Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / Tilgivelse er et udviklingsspørgsmål
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Soul Drops. Et øjeblikke til at stoppe op og lytte indad. Jeg tror, at vores evne til at tilgive hænger sammen med vores udvikling. Ikke sådan er mennesker, ikke kan tilgive, er mindre gode eller mindre udviklede. Der er nogle handlinger, der kan have gjort så stor skade, at tilgivelse kan tage lang tid, og den kan ikke presses frem. Men tilgivelse kræver noget helt særligt af os, nemlig evnen til at se mere end ét perspektiv. Og evnen til at... Se eller i hvert fald forstå mere end min egen sårethed. For når vi bliver såret, så ser vi selvfølgelig situationen fra vores eget sted. Vi oplever det, vi mærker vores følelser, vi mærker det i kroppen, og vi ved også, hvad der blev sagt og hvad der ramte os. Så man kan sige, mærker konsekvenserne. Og vores perspektiv er sent, men det er ikke det eneste perspektiv. Og måske kan vi på et tidspunkt begynde at spørge, når vi kommer dertil. Kan jeg vide, hvad der skete i et andet menneske? Kan jeg vide, om det andet menneske havde en historie, gjorde, at det var sådan, var for hende eller ham? Eller hvad var det, vedkommende havde adgang til lige der? Eller måske en da, hvilken frygt eller historie eller smerte handlede vedkommende ud fra? Og det her betyder ikke, at vi skal bortforklare handlingen for at forstå, at ikke det samme som at acceptere. Men vores evne til at træde ud af vores egen position et øjeblik og se situationen fra andre perspektiver, kan virkelig ændre noget. Vi opdager måske, at mennesker sjældent oplever sig selv som skurken i deres egen historie. De handler ud fra det perspektiv og den bevidsthed, har adgang til. Måske kommer det, de gør ud fra et forsvar eller et angreb. Men jo mere vi udvikler os, jo bedre bliver vi. måske til at holde flere perspektiver samtidig. Så jeg kan for eksempel sige, at det du gjorde var forkert, og samtidig kan jeg også begynde at forstå eller erkende, hvorfor du gjorde det. Så jeg kan både tage min egen smerte alvorligt, uden at gøre dig forkert. Og det kræver en form for modenhed, fordi vi må give slip på den ene fortælling, vi har om, at jeg et god og du den onde. Så når vi lærer os selv bedre at kende, så opdager vi også, at vi har blinde vinkler. Og de gange, vi selv har sovet nogle, begynder vi måske også at erkende. Eller de valg, vi selv træft ud fra frygt, forsvar eller noget i os selv, som vi ikke forstår. Og det gør stadigvæk ikke, handlinger er lige acceptable, men det gør, at mennesket er meget mere komplekst end den oplevelse, har, når vi bliver sovet. Så... Fordi jeg ikke længere ønsker at være bundet til det, skete, kan jeg vælge at øve mig i at se flere perspektiver. Og det kan være svært at tilgive. Så det jeg vil bringe dig nu handler ikke om, at du skal tilgive. Det handler mere om, at den modenhed, vi kan opnå ved at se flere perspektiver, kan hjælpe os og også hjælpe smerten. Og måske er derfor, at tilgivelse i virkeligheden er et udviklingsspørgsmål. Og kan vide om det også er derfor, at man nogle gange lader offer og krænker, eller forbrødre og offer mødes, fordi det giver en anden forståelse både for den krænkede og for den, har krænket. Så mådenhed er at kunne se verden gennem andre øjne end blot sin egne. Tilgivelse begynder måske med, vores perspektiv bliver stort nok til at rumme mere end det, så vi selv får fri.