Latest / Pædagogisk kvarter / 150. Vi skal ikke tale om forråelsen. Vi skal tale om det psykiske slid. Med Dorthe Birkmose og Anja Kristine Hvidberg Olsen

Transcript

150. Vi skal ikke tale om forråelsen. Vi skal tale om det psykiske slid. Med Dorthe Birkmose og Anja Kristine Hvidberg Olsen · Pædagogisk kvarter

• 0:00
  Speaker 2: Du lytter til en podcast fra Socialt Indblik. Anja, har
• 0:09
  Speaker 2: du selv prøvet at være gabet af forråelse i en
• 0:12
  Speaker 2: situation
• 0:13
  Speaker 3: Det har jeg. Og jeg har det endda i forhold
• 0:16
  Speaker 3: til mine egne børn, nærmest. Altså, det er jo ret vildt,
• 0:18
  Speaker 3: at man kan blive så presset og så magtesløs i
• 0:22
  Speaker 3: sit forældreskab. Den der snær, der... Nu kan det også
• 0:27
  Speaker 3: bare være nok, altså. Nu må du væk fra mig,
• 0:30
  Speaker 3: eller så bliver du straffende og styrende og alt muligt.
• 0:34
  Speaker 3: Men ja, det har jeg
• 0:36
  Speaker 2: Og det skal vi tale meget mere om her i
• 0:38
  Speaker 2: Pædagogisk Kvarter, vi skal tale om forråelse. Velkommen til lytterne,
• 0:41
  Speaker 2: og velkommen til dig, Anne-Kristine Vigvoldsen. Tak for det. Du
• 0:44
  Speaker 2: er fastvært i Pædagogisk Kvarter, du er uddannet kanthed i
• 0:47
  Speaker 2: pædagogisk psykologi, og så er du enhæver af relationsformidlerne. Og
• 0:51
  Speaker 2: også velkommen til den her uges gæste, dig, Dorbjørg Mose. Tak.
• 0:55
  Speaker 2: Du er uddannet psykolog, Og så har du i rigtig
• 0:58
  Speaker 2: mange år skrevet om forårelse, tal om forårelse og moralstress.
• 1:01
  Speaker 2: Du har udgivet den bog, der hedder Når gode mennesker
• 1:03
  Speaker 2: handler ondt, som mange nok kender, og mennesker er motiveret,
• 1:06
  Speaker 2: og moralstress, når vilkårene er problemer. Og i det her
• 1:11
  Speaker 2: afsnit skal vi tale om forårelser, og i næste afsnit
• 1:13
  Speaker 2: skal vi faktisk tale om moralstress. Jeg hedder Niels Vanborg
• 1:16
  Speaker 2: og er journalist og redaktør på Socialt Indblik. Det her
• 1:20
  Speaker 2: med forårelse, som vi skal tale om, jeg tror mange
• 1:23
  Speaker 2: har en idé om, hvad forårelse er. Ære har måske
• 1:27
  Speaker 2: også mærket det selv, som Anja fortæller om. Men kan
• 1:29
  Speaker 2: du lige prøve sådan, Dorte, til en start og give
• 1:32
  Speaker 2: en definition af, når vi siger forråelse. Hvad er forråelse?
• 1:36
  Speaker 4: Jamen, det er jo et gammelt nordisk begreb for at
• 1:39
  Speaker 4: blive rå og være rå og reagere med råhed. Det
• 1:43
  Speaker 4: er det, ordet betyder. Sådan som vi prøver at forstå det,
• 1:47
  Speaker 4: det er jo, når man som menneske har nogle tanker,
• 1:50
  Speaker 4: nogle følelser og nogle bekymringer, som man ikke kan tumle.
• 1:54
  Speaker 4: at så kan man ty til forårelsen i et forsøg
• 1:56
  Speaker 4: på at lægge låg på ved ikke at tænke det,
• 1:59
  Speaker 4: ikke at føle det, ikke at bekymre sig om det.
• 2:02
  Speaker 4: Så som Anne er også inde på, hvis man bliver
• 2:05
  Speaker 4: afmægtig nok, så selv overfor de mennesker, som man elsker allerhøjst,
• 2:11
  Speaker 4: så kan man optræde i en helt anden, dårlig, kognitivt
• 2:16
  Speaker 4: reduceret udgave af sig selv. Det er ikke, som man
• 2:19
  Speaker 4: ønsker at være, det er ikke, som man ønsker at
• 2:21
  Speaker 4: behandle andre mennesker, men alligevel når man dertil, for der
• 2:23
  Speaker 4: er nogle afmærksfølelser, som er for svære at tumle. Så
• 2:27
  Speaker 4: Formålet med forårelse, det er at undgå at tænke sine tanker,
• 2:30
  Speaker 4: føle sine følelser og tumle med sine bekymringer. Og det
• 2:34
  Speaker 4: virker jo lige her nu. Der, hvor man retter vreden
• 2:36
  Speaker 4: ud eller gør sig selv kold overfor andre mennesker, der
• 2:41
  Speaker 4: bliver sådan en mærkelig ro oppe
• 2:42
  Speaker 2: i
• 2:42
  Speaker 4: hovedet. Det er ikke særlig sundt og i virkeligheden ikke
• 2:44
  Speaker 4: særlig rart, men alligevel, det lindrer her nu, fordi afmærksfølelserne
• 2:48
  Speaker 4: forsvinder i hvert fald for en stund.
• 2:49
  Speaker 2: Ja
• 2:51
  Speaker 4: Så det er at beskytte sig selv på en måde, ja.
• 2:53
  Speaker 2: Og mange kender nok til den her forårelse, hvor man
• 2:58
  Speaker 2: reagerer på noget, råber på noget, skælder ud. Men forårelse
• 3:02
  Speaker 2: kan jo også være stille.
• 3:05
  Speaker 4: Ja, det har en meget stille side, fordi det jo
• 3:07
  Speaker 4: netop handler om ikke at tænke, ikke at føle og
• 3:09
  Speaker 4: ikke at bekymre sig. Og det kan være helt uden
• 3:11
  Speaker 4: at skælde ud og helt uden at blive irriteret og
• 3:13
  Speaker 4: helt uden at tale dårligt om nogen. Kan man prøve
• 3:17
  Speaker 4: at skrue ned for sine tanker og sine følelser ved
• 3:20
  Speaker 4: at gøre sig selv ligeglad? Man er ikke ligeglad. Man
• 3:23
  Speaker 4: kan prøve at gøre sig ligeglad. Gøre sig ligeglad med andre.
• 3:26
  Speaker 4: Gøre sig ligeglad med sig selv. Og give op. Og
• 3:31
  Speaker 4: undgå andre mennesker. Undgå konflikter. Undgå samtaler. Undgå det svære.
• 3:37
  Speaker 4: Og det er jo meget stilfærdigt, fordi man forsvinder jo.
• 3:40
  Speaker 4: Man undgår det. Man taler ikke om det. Man flytter
• 3:42
  Speaker 4: sig væk fra det. Man agerer som om, man er ligeglad.
• 3:45
  Speaker 4: Prøver at gøre sig selv ligeglad. Og det er jo veldig,
• 3:48
  Speaker 4: veldig stilfærdigt.
• 3:50
  Speaker 2: Og dermed også svær at få øje på. Altså den der,
• 3:52
  Speaker 2: hvor man taler højt og råber osv., den er nem
• 3:55
  Speaker 2: at få øje på sig selv og kollegerne.
• 3:57
  Speaker 4: Ja, og det kan man jo se, når alle de gange,
• 4:00
  Speaker 4: der har været mediesager, der hvor man sætter skjulkamera op,
• 4:04
  Speaker 4: så kan man jo så afsløre de tydelige, aggressive, irritable krænkelser, ydmygelser, skæld,
• 4:11
  Speaker 4: ulovlige fysiske magtanvendelser. Det er det, man kan
• 4:14
  Speaker 5: se
• 4:15
  Speaker 4: Men ligegyldigheden, altså den skal være ekstrem, før der er
• 4:18
  Speaker 4: noget at filme.
• 4:19
  Speaker 5: Ja.
• 4:20
  Speaker 4: Der er en lang vej, hvor man kan have trukket sig,
• 4:22
  Speaker 4: ikke engageret sig, ikke gør sig umage, hvor det jo,
• 4:25
  Speaker 4: det ser jo ikke ud af noget, fordi man gør
• 4:27
  Speaker 4: jo ikke noget væsent af sig, man går bare lige
• 4:29
  Speaker 4: så stille omkring, gør til synligheden ikke skade på nogen,
• 4:32
  Speaker 4: men man gør heller ingen nytte, for man gør sig
• 4:34
  Speaker 4: ikke længere umage. Mm.
• 4:35
  Speaker 3: Det er der, hvor de der babyalarmer ude i kryberummet
• 4:39
  Speaker 3: bliver til sådan en hvid støj på en eller anden måde.
• 4:41
  Speaker 3: Så hører man ikke lige de børn, der ligger og
• 4:43
  Speaker 3: græder derude i dagtilbud i vuggestuen. Man kan godt lugte,
• 4:49
  Speaker 3: at der er en, der faktisk snart skal skiftes. De
• 4:52
  Speaker 3: går forbi en, men magter det ikke, fordi der er
• 4:55
  Speaker 3: også alle dem her. Og hvis jeg skal til at
• 4:57
  Speaker 3: ud på puslebordet og skifte et barn nu, så hvad
• 5:01
  Speaker 3: så med de andre? Jeg håber, at en anden kommer
• 5:04
  Speaker 3: ind og tager. Altså, der er så nogle små ting,
• 5:06
  Speaker 3: og det er jo også en lille smule usynligt på
• 5:08
  Speaker 3: en eller anden måde, tænker jeg.
• 5:10
  Speaker 4: Ja, fordi man går forbi, og der var måske en,
• 5:12
  Speaker 4: der prøvede at få øjenkontakt med en, og så skyndte
• 5:14
  Speaker 4: man sig lige at kigge væk, og så var det,
• 5:16
  Speaker 4: som om man ikke så det, men man så det
• 5:17
  Speaker 4: jo godt, eller Man hørte jo godt, at der var en,
• 5:20
  Speaker 4: der kaldte, men så lod man ligesom om, at det
• 5:21
  Speaker 4: kunne man ikke høre, og så går man videre. Det
• 5:23
  Speaker 4: er jo bare, fordi man har travlt, og det er jo,
• 5:25
  Speaker 4: hvad der kan ske. Men du trækker dig. Du kan
• 5:29
  Speaker 4: ikke være i det. Du kan ikke tænke det. Du
• 5:31
  Speaker 4: kan ikke føle det. Du kan ikke være i relationerne.
• 5:33
  Speaker 4: Du er nødt til at flytte dig væk fra det.
• 5:34
  Speaker 4: Men det er meget usynligt. Også, at man kan bruge
• 5:37
  Speaker 4: meget tid på alt muligt andet. Man kan være utroligt
• 5:39
  Speaker 4: travlt med lige at sidde og finpuse på noget, eller
• 5:43
  Speaker 4: skrive noget om, eller på den måde holde sig fri
• 5:47
  Speaker 4: af de relationer, som man sværer at være i.
• 5:49
  Speaker 2: Så den er svær at få øje på, altså særligt
• 5:51
  Speaker 2: den her stille forårelse? Ja. Og det kan vi vende
• 5:54
  Speaker 2: tilbage til om lidt, hvordan man så måske kan få
• 5:56
  Speaker 2: øje på den. Det er godt til mig lige at høre.
• 5:58
  Speaker 2: Vi taler tit om forårelsen som sådan en ting, den
• 6:01
  Speaker 2: enkelte kan være ramt af, den enkelte kan være foråret,
• 6:03
  Speaker 2: men kan den også være kollektiv? Altså det her med,
• 6:04
  Speaker 2: at vi faktisk er en helt medarbejdergruppe, der er blevet foråret,
• 6:08
  Speaker 2: eller hvor forårelsen kigger frem? Altså det er det, jeg
• 6:12
  Speaker 2: hyppigst hører
• 6:13
  Speaker 4: om. Det er, når der er medarbejdere, ledere, forældre osv.,
• 6:17
  Speaker 4: som fortæller om, at det er en kultur, som til
• 6:23
  Speaker 4: synligheden har været længe, og jeg har mødt studerende og nyansatte,
• 6:27
  Speaker 4: som kommer ind på en arbejdsplads, og i løbet af
• 6:30
  Speaker 4: ganske få uger, kan de jo mærke på sig selv,
• 6:34
  Speaker 4: at de gør sig selv ligeglade, at de undgår kontakter,
• 6:36
  Speaker 4: de afviser nogen, hvor de behøver ikke at afvise dem,
• 6:39
  Speaker 4: og de skal ud eller noget. Og man bare kan sige,
• 6:43
  Speaker 4: de har kun været der 14 dage, så de er
• 6:45
  Speaker 4: jo ikke selv slidte, de er jo ikke selv afmægtige.
• 6:48
  Speaker 4: Og de vil jo faktisk kunne det her, men de
• 6:50
  Speaker 4: er blevet en del af en kultur, hvor alle de
• 6:52
  Speaker 4: andre siger det, alle de andre gør det. Det er måden,
• 6:54
  Speaker 4: vi er på her på stedet, og der ved vi
• 6:57
  Speaker 4: jo godt, at vi mennesker, vi er sociale. Og det
• 7:00
  Speaker 4: at være et socialt menneske, det betyder, at man bare
• 7:02
  Speaker 4: gerne vil være
• 7:02
  Speaker 5: med
• 7:03
  Speaker 4: Og når man bliver en del af en arbejdsplads, så
• 7:05
  Speaker 4: bruger man oceaner af energi på at finde ud af,
• 7:09
  Speaker 4: Hvordan taler vi her? Hvad griner vi af? Hvad griner
• 7:11
  Speaker 4: vi ikke af? Hvad må vi ikke tale om? Hvordan
• 7:13
  Speaker 4: foregår det her for at blive en del af fællesskabet?
• 7:16
  Speaker 4: Vi vil så gerne inkluderes. Og det er jo en
• 7:20
  Speaker 4: stærk evne, vi har til at indgå i grupper og
• 7:22
  Speaker 4: blive inkluderet og gøre det, der skal gøres for at
• 7:24
  Speaker 4: blive en del af gruppen. Men hvis det er en
• 7:27
  Speaker 4: syg gruppe, så bliver man nødt til at give køb
• 7:32
  Speaker 4: på sin faglighed og give køb på sine værdier, fordi
• 7:36
  Speaker 4: det kan være så vigtigt at blive en del af
• 7:37
  Speaker 4: gruppen
• 7:38
  Speaker 4: Og så kan man reagerer med forårelse, selvom det i
• 7:41
  Speaker 4: virkeligheden ikke er ens egen mestringsstrategi, men det er en
• 7:46
  Speaker 4: del af kulturen at være på den her måde, og
• 7:48
  Speaker 4: så bliver man på den måde. Så de fleste, de
• 7:51
  Speaker 4: fortæller om, at de første erfaringer med forårelse i virkeligheden
• 7:54
  Speaker 4: ikke var deres egen, men de blev suget ind i
• 7:58
  Speaker 4: en kultur, hvor forårelsen allerede var, og så overtog de
• 8:02
  Speaker 4: noget af det, samtidig med, at de kunne mærke, det
• 8:05
  Speaker 4: er ikke sådan her, jeg er, og det er ikke det,
• 8:06
  Speaker 4: jeg tror på, og det er ikke sådan, man behandler
• 8:08
  Speaker 4: børn Men de er jo søde, de er jo kloge,
• 8:11
  Speaker 4: de er jo rare, de er jo ordentlige, men der
• 8:14
  Speaker 4: foregår også noget andet, men jeg er jo nødt til
• 8:17
  Speaker 4: at være en del af gruppen. Og det er inklusionskriteriet
• 8:20
  Speaker 4: nummer et, det er, at man er som de andre
• 8:23
  Speaker 4: i gruppen. Fordi i samme sekund, at man gør eller
• 8:28
  Speaker 4: siger noget, hvor man bliver for anderledes, så vil man
• 8:31
  Speaker 4: blive ekskluderet af gruppen. Og det ved vi godt alle sammen,
• 8:34
  Speaker 4: altså med reglerne.
• 8:36
  Speaker 2: Tænker du, Anja, at man kan, altså, for at høre til,
• 8:40
  Speaker 2: at man kommer til at tvivle på sin egen faglighed, altså,
• 8:44
  Speaker 2: og ligesom ser, om de andre gør det på den
• 8:46
  Speaker 2: her måde, det er sådan her, vi gør, og så
• 8:49
  Speaker 2: lader man måske have en tanke om, at det ikke
• 8:50
  Speaker 2: er det rigtige, så fisker jeg måske min egen faglighed
• 8:53
  Speaker 2: lidt ud.
• 8:54
  Speaker 3: Altså der er sindssygt stærke kræfter
• 8:56
  Speaker 2: på
• 8:56
  Speaker 3: spil. Du siger, at Dorte her med de her gruppedynamikker,
• 8:59
  Speaker 3: der også optager den kultur, der ligesom hersker. Og der
• 9:03
  Speaker 3: går det altså bare hurtigt.
• 9:05
  Speaker 2: Det
• 9:05
  Speaker 3: går rigtig, rigtig hurtigt. Så ja,
• 9:08
  Speaker 2: klart. Kan det også, altså selv for den mest erfarne pædagog,
• 9:12
  Speaker 2: altså fagligt dygtige pædagog, blive ramt af forrådelser,
• 9:16
  Speaker 4: Dorte? Absolut. Absolut. Fordi vi kan ikke uddanne os ud
• 9:20
  Speaker 4: af det. Det er ikke et spørgsmål om bare at
• 9:22
  Speaker 4: være empatisk nok, eller være veluddannet nok, eller være intelligent nok.
• 9:27
  Speaker 4: Fordi vi er bare mennesker. Og nogle gange så bliver
• 9:31
  Speaker 4: vi afmægtige. Og nogle gange så er vi en del
• 9:33
  Speaker 4: af en gruppe, hvor afmærksfølelserne fylder. Og så gør vi,
• 9:38
  Speaker 4: hvad vi nu kan gøre for at få de afmærksfølelser
• 9:40
  Speaker 4: til at lægge sig. Og hvis der er noget, der
• 9:42
  Speaker 4: er effektivt for os mennesker, så er det at skabe
• 9:45
  Speaker 4: en fælles fjende. Og så kan det være oplagt for
• 9:48
  Speaker 4: selv den bedste og dygtigste og klogeste og mest erfarne
• 9:53
  Speaker 4: at gå med i en fortælling om, at den der mor,
• 9:56
  Speaker 4: altså er hun ikke lige lovligt dominerende? og så kommer
• 10:00
  Speaker 4: hun der, og så skal hun blive lærer, som vores arbejder,
• 10:03
  Speaker 4: og hører hov. Og det er jo ikke sikkert, at
• 10:04
  Speaker 4: afmærksfølelserne er noget med hende at gøre. Men så kan
• 10:07
  Speaker 4: hun blive søndebukken
• 10:11
  Speaker 4: Og det virker bare. Fordi det gør det for os mennesker.
• 10:15
  Speaker 4: Der er et eller andet afmagsdæmpende ved, at her sidder
• 10:18
  Speaker 4: vi lige nogle stykker og bliver enige om, at der
• 10:21
  Speaker 4: er en anden, som det er helt
• 10:23
  Speaker 5: galt
• 10:23
  Speaker 4: med. Og det får man et eller andet lomsk behag ved,
• 10:29
  Speaker 4: at nu sidder vi lige her og forstår hinanden, og
• 10:31
  Speaker 4: der er ikke en finger at sætte på os. Altså
• 10:33
  Speaker 4: vi er da helt fejlfrie, uovertrufne, men hende der, det
• 10:37
  Speaker 4: er helt galt med hende. Ja. Og det virker bare.
• 10:41
  Speaker 4: Også selvom man ved bedre. Så kan man alligevel køre
• 10:44
  Speaker 4: med i sådan nogle fortællinger, og så legitimere det. Bliv
• 10:47
  Speaker 4: enige om, at det er der bare noget ved, at
• 10:49
  Speaker 4: der er lov til lige at få læst af og
• 10:51
  Speaker 4: luftet ud, og der sker der ikke noget ved, at
• 10:52
  Speaker 4: vi lige sådan her, og det er derinde på lærerværelset,
• 10:54
  Speaker 4: og det er der ikke, at hun hører det der ikke,
• 10:56
  Speaker 4: og når vi går ude herfra, så er vi der
• 10:57
  Speaker 4: professionelt igen. Håber vi
• 11:01
  Speaker 4: Og det kan vi bilde os selv ind. Og hvis
• 11:03
  Speaker 4: der så kommer en ny ind i en sådan gruppe,
• 11:05
  Speaker 4: hvor man allerede har en fortælling om, du skal lige vide,
• 11:07
  Speaker 4: den der mor, hun trækker os rundt i Amnesien, hvis
• 11:11
  Speaker 4: vi ikke lige passer på, og hun prøver de nye af,
• 11:13
  Speaker 4: og nu er du så den nye, det skal du
• 11:15
  Speaker 4: bare lige vide, så er det ikke noget, du skal
• 11:16
  Speaker 4: være bekymret for. Man bliver voldsomt bekymret, fordi man ved godt,
• 11:21
  Speaker 4: det er da mig, der er den nye, og der
• 11:22
  Speaker 4: er så sådan en mor, hun prøver de nye af,
• 11:24
  Speaker 4: som man allerede garderer. Man er slet ikke slidt, man
• 11:27
  Speaker 4: er slet ikke afmægtig. Man er alligevel lige lidt på dupperne,
• 11:30
  Speaker 4: når hun så kommer og finder sig, det er hende der,
• 11:32
  Speaker 4: der kan finde på at prøve mig af. Og man
• 11:33
  Speaker 4: ved slet ikke, hvad hun kan finde på. Men man
• 11:35
  Speaker 4: er bare klar. Man er fuldstændig garderet. Men den laver
• 11:38
  Speaker 4: hun ikke med mig. Altså, for jeg skal ikke tabe
• 11:41
  Speaker 4: ansigt her. Og hun, altså moren ved jo ikke, om
• 11:44
  Speaker 4: hun prøver det nye af. Altså, hun er jo ikke
• 11:46
  Speaker 4: orienteret om det. Og så kan der ske alt muligt
• 11:49
  Speaker 4: mærkeligt i den her situation, hvor der er nyuddannede, der
• 11:52
  Speaker 4: bliver suget ind med nogle erfarne, veluddannede mennesker, som egentlig
• 11:56
  Speaker 4: ved bedre, men hvor de er slidt af noget. Og
• 11:59
  Speaker 4: så hjælper det lige her og nu. Men så løber
• 12:01
  Speaker 4: det jo løbsk.
• 12:02
  Speaker 2: Ja. Og hvordan, altså, det er jo så den forårelse,
• 12:06
  Speaker 2: der kan få lov at leve i en medarbejdergruppe og
• 12:09
  Speaker 2: en kultur, og kan være sejlet, fordi alle ligesom bliver
• 12:12
  Speaker 2: grebet af den. Så hvordan i møde går med den
• 12:16
  Speaker 2: her risikoen for forårelse, og hvordan identificerer man, om forårelse
• 12:22
  Speaker 2: er på spil i det sted, man arbejder?
• 12:26
  Speaker 4: Altså, måden at arbejde med det på, og det er
• 12:29
  Speaker 4: sådan en fast arbejde. Ja. fordi der bliver ved med
• 12:33
  Speaker 4: at dukke afmærksfølelser op, der bliver ved med at dukke
• 12:35
  Speaker 4: perioder med omsorgstræthed op, der bliver ved med at være
• 12:38
  Speaker 4: fortravlede perioder, hvor man risikerer at blive mere eller mindre stresset.
• 12:42
  Speaker 4: Den moralske stress kan dukke op i alle mulige forskellige afskygninger.
• 12:46
  Speaker 4: Og så kan i de situationer, hvor det psykiske slid
• 12:51
  Speaker 4: ikke bliver håndteret, hvis vi ikke hjælpes ad med det
• 12:55
  Speaker 4: på arbejdspladsen, så risikerer vi, at forårelse bliver løsningen
• 12:59
  Speaker 4: Fordi den virker jo. Ikke særlig rart og ikke særlig konstruktivt,
• 13:03
  Speaker 4: men den virker jo, fordi den kan få slid til
• 13:06
  Speaker 4: at lægge sig, og det kan få flyttet fokus væk
• 13:08
  Speaker 4: fra mig selv over til nogle andre, og det er
• 13:09
  Speaker 4: deres skyld, det hele. Så jeg tænker jo egentlig, at
• 13:13
  Speaker 4: forårelsen kan blive ved med at dukke op. Og det
• 13:17
  Speaker 4: gør den jo, fordi vi er mennesker, og fordi det
• 13:19
  Speaker 4: bliver presset, så dukker det op, og det er jo
• 13:20
  Speaker 4: ikke bekymret for. Men det er fortløbende arbejde med hele
• 13:25
  Speaker 4: tiden at tage alvorligt og håndtere det psykiske slid. Det
• 13:30
  Speaker 4: er det indsatsområde, vi har. Der er psykisk slid i
• 13:33
  Speaker 4: det her arbejde, og det bliver vi nødt til hele
• 13:35
  Speaker 4: tiden at forholde os til, og se, hvor meget vi
• 13:37
  Speaker 4: hele tiden kan tage i opløbet, så vi kan gøre
• 13:40
  Speaker 4: forrådelsen unødvendig. Det tænker jeg, det må være målet. Men
• 13:45
  Speaker 4: du spørger også til det der med at opdage
• 13:46
  Speaker 5: det
• 13:48
  Speaker 4: Og det er altså svært, fordi forrådelsens væsen er, at
• 13:54
  Speaker 4: man prøver ikke at tænke, fordi man kan ikke holde
• 13:56
  Speaker 4: alle sine tanker og sine følelser ud, Så man prøver
• 13:59
  Speaker 4: ikke at tænke det, ikke at mærke det, ikke at
• 14:00
  Speaker 4: bekymre sig om det. Så man har svært ved at
• 14:03
  Speaker 4: opdage det. Altså det er tæt på umuligt at opdage
• 14:05
  Speaker 4: hos sig selv
• 14:06
  Speaker 4: Mange gange kan vi opdage det bagefter. Nogle gange, som
• 14:10
  Speaker 4: du også nævner, så er det sekundet efter, man har
• 14:13
  Speaker 4: skældt
• 14:13
  Speaker 5: ud
• 14:14
  Speaker 4: Så kan man blive ramt af sådan en, det gjorde
• 14:17
  Speaker 4: jeg bare ikke. Det sagde jeg bare ikke. Det er
• 14:19
  Speaker 4: ikke sådan, jeg er. Det er ikke sådan, at de
• 14:22
  Speaker 4: børn skal behandles. Altså det går jo ikke. Men lige
• 14:24
  Speaker 4: det samme. Der tænker man ikke. Men sekunder efter kan
• 14:29
  Speaker 4: man blive ramt af det moralske sug af skyld og skam.
• 14:36
  Speaker 4: Og nogle gange er det det, der skal til for,
• 14:38
  Speaker 4: at man så kan mærke, at det skal jeg simpelthen aldrig.
• 14:40
  Speaker 4: Jeg skal ikke ud i den, og jeg skal ikke
• 14:41
  Speaker 4: behandle andre mennesker på den her måde. Og mange gange
• 14:44
  Speaker 4: kan det faktisk virke, så kan det stoppe der. Men
• 14:48
  Speaker 4: det vil typisk være den udadreagerende del af forårelsen, at
• 14:52
  Speaker 4: man opdager, Man får ikke det samme sug, efter man
• 14:56
  Speaker 4: har overhørt noget, ignoreret nogen, ikke lige set i den retning,
• 15:03
  Speaker 4: haft travlt med at have fokus på noget andet. Altså
• 15:05
  Speaker 4: den der stilfærdige del af forårelsen er rigtig, rigtig svær
• 15:08
  Speaker 4: at opdage. Der har man altså brug for andre mennesker.
• 15:11
  Speaker 4: Jeg tror rigtig meget på, at vi har brug for
• 15:13
  Speaker 4: andre mennesker. Vi har brug for at der hele tiden
• 15:16
  Speaker 4: er nogen, der holder lidt øje med os på den
• 15:19
  Speaker 4: fede måde. Og så har det der venlige øje på,
• 15:22
  Speaker 4: at sådan plejer det ikke at være, sådan plejer du
• 15:27
  Speaker 4: ikke at være. Det kræver altså noget skarphed og noget
• 15:32
  Speaker 4: kendskab til et menneske for at kunne lægge mærke til,
• 15:37
  Speaker 4: at du er blevet stille og du er blevet indadvendt
• 15:40
  Speaker 4: på en måde, som det ikke er et rart sted
• 15:43
  Speaker 4: for dig at være. Du er begyndt at gøre dig
• 15:45
  Speaker 4: ligeglad med andre mennesker, og du er også begyndt at
• 15:48
  Speaker 4: gøre dig ligeglad med dig selv. Hvad er det her
• 15:50
  Speaker 4: for noget
• 15:51
  Speaker 4: Men det er jo meget stilfærdigt, og man skal lægge
• 15:53
  Speaker 4: mærke til det, der mangler. Ja.
• 15:55
  Speaker 3: Og det kræver vel også enormt meget psykologisk tryghed i
• 15:57
  Speaker 3: sådan en personalegruppe, at nå dertil, at man overhovedet kan
• 16:01
  Speaker 3: gå til den medarbejder, og man kan mærke, at der
• 16:03
  Speaker 3: har trukket sig på den. Det var vi slet ikke
• 16:06
  Speaker 3: nået til. Nej, det var vi slet ikke nået til. Nej,
• 16:08
  Speaker 3: for det her var noget til bare at opdage
• 16:11
  Speaker 4: det. Ja. Fordi sådan er der et langt svært skridt til,
• 16:17
  Speaker 4: og hvordan får vi talt om det? Når vi så
• 16:19
  Speaker 4: har fået øje på det hos hinanden, hvordan... Hvis jeg
• 16:22
  Speaker 4: ser et tegn på forårelse hos dig, Hvordan skal jeg
• 16:26
  Speaker 4: så kunne sige det til dig
• 16:28
  Speaker 4: Fordi når forårelsen dukker op hos dig, så er du
• 16:31
  Speaker 4: presset maks i bund. Hvad kan du tåle at høre?
• 16:35
  Speaker 4: Fordi det kan godt være, at hvis du er på
• 16:38
  Speaker 4: den irritable måde, så kan du jo godt se ud
• 16:40
  Speaker 4: som om, at du kan klare det, du kan tåle det,
• 16:42
  Speaker 4: jeg kan bare sige noget til dig. Men det kan
• 16:44
  Speaker 4: jeg jo ikke, fordi du hænger i med det yderste
• 16:47
  Speaker 4: af neglene. Det er alt for svært for dig at
• 16:49
  Speaker 4: være i det her. Og så skal jeg jo ikke
• 16:52
  Speaker 4: komme for hårdt og for hurtigt hen til dig, sådan at,
• 16:55
  Speaker 4: kunne du lige tænke dig at tænke over, hvordan du reagerer?
• 17:00
  Speaker 4: Når forrådelsen er fat, så prøver du desperat på ikke
• 17:03
  Speaker 4: at tænke det.
• 17:03
  Speaker 5: Klart.
• 17:04
  Speaker 4: Og når jeg så kommer og tilbyder dig, at du
• 17:06
  Speaker 4: kan lige prøve at tænke nogle af de der tanker,
• 17:08
  Speaker 4: som du desperat prøver at holde fra livet. Ja
• 17:12
  Speaker 3: Så er det, at vi begynder at gå på æggeskaller
• 17:15
  Speaker 3: omkring hinanden, og så bliver der mere og mere af
• 17:19
  Speaker 3: den kultur, vi i virkeligheden ikke ønsker skal leve.
• 17:22
  Speaker 2: Hvordan tænker du, Anja, at man kunne tage det op
• 17:25
  Speaker 2: i sådan en... Altså vi har talt nogle gange om
• 17:27
  Speaker 2: forskellige ting, og du bruger det der begreb fredstid, altså
• 17:30
  Speaker 2: det der med, at man kan tage nogle ting op
• 17:33
  Speaker 2: i fredstid, så man ligesom ved, hvordan man reagerer. Er
• 17:36
  Speaker 2: det her også noget med, at man bruger at tage
• 17:38
  Speaker 2: nogle tid op i, tage nogle ting op i fredstid.
• 17:40
  Speaker 2: Altså for det første erkende, at forrådelsen er ligesom et vilkår,
• 17:42
  Speaker 2: den kan være der. Og det er du ikke en
• 17:45
  Speaker 2: dårlig pædagog af eller noget, men altså det her med,
• 17:49
  Speaker 2: at det er okay at blive prikket på af sin
• 17:51
  Speaker 2: kollega og sige, nu er der noget der, eller nu
• 17:53
  Speaker 2: er det måske ikke så engageret. Ja, og der er noget,
• 17:54
  Speaker 3: der går forud for alt det her. Jeg taler jo
• 17:56
  Speaker 2: tit
• 17:56
  Speaker 3: om de der relationelle kontrakter, vi kan lave i fredstid,
• 17:59
  Speaker 3: hvor vi ligesom aftaler, hvordan vi går til hinanden. Men
• 18:02
  Speaker 3: det ser jo alt sammen fint ud på pipi, at
• 18:04
  Speaker 3: hvis vi nu taler ind i alt det her, Dorte
• 18:07
  Speaker 3: har præsenteret i dag, så er vi jo så er
• 18:09
  Speaker 3: vi jo i gang med at skulle prøve at gå
• 18:12
  Speaker 3: ind i en kultur, hvor der faktisk, altså der er
• 18:14
  Speaker 3: så meget på spil, for der er både den der hensynsbetændelse,
• 18:17
  Speaker 3: man passer på hinanden, man er samtidig slidt, altså, og
• 18:20
  Speaker 3: det er nok ikke kun den ene kollega der, der
• 18:24
  Speaker 3: er ramt af forrådelsen, der er slidt, der kan være
• 18:26
  Speaker 3: ens andre kollegaer, hvor det sandsynlig også er det. Men
• 18:30
  Speaker 3: jeg tænker, at det må starte et sted, hvor der
• 18:33
  Speaker 3: er en ledelse, der på en eller anden måde har
• 18:37
  Speaker 3: understøttet en kultur, hvor vi faktisk godt tør dele ud
• 18:42
  Speaker 3: af vores utilstrækkelighedsfølelse, uden at vi bliver donket i hovedet,
• 18:47
  Speaker 3: gjort forkerte, men er der nysgerrigt og omsorgsfuldt godt til os.
• 18:51
  Speaker 3: fordi der er også nogle gange, hvor vi ser de
• 18:54
  Speaker 3: der institutioner, hvor det nærmest er fy og forbudt at
• 18:57
  Speaker 3: sige højt, når noget bliver svært, og man bliver presset,
• 19:00
  Speaker 3: og så er man altså alene i det her. Og
• 19:02
  Speaker 3: det fantastiske er jo at åbne op og se, vi sidder,
• 19:05
  Speaker 3: der er mig som kollega her, men der er også
• 19:08
  Speaker 3: de andre, så hvordan kan vi finde fælles veje ind
• 19:11
  Speaker 3: i det her
• 19:12
  Speaker 3: til at tage noget af det her pres væk, ikke?
• 19:16
  Speaker 2: Ja. Hvordan tænker du, Dorte, hvis man sidder i en
• 19:19
  Speaker 2: personalegruppe og lytter til det her? Man har måske en
• 19:21
  Speaker 2: pædagogisk dag, og jeg har tænkt mig, at vi skal
• 19:23
  Speaker 2: lytte til det her afsnit af pædagogisk kriterie. Hvad ville
• 19:25
  Speaker 2: man kunne gøre bagefter? Det er selvfølgelig et meget bredt spørgsmål,
• 19:29
  Speaker 2: fordi det kan være et dagtilbud med mange forskellige kulturer,
• 19:33
  Speaker 2: men er der nogen ting, du vil sige, det ville
• 19:35
  Speaker 2: være en god idé at prøve at gøre i en personalegruppe?
• 19:41
  Speaker 4: Jamen, det eneste... Jeg kan sige sådan generelt, fordi der
• 19:47
  Speaker 4: vil jo være mange forhistorier til at få råd. kan
• 19:51
  Speaker 4: blive nødvendig i en periode for en personalgruppe. Men det
• 19:54
  Speaker 4: jeg kan sige, det er, at det er ikke forårelsene,
• 19:57
  Speaker 4: vi skal tale om. Og det kan forhåbentlig gøre samtalerne
• 20:01
  Speaker 4: væsentligt nemmere. Fordi hvis forårelsen dukker op, så er det
• 20:05
  Speaker 4: jo fordi, den tjener en funktion. Det er jo, som
• 20:08
  Speaker 4: vi startede med at konstatere, det er jo en beskyttelse.
• 20:11
  Speaker 4: Og det er ikke beskyttelsen, at vi skal kigge på.
• 20:14
  Speaker 4: Det er ikke mestringsstrategierne, som er interessante. Det er jo,
• 20:17
  Speaker 4: hvad er det, der skal mestre os? Hvad er det,
• 20:19
  Speaker 4: der er blevet for svært? Så efter at have talt
• 20:22
  Speaker 4: om forårelse i 25 år, så skal jeg ligesom sige,
• 20:25
  Speaker 4: det skal vi ikke snakke om. Vi skal ikke snakke
• 20:27
  Speaker 4: om forårelsen, for det er ikke den, der er interessant.
• 20:29
  Speaker 4: Men vi skal jo tale om det psykiske slid, der
• 20:31
  Speaker 4: har ført til, at forårelsen blev nødvendig. Så jeg tror...
• 20:35
  Speaker 4: Som sådan et overordnet pejlemærke, at man kan prøve at se,
• 20:40
  Speaker 4: kunne vi prøve at gå til det psykiske slid med
• 20:43
  Speaker 4: det samme. Fidusen ved det. Dels er det der, hvor
• 20:47
  Speaker 4: problemerne rent faktisk er, og det er der, hvor vi
• 20:50
  Speaker 4: også skal have fundet nogle løsninger. Men vi kan komme
• 20:52
  Speaker 4: omkring meget skyld og skam. Fordi det er jo problemet
• 20:55
  Speaker 4: med forårelse. Bare det at bruge ordet. så kan folk
• 20:59
  Speaker 4: i den grad føle sig slået oven i hovedet og
• 21:02
  Speaker 4: gjort forkerte. Og det har vi slet, slet ikke brug for.
• 21:05
  Speaker 4: Dels er der ikke nogen, der er forkerte, men de
• 21:07
  Speaker 4: skal heller ikke gøres forkerte, og vi skal ikke slå
• 21:09
  Speaker 4: dem oven i hovedet. De har rigeligt travlt med at
• 21:11
  Speaker 4: slå sig selv oven i hovedet. De har ikke brug
• 21:13
  Speaker 4: for assistancer til det. Så foråret er vi nødt til,
• 21:18
  Speaker 4: vi kan tale om det på temadage, og måske i
• 21:20
  Speaker 4: noget fredstid, kan vi tale om, det er sådan noget,
• 21:23
  Speaker 4: der sker for mennesker. Men når det så dukker op,
• 21:26
  Speaker 4: så taler vi ikke om det, men vi taler om slidt.
• 21:29
  Speaker 4: Fordi det skal man ikke skamme sig over. Man skal
• 21:33
  Speaker 4: ikke skamme sig over at blive stresset. For det sker
• 21:36
  Speaker 4: kun for mennesker, der har arbejdet rigtig, rigtig hårdt, rigtig,
• 21:38
  Speaker 4: rigtig længe og forbrugt sig selv. De bliver stresset. Det
• 21:41
  Speaker 4: skal man ikke skamme sig over. Omsorgstræthed. Det skal man
• 21:44
  Speaker 4: ikke skamme sig over. Det er fordi, man har drejet
• 21:46
  Speaker 4: så meget omsorg for så mange mennesker, at man næsten
• 21:49
  Speaker 4: ikke har mere at give af, for man har allerede
• 21:51
  Speaker 4: givet det. Det skal man være stolt af. Det skal
• 21:53
  Speaker 4: man ikke skamme sig over. Afmærksfølelser. at man kan mærke
• 21:57
  Speaker 4: en masse i kontakten med andre mennesker. Ja, det er det,
• 22:00
  Speaker 4: man skal
• 22:01
  Speaker 4: Og det er benhårdt. Men selvfølgelig skal man da blive
• 22:04
  Speaker 4: følelsesmæssigt påvirket af de skæbner, man møder på sin vej.
• 22:07
  Speaker 4: Og det skal man ikke skamme sig over. Moralstress, det
• 22:10
  Speaker 4: skal man heller ikke skamme sig over. Fordi det er
• 22:12
  Speaker 4: en dårlig samvittighed at gå på kompromis med sin faglighed.
• 22:16
  Speaker 4: Og det vil sige, at man har samvittighed. Det skal
• 22:18
  Speaker 4: man heller ikke skamme sig over. Så der er noget...
• 22:22
  Speaker 4: Der er noget opløsende, forløsende ved at få lov til
• 22:25
  Speaker 4: at tale om slidt, fordi der er ingen, der skal
• 22:27
  Speaker 4: skammes over at blive slidt. Det betyder bare, at man
• 22:29
  Speaker 4: har arbejdet hårdt.
• 22:30
  Speaker 5: Det
• 22:31
  Speaker 2: er et vigtigt budskab at slutte af på, og vi
• 22:34
  Speaker 2: taler jo videre i næste uges program netop om moralsk stress.
• 22:38
  Speaker 2: Dorit Birkenhus, du skal have tak for at være med
• 22:39
  Speaker 2: i Pædagogisk Kvarter. Selv tak. Også tak til dig, Anne-Kristine Hedvig-Augelsen.
• 22:43
  Speaker 2: Og tak til lytterne for at lytte med. Der er
• 22:45
  Speaker 2: en ny Pædagogisk Kvarter om en uge. Og inden du slutter,
• 22:49
  Speaker 2: så får du lige en annonce for børnehuset Arkens nuværende
• 22:53
  Speaker 2: ledere skal sejle verden rundt. Så vil du overtage roret
• 22:56
  Speaker 2: og stå i spidsen for et dejligt børnehus, hvor leg,
• 23:00
  Speaker 2: nærvær og stærke fællesskaber er retningen? Ja, så stille en
• 23:04
  Speaker 2: ledig for 1. december. Børnehus Arken ligger i Jylling i Roskilde.
• 23:09
  Speaker 2: Og du kan se meget mere i jobopslaget, som du
• 23:11
  Speaker 2: finder i et link til i noterne til denne podcast.
• 23:15
  Speaker 2: Tak for at lytte med.