Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / Hvad er til forhandling?
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Soul Drops. Et øjeblik til at stoppe op, opdage og lytte indad. Hvad er til forhandling hos dig? Der noget vi er vant til at forhandle om jævnligt. Løn, priser, tidspunkter, ferier og hvem der gør hvad. Og så er der alt det vi måske slet ikke burde forhandle så meget om, som vi nok rent faktisk gør. Nemlig vores grænser, vores værdier, vores værdighed og det som vi godt ved er vigtigt for os. For noget interessant sker, når vi ikke rigtig er sikre på vores storsted. Så bliver næsten alt til forhandling. Alt af at hænge af, hvor presset vi er. Så måske havde du egentlig besluttet, at du ikke længere ville arbejde hver aften, men nogen har brug for dig. Så du gør det alligevel. Og du ved godt, at måden et menneske taler til dig på ikke er i orden. Men måske er du forfølsom, tænker du. Du havde lovet dig selv at sige nej næste gang, men så bliver den anden skuffet. Pludselig står dit nej til genforhandling. Ikke nødvendigvis fordi andre presser os. Nogle gange begynder forhandling nemlig meget lang tid før. Altså ind os selv er det så vigtigt. Måske forventer jeg for meget. Jeg kan jo godt lige gøre det denne gang. Og hvad nu hvis de andre synes jeg er besværlig? Og langsomt kan vi komme til at forhandle os væk fra noget vi egentlig godt vidste. Og det får mig til at tænke på, hvor meget lettere det er for andre at overskride vores grænser, når vi selv hele tiden flytter dem. Og i virkeligheden kan andre ikke overskride vores grænser. Vi kan lade dem overskride. For hvis jeg ikke ved, hvad jeg står for, hvordan skal jeg så kunne stå fast? Og det betyder ikke, vi skal være rigide tvært imod. Et menneske med et tydeligt ståsted kan nemlig sagtens være fleksibelt. For man kan ændre mening, man kan blive klogere, man kan lytte, indgå kompromiser. og vi kan møde hinanden på halvvejen. Men et kompromis er noget andet, end at vi forlader os selv. Og måske er det den forskel, vi skal blive ved med at mærke. For nogle ting skal selvfølgelig være til forhandling. Hvordan vi gør, hvor meget, hvem der tager hvilken opgave. Mens andre ting måske har brug for at være mere faste for os. Hvordan jeg vil behandles. Hvad jeg vil acceptere. Hvordan jeg selv vil behandle andre. Hvad jeg vil bruge mit liv på, og hvad jeg ikke længere vil være med til. Eller hvilke værdier jeg ønsker, at min vand skal afspejle. Dessværre er, at vi ofte først opdager, hvad det virkelig betyder noget for os, når vi bliver udfordret. Når nogen beder os om et kompromis. Når prisen forstår, jeg selv pludselig blive mærkbar. For det er super let at have værdier, når de ikke koster noget, når det bare er noget, tænker. Det er først når vi risikerer at skuffe andre eller miste noget eller stå alene eller bliver misforstået, at vi opdager om vi rent faktisk mener vores værdier. Måske er også derfor, at personligt fundament betyder uendeligt meget. Og det ikke fordi vi skal være forberedt på alt og have svar på alt, men fordi der gerne skulle være noget under os, når livet begynder at skubbe. Noget vi har taget stilling til. Før vi står og bliver presset og oplever os presset. Så prøv engang at se på dit eget liv. Hvad bliver ved med at være til forhandling hos dig? Er det måske din tid, ro, dine værdighed, dine behov eller dine drømme? Eller den måde andre får lov til at behandle dig på? Og er det faktisk noget, du ønsker at forhandle om? Eller bliver det bare ved med at være til forhandling, fordi du endnu ikke helt har besluttet dig? for hvad du står for. For når du selv bliver tydelig på dit ståsted, så sker der noget. Så behøver du nemlig ikke råbe højere eller blive hårdere. Så er der nogle ting, bliver meget lettere at sige. Det her kan vi godt tale om, men det her er ikke længere til forhandling.