Latest / De Sent Sete Autister / Bella fortæller om at passe på sig selv frem for at passe ind
Transcript
- 0:05Speaker 2: Velkommen til de sent sete Autisterpodcasten. Jeg hedder Tine Nør,
- 0:10Speaker 2: og til daglig er jeg autismevejleder for sendt diagnostiserede voksne
- 0:14Speaker 2: i Autismehuset. I denne episode taler jeg med Bella Nærgaard.
- 0:19Speaker 2: Bella er selv sendt diagnostiseret, autister og i det HDR,
- 0:23Speaker 2: og så er hun også yoga-lærer og pirmedarbejder i Autismehuset
- 0:26Speaker 2: i København. Bella har en dansk mor. men har det
- 0:30Speaker 2: meste af sin barndom og ungdom boet i England, og
- 0:33Speaker 2: derfor er engelsk hendes primære sprog. I podcasten vil det
- 0:37Speaker 2: derfor være sådan, at jeg taler dansk, og Bella taler engelsk.
- 0:41Speaker 2: Hvis det er svært for dig at nå at forstå
- 0:43Speaker 2: det engelske, så ligger der en oversat transkription, som du
- 0:47Speaker 2: kan have liggende foran dig, mens du lytter. Hej Bella. Hej.
- 0:55Speaker 2: Rigtig hjertelig velkommen her til min podcast. Jeg er glad for,
- 0:58Speaker 2: at du havde lyst til at være her. I'm so
- 1:06Speaker 2: excited to be here in two weeks.
- 1:29Speaker 3: Jeg mener, at jeg er 28 år gammel. Jeg arbejder
- 1:34Speaker 3: part-time som en færdigværelse i kommunen. Og jeg har også
- 1:43Speaker 3: mit eget business, hvor jeg lærer yoga. Og jeg er
- 1:51Speaker 3: en konsulentopgiver. Jeg lærer Præsentationer og workshops for businesser om neurodiversitet. Ja,
- 2:01Speaker 3: så der er en masse ting, der sker. Men det
- 2:05Speaker 3: er derfor, jeg er i mit liv. Jeg lever med
- 2:08Speaker 3: en flatmate, en ven fra universitetet. Så
- 2:15Speaker 2: du bor i
- 2:16Speaker 3: Danmark nu? Ja, er det det, du mente? For sikkert,
- 2:19Speaker 3: Danmark er min hjemmehjemme.
- 2:22Speaker 2: I
- 2:22Speaker 3: believe. At least Scandinavia, but not England.
- 2:26Speaker 2: Og hvor længe siden er det, du flyttede tilbage til
- 2:28Speaker 2: Danmark
- 2:30Speaker 3: Seven years ago. I've been here
- 2:32Speaker 2: for seven
- 2:33Speaker 3: years now. In my adult life. But I've moved around
- 2:36Speaker 3: my whole life
- 2:40Speaker 2: Det er 28 nu. Hvor gammel var du, da du
- 2:43Speaker 2: fik din autisme-diagnose?
- 2:46Speaker 3: I was 23. Og jeg var 21, da jeg fik
- 2:49Speaker 3: min ADHD-diagnose. Så ADHD kom først, men autisme-diagnosen var 23,
- 2:55Speaker 3: bare da jeg
- 2:59Speaker 2: havde færdig med min bachelor-diagnose. Ja. Så du kendte din
- 3:02Speaker 2: ADHD-diagnose i den sidste del af din studietid? Ja
- 3:07Speaker 2: præcis
- 3:09Speaker 3: Og så begyndte jeg at gøre nogle forskninger om den
- 3:13Speaker 3: her kumulbiditet-ting. About autism and ADHD Having an overlap, how
- 3:18Speaker 3: it looks different in women And yeah, and then I
- 3:21Speaker 3: went back to my psychiatrist And I was like There
- 3:24Speaker 3: might be something here, perhaps And she was like, maybe
- 3:27Speaker 3: Maybe you're onto something And then, yeah, it happened
- 3:31Speaker 2: Hvis vi nu går tilbage til Din barndom og ungdom
- 3:36Speaker 2: Altså i de mange år Hvor du ikke kendte At
- 3:40Speaker 2: du var neurodivergent Hvordan Havde du det så Eller hvordan
- 3:47Speaker 2: var det til
- 3:49Speaker 3: Jeg har været tænkende på det i løbet af tiden,
- 3:53Speaker 3: og har talt med min mor om det. Jeg vokste
- 3:57Speaker 3: op med min mor, så hun var en enkelt mor.
- 4:01Speaker 3: Hun prøvede faktisk at teste mig ud for autisme, eller
- 4:06Speaker 3: for noget andet, for hun vidste altid, at jeg var
- 4:08Speaker 3: lidt andre. Jeg tror, jeg var omkring seks år. Og
- 4:15Speaker 3: de sagde, at jeg havde for meget empati for at
- 4:20Speaker 3: være autistisk, eller at jeg kunne græde. Jeg vokste følelser,
- 4:25Speaker 3: og derfor kunne jeg ikke være. Så min mor prøvede
- 4:29Speaker 3: definitivt at have mig tjekket ud. Men i samme vane,
- 4:35Speaker 3: eller hun var i stedet en stor hjælp for mig
- 4:40Speaker 3: til at skabe struktur og ordre i mit liv. Så...
- 4:45Speaker 3: She knew that she had no influence over what happened
- 4:47Speaker 3: at school, but as soon as I came home from school,
- 4:50Speaker 3: she made sure that everything was in order, that I
- 4:54Speaker 3: had things to do, that I went to sleep really,
- 4:57Speaker 3: really early. So she kind of curated this very chill
- 5:01Speaker 3: and predictable environment for me, which didn't always work out,
- 5:11Speaker 3: because life gets in the way. But she spent Og
- 5:15Speaker 3: hun dedikerede meget af hendes liv, da jeg var yngre,
- 5:19Speaker 3: til at sørge for, at jeg var okay. Selvom hun
- 5:22Speaker 3: ikke vidste, at jeg var autistisk. Men hun havde bare
- 5:25Speaker 3: den motherlige, eller jeg kan forstå, materielle instinkt, at jeg
- 5:28Speaker 3: har brug for at støtte denne lille kvinde. Ja. Ja.
- 5:33Speaker 3: Ja
- 5:34Speaker 3: Ja.
- 5:35Speaker 2: Det var godt moderskab der. Og jeg tænker også, var det,
- 5:40Speaker 2: hjalp det dig? Altså, var det nok, at hun lavede
- 5:43Speaker 2: nogle rammer hjemme, som var så trygge og rolige for dig?
- 5:48Speaker 2: Betød det, at så kunne du godt klare de udfordringer,
- 5:53Speaker 2: eller den stress og kravene, der var
- 5:58Speaker 3: i skolen? Jeg mener, at i skolen, jeg virkelig strækkede socialt.
- 6:04Speaker 3: Og selvfølgelig kunne hun ikke gøre meget med det. Hun
- 6:09Speaker 3: kunne ikke hjælpe mig at integrere med de andre børn.
- 6:14Speaker 3: Og også på den point, så jeg havde bare flyttet fra,
- 6:18Speaker 3: da jeg var seks år gammel, jeg flyttede fra Danmark
- 6:21Speaker 3: til England. Så der var en stor kind af forandring,
- 6:25Speaker 3: kulturel forandring af at have at kind af lære de
- 6:31Speaker 3: engelske playgroundgamer, så kartene var allerede stakket imod mig, så
- 6:37Speaker 3: det var meget svært at navigere med de andre børn.
- 6:41Speaker 3: Jeg gik til en all-girls skole i den periode af
- 6:44Speaker 3: livet fra 6 år til jeg tror det var 12
- 6:50Speaker 3: år eller sådan noget. Så der var nogle ting, som
- 6:53Speaker 3: jeg ikke fik, i tanke på, hvordan du agerer, eller
- 6:58Speaker 3: hvordan lille unge børn skal agere. Der var meget mere
- 7:05Speaker 3: forventninger for børn eller unge børn derude, end jeg oplevede,
- 7:08Speaker 3: da jeg var i Danmark. Og så var det, jeg tænker,
- 7:16Speaker 3: formningen af min mask. Det var, da jeg lærte at maskere,
- 7:19Speaker 3: tror jeg, ikke? Ja, og så gik jeg mere i
- 7:23Speaker 3: mine juleårsager, og så begyndte jeg at eksperimentere. Ja. Ja.
- 7:30Speaker 3: Gå til at kende mig selv lidt mere. Men det
- 7:32Speaker 3: er stadig maskering. Og det er alle private skoler i England.
- 7:36Speaker 3: Så det er sådan, at der er en masse struktur
- 7:39Speaker 3: i de her dage. Du går til skole fra 8.30
- 7:42Speaker 3: til 5.00. Så der er så meget struktur. Så det
- 7:46Speaker 3: var okay for mig. Men det er bare det sociale stof,
- 7:49Speaker 3: der var virkelig, virkelig vigtigt. Fra en ung ålder til
- 7:52Speaker 3: at være
- 7:53Speaker 2: en teenager. Så
- 7:55Speaker 3: det var definitivt, det løb meget som kamuflagring. Så at
- 8:02Speaker 3: løbe om, hvad jeg var inde i, for at være
- 8:07Speaker 3: interesseret i de ting, de var interesseret i. Og også
- 8:13Speaker 3: bare at holde øjeblik, selvom det var virkelig hårdt. Ja, sådan.
- 8:24Speaker 3: Det var som om det var en rolle, som jeg
- 8:27Speaker 3: ikke vidste, og det blev meget subkontient, fordi jeg ikke vidste,
- 8:30Speaker 3: at jeg maskerede. Det er svært at forklare, når jeg
- 8:36Speaker 3: tænker på det. Der ville være tider, hvor jeg ville
- 8:40Speaker 3: komme hjem, og jeg ville være fuldstændig uddannet, fordi der
- 8:43Speaker 3: var så mange sensoriske stimuli, eller at være på skole
- 8:47Speaker 3: og spille denne rolle. Hvordan påvirker
- 9:05Speaker 2: det dig, sådan menneskeligt som barn, at blive så overvældet
- 9:14Speaker 2: eller anstrengt, når du var I skole eller ude? Lad
- 9:18Speaker 2: du mærke til, at det var anderledes for dig, end
- 9:20Speaker 2: det var for dine kammerater?
- 9:22Speaker 3: Not really. I didn't notice that. I didn't really have
- 9:26Speaker 3: a concept of, I guess, that mentalization. You know? I
- 9:30Speaker 3: didn't really... I only had my own objective kind of reality,
- 9:35Speaker 3: that I was living in. I didn't even think about
- 9:38Speaker 3: what other people felt like, but it just felt like
- 9:40Speaker 3: this was my normal. Like this was, you know... And
- 9:43Speaker 3: it definitely did affect my... mine energi og sådan noget,
- 9:48Speaker 3: men en korte besøg, jeg fik fra at være i
- 9:53Speaker 3: det skoleområde i England, var, at man bare nødvendigvis skal
- 9:56Speaker 3: kæmpe igennem det. Man nødvendigvis skal tætte message I got
- 9:51Speaker 3: from being in this school environment in England was you
- 9:56Speaker 3: just need to fight through it. You need to tætte sammen,
- 10:00Speaker 3: and you need to just either study, or you need
- 10:04Speaker 3: to fit in. There's no other way. There's no other
- 10:08Speaker 3: way to exist, other than this very cookie-cutter form of
- 10:15Speaker 3: what a young person should be. And these were quite
- 10:19Speaker 3: competitive schools I went to. When I say competitive, it
- 10:23Speaker 3: means strict. But also, we were told in these schools,
- 10:29Speaker 3: think of Harry Potter and Hogwarts. With the uniforms and everything.
- 10:36Speaker 3: There was a lot of pressure at these schools to
- 10:39Speaker 3: have the best grades. To study at komme ind i Oxbridge,
- 10:45Speaker 3: en af de bedste universiteter i Storbritannien. Vi blev fortalt,
- 10:51Speaker 3: at vi var 1% af 1%, og at vi var
- 10:53Speaker 3: de næste ledere i industrien. Jeg havde de største forventelser
- 10:59Speaker 3: for at komme ind i de her skoler, for at studere,
- 11:01Speaker 3: for at gøre noget af mig selv. Det gav mig aspirationer,
- 11:06Speaker 3: og den drive og motivation har fået mig til, hvor
- 11:10Speaker 3: jeg er i dag. post-autisme-diagnosis har givet mig at undgå
- 11:16Speaker 3: en masse af de her messages. Undgå nogle af de
- 11:20Speaker 3: her forventninger for mig selv. Fordi jeg fortæller mig selv
- 11:23Speaker 3: til ridikuløst høje standarder, som ikke lige mine neurotypiske venner gør.
- 11:28Speaker 3: Men det er bare fordi af denne opvikling, denne, du ved,
- 11:33Speaker 3: denne messaging, som har været engrebet i mig siden jeg
- 11:38Speaker 3: var meget ung, at jeg er bedt at være noget.
- 11:40Speaker 3: I need to perform. And it sounds really intense in
- 11:42Speaker 3: a Danish context, when I talk about it, but this
- 11:44Speaker 3: is what it is like in the UK. Or in
- 11:47Speaker 3: some of these schools. Kunne
- 11:49Speaker 2: du godt lide at gå i skole? Altså, var du dygtig?
- 11:52Speaker 2: Var du god til at gå i skole?
- 11:53Speaker 3: To like study? Or like, ja, ja. I mean, I
- 11:59Speaker 3: did well, because I had great tuition. Like, I had great...
- 12:05Speaker 3: The teachers were really good, and I also just like,
- 12:08Speaker 3: was told... Jeg gjorde det, jeg blev fortalt, fordi det
- 12:10Speaker 3: var det, du ved, jeg aldrig mistede hjemmeværk, jeg aldrig,
- 12:13Speaker 3: fordi det var meget, som jeg følte reglerne, meget autistisk, ikke?
- 12:18Speaker 3: Så jeg blev puttet igennem, som det, jeg gjorde de ting,
- 12:24Speaker 3: og jeg, du ved, jeg intervjuede for de gode universiteter,
- 12:27Speaker 3: og jeg kom ind i en god universitet for min bachelor,
- 12:31Speaker 3: og ja, men det var også, som jeg sagde, en
- 12:34Speaker 3: masse arbejde, og når jeg kom til universitetet, jeg havde
- 12:38Speaker 3: ikke den støtte, support like safety net of people pushing
- 12:42Speaker 3: me right I didn't have all those teachers like I
- 12:45Speaker 3: had to get up and go to the lecture myself
- 12:49Speaker 3: you know I had to find the motivation within myself
- 12:52Speaker 3: to like turn up to you know the tutorial or
- 12:55Speaker 3: the group or whatever it is at university so yeah
- 12:59Speaker 3: that was a big step moving from university yeah
- 13:04Speaker 2: men lagde du mærke til Altså også i den periode,
- 13:08Speaker 2: altså den sidste del af din skoletid, at du var
- 13:12Speaker 2: mere udfordret, eller at det var hårdere for dig end
- 13:15Speaker 2: de andre? Eller tænkte du bare, sådan er det for
- 13:17Speaker 2: alle
- 13:19Speaker 3: Ja, absolut. Jeg synes, at jeg ved, at det var
- 13:27Speaker 3: svært for mig, og jeg kæmper med en masse angst
- 13:33Speaker 3: og panikattak, som... I mean, I didn't have the language
- 13:38Speaker 3: for an autistic meltdown or shutdown. So I would just
- 13:41Speaker 3: be like, oh, I have anxiety, or I have panic attacks.
- 13:46Speaker 3: And that's just like, that was the language of it.
- 13:48Speaker 3: And like, I knew other people at my class also
- 13:51Speaker 3: had anxiety. So I was like, it was kind of like, okay,
- 13:54Speaker 3: I just have anxiety kind of thing. But I didn't
- 13:56Speaker 3: know it was anything to do with my autism.
- 13:59Speaker 2: Hvad var det for nogen? Altså, hvordan kunne de se ud,
- 14:01Speaker 2: de nedsmeltninger, du
- 14:03Speaker 3: havde? It was... Det var meget, ikke så meget selvharm,
- 14:15Speaker 3: men mere skræmmende og grædende. Og en masse, ja, jeg
- 14:25Speaker 3: hældte mig selv, men bare som en måde at regulere,
- 14:31Speaker 3: synes
- 14:31Speaker 4: jeg.
- 14:32Speaker 3: Jeg var super aktiv, mange gange uden at vide det.
- 14:35Speaker 3: Og jeg ville bare sige, at det er bare en panikattack,
- 14:40Speaker 3: eller at jeg har fornøjelse. Men faktisk synes jeg, at
- 14:42Speaker 3: jeg ser tilbage på det retrospektivt, at det var bare en,
- 14:46Speaker 3: var jeg virkelig, virkelig overvældet, at jeg ikke fik den
- 14:48Speaker 3: bedste grad, jeg kunne have, eller hvad det var. Og
- 14:50Speaker 3: det betød så meget for mig, fordi det var min
- 14:53Speaker 3: hele verden, at være så god, som jeg kunne være.
- 14:55Speaker 3: Jeg ville bare være god. Jeg ville bare være smart.
- 14:58Speaker 3: Og du ved, ja, så når de der ting ikke skete,
- 15:02Speaker 3: når jeg måske ikke fik ind til den universitet, jeg ville,
- 15:05Speaker 3: min første valg, det var, når alt føltes monumentalt, som
- 15:10Speaker 3: om det hele faldt af. Ja, og det føles,
- 15:13Speaker 2: at nu bliver jeg aldrig til noget.
- 15:15Speaker 3: Ja. Det er det. Det er det. Det er det.
- 15:25Speaker 3: Det er det. Det er det. Det er det. Det
- 15:39Speaker 3: er det. I didn't expect the autism. I didn't know
- 15:48Speaker 3: back then. I thought I was just normal. But behind
- 15:52Speaker 3: the mask, there was so much inner work. I was
- 15:56Speaker 3: fighting within myself.
- 16:00Speaker 2: Nu fortsætter du på universitetet. Omkring slutningen af din bachelor...
- 16:07Speaker 2: Der bliver du udredt fra ADHD. Men hvornår begynder dine
- 16:13Speaker 2: tanker om udredning? Eller hvornår begynder det at gå op
- 16:19Speaker 3: for
- 16:20Speaker 2: dig? Der er måske noget ved mig, der er mere anderledes,
- 16:22Speaker 2: end du lige havde tænkt
- 16:24Speaker 3: Jeg var på død med en mand, der også havde ADHD.
- 16:28Speaker 3: Og han var en doktor. Nå, nej, han var ikke
- 16:30Speaker 3: en doktor. Han var en medicinstudent. Og jeg husker bare,
- 16:34Speaker 3: at jeg hang ud med ham, og han sagde, You
- 16:36Speaker 3: definitely have ADHD. And I was like, oh, what's that?
- 16:39Speaker 3: I thought that, I mean, the stereotype, like, oh, it's
- 16:41Speaker 3: just a kid in the school, in the classroom, not
- 16:43Speaker 3: being able to sit still. Mostly a boy. You know,
- 16:46Speaker 3: those stereotypes. And then I looked into it, and then
- 16:48Speaker 3: I was like, oh, alright, cool. And then I got
- 16:52Speaker 3: diagnosed with that, and then I got medicated for my ADHD.
- 16:58Speaker 3: I started on my medication, and then once the ADHD
- 17:04Speaker 3: kind of var mediceret. Ikke fixet, men mediceret, så kunne
- 17:08Speaker 3: jeg begynde at se, at autisme kom ud. Jeg visualiserer
- 17:14Speaker 3: det sådan, at ADHD var som stjernerne, der gik over autisme,
- 17:20Speaker 3: der gik stjernerne over autisme. Og da de ADHD-stjernerne driftede
- 17:24Speaker 3: væk med medicin, så kunne jeg se mange af de
- 17:28Speaker 3: Autistiske trætter kommer ud. Og jeg ved, at det er
- 17:31Speaker 3: en meget
- 17:32Speaker 2: vanlig oplevelse. Hvad var det for nogle træk?
- 17:34Speaker 3: De autistiske træk? Uh, som... De... Jeg har altid været
- 17:43Speaker 3: god til at hyperfokusere. Hvis det er at være god
- 17:46Speaker 3: til at hyperfokusere, men jeg kan hyperfokusere meget stærkt og
- 17:51Speaker 3: tænke på detaljer. Det kom definitivt mere ud, da jeg
- 17:55Speaker 3: var mediceret. Øhm... Ja, jeg synes, at da jeg ikke
- 18:02Speaker 3: var mediceret for min ADHD, var jeg lidt mere spasig,
- 18:06Speaker 3: lidt med hænden i stjernerne. Og så, da jeg blev
- 18:09Speaker 3: mediceret for det, så var jeg sådan, at jeg faktisk
- 18:13Speaker 3: har nogle sociale udfordringer i de her situationer, hvor jeg
- 18:18Speaker 3: før ville være i mit eget liv. Men da det
- 18:22Speaker 3: blev driftet væk med medicin, så var det under alt det,
- 18:28Speaker 3: at jeg var sådan, okay, There are some things about
- 18:31Speaker 3: social interactions that I genuinely struggle with, that I didn't
- 18:36Speaker 3: really see before. Such as turn-taking can be really hard,
- 18:44Speaker 3: or in conversations, or not knowing when to come into
- 18:54Speaker 3: a conversation. Growing up, I observed people's rules, kind of
- 18:59Speaker 3: like de sociale regler, som en antropolog. Der er altid
- 19:04Speaker 3: en lille antropolog inde i mig, der ser på andre mennesker,
- 19:08Speaker 3: hvordan de interagerer, som om jeg ser på en kultur,
- 19:11Speaker 3: en anden kultur. Og ja, og den observatoriske ting har,
- 19:18Speaker 3: den skil har fået mig så langt, men nogle gange
- 19:21Speaker 3: er du virkelig træt, og du har ikke den energi
- 19:24Speaker 3: til at læse alle i rummet, og så føler du
- 19:26Speaker 3: dig bare nækede, og
- 19:27Speaker 2: alle er i klæder. Du ved, hvad jeg
- 19:28Speaker 3: mener? Ja.
- 19:30Speaker 2: Så den her udtrætning med at hele tiden holde øje
- 19:34Speaker 2: med andres reaktioner, nå at analysere dem undervejs, som du
- 19:41Speaker 2: jo på mange måder havde gjort helt ubevidst, blev du
- 19:45Speaker 2: opmærksom på altså i den her periode, på hvor meget
- 19:50Speaker 2: det faktisk fyldte, eller hvor meget energi
- 19:54Speaker 3: det
- 19:54Speaker 2: krævede af dig?
- 19:55Speaker 3: Ja, specielt med energi. Når jeg begyndte at forstå autisme,
- 20:00Speaker 3: og så blive diagnoset, så forstod jeg ikke, hvor meget
- 20:03Speaker 3: energi jeg brugte på de ting, som jeg har gjort
- 20:07Speaker 3: hele livet, ikke? Så du mærkede det faktisk ikke før? Ja,
- 20:16Speaker 3: det var som om jeg havde et momentum, eller jeg
- 20:25Speaker 3: købte på nogle
- 20:29Speaker 2: forskellige
- 20:31Speaker 3: gear, og så snart jeg blev diagnoset, var det som
- 20:37Speaker 3: en stopsegn. Og så er det svært at starte denne
- 20:42Speaker 3: bil op igen. Det er svært at fortsætte som vanvittigt,
- 20:45Speaker 3: når du bare har blevet stoppet i dine træer. Og
- 20:48Speaker 3: så var jeg sådan, okay, nu, du ved. Jeg mener,
- 20:52Speaker 3: da jeg blev diagnoset, jeg prøvede at leve mit liv,
- 20:56Speaker 3: som om jeg var neurotypisk. Og jeg var sådan, åh, autisme, okay, cool,
- 20:59Speaker 3: hvad også. Og så prøvede jeg at gøre mit liv,
- 21:01Speaker 3: som jeg havde allerede gjort. Og jeg var sådan, at
- 21:03Speaker 3: det faktisk ikke fungerer for mig. Så at få en
- 21:06Speaker 3: diagnos ikke var nok. Så hvordan havde du det med
- 21:14Speaker 3: at få diagnosen? Så mange blå reaktioner. Jeg mener, det
- 21:24Speaker 3: var som en forløb, og som en ja. Cool. Men
- 21:31Speaker 3: også angst. Så meget angst. Angst over systemet, for at have...
- 21:38Speaker 3: not looked after me, or like, how can I have
- 21:43Speaker 3: been taught by so many teachers, and seen so many doctors,
- 21:47Speaker 3: and seen so many people, and no one has seen this.
- 21:51Speaker 3: So I was really angry at, like, it's more like
- 21:54Speaker 3: a systemic angst, or like a, yeah. I was sad.
- 21:59Speaker 3: I mourned. I still mourn. I still mourn my younger self.
- 22:06Speaker 3: Because she had so much energy that I wish I had.
- 22:11Speaker 2: Så din show, er det en, der går på nutid
- 22:15Speaker 2: og fremtid, eller er den mere
- 22:17Speaker 3: rettet
- 22:19Speaker 2: bagud
- 22:22Speaker 3: Yes, yeah, actually. Grief for my younger self, who didn't
- 22:28Speaker 3: get enough help, but also envy of my younger self,
- 22:31Speaker 3: who had a lot more energy. But then also grief
- 22:34Speaker 3: and having autism now. I'm still sometimes really bummed out
- 22:40Speaker 3: about it, which is kind of ironic, considering a lot
- 22:43Speaker 3: of what I do in my job is to help
- 22:45Speaker 3: other people with their autism. But I still have moments
- 22:47Speaker 3: where I'm like, shit, this really sucks, and I wish
- 22:51Speaker 3: that the world was better. And, you know, better made
- 22:58Speaker 3: for people like me and my brain. And I think
- 23:02Speaker 3: that's also okay to be Er der også sider
- 23:20Speaker 2: af dig selv, eller ting, som du kan genkende fra
- 23:25Speaker 2: dig selv, som... er styrker eller nogle gode sider, som
- 23:32Speaker 2: du har med fra det at være et autistisk menneske.
- 23:35Speaker 3: Og det var den, der i første omgang gjorde,
- 23:51Speaker 2: at du ikke fik
- 23:53Speaker 3: Ja,
- 23:54Speaker 2: autisme-diagnosen.
- 23:55Speaker 3: Ja, ja, exakt, hvilket er så mærkeligt. Og jeg ser tilbage,
- 24:00Speaker 3: og jeg er sådan... Ja, og så... Detaljer. At være detaljerorienteret.
- 24:05Speaker 3: Hvilket også kan bryde mig i assen nogle gange. Men
- 24:08Speaker 3: det er også en styrke, og... Jeg ser det, du ved...
- 24:13Speaker 3: Jeg oplevede verden meget vividt, og... Med det, du ved,
- 24:17Speaker 3: i farver, og... Jeg havde ofte en dagdream, da jeg
- 24:21Speaker 3: var lille. Og jeg tror, det var... Not to put
- 24:24Speaker 3: too much like psychology speak on here, but it's like
- 24:27Speaker 3: maladaptive daydreaming. It's like when you daydream, have imaginary friends,
- 24:33Speaker 3: imaginary worlds, in order to kind of process. When the
- 24:38Speaker 3: outside world is too much, you kind of go inwards
- 24:41Speaker 3: and have these daydreams. I used to do that a
- 24:43Speaker 3: lot as a kid, because I was dealing with moving
- 24:45Speaker 3: from Denmark to England. But I still have that, and
- 24:48Speaker 3: I still am very visual and creative and Så de
- 24:55Speaker 3: er alle styrker. Og også at blive meget blødt. At
- 24:59Speaker 3: blive meget... Jeg siger det, fordi jeg er britsisk. Men
- 25:04Speaker 3: der er også en kulturel ting i det. Men ja,
- 25:09Speaker 3: jeg synes, at det kan være en styrke, at ikke
- 25:11Speaker 3: blive en styrke rundt i bussen, som de siger. Og
- 25:14Speaker 3: bare sige, hvad jeg mener. For der er en kraft
- 25:18Speaker 3: i det, og vi bruger det mere i denne verden, ikke?
- 25:22Speaker 2: Ja. Ja. Men når du sådan kigger tilbage i tid,
- 25:26Speaker 2: og tænker på den Bella, du var, da du var barn,
- 25:29Speaker 2: og i din tidlige ungdom, hvad ville du allermest ønske,
- 25:36Speaker 2: at du havde vidst på dit tidspunkt
- 25:40Speaker 3: Oh my god, I would literally be like, I would
- 25:42Speaker 3: sit her down, and I'd be like, girl, okay, right, chill.
- 25:45Speaker 3: I know it's hard for you to chill right now,
- 25:47Speaker 3: because everyone is telling you, you need to do all
- 25:49Speaker 3: these things. And that you need to be this person.
- 25:52Speaker 3: But like, It's gonna work out. Even if you don't
- 25:57Speaker 3: get into Cambridge. Which I know is your dream. But like,
- 26:02Speaker 3: there is so much life to be lived outside of
- 26:06Speaker 3: this academic or these high expectations. And like, I would
- 26:12Speaker 3: tell her that like, it is, there is someone inside
- 26:18Speaker 3: of you that is yet to come out. And she's
- 26:21Speaker 3: gonna come out soon. Mm. Og det er, når du
- 26:25Speaker 3: virkelig finder dig selv på universiteten. Læg særligt, gør dit eget,
- 26:29Speaker 3: få grader, og så er det ikke hele livet, at
- 26:32Speaker 3: være i højskole. For det føles virkelig, at det er
- 26:35Speaker 3: hele livet, når du er der. Jeg ved ikke, om
- 26:38Speaker 3: det har ansat din spørgsmål
- 26:42Speaker 2: Ja, helt sikkert. Og jeg tænker også, at du nævnte
- 26:45Speaker 2: det der med, at du ville ønske, at du havde
- 26:49Speaker 2: kunnet sige dig selv. chill, tag det roligt, og så
- 26:53Speaker 2: tænker jeg, det er jo noget af det, du selv
- 26:55Speaker 2: har brugt rigtig meget i dit voksende liv, med din
- 26:59Speaker 2: yoga og meditation, så jeg tænker, det kom jo i
- 27:03Speaker 2: hvert fald. Ja. Skal vi tale lidt om det? Fordi
- 27:07Speaker 2: jeg tænker, det er vel noget, som har betydet rigtig
- 27:10Speaker 2: meget for dig.
- 27:12Speaker 3: Hvis der er en depression, eller hvis der er en trauma,
- 27:16Speaker 3: så prøver jeg altid yoga. Og jeg vil altid være sådan,
- 27:20Speaker 3: Læg mig alene. Det er et godt råd. Men jeg
- 27:26Speaker 3: har faktisk prøvet det. Og jeg tænkte, okay, jeg vil
- 27:31Speaker 3: bare prøve det. Og det mærkende er, at en gang,
- 27:35Speaker 3: under yoga, jeg hadede det, fordi jeg komparerede mig selv
- 27:38Speaker 3: til andre mennesker. Jeg så ikke som andre mennesker i klassen.
- 27:42Speaker 3: Jeg var ikke god i det, til at begynde med.
- 27:44Speaker 3: Og så efter, var det som om, at denne vægt
- 27:48Speaker 3: løb ud af min kæft. Det var... Jeg havde aldrig
- 27:52Speaker 3: følt mig så kalm i mit kød, og jeg vidste ikke,
- 27:55Speaker 3: at jeg kunne føle mig så kalm i mit kød.
- 27:57Speaker 3: Eller bare i fred, eller grundet. Så det var annerledes,
- 28:02Speaker 3: fordi jeg hatede at være der. Men jeg likede følelsen efter.
- 28:07Speaker 3: Så jeg købte bare at gøre det. Og jeg lærte,
- 28:12Speaker 3: at det at være kalm, at være grundet, skulle være
- 28:17Speaker 3: min baseline
- 28:19Speaker 3: Og
- 28:20Speaker 2: Det er også en beskyttelse
- 28:21Speaker 2: Det skal være
- 28:22Speaker 3: min basline. Det er, hvad det føles som at være noget.
- 28:27Speaker 3: Og det havde været aktiveret så meget i livet, at
- 28:31Speaker 3: jeg ikke endda vidste. Så faktisk at komme og finde
- 28:33Speaker 3: den her grundighed, eller grundighed, var sådan, at jeg ikke vidste,
- 28:37Speaker 3: at jeg kunne føle mig den her måde. Måske er
- 28:40Speaker 3: der noget der, jeg skal udforske. Så jeg begyndte at
- 28:44Speaker 3: gøre yoga mere. Men hvad er det, yogaen gør? Altså,
- 29:00Speaker 2: hvad er det, det gør for dig? Er det noget kropsligt?
- 29:05Speaker 2: Eller er det dine tanker?
- 29:08Speaker 3: Jeg mener begge. Mind og kærlighed, ikke? Okay, så for
- 29:13Speaker 3: mig er yoga... Det forfølger en masse forskellige funktioner. Så
- 29:22Speaker 3: når jeg er meget i mit hoved, når jeg ruminerer,
- 29:25Speaker 3: og jeg har de her repetitivt tanker, så er der
- 29:28Speaker 3: noget meget, jeg mener, det er lettere sagt end gjort,
- 29:32Speaker 3: men når jeg bare ruller ud min mat og bare
- 29:36Speaker 3: gør en lille smule af brystet, en lille smule af brystet,
- 29:38Speaker 3: og en lille smule I mean it's easier said than done,
- 29:32Speaker 3: but when I just roll out my mat and just
- 29:36Speaker 3: do a little bit of breath work, a little bit
- 29:38Speaker 3: of breathing and some poses, then that really can kind
- 29:42Speaker 3: of get me out of my head and into my body,
- 29:46Speaker 3: whatever that means. For me that means a little bit
- 29:48Speaker 3: more stable, a little bit less kind of anxious in
- 29:51Speaker 3: my thoughts. I mean, that's one example. Also it can
- 29:56Speaker 3: be very can also help a little bit with motivation.
- 30:03Speaker 3: Motivation in life. I mean, it depends if I do
- 30:05Speaker 3: it at home versus if I go to a class,
- 30:07Speaker 3: but it's also a form of body doubling. When I
- 30:09Speaker 3: go to a class in person, because it's like, this
- 30:14Speaker 3: is a time that I have allotted out for 75 minutes.
- 30:18Speaker 3: It's like an out-tailer. It's like a meeting, that it's like, okay,
- 30:22Speaker 3: I have to go. So I have that kind of accountability.
- 30:25Speaker 3: So Og jeg kan også se mennesker, og det er
- 30:28Speaker 3: også socialt, selvom jeg ikke snakker med dem. Jeg er
- 30:30Speaker 3: stadig en del af noget større end mig selv. Så
- 30:33Speaker 3: det kan virkelig hjælpe, når jeg føler, at jeg isolerer
- 30:36Speaker 3: mig selv. Hvis det gør sandt. Men fra det mere
- 30:41Speaker 3: fysiologiske niveau, yoga er noget, der hjælper mig, når jeg
- 30:44Speaker 3: er meget aktiv. Og det bringer mig ned i noget
- 30:49Speaker 3: lidt mere rest og digest. Og så begyndte jeg at
- 30:52Speaker 3: lære lidt om stress og stress-sårbarhedsmodel, og alle de ting,
- 30:59Speaker 3: men virkelig yoga er noget, der bringer mig tilbage til
- 31:02Speaker 3: mig
- 31:03Speaker 2: Jeg kommer også til at tænke på det, du fortalte
- 31:05Speaker 2: om dine nedsmeltinger som barn
- 31:09Speaker 2: hvor du også slog på dig selv, ikke for at
- 31:12Speaker 2: lave selvskade, men for at mærke dig selv, og jeg tænker,
- 31:15Speaker 2: det er jo det samme, du så gør som voksen,
- 31:17Speaker 2: op i en anden, mere kontrolleret form. Absolut
- 31:22Speaker 2: og
- 31:22Speaker 3: at få den sensoriske
- 31:24Speaker 2: tryk
- 31:25Speaker 3: hvor det er, når jeg har meltdowns, selvom jeg har
- 31:28Speaker 3: meltdowns nu, så ved jeg nu, hvordan at forhandle med dem,
- 31:33Speaker 3: og jeg har udviklet en værktøjskasse af yoga-poser, som jeg
- 31:38Speaker 3: ved hjælper, eller som jeg elsker. Jeg elsker virkelig at skære, tappe, noget,
- 31:45Speaker 3: der virkelig kan få mig tilbage i mit krop, men
- 31:49Speaker 3: også at have en lille bit af sensorisk i, like, tryk,
- 31:52Speaker 3: sensory input, right, um, and yoga can definitely help, yeah,
- 31:56Speaker 3: or jumping up and down, or, you know,
- 31:58Speaker 2: yeah, so it's like stimming, i virkeligheden,
- 32:01Speaker 3: this is it,
- 32:02Speaker 2: yeah,
- 32:02Speaker 3: it's exactly it,
- 32:03Speaker 2: yeah,
- 32:03Speaker 3: safe stimming, and,
- 32:05Speaker 2: like,
- 32:05Speaker 3: stimming, where it's, like, you know, or, like, uh, pushing
- 32:09Speaker 3: a wall, can be so good, could be very powerful,
- 32:12Speaker 3: if you're feeling, like, you want to, like, you're in
- 32:14Speaker 3: a state, where you're really angry, and you just, you
- 32:16Speaker 3: want to, hit yourself, like, just do it out of wall,
- 32:19Speaker 3: and feel that kind of weight, and put all of
- 32:23Speaker 3: your strength into pushing this wall, and you can really
- 32:25Speaker 3: get that kind of release.
- 32:27Speaker 2: Så du står bare med hænderne op
- 32:29Speaker 3: af
- 32:29Speaker 2: en væg, og så bare mærk selv, hvad du kan.
- 32:31Speaker 3: Yeah, exactly
- 32:32Speaker 2: As
- 32:32Speaker 3: much as I can for like 15 seconds, and then
- 32:35Speaker 3: it just completes the stress cycle, or the stress loop,
- 32:38Speaker 3: so it's out of my body. And I think we,
- 32:44Speaker 3: that whole, like, kropslig, bodily, Teknik. De teknikker har virkelig
- 32:50Speaker 3: hjulpet mig. Til en måde mere end. Den mere. Spoon-teori.
- 32:58Speaker 3: Eller de mere teoretiske. Teknikker. Eller den mere. Psyko-udvikling. Det
- 33:05Speaker 3: var virkelig vigtigt for mig. Ikke glem mig. At have
- 33:08Speaker 3: den psyko-udvikling. Og at få dem til at lære om.
- 33:12Speaker 3: Og alle de ting. Men. What really worked for me
- 33:14Speaker 3: is to kind of work with the body, and for me,
- 33:17Speaker 3: my autism manifests a lot in like being activated. So
- 33:22Speaker 3: learning these like copsy strategier to give me more kind
- 33:26Speaker 3: of calm, that has like made a big difference in
- 33:29Speaker 3: my everyday life
- 33:31Speaker 2: Tænker du, at både i forhold til det her med
- 33:35Speaker 2: at regulere sit eget nervesystem, men også med yogan, er
- 33:39Speaker 2: der nogle særlige tilgang eller måder at lave yoga på,
- 33:43Speaker 2: som er bedre for autister eller for neurodivergente?
- 33:47Speaker 3: Ja, og jeg tror, at jeg ville være super uanset
- 33:49Speaker 3: til at komme på en podcast som denne og sige,
- 33:51Speaker 3: bare gå til en yoga-klasse, for jeg kan ikke forstå,
- 33:55Speaker 3: at de er neurodivergent-fri. Det kan være super overvældende at
- 34:00Speaker 3: bare gå til en yoga-klasse, og der er så mange
- 34:05Speaker 3: forskellige mennesker, og du ved ikke, om du gør det korrekt.
- 34:08Speaker 3: Så for mig, vil jeg sige, at En god, nørdivergent,
- 34:12Speaker 3: autistisk-fremt yoga, vil være noget som Yin yoga, hvor du
- 34:17Speaker 3: holder en pose i tre til sejre minutter. Det handler
- 34:23Speaker 3: mindre om at bygge muskler, men mere om at stresse
- 34:28Speaker 3: eller arbejde med det konektive tiske, som kan være virkelig
- 34:31Speaker 3: godt for at move dig ind i det parasympatiske nervussystem.
- 34:36Speaker 3: Restorative yoga, virkelig calmerende yoga. That brings you down. And
- 34:41Speaker 3: then some yogas like Ashtanga or Hatha or Vinyasa, they
- 34:44Speaker 3: can kind of bring you up, which is more like
- 34:46Speaker 3: if you're feeling sluggish and tired, then you can take
- 34:49Speaker 3: those where it's more strength and more kind of fiery. So, yeah.
- 34:55Speaker 3: And I would say that if anybody here is listening
- 34:59Speaker 3: or listening to this and is interested, try some YouTube videos.
- 35:06Speaker 3: And Hvad var forklaringen på, at du tænkte, at yoga
- 35:19Speaker 3: det er lige mig
- 35:22Speaker 2: jeg vil også være yogalærer?
- 35:28Speaker 3: Ja, jeg mener, at jeg har den her rigtig annerledes
- 35:33Speaker 3: forhold til, taking my hobbies and turning them into forms
- 35:36Speaker 3: of income. So, and this is not the first time
- 35:41Speaker 3: this has happened to me, but I think genuinely, like,
- 35:43Speaker 3: I wanted to create spaces and classes for people like me,
- 35:49Speaker 3: who need a space to be exactly how they are,
- 35:53Speaker 3: however their body looks, however their Hvordan hjertet føles den dag. Ja,
- 36:02Speaker 3: og bare for at give det til andre. Fordi jeg ved,
- 36:07Speaker 3: at vi kan tale om, hvor god yoga er, men
- 36:09Speaker 3: det er også en meget hvide, domineret, privilegieret industri. Det
- 36:17Speaker 3: er kærlighedsindustrien. Og Mest af de mennesker, der virkelig har
- 36:21Speaker 3: brug for yoga, er ikke de eneste, der har brug
- 36:23Speaker 3: for det, fordi det er så pænt at gå til yoga.
- 36:26Speaker 3: Så det var faktisk, da jeg begyndte at arbejde med
- 36:29Speaker 3: min ven, som har et yoga-studio i København, på kommunikationsklasser,
- 36:34Speaker 3: hvor vi lærer virkelig affordabelt yoga-klasser for neurodivergente mennesker, for
- 36:39Speaker 3: mennesker med kolde, for mennesker med ansigt, og det er
- 36:42Speaker 3: en lille smule mindre, og det er en lille lille
- 36:44Speaker 3: længere sæson, og det er begyndende-fremt. Og der tænker jeg,
- 36:52Speaker 3: der har du jo lavet...
- 37:12Speaker 2: Brutally Soft Club. Ja. Og vil du ikke forklare
- 37:16Speaker 3: hvorfor hedder den det? Brutally Soft, åh, the term Brutally
- 37:21Speaker 3: Soft comes from a poem. Fordi det er jo sådan
- 37:23Speaker 3: lidt en
- 37:23Speaker 2: udsætning af, ja
- 37:25Speaker 3: It's a poem, and I can't remember the poet's name,
- 37:29Speaker 3: it's really bad, but you can google it. She says,
- 37:32Speaker 3: I am a brutally soft woman. And I thought that
- 37:35Speaker 3: was super beautiful
- 37:37Speaker 3: and super contradictory, Men den ide om at være brugt
- 37:42Speaker 3: løft med sig selv, at være, når vi, lad os sige,
- 37:48Speaker 3: og det er meget fra en nørodivergent kvinde perspektiv, men
- 37:51Speaker 3: vi er fortalt at være meget hårdt med os selv,
- 37:54Speaker 3: at have alle de her forventninger, at, du ved, forfølge
- 37:57Speaker 3: alle de her forskellige, du ved, parametre til succes, men
- 38:02Speaker 3: at undgå det, og til at være, i stedet for
- 38:05Speaker 3: at være brugt løft med sig selv, at være, du ved,
- 38:08Speaker 3: stadig at have disciplin og motivation, men der er en måde,
- 38:12Speaker 3: for mig i hvert fald, med yoga, at gøre det,
- 38:14Speaker 3: ikke fordi det er godt for nogen anden, men fordi
- 38:19Speaker 3: det er godt for mig. Så vær virkelig let med
- 38:21Speaker 3: dig selv. Vær virkelig, ja, som at løfte dig selv.
- 38:27Speaker 3: Det er den bedste forklaring, jeg kunne få. Og
- 38:33Speaker 2: jeg tænker, at man kan finde, hvis man søger på
- 38:36Speaker 2: Brutally Soft Club, så tænker jeg, at der kommer op,
- 38:38Speaker 2: og det kan også være, at jeg lige skal lægge
- 38:40Speaker 2: et link, for du laver jo også nogle gange nyhedsbrev.
- 38:43Speaker 3: Ja
- 38:44Speaker 2: Det kan jeg jo lige.
- 38:45Speaker 3: It's a work in progress, but there's going to be
- 38:47Speaker 3: more coming out soon
- 38:50Speaker 2: Hvad betyder det for dig, altså det her med, at
- 38:53Speaker 2: du får mulighed for at skabe et rum for yoga
- 38:58Speaker 2: til andre
- 39:00Speaker 3: Det vil vi gerne gøre. Jeg ved ikke, om det
- 39:06Speaker 3: betyder noget for mig, men det er bare... Det gør
- 39:09Speaker 3: bare mening. Jeg ved ikke. Det er den mest intuitive ting,
- 39:12Speaker 3: jeg kan gøre med mit tilfælde, og med de skil,
- 39:17Speaker 3: jeg har lært med denne træning. Det betyder meget for mig,
- 39:22Speaker 3: fordi jeg bare ønsker at skabe en lille pakke af stillhed,
- 39:29Speaker 3: eller sikkerhed eller kalmhed for en, du ved, måske meget
- 39:34Speaker 3: kaotisk uge. Og at have det, at give nogen, at
- 39:40Speaker 3: have agens over deres egen kærlighed. For jeg synes, at
- 39:45Speaker 3: der er mange autistiske mennesker, specielt autistiske kvinder, der kører
- 39:47Speaker 3: rundt i denne verden, hvor de ikke føler, at de
- 39:52Speaker 3: har virkelig kvinde over deres kvinde. Lad os sige, at
- 39:57Speaker 3: de er i en job, eller at de har sustainstress,
- 40:01Speaker 3: og der er mange mennesker, der fortæller dem, hvad de
- 40:03Speaker 3: skal gøre, og hvordan de skal være, og hvordan de
- 40:05Speaker 3: skal se, eller hvordan de skal føle sig. Men bare
- 40:08Speaker 3: at really enforce this idea with yoga, that you have
- 40:12Speaker 3: agency over what you do in this hour
- 40:15Speaker 2: Er der også ting, der kan være svære ved at
- 40:18Speaker 2: være autistisk yogalærer?
- 40:21Speaker 3: Oh my god, yes. Literally yes. Yeah. It's a really...
- 40:29Speaker 3: It can be a really intense job. Because you have
- 40:33Speaker 3: to first of all plan a yoga class. And you
- 40:37Speaker 3: don't get paid for the planning, by the way. You
- 40:39Speaker 3: get paid for the hours that you're there. You have
- 40:42Speaker 3: to plan your class. But then before you even start
- 40:46Speaker 3: teaching and you're walking into the room, there's this kind
- 40:49Speaker 3: of idea that you're kind of social, you know, saying, hi,
- 40:53Speaker 3: I'm remembering people. And I'm face blind as hell. So
- 40:55Speaker 3: I can't remember if a person has been in my
- 40:58Speaker 3: class for like five times. And I've had so many
- 41:01Speaker 3: situations where I'm like, Oh, what's your name? And they're like,
- 41:03Speaker 3: I've been in your class like 10 times. And I'm like,
- 41:04Speaker 3: I'm so sorry. I'm face blind. Um, Så der er
- 41:08Speaker 3: den sociale element, men der er også den element, at
- 41:12Speaker 3: man skal stå i forhold til en rum og snakke
- 41:15Speaker 3: med folk, og fælge et skib med folk, som måske
- 41:18Speaker 3: har haft den største dag allerede, eller de må have
- 41:22Speaker 3: haft den bedste dag allerede. Så der er mange forskellige energier,
- 41:29Speaker 3: som man skal holde på. Og så... Maybe you've planned
- 41:35Speaker 3: a class where you have it all mapped out, and
- 41:37Speaker 3: then you can see what's actually happening in front of you,
- 41:40Speaker 3: and you're like, I gotta change the plan. So then
- 41:44Speaker 3: I have to do something else. So you have to
- 41:46Speaker 3: think on your feet. You're really on. You're really meget på.
- 41:53Speaker 2: Det er også der, hvor man kan sige, at din hyperhempati,
- 41:57Speaker 2: altså din evne til at mærke andre, den bliver jo
- 42:00Speaker 2: både en kæmpe styrke
- 42:03Speaker 2: men... Det
- 42:05Speaker 3: tager også meget ansvar. Yes. And there's been situations where
- 42:09Speaker 3: I've taken too much responsibility. Where I have looked or
- 42:15Speaker 3: hyper-focused on one student, and I'm like, oh, they're not
- 42:19Speaker 3: doing very well, or they're in child's pose, and they
- 42:21Speaker 3: don't feel, you know, I'm a bad teacher, or what
- 42:25Speaker 3: do I do? And so then, through time, and I've
- 42:28Speaker 3: been a yoga teacher for five years, and I've learned
- 42:30Speaker 3: the hard way, like, you know, I also just have
- 42:34Speaker 3: to step back and just trust that they know what
- 42:36Speaker 3: they're doing with their own body. There's things I can
- 42:38Speaker 3: say that can maybe help, but I can't control. And
- 42:42Speaker 3: that really is really hard for me. Because I got
- 42:46Speaker 3: to let go of control. And sometimes you'll finish a
- 42:51Speaker 3: class being like, that was not the class I thought
- 42:54Speaker 3: I was going to teach. That was not the energy
- 42:56Speaker 3: I thought we were going to end with. But you
- 42:59Speaker 3: just have to kind of surrender to it. And so
- 43:02Speaker 3: a lot of personal growth or personal growth that needs
- 43:06Speaker 3: to happen has happened when I've been doing this teaching.
- 43:11Speaker 3: Ja
- 43:13Speaker 2: Så selvom det er udfordrende, så er det faktisk også der,
- 43:15Speaker 2: at du faktisk får trænet.
- 43:17Speaker 3: Yes
- 43:17Speaker 2: Og sætter dine egne
- 43:21Speaker 3: grænser.
- 43:23Speaker 2: Ja
- 43:23Speaker 3: Og setting boundaries has been really important for me in
- 43:27Speaker 3: terms of like how much time I spend after the class.
- 43:30Speaker 4: Ja.
- 43:30Speaker 3: socialiseret. Før ville jeg sidde ude og være tilføjelig til alle,
- 43:36Speaker 3: og jeg ville snakke med dem en halv time efter.
- 43:39Speaker 3: Og jeg er sådan, nej, jeg kan ikke gøre det.
- 43:44Speaker 3: Jeg vil bare sige farvel. Hvis du har nogen spørgsmål,
- 43:46Speaker 3: vil jeg være i den her rum. Men jeg har
- 43:51Speaker 3: givet det, jeg kan give. Og det er også i
- 43:53Speaker 3: slutningen af dagen en job. Så jeg har brug for
- 43:57Speaker 3: at beskytte mig selv. Og jeg synes, at det også
- 44:00Speaker 3: er en rigtig vigtig løsning for alle arbejder for autistiske mennesker.
- 44:05Speaker 3: Det er bare et arbejde. Selvom du virkelig, virkelig tænker
- 44:08Speaker 3: om det. Det er bare et arbejde. Og det skal
- 44:11Speaker 3: ikke være på kost af din egen hælde. Selvfølgelig
- 44:17Speaker 2: Jeg får lyst til at springe nogle år tilbage i tid.
- 44:19Speaker 2: Fordi jeg synes, det er så vildt, at du... Dit
- 44:22Speaker 2: speciale på studiet handlede jo faktisk om det. Ja. Og
- 44:31Speaker 2: skrev du det speciale, hvis du der, at du selv
- 44:34Speaker 2: var autist også? Du havde fået diagnosen der. Vil du
- 44:38Speaker 2: ikke fortælle lidt
- 44:39Speaker 3: om
- 44:40Speaker 2: dit speciale
- 44:42Speaker 3: Mit speciale var... Det var...
- 45:14Speaker 2: Hvad fandt du ud af? Hvad var pointerne?
- 45:19Speaker 3: Ja. A lot of points. I think... Let me just...
- 45:26Speaker 3: I should have read it. It was so long ago.
- 45:29Speaker 3: The main conclusions was that autistic women... Things like masking
- 45:37Speaker 3: and alexithymia are phenomenons or phenomena that carry on within
- 45:42Speaker 3: this sexual arena.
- 45:44Speaker 2: Ja
- 45:44Speaker 2: og bare lige til dem, der ikke lige ved, hvad
- 45:47Speaker 2: alexotomi er, så er det det, du har ord til
- 45:50Speaker 2: at beskrive nuancerede følelser?
- 45:53Speaker 3: Ja, præcis. Og de her ting om de kvinder, jeg
- 46:03Speaker 3: har intervjuet, de fleste af dem har virkelig prefereret direkte
- 46:09Speaker 3: verbal kommunikation. Når man giver tilføjelse, i forhold til non-verbal kommunikation.
- 46:16Speaker 3: Så de ønskede, eller de eksponerede, at de ønskede, at
- 46:22Speaker 3: når folk kommunikerede i sex, at det var meget eksplicit
- 46:25Speaker 3: og meget head-on og direkte, for at være sikker. Fordi
- 46:29Speaker 3: det er virkelig svært for autistiske mennesker at læse de
- 46:32Speaker 3: kæmpe signaler, eller de faciale ekspressioner, ikke? Så uden at
- 46:37Speaker 3: have at tro, eller ikke have så meget energi til
- 46:40Speaker 3: at tro eller læse ind til nogen, var ordene meget
- 46:43Speaker 3: mere favoreret. Hvad jeg mener med det jeg har lært informelt,
- 46:50Speaker 3: men også med det her research. Det er ikke super
- 46:57Speaker 3: at tale i sex og være direkte i sex. Det
- 47:00Speaker 3: er ikke altid det meste, hvordan du gør det. Eller
- 47:04Speaker 3: det kan... Be a little bit of a mood killer.
- 47:07Speaker 3: Some people can experience. But actually that's like a real need.
- 47:11Speaker 3: For autistic people. Or autistic women. In the context of
- 47:14Speaker 3: this study. Using words. Masking as well. How masking can
- 47:21Speaker 3: kind of manifest. In this sexual arena. Yeah. There was
- 47:28Speaker 3: a lot of things. It's also on my website. My specialist.
- 47:32Speaker 3: So if
- 47:32Speaker 2: anybody is interested. Jeg tænker i hvert fald det her med,
- 47:37Speaker 2: at det jo er en super vigtig opmærksomhed at have,
- 47:39Speaker 2: at der kan være noget omkring det her, både med samtykke,
- 47:42Speaker 2: og nu var det så specifikt grænsesætninger i det seksuelle rum,
- 47:46Speaker 2: men det kan jo være i mange andre sammenhæng, at
- 47:49Speaker 2: der kan være nogle ting der, hvor man faktisk ikke
- 47:51Speaker 2: bliver forstået. Men det du siger, en af pointene også er,
- 47:55Speaker 2: at den verbale grænsesætning, eller de verbale ord, det er dem,
- 48:00Speaker 2: der er vigtigst. Det er den autistiske kvinde, Lættest hørt, ja.
- 48:07Speaker 2: Men hvad tænker du så, altså hvad tænker du folk
- 48:09Speaker 2: skal vide omkring det her med autister og grænsesætning? Altså
- 48:15Speaker 2: hvad er vigtigt for andre at vide
- 48:19Speaker 3: Jeg mener, jeg synes det er vigtigt at give dem
- 48:24Speaker 3: give os tid til at sætte vores egne nødvendigheder eller
- 48:29Speaker 3: til at sætte vores egne grænser og at Sometimes, even
- 48:33Speaker 3: if you've said, even if you ask us, hey, do
- 48:39Speaker 3: you want to do this? Whether it's like go out
- 48:41Speaker 3: for a coffee or something. And even though the person says,
- 48:45Speaker 3: or the autistic person says yes, like that could be
- 48:48Speaker 3: some sort of like autopilot. So like, I think trust
- 48:52Speaker 3: is really, really important. Trust and feeling safe in a relationship,
- 48:58Speaker 3: when it comes to setting boundaries, because when someone doesn't
- 49:00Speaker 3: feel safe, altid, så vil de blive forn eller, du ved, folk,
- 49:08Speaker 3: så skabe denne slags sikkerhed og tro i en sammenhæng
- 49:14Speaker 3: er virkelig vigtigt, og ja, give tid og kommunikere meget
- 49:19Speaker 3: eksplicit og ikke Like this kind of safety and trust
- 49:12Speaker 3: In a relationship Is really important And yeah, giving time
- 49:17Speaker 3: And communicating like very explicitly And not having these like Unwritten,
- 49:22Speaker 3: like just being very Like direct and plain With expectations
- 49:28Speaker 2: Ja, er der ting du stadig tænker Åh, det her
- 49:33Speaker 2: Det er en evig struggle Eller
- 49:36Speaker 3: Kanskersøgning Jeg mener, det er så sjovt. Jeg har skrevet
- 49:40Speaker 3: denne sprog, og jeg taler om det med borgere på arbejde.
- 49:45Speaker 3: Men jeg prøver stadigvæk at sætte grænser, og at sætte
- 49:52Speaker 3: grænser med folk, og også at kommunicere, når jeg er rød.
- 49:57Speaker 3: De hårde følelser. Fordi rød er, uanset om det bliver
- 50:03Speaker 3: en super lille samtale, men... Anger er noget, jeg har
- 50:06Speaker 3: fundet meget hårdt i den næste tid, for at kommunicere
- 50:09Speaker 3: med andre. Det var noget, jeg oplevede, for sikkert, men
- 50:12Speaker 3: med mig selv. Og jeg ville aldrig fortælle nogen andre,
- 50:15Speaker 3: at jeg var angret med dem. Jeg ville bare sætte
- 50:18Speaker 3: det op, og lade mig opleve det, og det føltes dårligt.
- 50:23Speaker 3: Men jeg ville aldrig have de styrker, eller jeg tror,
- 50:26Speaker 3: at jeg havde styrke til at fortælle nogen andre, at
- 50:29Speaker 3: jeg var angret med dem. Og det er noget, jeg
- 50:32Speaker 3: finder stadig meget hårdt. Og at virkelig tro og anerkende,
- 50:40Speaker 3: at jeg har angst i det første sted. Og at
- 50:44Speaker 3: være sådan, at jeg er tilføjet til at føle mig angstig.
- 50:48Speaker 3: I det første sted, det ville bare være sådan, at
- 50:50Speaker 3: jeg følte mig træt. Men faktisk, nej, jeg var bare angstig.
- 50:55Speaker 3: Det var bare en meget spise version af at være træt.
- 50:57Speaker 3: Men nej, det var angst. Ja. Ja.
- 51:02Speaker 2: På mange måder går du faktisk ind og modarbejder det,
- 51:05Speaker 2: du har lært gennem hele din opvækst, at du skal
- 51:09Speaker 2: holde ting inden. Så du skal faktisk aktivt sige nej.
- 51:14Speaker 2: Jeg må faktisk gerne sige det højt. Jeg skal faktisk reagere.
- 51:17Speaker 2: Det er self-compassion eller det er respektfuldt over for mig selv.
- 51:22Speaker 2: Det er self-agency at gøre de her ting. Absolut
- 51:26Speaker 3: Ja, angst er... Ja, det er et selvtryk, et selvværdighedsakt,
- 51:33Speaker 3: at fortælle det til nogen andre, specielt hvis den person,
- 51:36Speaker 3: du er rask for, er nogen, du virkelig ærger dig for.
- 51:40Speaker 3: Det er ikke, at det vil hjælpe dem, at få
- 51:43Speaker 3: den rask, eller at det vil at mindre dem, at
- 51:47Speaker 3: du er rask, fordi det vil hjælpe relationen i fremtiden,
- 51:50Speaker 3: i stedet for at du bare bliver resenteret og bitter
- 51:53Speaker 3: over dem, og så blander det op, og så eksploderer det.
- 51:57Speaker 3: Så ja,
- 51:58Speaker 2: ja. Hvis nu der er nogen, der sidder og lytter med,
- 52:02Speaker 2: hvor diagnosen er ny, eller de er måske under udredning
- 52:07Speaker 2: Hvad vil du gerne sige
- 52:09Speaker 3: Jeg vil sige noget langt i vejen af, at være
- 52:15Speaker 3: virkelig patient med dig selv. Og det her er en marathon,
- 52:22Speaker 3: ikke en race. Og du vil gerne bruge alle, måske.
- 52:26Speaker 3: Du vil gerne bruge alt det autismekontent online, and do
- 52:30Speaker 3: all of these courses and stuff, and that's really great,
- 52:32Speaker 3: but really pace yourself, and this diagnosis may have given
- 52:38Speaker 3: you some answers about yourself, but just know that you're
- 52:43Speaker 3: still in development, and this is not a life sentence,
- 52:46Speaker 3: even though it feels like it, but you can still
- 52:50Speaker 3: change and grow, even though you may feel like, oh,
- 52:55Speaker 3: this is the end, or this is the end of it.
- 52:58Speaker 3: Så både være patient med dig selv Passe dig selv
- 53:02Speaker 3: Men også bare kende at Det kan blive meget bedre
- 53:07Speaker 3: Og du har gået gennem den hårde del Nu er
- 53:11Speaker 3: det den spændende shit Sorry for at svare Den spændende
- 53:15Speaker 3: shit kommer nu Men bare kende at Det kommer til
- 53:21Speaker 3: at være Ja, hårdt Men også det kommer til at
- 53:23Speaker 3: være rigtig fedt Livet kommer til at
- 53:26Speaker 2: blive fedt igen Så hvad har det betydet for dig
- 53:29Speaker 2: Det her med at opdage, at du ikke prøvede at
- 53:32Speaker 2: være en anden
- 53:33Speaker 3: Jeg mener, at det er... Jeg mener, at at få
- 53:35Speaker 3: en diagnos var som... Det var som at blive givet
- 53:40Speaker 3: en knæ til mig selv. En del af mig selv,
- 53:42Speaker 3: som jeg ikke engang vidste, at der eksisterede. Og en
- 53:46Speaker 3: del af det var, at når du er givet en knæ,
- 53:49Speaker 3: og du åbner døren til dig selv, så kommer der
- 53:51Speaker 3: en masse dårlige ting ud, fordi der er en masse ting,
- 53:53Speaker 3: som du har repræst. Hvad er naturligt, synes jeg. Men også...
- 53:58Speaker 3: a lot of good understandings and validation of all of
- 54:02Speaker 3: the things that you've experienced and why you are like
- 54:06Speaker 3: you are. So being given that diagnosis was just like
- 54:11Speaker 3: a formative part of a stage of my life that
- 54:14Speaker 3: would have looked a lot different if I hadn't received
- 54:16Speaker 3: my diagnosis at that age of 23. Ja.
- 54:20Speaker 2: Ja. Bella, tusind, tusind tak, fordi du ville dele ud
- 54:25Speaker 2: af din vej til diagnosen, og hvordan det har været,
- 54:30Speaker 2: og formet
- 54:32Speaker 3: dit liv. Det har været
- 54:35Speaker 2: dejligt. Tak. Tak fordi du har lyttet med. Hvis du
- 54:45Speaker 2: har spørgsmål, eller hvis du kunne tænke dig at være
- 54:47Speaker 2: gæst i en episode, så må du meget gerne skrive
- 54:50Speaker 2: til mig. Og det kan du gøre via Instagram-siden, der
- 54:53Speaker 2: hedder Disinsete Autister. Musikken, som bliver brugt i podcasten, er
- 54:59Speaker 2: lavet af Louise Machega. Bella og jeg har optaget i Autismehuset,
- 55:04Speaker 2: og jeg håber, du har nyt at lytte med.
- 59:14Speaker 4: De seneste CD'er og
- 59:15Speaker 2: testerpodcasten er skabt for at dele nogle af de mange,
- 59:18Speaker 2: mange historier, der er for sent diagnostiseret og for at
- 59:21Speaker 2: skabe et spejl og en mulighed for genkendelse for dig,
- 59:24Speaker 2: der lytter med.