordentligt op.
- 33:45Speaker 3: Så man kan sige, for sådan at samle det hele
- 33:50Speaker 3: til allersidst, så kan man sige, at kraven vi i
- 33:52Speaker 3: en adfærd kan samle, Det kan forstås som et forsøg
- 33:56Speaker 3: på at regulere ubehag, genvinde kontrol eller undgå belastning. Og
- 34:05Speaker 3: det er en mulig forklaring, det er ikke en universel
- 34:07Speaker 3: forklaring på al modstand, fordi der jo, som jeg nævnte,
- 34:10Speaker 3: kunne være flere forskellige andre variationer. Men det betyder også,
- 34:15Speaker 3: at det mest interessante spørgsmål ikke nødvendigvis er, hvordan får
- 34:19Speaker 3: vi den her barn til at gøre det, vi beder om?
- 34:23Speaker 3: Men et andet spørgsmål kunne være, hvad er det, der
- 34:26Speaker 3: sker i barnet, når vi stiller kravet? Og lave den undersøgelse.
- 34:31Speaker 3: For det kan være en del af vejen hen til,
- 34:33Speaker 3: at det kan blive anderledes. Og det spørgsmål flytter også
- 34:37Speaker 3: fokus fra det at være lydig til at forsøge at forstå.
- 34:44Speaker 3: Og det tror jeg nogle gange kan virke som et
- 34:48Speaker 3: bedre udgangspunkt. Så kære håbefulde, der er håb. Der er
- 34:54Speaker 3: håb på alle kanaler. Har du spørgsmål til nøglen til
- 35:00Speaker 3: din hjerne, så er du velkommen til at sende en
- 35:02Speaker 3: mail til podcast-empowerment.dk, så vil jeg tage det op i
- 35:05Speaker 3: et selve afsnit. Og ellers så vil jeg bare sige
- 35:10Speaker 3: tak for i dag.
- 35:14Speaker 2: Du har lyttet til Empowerment Podcast. Programmer, der øger din
- 35:18Speaker 2: bevidsthed og styrker dit mentale immunforsvar.