Latest / Som manD siger / Mikkel Braginsky 2:2 - Det vigtigste er at være præcis og tydelig i sin kommunikation

Transcript

Mikkel Braginsky 2:2 - Det vigtigste er at være præcis og tydelig i sin kommunikation · Som manD siger

• 0:03
  SPEAKER_01: Vi fortseter en del af samtale med Mikle, hvor han starter med at komme med et rigtig godt grå omkring det at være i relation.
• 0:12
  SPEAKER_01: Vi kommer også ind på det at have et i bruget mørke, et mørke, som han i dag selv accepterer.
• 0:18
  SPEAKER_01: Han fortæller om, at mørket på en måde udvider en despette, og at man kan blive bedre til at nyde det der godt, når man kender og anerkender det, der er svært.
• 0:28
  SPEAKER_01: Vi håber, at du vil nede godt af megles erfang og fine rød, som der også er mange af her i en.
• 0:36
  SPEAKER_01: Velkommen det her.
• 0:44
  SPEAKER_00: Så det er sådan en brud til unge, som stellt står i skærpers, og det er lige, men det skal også rigtig meget have en relation til deres venner.
• 0:54
  SPEAKER_00: Hvor jeg finder sted, hvor jeg skal bare.
• 0:58
  SPEAKER_00: Altså, hvis jeg i forhold til en relation, så bliver man så sætte sådan og tale om.
• 1:01
  SPEAKER_00: Hvad er det, vi på vejen i?
• 1:03
  SPEAKER_00: Hvad er mine behov?
• 1:04
  SPEAKER_00: Altså tænk over, det er jo en også en ting, som jeg jo selv ikke kunne finde af.
• 1:08
  SPEAKER_00: Hvad er en tag i min følelsesmæssige behov?
• 1:10
  SPEAKER_00: Hvordan føler jeg mig set og hørt?
• 1:12
  SPEAKER_00: Hvor kan jeg mærke, at jeg ligesom sådan har lidt svært.
• 1:15
  SPEAKER_00: Og hvis du ikke ved det, så kan man jo sætte sig ned og sige: Hvad har du egentlig og sådan en følelsesmæssigt behov, for en tænker, at du godt kan lige at cykle, og kom flygt ud af noget.
• 1:23
  SPEAKER_00: Altså fordi i meget så bliver behov sådan noget med, og nu skal jeg have plads til mig selv.
• 1:27
  SPEAKER_00: Men selvfølgelig skal du plads til dig selv, så du kan jo cykle og danser og gøre, hvad fine du har lyst til.
• 1:32
  SPEAKER_00: Men det er jo ikke en følelsesmæssig behov, har jeg inde i min relation.
• 1:36
  SPEAKER_00: Og så kan det være, at det ved han ikke, eller hun ikke ved det, som sige.
• 1:39
  SPEAKER_00: Men du virker som om, du ved ret meget om, hvordan du vil have det.
• 1:43
  SPEAKER_00: Sød skat.
• 1:44
  SPEAKER_00: Ja, jeg har det her de ting, okay, men kan jeg ligesom.
• 1:49
  SPEAKER_00: Det tror jeg måske også, jeg vil applikere til mit eget liv.
• 1:52
  SPEAKER_00: Det lyder meget fedt det der med sådan, at du har brug for, jeg lytter til dig, og jeg har brug, for du sådan rør ved mig, og jeg har brug for.
• 1:58
  SPEAKER_00: Okay.
• 1:59
  SPEAKER_00: Jamen det synes jeg, vi skal prøve af.
• 2:01
  SPEAKER_00: Og så er der sådan, hvordan skal vi være i konfliktfyldige samtaler, for de kommer 100.000 procent, der kommer på et tidspunkt år, at han kommer hjem pisse fuld og har ikke har ringet.
• 2:11
  SPEAKER_00: Eller et eller andet, og siger, hvor fanden er du været hinanden.
• 2:13
  SPEAKER_00: Det simpelthen bekendt og.
• 2:16
  SPEAKER_00: Og nu er mig bare ud.
• 2:17
  SPEAKER_00: Altså.
• 2:18
  SPEAKER_00: Du bliver nødt til at tale om, okay, men lige nu har jeg gjort noget inde i vores forhold.
• 2:25
  SPEAKER_00: Og det er jo det der, man forstår ikke.
• 2:27
  SPEAKER_00: Mange forstår ikke, at der er dig og mig, men rundt om os er der en relation.
• 2:32
  SPEAKER_00: Den har jeg ret meget ansvar for.
• 2:34
  SPEAKER_00: Så hvis du bare sige du er nu, så har vi en udfordring i vores relation.
• 2:38
  SPEAKER_00: Så kan jeg jo ikke sige til dig, Jamen det skal du ikke være.
• 2:42
  SPEAKER_00: Du hold med at være syldu, men jeg skal til for, så det er kæft, jeg laver.
• 2:45
  SPEAKER_00: Jeg gør jo ikke noget.
• 2:47
  SPEAKER_00: Nej.
• 2:48
  SPEAKER_00: Men vi har en ingen kompetence i vores relation.
• 2:51
  SPEAKER_00: Så hvordan kan jeg hjælpe dig?
• 2:52
  SPEAKER_00: Og hvordan kan du hjælpe?
• 2:53
  SPEAKER_00: Det er ikke bare.
• 2:55
  SPEAKER_00: Men ikke bare sige.
• 2:55
  SPEAKER_00: Det er dit problem.
• 2:56
  SPEAKER_00: Det er dit problem at sige sådan.
• 2:58
  SPEAKER_00: Jeg er villig til at tage det problem på mine skuld og også, fordi det har interferent til vores relation.
• 3:04
  SPEAKER_00: Hvis det er noget ude, at du ikke kan finde ud af, hvordan du skal være sammen med din sef eller noget.
• 3:08
  SPEAKER_00: Det er dit problem.
• 3:09
  SPEAKER_00: Jeg vil gerne hjælpe dig med det, men jeg skal ikke løse for.
• 3:12
  SPEAKER_00: Det ringer ikke til din sjældent, og siger at du ikke selv søgt ved grund.
• 3:16
  SPEAKER_00: Så du bliver nødt til at have de der sammentaler om.
• 3:20
  SPEAKER_00: Hvordan reagerer det, og hvad gør vi?
• 3:22
  SPEAKER_00: Og hvordan har du lagt mærke, hvordan jeg reagerer, hvis jeg er ket af det.
• 3:26
  SPEAKER_00: Og så finder man stille og hurde ud af det, så man får noget af med i timer om det, der er svært.
• 3:31
  SPEAKER_00: Ellers bliver det mitt og dit problemer.
• 3:34
  SPEAKER_00: Så det er en af de ting, og hvad vil du gerne have ud af vores relation?
• 3:39
  SPEAKER_00: Hvad kunne du godt tænke dig?
• 3:40
  SPEAKER_00: Hvor du gerne hen.
• 3:42
  SPEAKER_00: Det er sådan noget, så skal vi have to børn, og vi skal bruge, og jeg vil gerne til Fyn.
• 3:47
  SPEAKER_00: Det tænker også, du gerne vil.
• 3:48
  SPEAKER_00: Og det er ikke, men det har vi ikke tale om.
• 3:51
  SPEAKER_00: Så du bliver nødt til at have nogle samtaler om.
• 3:54
  SPEAKER_00: Hvad fanden er det her?
• 3:56
  SPEAKER_00: Og de samtaler har vi ikke.
• 3:58
  SPEAKER_00: Vi taler kun om, at vi skal tage med Joga, og det bliver mega fedt.
• 4:02
  SPEAKER_00: Så er villig til at tale om, hvordan vi tager så ting.
• 4:09
  SPEAKER_00: Det vil jeg sige for det.
• 4:10
  SPEAKER_00: Og for venskaber er at tore og sige.
• 4:15
  SPEAKER_00: Du virker sådan, at du er lidt ket af det.
• 4:18
  SPEAKER_00: Hvad forårder.
• 4:18
  SPEAKER_00: Og du ved bare.
• 4:20
  SPEAKER_00: Og så må man godt være lidt dreng og sige.
• 4:22
  SPEAKER_00: Aj nu kæft, Christian.
• 4:23
  SPEAKER_00: Jeg er sgu set, at du er ked af det.
• 4:25
  SPEAKER_00: Før mig.
• 4:26
  SPEAKER_00: Jeg vil jo gerne have, at du er glad.
• 4:28
  SPEAKER_00: Jeg vil gerne have, at du har det godt.
• 4:29
  SPEAKER_00: Fortæl mig, hvad der foregår.
• 4:30
  SPEAKER_00: Om du ved, det går lidt svært derhjemme med Christina.
• 4:34
  SPEAKER_00: Jamen for helvede, fortæller mig, hvad der foregår.
• 4:37
  SPEAKER_00: Når ja, og så kommer ud, og så fandt du ud, ikke er så farligt.
• 4:40
  SPEAKER_00: Så man bliver nødt til at tage ting.
• 4:42
  SPEAKER_00: Det er det ansvar, du snakker om.
• 4:43
  SPEAKER_00: Altså ansvar fra medset og den rigtig meget.
• 4:46
  SPEAKER_00: Du kan jo se din kammer, der har det dårlig, og du kan høre, at der bliver pippet af hun er sgu også.
• 4:50
  SPEAKER_00: Måske også være feddel som var sænk.
• 4:53
  SPEAKER_00: Det er jo ligesom min måde at sige til dig på, at der er faktisk noget, jeg vil tale om, og jeg tror ikke sige det.
• 4:58
  SPEAKER_00: Og tit er det jo sådan, hvis man sidder som både som partner, eller som venner eller kollega, man får altså ret tydelige hænd.
• 5:06
  SPEAKER_00: Der bliver ligesom stillet en dør op foran, du kan bange på, eller du kan lave væring.
• 5:10
  SPEAKER_00: Og det skulle ikke altid lidt at være en relation.
• 5:14
  SPEAKER_00: Okay.
• 5:15
  SPEAKER_00: Nu har du ligesom sagt det fire gange.
• 5:17
  SPEAKER_00: Hvordan forgår det med dig?
• 5:19
  SPEAKER_00: Du ved ikke.
• 5:20
  SPEAKER_00: Altså, det sårbart at sige det.
• 5:22
  SPEAKER_00: Så hjælp dog dine venner og dine kæreste og dine kollegaer med, hvis du har den relation og lyst til have den relation med sine kollega og.
• 5:30
  SPEAKER_00: Hjæl dem dog.
• 5:31
  SPEAKER_00: Du ved det jo godt.
• 5:33
  SPEAKER_00: Og det er jo ikke fordi.
• 5:34
  SPEAKER_00: Det er også den der med, mange mænd mener jo, at de skal have svarende.
• 5:38
  SPEAKER_00: Prøv at sætte dig ned som mand ved siden af to kvinder på en café og hører hvordan de taler.
• 5:44
  SPEAKER_00: Det er noget helt andet.
• 5:46
  SPEAKER_00: De undersøger.
• 5:48
  SPEAKER_00: Nu lyder så i sådan.
• 5:49
  SPEAKER_00: Er det sådan en mærkelig ar der selv om sværer på den tid.
• 5:54
  SPEAKER_00: Men prøv at lægge mærke til, hvordan der bliver talt.
• 5:58
  SPEAKER_00: Der bliver undersøgt.
• 6:00
  SPEAKER_00: Hvad særer du så?
• 6:01
  SPEAKER_00: Hvordan har du med det?
• 6:02
  SPEAKER_00: Hvordan.
• 6:03
  SPEAKER_00: Gud nej, simpelthen.
• 6:04
  SPEAKER_00: Det kan jeg godt forstå.
• 6:05
  SPEAKER_00: Det lyder også svært.
• 6:06
  SPEAKER_00: Hver du tænkt, at gøre.
• 6:07
  SPEAKER_00: Og det kan jeg godt forstå og sådan noget.
• 6:10
  SPEAKER_00: Men det skal nok gå.
• 6:11
  SPEAKER_00: Det lyder som om du har gang i noget.
• 6:13
  SPEAKER_00: Det er ikke sådan noget, hvor mange mennesker.
• 6:15
  SPEAKER_00: Om du skal bare sige op, eller hen skal du bare fyre.
• 6:17
  SPEAKER_00: Det handler ikke om, at du skal komme med svaret, det handler om, at du skal lytte.
• 6:21
  SPEAKER_00: Håbig spørgsmål.
• 6:22
  SPEAKER_00: Tag et HV kursus.
• 6:23
  SPEAKER_02: Det er meget brugt.
• 6:25
  SPEAKER_00: Og der kvinderne er jo lidt.
• 6:27
  SPEAKER_00: A det ikke bare faldet gud, og vi stakkel.
• 6:31
  SPEAKER_00: Vi kan bare ikke gøre for.
• 6:33
  SPEAKER_00: Hvis besnak i starten, at det var noget kulturelt.
• 6:36
  SPEAKER_00: Men samke det der patriarisk samt fund.
• 6:39
  SPEAKER_00: Men det er jo både kvinder, men strænge og med, der lyder over det.
• 6:44
  SPEAKER_00: Jeg vil jo ikke noget.
• 6:46
  SPEAKER_00: Det er jo sådan noget, der er mange forholdser til det her, så bliver jeg ind i mine fælme.
• 6:50
  SPEAKER_00: Men min egen holdning til det er, at der er noget biologisk på færre, og så er der noget af noget miljø og noget kultur.
• 6:59
  SPEAKER_00: Jeg tror.
• 7:01
  SPEAKER_00: En tæs kunne være, at kvinden per definition skal kun tage sig af noget.
• 7:08
  SPEAKER_00: Fordi der er noget, der vokser inde i hen i 9 måneder.
• 7:12
  SPEAKER_00: Du skal også finde sig i en relativt stor særlig, og så skal hun tage sig noget, der kan ingenting.
• 7:18
  SPEAKER_00: Altså, det er du nødt til at biologisk lige sådan at være lidt, fokuseret på kunden.
• 7:25
  SPEAKER_00: Altså sin, som jeg sikkert kender alt til.
• 7:27
  SPEAKER_00: Altså hormoner, det er hormon, tilkytningshormoner så vidare.
• 7:31
  SPEAKER_00: Det er der jo.
• 7:32
  SPEAKER_00: Der er undersøgelser, der viser, at når man ligger tæt sammen, når barnen ligger tæt, så spuler kvinden det her hormoner ud i kroppen.
• 7:41
  SPEAKER_00: Så der er noget med at kunne forstå soverhed og kunne være til stede i det.
• 7:46
  SPEAKER_00: Det er ikke fordi, manden ikke har det, men biologisk set er han ud af farnet.
• 7:51
  SPEAKER_00: Han har større musk, han har større hænder.
• 7:55
  SPEAKER_00: Han er lavet til at passe på osv.
• 7:59
  SPEAKER_00: Så er der kultur, der så gør, at man selvfølgelig kan gå ind og tale om.
• 8:05
  SPEAKER_00: Hæmeret, og så videre.
• 8:06
  SPEAKER_00: First m elsker lige så meget, mens har lige så stor sav og såv.
• 8:11
  SPEAKER_00: Men vi har andre måder måske at processere det på.
• 8:13
  SPEAKER_00: Så vi har ligesom nogle grunde elementer, som vi er som mennesker.
• 8:17
  SPEAKER_00: Så har vi en kultur og en måde, vi er på, hvor drengen han spiller fodbold, og så falder han, og så får han at vidde op igen.
• 8:25
  SPEAKER_00: Og så lever han videre.
• 8:26
  SPEAKER_00: Eller han lærer ligesom ikke at registrere det, der er i ham, som handler om, at han skal handlet i en butik for andre osv.
• 8:35
  SPEAKER_00: Pigerne, hvis du går ud i skolegården, så er det jo roller.
• 8:41
  SPEAKER_00: Køns roller, de undersøger.
• 8:42
  SPEAKER_00: Roller og du morgen, og jeg er farden, og så fik du skild ud, og der er nogle dukker, og der er noget.
• 8:50
  SPEAKER_00: Man undersøger alle det dergen, han går, kaster en pen, og se om den der bold bliver op på taget i skolegården.
• 8:58
  SPEAKER_00: Og det bliver selvfølgelig også, ja.
• 9:00
  SPEAKER_00: Og du kan se noget, når du går ned af sang i plads, hvor de lige eller fornylig har gradet så står der fire græn vogler med at tiljama og kigger på gave på.
• 9:11
  SPEAKER_00: Når jeg kigger på YouTube ting, så ser jeg på, hvordan man laver biler, hvordan bygger man et hus, hvordan er det ur lavet, hvordan hvordan fungerer det der.
• 9:21
  SPEAKER_00: Jeg synes, det er mega spændende ved siden af de andre ting, jeg også interesserer mig for, ikke.
• 9:26
  SPEAKER_00: Så der er en udgerenhed, der har en måde at være på, og det bliver understøttet af vores kultur, og har været understøtet af vores kultur.
• 9:34
  SPEAKER_00: Og så har vi hele.
• 9:36
  SPEAKER_00: Hvordan var vores kønsroller i gamle dage.
• 9:39
  SPEAKER_00: Du skulle ud på marken og flå nogle role op, og du skulle være inden for passe på børnene, og det var der nogle helt laviske ting, fordi du havde mindre musker, og du var bedre til det der, og du var bedre til det der.
• 9:53
  SPEAKER_00: Og det er jo så det, vi vil heldigvis ved at få væk.
• 9:55
  SPEAKER_00: Og vi er meget mere.
• 9:57
  SPEAKER_00: Jeg har ikke så meget om din køn, men sige, hvad du kan.
• 10:00
  SPEAKER_00: Så det er jo ved at ændre så.
• 10:02
  SPEAKER_00: Men det er stadigvæk sådan, at reggen i stedet for, hun kæft, du skal ikke.
• 10:07
  SPEAKER_00: Og vi handler, vores sige møde er, at vi skal handle.
• 10:14
  SPEAKER_00: Så vi har hele sådan et svar på ting.
• 10:16
  SPEAKER_00: Hvis du står med fire regner og siger, hvor højt røden i bygning er, så har alle et svart på det.
• 10:19
  SPEAKER_00: Dænglig sig.
• 10:20
  SPEAKER_00: Det ved jeg ikke rigtigt, det har ikke undersøgt.
• 10:23
  SPEAKER_00: Så det er bare måden, vi er til på.
• 10:25
  SPEAKER_00: Så er der det maskuline og det feminine, som jo er en fantastisk ting.
• 10:30
  SPEAKER_00: Den cirkulære måde, at kvinden taler på, og hans lignære måde taler på.
• 10:34
  SPEAKER_00: Kombinationen af fed.
• 10:36
  SPEAKER_00: De er de fleste kvinder, der går efter en mand, der er mindre, har en fiskel stemme og lille, og har meget voldsomt asma, og hænder ikke skal være ud i solen, og jeg ikke har noget at køre kort og ikke kan svømme.
• 10:48
  SPEAKER_00: Det er meget få kvinder, der synes, det er fragt.
• 10:52
  SPEAKER_00: De fleste de fleste kvinder kan godt lide en land, der er større, har en dybere stemme, tager nogle beslutninger.
• 11:00
  SPEAKER_00: Fordi det er stiktet.
• 11:01
  SPEAKER_00: Det sætter gang i urnet.
• 11:04
  SPEAKER_00: Altså det er sådan, det er, og det kan vi simpelt ikke til bort fra.
• 11:08
  SPEAKER_00: Og man så kigger sådan lidt ud.
• 11:10
  SPEAKER_00: Han går rundt der med en lille pil og lige over skærk.
• 11:14
  SPEAKER_00: Hvad hedder det?
• 11:15
  SPEAKER_00: Det er selv and for det klart.
• 11:17
  SPEAKER_00: Jeg synes alt det er fedt.
• 11:19
  SPEAKER_00: Du skal gøre lige, hvad du passer.
• 11:20
  SPEAKER_00: Jeg har ikke nogen modstand på noget, jeg har ikke nogen for, jeg synes alt det er fedt.
• 11:25
  SPEAKER_00: Og der er ingen til at sammen.
• 11:27
  SPEAKER_00: Men vi bliver nødt til at sige, at der er også noget andet.
• 11:30
  SPEAKER_00: Min kæreste kan godt lide, at jeg er veltrænet, og jeg passer på mig selv, og jeg kan løfte hen op på gulvet uden de store problemer.
• 11:39
  SPEAKER_00: Og jeg bestemmer nogse steder.
• 11:41
  SPEAKER_00: Det kan hun godt lide.
• 11:42
  SPEAKER_00: Jeg kan ikke finde af det der interesseret ikke.
• 11:44
  SPEAKER_00: Og jeg føler mig maskulin.
• 11:46
  SPEAKER_00: Og jeg føler mig, jeg er kan noget.
• 11:48
  SPEAKER_00: Og syn, du har også den flot over.
• 11:51
  SPEAKER_00: Det kan jeg sgu da godt lige have fået vid klar.
• 11:53
  SPEAKER_00: Altså.
• 11:54
  SPEAKER_00: Jeg synes, at Gud var du skværdet, det vil jeg da have et problem med.
• 11:57
  SPEAKER_00: Så der er bare nogle ting, vi bliver nødt til at sige, at det kan vi ikke fjerne, men vi kan lære at tage ansvar for vores følelsesliv at være tydelige og præcise, og fortælle, hvordan jeg har, hvad der forgår i mig.
• 12:09
  SPEAKER_00: Og hvad jeg er ked af, og hvad jeg ikke ked af, og græde ved det, der skal til og sådan noget.
• 12:15
  SPEAKER_00: Selvfølgelig skal vi kunne gøre det.
• 12:17
  SPEAKER_00: Det ene udelukker ikke det andet.
• 12:19
  SPEAKER_00: Det er en addering, jeg taler om, når jeg taler om det at genfinde mands identitet, så ligesom at hele mit projekt.
• 12:27
  SPEAKER_00: Du skal kun slå et synd i et rimelige, synes jeg.
• 12:32
  SPEAKER_00: Men du skal også kunne gå ind og sige, at jeg er pæse bekymret for vores relation osv.
• 12:37
  SPEAKER_00: Og det lyder som om, man kan ikke alt muligt, fordi taler om det der meget om, at det er, hvad er det en tal, han skal.
• 12:44
  SPEAKER_00: Hvad er hans opgave.
• 12:46
  SPEAKER_00: Han skal være, som han er, og så skal han altså forstå, at han har et følelsesmæssigt ansvar i hans liv, og det gør ham kun mere interessant.
• 12:53
  SPEAKER_00: Så ja, der er forskel på manden og kvinde, og det skal der være.
• 12:57
  SPEAKER_00: Der skal være forskel på os.
• 12:59
  SPEAKER_00: Det er uinter sant, hvis vi alle sammen går rundt i unigst tøj og udmække op ikke to røde af masker, som piber.
• 13:08
  SPEAKER_02: Men hvis du nu skulle lige bevæge sig tilbage igen til din ungdom, at det her.
• 13:14
  SPEAKER_02: Jeg hører jo faktisk, jeg hørt i starten, at du ser lidt af det, du kører ikke lidt bare sådan fine færgig over.
• 13:20
  SPEAKER_01: Er det rigtigt det.
• 13:22
  SPEAKER_02: Men havde du nogen, som du sådan, måske begyndt at sætte op til, eller så kun noget andet.
• 13:29
  SPEAKER_02: Som kun noget andet som går.
• 13:31
  SPEAKER_00: Jeg synes, jeg har lidt været meget inspiret af min bror.
• 13:35
  SPEAKER_00: Altså jeg har en stor bror.
• 13:37
  SPEAKER_00: Og jeg har.
• 13:39
  SPEAKER_00: Altså, da vi var små, der synes han jo bare, jeg var irriterende, fordi jeg var 5 og en halv år jøgre ham.
• 13:44
  SPEAKER_00: Det som bare synes jeg må spændende.
• 13:45
  SPEAKER_00: Og det synes jeg var jo irriterende.
• 13:47
  SPEAKER_00: Altså det kan man jo bare forstå i.
• 13:49
  SPEAKER_00: F og derflex kan jeg jo ikke forstå det af.
• 13:51
  SPEAKER_00: Det er der meget.
• 13:53
  SPEAKER_00: Jeg synes spændende.
• 13:55
  SPEAKER_00: Han har altid.
• 13:56
  SPEAKER_00: Han tror en masse ting, jeg ikke tror.
• 13:58
  SPEAKER_00: Og så blev jeg jo ligesom sådan.
• 14:03
  SPEAKER_00: Voksen, teenager i et eller andet.
• 14:05
  SPEAKER_00: Og lige så fandt vi ligesom, at der ved sådan melodien.
• 14:08
  SPEAKER_00: Og så har vi sådan været ret gode venners siden.
• 14:10
  SPEAKER_00: Der er nogle ting, han kan nu, og så er der nogle ting, jeg kan.
• 14:15
  SPEAKER_00: Og jeg er meget bedre end ham, og så er nogle ting, hvor han er langt bedre end mig.
• 14:19
  SPEAKER_00: Meget mere kreativ.
• 14:20
  SPEAKER_00: Vi er begge kreativ med min bror er en stådisk kunstn.
• 14:26
  SPEAKER_00: Og selvfølgelig kan han noget der, som jeg ikke kan.
• 14:28
  SPEAKER_00: Men det inspirerer mig.
• 14:29
  SPEAKER_00: Og så kan jeg rigtig meget kunst inde i, og han kan kun sådan uden på.
• 14:34
  SPEAKER_02: Jeg har ikke set på helt med ikke så.
• 14:37
  SPEAKER_00: Så det er meget sådan.
• 14:38
  SPEAKER_00: Der er meget sådan.
• 14:40
  SPEAKER_00: Jeg er meget med ord at skrive og retorisk og hvad bag eller sådan det der, jeg ligesom arbejder, og han arbejder ligesom med at få det ud.
• 14:48
  SPEAKER_00: Furativt brændende i arkitektur, skulptur og sådan noget.
• 14:53
  SPEAKER_02: Og der er du så dengang faktisk, måske så lidt op til om det var barn.
• 14:57
  SPEAKER_02: Og så siger du ikke, han turde noget, jeg ikke turer.
• 15:00
  SPEAKER_02: Hvor var det, der findet?
• 15:01
  SPEAKER_00: Jamen, det er fordi, jeg sådan.
• 15:03
  SPEAKER_00: Det jeg jo også har fundet ud af som mere voksen, det er jo, at jeg var jo meget mere, eller er meget mere følelsom.
• 15:11
  SPEAKER_00: Og følsom på en anden måde end han var.
• 15:16
  SPEAKER_00: Jeg.
• 15:17
  SPEAKER_00: Den dag i dag, jeg dyrker min kolli, jeg elsker med mørke, og altså ikke sådan godt, men jeg taler om, at jeg har sådan et sort skovsøg ind i mig, som jeg er meget glad for.
• 15:30
  SPEAKER_00: Men da jeg var drengt, så forstår jeg ikke rigtigt, hvad den var.
• 15:33
  SPEAKER_00: Men har en har en grundlæggende følelse af, eller en grundlæggende følelse af at være alene.
• 15:39
  SPEAKER_00: Altså det er sådan, det er en grundfølelse jeg har, som jeg i dag har det super godt med.
• 15:45
  SPEAKER_00: Men hvorfor jeg glæde for det?
• 15:46
  SPEAKER_00: Det er mørke eller det der mørke.
• 15:48
  SPEAKER_00: Fordi jeg accepterer, at det er en del af hvem jeg er, og den er meget kreativ.
• 15:52
  SPEAKER_00: Jeg kan bruge den til mange ting.
• 15:53
  SPEAKER_00: Jeg bruger den meget, når jeg arbejder med mine klender.
• 15:57
  SPEAKER_00: Fordi jeg er næsten ikke den følelse, jeg ikke kender.
• 16:00
  SPEAKER_00: Der er næsten ikke den dybe angst eller ensomhed, eller jeg kender dem alle sammen.
• 16:09
  SPEAKER_00: Og jeg ved, hvad værden af dem er.
• 16:12
  SPEAKER_00: Så da jeg bare drengt, der svømmer jeg sådan midt ude på den der søg og dykket ned i den.
• 16:18
  SPEAKER_00: Men søgen er uendelig dyb.
• 16:20
  SPEAKER_00: Så jeg kunne i teoret blive ved med at dykke ned i den.
• 16:23
  SPEAKER_00: Det er jo der ud af sige, at detpression længer.
• 16:25
  SPEAKER_00: Eller det mørke, det er forladet, det er hvor alt kan lade sig gøre.
• 16:31
  SPEAKER_00: Men jeg har jo forstået i en voksen aller, at det er fint nok, at du svømmer i kanten, og forstår, at du har det her i mig.
• 16:38
  SPEAKER_00: Rigtig mange, der har det i sådan det der med at føle sig en som, eller være ked af det, at jeg havde en meget rørende samtale med en klædt for den sager.
• 16:48
  SPEAKER_00: Og han begyndt at grædet og sagde, jeg tror ikke, jeg var ikke særlig lykkelig.
• 16:54
  SPEAKER_00: Jeg synes ikke, at det er blevet gift, eller jeg fik mit bar.
• 16:57
  SPEAKER_00: Det var ikke de lykkeligste dage i mit liv.
• 17:00
  SPEAKER_00: Altså fordi han ikke er.
• 17:02
  SPEAKER_00: Og det er sådan, så det kan jeg godt følge af.
• 17:06
  SPEAKER_00: Så for mig er det af at forstå, at jeg har den der i mig, det gør jeg også, at jeg forstår den anden side af.
• 17:13
  SPEAKER_00: Og jeg kan koble, det at være lykkelig, med det at være dybos.
• 17:21
  SPEAKER_00: Så jeg kan trække, jeg trækker hele tiden for de forskellige ting samtidigt.
• 17:27
  SPEAKER_00: Og det var også lokale, at det er meget simpelthen.
• 17:30
  SPEAKER_00: Ja, men jeg tænker.
• 17:31
  SPEAKER_00: Det var rigtig gode enskab her, men har det her.
• 17:34
  SPEAKER_00: Vi har fandt i en entidførs.
• 17:36
  SPEAKER_00: Og hvis man jo på græn ikker, der er ikke nogen, der lykker hele tiden.
• 17:40
  SPEAKER_00: Det er jo sådan skærer.
• 17:40
  SPEAKER_00: Det er andet.
• 17:42
  SPEAKER_00: Så du har kunne dyk noget det der, og så er du gå op andet.
• 17:45
  SPEAKER_00: Og jeg huske der.
• 17:47
  SPEAKER_00: Altså var der sådan noget særligt musik, der ligesom har afsvlet dig noget i det eller noget kunst, eller et eller andet.
• 17:52
  SPEAKER_00: Er der noget, hvor du altså kunne genken nogle følelser.
• 17:55
  SPEAKER_00: Ja, altså, hvis I banner til noget med, så jeg har taget noget med.
• 17:58
  SPEAKER_00: Det kan jeg prøve at mis og bage.
• 18:00
  SPEAKER_00: Jeg hører meget milanskik.
• 18:03
  SPEAKER_00: Jeg hører meget sådan lydebillet, så hører sådan noget elektronisk musik, hvor man fornær ligesom storheden i det.
• 18:09
  SPEAKER_00: At man selv er et lille menneske.
• 18:10
  SPEAKER_00: Og når jeg sidder og arbejder og skriver og sådan, så bruger jeg den type musik.
• 18:14
  SPEAKER_00: Men så når jeg træner, eller så hører jeg hiphop, eller noget der går hurtigt, eller eller andet.
• 18:19
  SPEAKER_00: Men jeg bruger det der meget det dybede ukendte som en form for ben til at forstå mig selv.
• 18:31
  SPEAKER_00: Og jeg kan finde lykken i et godka, eller jeg kan finde løkken i at kigge på min kæreste på en specif måde, eller jeg bliver lige ramt af sådan storslåhed i så kun, hvor min kæreste og jeg og min datter går sammen, eller jeg sammen af mine venner.
• 18:49
  SPEAKER_00: For mig det at være til frisk af det at være lykkelig.
• 18:52
  SPEAKER_00: Så jeg bruger den der følelse af at være et meget lille ting i et meget stort univers.
• 18:59
  SPEAKER_00: Som jeg er niet til den på det, så jeg praktiserer også.
• 19:03
  SPEAKER_00: Det er at være en ting i en lille brik i noget stort.
• 19:08
  SPEAKER_00: Men den lille brik enormt vigtig.
• 19:10
  SPEAKER_00: Så der er hele den der.
• 19:13
  SPEAKER_00: Den der følelse af at være forbundet.
• 19:15
  SPEAKER_00: Med noget, der er størrer i selv, er en meget vigtig del af hvem jeg er.
• 19:20
  SPEAKER_02: Men det er jo også det, du snakker, når du snakker, svære om det er selvfølgelig.
• 19:24
  SPEAKER_02: Du svømme midt i den, og du fornille den kær, du kunne også godt dykke ned i det.
• 19:29
  SPEAKER_02: Det vil også at være en lille brig i et kæmpe.
• 19:31
  SPEAKER_00: Fuldstændig sammelde.
• 19:33
  SPEAKER_00: Det der er, man sige metaforen i det er jo, at hvis du vælger at være derude hele tiden, så kan du dykke for evigt ned i det, og nogen kan ikke stoppe det.
• 19:42
  SPEAKER_00: Så bliver det deprimeret.
• 19:44
  SPEAKER_00: Så kan jeg jo tænke, at det er kemie.
• 19:45
  SPEAKER_00: For mig er det bare en metaforisk måde at se det på.
• 19:47
  SPEAKER_00: Så jeg fortæller ligesom også mine klender, at vi har alle sammen på en eller anden måde en sort søg i en eller anden størrelse.
• 19:54
  SPEAKER_00: Du skal bare vide, hvor langt.
• 19:55
  SPEAKER_00: Hvor skal du gå ud i den søg, fordi du kan ikke se ned.
• 19:59
  SPEAKER_00: Og du kan meget hurtigt bare, metaforisk drugning i det.
• 20:03
  SPEAKER_00: Du kan komme dyre og dyre ned i det, og komme et sted hen, hvor du ikke ved, hvor du hen, du har ikke nogen retning.
• 20:10
  SPEAKER_00: Men at forstå, hvad gaven er, fordi mange mennesker ligger jo sådan i mellem 3 og 6.
• 20:17
  SPEAKER_00: Altså, hvis 0 er, jeg er dybt det på mere, og T er mere varre, så de fleste mennesker, der bevæger sig mellem 3 og 6.
• 20:24
  SPEAKER_00: De er aldrig nede 0, og de er aldrig rør i 10.
• 20:27
  SPEAKER_00: Så de er aldrig eksalteriske, og de er aldrig dybt det primere.
• 20:31
  SPEAKER_00: Fordi det er det trykkest at være der.
• 20:33
  SPEAKER_00: En middelmålighed lige præcis.
• 20:38
  SPEAKER_00: Jeg har det godt.
• 20:39
  SPEAKER_00: Det er fint.
• 20:39
  SPEAKER_00: Jeg har en fin relation.
• 20:40
  SPEAKER_00: Det er det går så godt, vi har lige at købe puder.
• 20:43
  SPEAKER_00: Det er bare dejligt.
• 20:44
  SPEAKER_00: Det er super fint.
• 20:45
  SPEAKER_00: Men du går glæp af noget.
• 20:46
  SPEAKER_00: Og jeg synes, du har en ansvar for at forstå, hvad du egentlig kan.
• 20:51
  SPEAKER_00: Jeg ikke forester for, at du skal sidde i 0 og være ked af det hele tiden og selvskred og selv og sådan noget.
• 20:58
  SPEAKER_00: Men det er rart at forstå og kunne tore og sige, i dag er jeg virkelig ked af derover, det her, der er sket.
• 21:04
  SPEAKER_00: Fordi lige pludselig kan jeg mærke, når det er, at jeg står til en koncert, eller jeg kigger på hende, jeg elsker, eller jeg spiser et stykke mad, jeg godt kan lide, eller jeg har vundet det der, eller så kan du virkelig mærke det.
• 21:15
  SPEAKER_00: Når man er glad, jeg kan ikke anerkende, at jeg er rigtig glad.
• 21:18
  SPEAKER_00: Det er heller ikke interesset i.
• 21:20
  SPEAKER_00: Så kan du være derin i midten i hele dit liv.
• 21:23
  SPEAKER_00: Tillykke med det, det skal du bare gøre.
• 21:25
  SPEAKER_00: Jeg har bare foretler for at udvikl.
• 21:27
  SPEAKER_00: Jeg tror, det er mere interessant.
• 21:28
  SPEAKER_00: Det tror jeg også, men selvfølgelig og udfordre.
• 21:34
  SPEAKER_00: Midter solen er jo eller står så ret sted at være, for de fleste af jer, skal vi vel også være for det bedste.
• 21:39
  SPEAKER_00: Det kan vi også selvfølgelig have det her stæk.
• 21:41
  SPEAKER_00: Det er 100%, så ikke har hele tiden stedet, at det var rejsefuld med sammen på mennesker og sådan.
• 21:45
  SPEAKER_00: Og det er meget kærder.
• 21:46
  SPEAKER_00: Jeg er ikke klaret.
• 21:47
  SPEAKER_00: Det er ikke til at holde ud, fordi man ved ikke, hvor de er hinne.
• 21:49
  SPEAKER_00: Så jeg mener også, man skal ikke det andet, men du skal forstå, at der også er de to sider af samme sag.
• 21:56
  SPEAKER_00: Og problemet er jo, at den der komfortåme, som ligger i midten.
• 22:00
  SPEAKER_00: Det er jo der, de som skal ligge i vores hverdag, der ikke være med skylklar på.
• 22:04
  SPEAKER_00: Nej, det er der lige præcis.
• 22:06
  SPEAKER_00: Det skal ikke være, at du ikke anerkender, at du kan på det andet.
• 22:10
  SPEAKER_00: For mange er jo bange for, at hvis det går over i en torden eller en et eller, så kan de ikke komme ud andet.
• 22:15
  SPEAKER_00: Så mange af dem, jeg oplever, når jeg sidder med mine kvinder, så er det jo, de går ikke derhen, fordi bange, fordi det er præmeret, de kan holde op med at til.
• 22:22
  SPEAKER_00: Hvis du nogen reguleret kemisk, så er du der en periode, og så kan du altså godt grine to timer efter.
• 22:29
  SPEAKER_00: Men hvis du ikke nu stængt, der fortæller, det er sådan der, så bliver du bare midt.
• 22:33
  SPEAKER_00: Eller du ikke har fået lov til at lidt af fundet afis.
• 22:37
  SPEAKER_02: Så jeg sløj med din morgen.
• 22:40
  SPEAKER_02: Så du sagde, at han skulle noget, og så siger du det med søgen.
• 22:43
  SPEAKER_02: Så var det for at beskrive, at du var i søge, og han var måske et andet ud.
• 22:49
  SPEAKER_02: Og det så lidt op til at kunne bevæge der op af.
• 22:52
  SPEAKER_00: Og han gravet op i trækning.
• 22:54
  SPEAKER_00: Og hoppet over noget, og det tror jeg ikke.
• 22:57
  SPEAKER_00: Og så havde jeg nok også en mor, som jeg sådan på en eller anden måde kunne resonere i, fordi hun har også sådan siddet, at hun er meget bekymret for de fleste af ting.
• 23:06
  SPEAKER_00: Så det er sådan som voksne mand, så hunker så fandt på lige sådan noget, og lige lægge min skjorte op om min bryskager, så jeg prøver, og blokkerne ligesom bliver ved med at være varme.
• 23:16
  SPEAKER_00: Og nu skal du passe på, og når vi kører bilder, så er det også farligt og sådan noget.
• 23:20
  SPEAKER_00: Hun skal ikke ud, og hun skal ikke ud, hvor ikke sen noget.
• 23:24
  SPEAKER_00: Og hvis du har en følge som side af dig selv, så er det jo noget, du kan resonerer i.
• 23:28
  SPEAKER_00: Fordi det er der, vi alle sammen gerne vil være henne.
• 23:30
  SPEAKER_00: Det kan godt være derhen, hvor det er sikkert, og du har ikke noget.
• 23:34
  SPEAKER_00: Så jeg kiggede også på ham.
• 23:35
  SPEAKER_00: Og tænkte, wow.
• 23:38
  SPEAKER_00: Wow, han var betrænt bare, han var ligeglad.
• 23:40
  SPEAKER_02: Det er.
• 23:41
  SPEAKER_00: Jeg en arme, og så kan han det, og nu vil han gerne være kunst, og så tænker jeg, jeg vil også gerne være noget kreativ, og så var jeg i reglambejsen, fordi det er sikkert, der tænder man penge.
• 23:50
  SPEAKER_00: Så der var sådan hele tiden sådan sikkerhedsstænk, der var til stede.
• 23:55
  SPEAKER_00: Og jeg så, at vi havde for nogle år siden så en kaldes dansrejse, hvor vi kørte ind for sydfærkers.
• 24:03
  SPEAKER_00: Så matis, kapel, og pikasmuseer mere tæt.
• 24:08
  SPEAKER_00: Og så tog vi til drøbstændshuller og sådan noget.
• 24:13
  SPEAKER_00: Og så havde jeg den der nu oplevet den kunstram, fordi jeg jo opdraget min ophav af kunst og kultur, og min far var i sin tid presfotografer, og min kæreste, der arbejder for en stor kunstinstitution.
• 24:30
  SPEAKER_00: Så det der med at forstå, hvad det er kun, og kan, kunsten kan.
• 24:35
  SPEAKER_00: Og så er ligesom du vil opleve det samme.
• 24:38
  SPEAKER_00: Vi taler begge to om sådan, det var virkelig en tur, vi kunne huske.
• 24:40
  SPEAKER_00: Jeg følger ligesom, der var vi sådan equals prin af en mærke måder.
• 24:44
  SPEAKER_00: For jeg er jo hans lille bror.
• 24:46
  SPEAKER_00: Jeg har altid mindre værde overfor.
• 24:48
  SPEAKER_00: Så udgangspunkt er mindre værd jeg overfor.
• 24:50
  SPEAKER_00: Sand, ikke?
• 24:50
  SPEAKER_00: Ja, ja, det har jeg.
• 24:53
  SPEAKER_02: Du har mindre værd der.
• 24:53
  SPEAKER_02: Jeg har mindre været overfor ham.
• 24:56
  SPEAKER_00: Og han har ikke.
• 24:57
  SPEAKER_00: Altså det er ikke noget, der er virkelig.
• 24:59
  SPEAKER_00: Altså det er ikke virkeligheden.
• 25:00
  SPEAKER_02: Det findes ind i dig.
• 25:01
  SPEAKER_00: Ja, det findes ind mig.
• 25:04
  SPEAKER_00: Så ja.
• 25:05
  SPEAKER_00: I blade mig om at taget noget, ja.
• 25:09
  SPEAKER_00: Og det passer meget godt ind i hele temat om det dyke.
• 25:13
  SPEAKER_00: Og jeg er så lige så ved der med.
• 25:14
  SPEAKER_00: Jeg har en ligk samling med af en dansk dig, som stadig lever, som hedder Pia Taftrup.
• 25:20
  SPEAKER_00: Piger har skrevet rigtig mange ting.
• 25:23
  SPEAKER_00: Jeg har været så heldig at møde hende, da jeg var på bovforum, så sad pludselig Pia Taftu, og jeg sige, jeg har mødt ret mange kendte mennesker efterhånden med min podcast.
• 25:33
  SPEAKER_00: Og der to mennesker, jeg ligesom sådan er blevet sådan lidt starsto af det i din kærk, og så mødte jeg Pia Taftrup, hun sådere i det her green room, hvor vi sad, jeg skulle ud og præsenteret min bog, og hun skulle præsentere noget, hun havde lavet og så gik jeg over tænke, at hun skal du ikke Peter Taft.
• 25:49
  SPEAKER_00: Og så gik jeg ud og køb den her bog, der hedder drømningporten, så hun har fået genskabt, og så fik hun ligesom skrevet ind i til Mængden en drømport til dig.
• 25:58
  SPEAKER_00: Og så det er ligesom min vigtigste bog for mig.
• 26:01
  SPEAKER_00: Det er så farf jeg kan sige, så jeg står her 5.
• 26:04
  SPEAKER_00: march 2021.
• 26:05
  SPEAKER_00: Men grunden til, at jeg taget med, det er, at der er et dig, der hedder havet jeg.
• 26:10
  SPEAKER_00: Som er mit absolut favorit digt.
• 26:13
  SPEAKER_00: Og hver gang jeg læser det digt.
• 26:16
  SPEAKER_00: Så får jeg simpelthen en helt fantastisk fornemmelse i kroppen.
• 26:21
  SPEAKER_00: Og den tænker meget godt ind i hele det der, den dybe og bærdan større.
• 26:26
  SPEAKER_00: Men grundlæggende så præsenterer hun havet som en person.
• 26:31
  SPEAKER_00: Jeg ser det som en kvinde, det tror jeg synes.
• 26:34
  SPEAKER_00: Men det er meget langt digt.
• 26:35
  SPEAKER_00: Jeg har godt læsen på sag til her, det bestemmer i selv.
• 26:38
  SPEAKER_02: Det er jo meget.
• 26:39
  SPEAKER_00: Den beskriver, hvordan havet ligesom er til stede, hvordan den ser sig selv som en identitet.
• 26:47
  SPEAKER_00: Så jeg gør det på sådan en meget kunstig måde.
• 26:49
  SPEAKER_00: Det kan du sige sig.
• 26:51
  SPEAKER_00: Jeg rejser mig igen, jeg kaster mig frem, jeg strækker mig kontinenter, jeg er uden begyndelse, uden ende, og det er ikke ræskhed, når jeg fænger din søvn.
• 27:02
  SPEAKER_00: Jeg er i konstant bevægelse, uanset lyset der skifter, uanset luften.
• 27:08
  SPEAKER_00: Jeg bærer isbjerg, jeg danner min koral, jeg skjør om fordrømmer og svævende skove og tang, sydder som kogende tærer, eller lægger dugen roligt, slang mig obet jang blank i aften solen.
• 27:22
  SPEAKER_00: Sagte væsken som de menneste børn, der på afstand af de store, har fundet sammen i leje.
• 27:29
  SPEAKER_00: Låg min dybde og lyb til mig, min viden stammer fra dengang vandet under himlen blev samlet til et sted, så det faste land kom til synge.
• 27:38
  SPEAKER_00: Jeg findes fra det første lys til dagen for mørkes, jeg roger surt om natten, ligger udstrakt fra den ene ende af verden til den anden.
• 27:46
  SPEAKER_00: Over mig og alle jordens kilder, dens elve og begge, dens mindste år, vogter og monen, jeg hæves og sænkes, kom til mig, eller jeg kommer til dig.
• 27:58
  SPEAKER_00: Du undgår mig ikke.
• 27:59
  SPEAKER_00: Ligesom du ikke kan blive fri fra luften du under, eller krybisk skjult.
• 28:04
  SPEAKER_00: For skygen, der følger dig, som skriften lyder penge.
• 28:08
  SPEAKER_00: Hullig måtte for gør.
• 28:11
  SPEAKER_00: Så det er fibet på sådan sin, og så får du den der.
• 28:14
  SPEAKER_00: Altså hver gang jeg læser det, så får jeg simpelthen gåsel, og jeg har læst det altså virkelig mange gange.
• 28:18
  SPEAKER_00: Det tror jeg for mig af det bedste ligt, jeg har læst.
• 28:24
  SPEAKER_02: Og så det gør vi da.
• 28:25
  SPEAKER_00: Jamen det åbner op for følelsen, at det urkræfter.
• 28:33
  SPEAKER_00: Det ikke kan styre.
• 28:35
  SPEAKER_00: Ultim og kærlighed for alting.
• 28:38
  SPEAKER_00: Jeg mærker så meget kærligheden.
• 28:41
  SPEAKER_00: Den her al måderlige følelse, som det her giver mig.
• 28:45
  SPEAKER_00: Så det tager også ind til min lille dreng, der også bare gerne vil bekræme lidt.
• 28:50
  SPEAKER_00: Så det er sådan følelsesmæssigt bare pisset dejligt at læse.
• 28:55
  SPEAKER_00: Så det kan alt muligt, synes jeg.
• 28:58
  SPEAKER_00: Der er en podcast, der hedder, hvor fanden nu, den hedder.
• 29:02
  SPEAKER_00: Og sømmanden, i så lige været ham sømmanden, som havde nu.
• 29:10
  SPEAKER_00: Trul skøve dag, der har lavet sådan en podcast ser om skrive dag.
• 29:15
  SPEAKER_00: Hvor det her bliver læst i en her.
• 29:18
  SPEAKER_00: Som er iminent.
• 29:21
  SPEAKER_00: Så ja, det bliver altså, fordi I skrev jo sådan, der noget, sådan, der har gjort noget ekstraordnært for mig.
• 29:29
  SPEAKER_00: Så det har det her gjort, og gør stadigvæk.
• 29:33
  SPEAKER_00: Det er sådan noget, at du kan.
• 29:36
  SPEAKER_00: Det er sådan, når du er noget dybet, du kan finde på, eller andet mørke, du kan finde på at hivve den frem, så lige læse det.
• 29:42
  SPEAKER_00: Og så har jo et eller andet ud af det.
• 29:44
  SPEAKER_00: Ja, men det er der med sådan at overgive sig til noget, der er større end selv.
• 29:50
  SPEAKER_00: Så det jo sådan en metafisk ting i livet.
• 29:53
  SPEAKER_00: Du har alle de idéer om, hvad du gerne vil.
• 29:56
  SPEAKER_00: Du har en idé om, hvordan du synes, dit liv skal være.
• 29:59
  SPEAKER_00: Vi så alle tre, vi var unge med øl på en eller anden værdelse, så talbede med vores venner om, hvad det var, vi tænkte, vi skulle være.
• 30:07
  SPEAKER_00: Det sind store dræp.
• 30:08
  SPEAKER_00: Ja, jeg skal have to børn, og jeg skal være direktør, og jeg skal dich nog den.
• 30:13
  SPEAKER_00: Og det livet jo på en eller anden måde.
• 30:15
  SPEAKER_00: I den grad viser også alle sammen der, at det kan du bare gøme.
• 30:19
  SPEAKER_00: Der er ikke nogen.
• 30:20
  SPEAKER_00: Altså, jeg trod ikke på nog, jeg ville være her i dag.
• 30:24
  SPEAKER_00: Da jeg var 22, eller hvad nu var, da jeg havde de tanker.
• 30:29
  SPEAKER_00: Jeg er helt andet sted i dag.
• 30:31
  SPEAKER_00: Og jeg stadig i gang med finde af, hvem jeg er at få min.
• 30:36
  SPEAKER_00: Hvad skal man sige min karrière til at blive til et eller andet, så jeg ikke helt ved nu, hvad jeg.
• 30:40
  SPEAKER_00: I virkelig tror, det handler rigtig meget om noget.
• 30:43
  SPEAKER_00: Altså det er nu på det sig, at du havde troft sikkert.
• 30:47
  SPEAKER_00: Jeg har ikke klaret tollet, lækker derop.
• 30:49
  SPEAKER_00: Det står da sted.
• 30:50
  SPEAKER_00: Men altså det der med at indstille sig på noget.
• 30:53
  SPEAKER_00: Så der er sådan, at der noget musik, du synes på det tidspunkt, som gjorde noget for dig.
• 30:58
  SPEAKER_00: Ja dengang gjorde det noget, men det har ikke den samme effekt nu.
• 31:02
  SPEAKER_00: Så det der med at sige, nu er jeg her, og hvad kan jeg ligesom gøre med det, hele tiden som hævet.
• 31:11
  SPEAKER_02: Så kunne jeg må godt slutte af med så at underbygge eller understøtlet det der.
• 31:16
  SPEAKER_02: Fordi hver for en mand ville du gerne være.
• 31:19
  SPEAKER_02: Og jeg hører jo faktisk lidt allerede svar på en der i bevægelser, eller sådan.
• 31:23
  SPEAKER_02: Det ved du egentlig måske ikke rigtigt, men at du hele tiden bevæger dig.
• 31:27
  SPEAKER_00: Ja, jeg tror jeg.
• 31:30
  SPEAKER_00: Jeg tror, jeg er nok den mest opgraderet version af mig selv det nogen har været.
• 31:33
  SPEAKER_00: Men tror jeg være en mand, der indholder de ting, jeg indholder i dag, men måske endnu mere rafineret.
• 31:42
  SPEAKER_00: Men jeg synes jeg.
• 31:43
  SPEAKER_00: Jeg synes, jeg er kommet langt.
• 31:46
  SPEAKER_00: Jeg vil gerne være en, der kan være tydelig om, hvad jeg vil, og hvad jeg ikke vil, og kunne justere mig selv og kunne regulere mig selv, og være en god kammerat og en god farder.
• 31:56
  SPEAKER_00: Jeg tror, at sådan det der med at være præcis, og som jeg snæft tidligere, og være præcis i over for mig selv og overfor den verden jeg i, og så er jeg rigtig meget end.
• 32:08
  SPEAKER_00: Det kan jeg rigtig godt lide at være, fordi jeg har også en tendens til at være rigtig meget ude i fremtiden, som alle mennesker er.
• 32:18
  SPEAKER_00: Det er i fortiden.
• 32:21
  SPEAKER_00: Men det der med at indse, at nu er nok det mest interessante.
• 32:29
  SPEAKER_00: Det er fortiden er ikke for mig så, jeg lærer af den, og jeg har taget, og så har jeg ligesom sig, at arkiveret nogle ting, jeg har lært.
• 32:37
  SPEAKER_00: Og så bruger jeg mere som sådan erfaringsbank.
• 32:41
  SPEAKER_00: Det er ikke bevidst, at du reagerer sådan det.
• 32:44
  SPEAKER_00: Og jeg sådan, der har nogle venner, der siger.
• 32:47
  SPEAKER_00: Kan du huske, der vi bare 18, og vi bare.
• 32:51
  SPEAKER_00: Ja, men det har ikke nogen sådan betydning for mig på den måde.
• 32:54
  SPEAKER_00: Altså det er ikke sådan ikke.
• 32:55
  SPEAKER_00: Det er faktisk lidt andet.
• 32:56
  SPEAKER_00: Ja, det er jo ikke noget statisk.
• 32:57
  SPEAKER_00: Jeg er ikke noget statisk på den måde.
• 32:59
  SPEAKER_00: Altså, jeg har så nogle venner, og husk så havde vi de der, så kører vi den der bil og så var sådan.
• 33:04
  SPEAKER_00: Jeg kan godt huske det, men det har ikke nogen følelsesmæssig relevant for mig.
• 33:08
  SPEAKER_00: Altså ikke rigtigt.
• 33:09
  SPEAKER_02: Det er det virkelig sådan?
• 33:10
  SPEAKER_00: Ja.
• 33:10
  SPEAKER_00: Det ved folk simpelthen, jeg havde de der bukser på, og min kæreste kan fortælle mig, hvad jeg havde på, hvad vi sagde.
• 33:15
  SPEAKER_00: Det er helt.
• 33:16
  SPEAKER_00: Jeg tror også, fordi min hjerne er, som den er, så er det delagtigt og på vej i en eller anden retning.
• 33:22
  SPEAKER_00: Så jeg ikke sådan.
• 33:23
  SPEAKER_00: Jeg ikke statsisk på den måde.
• 33:25
  SPEAKER_00: Det ikke huske noget for mine barn om lidt ved søen med mine fardet ind, og jeg kan huske lys og sådan noget.
• 33:33
  SPEAKER_00: Så det er et øjeblik, men det er ikke sådan noget at kluske den gang, vi var.
• 33:36
  SPEAKER_00: Det var sådan, det har jeg bare ikke rigtigt.
• 33:39
  SPEAKER_00: Ikke rigtigt.
• 33:40
  SPEAKER_00: Jeg synes, nu er ret interessant.
• 33:42
  SPEAKER_02: Det er det jo virkelig.
• 33:43
  SPEAKER_02: Det er også her, vi er her.
• 33:44
  SPEAKER_02: Og det er lige nu, vi skaber kontakt.
• 33:46
  SPEAKER_02: Det er det.
• 33:47
  SPEAKER_02: Det er jo det hele forgår.
• 33:49
  SPEAKER_00: Men jeg har ikke sådan noget stridt med sådan, at det kan givet det vej, eller huske dengang.
• 33:54
  SPEAKER_00: Jeg kan godt huske, det er sådan lidt, men det er ikke noget, at jeg går og dvæler over, for nogle taler om det, så kan jeg godt.
• 33:59
  SPEAKER_00: Det kan da godt huske.
• 34:00
  SPEAKER_00: Men det er ikke sådan, der ved nogle gange sidder og oplever nogle af min kamater og taler om fester og sådan noget.
• 34:06
  SPEAKER_00: Det er totalt irelevant for mig.
• 34:08
  SPEAKER_00: Det skal ikke jo ikke bare interesserer mig ikke særlig meget.
• 34:11
  SPEAKER_00: Gør det sgu ikke.
• 34:11
  SPEAKER_02: Skal du så lidt til det?
• 34:13
  SPEAKER_00: Det ved ikke.
• 34:15
  SPEAKER_00: Jeg er ikke sikker på, at det er så vigtigt.
• 34:18
  SPEAKER_00: Det er ligesom.
• 34:21
  SPEAKER_00: Det er nok det, jeg sådan komme frem til.
• 34:23
  SPEAKER_00: Det er ikke så vigtigt.
• 34:24
  SPEAKER_00: For mig.
• 34:25
  SPEAKER_00: For andre er det.
• 34:26
  SPEAKER_00: Og det har jeg fuldt respekt for.
• 34:27
  SPEAKER_00: Og det er ikke sådan, der sige, at det bliver ikke tale om.
• 34:29
  SPEAKER_00: Det er ikke det siger.
• 34:30
  SPEAKER_00: Det er bare det.
• 34:31
  SPEAKER_00: Jeg er ikke sådan.
• 34:32
  SPEAKER_00: Jeg tænker ikke så meget over det.
• 34:34
  SPEAKER_00: Altså på den måde.
• 34:35
  SPEAKER_00: Jeg er mere sådan fokuseret, hvad kan jeg gøre med mig selv, og hvor kan jeg komme ind af.
• 34:40
  SPEAKER_00: Så vi, vi kan godt lære at tale omfølelser, og lærer at tale om det, der er inde i.
• 34:45
  SPEAKER_00: Vi er lidt bærge på på hin, sådan jeg skal samlet lidt op på.
• 34:48
  SPEAKER_00: Det er jo ikke, vi ikke trænet, vi ikke trænet det.
• 34:50
  SPEAKER_00: Men hvad hvis man er bange for, nu skal jeg selvfølgelig af slut af det system.
• 34:55
  SPEAKER_00: Hvis man for at gøre sin nære af relation af det kan være ens partner, det kan være ens færge, bruger af søster eller et eller andet børn.
• 35:01
  SPEAKER_00: Vi er bange for at ligesom at gøre kæld af det, ved jeg åbne op for noget i.
• 35:07
  SPEAKER_00: Jeg har så lidt afvejingen.
• 35:10
  SPEAKER_00: Når et er, at man bliver i sin egen butik.
• 35:13
  SPEAKER_00: Så jeg kan jo godt fortælle, hvad noget du har gjort, har gjort for mig.
• 35:17
  SPEAKER_00: Og så kan jeg forberede dig på, at jeg skal fortælle noget til dig, som du ikke synes, det er rart at få at videre.
• 35:22
  SPEAKER_00: Så jeg godt sige, far er sgu gået lidt ting over, og vi havde den der samtalet sidste uge.
• 35:30
  SPEAKER_00: Jeg kan godt lige til om det.
• 35:32
  SPEAKER_00: Jeg tænker, det skulle lige at just stereet det på, så vi kan få en bedre relation til hinanden.
• 35:37
  SPEAKER_00: Det er jo ikke, at vi taler om det.
• 35:39
  SPEAKER_00: Så jeg så tilladelse til, om vi kan tale om det, og forberede sig jo.
• 35:44
  SPEAKER_00: Det er den der anmæssigt, så ikke man ser går overfold.
• 35:47
  SPEAKER_00: Ja, fordi du kan ikke forvente andre folk lige her.
• 35:50
  SPEAKER_00: Det er super interesseret i at tale om noget, som du lige synes er vigtigt nu.
• 35:54
  SPEAKER_00: Eller, man hører sådan tit om et par, der står ud i køkkenet og så ser om lige pludselig.
• 35:59
  SPEAKER_00: Og det er også utroligt, at du ikke komme der til tiden eller andet.
• 36:02
  SPEAKER_00: Så er det ligesom nogen til bøt til en jer, og så får du altså mønster, altså så får du bare nogle reflekser eller sådan.
• 36:08
  SPEAKER_00: Vi fandt snakker om eller andet.
• 36:10
  SPEAKER_00: Så det er noget med at gøre bevidst ud af, hvad det er, jeg gerne vil sige.
• 36:13
  SPEAKER_00: Hvad det jeg gerne vil have ud af det, hvordan skal jeg nærme, og spørger om lov, hvor vi kan tale om de ting.
• 36:19
  SPEAKER_00: Og jeg villig til at få et afslag på det, og jeg er villige til at høre på, at jeg måske også har gjort noget.
• 36:27
  SPEAKER_00: Så det handler jo rigtig meget om træning om at forberede sig på ting, og du ikke bare været en i ting med folk, det finder vi ud af.
• 36:35
  SPEAKER_00: Vi finder ud af, hvordan det kommer til at blive.
• 36:37
  SPEAKER_00: Nej, det gør du ikke.
• 36:39
  SPEAKER_00: Når du står i det, så er du ikke finder ikke ud af det tit.
• 36:42
  SPEAKER_00: Hvinder du er meget trænget i at være i de der situationer.
• 36:47
  SPEAKER_00: Så er det værd, hvorfor har jeg brug for at sige det.
• 36:50
  SPEAKER_00: Hvordan skal jeg sige det?
• 36:51
  SPEAKER_00: Hvordan nærmer jeg?
• 36:53
  SPEAKER_00: Tillemet og spørg om lov om det.
• 36:55
  SPEAKER_00: Hvordan er?
• 36:56
  SPEAKER_00: Der er mange ting.
• 36:57
  SPEAKER_00: Det er ud af det.
• 36:58
  SPEAKER_00: Det er et stort proces.
• 36:59
  SPEAKER_00: Det er en stor process, men du ikke bare forstå, der er nogen, der bare tænker, det mag der ikke.
• 37:03
  SPEAKER_00: Det kan jeg også sagten forstå.
• 37:04
  SPEAKER_00: Jeg forstår, og jeg forstår fuldstændig godt, hvorfor det er, at mange de bare sammen.
• 37:09
  SPEAKER_00: Jeg for fuld.
• 37:10
  SPEAKER_00: Jeg kan sagten forstå, hvorfor det er, at folk ikke beskæt.
• 37:13
  SPEAKER_00: Hundre.
• 37:15
  SPEAKER_00: Det er da pisste besværligt, det er du meget feder.
• 37:18
  SPEAKER_00: Og lavet som ingenting.
• 37:19
  SPEAKER_00: Hvis du er det.
• 37:20
  SPEAKER_00: Jeg er ikke til det, men jeg forstår virkelig godt, hvor folk har gør det.
• 37:23
  SPEAKER_00: Men det jeg taler, det er jo træning i starten.
• 37:26
  SPEAKER_00: Altså, det er jo ligesom at spille Tennis.
• 37:28
  SPEAKER_00: Så du starter op vedet, så står du med nogle store bløde bolde, og så kasser dem til hinanden, og så går du længere tilbage, og så tager du pludselig rigtig bold.
• 37:35
  SPEAKER_00: Så begynder du at lave lidt lidt tro på dem, og så laver du et top spådan ball, og lige så står der spiller.
• 37:42
  SPEAKER_00: Men det er jo sådan jo alting.
• 37:44
  SPEAKER_00: Og tænker sig i meget god måde at se det på.
• 37:47
  SPEAKER_00: Fordi det handler om, at jeg giver dig noget, og så skal du spille tilbage til mig.
• 37:52
  SPEAKER_00: Og så er det med på, at tænke sig jo også et konkurrent.
• 37:55
  SPEAKER_00: Men nu kan om, at vi skal have, vi skal have noget at kørende.
• 37:59
  SPEAKER_00: Så jeg skyder en bold til dig, du ikke tre bolde, for det kan du ikke.
• 38:04
  SPEAKER_00: Så det der med at forstå.
• 38:06
  SPEAKER_00: Når jeg har trænet det, når jeg har begyndt at forstå, hvordan ting er så har jeg en grundlæggende forståelse af mig selv og en grundlæggende forståelse af, hvordan jeg skal være i det.
• 38:15
  SPEAKER_00: Fori så kan du samlangs laver fejl og gøre ting er særer, men du har en grundlæggende forståelse for, at det er ok.
• 38:22
  SPEAKER_00: Så finder du rænsen, så bliver du mere sult, og så får du at prøve nogle andre ting.
• 38:26
  SPEAKER_00: Og så er du nogen samt som er helt elvede til, men så går vi til op til andet i.
• 38:32
  SPEAKER_00: Så det er træning.
• 38:33
  SPEAKER_00: Så folk siger, det kan jeg ikke finde ud af.
• 38:35
  SPEAKER_00: Nej.
• 38:35
  SPEAKER_00: Du er ikke trænet i.
• 38:37
  SPEAKER_00: Du har ikke trænet.
• 38:38
  SPEAKER_00: Det er ligesom af den fængen kliser med at gå ned og træne.
• 38:43
  SPEAKER_00: Løft den vægt.
• 38:44
  SPEAKER_00: Du tager ikke 140 kg i bryst første dag.
• 38:47
  SPEAKER_00: Du tager 20, og så bliver du ømt af helvede til, og så gør du det igen to dage efter, og så gør du køtte, ikke.
• 38:54
  SPEAKER_00: Så det er at forstå, det er træning, tag ansvar for at opkræt af dig selv.
• 39:00
  SPEAKER_00: Tag ansvar for din relation, du gør det, ikke bare for dig selv.
• 39:03
  SPEAKER_00: Det er meget råd til ander derude.
• 39:06
  SPEAKER_02: Det er et fisk ud af.
• 39:07
  SPEAKER_00: Tag ansvaret.
• 39:09
  SPEAKER_00: Så det får ingen.
• 39:10
  SPEAKER_00: Jeg tager nu ansvar for helden.
• 39:12
  SPEAKER_00: Ja, ja.
• 39:13
  SPEAKER_00: Så det vi skal slutte ud.
• 39:15
  SPEAKER_00: Eller med på, jeg holder mere på hjertet, ved.
• 39:16
  SPEAKER_00: Altså, du kan bare peg en rand.
• 39:18
  SPEAKER_00: Det nemer jeg.
• 39:19
  SPEAKER_00: Jeg har også brugt mange år på det.
• 39:21
  SPEAKER_00: Jeg har brugt mange år på at tale om det her, og jeg er uddannet inden for kommunikation.
• 39:26
  SPEAKER_00: Og min coaching er også kommunikationsbaseret og så vidare, så jeg bruger meget tid på at finde måder at fortælle ting.
• 39:33
  SPEAKER_00: Der er vildt kompliceret, fordi jeg ser du skal bare gøre.
• 39:37
  SPEAKER_00: Så der talov.
• 39:40
  SPEAKER_02: Jeg har ikke så.
• 39:42
  SPEAKER_00: Jeg har mega lidt øvelse baglig, ja.
• 39:44
  SPEAKER_00: Det var mega.
• 39:46
  SPEAKER_02: Jeg kan ikke tak.
• 39:48
  SPEAKER_00: Jeg må bare ud af.
• 39:52
  SPEAKER_00: Det var sådan.