Latest / Pædagogisk kvarter / 148. Vi bliver bedre pædagoger, når vi ikke dømmer os selv. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Heidi Lykke Nissen
Transcript
- 0:01Speaker 2: Anja, kan man glemme sin faglighed, når man er presset
- 0:12Speaker 3: Det
- 0:13Speaker 2: kan du tro. Det
- 0:14Speaker 3: har jeg simpelthen evidens for, fordi det har jeg gjort rigtig,
- 0:17Speaker 3: rigtig mange gange selv.
- 0:18Speaker 2: Og hvorfor
- 0:21Speaker 3: Det er jo så menneskeligt, at når vi mennesker er presset,
- 0:25Speaker 3: så er det første, vi mister. Det er vores evne
- 0:28Speaker 3: til at organisere og strukturere. Det næste er vores evne
- 0:31Speaker 3: til at gå over broen til den anden og se
- 0:33Speaker 3: os selv udefra, mentalisere. Så der i, der ryger os
- 0:38Speaker 3: fagligheden lidt af synen. Den er ikke fuldstændig mistet, men
- 0:40Speaker 3: den er sværere at få adgang til. Og den kræver,
- 0:43Speaker 3: at vi har et fællesskab af gode kollegaer, der hjælper
- 0:47Speaker 3: os til at få adgang til den.
- 0:48Speaker 2: Vi er ikke alene nemlig. Og det skal vi tale
- 0:50Speaker 2: meget mere om i ugens pædagogiske kvarter. Velkommen til lytterne
- 0:53Speaker 2: og velkommen til dig, Anja Kristine Ydebeholsen. Tak for det.
- 0:56Speaker 2: Du er programmets faste vært og ekspert. Du er kendt
- 0:58Speaker 2: pædagogisk psykologi. Du er en af relationsformidlerne. Mit navn er
- 1:02Speaker 2: Niels Vanborg. Jeg er journalist og redaktør på Socialt Indblik.
- 1:05Speaker 2: Og velkommen tilbage, Heidi Lykkenissen. Tusind tak. Du er med
- 1:10Speaker 2: igen i denne her uge. Du var også med i
- 1:11Speaker 2: det forrige program. Du var en af deltagerne i DR's
- 1:14Speaker 2: Alene i Vildmarken, og tilbragte hele 28 dage alene i Lapland. Ja.
- 1:19Speaker 2: Og det kommer vi jo lidt ind på i podcast,
- 1:22Speaker 2: men du er også læreruddannet, du har arbejdet som udviklingskonsulent
- 1:24Speaker 2: og lektor ved Københavns Professionshøjskole, og så er du i
- 1:26Speaker 2: dag selvstændig konsulent, underviser og supervisor. Vi har lagt et
- 1:30Speaker 2: link ind, så man kan læse mere om dig og
- 1:33Speaker 2: din hjemmeside. Og så har du skrevet flere bøger, og
- 1:35Speaker 2: du er også på vej med en ny bog her
- 1:37Speaker 2: til oktober, der handler om din tur i Vildmarken og
- 1:39Speaker 2: ud af Vildmarken. Den her med På vej ud af Vildmarken. Ja.
- 1:42Speaker 2: Der lægger vi også et link ind til. Tak. Men
- 1:46Speaker 2: det her med knaphed og hvad det kan gøre. Du
- 1:50Speaker 2: levede jo i knaphed derude i Vildmarken. Hvad skete der
- 1:55Speaker 2: med din evne til at være nysgerrig og tjekke kun
- 1:58Speaker 2: nogle ting, når du var sulten
- 1:59Speaker 5: kold eller helt udmattet? Ja, for det var jeg. Jeg
- 2:02Speaker 5: var jo mega sulten, og jeg var en idiot til
- 2:04Speaker 5: at fiske. Og det gør jo noget. Det, der for
- 2:10Speaker 5: mig skete med knaphed, det var, at det faktisk blev
- 2:13Speaker 5: adgangen til at få skruet lidt ned på min gøren.
- 2:17Speaker 5: Og grunden til, at mit eventyr starter der, det var fordi,
- 2:21Speaker 5: at jeg forinden havde besluttet, ligesom en sætning eller en værdi,
- 2:25Speaker 5: alle mine bestræbelser og hele mit eventyr skulle handle om.
- 2:31Speaker 5: Og det var, at jeg faktisk for inden min deltagelse
- 2:34Speaker 5: havde set alle sæsoner. Men nu skulle jeg virkelig, altså
- 2:36Speaker 5: jeg er jo akademiker, jeg
- 2:37Speaker 3: kan mig
- 2:37Speaker 5: i, jeg skal komme efter jer, og jeg skulle eddermame
- 2:39Speaker 5: mig ikke ud og have klasket rumpe offentligt. Så jeg
- 2:43Speaker 5: så alle programmerne, og jeg kunne se, at det var især,
- 2:47Speaker 5: måske lige frem for rådelsen, hvis jeg skulle tale ind
- 2:49Speaker 5: i pædagogiske termer, at folk begyndte at råbe af sig
- 2:52Speaker 5: selv og blev meget ukærlige ved sig selv. Så min
- 2:55Speaker 5: sætning var, at jeg skulle blive min egen bedste ven.
- 2:58Speaker 5: Og den sætning blev ligesom... Min ryggrad i alt det,
- 3:02Speaker 5: der var bøvlet og svært og drillet. Og måske derfor
- 3:09Speaker 5: blev det mit eventyr. Hvad lærte du så af det?
- 3:13Speaker 5: Jeg lærte, fordi jeg ikke skulle forholde mig til, om
- 3:16Speaker 5: jeg var dum eller udulig, eller hvad fanden havde du
- 3:21Speaker 5: forestillet dig. Det var slet ikke nogle tanker, der kom
- 3:24Speaker 5: op i mig. Jeg havde besluttet, at jeg ikke skulle
- 3:27Speaker 5: være alene i vildmarken, så jeg skulle stå op for
- 3:29Speaker 5: mig selv og være min egen bedste venne. Så hver
- 3:31Speaker 5: gang der var noget, der ikke virkede, så mødte jeg
- 3:35Speaker 5: ligesom ikke det berømte metodeloft, Anja. Det synes jeg virkelig,
- 3:39Speaker 5: at du har været god til at få ind i
- 3:41Speaker 5: sproget det her, altså den nye og gamle skuffe metodeloft.
- 3:44Speaker 5: Jeg ville mig ind i, hvad fanden er det, jeg
- 3:45Speaker 5: ikke har set i min kasse endnu?
- 3:47Speaker 3: Ja, så den der kritiske stemme, vi altid har her
- 3:51Speaker 3: på skulderen. den kunne du faktisk også dæmpe lidt ved
- 3:55Speaker 3: det der nåde i blik, du havde på dig selv. Præcis.
- 3:58Speaker 3: Det giver mening. Ej, hvor ville jeg ønske, at vi
- 4:01Speaker 3: var flere, der havde en bevidsthed om de her kritiske toner,
- 4:05Speaker 3: vi alle sammen i går slår os selv oven i
- 4:08Speaker 3: hovedet med. Og der er aldrig nogen, der er blevet
- 4:10Speaker 3: klogere af at blive dunket i hovedet. Så lukker vi os,
- 4:13Speaker 3: i stedet for at åbne os i forhold til, hvordan
- 4:16Speaker 3: kan vi hente hjælp? Altså, hvordan kan vi se på
- 4:18Speaker 3: det fra andre vinkler
- 4:19Speaker 5: Jeg tror virkelig, at vores teori måske eller teori, eller
- 4:22Speaker 5: vores praksis, kunne være gavnet af, at nu snakker vi
- 4:25Speaker 5: om det ressourceorienterede børnesyn. Vi er blevet bedre til at
- 4:28Speaker 5: tale om det ressourceorienterede forældresyn. Men hvad med det ressourceorienterede selvsyn?
- 4:33Speaker 2: Ja, god point. Og det var jo noget, du tog
- 4:36Speaker 2: med ud i V-marken, fordi du havde besluttet dig for,
- 4:40Speaker 2: fordi du havde på en eller anden måde analyseret dig
- 4:43Speaker 2: frem til, at det var noget, der gik galt, kan
- 4:45Speaker 2: man måske godt sige, for nogle af dem, der havde
- 4:47Speaker 2: været med tidligere. Altså... Det er jo svært at svare på,
- 4:53Speaker 2: men hvad er det, der kunne have været sket, hvis
- 4:55Speaker 2: du ikke havde haft den med? Det kunne jo godt være,
- 4:57Speaker 2: at du ikke havde set den og ikke havde haft
- 4:59Speaker 2: den tanke, for egentlig
- 5:01Speaker 5: skal jeg huske. Må jeg dele måske, at et eksempel
- 5:04Speaker 5: kunne være, at jeg har lavet bolig rigtig mange steder
- 5:06Speaker 5: i verden. Jeg har rejst rigtig meget. I Namibia fik
- 5:11Speaker 5: jeg lov til at lave bål i en landsby, fordi
- 5:13Speaker 5: det drillede dem. Det var bare mega fedt at kunne det.
- 5:15Speaker 5: Altså jeg kan virkelig lave ild, men det kunne jeg,
- 5:17Speaker 5: I'm sorry to say, i Lapland. Det drillede virkelig meget.
- 5:20Speaker 5: Men fordi jeg fx har min solide pædagogisk teori, så
- 5:24Speaker 5: vidste jeg, at jeg havde brug for ikke at optage noget,
- 5:26Speaker 5: hvor jeg var dum. Og jeg havde rigeligt med fiskeriet,
- 5:30Speaker 5: der drillede mig. Så derfor så... Det her må I
- 5:32Speaker 5: ikke sige til nogen. Ej, det bliver mellem os og lytteren. Nej, men...
- 5:38Speaker 5: Og spejderne har sikkert opdaget det. Jeg tænder faktisk kameraet først,
- 5:42Speaker 5: når mit bål er tændt. Fordi det kostede blod, sved
- 5:45Speaker 5: og tårer at tænde det bål. Og der kunne jeg
- 5:47Speaker 5: faktisk godt opleve, at jeg virkelig, og nogle gange sagde
- 5:49Speaker 5: jeg det højt, du er din egen bedste ven, du
- 5:51Speaker 5: er din egen bedste ven, fordi det blev svært at
- 5:53Speaker 5: huske der, fordi jeg traditionelt er så god til at
- 5:55Speaker 5: tænde bål. Giver det mening?
- 5:56Speaker 6: Ja
- 5:57Speaker 5: Altså her var jeg virkelig nødt til at huske mig
- 6:00Speaker 5: på min regel, fordi praksis gjorde, at det var nemt
- 6:05Speaker 5: at være min kritiske ven der, men
- 6:06Speaker 3: det
- 6:06Speaker 5: havde jeg jo aftalt, at jeg ikke skulle.
- 6:07Speaker 2: Så det
- 6:07Speaker 5: var sådan et eksempel, hvor jeg tænkte, nu
- 6:09Speaker 2: skal
- 6:09Speaker 5: jeg virkelig være vågen. Jeg havde ikke råd til at
- 6:12Speaker 5: blive sur på mig selv, det koster virkelig dyrt energimæssigt. Ja, ja, ja.
- 6:15Speaker 2: Og det gør det jo i alle situationer, tænker jeg.
- 6:18Speaker 2: Det gør det, men
- 6:18Speaker 5: herhjemme kan vi bare hurtigt tage en kop kaffe eller
- 6:21Speaker 5: en marsbar, og så er vi videre
- 6:23Speaker 2: Så hvis vi skal overføre det på sådan en pædagogisk hverdag,
- 6:27Speaker 2: hvad lærer det så dig om teori og
- 6:31Speaker 5: praksis? At vi skal turde tale om nogle ting, som
- 6:37Speaker 5: rækker lidt ud over, om jeg har styr på det
- 6:42Speaker 5: eller det greb. Nu ser vi jo også nogle personalegrupper
- 6:45Speaker 5: i dag, hvor vi for det første har en utrolig
- 6:47Speaker 5: stor personaleomsætning. Det vil sige, at vi har også forskellige
- 6:50Speaker 5: slags medarbejdergrupper, fordi vi simpelthen har svært ved at få
- 6:53Speaker 5: nok personale. Det vil sige, at vi kan være uddannet,
- 6:55Speaker 5: vi kan være ikke uddannet, vi kan være mega erfarne.
- 6:58Speaker 5: Det vil sige, at vi har utrolig forskellige afsæt, og
- 7:01Speaker 5: der skal vi altså være kloge til at tale sammen
- 7:03Speaker 5: på nogle måder, som inviterer noget af de her kritiske
- 7:07Speaker 5: stemmer frem. For ellers er de med til at forplumre
- 7:11Speaker 5: muligheden for at kigge nysgerrigt ned i den gode skuffe
- 7:15Speaker 5: af værktøjer.
- 7:17Speaker 3: Det giver rigtig god mening. Vi skal ture det og
- 7:21Speaker 3: gå derud, hvor vi faktisk tørrer. kigge på vores praksis,
- 7:24Speaker 3: frem for at gå og putte os med vores egen utilstrækkelighed,
- 7:27Speaker 3: eller fordi vi ikke føler, at vi slår til, så
- 7:30Speaker 3: går vi med det lidt selv, eller det begynder at
- 7:32Speaker 3: tale om, at det er forældrene, der også burde gøre
- 7:34Speaker 3: noget andet, eller børnene, der skulle gøre noget andet. Så
- 7:37Speaker 3: det er så vigtigt, det du taler om. Jeg mener,
- 7:40Speaker 3: der er lavet et forsøg med rotter på et tidspunkt,
- 7:42Speaker 3: hvor man så, at når den ene rotte fik et stød,
- 7:45Speaker 3: så var det med det samme reaktion, at give bide
- 7:49Speaker 3: den rotte, der var ved siden af. Og sådan er
- 7:52Speaker 3: vi mennesker i mange sammenhæng også. Altså hvis der er noget,
- 7:56Speaker 3: vi ikke selv kan rumme og være med, for eksempel
- 7:58Speaker 3: vores ejer nu til strækled, så projicerer vi, altså vi
- 8:01Speaker 3: skyder ud mod den anden. Altså man kan jo bare
- 8:04Speaker 3: tage sin hånd frem, og så kan jeg pege på
- 8:05Speaker 3: dig lige nu, og så er det den helt klassiske,
- 8:07Speaker 3: at der er tre fingre, der peger mod mig selv.
- 8:10Speaker 3: Så det her skal vi turde se på. Hvad har
- 8:13Speaker 3: jeg ude at gå nu, når noget bliver svært, når
- 8:15Speaker 3: jeg mærker modstand, eller bliver trigget af andre mennesker. Så
- 8:19Speaker 3: det er også kendskabet til sig selv.
- 8:21Speaker 6: Og
- 8:22Speaker 5: der skal vi måske også kigge på, jeg er altid
- 8:25Speaker 5: optaget af, hvad der er for nogle rammer, hvad der
- 8:26Speaker 5: er for noget indhold, og vi skal måske kigge lidt på,
- 8:30Speaker 5: hvordan vi kommunikerer sammen, fordi det er altså meget, meget
- 8:33Speaker 5: nemt at få skabt noget utryghed omkring sig, hvis jeg
- 8:36Speaker 5: ikke lige tænker over, hvordan jeg skriver en sms, eller
- 8:39Speaker 5: hvordan jeg lige kommunikerer på Aula. Måske skal vi huske,
- 8:42Speaker 5: at rigtig meget skriftlig kommunikation er til information, kommunikation er noget,
- 8:46Speaker 5: der sker, når vi kan kigge hinanden i øjnene. Vi
- 8:48Speaker 5: er en flokdyr. Vi er dybt afhængige af hinandens anerkendelse
- 8:53Speaker 5: og varme og sensor, og det skal vi have altså
- 8:55Speaker 5: ind i vores personale møder, fordi vi har brug for
- 8:59Speaker 5: at skabe noget kvalitet, også for at smitte hinanden, men
- 9:01Speaker 5: for at pokke os for at skabe den kvalitet, som
- 9:03Speaker 5: vi alle sammen er for at skabe
- 9:05Speaker 2: Og godt vendt tilbage til senere, det her med, hvad
- 9:06Speaker 2: kan vi gøre ved det, hvad skal vi gøre med det,
- 9:08Speaker 2: men jeg kunne godt til mig lige prøve, hvis vi
- 9:10Speaker 2: kunne eksemplificere det på en eller anden måde, fordi du fortæller,
- 9:13Speaker 2: at du var ude i Vildmarken, og så så har
- 9:15Speaker 2: du set tidligere i nogle afsnit, at noget ikke lykkes
- 9:18Speaker 2: for nogen, og så bliver de virkelig skilt af sig
- 9:20Speaker 2: selv ud, og du kunne måske også godt være kommet
- 9:22Speaker 2: til at skille dig selv ud over det der bål der. Ej,
- 9:24Speaker 2: det virker ikke, og hvorfor gør det ikke det, og
- 9:26Speaker 2: hvor er jeg bare dum, og så videre. Hvad kunne det, altså,
- 9:29Speaker 2: hvis vi tager sådan en pandang i et dagtilbud, hvad
- 9:32Speaker 2: kunne det være, man som pædagog eller sådan en pædagoggruppe
- 9:35Speaker 2: på en eller anden måde i sådan en knaphed kommer
- 9:36Speaker 2: til at... Anja, det ser jo som om, du har
- 9:39Speaker 2: et eksempel på
- 9:40Speaker 3: det. Altså noget af det, vi hører ofte, det er
- 9:43Speaker 3: den der oplevelse af, ej, jeg føler, jeg har svigtet
- 9:47Speaker 3: hele børnegruppen i dag, fordi jeg nærmest kun har været
- 9:50Speaker 3: på med ét barn eller to børn. Alt mit fokus
- 9:53Speaker 3: er gået dertil. Jeg føler ikke, at jeg lykkes på
- 9:57Speaker 3: den her måde. Og det der med at lige stoppe
- 10:00Speaker 3: op og have det noget i blik og forstå, at
- 10:03Speaker 3: hvis vi skal behandle mennesker lige, altså hvis vi skal
- 10:06Speaker 3: give dem de samme betingelser og udviklingsmuligheder og deltagelsesmuligheder, så
- 10:11Speaker 3: bliver vi faktisk nødt til at tilbyde dem noget forskelligt.
- 10:13Speaker 3: Altså det er bare en lille ting, der kan hjælpe
- 10:16Speaker 3: måske til, at man ser. Men altså, det, at jeg
- 10:19Speaker 3: faktisk brugte en del af min tid på nogle af
- 10:22Speaker 3: de der børn, der måske ikke følelsesmæssigt var tanket op,
- 10:25Speaker 3: som alle de andre børn, der faktisk godt kunne samarbejde,
- 10:29Speaker 3: det fik betydning for hele gruppen, fordi de kunne se
- 10:32Speaker 3: ud af øjenkroven af ham der lille Sofo, som altid
- 10:35Speaker 3: løber væk, eller lidt har en rolle i den her gruppe,
- 10:38Speaker 3: som en, der ikke mestrer at lykkes. han bliver faktisk
- 10:41Speaker 3: mødt kærligt og omsorgsfuldt alligevel. Så når jeg engang har
- 10:44Speaker 3: en svær dag selv, så vil jeg blive mødt på
- 10:47Speaker 3: samme måde. Så det der med at tænke, at der
- 10:49Speaker 3: er ikke, altså det, der bliver givet, det bliver faktisk
- 10:52Speaker 3: altid givet til hele børnegruppen. Også selvom man kan føle,
- 10:56Speaker 3: at man ikke kan dele vandene lige. For det skal
- 10:58Speaker 3: vi ikke. Vi skal ikke dele vandene
- 11:00Speaker 5: lige. Det er meget stærkt. Det er det. Jeg tænker
- 11:06Speaker 5: i hvert fald, for mig bare, det Det gider jeg
- 11:09Speaker 5: på nogen måder, og det er jo også derfor, jeg
- 11:11Speaker 5: render rundt og prøver at invitere til, at vores skuldre
- 11:15Speaker 5: simpelthen også bare falder lidt ned. Altså det er også det,
- 11:16Speaker 5: jeg møder i den her virkelig vigtige fortælling. Og jeg synes,
- 11:20Speaker 5: vi kan hjælpe hinanden med at få skuldrene lidt længere
- 11:22Speaker 5: ned
- 11:23Speaker 5: At vi gør det godt nok ved at se det,
- 11:26Speaker 5: som du lige har sagt, men måske også tale sammen
- 11:28Speaker 5: om det. Altså fx hvis jeg kommer over og spørger
- 11:30Speaker 5: dig om noget... Og så kan jeg jo spørge på
- 11:34Speaker 5: en anden måde, end hvorfor, fordi rigtig mange reagerer virkelig
- 11:37Speaker 5: dårligt på, hvorfor. Men jeg er jo egentlig bare nysgerrig på,
- 11:39Speaker 5: hvad du laver. Så jeg kan jo sige, hov, sig
- 11:41Speaker 5: lige lidt mere. Gud, det er mad og spændende, hvordan
- 11:43Speaker 5: du interviewer, for eksempel. Men der er jo også noget
- 11:46Speaker 5: i vores rammer, hvor vi kommer til at tro, at
- 11:49Speaker 5: det er vigtigt, at jeg går ind med den her
- 11:51Speaker 5: telefonbesked lige nu. Så er der også nogle strukturelle betingelser,
- 11:55Speaker 5: vi kan aftale, før vi er i praksis, der gælder
- 11:59Speaker 5: for praksis. hvordan forstyrrer vi hinanden, hvordan hjælper vi hinanden
- 12:04Speaker 5: til at forblive i det nærvær, vi ved er så vigtigt,
- 12:07Speaker 5: og som der lønner os selv. Men som der bare
- 12:11Speaker 5: er en eller anden grund, så tror vi, at siden
- 12:14Speaker 5: kollega-naboen tror, nu sidder jeg bare igen der og fedrer
- 12:17Speaker 5: dem på legepladsen, eller hvad det kan være. Så aftaler
- 12:21Speaker 5: for inden, det kan virkelig frisætte de små indre kritikere,
- 12:25Speaker 5: for de skal bare væk, de skal bare ud og
- 12:26Speaker 5: have en fest.
- 12:27Speaker 6: Et
- 12:28Speaker 3: andet greb er også det der med faktisk at lige
- 12:30Speaker 3: huske på, at vi alle sammen har været små børn.
- 12:33Speaker 3: Vi har alle sammen et lille indre barn i os.
- 12:36Speaker 3: Nogle gange har vi mange forskellige indre børn med mange aldre.
- 12:40Speaker 3: Og det der med, vil man virkelig tale så grimt
- 12:43Speaker 3: til sig selv, hvis man stod og så på sig
- 12:45Speaker 3: selv som en fireårig eller femårig? Vil man der sige,
- 12:48Speaker 3: åh din idiot, du fattede ikke en skid, nu lykkes
- 12:50Speaker 3: du heller ikke igen? Altså, man kan nemt se det
- 12:54Speaker 3: der barn bare blive slået med ord, ikke? Og det gør,
- 12:58Speaker 3: at vi mister arbejdsglæden, vi mister tilliden til os selv.
- 13:02Speaker 3: Og det får så betydning for den kvalitet af pædagogik,
- 13:06Speaker 3: vi kan levere, ikke? Altså, fordi hvis vi er helt
- 13:09Speaker 3: drænede og kede af det, så smitter det.
- 13:12Speaker 5: Det gør det. Og det er simpelthen så afgørende, fordi
- 13:15Speaker 5: hvordan kan vi... Altså... Jeg blev engang sådan, du kan
- 13:20Speaker 5: da ikke lave et gospelkor i hver eneste institution, du
- 13:23Speaker 5: skal ud i, og gospelkor forstået som, at arbejdsglæde er
- 13:26Speaker 5: så vigtigt for mig. Jeg synes bare, det er så afgørende.
- 13:29Speaker 5: Og netop det der med, vi kommer til, når vi tror,
- 13:32Speaker 5: vi skal være enige for, at det er rigtigt, eller pænt,
- 13:34Speaker 5: eller korrekt, så kommer vi måske til at forstå med,
- 13:37Speaker 5: at nogen har et lille bit spørgsmål om, Gud, jeg
- 13:39Speaker 5: forstår ikke helt lige, hvad vi laver her, eller hvordan
- 13:42Speaker 5: hænger det her sammen? Og der prøver jeg at indføre
- 13:44Speaker 5: sådan en slik-skole. Altså slik-skole forstået som, at hjemme hos mig,
- 13:48Speaker 5: hvis jeg serverer en fredagsslik-skole med kun én slags vingummi,
- 13:52Speaker 5: så er vi på rumpen, fordi det tilfredsstiller jo slet
- 13:55Speaker 5: ikke nok. Så slik-skolen med meget blandet slik skal rigtig
- 13:59Speaker 5: gerne repræsentere, jamen har vi alle sammen forstået? Hvordan forstår
- 14:03Speaker 5: vi forskellige begreber eller strukturer eller børn? Altså jo mere
- 14:07Speaker 5: vi egentlig kan organisere vores uenighed og tale videre om det,
- 14:12Speaker 5: så tror jeg, at rigtig mange af vores forskellige indre
- 14:14Speaker 5: børn også får lov til at stille de spørgsmål, de
- 14:16Speaker 5: faktisk har
- 14:17Speaker 2: Og
- 14:17Speaker 5: så kan vi komme mere til stede med den faglighed,
- 14:20Speaker 5: som er så afgørende i nærvær
- 14:22Speaker 2: Du kalder det i noterne til, da vi aftalte om,
- 14:25Speaker 2: hvad vi skulle tale om her i dag. Der skrev du,
- 14:29Speaker 2: at det også handlede om at være professionelt doven. Ja.
- 14:33Speaker 2: Hvad ligger der i
- 14:33Speaker 5: det? Jamen, professionelt doven er jo mit læringsbegreb, fordi jeg ved...
- 14:40Speaker 5: at i mange år har jeg kommet til at tro,
- 14:43Speaker 5: at jeg kunne styre et helt, ikke styre, men skabe
- 14:46Speaker 5: den kvalitet i et rum ved at have alt stående
- 14:49Speaker 5: på mit powerpoint, eller at jeg ligesom tog ansvar for alt.
- 14:52Speaker 5: Og på et tidspunkt, da jeg sådan, nu er det
- 14:54Speaker 5: 27 år, jeg har undervist, kunne jeg mærke sådan, jo
- 14:56Speaker 5: mere jeg faktisk gav plads til samspillet, ikke for at
- 15:00Speaker 5: jeg skal forberede mig mindre, men jo mere jeg også
- 15:02Speaker 5: lagde op til, jamen hvad er det for en lokal historie,
- 15:05Speaker 5: der er her? Hvad er det for en, en lokal praksis,
- 15:07Speaker 5: en lokal kultur. Hvor er I? Lad os spille sammen.
- 15:11Speaker 5: Så professionelt doggen betyder faktisk at lægge det over til
- 15:14Speaker 5: den anden
- 15:15Speaker 5: Og det mener jeg egentlig også i børnehøjde, fordi altså, jamen,
- 15:19Speaker 5: de der sko der, eller gider du hjælpe mig med
- 15:22Speaker 5: at flytte bakken ind til frugt? Der er altså mange måder,
- 15:24Speaker 5: man kan strukturere sin hverdag på, fordi nogle børn har
- 15:27Speaker 5: vi lyst til at have lidt tættere på os, fordi
- 15:28Speaker 5: de har brug for at være lidt tættere på os.
- 15:31Speaker 5: Og der kan vi sådan bruge det her professionelt doggen til,
- 15:33Speaker 5: jeg behøver ikke gøre det hele. Nej, du må også godt...
- 15:37Speaker 5: Jeg ved ikke,
- 15:39Speaker 3: hvilke eksempler, men forstå mig
- 15:41Speaker 5: ret. Så professionel dogne er egentlig at ikke skulle gøre
- 15:44Speaker 5: det hele selv, men vide, at det er i samspillet,
- 15:47Speaker 5: at vi faktisk vokser. Ja, og det har
- 15:50Speaker 2: jeg hørt dig sige, at det er et færdsbedre af
- 15:52Speaker 2: at være lidt gammel. Ja,
- 15:53Speaker 5: præcis.
- 15:54Speaker 2: Og hvordan kan man få sådan lidt dogenskab ind i
- 15:56Speaker 2: sin personelgruppe?
- 15:58Speaker 5: Jamen, for eksempel behøver jeg måske, jeg sidder der rundt
- 16:01Speaker 5: om bordet, og jeg har egentlig godt styr på, hvad
- 16:04Speaker 5: anerkendelse vil have engang været så heldigværd til, at jeg
- 16:07Speaker 5: er snået. og så er der nogle nye medarbejdere eller
- 16:10Speaker 5: et eller andet, så behøver måske ikke at være den første,
- 16:11Speaker 5: der siger, at anerkendelse betyder. Men så kunne jeg måske
- 16:13Speaker 5: bare spørge, hvad søren betyder anerkendelse for jer? Og det
- 16:17Speaker 5: er også en måde at få udvidet den her slikskål på,
- 16:20Speaker 5: at få flere forskellige perspektiver på. Så nogle gange, det
- 16:23Speaker 5: er slet ikke for, at vi skal holde tilbage, men
- 16:25Speaker 5: vi skal bare sørge for at invitere nok frem
- 16:28Speaker 2: Så det her med, hvis man skulle zoomere lidt op her,
- 16:30Speaker 2: altså et noget i blik på sig selv og på
- 16:32Speaker 2: hinanden og på kollegerne og lidt, Og lidt dogenskab. Måske dogenskab,
- 16:38Speaker 2: der er mange, der associerer det som en negativ ting,
- 16:41Speaker 2: men det er simpelthen en positiv ting i hvert fald. Ja,
- 16:46Speaker 5: præcis. Og så bare fortsætte dialogen om det. Altså virkelig
- 16:50Speaker 5: være i dialog med sig selv, men også ud i
- 16:53Speaker 5: det arbejdende fællesskab, så bliver det fællestræde, vi mødes
- 16:57Speaker 2: om. Ej, det lykkes næsten. Du skal have tusind tak
- 17:00Speaker 2: for at være med i Pædagogisk Kvarter. Velbekomme. Stort fornøjelse.
- 17:03Speaker 2: Og du er jo også med i næste uges program.
- 17:05Speaker 2: Og tusind tak også, Anna-Kristine Udeberg. Så tak. Der er
- 17:08Speaker 2: en ny Pædagogisk Kvarter om en uge. Tak for at
- 17:10Speaker 2: lytte med. Og inden vi slutter, får du lige en annonce.
- 17:14Speaker 2: Vil du være en del af et dagtilbud med høj
- 17:17Speaker 2: kvalitet i det pædagogiske miljø? Et børnehus, hvor du er
- 17:20Speaker 2: med til at skabe stærke fællesskaber og en hverdag fuld
- 17:24Speaker 2: af leg, læring og nærvær med naturen som aktiv nedspiller.
- 17:29Speaker 2: så søger Børnehuset Nordstjerne lige nu en pædagog. Det er
- 17:33Speaker 2: i Jyllænge i Roskilde Kommune. Er du interesseret? Ja, så
- 17:38Speaker 2: kan du læse mere i de links, der ligger i
- 17:40Speaker 2: noterne til podcasten her. Tak for at lytte med.