Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / Kulturens baggrundsmusik
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Soul Drops. Et øjeblik til at stoppe op og lytte indet. Forestil dig, står en radio og spiller i baggrunden hele dagen der, du er. Du har ikke selv valgt den kanal, og du ligger faktisk ikke rigtig mærke til musikken længere, men den er der. Og nogle gange tager du dig faktisk i at nynde med på en sang, som du ikke engang var bevidst om, du hørte. Sådan tror jeg, kultur fungerer. Så vi er omgivet af en konstant strøm. af budskaber om, hvad der er normalt rigtigt forkert og værdifuldt, og hvordan vi skal se ud, hvad vi skal strebe efter, hvor meget vi skal præstere, og hvad der i hele tidspunkt skal til for at være vellykket. Det meste bliver aldrig sagt direkte. Det noget, ligesom ligger i den her baggrundsmusik, i reklamerne, i medierne på arbejdspladsen, og også i de små bemærkninger, vi udvæksler med hinanden. Vi lærer f.eks. tidligt, at det er at have travlt. Det er ikke noget, lærer direkte, men vi kan se, dem, har travlt, bliver præmieret. Og vi lærer også noget om, hvordan succes skal se ud, eller kan se ud, udefra. Vi lærer også, hvad for nogle følelser, der er okay at vise andre, hvad man kan tillade sig at sige højt, og hvornår man, og hvordan man skal passe ind. Og fordi vi alle sammen, mellem mindre, lytter til den samme kanal, så begynder vi at opleve de her budskaber som sandheder. Og det er noget af det mest interessante ved kultur, fordi det påvirker os stærkest, når vi ikke opdager, at vi påvirker, at vi bliver påvirket. Det er ligesom form for meget nede, er i. På en arbejdsplads er der uskrevende regler om, at man ikke må sige ledelsen imod det, vi egentlig aldrig lært. Vi ved bare den her asymmetri. Og en familie kan radiokanalen spille en helt anden melodi. Her taler man måske ikke om følelser, eller om skal være enige, eller sådan gør vi på en eller anden måde. Og så tager vi de her mønstre med ud i livet, uden at vide, at vi gør det. Og det er det, der kendesegner kultur. Vi bliver så vant til forestillingerne. om hvordan det skal være. Så vi bliver meget konfronteret, når vi oplever andre gøre noget andet. Men spørgsmålet er, hvad du har lyst til, hvad der er sandt for dig. Fordi ønsker du egentlig det, du streber efter? Eller har du bare hørt den samme sang så mange gange, at vi begynder at tro, at det er vores egen? Og når man arbejder f.eks. med karrierekultur, så ved man, hvor stærk påvirkningen er fra omgivelserne. Kultur både det ene og det andet, er også noget værdifuldt, der giver os fællesskab og traditioner og måder at afkode og læse hinanden på, så vi ikke kan leve uden at være en del af en kultur. Vi opdager bare ikke, hvad den gør ved os, men vi kan blive mere bevidste om den og begynde at lytte til, hvad der egentlig bliver spillet i baggrunden og undersøge, hvilke budskaber vi gerne selv vil tage til os. Og vi kan også... Opdag, at vi selv er med til holde den her radiokanal i gang, så hver gang vi gentager en forestilling eller beløner en bestemt adfærd, så kan du begynde at opdage, det egentlig er det, du har lyst til. Og det synes jeg giver et interessant ansvar både individuelt, men også i vores familier og på vores arbejdspladser, og vi kan lade det være nogle andre samtaler, vi har med hinanden. Så hvilke budskaber har du hørt, så længe er du ikke længere stillet spørgsmål ved dem? Og er du overhovedet i sammenhængen, hvor I stiller spørgsmål? Og hvad er det egentlig for en kanal, du ønsker skal spille i baggrund af dit liv? God fornøjelse med at opdage det.