Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / Hvilket aftryk efterlader du?
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Soul Drops. Et øjeblik til at stoppe op og lytte indad. Hvilket aftryk efterleder du? Vi efterleder noget hos hinanden hele tiden. Det kan være en stemning eller en følelse eller en rendring om, hvordan det bare er sammen med os, med mig. Og nogle mennesker får os automatisk til at føle os større. Vi går fra dem med lidt mere. mod eller mere ro eller oplevelsen i hvert fald er at være blevet set. Og andre mennesker igen kan få os til at krympe os, for vi bliver usikre, føler os måske forkerte eller har en eller anden form for uro indeni os, når vi er sammen med dem eller forlader dem. Og selvfølgelig efterlader vi også selv den slags aftryk hos andre. Så det er forholdsvis lettere at være varm og generøs og interesseret i andre mennesker, og særligt i dem vi holder af. Dem vi føler os trygge ved. Og dem der møder os på en måde som vi godt kan lide. Men hvem er dem vi ikke bryder os om? Den besværlige kollega eller familiemedlemme, der altid rammer noget i os eller triggerer noget i os. Eller mennesker som vi synes føler for meget eller forstår for lidt eller opfører sig på måder som vi ikke bryder os om. Hvem bliver vi? Hvem bliver du? Hvem bliver jeg, når jeg møder dem? Fordi nogle gange giver vi os selv tilladelse til en adfærd, som vi ellers ikke ville stå ved, fordi vi måske har besluttet med eller mindre bevidst, at den anden er vanskelig. Vi bliver måske køligere, eller mindre nysgerrige, eller lidt kort i forhovedet. Det kan også være, vi afbrudder, eller ruller måske lidt med øjnene, eller taler anderledes om personen, og vedkommende ikke er der. Det kan også være, vi bruger små stik, som vi bagefter kan forklare med, at du skulle da bare vide, hvordan hun eller han i virkeligheden er. Og måske har vi ret. Måske er hun eller han venskelig. Men den andens adfør afgør jo ikke, hvordan jeg ønsker, være, og hvad jeg vil efterlede. Det mig, der bestemmer det. Vi kommer aldrig til at kunne lide alle lige godt, og vi skal heller ikke acceptere dårlig behandling. Der er nogle mennesker, vi har... må bruge for at sætte tydelige grænser over for, og andre skal vi måske slet ikke have særlig tæt på. Men vi kan godt sætte de grænser med værdighed. Og det er det spørgsmål om vores aftryk bliver interessant. For når mødet er slut, så har vi jo begge efterladt noget hos hinanden. Og den andens aftryk er deres ansvar, men mit aftryk er mit. Og så er der selvfølgelig de filtre, det bliver oplevet med. Men tænk på et menneske, har svært ved. Ikke for at finde noget godt ved personen, man får et øjeblik og flytter opmærksomheden tilbage til dig selv. Hvordan bliver du, når du er sammen med vidkommende, med den kollega eller det familiemedlem? Og hvis det menneske bagefter skulle beskrive, hvordan det føles at være i kontakt med dig, ville du så kunne genkende det menneske, du egentlig gerne vil være? Vi vælger ikke, hvem vi møder. Vi vælger heller ikke altid, hvad andre bringer med ind i Men vi er med til at bestemme, hvad de går derfra med, og vi er med til at bestemme, hvor store vi kan være i mødet. Og det synes jeg er værd at være opmærksom på. For også hos de mennesker, vi ikke brød os om, efterlader vi et aftryk.