Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / Oprigtig anger
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Soul Drops. Et øjeblik til at stoppe op, opdag og lytte indad. Når undskyldningerne slipper op, oprigtig anger er noget andet end at dårlig samvittighed. Når vi har dårlig samvittighed, så kan det handle om, at ikke bryder os om den måde, selv kommer til at fremstå på. Anger går et spadestik dybere. For det kræver, at vi tør se på vores egen handling uden straks og forklare den væk. For det er så fristende at sige, ja, jeg rubte, men du pressede mig. Eller jeg skulle ikke have sagt det, men det du gjorde var meget værre. Eller jeg løg, men jeg vidste, hvordan du ville reagere, hvis jeg fortalte sændheden. Og måske er det rigtigt. Den anden kan godt have svigtet os, provokeret os, såret os, handlede urimeligt. Men der findes et meget vigtigt skil mellem at forstå, hvorfor jeg gjorde noget og frelægge mig ansvaret for det, gjorde. Den andens handling tilhør den anden, og den, gør, tilhør os. Så jeg kan godt sige, det du gjorde mod mig var ikke i orden, og samtidig den måde, jeg reagerede på, var heller ikke i orden. Så de to sandsætter kan godt eksistere samtidig. Og det synes jeg er noget det mest modne vi i virkeligheden kan øve os i. For så behøver jeg ikke at gøre dig skyldfri for at tage ansvar for mig. Og jeg behøver heller ikke at gøre mig selv til den eneste skyldige for at erkende min del. Jeg tager min handling hjem. Jeg bliver ansvarlig. Men der findes også en anden gryft. Når vi endelig ser vores egen handling klart, så kan vi også vende ansvaret til selvfordømmelse. Sådan er jeg åbenbart, og jeg ødelægger også alting, eller jeg er dårlig menneske. Og så begynder vi at bruge vores egen ufulkommelighed som en grund til at opgive os selv. Det heller ikke anger, for der er forskel på at sige, at giver noget jeg fortryder, eller at er et menneske, ikke fortjener tilgivelse. Så op rigtig anger, som jeg taler om her, kræver en både ydmyhed og kærlighed til sandheden. Ydmygighed nok til ikke at gemme sig bag den andens fejl, og kærlighed nok til ikke at reducere sig selv til at være en fejl. Og det er derfor ikke det forandring bliver muligt, når jeg kan se på det jeg gjorde uden at flygte fra det, men blot opdage det. Undskyld uden et MEN. Forsøg at gøre det godt igen, hvis jeg kan, altså lære noget. Og derefter kan jeg stille mig selv et langt interessant spørgsmål end hvem havde mest ret, men Hvem ønsker jeg egentlig at være? For oprigtig anger handler ikke om at blive stående foran fortiden og straffe sig selv. Den handler om at tage ansvar for det, har gjort, så den kan få lov at ændre den måde, møder min fremtid på. Jeg er ansvarlig for det, gør, og det er du også. Men vi er også meget større end det værste, har gjort, eller end det, har gjort. Og den menneske, der kan rumme begge dele. og mulighed for at vælge anderledes næste gang. Så vis kærlighed til sindhed.