Latest / Nøglen til din hjerne / #412 Undviger du også krav?

Transcript

#412 Undviger du også krav? · Nøglen til din hjerne

• 0:00
  Speaker 2: Du lytter til en PowerMind podcast. Programmer, der øger din
• 0:04
  Speaker 2: bevidsthed og styrker dit mentale immunforsvar. I studiet i dag
• 0:10
  Speaker 2: er mentaltræner Jørgen Svendstrup med Nøglen til din hjerne
• 0:16
  Speaker 3: Velkommen tilbage til Nøglen til din hjerne. Jeg hedder Jørgen Svendstrup.
• 0:20
  Speaker 3: Og på 87. åttende år udforsker jeg stadig hjernen hver
• 0:27
  Speaker 3: evig eneste uge. Og vi er ikke helt færdige endnu,
• 0:32
  Speaker 3: for jeg har fået en mail. Og den her mail
• 0:36
  Speaker 3: er fra den håbefulde. Og det er en ret kort mail,
• 0:41
  Speaker 3: men den lyder sådan her. Kære nøglen til din hjerne.
• 0:44
  Speaker 3: Vi har en søn på otte år, og ligegyldigt hvad
• 0:47
  Speaker 3: jeg beder ham om, nægter han at gøre det. Vi
• 0:49
  Speaker 3: har været hos psykolog, og hun taler om, at det
• 0:52
  Speaker 3: måske er PDA. Vi aner ikke vores levende råd. Kan
• 0:56
  Speaker 3: du hjælpe? Og så en parentes. Jeg har hørt dig fortælle,
• 0:59
  Speaker 3: at børn hurtigt kan få det både dårligt og godt.
• 1:02
  Speaker 3: Er der også et quick fix her? Kære Lielsen, den håbefulde. Ja,
• 1:08
  Speaker 3: man skal passe på, hvad man siger. Og det er rigtigt,
• 1:11
  Speaker 3: at jeg har måske endda flere gange fortalt, at der
• 1:18
  Speaker 3: faktisk er håb, når vores børn får det skidt. Fordi
• 1:22
  Speaker 3: lige så hurtigt, som de kan få det skidt, lige
• 1:24
  Speaker 3: så hurtigt kan de få det godt igen. Børn, Børns
• 1:27
  Speaker 3: hjerner er simpelthen bare hurtigere end de voksne hjerner. Det
• 1:34
  Speaker 3: ændrer dog ikke ved, at det ofte sker det, at
• 1:37
  Speaker 3: børn godt kan have det skidt. Eller skoleværing, eller hvad
• 1:41
  Speaker 3: det nu kan være i ugevis, månedsvis, måske endda i årvis.
• 1:45
  Speaker 3: Men det er simpelthen ikke nødvendigt i langt de fleste tilfælde.
• 1:52
  Speaker 3: Det kræver bare, at de får den rette støtte i situationen.
• 1:56
  Speaker 3: Og det gælder også det, som den håbefulde bringer op her.
• 2:03
  Speaker 3: Og det er en ren tilståelsesag. Jeg bliver simpelthen nødt
• 2:08
  Speaker 3: til at slå op, hvad PDA er. Og jeg kender
• 2:14
  Speaker 3: simpelthen ikke det begreb. Og jeg lover, at jeg nok
• 2:17
  Speaker 3: skal vende tilbage til senere, hvad PDA er. Men i
• 2:21
  Speaker 3: virkeligheden vil jeg gerne starte et helt andet sted. Altså
• 2:25
  Speaker 3: et barn. som ikke gør det, han eller hun får
• 2:30
  Speaker 3: at vide, det skal gøre. Øhm... Det er en... Og
• 2:36
  Speaker 3: det er ikke kun børn. Det gælder. Det gælder faktisk
• 2:38
  Speaker 3: også voksne. Og der er sådan en, kan man sige,
• 2:43
  Speaker 3: en terminologi, der dækker bredt over det her område. Og
• 2:48
  Speaker 3: det er det, jeg tænker, vi skal have fat i.
• 2:50
  Speaker 3: Det hedder kravundvigende adfærd. Og... Måske sidder du derhjemme og tænker, ja,
• 3:00
  Speaker 3: det kender jeg godt. Altså, når der er nogen, der
• 3:02
  Speaker 3: kræver noget af mig, så har jeg ikke helt vildt
• 3:07
  Speaker 3: meget lyst til at gøre det. Og det er faktisk
• 3:09
  Speaker 3: rigtig normalt. Og det kan være noget, vi sådan er
• 3:14
  Speaker 3: bevidste omkring, at vi bare har ikke prøvet os om,
• 3:18
  Speaker 3: at der er nogen, der har hundser med os, eller
• 3:19
  Speaker 3: stiller krav til os, for store krav, eller urimelige krav,
• 3:24
  Speaker 3: og det er jo også okay. Ikke at have lyst
• 3:26
  Speaker 3: til det. Men det kan også være sådan en ret
• 3:29
  Speaker 3: ubevidst oplevelse i virkeligheden. For eksempel, at jeg går rundt derhjemme,
• 3:36
  Speaker 3: og jeg kan faktisk ikke tage mig sammen til at
• 3:38
  Speaker 3: rydde op. Og det er fordi, der måske er et
• 3:40
  Speaker 3: konkret krav til, at jeg skal rydde op som voksen.
• 3:43
  Speaker 3: Jeg har ikke en mor, der går og siger det
• 3:45
  Speaker 3: til mig. Men dels kan det være, at jeg engang
• 3:47
  Speaker 3: havde det. Og det kan sådan set være nok. Men
• 3:50
  Speaker 3: det kan også handle om, at... Der er sådan en,
• 3:54
  Speaker 3: kan man sige, en kultur, hvor det er bedst at
• 3:58
  Speaker 3: have ryddet op. Og det vil sige, at det forventes
• 4:02
  Speaker 3: af mig. Det kan godt være, at der ikke er nogen,
• 4:05
  Speaker 3: der har sagt noget. Det kan også være, at der
• 4:06
  Speaker 3: er nogen, der har sagt noget. Henkastet en kammerat eller
• 4:09
  Speaker 3: et eller andet. Eller en kæreste. Men bare det, at
• 4:14
  Speaker 3: det forventes af mig, at jeg rydder op, kan være
• 4:17
  Speaker 3: nok til, at jeg ikke rigtig over kan gøre det.
• 4:19
  Speaker 3: Det kan være små, bitte, bitte ting. Så det vil sige,
• 4:23
  Speaker 3: at denne her kravsundvigende adfærd, den kan skaleres fra de helt,
• 4:31
  Speaker 3: helt små, bitte ting, til de helt store, urimelige ting.
• 4:37
  Speaker 3: Og også helt op i den anden skala, hvor man
• 4:40
  Speaker 3: kan tale om en muligvis sådan en patologisk kravundvigende adfærd.
• 4:46
  Speaker 3: Altså at det er decideret af en sygdom. Men det
• 4:50
  Speaker 3: ved man ikke rigtigt. Og det er faktisk det, P.D.
• 4:52
  Speaker 3: A står for Pathological Demand Avoidance. Altså lidelsen kravsundvigende adfærd.
• 5:03
  Speaker 3: Og faktisk er det ikke en lidelse, der er godkendt,
• 5:09
  Speaker 3: så vidt jeg kunne komme frem til. Så det vil sige,
• 5:12
  Speaker 3: at det fortæller jo bare, at det er noget, mange
• 5:15
  Speaker 3: mennesker oplever. Så lad os kigge nærmere på det. Jeg
• 5:19
  Speaker 3: kan ikke huske, at vi har talt om kravundvigende. Men
• 5:23
  Speaker 3: det vil sige, at det er en situation eller en adfærd,
• 5:27
  Speaker 3: hvor et menneske forsøger at undgå eller slippe for noget
• 5:33
  Speaker 3: eller udsætte noget, der opleves som et krav. Enten at
• 5:39
  Speaker 3: det er et krav eller det opleves som et krav.
• 5:42
  Speaker 3: En forventning eller måske et pres. Og igen kan det
• 5:47
  Speaker 3: være et konkret pres, men det kan også være et
• 5:50
  Speaker 3: tænkt pres. Det er simpelthen nok til at sætte gang
• 5:54
  Speaker 3: i sådan en kravundvigende adfærd. Og det vil sige, at
• 5:58
  Speaker 3: målgruppen for den type adfærd godt kan blive ret stor.
• 6:02
  Speaker 3: Og det kan være, at du også i et eller
• 6:04
  Speaker 3: andet omfang føler dig truffet. Så altså, det kan være bevidst. Nej,
• 6:12
  Speaker 3: når du siger det, så gør jeg det bare ikke.
• 6:14
  Speaker 3: Eller det kan også ske helt fuldstændig automatisk, uden jeg
• 6:16
  Speaker 3: overhovedet selv forstår, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør. Og
• 6:21
  Speaker 3: det kan faktisk også være, at det irriterer mig. Hvorfor
• 6:24
  Speaker 3: får jeg ikke bare ryddet op? Hvorfor får jeg ikke
• 6:26
  Speaker 3: ordnet den der ting? Det er jo så nemt bare
• 6:29
  Speaker 3: lige at gøre det. Så jeg er ikke nødvendigvis klar over,
• 6:32
  Speaker 3: hvorfor jeg reagerer kravsundvigende. Så det afgørende her i virkeligheden,
• 6:39
  Speaker 3: det er ikke nødvendigvis selve opgaven, personen, den voksne eller
• 6:45
  Speaker 3: barnet reagerer på. Men det er oplevelsen af at skulle
• 6:48
  Speaker 3: gøre noget. Så hvis vi først og fremmest skal kigge
• 6:53
  Speaker 3: lidt på, hvordan opstår sådan en kravundvigende adfærd, jamen, så
• 7:01
  Speaker 3: er der igen, så er der mange forskellige muligheder. Men
• 7:06
  Speaker 3: lad os tage et eksempel. Et barn. Det kunne være
• 7:09
  Speaker 3: den håbefuldeste barn, måske. Et barn, der bliver bedt om
• 7:12
  Speaker 3: at tage sko på. Tag nu dine sko på. Det
• 7:17
  Speaker 3: opleves som et krav. Det er jo måske ovenikøbet et krav.
• 7:20
  Speaker 3: Tag dine Sko på, vi skal afsted nu. Kom nu.
• 7:23
  Speaker 3: I det øjeblik begynder kravet at blive oplevet som et pres. Kom,
• 7:29
  Speaker 3: vi skal afsted lige om lidt. Kom, skynd dig nu.
• 7:31
  Speaker 3: Tag nu dine sko på. Det vil sige, at i
• 7:33
  Speaker 3: det sekund, det opleves som et pres, så kan det
• 7:37
  Speaker 3: fremkalde forskellige følelser hos barnet. Det kan for eksempel være
• 7:44
  Speaker 3: tab af kontrol. Altså, at barnet ikke ligesom selv at
• 7:50
  Speaker 3: have et eget hus. Og det er ikke kun voksne,
• 7:56
  Speaker 3: der ikke bryder sig om tab og kontrol. Det gør
• 7:59
  Speaker 3: børn naturligvis heller ikke. Det kan også være sådan en
• 8:02
  Speaker 3: helt naturlig, bare en modstand. Sådan en, det gider jeg ikke.
• 8:07
  Speaker 3: Og nu inden vi alvorligt gør det her, så kan
• 8:12
  Speaker 3: man sige i forhold til børn, så kan det i
• 8:15
  Speaker 3: virkeligheden bare handle om, at et barn på otte år
• 8:21
  Speaker 3: Per definition er modstander alt. Fordi lige præcis det barn
• 8:26
  Speaker 3: selv er ved at danne sin egen identitet og finde
• 8:31
  Speaker 3: sin egen plads i verden. Et trodsalderen, det er også
• 8:35
  Speaker 3: lidt yngre end otte år, men det kan sagtens også
• 8:38
  Speaker 3: gælde otte år i, at de bliver trodsige. Bare for
• 8:43
  Speaker 3: at være det. Bare for at markere. Bare for at sige, hey,
• 8:47
  Speaker 3: jeg er også, jeg er en Jeg vil gerne selv
• 8:50
  Speaker 3: være med til at bestemme. Det kan bare være et
• 8:52
  Speaker 3: råb om hjælp i virkeligheden. Fordi pludselig bliver der trukket
• 8:56
  Speaker 3: en masse ting ned over hovedet på mig. Og jeg
• 8:58
  Speaker 3: begynder faktisk at have en identitet. En spirende identitet selv.
• 9:02
  Speaker 3: Så det kan bare være, at det handler om det.
• 9:04
  Speaker 3: Og det her er ikke for at tale situationen ned,
• 9:07
  Speaker 3: som den håbefulde beskriver. Fordi det kan selvfølgelig være at
• 9:10
  Speaker 3: opleves utrolig anstrengende i hverdagen. Både for forældre og for børn.
• 9:15
  Speaker 3: Men jo også for voksne. De voksne, som selv oplever.
• 9:19
  Speaker 3: Så i det tænkte eksempel med skoene, så kan kravet
• 9:22
  Speaker 3: altså opleves som pres, der kan give kontroltab eller en
• 9:26
  Speaker 3: modstand eller stress. En stressfølelse. Kom nu, tag skoene på.
• 9:33
  Speaker 3: Jeg er jo lige i gang med noget andet, og
• 9:35
  Speaker 3: jeg skal også have buksedrag på. Eller ubehag. En simpelthen
• 9:39
  Speaker 3: ubehagelig følelse. Og den naturlige konsekvens af en af de følelser,
• 9:45
  Speaker 3: og det er jo forskellige følelser, det er, at barnet undviger.
• 9:49
  Speaker 3: Det kan være, at barnet begynder at diskutere, eller hisser
• 9:52
  Speaker 3: sig op og bliver vredt, banker hovedet ind i væggen
• 9:56
  Speaker 3: i yderste konsekvens, distraherer sig selv. decideret nægter, eller simpelthen
• 10:03
  Speaker 3: bare går sin vej. Det vil sige, at det her
• 10:07
  Speaker 3: er en hel række forskellige adfærdsmuligheder, men hensigten er at
• 10:13
  Speaker 3: undvige det, der er blevet oplevet som et pres, altså kravet.
• 10:17
  Speaker 3: Og det her er kravsundvigende adfærd. For den voksne, eksemplet
• 10:24
  Speaker 3: med at få ryddet op, eller tøm køleskabet, eller malet
• 10:28
  Speaker 3: en væg i skuret, eller tusinder andre ting, der kan
• 10:33
  Speaker 3: det her med at, der kan det godt være, at
• 10:35
  Speaker 3: vedkommende ikke bliver vredt, eller diskuterer, eller nægter, eller går.
• 10:39
  Speaker 3: Der kan det i virkeligheden være i højere grad det
• 10:41
  Speaker 3: her med at distrahere sig selv. Altså, lave noget andet. Altså, overspringshandlinger.
• 10:47
  Speaker 3: Alle mulige andre Typer for adfærd, som alt sammen har
• 10:52
  Speaker 3: til hensigt at undvige det udtalte eller ikke udtalte krav.
• 10:59
  Speaker 3: Og så falder presset. Og det vil sige, at den
• 11:04
  Speaker 3: her adfærd er sådan set effektiv, for jeg opnår lige
• 11:09
  Speaker 3: præcis det, jeg gerne vil opnå med adfærden. Presset. Krav.
• 11:14
  Speaker 3: Kravspresset falder. Det bliver måske udsat. Eller det bliver fjernet.
• 11:20
  Speaker 3: Eller jeg glemmer det, fordi jeg laver noget andet i
• 11:22
  Speaker 3: en periode. Og barnet oplever lettelse. Og jeg har glemt
• 11:26
  Speaker 3: alt om det der skortens ud i skuet, for jeg
• 11:29
  Speaker 3: er gået i gang med noget sjovere, som ikke opleves
• 11:32
  Speaker 3: på samme måde som et krav. Og den her lettelse
• 11:36
  Speaker 3: over kravet bliver fjernet. Den vil jo så følge efter undvielsen.
• 11:43
  Speaker 3: Og lettelse, hey, hvem af os kan ikke godt lide det?
• 11:49
  Speaker 3: Så det vil sige, at hvis jeg igen og igen,
• 11:51
  Speaker 3: som barn eller voksen, måske er det startet som barn
• 11:54
  Speaker 3: oven i købet, hvis jeg gentagende gange oplever, at der
• 11:59
  Speaker 3: er et krav, jeg føler pres, stress, ubehag, jeg undviger
• 12:05
  Speaker 3: på den ene eller den anden eller den tredje måde,
• 12:08
  Speaker 3: og presset så reduceres, og jeg oplever lettelse, så er
• 12:14
  Speaker 3: det en selvforstærkende effekt. Det vil sige, det kan sagtens være,
• 12:20
  Speaker 3: at barnet ikke bevidst lærer, at det skal nægte at
• 12:24
  Speaker 3: gøre en ting. Det lærer snarere, at undvielse kan mindske
• 12:30
  Speaker 3: ubehaget og give lettelse og behag i stedet for. Og
• 12:35
  Speaker 3: så har vi gang i en spiral, som ubrudt kan
• 12:40
  Speaker 3: fortsætte livet igennem. Så det barn på otte år, som
• 12:46
  Speaker 3: har lært, at hvis jeg nægter, så føler jeg en
• 12:50
  Speaker 3: kort tids lettelse indtil kravet kommer igen, kan vokse op
• 12:56
  Speaker 3: og blive en voksen, som gør noget agtigt det samme,
• 12:59
  Speaker 3: også selvom der ikke er udtalte krav. Men det er
• 13:04
  Speaker 3: bare en måde, det kan manifestere sig på. Men det
• 13:10
  Speaker 3: er en typisk måde, kravundvigende adfærd kan etableres. Og på
• 13:20
  Speaker 3: den måde, så bliver det jo i virkeligheden. Og måske
• 13:23
  Speaker 3: sidder du og venter på, at jeg siger det her.
• 13:25
  Speaker 3: Det bliver en overbevisning. Det bliver en begrænsende overbevisning, jeg har.
• 13:29
  Speaker 3: En ubevidst, måske ordentligt købet, begrænsende overbevisning om, at hvis
• 13:33
  Speaker 3: der er krav, så skal jeg undvige. Fordi så opnår
• 13:36
  Speaker 3: jeg lettelse. Fuldstændig ubevidst. Og det vil sige, uden at
• 13:40
  Speaker 3: tænke over det, så fortsætter jeg bare med at undvige krav.
• 13:45
  Speaker 3: Små krav, store krav. Og det vi træner, det bliver
• 13:49
  Speaker 3: vi bedre til. Så det vil sige, at pludselig kan
• 13:52
  Speaker 3: jeg som voksen gå og undvige fuldstændig latterlige krav, som
• 13:56
  Speaker 3: jeg selv synes er totalt latterlige at undgå. Men jeg
• 13:59
  Speaker 3: gør det, fordi jeg har en ubevidst overbevisning om, at
• 14:02
  Speaker 3: det er min strategi. Og at sekundærgevinsten er lettelse. Også
• 14:08
  Speaker 3: selvom den er kortvarig. Lidt ligesom det der med at
• 14:12
  Speaker 3: tisse i bukserne, når det er koldt. Så... Hvis vi
• 14:19
  Speaker 3: sådan skal identificere den der praksis der, så kan den
• 14:22
  Speaker 3: vise sig på mange forskellige måder, den kravundvigende adfærd, både
• 14:26
  Speaker 3: for børn og for voksne. Altså, det kan være den
• 14:28
  Speaker 3: der direkte modstand, som jeg har sagt, det gør jeg,
• 14:30
  Speaker 3: det gør jeg ikke, jeg vil ikke. Eller det kan
• 14:32
  Speaker 3: være forhandlingen, fordi måske er det børn, der har lært
• 14:38
  Speaker 3: at forhandle. Og hvorfor skal jeg det? Det er uretfærdigt.
• 14:43
  Speaker 3: Og så skal man sætte gang i en forhandlingsstrategi, Og
• 14:48
  Speaker 3: det er jo supersmart, fordi det er jo også en afhvervsstrategi.
• 14:51
  Speaker 3: Så skal forældrene op og i gang med at argumentere.
• 14:54
  Speaker 3: Og så kan det være, at forældrene i et svagt
• 14:57
  Speaker 3: øjeblik siger, det skal du bare. Og så åbner det
• 15:02
  Speaker 3: jo op for den direkte modstand. Det gør jeg bare ikke.
• 15:05
  Speaker 3: Det vil sige, vi kan utrolig nemt som forældre falde
• 15:10
  Speaker 3: i fælder her, som i faktisk har den modsatte effekt.
• 15:17
  Speaker 3: af det, der egentlig var hensigten med strategien. Det kan
• 15:20
  Speaker 3: også være udsættelsestrategi. Okay, jeg gør det om lidt. Ja, ja,
• 15:24
  Speaker 3: jeg gør det i morgen. Jeg skal nok gøre det
• 15:25
  Speaker 3: i morgen. Ja, ja. På torsdag, når jeg kommer hjem,
• 15:27
  Speaker 3: så gør jeg det. Hmm. Kan du høre dig selv?
• 15:31
  Speaker 3: Det kan også være afledning. Det er ikke kun voksne,
• 15:35
  Speaker 3: der kan være gode til det. Børn kan faktisk også
• 15:37
  Speaker 3: lære at blive rigtig gode til at aflede. Simpelthen bare
• 15:40
  Speaker 3: ved at begynde at tale om noget fuldstændig andet. Og
• 15:45
  Speaker 3: så er vi... Mange af os som forældre, så er
• 15:47
  Speaker 3: vi simpelthen ikke skarpere, end at vi falder i fælden.
• 15:51
  Speaker 3: Fordi de der børn kan godt være super begavede til
• 15:56
  Speaker 3: at tale om noget andet. Så vi først en time
• 15:58
  Speaker 3: senere finder ud af, at det er det, der er sket.
• 16:01
  Speaker 3: Vi har jo fuldstændig glemt alt, om vi vil have
• 16:04
  Speaker 3: det her barn til at gøre. Der kan også være nogen,
• 16:09
  Speaker 3: der kan vælge en strategi, hvor man taler om det,
• 16:12
  Speaker 3: der hedder passiv udvielse. Altså, at personen simpelthen bare går
• 16:16
  Speaker 3: i stå, bliver tavs, eller kommer ikke i gang. Og
• 16:22
  Speaker 3: det er måske sådan en strategi, som måske især voksne
• 16:28
  Speaker 3: kan anvende. Hvis jeg går derhjemme, og jeg ved, der
• 16:31
  Speaker 3: er noget, jeg skal have gjort, og så lige pludselig
• 16:33
  Speaker 3: sidder jeg bare og kigger ud i luften. Og jeg
• 16:36
  Speaker 3: kunne egentlig bare gøre det. Altså, så er det overstået.
• 16:39
  Speaker 3: Men jeg kommer bare ikke i gang. Og det er
• 16:42
  Speaker 3: sådan en passiv Undvielse, som jeg årlig købet kan blive
• 16:47
  Speaker 3: enormt irriteret på selv. Og slå mig selv i hovedet med.
• 16:52
  Speaker 3: Og så begynder der at komme nogle negative bivirkninger ved
• 16:55
  Speaker 3: at have krav uden vinedfærd. Men selvfølgelig kan det også
• 16:59
  Speaker 3: bare være stærke følelsmæssige reaktioner, som vrede og gråd og
• 17:05
  Speaker 3: uro og stress, som følger med. Så det vil sige...
• 17:12
  Speaker 3: at der er mange forskellige måder at reagere på det,
• 17:13
  Speaker 3: men i virkeligheden, så vil det være nemt for os
• 17:16
  Speaker 3: at identificere, fordi konklusionen på det hele, det er, at barnet,
• 17:21
  Speaker 3: eller den voksne, eller jeg, eller du, ikke får gjort
• 17:25
  Speaker 3: det her, der skal gøres. I den her situation, der
• 17:31
  Speaker 3: tænker jeg, at det er vigtigt ikke at fortolke de
• 17:36
  Speaker 3: her forskellige reaktioner, som dogenskab, eller forsøg på at manipulere
• 17:43
  Speaker 3: eller mangel på respekt. Det kan det jo meget nemt
• 17:46
  Speaker 3: tolkes som. Og dogenskab. Ej, hvor er du doven? Hold
• 17:50
  Speaker 3: den op, hvor er du doven? Kom nu i gang,
• 17:51
  Speaker 3: få det nu gjort. Eller hvor er jeg bare doven?
• 17:53
  Speaker 3: Nu tror jeg, at jeg ikke kan tage mig sammen.
• 17:56
  Speaker 3: Og hvis vi lægger de her fortolkninger ned over enten
• 17:59
  Speaker 3: vores egen adfærd eller barnets eller den anden voksnes adfærd,
• 18:04
  Speaker 3: så er vi i virkeligheden med til at etablere nye overbevisninger.
• 18:08
  Speaker 3: Nu har vi altså en overbevisning, først og fremmest, en
• 18:12
  Speaker 3: ubevidst overbevisning om, at jeg har krav i en vinadfærd,
• 18:14
  Speaker 3: jeg aner det simpelthen ikke, så får jeg en ekstra
• 18:17
  Speaker 3: lille gave i form af en overbevisning om, at jeg
• 18:21
  Speaker 3: er doven. Enten fra mig selv eller fra min omgivelse.
• 18:24
  Speaker 3: Så nu har jeg to overbevisninger, der står i vejen
• 18:27
  Speaker 3: for at få tingene gjort. Hvor smart er det
• 18:32
  Speaker 2: Vil du være på en rejse for livet og samtidig
• 18:34
  Speaker 2: lære at hjælpe andre videre i deres liv? Så er
• 18:37
  Speaker 2: Easy Coachuddannelsen måske noget for dig. Læs mere på empowermind.dk
• 18:43
  Speaker 3: Men på den anden side, så kan vi heller ikke konkludere,
• 18:45
  Speaker 3: at enhver modstand skyldes kravundvigende adfærd. Fordi der kan være
• 18:53
  Speaker 3: flere forklaringer. Og nu er det, at de bliver bøvlet.
• 18:55
  Speaker 3: Det er jo nemmere, hvis det bare var sådan, at
• 19:01
  Speaker 3: det var nemt. At det var forklaringen. Men der er
• 19:05
  Speaker 3: vi jo. kan man sige, som mennesker alligevel er så
• 19:08
  Speaker 3: komplekse i al vores enkelhed, at vi kan have flere forskellige,
• 19:13
  Speaker 3: vi kan kalde det opvisninger, men vi kan også kalde
• 19:15
  Speaker 3: det behov eller erfaringer. I hvert fald faktorer, som kan
• 19:22
  Speaker 3: afstedkomme den samme type adfærd. For eksempel, så vil nogen
• 19:28
  Speaker 3: af os have stærkt behov for autonomi, altså selvbestemmelse. Jeg
• 19:36
  Speaker 3: vil bestemme selv. Der er ikke nogen andre, der skal
• 19:39
  Speaker 3: fortælle mig, hvordan tingene skal være. Har jeg sådan et
• 19:43
  Speaker 3: stærkt behov, hvilket jo også er en overbevisning, så vil
• 19:47
  Speaker 3: det jo afstedkomme, at jeg nærmest per automatik, sætter hånden op,
• 19:54
  Speaker 3: stopper skiltet op, når der er nogen, der formulerer krav
• 19:58
  Speaker 3: til mig. Så det behøver ikke at være det sted,
• 20:01
  Speaker 3: at kravundvigende adfærd, der kommer af de oplevelser, jeg har
• 20:05
  Speaker 3: skidt siden til nu. Det kan bare handle om en
• 20:07
  Speaker 3: helt anden ting. Et behov for selvbestemmelse. Det kan selvfølgelig
• 20:12
  Speaker 3: også være, og det er jo en hyppig årsag selvfølgelig,
• 20:16
  Speaker 3: det er stress. Det er overblastning. Det vil sige, her
• 20:21
  Speaker 3: har vi reelt et menneske, der ikke har tilstrækkelige ressourcer,
• 20:25
  Speaker 3: eller i hvert fald har oplevelsen af, der ikke har
• 20:28
  Speaker 3: oplevelsen af at have tilstrækkelige ressourcer til at håndtere endnu
• 20:31
  Speaker 3: en opgave. Så det er nemt at se som krav
• 20:37
  Speaker 3: om en vin adfærd, men i virkeligheden kan det handle
• 20:39
  Speaker 3: om noget helt andet. Her har vi måske et menneske,
• 20:41
  Speaker 3: der er stresset. Og for at gøre det endnu mere kompliceret,
• 20:45
  Speaker 3: så kan det enten være, altså man kan sige, det
• 20:47
  Speaker 3: at føle sig stresset er jo en subjektiv oplevelse. Så
• 20:50
  Speaker 3: det vil sige, at det er ikke sikkert, at andre
• 20:51
  Speaker 3: overhovedet kan se, at det her menneske er stresset, og
• 20:53
  Speaker 3: måske overhovedet kan forstå, at det her menneske er stresset.
• 20:55
  Speaker 3: Men det her menneske oplever jo sin egen virkelighed som sand,
• 20:59
  Speaker 3: uanset hvordan den er. Og har du en oplevelse af,
• 21:02
  Speaker 3: at du er stresset og overbelastet og ikke har flere ressourcer,
• 21:06
  Speaker 3: så er det jo din oplevelse af sandhed. Det kan
• 21:08
  Speaker 3: godt være, det er en overbevisning, men det ændrer ikke ved,
• 21:10
  Speaker 3: at du oplever, at den er fuldstændig sand. En helt
• 21:14
  Speaker 3: anden årsag kan være angst eller frygten for at fejle.
• 21:22
  Speaker 3: Hvis nu, at kravet, vi taler om, forbindes med risikoen
• 21:29
  Speaker 3: for kritik eller nederlag eller følelsen af utilstrækkelighed, Og det
• 21:38
  Speaker 3: er i forhold til børn jo også en overvoksende, en
• 21:42
  Speaker 3: helt reelt mulighed. Hvorfor får du ikke lavet den stil?
• 21:52
  Speaker 3: Måske er jeg simpelthen bare bange for, at jeg ikke
• 21:54
  Speaker 3: er god nok til at lave den. Jeg har for
• 21:57
  Speaker 3: høj krav til mig selv. Så er det ikke krav
• 22:00
  Speaker 3: og en vin adfærd. Så er det ikke længere den kasse,
• 22:03
  Speaker 3: det skal ned i. Så er der bare en anden
• 22:06
  Speaker 3: bagvedliggende overvisning, altså en anden grund, angsten for at fejle,
• 22:10
  Speaker 3: angsten for ikke at være god nok, som jo er
• 22:13
  Speaker 3: fuldstændig reelt og anerkendelsesværdig. Det kan godt være, det ikke
• 22:21
  Speaker 3: er sandt, men for den, der oplever det, er det
• 22:23
  Speaker 3: jo sandt. Så kan det også være, at det kan
• 22:31
  Speaker 3: også være, det er måske ikke så hyppigt, men det
• 22:33
  Speaker 3: kan faktisk være, at det er en opgave, der er
• 22:36
  Speaker 3: vanskelig for den her person at få planlagt og få gjort. Altså,
• 22:40
  Speaker 3: det der med at skifte imellem forskellige aktiviteter og planlægge,
• 22:44
  Speaker 3: og det kan være, det ikke er en, altså, det
• 22:47
  Speaker 3: kan være sådan nogle kognitive eller eksekutive udfordringer med simpelthen
• 22:51
  Speaker 3: at få løst opgaven. Så vil den naturlige respons også
• 22:55
  Speaker 3: være at forsøge at undvige naturligvis. Og det er bare
• 22:59
  Speaker 3: endnu en mulig årsag. Og så er der sådan en
• 23:05
  Speaker 3: Så kan man sige sådan en, på den ene side
• 23:09
  Speaker 3: sådan en fælles paraply for dem alle sammen, men på
• 23:11
  Speaker 3: den anden side kan det også være enkelstående erfaringer, altså
• 23:14
  Speaker 3: tidligere erfaringer. For eksempel, jeg bliver udsat for et krav,
• 23:20
  Speaker 3: hvor jeg tidligere har oplevet, at det gav konflikter. Eller
• 23:26
  Speaker 3: tidligere har oplevet, at det gav ubehag at løse den
• 23:29
  Speaker 3: type opgave. så har jeg nogle tidlige erfaringer, og de
• 23:35
  Speaker 3: tidlige erfaringer er, så er det ikke en generelt kravundvigende adfærd,
• 23:44
  Speaker 3: så er det en kravundvigende adfærd i forhold til nogle
• 23:47
  Speaker 3: bestemte type opgaver, netop de opgaver, hvor jeg tidligere har
• 23:51
  Speaker 3: haft nogle erfaringer, der ikke har været gode. Så derfor
• 23:56
  Speaker 3: taler vi ikke om generelt kravundvigende adfærd, men i virkeligheden
• 23:58
  Speaker 3: om en selektiv kravundvigende adfærd, på grund af de selektive
• 24:03
  Speaker 3: eller udvalgte erfaringer, som har været dårlige. Men det ændrer
• 24:06
  Speaker 3: ikke ved, at det er en overbevisning. Nej, det gik
• 24:08
  Speaker 3: jo galt dengang, så det gør det nok igen. Så
• 24:14
  Speaker 3: derfor er der på den ene side en fællesmængde kravundvigende adfærd, som...
• 24:23
  Speaker 3: Vi startede med at kortlægge. Men der kan være mange
• 24:28
  Speaker 3: forskellige årsager til, at nogle mennesker reagerer stærkere på krav
• 24:32
  Speaker 3: end andre i forskellige situationer. Og så lovede jeg at
• 24:38
  Speaker 3: vende tilbage til det der med PDA. Altså Pathological Demand Avoidance.
• 24:43
  Speaker 3: Det er meget fint. Det bliver jo finere, når det
• 24:46
  Speaker 3: bliver engelsk og bliver til en forkortelse. Og det bliver...
• 24:50
  Speaker 3: Det bliver beskrevet som sådan en ekstrem eller gennemgrebende kravsundvielse.
• 24:54
  Speaker 3: Altså når noget er patologisk, så nærmer det sig at
• 24:58
  Speaker 3: være sygeligt. Det er især i forbindelse med autisme. Det
• 25:04
  Speaker 3: bliver anvendt, så vidt jeg kan læse mig til. Og
• 25:09
  Speaker 3: det beskriver sådan et mønster, hvor selv almindelige hverdagskrav kan
• 25:12
  Speaker 3: udlyse markant modstand, eller angst, eller vrede, eller frustration. Men
• 25:19
  Speaker 3: sagen er, at PDA altså ikke er, altså det er
• 25:21
  Speaker 3: ikke en selvstændig diagnose i diagnosesystemerne. Men der har psykiatrien
• 25:26
  Speaker 3: jo et ønske, eller psykologiet et ønske om sådan at ja,
• 25:32
  Speaker 3: at lave nogle kasser, som vi kan ryge i, når
• 25:35
  Speaker 3: vi har en given adfærd. Og det er klart, at
• 25:38
  Speaker 3: hvis det er patologisk, hvis det er meget, meget voldsomt,
• 25:40
  Speaker 3: så er det jo, så kan det jo være nærmest invaliderende.
• 25:44
  Speaker 3: Det ændrer dog stadigvæk ikke, at det Det vil være
• 25:50
  Speaker 3: de samme årsager, som dem, jeg har nævnt. Og taler
• 25:56
  Speaker 3: vi fx ind i autisme, så følger der nogle ubevidste overbevisninger,
• 26:02
  Speaker 3: funderet muligvis oven i købet i nogle hjernemæssige skader eller forandringer, anomaler,
• 26:09
  Speaker 3: som gør, at lige præcis det, at for at vide,
• 26:12
  Speaker 3: at jeg skal gøre noget nyt, det vil være ekstremt
• 26:14
  Speaker 3: provokerende for mig. Så derfor kan der være forstærkede reaktioner
• 26:19
  Speaker 3: på kravenvigende adfærd. Og det er altså det, der går
• 26:21
  Speaker 3: under terminologien PDA. Og nu er jeg jo ikke den
• 26:27
  Speaker 3: håbefulde mors søns psykolog. Jeg vil nok ikke selv anvende
• 26:34
  Speaker 3: sådan en term omkring et barn, der viser modstand. Det
• 26:40
  Speaker 3: er sandsynligvis bare en af mange overbevisninger, der står i vejen.
• 26:45
  Speaker 3: Men det ændrer jo ikke ved, at det godt kan
• 26:48
  Speaker 3: være utrolig anstrengende, både for barnet selv, og ikke mindst
• 26:52
  Speaker 3: for forældre. Så til sidst, så skal vi lige kigge på,
• 26:59
  Speaker 3: hvad vi kan gøre i stedet for. Altså, hvad kan
• 27:01
  Speaker 3: vi egentlig stille op? Og i nogle tilfælde, hvis det
• 27:05
  Speaker 3: er børn, så går det lidt over sig selv, fordi
• 27:08
  Speaker 3: de kommer forbi trådsalderen. Men det går også lidt over
• 27:11
  Speaker 3: af sig selv, måske, De, de giver op. Og det
• 27:15
  Speaker 3: er spørgsmålet, om det er det helt mest hensigtsmæssige. Altså
• 27:18
  Speaker 3: har vi, og nu skærer jeg det lidt hårdt op,
• 27:20
  Speaker 3: har vi fået knækket vores børn sådan, så de gør det,
• 27:22
  Speaker 3: vi siger, de skal gøre. Og det kan godt være
• 27:26
  Speaker 3: en effektiv måde, men spørgsmålet er, om det er den
• 27:28
  Speaker 3: mest hensigtsmæssige. I den tradition, jeg kommer fra, så vil
• 27:34
  Speaker 3: de fleste trofærdste lyttere jo vide, at det er den
• 27:38
  Speaker 3: coachende måde at møde et menneske på. Coaching i denne
• 27:41
  Speaker 3: her forbindelse, Det handler om at sikre medbestemmelse, ejerskab i
• 27:48
  Speaker 3: så høj grad som overhovedet muligt. Fordi der er en
• 27:52
  Speaker 3: kolossal forskel på at blive stillet over for et krav
• 27:56
  Speaker 3: og at opdage, at jeg har et ønske. I det sekund,
• 28:02
  Speaker 3: der sker det skift, så ændrer det sig fra en
• 28:05
  Speaker 3: ydre motivation, som er ekstremt let motiverende. Altså andre siger,
• 28:11
  Speaker 3: hvad vi skal gøre. Og til en indre motivation, der
• 28:16
  Speaker 3: er den absolut stærkeste grad af motivation, der overhovedet findes.
• 28:21
  Speaker 3: Der hvor jeg gør noget, fordi jeg godt kan se,
• 28:25
  Speaker 3: hvor vigtigt det er for mig at gøre det. Oven
• 28:28
  Speaker 3: i købet kan jeg også finde på at gøre det
• 28:30
  Speaker 3: for andre, fordi det får jeg også noget godt ud
• 28:33
  Speaker 3: af at gøre. Så når vi med vores børn, eller
• 28:39
  Speaker 3: vores venner, eller kærester, eller partnere, skaber medbestemmelse, så er
• 28:47
  Speaker 3: vi allerede nået et kæmpe, kæmpe skridt. Og den lille
• 28:51
  Speaker 3: medbestemmelse kan for eksempel være, vil du tage sko på
• 28:56
  Speaker 3: her eller ude i gangen? Det er et lille trick.
• 29:01
  Speaker 3: Det er ikke sikkert, det virker hver gang. Men i
• 29:04
  Speaker 3: det sekund er det lagt over til barnet. Der ligger
• 29:08
  Speaker 3: jo implicit at skoen skal tage på, men barnet vil
• 29:12
  Speaker 3: opleve en højere grad af medbestemmelse. Og det her, det
• 29:17
  Speaker 3: der med at give et valg, det tror jeg jo
• 29:19
  Speaker 3: som coach helt grundlæggende er bedre end ikke at give
• 29:23
  Speaker 3: et valg. Og selv små børn er i stand til
• 29:26
  Speaker 3: at træffe simple valg. Og derved få medbestemmelse, få ejerskab,
• 29:33
  Speaker 3: få oplevelsen af autonomi og stillbestemmelse. Og det vil sige,
• 29:38
  Speaker 3: det er mit absolut bedste bud på, hvordan vi som
• 29:46
  Speaker 3: forældre eller venner eller kærester i det små, med ganske
• 29:51
  Speaker 3: små skridt, kan træne et menneske til at leve op
• 29:57
  Speaker 3: til de krav, der nu engang er ved at de
• 30:01
  Speaker 3: rent faktisk oplever, at det ikke kun er for vores skyld,
• 30:04
  Speaker 3: men det er faktisk også for deres egen skyld. En
• 30:08
  Speaker 3: anden måde kan være at forklare formålet. Og det er klart,
• 30:11
  Speaker 3: det kan godt være udfordrende, hvis klokken er 5.09 og
• 30:15
  Speaker 3: vi bare skal ud af døren. Men i det øjeblik,
• 30:18
  Speaker 3: at formålet er tydeligt, hvorfor barnet ved, eller den voksne ved,
• 30:23
  Speaker 3: hvorfor opgaven er nødvendig, så vil selv mindre børn rationelt
• 30:28
  Speaker 3: kunne finde ud af, at det nok er en meget
• 30:29
  Speaker 3: god idé at tage sko på, inden de går ud
• 30:31
  Speaker 3: af døren i frostvejr. Det har også noget at gøre
• 30:36
  Speaker 3: med kravenes størrelse at gøre. Og du har sikkert hørt,
• 30:40
  Speaker 3: at hvis man skal spise en elefant, så kan man
• 30:43
  Speaker 3: med fordel spise den i ganske, ganske, ganske små bider.
• 30:48
  Speaker 3: Det gælder også for krav. De er simpelthen nemmere, når
• 30:52
  Speaker 3: det er små, bitte, bitte krav. Små trin. Og Og
• 30:59
  Speaker 3: det her kan jo lyde så banalt. Men frem for
• 31:04
  Speaker 3: at rydde hele garagen op og male, som jo kan være,
• 31:10
  Speaker 3: hvis det er et krav, kan opleves for nogle som
• 31:14
  Speaker 3: en uoverskuelig opgave. Så hvis trin 1 er at tage
• 31:21
  Speaker 3: fem poser eller kasser ud af garagen hver dag, Er
• 31:27
  Speaker 3: jeg måske et lille spiseligt trin? Og hvis det ikke
• 31:32
  Speaker 3: er formuleret som et krav, men et spørgsmål. Det er
• 31:35
  Speaker 3: jo det, vi gør i coaching. Hvad kunne være det
• 31:37
  Speaker 3: allerførste lille bitteskridt? Jamen det kunne være at tage fem
• 31:40
  Speaker 3: kasser ud hver dag. Okay. Så er kravet både nedbrudt,
• 31:47
  Speaker 3: og der er også medbestemmelse. Autonomi. Selvbestemmelse. Og pludselig kan
• 31:53
  Speaker 3: selv kæmpestore opgaver blive helt spiselige. Og jeg er med på,
• 31:58
  Speaker 3: at det er så banalt. Men det er noget, vi
• 32:00
  Speaker 3: næsten alle sammen vil have fordel af. Også selvom vi synes,
• 32:05
  Speaker 3: det er åndssvagt. Jeg kan huske, da jeg skrev min
• 32:09
  Speaker 3: første bog for snart 20 år siden. Jeg kunne ikke
• 32:14
  Speaker 3: komme i gang. Jeg havde lyst til at skrive en bog,
• 32:15
  Speaker 3: men jeg synes, det var en kolossal opgave. Og nu
• 32:20
  Speaker 3: arbejder jeg endda med det, jeg arbejder. Jeg tænker, okay,
• 32:22
  Speaker 3: det kunne være, at jeg skulle bruge det på mig selv. Det,
• 32:25
  Speaker 3: jeg arbejder med, når jeg hjælper andre. Og så fandt
• 32:29
  Speaker 3: jeg ud af den helt utrolig store gennembrud, at jeg
• 32:34
  Speaker 3: skulle skrive et kapitel ad gangen. Ja, jeg ved det godt.
• 32:41
  Speaker 3: Og så skrev den stort set sig selv. Det var det,
• 32:44
  Speaker 3: der skulle til. Så selvom det er banalt, kan det
• 32:47
  Speaker 3: godt være effektivt. Og så er der lige det her med,
• 32:51
  Speaker 3: at vi, jeg var inde på, at det kan jo være,
• 32:54
  Speaker 3: at personen faktisk føler sig overbelastet eller stresset. Og der
• 32:57
  Speaker 3: er jo Mange gode grunde til, at både børn og voksne,
• 33:00
  Speaker 3: men også børn, kan føle sig stressede helt ned i
• 33:03
  Speaker 3: de ganske små aldre. Så derfor er det selvfølgelig relevant
• 33:10
  Speaker 3: at finde ud af, om den her person er træt,
• 33:12
  Speaker 3: eller overvældet, eller usikker, eller bange for at fejle måske.
• 33:19
  Speaker 3: Og så betyder det jo ikke, medbestemmelse betyder jo ikke,
• 33:22
  Speaker 3: at et barn på otte år skal bestemme alt selv.
• 33:26
  Speaker 3: Det betyder ikke, at alle krav skal forsvinde. Så det
• 33:30
  Speaker 3: er også noget med at finde ud af, hvad er
• 33:32
  Speaker 3: reelle krav, og hvor er der mulighed for at give
• 33:37
  Speaker 3: og skabe selvbestemmelse. Sådan så at banen bliver kredtet ordentligt op.
• 33:45
  Speaker 3: Så man kan sige, for sådan at samle det hele
• 33:50
  Speaker 3: til allersidst, så kan man sige, at kraven vi i
• 33:52
  Speaker 3: en adfærd kan samle, Det kan forstås som et forsøg
• 33:56
  Speaker 3: på at regulere ubehag, genvinde kontrol eller undgå belastning. Og
• 34:05
  Speaker 3: det er en mulig forklaring, det er ikke en universel
• 34:07
  Speaker 3: forklaring på al modstand, fordi der jo, som jeg nævnte,
• 34:10
  Speaker 3: kunne være flere forskellige andre variationer. Men det betyder også,
• 34:15
  Speaker 3: at det mest interessante spørgsmål ikke nødvendigvis er, hvordan får
• 34:19
  Speaker 3: vi den her barn til at gøre det, vi beder om?
• 34:23
  Speaker 3: Men et andet spørgsmål kunne være, hvad er det, der
• 34:26
  Speaker 3: sker i barnet, når vi stiller kravet? Og lave den undersøgelse.
• 34:31
  Speaker 3: For det kan være en del af vejen hen til,
• 34:33
  Speaker 3: at det kan blive anderledes. Og det spørgsmål flytter også
• 34:37
  Speaker 3: fokus fra det at være lydig til at forsøge at forstå.
• 34:44
  Speaker 3: Og det tror jeg nogle gange kan virke som et
• 34:48
  Speaker 3: bedre udgangspunkt. Så kære håbefulde, der er håb. Der er
• 34:54
  Speaker 3: håb på alle kanaler. Har du spørgsmål til nøglen til
• 35:00
  Speaker 3: din hjerne, så er du velkommen til at sende en
• 35:02
  Speaker 3: mail til podcast-empowerment.dk, så vil jeg tage det op i
• 35:05
  Speaker 3: et selve afsnit. Og ellers så vil jeg bare sige
• 35:10
  Speaker 3: tak for i dag.
• 35:14
  Speaker 2: Du har lyttet til Empowerment Podcast. Programmer, der øger din
• 35:18
  Speaker 2: bevidsthed og styrker dit mentale immunforsvar.