Transcript

13. Min medicin · Rodfæste

0:16
SPEAKER_00: Mit navn er Andreas Lloyd.
0:23
SPEAKER_00: I sidste afsnit fortalte jeg historien om de fire bjerde.
0:28
SPEAKER_00: Det er en historie om at finde sin medicin og finde sin vej i verden.
0:35
SPEAKER_00: Og selvom jeg ikke sagde det direkte, så tænkte jeg, at det var en historie, du kunne bruge.
0:43
SPEAKER_00: Måske kunne den sætte nogle tanker i gang.
0:45
SPEAKER_00: I forhold til din egen medicin.
0:48
SPEAKER_00: I forhold til hvad du har at give til verden.
0:54
SPEAKER_00: Sådan har det i hvert fald været
0:55
SPEAKER_00: for mig
0:58
SPEAKER_00: lige siden jeg hørte den her historie første gang tilbage i 2021.
1:06
SPEAKER_00: Og lige siden har jeg prøvet at finde ud af hvad min medicin består af.
1:16
SPEAKER_00: I dag vil jeg gerne bruge lidt tid på at fortælle om, hvad jeg er nået frem til.
1:23
SPEAKER_00: Hvad jeg har lært om min medicin.
1:29
SPEAKER_00: Men vi kan starte tilbage i 2021 med det,
1:34
SPEAKER_00: jeg skrev i min dagbog,
1:35
SPEAKER_00: efter at jeg havde hørt her Vanessa Machado de Oliveira's historie,
1:41
SPEAKER_00: som hun gengav den i sin bog Hospicing Modernity.
1:47
SPEAKER_00: Her er hvad jeg skriver om min medicin.
1:52
SPEAKER_00: Min medicin er at hjælpe folk med at se, at de ikke er alene.
1:59
SPEAKER_00: Det handler ikke om viden, klarsyn eller indsigt.
2:03
SPEAKER_00: Det handler bare om at turde stille sig frem.
2:07
SPEAKER_00: Og vise min egen tvivl og usikkerhed.
2:10
SPEAKER_00: Så andre kan spejle sig i den.
2:13
SPEAKER_00: Og vise mit håb og handle kraft.
2:17
SPEAKER_00: Så det er til efterlignet måske.
2:20
SPEAKER_00: Men ikke mere end det.
2:24
SPEAKER_00: Der skal ikke være nogen planer eller løsninger eller strukturer.
2:30
SPEAKER_00: Det handler bare om at skabe et rum, hvor folk kan mødes.
2:33
SPEAKER_00: Hvor folk kan mærke, at de ikke er alene.
2:37
SPEAKER_00: Og hvor solidaritet og mod og handling kan spire.
2:44
SPEAKER_00: I fuld bevidsthed om, at jeg ikke skaber noget Men kun nære det, der allerede er der.
2:53
SPEAKER_00: Og grunden til, at det er min medicin, det er, at jeg også selv har brug for den.
3:02
SPEAKER_00: Jeg bliver syg af at holde min medicin for mig selv.
3:07
SPEAKER_00: Af ikke at synge min sang lige så ufærdig og flagrende, som den er.
3:17
SPEAKER_00: Det var det, jeg skrev dengang.
3:20
SPEAKER_00: Og allerede det var en stor erkendelse for mig.
3:25
SPEAKER_00: For jeg har i mange år gået og troet, at jeg skulle skabe forandring.
3:31
SPEAKER_00: At jeg skulle være en af de der,
3:34
SPEAKER_00: jeg ved ikke,
3:36
SPEAKER_00: nok ikke revolutionære,
3:39
SPEAKER_00: men du ved,
3:42
SPEAKER_00: kampklare,
3:44
SPEAKER_00: velovervejet,
3:45
SPEAKER_00: strategiske, Typer,
3:50
SPEAKER_00: der gik efter at opnå magt eller bestemte politiske resultater,
3:56
SPEAKER_00: som altid havde et skarp blik for, hvad der skulle til for at sejre.
4:03
SPEAKER_00: Men det er efterhånden gået op for mig, at det er slet ikke det handler om.
4:07
SPEAKER_00: I hvert fald ikke for mig.
4:10
SPEAKER_00: Det handler bare om relationer.
4:13
SPEAKER_00: Om at høre til.
4:16
SPEAKER_00: Om ikke at være alene.
4:19
SPEAKER_00: Om ikke at føle sig alene.
4:24
SPEAKER_00: Og det ledte til,
4:27
SPEAKER_00: at jeg begyndte at bruge min tid og mine kræfter på det,
4:33
SPEAKER_00: som vi kalder demokratisk værtskab.
4:37
SPEAKER_00: At skabe rum for, at mennesker kan bruge deres stemme og handlekræft sammen i et fællesskab.
4:47
SPEAKER_00: Det er en tilgang, der ligger lige i forlængelse af den bog, jeg har skrevet.
4:53
SPEAKER_00: Det hedder Følelsen af demokrati.
4:55
SPEAKER_00: Det er en bog, der handler om demokrati som livsform.
4:59
SPEAKER_00: Det handler om den kropslige oplevelse af at være sammen i et fællesskab, at handle sammen.
5:07
SPEAKER_00: Det at være menneske og indgå i et fællesskab og mærke det med hele sin krop.
5:16
SPEAKER_00: Al den usikkerhed og tvivl,
5:19
SPEAKER_00: men også begejstring og spænding, der ligger i at gøre noget sammen.
5:28
SPEAKER_00: Og når jeg arbejdede sammen med Paul og Morten og Christian fra Sager,
5:34
SPEAKER_00: der samler,
5:35
SPEAKER_00: og vi udviklede demokratisk værtskab som metode eller som tilgang,
5:44
SPEAKER_00: så var det bare Helt enormt meningsfuldt, fordi vi begyndte at give det et sprog.
5:51
SPEAKER_00: Det, at mennesker kunne finde sammen på den her måde.
5:55
SPEAKER_00: Vi gjorde det tilgængeligt, vil jeg sige.
6:00
SPEAKER_00: Men i de sidste år har jeg været optaget at udvide det her værtskab.
6:05
SPEAKER_00: Tænk det endnu bredere.
6:07
SPEAKER_00: Ikke bare tænk det som mennesker, som naboer, der gør noget sammen.
6:12
SPEAKER_00: Hvordan kan vi invitere endnu flere ind i det fællesskab?
6:16
SPEAKER_00: Så naboskabet ikke kun handler om vores menneskelige naboer,
6:20
SPEAKER_00: men også om vores mere end menneskelige naboer.
6:25
SPEAKER_00: Jeg har i mange år været inspireret af Arternes ambassade,
6:32
SPEAKER_00: hvor de udnævner menneskelige artsambassadører til
6:36
SPEAKER_00: at repræsentere nogle af de mange plante- og dyrearter,
6:39
SPEAKER_00: hvis stemmer, interesser og behov ikke altid bliver hørt i vores demokrati.
6:48
SPEAKER_00: Så der er ambassadører for vedbind og mulvarp og mursejler og pindsvin.
6:58
SPEAKER_00: Og alle disse arter har forskellige behov.
7:02
SPEAKER_00: De påvirker hinanden i stort og småt indenfor det samme økosystem.
7:08
SPEAKER_00: De har lige så meget ret til at være her, som vi har.
7:11
SPEAKER_00: Men de har ikke nogen indskrevne rettigheder nogen steder.
7:16
SPEAKER_00: Hvad hvis vi også begynder Inkludere dem i vores fællesskab.
7:20
SPEAKER_00: Hvad hvis vores værtskab også begynder at inkludere dem?
7:25
SPEAKER_00: Hvis vi begynder at se på, hvilke arter, der rent faktisk lever sammen med os.
7:29
SPEAKER_00: Hvordan kan vi så indgå i gode naborelationer med dem?
7:37
SPEAKER_00: Det kræver først og fremmest, at vi øver os i og sætter os i deres sted.
7:43
SPEAKER_00: At vi forstår, hvordan verden ser ud fra deres perspektiv.
7:48
SPEAKER_00: Hvad drømmer en mur sejler om?
7:52
SPEAKER_00: Hvad vil de skrive på deres valgplakat?
7:54
SPEAKER_00: Hvilke krav vil de stille til byrådet?
7:59
SPEAKER_00: Det bliver en øvelse i forestillingsevn.
8:02
SPEAKER_00: Det bliver en øvelse i at sætte os selv til side og se andre og høre,
8:07
SPEAKER_00: hvad der er vigtigt for dem.
8:09
SPEAKER_00: Som landmanden og forfatteren Wendell Berry skriver,
8:13
SPEAKER_00: for at mennesker kan have et ansvarligt forhold til verden,
8:17
SPEAKER_00: Må de kunne forestille sig deres sted i det.
8:20
SPEAKER_00: Og for at have et sted,
8:22
SPEAKER_00: at bo og tilhøre et sted,
8:25
SPEAKER_00: at leve et sted uden at ødelægge det, må vi først kunne forestille os det.
8:31
SPEAKER_00: Gennem vores forestillingsevne kan vi se det oplyst gennem sin egen enestående
8:37
SPEAKER_00: karakter og vores kærlighed til det.
8:41
SPEAKER_00: Gennem vores forestillingsevne kan vi genkende med sympati de andre medlemmer.
8:47
SPEAKER_00: Mennesker og ikke mennesker, som vi deler vores sted med.
8:53
SPEAKER_00: Gennem denne lokale erfaring kan vi se behovet for en form for forebyggende sympati
9:01
SPEAKER_00: for alle andre medlemmer.
9:03
SPEAKER_00: Naboerne, som vi deler verden med.
9:07
SPEAKER_00: Forestillingsevnen muliggør sympati.
9:11
SPEAKER_00: Sympati muliggør kærlighed.
9:17
SPEAKER_00: Wendell Berry skriver det her,
9:21
SPEAKER_00: fordi han gerne vil understrege,
9:23
SPEAKER_00: at der, hvor vi virkelig knytter os til verden, så drejer det sig om kærlighed.
9:30
SPEAKER_00: Om hengivenhed.
9:33
SPEAKER_00: Som han siger, moral, værtsættelse, et generelt ønske om at gøre godt, det er ikke nok.
9:39
SPEAKER_00: Den primære forudsætning og motivation for at tage vare på et sted,
9:44
SPEAKER_00: på et landskab, vil altid være kærlighed.
9:49
SPEAKER_00: Hengivenhed.
9:51
SPEAKER_00: Fordi det involverer os fuldstændig.
9:55
SPEAKER_00: Og hans pointe er,
9:56
SPEAKER_00: at vi kun kan forholde os til vores ikke-menneskelige naboer i det helt konkrete.
10:01
SPEAKER_00: Igennem hengivenheden til et konkret sted.
10:05
SPEAKER_00: Vi kan ikke elske alle pinsvin, eller alle mursejlere, eller alle sommerfugle lige.
10:12
SPEAKER_00: Vi kan kun elske dem, vi møder.
10:15
SPEAKER_00: Dem, som er en del af vores liv.
10:18
SPEAKER_00: Vores rigtige naboer.
10:20
SPEAKER_00: Som den engelske digter William Blake en gang sagde,
10:24
SPEAKER_00: så den der vil gøre noget godt mod andre, må gøre det i små og specifikke dråber.
10:31
SPEAKER_00: At sige at man gør noget til alles bedste er kun en undskyldning for slønglen,
10:38
SPEAKER_00: hyggleren og smigeren.
10:40
SPEAKER_00: På samme måde så kan vi ikke opfatte naturen som en helhed.
10:46
SPEAKER_00: Den er simpelthen for stor.
10:49
SPEAKER_00: Vi kan ikke Gør noget godt for klimaet eller for jorden.
10:54
SPEAKER_00: Vi kan kun forholde os til enkelte konkrete steder.
10:59
SPEAKER_00: Og i sidste ende er naturen bare en samling af steder.
11:06
SPEAKER_00: Tystrup Sø, Bjergsted Bakker, Skjernå, Amagerfældet.
11:15
SPEAKER_00: Det er specifikke steder med historier.
11:20
SPEAKER_00: Relationer med betydninger, der er vigtige for os.
11:23
SPEAKER_00: Det er steder, der giver os noget, som vi gerne vil tage vare på og give noget tilbage til igen.
11:32
SPEAKER_00: Steder, vi kan føle hengivenhed og kærlighed for.
11:38
SPEAKER_00: Så vi må lære at være gode naboer i relation til helt konkrete steder, der betyder noget for os.
11:47
SPEAKER_00: Til de mange plante- og dyrearter, Som vi deler disse steder med.
11:55
SPEAKER_00: Som min ven Adam Wilson forklarer,
11:58
SPEAKER_00: når han bliver spurgt,
11:59
SPEAKER_00: hvorfor han holdt op med at sælge den mad, han dyrker på sin gård.
12:04
SPEAKER_00: Så siger han,
12:06
SPEAKER_00: hvis jeg skulle opdrette et lam og slagte ham og sælge dig kødet,
12:12
SPEAKER_00: så ville vores udveksling hvile på en antagelse om,
12:15
SPEAKER_00: at kødet var mit, hvorefter det ved betalingen blev dit,
12:21
SPEAKER_00: Men på et tidspunkt,
12:23
SPEAKER_00: så holdt jeg op med at være i stand til at se mad og det landskab,
12:28
SPEAKER_00: hvorfra det kommer som ejendom.
12:33
SPEAKER_00: Jeg kan ikke længere sige, at livet i lammets krop tilhører mig.
12:37
SPEAKER_00: Det virkede mere præcist at sige, at jeg tilhører dem.
12:42
SPEAKER_00: Lammene og landskabet, hvorfra de kommer.
12:49
SPEAKER_00: Det er den form for kærlighedsrelation, som jeg er optaget af.
12:55
SPEAKER_00: Hvor den ikke er ensidig.
12:58
SPEAKER_00: Hvor vi ikke bare føler, at vi skal gøre noget godt for de steder, vi hører til.
13:05
SPEAKER_00: Men at vi tilhører dem.
13:08
SPEAKER_00: Vi kan ikke lade være.
13:11
SPEAKER_00: Det er den form for relation, jeg er optaget af.
13:15
SPEAKER_00: At vi ikke længere bare ser landskaber og steder, Som vi føler noget for.
13:21
SPEAKER_00: Som noget vi tager ansvar for.
13:24
SPEAKER_00: Men også at vi tilhører dem.
13:28
SPEAKER_00: Og de også derigennem stiller krav til os.
13:32
SPEAKER_00: Ændrer vores adfærd.
13:34
SPEAKER_00: Gør os til en del af det, de kommer med.
13:40
SPEAKER_00: Jeg drømmer om, at vi kan få den samme relation til landskabet omkring os.
13:45
SPEAKER_00: Som historiefortælleren og mytologen Sharon Blackie beskriver.
13:49
SPEAKER_00: At der er Irland.
13:52
SPEAKER_00: Hun siger.
13:55
SPEAKER_00: Jeg kender mange folk fra alle dele af verden, der tager til Irland.
13:59
SPEAKER_00: Og som siger, at de sjældent har følt sig så hjemme et sted.
14:04
SPEAKER_00: Og med det mener de ikke bare, at befolkningen er skøn.
14:09
SPEAKER_00: De snakker om landet.
14:11
SPEAKER_00: Og jeg tror,
14:12
SPEAKER_00: det er fordi landet i Irland er så vant til at blive mødt og interageret med,
14:18
SPEAKER_00: Folk er aldrig rigtig holdt op med det.
14:20
SPEAKER_00: Historierne er stadig i live, fordi folk fortæller dem.
14:25
SPEAKER_00: Jeg tror også,
14:26
SPEAKER_00: der er en følelse af,
14:27
SPEAKER_00: at vi kan tale med landet,
14:29
SPEAKER_00: eller synge til landet,
14:31
SPEAKER_00: eller fortælle en historie til et træ, og dermed holde den historie i live.
14:38
SPEAKER_00: Det er den moralske forpligtelse for mig.
14:41
SPEAKER_00: Vi skal gøre det.
14:43
SPEAKER_00: Det handler ikke bare om fysisk at tage vare på landet.
14:47
SPEAKER_00: På samme måde som det ikke nok bare er fysisk at tage vare på en person og forvente
14:52
SPEAKER_00: at de vil trives.
14:55
SPEAKER_00: Hvert menneske har brug for relationer for at kunne trives.
14:59
SPEAKER_00: Og det samme gælder de fleste dyr.
15:01
SPEAKER_00: Så hvorfor skulle landet være anderledes?
15:05
SPEAKER_00: Hvorfor skulle et træ være anderledes?
15:10
SPEAKER_00: Åh, jeg synes det er godt.
15:12
SPEAKER_00: Og det er det jeg gerne vil.
15:15
SPEAKER_00: Jeg vil gerne hjælpe folk med at Forelske sig i vores landskaber igen.
15:20
SPEAKER_00: Jeg vil hjælpe folk, både mennesker og ikke mennesker, med at knytte sig til selve landet.
15:28
SPEAKER_00: Til at ikke føle sig alene, når de er i det fri.
15:32
SPEAKER_00: Til at høre til.
15:35
SPEAKER_00: Til at vække den kærlighed, som Wendell Berry beskriver.
15:42
SPEAKER_00: Og dermed hjælpe folk til at være som Historiefortælleren Martin Shaw siger det.
15:50
SPEAKER_00: En del af landskabet, der midlertidigt bevæger sig rundt i menneskeform.
15:58
SPEAKER_00: Denne relation til landet, til landskabet omkring os, er ikke bare lidt vigtig.
16:06
SPEAKER_00: Den er ikke bare pynt, eller pjank, eller en lille ekstra krølle, man kan vælge til.
16:13
SPEAKER_00: Jeg tror,
16:15
SPEAKER_00: grundlæggende,
16:17
SPEAKER_00: At den her relation er forudsætningen for,
16:20
SPEAKER_00: at vi kan yde omsorg og finde forbindelse til den livende verden omkring os.
16:28
SPEAKER_00: Jeg tror, det er der, vi må starte.
16:32
SPEAKER_00: Som den australiske indfødte tænker og akademiker Tyson Young Caporte siger det,
16:39
SPEAKER_00: i sidste ende handler det om relationen til landet.
16:43
SPEAKER_00: Hvis du kan genforbinde dig med landet, Så vil de nære relationer ændre sig.
16:48
SPEAKER_00: Alt vil ændre sig.
16:50
SPEAKER_00: Landet er alting.
16:53
SPEAKER_00: Og for mig,
16:54
SPEAKER_00: på det seneste,
16:56
SPEAKER_00: og der er en del indfødte folk rundt om i hele verden, der er begyndt at sige dette.
17:02
SPEAKER_00: Hvis vi ikke kan føre ikke indfødte folk tilbage i relation med landet,
17:08
SPEAKER_00: så vil alle og alting dø.
17:13
SPEAKER_00: Så for ham er det der, vi må starte.
17:17
SPEAKER_00: For vi kan ikke rette op på vores giftige økonomiske system.
17:22
SPEAKER_00: Vi blev nødt til at starte med de landskaber, vi beboer.
17:26
SPEAKER_00: Og det minder mig om de meksikanske indfødte oprør og sabbatisterne,
17:30
SPEAKER_00: der i deres vedvarende modstand mod global kapitalisme siger,
17:37
SPEAKER_00: at i de magtfulde verden er der kun plads til de store og deres hjælpere.
17:43
SPEAKER_00: Det er bare én verden.
17:46
SPEAKER_00: Og derfor kæmper de for en anden verden.
17:49
SPEAKER_00: Som de siger, i den verden, vi ønsker os, er der plads til alle.
17:56
SPEAKER_00: Vi vil have en verden, hvor der er plads til mange verdener.
18:02
SPEAKER_00: Jeg synes, at det her er et enormt stærkt billede på den verden, vi må skabe.
18:10
SPEAKER_00: En verden fyldt af landskaber, ladet med kærlighed.
18:14
SPEAKER_00: Med gensidighed.
18:16
SPEAKER_00: Med omsorg, med relationer, med naboer, der er forpligtet på hinanden.
18:26
SPEAKER_00: Og de her mange forskellige verdener består af mange forskellige lokale kulturer,
18:33
SPEAKER_00: der kender og mestrer lige deres landskaber, som forstår omstændighederne lige her.
18:41
SPEAKER_00: Og som Wendell Berry siger,
18:43
SPEAKER_00: Den eneste sande og effektive brugsmanual for rumskibet Jorden er ikke en bog,
18:49
SPEAKER_00: som noget menneske nogensinde ville kunne skrive.
18:53
SPEAKER_00: Det vil være hundredtusindevis af lokale kulturer.
19:00
SPEAKER_00: Lokale kulturer,
19:02
SPEAKER_00: der hver især bygger på kærlighed,
19:07
SPEAKER_00: hengivenhed, forståelse for lige netop det landskab, som de er knyttet til.
19:14
SPEAKER_00: Det ligger i det specifikke.
19:16
SPEAKER_00: Vi kan ikke generalisere.
19:19
SPEAKER_00: Der er ikke en one size fits all.
19:22
SPEAKER_00: Der er ikke en løsning, der gælder for alle.
19:27
SPEAKER_00: Det eneste, der binder det sammen, er kærligheden.
19:32
SPEAKER_00: Så hvor skal vi starte?
19:35
SPEAKER_00: Som så meget andet kan det virke helt uoverskueligt.
19:39
SPEAKER_00: At bygge sådan lokale, stærke,
19:46
SPEAKER_00: Hengivende kulturer.
19:48
SPEAKER_00: Det kan virke så fjern fra de liv, som vi lever nu.
19:52
SPEAKER_00: Det virker nærmest umuligt.
19:55
SPEAKER_00: Som om man bare skal give op på forhånd.
20:00
SPEAKER_00: Men vi kan jo starte i det små.
20:04
SPEAKER_00: Vi kan starte med at vise op rigtig interesse for vores egne steder.
20:10
SPEAKER_00: For de steder, der betyder noget for os.
20:13
SPEAKER_00: For de landskaber, vi beborger, som vi bevæger os rundt i hver dag.
20:21
SPEAKER_00: Jeg er knyttet til Bjergsted Bakker.
20:24
SPEAKER_00: I de fire og et halvt år,
20:25
SPEAKER_00: jeg har boet i Bjergsted,
20:27
SPEAKER_00: har jeg gået rigtig mange ture på kryds og tværs gennem bakkerne.
20:32
SPEAKER_00: Og jeg har fundet mine små hemmelige siddesteder og kraftsteder.
20:37
SPEAKER_00: Og jeg har snakket med vætterne og med de andre stedslige ånder.
20:41
SPEAKER_00: Jeg har fundet min ro.
20:43
SPEAKER_00: Og jeg har øvet mig på at høre til her.
20:49
SPEAKER_00: Og jeg har let efter de historier, der knytter sig til landskabet.
20:55
SPEAKER_00: Ligesom alle mulige andre steder, så har jeg været det eneste sted sine historier.
21:01
SPEAKER_00: Det handler bare om at begynde at grave,
21:03
SPEAKER_00: hvad enten det er at læse gamle vidnesbyrd,
21:07
SPEAKER_00: eller finde historier på lokalarkivet, eller gamle savn på biblioteket.
21:13
SPEAKER_00: Der er altid noget at finde.
21:16
SPEAKER_00: Og så har jeg gået ud og fundet de steder, som historierne henviser til.
21:22
SPEAKER_00: Nogle gange er det en særlig sten eller et særligt træ, som spiller en rolle.
21:30
SPEAKER_00: Historierne bliver levende på en anden måde, når du fysisk træder ind i dem.
21:35
SPEAKER_00: Når du finder de steder.
21:39
SPEAKER_00: Og andre gange, Har jeg bare sat mig ud og lyttet?
21:44
SPEAKER_00: Har jeg bare siddet i bakkerne og set, hvad der dukker op?
21:51
SPEAKER_00: Og nogle gange,
21:52
SPEAKER_00: så kan det være,
21:52
SPEAKER_00: der kommer en nysgerrig, hjemløs historie spangolerende, som gerne vil fortælles.
22:00
SPEAKER_00: Den skal bare bruge lidt af din fantasi.
22:04
SPEAKER_00: Så bliver den vagt til live.
22:09
SPEAKER_00: På den måde kan vi vække landskabet til live med vores kærlighed.
22:14
SPEAKER_00: Med vores opmærksomhed og vores tilstedeværelse.
22:18
SPEAKER_00: Vores hyldest.
22:20
SPEAKER_00: For jo mere vi giver, jo mere får vi os igen.
22:26
SPEAKER_00: Og dermed jo stærkere bliver relationen.
22:32
SPEAKER_00: Og ja, man kan godt føle sig lidt fjollet ved at sidde ude på bakken eller i skoven.
22:38
SPEAKER_00: Og tale med vætterne.
22:41
SPEAKER_00: Og fortælle en historie.
22:43
SPEAKER_00: Eller synge dem en sang.
22:47
SPEAKER_00: Men grundlæggende handler det om at vise, at du gerne vil relationen.
22:52
SPEAKER_00: At du gerne vil indynde dig hos dette sted.
22:56
SPEAKER_00: Der har givet dig så meget.
22:59
SPEAKER_00: Som giver dig så meget.
23:05
SPEAKER_00: Det er det, jeg nåede frem til.
23:08
SPEAKER_00: Det er det, der er min medicin.
23:11
SPEAKER_00: At skabe rum, hvor folk kan mærke, at de ikke er alene.
23:18
SPEAKER_00: Hvor de kan finde plads til at forelske sig i vores landskaber.
23:23
SPEAKER_00: Hvor de kan knytte bånd til selve landet og til hinanden.
23:29
SPEAKER_00: Til deres ikke-menneskelige naboer.
23:34
SPEAKER_00: Til at høre til.
23:39
SPEAKER_00: Og det er det, som rodfæste er for mig.
23:43
SPEAKER_00: En måde at dele min medicin på.
23:47
SPEAKER_00: At fortælle mine egne historier.
23:50
SPEAKER_00: Sårbart.
23:52
SPEAKER_00: Uafklaret.
23:55
SPEAKER_00: Prøvende.
23:57
SPEAKER_00: Forsigtigt.
24:00
SPEAKER_00: Alt sammen i håb om, at andre kan spejle sig i dem.
24:05
SPEAKER_00: Og måske kan finde inspiration i dem.
24:09
SPEAKER_00: Uden nogle forventninger om, at de skal synes, at lige det her, det er svaret.
24:18
SPEAKER_00: Og jeg deler min medicin, fordi jeg ikke kan lade være, fordi jeg har brug for at dele den.
24:25
SPEAKER_00: Og jeg håber, at I tager imod den, i samme ånd, som den bliver givet.
24:44
SPEAKER_00: Som altid slutter vi med en sang.
24:47
SPEAKER_00: Denne gang er det en sang,
24:49
SPEAKER_00: som jeg har skrevet som et forsøg på min egen lille hyldest til den største af
24:56
SPEAKER_00: bjergstedbakker.
24:58
SPEAKER_00: Langebjerg kaldes den.
25:02
SPEAKER_00: Og jeg ved ikke,
25:02
SPEAKER_00: hvor mange gange jeg har siddet deroppe og kigget ud og mærket den soliditet
25:08
SPEAKER_00: under mig og hvor taknemmelig jeg har været for,
25:11
SPEAKER_00: at den har været der til
25:12
SPEAKER_00: at gribe mig Når resten af mit liv har været ude af balance.
25:18
SPEAKER_00: Og jeg ved ikke hvor mange gange
25:19
[music]
28:50
SPEAKER_00: tekst af Andreas
28:54
SPEAKER_00: Lloyd.
28:56
SPEAKER_00: Og melodi af Sofie Marie Billekop er spillet og sunget af Sofie Marie Billekop.
29:06
SPEAKER_00: Jeg må bare sige,
29:08
SPEAKER_00: at jeg er så dybt imponeret over,
29:10
SPEAKER_00: hvordan Sofie så let kan gribe mine tekster og sætte melodi til
29:22
SPEAKER_00: dem.
29:22
SPEAKER_00: Få dem til at lyde så ubesvære.
29:30
SPEAKER_00: Tak fordi du lyttede ned.
29:35
[music]