Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / Det "afgørende" øjeblik
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Soul Drops. Et øjeblik til at stoppe op, opdage og lytte indad. Vi mennesker har en særlig trang til at finde det afgørende øjeblik. Det øjeblik hvor noget ændrede sig. Den beslutning der gjorde forskellen, eller den, eller ham eller hende der fik det hele til at tippe. På en eller måde gør det verden mere overskuelig for os. Men virkeligheden er langt mere kompliceret. Ting bliver nemlig til over tid. Mange små handlinger, valg, påvirkninger og tilfældigheder ligger sig oven på hinanden. Indtil den dag vi kan se et resultat. Men vores hjerne kan godt lide en god fortælling. Det var dér det skete. Det var hende, gjorde det. Det var derfor. Eller det var den beslutning, der ændrede alt. Og vi gør det også, når vi taler om valg. Du ved godt, når der er landstækkende valg, hvor resultatet er meget tæt, stemmerne bliver talt op, og forskellige steder og sent på aften kommer resultatet fra f.eks. Sønderjylland. Og pludselig kan vi høre, det var Sønderjylland, afgjorde valget. Men det var det jo ikke. De stemmer blev bare talt op til sidst. De mennesker, stemte i Sønderjylland, afgjorde ikke valget mere end dem, stemte i København, i Aalborg eller på Bornholm. Det sidste resultat gjorde bare helheden synlig. Og præcis det synes jeg faktisk er interessant. For hvor ofte forveksler vi ikke det sidste, altså det sidste der sker med det der skaber resultatet. Et menneske forlader f.eks. sit arbejde efter en bestemt periode og siger, at det var det, der fik mig til at sige op. Men måske begyndte beslutningen i virkeligheden to år tidligere. Eller et par, går fra hinanden efter et voldsomt skænneri. Det var dér forholdet gik i stykker. Men måske var afstanden i virkeligheden vokset gennem lang tid. En virksomhed mister en vigtig kunde og kommer i problemer. Det var tabet af den kunde, der væltede dem. Måske. Men måske var økonomien, kulturen eller strategien i virksomheden blevet svækket gennem 100-advis af små beslutninger lang tid før. Så den sidste droppe er jo ikke den, skaber alt. Vandet i glaset. Den gjorde bare, at vi fik øje på det, at noget flød over. Og måske er det lige præcis her, vores trang til at finde det afgørende, der kan snyde os. For når vi gør én hændelse til forklaringen, så risikerer vi at overse alt det, kom før. Selve processen, alle de små ja'er, alle de små nejer, det vi har accepteret eller udsætte. Eller måske de samtaler, vi tog, og den vi ikke tog. Så at alle de her bittesmå kursændringer, som næsten ikke kunne mærkes den dag det skete, men som over tid, førte os et helt andet sted hen end der, hvor vi havde håbet at være. Det gælder også det gode. Et menneske får pludselig succes, og vi leder efter genbruddet. Men måske blev succesen virkeligheden skabt af de tusind små ting ingen så, timerne, fejlene, øvelserne, alt det der blev trænet, eller alle dem der hjælpede. Alligevel for sat længe før nogen lade mærke til det. Så vi overvurderer let det her store øjeblik og undervurderer alt det, gik forud. Så næste gang noget bliver afgjort, så kunne det være interessant at spørge. Bliv det virkelig afgjort her? Eller var det bare her, kunne se resultatet af alt det, der allerede havde været i bevægelse længe? For det sidste, der sker, er ikke nødvendigvis det afgørende. Men nogle gange er det bare lige dér historien bliver synlig. Og så bliver det vores forklaring. Det var hende, gjorde det. Og det vil jeg ikke finde mig i mere. God fornøjelse med at opdage det.