Latest / Sladderministeriet / Rasmus Kragh (148)

Transcript

Rasmus Kragh (148) · Sladderministeriet

• 0:00
  Speaker 2: Ja, prøv at fortæl, hvad du har fået til mormad.
• 0:02
  Speaker 3: Jeg har ikke spist mormad endnu.
• 0:05
  Speaker 2: Nå, klokken er 11.08
• 0:08
  Speaker 2: Ja, det har
• 0:09
  Speaker 3: jeg ikke.
• 0:09
  Speaker 2: Men jeg synes, lyden er meget god nu. Jamen, det
• 0:16
  Speaker 2: er godt. Velkommen til Sladministeriet. Mit navn er Benedikte Brix,
• 0:26
  Speaker 2: og i dag skal vi endnu en gang dykke ned
• 0:29
  Speaker 2: i et af mine yndlingsprogrammer. I dag er det Alene
• 0:32
  Speaker 2: i Vildmarken. Og jeg har vinderen med på telefon, Rasmus Krav.
• 0:38
  Speaker 2: Velkommen til.
• 0:39
  Speaker 3: Tak
• 0:39
  Speaker 2: skal du have. Du er lidt nedlagt af sygdom, men
• 0:42
  Speaker 2: vil heldigvis stadig gerne være med, så tak fordi jeg
• 0:44
  Speaker 2: måtte ringe til dig.
• 0:45
  Speaker 3: Jamen selvfølgelig. Det er jo bare dejligt. Det er også
• 0:48
  Speaker 3: en vigtig del af historien at fortælle den. Det er det,
• 0:51
  Speaker 3: og tillykke med, at du har vundet. Jamen tak, tak,
• 0:53
  Speaker 2: tak. I optog det her i september. Hvordan har det
• 0:57
  Speaker 2: været at holde hemmeligt så lang tid?
• 0:59
  Speaker 3: Ja, altså vi optog det jo helt frem til slutten
• 1:03
  Speaker 3: af november.
• 1:04
  Speaker 2: Ja, det er rigtigt
• 1:05
  Speaker 3: Det blev
• 1:06
  Speaker 2: jo en
• 1:07
  Speaker 3: lidt længere og længere omgang her i den finske vildmark. Jamen,
• 1:12
  Speaker 3: det er ret specielt. Jeg tror næsten, jeg vil sige,
• 1:15
  Speaker 3: at der har været tre rejser i det her, der
• 1:17
  Speaker 3: har været ude i Vildmarken og været alene derude i
• 1:22
  Speaker 3: 63 dage. Og så har der jo været hele den
• 1:24
  Speaker 3: her periode frem til, altså med at komme hjemme og
• 1:29
  Speaker 3: frem til, at det skulle vises på skærmen, udsendes. Og
• 1:34
  Speaker 3: det er jo så det, der er kulmineret nu. Og
• 1:36
  Speaker 3: så har det jo også været en rejse i sig selv,
• 1:38
  Speaker 3: at se det på skærmen, og ligesom gå fra en
• 1:40
  Speaker 3: oplevelse med sig selv, og have gået og filmet sig selv,
• 1:44
  Speaker 3: og så tage det med alle danskerne.
• 1:50
  Speaker 2: Ja. Hvordan er det at kunne sige højt nu, at
• 1:53
  Speaker 2: du har
• 1:53
  Speaker 3: vundet? Det føles ret godt. Og som om der ligesom
• 1:59
  Speaker 3: er tingene, de falder ligesom bare på plads. Det der
• 2:04
  Speaker 3: med at have Men alligevel er det jo nok lidt.
• 2:10
  Speaker 3: For mig var det meget det menneske, jeg har taget
• 2:14
  Speaker 3: med hjem fra vildmarken. Vildmarken er blevet en del af mig,
• 2:18
  Speaker 3: kan man sige. En del af den, jeg er i dag,
• 2:21
  Speaker 3: den jeg er blevet. Det var ikke den samme mand,
• 2:23
  Speaker 3: der gik ind, som kom ud af vildmarken, vil jeg sige,
• 2:26
  Speaker 3: efter 63 dage. Så det er jo bare rart, at
• 2:29
  Speaker 3: det på en eller anden måde nu er forenet. Og
• 2:33
  Speaker 3: man kan sige det højt, ikke? Hvad for en mand
• 2:36
  Speaker 3: er
• 2:36
  Speaker 4: du
• 2:37
  Speaker 3: nu? Jeg er jo en vild mand, og så er
• 2:40
  Speaker 3: jeg også en hverdagsmand. På den måde er det vildskab,
• 2:47
  Speaker 3: der er blevet skræmmet så mange lag af mig derude.
• 2:50
  Speaker 3: Jeg har prøvet at være alene på eventyr før, og
• 2:55
  Speaker 3: sådan noget, men... Der er nogle ting, der er blevet
• 2:58
  Speaker 3: sat endnu mere fri i mig. Jeg har altid været
• 3:01
  Speaker 3: god til at overleve, men det har nok taget mig
• 3:04
  Speaker 3: længere tid at lære at leve som menneske, og det
• 3:07
  Speaker 3: er det liv, jeg særligt som i det mentale afsnit,
• 3:14
  Speaker 3: begynder at sætte fri. Det her med at bare være
• 3:22
  Speaker 3: til stede og leve. med alt hvad det nu indebærer,
• 3:30
  Speaker 3: det var sådan der, det kom til for mig. Jeg
• 3:35
  Speaker 3: fik virkelig bygget en relation til mig selv derude, som
• 3:44
  Speaker 3: jeg bare har taget med hjem på en eller anden måde,
• 3:46
  Speaker 3: som er ret fantastisk. Der er en helt anden grad af...
• 3:56
  Speaker 3: ro i mig, men også nysgerrighed og leg og vildskab
• 4:00
  Speaker 3: og alt muligt, som bare på en eller anden måde
• 4:02
  Speaker 3: er blevet en integreret del af mit liv her på bagsiden.
• 4:09
  Speaker 3: Som så lidt anderledes ud, da jeg trådte ind i
• 4:11
  Speaker 3: det her program
• 4:13
  Speaker 2: Men du siger jo også, da du bliver hentet, der
• 4:14
  Speaker 2: siger du, jeg vil gerne være hjemme, men jeg har
• 4:17
  Speaker 2: det altså godt herude
• 4:20
  Speaker 3: Jeg havde det super godt. Ja. Ja. Altså, jeg er
• 4:27
  Speaker 3: kommet dertil, hvor jeg var begyndt at leve, og det
• 4:29
  Speaker 3: tror jeg faktisk særligt, ja, det tog mig nok et
• 4:33
  Speaker 3: par måneder virkelig at begynde at komme dertil. Jeg har
• 4:36
  Speaker 3: sådan et meget godt symbol på det måske, at jeg
• 4:40
  Speaker 3: sådan fem dage inden jeg blev hentet, da jeg byggede,
• 4:43
  Speaker 3: jeg havde gået og tænkt over at bygge en lænestol
• 4:45
  Speaker 3: i ufattelig lang tid. Jeg havde sådan tænkt, okay, når
• 4:48
  Speaker 3: jeg har bygget et shelter med en dør, en reelt dør, okay,
• 4:55
  Speaker 3: så kan det kaldes for hjem
• 4:57
  Speaker 4: Man
• 4:57
  Speaker 3: kan lukke døren, man kan åbne døren, man kan invitere
• 5:00
  Speaker 3: folk indenfor, tænker jeg så. Men så skal man have
• 5:02
  Speaker 3: en lænestol, man skal have et sted, de kan sidde.
• 5:04
  Speaker 3: Og så skal jeg også have et sted, jeg selv
• 5:06
  Speaker 3: kan sidde ved yden. Fordi solen begyndte jo at... Altså,
• 5:10
  Speaker 3: den gik ikke op over horisonten. De sidste dage, der
• 5:14
  Speaker 3: er jo fire måneder om året, hvor solen ikke går
• 5:16
  Speaker 3: op over horisonten, der er op mod nord. Og det
• 5:18
  Speaker 3: var jo det, vi var gået ind i. Øhm... på der,
• 5:22
  Speaker 3: hvor vi sluttede. Så jeg vidste jo godt, at der
• 5:24
  Speaker 3: ville blive mange timer foran ildstedet. Og der byggede jeg
• 5:31
  Speaker 3: en lænestol og holdt op og sad godt i den,
• 5:34
  Speaker 3: brugte min sidste snor på det. Og så havde jeg
• 5:38
  Speaker 3: lavet sådan en sang, som jeg sad og sang den
• 5:45
  Speaker 3: sidste aften
• 5:46
  Speaker 2: Hvad var det for en sang?
• 5:49
  Speaker 3: Jamen det var sådan en med at sidde alene ude
• 5:54
  Speaker 3: i vildmarken, og jeg har skrevet ned på et stykke
• 5:58
  Speaker 3: papir
• 5:59
  Speaker 3: Det skal jeg jo lige finde så, hvis jeg skal. Ja,
• 6:02
  Speaker 4: hvis
• 6:03
  Speaker 3: du lige skal give den over. Det var ret simpelt sagt,
• 6:08
  Speaker 3: men det var virkelig, det er bare det der med
• 6:10
  Speaker 3: at være, at kunne hygge sig med sig selv, og
• 6:13
  Speaker 3: være sit eget gode selskab, og
• 6:16
  Speaker 4: der
• 6:17
  Speaker 3: er et eller andet sådan, lige at sidde ved ilden
• 6:21
  Speaker 3: og kigge ind i flammerne og så synge og fortælle
• 6:28
  Speaker 3: historier og den slags. Så det var at sidde i
• 6:31
  Speaker 3: sin lænestol og kunne spise noget fisk. Den sidste aften
• 6:37
  Speaker 3: spiste jeg også en lille smule af æren, jeg havde skudt,
• 6:42
  Speaker 3: og så spurgte jeg også lidt på det der mel,
• 6:44
  Speaker 3: som jeg fandt på dag 0. og fik med mig,
• 6:49
  Speaker 3: og tænkte, nu skulle jeg også lige, nu skulle jeg
• 6:52
  Speaker 3: have det lidt godt i aften. Det var blevet, jeg tror,
• 6:57
  Speaker 3: meget godt slag på tasken var nok et sted mellem
• 6:59
  Speaker 3: minus 20 og 25 grader, havde det været en af
• 7:02
  Speaker 3: de sidste dage, så det var virkelig, altså begyndte at
• 7:05
  Speaker 3: blive rigtig, rigtig vinter derude
• 7:10
  Speaker 3: Men altså, jeg Jeg havde jo samlet brænde til mange uger.
• 7:15
  Speaker 3: Jeg havde et shelter, jeg havde isoleret, så jeg var
• 7:18
  Speaker 3: klar til vinteren. Det havde hele tiden været min plan
• 7:20
  Speaker 3: at tænke langsigtet og være klar til vinteren. Jeg vidste godt,
• 7:25
  Speaker 3: det var der, det ville begynde at blive rigtig hårdt.
• 7:28
  Speaker 3: Hvis ellers jeg kunne få fanget mad og alt det
• 7:31
  Speaker 3: der indtil, så var det der, det virkelig ville begynde.
• 7:36
  Speaker 3: Og Så jeg havde egentlig forberedt mig på at komme
• 7:40
  Speaker 3: hertil lige fra starten af. Så jeg blev jo hentet,
• 7:46
  Speaker 3: fordi der ikke var andre tilbage
• 7:51
  Speaker 2: Ja, fordi det er jo på dag 63, at du
• 7:55
  Speaker 2: bliver overrasket derude, at Stephanie har givet op.
• 7:58
  Speaker 3: Hvor
• 7:58
  Speaker 2: længe kunne du have fortsat endnu?
• 8:00
  Speaker 3: Altså helt konkret havde jeg med til dag 75
• 8:05
  Speaker 2: På det tidspunkt?
• 8:06
  Speaker 3: Ja, så jeg havde til små to uger, og jeg
• 8:12
  Speaker 3: var jo lige begyndt at få gang i mit isvæskeri.
• 8:18
  Speaker 3: Jeg havde også lige nedlagt to dyr med bue, så
• 8:23
  Speaker 3: der var også nogle ting, der ligesom, altså der var
• 8:26
  Speaker 3: sket en omstilling, der var nogle ting, der var begyndt
• 8:28
  Speaker 3: at komme i gang, kan man sige, som... som jeg
• 8:32
  Speaker 3: selvfølgelig havde været. Det havde været et nyt kapitel, men
• 8:35
  Speaker 3: det var jeg ligesom begyndt at tage hul på, så
• 8:37
  Speaker 3: jeg var egentlig ret optimistisk, hvis jeg skulle være blevet
• 8:39
  Speaker 3: der længere. Ja, og det var jeg da nysgerrig på. Altså,
• 8:46
  Speaker 3: det er jo også, jeg havde brugt, det tog mig jo,
• 8:49
  Speaker 3: altså jeg brugte jo lang tid på at bygge mit
• 8:51
  Speaker 3: shelter og mit hjem,
• 8:52
  Speaker 4: ikke?
• 8:54
  Speaker 3: Jeg var først færdig med det sådan nogenlunde færdig omkring
• 8:56
  Speaker 3: dag 30, og jeg blev jo ved med at optimere
• 8:58
  Speaker 3: på det. Så På en eller anden måde var det
• 9:01
  Speaker 3: også sådan lidt sådan, okay, jeg har faktisk gået i
• 9:04
  Speaker 3: gang med at bygge en lille civilisation herude, og sådan
• 9:10
  Speaker 3: med ét lige pludseligt, så skal du bare forlade det.
• 9:16
  Speaker 3: Uden at komme tilbage. Det er jo en hverdag, jeg
• 9:20
  Speaker 3: har bygget op, og rutiner, og Jeg vidste, hvor hver
• 9:24
  Speaker 3: eneste lille ting lå, og jeg var bare blevet et
• 9:28
  Speaker 3: rigtig godt selskab for mig selv. Men jeg kunne også
• 9:30
  Speaker 3: samtidig mærke, at det føltes fuldstændig naturligt, at andre mennesker,
• 9:38
  Speaker 3: at min kæreste og min lillebror kom, og da de
• 9:42
  Speaker 3: kom og hentede mig, der føltes det fuldstændig naturligt, at
• 9:46
  Speaker 3: jeg er også et flokdyr. Det er vi alle sammen,
• 9:51
  Speaker 3: tror jeg, som mennesker. Det ligger i vores natur, og
• 9:54
  Speaker 3: Det kunne jeg godt mærke. Jeg kunne mærke, at ja,
• 9:57
  Speaker 3: altså jeg tror, da der stod nogen og sagde, Rasmus,
• 10:02
  Speaker 3: nu er det nu, så var jeg klar. Så blev
• 10:04
  Speaker 3: jeg klar. Og det synes jeg jo er smukt, fordi
• 10:07
  Speaker 3: det er jo en unaturlig ting at være alene med
• 10:09
  Speaker 3: sig selv, helt isoleret fra omverdenen, ude i naturen. Altså,
• 10:14
  Speaker 3: vi er bare flokdyr. Sådan er det. Og det synes
• 10:16
  Speaker 3: jeg var ret fantastisk sådan at komme i kontakt med derude,
• 10:22
  Speaker 3: at det vi altid måske i hverdagen har lidt mere forgivet, relationer,
• 10:28
  Speaker 3: måske vores kære, og tingene går så stærkt, og så
• 10:30
  Speaker 3: glemmer vi det lidt nogle gange at være taknemmelige for det,
• 10:34
  Speaker 3: og det kunne jeg bare mærke, da de overraskede mig.
• 10:39
  Speaker 3: Og der kunne jeg også bare mærke, jeg tror ikke,
• 10:42
  Speaker 3: jeg tænkte så meget, det var bare følelserne, der pludselig
• 10:45
  Speaker 3: fik lov til at blive sat fri. Jeg følte mig
• 10:49
  Speaker 3: enormt stærk og enormt ovenpå, men jeg kunne også bare mærke,
• 10:52
  Speaker 3: at nu skulle jeg genforenes med min flok, og selvfølgelig,
• 10:57
  Speaker 3: der hører jeg til. Men altså, man kan sige, at
• 11:00
  Speaker 3: hvis de havde tilbudt mig, jeg havde faktisk drømt lidt
• 11:04
  Speaker 3: om det, sådan forestillet mig, altså jeg byggede jo også
• 11:07
  Speaker 3: den alenestol, for at jeg kunne invitere nogen ind og
• 11:09
  Speaker 3: sidde i den. Jeg havde jo faktisk sagt til kameraet,
• 11:11
  Speaker 3: at her skal jeg. jamen her, så kan min lillebror,
• 11:14
  Speaker 3: han kan sidde her i lænestolen, og min kæreste, Astrid,
• 11:17
  Speaker 3: kan sidde der, og så er der plads til mig her,
• 11:19
  Speaker 3: og så kan vi sidde rundt om bålet, og så
• 11:22
  Speaker 3: kan vi lave noget af det her brød. Så på
• 11:27
  Speaker 3: en eller anden måde var jeg sådan, altså havde vi
• 11:29
  Speaker 3: fået lov til at bide dig en uge, nu ved
• 11:32
  Speaker 3: jeg ikke, hvad de havde sagt til det, men så
• 11:33
  Speaker 3: kunne det være meget fedt, lige at tage sådan en
• 11:37
  Speaker 3: lille Vilmar-eksperie.
• 11:38
  Speaker 2: Ja. Vi hører jo i programmet, at du inden optagelserne
• 11:42
  Speaker 2: faktisk havde sat dig et langsigtet mål på præcis 63 dage.
• 11:47
  Speaker 2: Det er jo så mærkeligt. Altså, hvorfor lige 63?
• 11:50
  Speaker 3: Jeg ved ikke hvorfor. Det var sådan en mavefornemmelse. Der
• 11:54
  Speaker 3: var ikke så meget tanke bag det andet, end jeg
• 11:55
  Speaker 3: stod hjemme i mit køkken sammen med Astrid. Så sådan, okay,
• 12:02
  Speaker 3: men hvor lang tid skal du være der? Ja. så
• 12:07
  Speaker 3: tænkte jeg bare, så kom salget 63 til mig. Det
• 12:10
  Speaker 3: tog mig 63 dage at gå alene til Sydpolen, jo.
• 12:14
  Speaker 3: Og det var egentlig ikke sådan, der var ikke rigtig
• 12:17
  Speaker 3: så meget tanke om, så skal det være det, men
• 12:19
  Speaker 3: det var sådan et eller andet, jeg tror, det gik
• 12:22
  Speaker 3: godt for mig, okay, jeg skal tænke langsigtet, hvad er det,
• 12:25
  Speaker 3: jeg gerne vil med det herude? Jamen, jeg vil gerne
• 12:30
  Speaker 3: prøve at gå fra at overleve til at leve. Altså,
• 12:33
  Speaker 3: jeg vil gerne ud og slippe livet fri, og Det
• 12:37
  Speaker 3: tager noget tid nogle gange at bygge et fundament op
• 12:39
  Speaker 3: af de basale ting sådan et sted. Men jeg kunne
• 12:41
  Speaker 3: godt tænke mig at komme derhen, hvor det ikke skulle
• 12:45
  Speaker 3: være sådan en... Hvor længe kan man holde ud? Altså, uha,
• 12:51
  Speaker 3: i morgen? Ah, vi tager lige en dag til. Jeg
• 12:54
  Speaker 3: skal lige klemme ballerne sammen. Måske kan jeg også tage
• 12:56
  Speaker 3: en dag til, men ikke være i den der disparate situation,
• 13:00
  Speaker 3: hvor man hele tiden sådan er i tvivl om, om
• 13:03
  Speaker 3: man lige kan holde til mere, men Jeg ville gerne derhen,
• 13:06
  Speaker 3: hvor jeg kunne prøve at undersøge, hvor godt kan man
• 13:09
  Speaker 3: lære at leve derude. Og det var jo et andet game.
• 13:13
  Speaker 3: Det var jo sådan en ting, hvor jeg blev nødt til...
• 13:16
  Speaker 3: Altså jeg sagde dem, okay, så skal jeg have en
• 13:18
  Speaker 3: langsigtet ledestjerne. Jamen det er 63 dage så. Så tror
• 13:22
  Speaker 3: jeg på, så kan jeg begynde at være kommet dertil,
• 13:24
  Speaker 3: at hvis jeg bliver der i 63 dage, så må
• 13:27
  Speaker 3: det være, fordi jeg har fået noget til at fungere.
• 13:29
  Speaker 3: Så må det være, fordi jeg har bygget noget op, som...
• 13:32
  Speaker 3: som jeg kan bygge videre på. Så må det være,
• 13:34
  Speaker 3: fordi jeg også har lyst til at være. Så må
• 13:36
  Speaker 3: det være, fordi jeg også har en meget god relation
• 13:39
  Speaker 3: til mig selv, og godt kan lide mit eget selskab,
• 13:42
  Speaker 3: altså trives meget godt i det. Så det blev sådan
• 13:46
  Speaker 3: en ledestjerne. Det var ikke, fordi det var nogle konkrete målstreger,
• 13:49
  Speaker 3: at her slutter jeg. Altså, at jeg havde givet op
• 13:53
  Speaker 3: på dag 63, hvis jeg ikke var blevet hentet
• 13:58
  Speaker 3: Jeg var egentlig indstillet på at blive, men Men det
• 14:01
  Speaker 3: der med at have et langsigtet pejlemærke langt ude, det
• 14:06
  Speaker 3: gør jo, at jeg kunne arbejde baglands og sige, hvad
• 14:09
  Speaker 3: er min strategi så? Hvad er det så, der skal til?
• 14:11
  Speaker 3: Og det betød bare, at jeg tænkte længere end en
• 14:15
  Speaker 3: dag ad gangen
• 14:17
  Speaker 3: Jeg havde hele tiden de lange briller på og prøvede
• 14:20
  Speaker 3: også at lade være med hele tiden at skynde mig
• 14:22
  Speaker 3: så meget. Selvfølgelig var der nogle ting, der nogle gange
• 14:24
  Speaker 3: kaldte på, at det skulle gøres nu og her, og
• 14:27
  Speaker 3: det skulle gå lidt stærkt. Men for eksempel, hvis vejret
• 14:30
  Speaker 3: er dårligt, og der kommer en storm, så er der
• 14:32
  Speaker 3: nogle ting, der skal gå stærkt. Men ellers så prøvede
• 14:35
  Speaker 3: jeg hele tiden at tænke langsigtet, og også prøve at
• 14:37
  Speaker 3: være til stede i den virkelighed derude. Nyde, vågne op
• 14:41
  Speaker 3: og nyde fuglelydene, dyrene, nyde naturen, stillheden. Det var det,
• 14:47
  Speaker 3: jeg gerne ville hen til. Have lyst til at være der.
• 14:49
  Speaker 2: Og du var jo allerede en overlever. allerede inden Vildmarken,
• 14:54
  Speaker 2: fordi som du siger, du har gået til Sydpolen alene.
• 14:57
  Speaker 2: Du har også bestedt Mount Everest. Nu har du så
• 14:59
  Speaker 2: vundet alene i Vildmarken. Hvad var hårdest? Jeg
• 15:02
  Speaker 3: tror, det er svært at sammenligne, fordi følelsen af, hvor
• 15:05
  Speaker 3: hårdt noget er, det er jo altid relativt til, hvem
• 15:09
  Speaker 3: er vi som mennesker, hvad har vi med os af erfaring,
• 15:12
  Speaker 3: og hvad er det for en drivkraft, vi har i os.
• 15:15
  Speaker 3: Jeg tror meget på det her med, at hvis man
• 15:18
  Speaker 3: tror meget på det, man gør, så kan man også
• 15:21
  Speaker 3: komme rigtig langt, og Jeg havde bl.a. en meddeltager, der
• 15:26
  Speaker 3: så ender med at trykke på knappen, så jeg ligesom
• 15:29
  Speaker 3: står tilbage som vinder. Der er jo i hvert fald
• 15:32
  Speaker 3: en drivkraft, kan man sige, hvis man kigger også på,
• 15:35
  Speaker 3: hvor godt vi havde... Hun overlevede hele vejen, vel umiddelbart,
• 15:39
  Speaker 3: uden at skulle fortælle hendes historie for mig. Det er
• 15:44
  Speaker 3: i hvert fald bare min oplevelse. Det tror jeg også,
• 15:47
  Speaker 3: jeg har gjort på mange af mine eventyr, at jeg
• 15:50
  Speaker 3: har klemt ballerne sammen og brugt viljestyrke til at opnå
• 15:55
  Speaker 3: et eller andet resultat, eller gå en eller anden distance
• 15:58
  Speaker 3: til et eller andet mål. Men det her, det var
• 16:01
  Speaker 3: sgu anderledes. Altså det hårdeste for mig, det har nok
• 16:05
  Speaker 3: altid været den her... Det har nok været i virkeligheden
• 16:10
  Speaker 3: den ting, hvor jeg har kæmpet mest med mig selv.
• 16:13
  Speaker 3: Det er det, der har været det hårdeste. Og det
• 16:16
  Speaker 3: var nok også derfor, at den her rejse i Vildmarken
• 16:20
  Speaker 3: blev så smuk, fordi... Jeg formåede at have mig selv
• 16:24
  Speaker 3: med på rejsen på en måde, jeg aldrig har formået før.
• 16:30
  Speaker 3: Jeg formåede simpelthen at kigge tilbage og være min egen
• 16:33
  Speaker 3: bedste ven. Det tror jeg egentlig er humlen af det hele,
• 16:37
  Speaker 3: at vi kan klare utrolig meget, hvis vi ellers formår
• 16:41
  Speaker 3: at lade være med at kæmpe mod os selv, men
• 16:45
  Speaker 3: samarbejde med os selv.
• 16:46
  Speaker 4: og
• 16:47
  Speaker 3: samarbejde med naturen. Nu
• 16:49
  Speaker 4: ved
• 16:49
  Speaker 3: jeg godt, at det bliver et langt svar det her,
• 16:51
  Speaker 3: men altså, jeg havde jo da jeg kigger tilbage på
• 16:54
  Speaker 3: Mondeirist uden kun stil tilbage i 2019, så havde jeg
• 16:59
  Speaker 3: ikke været i stand til på det tidspunkt at gå
• 17:00
  Speaker 3: til Sydpolen på den måde, jeg formodede at gøre det.
• 17:03
  Speaker 3: Og det kunne godt være, at jeg kunne have klemt
• 17:05
  Speaker 3: ballerne sammen og nået langt alene i Vildmarken, men jeg
• 17:08
  Speaker 3: havde lige præcis ikke haft mig selv med på den måde,
• 17:10
  Speaker 3: jeg har haft det. Så det havde slet ikke været
• 17:12
  Speaker 3: den samme rejse. Den havde ikke været lige så smuk.
• 17:15
  Speaker 3: Så det er relationen til mig selv, der er skiftet,
• 17:17
  Speaker 3: og det er den, der har gjort, at det her
• 17:22
  Speaker 3: er nok blevet den smukkeste rejse. Det er nok ærgerligst,
• 17:26
  Speaker 3: at Sydpolen på papiret har været hårdest rent fysisk, hvis
• 17:29
  Speaker 3: du kun måler på det.
• 17:31
  Speaker 2: Men du er jo så derude i 63 dage, og
• 17:35
  Speaker 2: kunne jeg forestille mig at lave rigtig mange optagelser, som
• 17:38
  Speaker 2: vi selvfølgelig ikke får lov at se, som serer. Så
• 17:40
  Speaker 2: jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide, om der
• 17:42
  Speaker 2: er noget... Du ærger dig over, at vi gik glip af?
• 17:46
  Speaker 3: Ja, måske lidt flere af de smukke, nære øjeblikke, hvor
• 17:56
  Speaker 3: jeg virkelig nyder naturen. Og det at være der, hvor
• 18:01
  Speaker 3: glæden den stråler ud. Det havde jeg rigtig meget af.
• 18:09
  Speaker 3: Særligt efter dag 40 begyndte det sådan, at der var
• 18:13
  Speaker 3: et eller andet skifte.
• 18:14
  Speaker 2: Det er også svært at overføre til kamera.
• 18:16
  Speaker 3: Ja, men nu klipper man jo også, så det skal
• 18:21
  Speaker 3: være godt tv, og man deltager også, så vi skal
• 18:26
  Speaker 3: have en... På mig virker det som, at det har
• 18:31
  Speaker 3: været vigtigt for fortællingen og det samlede produkt, at vi
• 18:35
  Speaker 3: lige har haft en karakter, hvor muligt at placere et sted.
• 18:42
  Speaker 3: Og det gør jo, at der bliver kæftet ting til
• 18:45
  Speaker 3: og fra, så det ligesom understreger. Der går jo over
• 18:48
  Speaker 3: 200 timers optagelser, som jeg har lavet på en time
• 18:51
  Speaker 3: på tv. På den måde er det jo... Altså, det
• 18:55
  Speaker 3: bliver jo... Altså, en ting er den rejse, man... Jeg
• 18:58
  Speaker 3: selv har haft, og noget andet er jo det produkt,
• 18:59
  Speaker 3: der kommer ud af det, og til gengæld er det
• 19:01
  Speaker 3: jo bare fantastisk, at man kan åbne en lille dørsbrække
• 19:06
  Speaker 3: ind til den rejse, og så er der enormt mange fortællinger.
• 19:10
  Speaker 3: Måske særligt, hvis vi kigger på det sidste afsnit, hvor
• 19:13
  Speaker 3: det lige pludselig går fra dag 40 til dag 63.
• 19:16
  Speaker 3: Der sker mange ting.
• 19:17
  Speaker 2: Der er nogle montager der, hvor der bare bliver talt
• 19:19
  Speaker 2: op i dag.
• 19:19
  Speaker 3: Ja, præcis. Jeg tror, at alt den nysgerrighed, alt den opdagelseslyst.
• 19:26
  Speaker 3: Jeg var virkelig langt ude og gå på opdagelse i
• 19:30
  Speaker 3: mit habitat. Jeg fandt kilovise bær. Det ser man jo
• 19:35
  Speaker 3: ikke rigtigt hos mig. Man ser heller ikke, at jeg
• 19:40
  Speaker 3: er I stedet for at stå op om natten, så
• 19:43
  Speaker 3: tissede jeg bare i min kop. ikke? Og så havde
• 19:46
  Speaker 3: jeg sådan en lille faskine, ikke? Bare en lille hul
• 19:50
  Speaker 3: og en samling af småsten, lige ved siden af, hvor
• 19:51
  Speaker 3: jeg sov. Jeg hældte det ud i, og så drak
• 19:54
  Speaker 3: jeg jo bare i den kop alligevel. Og det er
• 19:56
  Speaker 3: ikke fordi, at jeg synes, det er sejt at være
• 19:57
  Speaker 3: ulækker på den måde, eller sådan, men det er bare,
• 19:59
  Speaker 3: at det siger lidt om, hvad sådan... Man finder løsninger
• 20:02
  Speaker 3: på ting, ikke
• 20:03
  Speaker 2: Ja, men må jeg lige spørge om det, fordi som
• 20:05
  Speaker 2: du siger, det lyder ret ulækkert. Hvorfor vaskede du ikke koppen?
• 20:08
  Speaker 3: Jeg blev jo skuldret med noget varmt vand engang imellem.
• 20:10
  Speaker 3: Det var jo bare det. Men det er fordi, man
• 20:11
  Speaker 3: bliver på en eller anden måde, når man spiser så
• 20:14
  Speaker 3: rent som derude, altså det er bare min tanke omkring det,
• 20:19
  Speaker 3: men Det kan godt være, at man synes, at man
• 20:21
  Speaker 3: bliver ulækker, når man kigger på mig, men jeg følte
• 20:24
  Speaker 3: mig utrolig ren, fordi det var jo ren natur, det hele.
• 20:27
  Speaker 3: Det var jo, altså naturen er jo også inde i os,
• 20:29
  Speaker 3: og den blev bare sat fri, så det var på
• 20:31
  Speaker 3: en eller anden måde sådan en sammensmeltning mellem naturen omkring
• 20:34
  Speaker 3: mig og den inde i mig, så der var ikke
• 20:37
  Speaker 3: alle de der mentale blokeringer og alt muligt andet. Det
• 20:42
  Speaker 3: blev bare fuldstændig skraldet væk. Så jeg tænkte i går
• 20:45
  Speaker 3: om noget var ulækkert eller ikke ulækkert. Altså jeg spiste
• 20:48
  Speaker 3: også jo alt. Alt simpelthen. Jeg spiste jo kraniet på
• 20:53
  Speaker 3: den der... Altså, gnasket på det der kranie fra den
• 20:56
  Speaker 3: der ærn. Fordi der var jo noget hjerne indeni, ikke?
• 21:00
  Speaker 3: Og det smagte jo godt. Det er jo mad.
• 21:02
  Speaker 2: Jamen, du er en ægte vildmand jo. Det kan vi høre.
• 21:05
  Speaker 3: Altså, der er bare ikke... Altså, hæmninger er bare væk.
• 21:08
  Speaker 3: Så jeg tror bare... Altså, det, der virker derude, det
• 21:10
  Speaker 3: er det, der virker.
• 21:11
  Speaker 2: Og
• 21:12
  Speaker 3: så er det bare whatever.
• 21:13
  Speaker 2: Nu hører vi fra... Jeg tror, det er især Stephanie.
• 21:16
  Speaker 2: Hun sætter mange ord på bestemte madvarer, hun savner derude.
• 21:20
  Speaker 2: Jeg tror, det er køddingesavis med karriedressing, hun nævner flere gange.
• 21:25
  Speaker 2: Men udover mad, var der så en bestemt, altså en basal,
• 21:29
  Speaker 2: almindelig ting fra din hverdag, som du kom til at
• 21:32
  Speaker 2: savne meget derude? Måske en bestemt lyd eller lugt
• 21:36
  Speaker 3: Altså, jeg forstår ikke helt det med karriedressing, må jeg sige.
• 21:38
  Speaker 3: Jeg havde fantasier om mange ting, men karriedressing,
• 21:42
  Speaker 5: det var godt nok ikke lige... Det er ikke favoritten? Nej,
• 21:46
  Speaker 5: men jeg kan godt...
• 21:49
  Speaker 3: Altså sådan en stor beskidt dønerkebab eller sådan noget, det
• 21:56
  Speaker 3: var sådan noget, der også lige kom ind i mit
• 21:59
  Speaker 3: tankesæt en gang imellem. Men det var måske i virkeligheden
• 22:03
  Speaker 3: lidt mindre for mig. Det var altså salt. Altså havde
• 22:07
  Speaker 3: jeg bare haft noget salt...
• 22:09
  Speaker 2: Ja, men var der andet end mad, som du savnede? Noget,
• 22:12
  Speaker 2: der måske kom lidt bag på dig
• 22:14
  Speaker 3: Jeg spurgte i produktionen, hvad jeg måtte tage min dagbog med.
• 22:17
  Speaker 3: Jeg har jo brugt dagbog i mange år. Det har
• 22:19
  Speaker 3: jo på en eller anden måde været min måde at
• 22:22
  Speaker 3: arbejde mig, altså at få tanker ud af hovedet på følelser,
• 22:25
  Speaker 3: ud på papir, og så ligesom kunne se mig selv udefra.
• 22:27
  Speaker 3: Det er en måde at arbejde sig igennem nogle ting på,
• 22:31
  Speaker 3: og ligesom få det ud af hovedet, så kører det
• 22:35
  Speaker 3: ikke videre rundt deroppe. Og det spurgte jeg, om jeg
• 22:37
  Speaker 3: måtte tage med. Det fik jeg jo nej til. det
• 22:40
  Speaker 3: savnede jeg. Det med at kunne sidde og skrive, og
• 22:43
  Speaker 3: kunne på en eller anden måde kunne fastholde tanker, følelser
• 22:47
  Speaker 3: og oplevelser derude. Men det blev måske også, hvis jeg
• 22:51
  Speaker 3: skal være lidt konstruktiv på det, var det måske også
• 22:54
  Speaker 3: en del af det, der var det gode ved det.
• 22:56
  Speaker 3: Det var nemlig det her med, at man finder ud af,
• 23:00
  Speaker 3: at tanker kommer og går, følelser kommer og går, og
• 23:03
  Speaker 3: du behøver ikke at identificere dig med det. Det får
• 23:05
  Speaker 3: bare lov at køre. Øhm... Så det var jo det,
• 23:08
  Speaker 3: jeg endte med at måtte gøre. Men det savnede jeg
• 23:11
  Speaker 3: rigtig meget. Fordi det har jeg gjort i mange år.
• 23:15
  Speaker 3: Stort set hver dag. Som en del af min morgen.
• 23:19
  Speaker 3: Så noget så simpelt som det, savnede jeg nok lidt.
• 23:24
  Speaker 3: Lige at kunne få fældet tankerne ned, og lige få
• 23:26
  Speaker 3: noget afløb? Ja, fuldstændig. Brug det som en samsattepartner. Så
• 23:31
  Speaker 3: det havde været en god kompagnon at have. Så kunne
• 23:34
  Speaker 3: jeg jo også have skrevet nogle ting. Der er jo
• 23:37
  Speaker 3: også alt muligt klarhed, der opstår, når du fjerner al
• 23:43
  Speaker 3: den støj, vi omgiver os med i hverdagen. Og... der
• 23:46
  Speaker 3: er jo mange perspektiver, mange tanker omkring ens liv også,
• 23:50
  Speaker 3: og ens relationer, og hvad er det, man drømmer om,
• 23:53
  Speaker 3: og sådan nogle ting, som du pludselig får en helt anden,
• 23:57
  Speaker 3: altså en helt anden klang, fordi det står så tydeligt derude,
• 24:01
  Speaker 3: oplevede
• 24:02
  Speaker 2: jeg. Nu snakkede vi lige om det her med, at
• 24:03
  Speaker 2: du tissede i din kop, og du får jo også
• 24:05
  Speaker 2: både spist det her skæglav, og frosent egenblod, rybehjerne, du
• 24:12
  Speaker 2: spiser bær, hvor du ligger på alle fire som et dyr,
• 24:16
  Speaker 2: Er der nogle af de her vildmarksvaner, som du har
• 24:19
  Speaker 2: taget med hjem?
• 24:20
  Speaker 3: At spise med
• 24:20
  Speaker 2: fingrene.
• 24:20
  Speaker 3: Det tager jeg mig selv i nogle gange. Så sad
• 24:24
  Speaker 3: vi her forleden, da jeg spiste aftensmad, og så gik
• 24:27
  Speaker 3: det op for mig, at jeg egentlig bare havde siddet
• 24:28
  Speaker 3: i de der kartofler, der var blevet bakt i ovnen.
• 24:31
  Speaker 3: Jeg havde bare siddet og spist dem med fingrene, direkte
• 24:34
  Speaker 3: fra fadet. Ja. Sådan, nå, okay, jeg lægger ikke knukke
• 24:38
  Speaker 3: aftenen over dig bare endnu. Og det sker bare, uden
• 24:40
  Speaker 3: jeg tænker over det faktisk. Jeg tror, min barriere for,
• 24:43
  Speaker 3: du ved, hvad er normalt og hvad er ulækkert, altså
• 24:48
  Speaker 3: den er ret. Altså, jeg er tæt på dyret i
• 24:51
  Speaker 3: mig selv.
• 24:52
  Speaker 4: Ja
• 24:53
  Speaker 3: Jeg plejer at sige, at jeg er blevet opgraderet til
• 24:55
  Speaker 3: et dyr derude. Altså, og det er jo fordi, man
• 24:58
  Speaker 3: kommer tæt på sine instinkter, kommer tæt på sin egen
• 25:01
  Speaker 3: menneskelige natur, og det er jo enormt rent og enormt fint,
• 25:06
  Speaker 3: men i et samfund som det her, altså hvor vi
• 25:09
  Speaker 3: egentlig har pakket ret meget væk, der er det da
• 25:14
  Speaker 3: nogle gange sådan lidt, nå okay, der er der måske
• 25:20
  Speaker 3: nogle ting, jeg lige har skulle tænke lidt ekstra over,
• 25:23
  Speaker 3: og Også selvom det er et år siden, jeg tog afsted,
• 25:27
  Speaker 3: så er der stadig nogle ting, der hænger fast. Det
• 25:33
  Speaker 3: er meget smukt egentlig. Det giver lidt stof til eftertanke.
• 25:36
  Speaker 3: Det var virkelig ikke den samme mand, der trådte ud
• 25:39
  Speaker 3: af vildmarken, som startede med at træde i 19.
• 25:42
  Speaker 2: Nej, og heller ikke fysisk jo, fordi du når at
• 25:46
  Speaker 2: tabe dig ret meget under optagelserne, ser det ud til.
• 25:49
  Speaker 2: Hvor meget når du op på?
• 25:50
  Speaker 3: Det er mellem 8 og 10 kilo, så det er
• 25:51
  Speaker 3: ikke ret meget i forhold til antallet af dage derude.
• 25:53
  Speaker 2: Ej, det er da egentlig ret godt gået. Det ligner
• 25:55
  Speaker 2: også til den sidste vejning, at du faktisk har lidt
• 25:58
  Speaker 2: svært ved at holde balancen, da du skal op på
• 26:00
  Speaker 2: vægten og stå. Ja, altså
• 26:01
  Speaker 3: den der vægt, den er altså lidt funky, vil jeg sige.
• 26:05
  Speaker 3: Men ja, det kan jeg faktisk slet ikke huske. Det
• 26:09
  Speaker 3: kan godt være
• 26:10
  Speaker 2: Okay, det ligner bare, at du lige skal holde ved
• 26:12
  Speaker 2: for lige at kunne stå der.
• 26:14
  Speaker 3: Ja, ej, jeg var egentlig... Altså lærerne var faktisk ret...
• 26:19
  Speaker 3: Det er så ikke med, men de var egentlig ret...
• 26:22
  Speaker 3: altså overrasket over, altså min vægt stagnerede ret meget, altså
• 26:26
  Speaker 3: mit vægt tabte, det var sådan flere uger i streg,
• 26:30
  Speaker 3: var det 0 kilo, altså det var bare status quo,
• 26:33
  Speaker 3: og så var det måske en halv kilo en gang imellem,
• 26:34
  Speaker 3: jeg havde tabt, så det var faktisk ret vildt, altså
• 26:37
  Speaker 3: jeg var selv overrasket over, hvad min krop den formåede
• 26:40
  Speaker 3: at gøre, altså som om den gik lidt i dvale,
• 26:45
  Speaker 3: eller bare sådan, okay, det her er den nye normal,
• 26:48
  Speaker 3: nu skal jeg konservere min energi, når jeg ikke får
• 26:52
  Speaker 3: mere ind. Jeg sov rigtig meget jo, altså meget mere,
• 26:56
  Speaker 3: end man plejer i døgnet, altså gerne 12 timer, og
• 27:04
  Speaker 3: det tror jeg også er meget normalt, når solen begynder
• 27:07
  Speaker 3: at stå så lavt på himmelen. Til sidst gik den
• 27:09
  Speaker 3: jo ikke over horisonten, fordi vi er så langt mod nord,
• 27:11
  Speaker 3: og Så der var bare nogle ting, der ligesom begyndte
• 27:15
  Speaker 3: at ske. Jeg tænkte meget over mit energiniveau. Jeg gjorde
• 27:19
  Speaker 3: tingene langsomt. Lovet værd med at gøre alle mulige unødvendige ting.
• 27:25
  Speaker 3: Og simpelthen for at spare på energien. Men det var
• 27:29
  Speaker 3: et faktum. Allerede efter en uge derude. Simpelthen fordi det
• 27:36
  Speaker 3: er bare noget, du skal omstille dig til. Du kan ikke...
• 27:39
  Speaker 3: Du kan simpelthen ikke få nok energi ind i forhold
• 27:43
  Speaker 3: til det, du forbruger derude. Og jeg tror næsten, at
• 27:47
  Speaker 3: det er uanset, hvor mange fisk, du fanger. Jeg fangede
• 27:52
  Speaker 3: kun gæder. Gæder er der ingen fedt på. Så der
• 27:56
  Speaker 3: er ikke ret meget energi i dem. Helt og stalling,
• 28:00
  Speaker 3: som jeg kunne se nogle af de andre fange, det
• 28:04
  Speaker 3: er jo fede fisk. De er mere, da der var
• 28:07
  Speaker 3: der rindende vand. Det var meget stillestående. Meget lavvand. Så ja.
• 28:13
  Speaker 3: Det kunne jeg da godt have tænkt mig, men jeg
• 28:15
  Speaker 3: ved ikke, om det havde gjort en forskel. Men det
• 28:19
  Speaker 3: drømte jeg da om
• 28:20
  Speaker 2: Her, da kameraerne så slukker, så skal du jo omstille
• 28:25
  Speaker 2: dig fra livet i vildmarken til en almindelig hverdag. Hvordan
• 28:29
  Speaker 2: foregår det
• 28:32
  Speaker 4: Ja...
• 28:34
  Speaker 3: Det er noget
• 28:35
  Speaker 2: med, at man kommer ud i en hytte først, ikke
• 28:37
  Speaker 3: Ja, lige præcis. Det starter jo med, at jeg går
• 28:44
  Speaker 3: cirka to timer eller sådan noget, fra jeg har fået
• 28:49
  Speaker 3: kontakt til det, man ser på optagelserne til min kæreste
• 28:56
  Speaker 3: og min lillebror, så er jeg på vej væk. Og
• 29:01
  Speaker 3: så ser jeg ikke mit shelter længere. Og det er
• 29:03
  Speaker 3: jo ret... Jeg havde jo lyst til at invitere dem
• 29:08
  Speaker 3: indenfor og sidde i min lænestol. Og sidde og have
• 29:13
  Speaker 3: en stund og sådan noget. Og havde også håbet, at
• 29:15
  Speaker 3: jeg kunne komme ud og pille det ned selv. Du ved,
• 29:17
  Speaker 3: ligesom fuldenden rejse, lægge låg på. Men det føltes lidt abrupt.
• 29:21
  Speaker 3: Det er noget af en kontrast at komme fra en
• 29:25
  Speaker 3: dyb frøser og et sted, du har bygget op fra bunden.
• 29:31
  Speaker 3: En minisivilisation, et hjem og slå til. godt nok en
• 29:35
  Speaker 3: bjælkehytte langt ude på landet, ikke med en brændeovn, og altså,
• 29:40
  Speaker 3: det er jo exit-hytten, og, men altså, wow, den der
• 29:44
  Speaker 3: følelse af komfort og overflod, du pludselig bliver ramt med
• 29:48
  Speaker 3: wow, okay, der er varme, hold da op, altså bare
• 29:52
  Speaker 3: følelsen af varme, i den, altså, i det omfang er
• 29:56
  Speaker 3: jo helt vildt, og Okay, at ligge under en dyne, man. Shit, altså, fuck. Altså,
• 30:03
  Speaker 3: det var... Det
• 30:04
  Speaker 2: er en omvæltning
• 30:05
  Speaker 3: Ja, det er helt vildt. Og så sådan noget som
• 30:09
  Speaker 3: varmt vand. Vaske sine hænder i varmt vand. Jeg havde
• 30:13
  Speaker 3: faktisk ikke lyst til at tage et bad i starten.
• 30:15
  Speaker 3: Så det var faktisk, at min kæreste om aftenen sagde,
• 30:18
  Speaker 3: hey Rasmus, du skal gå i bad, inden vi går
• 30:21
  Speaker 3: i seng.
• 30:23
  Speaker 2: Det skulle hun bede
• 30:24
  Speaker 3: om. Og det tog mig sygt lang tid. Det tog
• 30:27
  Speaker 3: mig virkelig lang tid. Hvorfor det? Og jeg tror, det
• 30:30
  Speaker 3: var den der følelse. Det går, at man udefra set
• 30:32
  Speaker 3: sidder hjemme i stuen og tænker, shit, han er beskidt,
• 30:35
  Speaker 3: ulæk og dirty. Og ja, jeg var da smurt ind
• 30:38
  Speaker 3: i fiskeskæld og snask og under neglene og alle steder
• 30:42
  Speaker 3: på hele kroppen, selvfølgelig. Men jeg følte mig så enormt
• 30:46
  Speaker 3: naturlig og ren. fordi jeg bare havde, altså, det var
• 30:51
  Speaker 3: jo vildmarken, der var blevet en del af mig, jeg
• 30:52
  Speaker 3: var blevet en del af vildmarken, og det var som om,
• 30:55
  Speaker 3: at der også var sådan en renhed, altså, psykologisk, mentalt, altså,
• 31:00
  Speaker 3: der var så mange lag, der var blevet skrællet af, så,
• 31:03
  Speaker 3: og det var på en eller anden måde jo forbundet med, altså, ja, med,
• 31:09
  Speaker 3: der var sådan et eller andet symbolsk i det der, så,
• 31:12
  Speaker 3: Men da jeg først fik taget det der bad, der
• 31:14
  Speaker 3: var det alligevel som om, der var et eller andet.
• 31:16
  Speaker 3: Og jeg lagde mig under den der dyne, og der
• 31:17
  Speaker 3: sidder nu en kæreste, og det er virkelig som om,
• 31:18
  Speaker 3: der var et eller andet, der sådan... Okay. Der var
• 31:22
  Speaker 3: et eller andet, der sådan et udordning på en god måde,
• 31:25
  Speaker 3: der landede.
• 31:26
  Speaker 2: Ja
• 31:28
  Speaker 2: Men du var lidt bange for at skylde vildmanden af
• 31:30
  Speaker 2: dig
• 31:31
  Speaker 3: Ja, det var jeg lidt. Det var jeg lidt. Skyld
• 31:33
  Speaker 3: den af mig, skyld den ud af mig. Men det
• 31:35
  Speaker 3: kan jeg jo så mærke i dag, at det er...
• 31:37
  Speaker 3: Det havde jeg ikke behøvet at være så bange for. Det...
• 31:40
  Speaker 3: Den har jeg med mig. Ham har jeg med mig.
• 31:42
  Speaker 3: Han har indbødt en del af mig
• 31:43
  Speaker 2: Og nu er du så tilbage til hverdagen med Astrid,
• 31:46
  Speaker 2: som jeg også ved, du har fortalt, at nu vil
• 31:49
  Speaker 2: du gerne satse på dem. Før har du fundet friheden
• 31:53
  Speaker 2: i at tage på eventyr, men nu drømmer I om
• 31:56
  Speaker 2: at stifte familie og er også i IVF-behandling.
• 31:59
  Speaker 3: Vi er i gang med at prøve at skabe familie.
• 32:05
  Speaker 3: Det er også sådan en meget apropos vores menneskelige natur
• 32:11
  Speaker 3: en meget naturlig længsel næste skridt at give noget videre
• 32:17
  Speaker 3: og tage ansvar for noget andet end mig selv. Jeg
• 32:21
  Speaker 3: tror også, det var det, jeg kunne mærke ude i vildmarken.
• 32:23
  Speaker 3: Jeg har brug for at være noget for nogle andre
• 32:25
  Speaker 3: end mig selv. Det var det, der føltes så naturligt
• 32:29
  Speaker 3: og så godt, og så også det der med at
• 32:31
  Speaker 3: have når man er en ene med sig selv derude,
• 32:35
  Speaker 3: så er det jo, man skal bearbejde sine egne tanker,
• 32:37
  Speaker 3: man skal også rumme og bearbejde sine egne følelser, og
• 32:40
  Speaker 3: lige pludselig, så det der med bare at kunne læne
• 32:43
  Speaker 3: sig ind i andre mennesker, og kunne give fuldstændig slip,
• 32:47
  Speaker 3: det var den der udånding der, og den der sådan, ah,
• 32:50
  Speaker 3: her kører jeg til, og det er jo, jeg tror
• 32:53
  Speaker 3: det er den erkendelse, der bare, altså den sidder bare
• 32:56
  Speaker 3: endnu dybere i mig, end den gjorde tidligere, endnu klarere
• 33:00
  Speaker 3: for mig, at Det med familie, det er jo en
• 33:06
  Speaker 3: del af mine drifter også. Det er jo en del
• 33:08
  Speaker 3: af det at være et menneske i kontakt med sin natur.
• 33:16
  Speaker 3: Men der er ikke rigtig noget nyt under solen der.
• 33:19
  Speaker 3: Altså vi arbejder på det, men det kommer, når det kommer.
• 33:25
  Speaker 3: Og så tror jeg i forhold til det her med eventyret,
• 33:28
  Speaker 3: Jeg tror sjældent, jeg har haft mere lyst til eventyret,
• 33:31
  Speaker 3: end jeg har nu. Jeg vil ikke vælge mellem eventyret
• 33:35
  Speaker 3: og livet. Jeg vil have eventyret med ind i et
• 33:37
  Speaker 3: helt liv. Jeg vil leve et eventyrligt liv, simpelthen. Der
• 33:42
  Speaker 3: er masser af ambition. Der er masser af drivkraft. Der
• 33:46
  Speaker 3: er masser af lyst til også at tage ud i
• 33:49
  Speaker 3: verden på eventyr. Men jeg tror, jeg har erkendt, at det,
• 33:54
  Speaker 3: jeg leder efter, og det liv, der skal leves, Det
• 33:59
  Speaker 3: er ikke defineret af, om jeg står på en bjergshop,
• 34:03
  Speaker 3: langt pokker i vold, på en vandrerute, eller i en vildmark,
• 34:08
  Speaker 3: eller er på vej med ski og en pult til Sydpolen,
• 34:13
  Speaker 3: eller noget andet. Altså, livet er lige nu og her
• 34:17
  Speaker 3: i nuet. Og det er også det, jeg eventyrer, det er.
• 34:22
  Speaker 3: Men derfor er der masser af nysgerrighed, og masser af
• 34:27
  Speaker 3: Jeg drømmer om at sætte fri, både derude, men også
• 34:33
  Speaker 3: herhjemme i en hverdag. Så jeg er både en eventyrsmand
• 34:37
  Speaker 3: og en vildmand og en hverdagsmand, tror jeg, og en
• 34:39
  Speaker 3: familiemand med alt, hvad det indebærer. Hver eneste dag skal
• 34:45
  Speaker 3: være et eventyr. Livet skal simpelthen bare leves, og det
• 34:48
  Speaker 3: skal gribes. På alle mulige måder.
• 34:52
  Speaker 2: Jamen, det synes jeg simpelthen er en perfekt sløjfe på
• 34:56
  Speaker 2: det her afsnit. Tusind tak, fordi du ville være med.
• 34:59
  Speaker 2: Og vi glæder os til at se... hvad næste skridt er,
• 35:03
  Speaker 2: og håber selvfølgelig, at det lykkes, at det er familie,
• 35:06
  Speaker 2: og have eventyret med i hverdagen.
• 35:09
  Speaker 3: Jeg er sikker på, at det gør. Hvis der er
• 35:11
  Speaker 3: noget at have lært, så er det at overgive sig
• 35:13
  Speaker 3: til livet, og have tillid til det. Så går det mest.
• 35:16
  Speaker 2: Tak fordi du ville være med, Rasmus. Det
• 35:18
  Speaker 5: var en fornøjelse
• 35:19
  Speaker 3: Selv tak
• 35:19
  Speaker 2: Og husk at lytte med på mandag allerede igen, hvor
• 35:23
  Speaker 2: vi har Jacob Kjeldberg i studiet. Og tak fordi I
• 35:25
  Speaker 2: lyttede med til Sladminstede.