Latest / MAGT ER TABU / VANENS MAGT med Anders Colding-Jørgensen, Adfærdspsykolog

Transcript

VANENS MAGT med Anders Colding-Jørgensen, Adfærdspsykolog · MAGT ER TABU

• 0:00
  Speaker 2: Kære lytter, hvis du kæmper med en vane, og du
• 0:01
  Speaker 2: står og køber ind. Når du kommer ned i supermarkedet,
• 0:03
  Speaker 2: skal du kun koncentrere dig om to stemmer ind i dig.
• 0:07
  Speaker 2: Den ene, det er den, at du mærker en trang.
• 0:10
  Speaker 2: Den trang er ikke dig. Du er ikke tvunget til
• 0:13
  Speaker 2: at gøre det, den siger. Og så er der vanens
• 0:16
  Speaker 2: anden vogter. Det er den, der hedder kreativ afdeling. Det
• 0:22
  Speaker 2: er vanens indre kommunikationsbyrå, som sidder inde i din hjerne
• 0:25
  Speaker 2: og siger, ej, har hun ikke haft en rigtig lort
• 0:28
  Speaker 2: dag i dag? Har hun ikke brugt Excel på arbejdet?
• 0:31
  Speaker 2: Havde hun ikke mistet sine oplader? Er hendes cykel ikke flad?
• 0:34
  Speaker 3: Jeg har altid haft en lidt sær lyst til at
• 0:36
  Speaker 3: snakke om de mest tokrummende emner. Så da det en
• 0:39
  Speaker 3: dag gik op for mig, at jeg faktisk selv krummede tæer,
• 0:42
  Speaker 3: når jeg sagde højt, at jeg ønsker at have magt,
• 0:45
  Speaker 3: besluttede jeg at lave denne podcast. For hvorfor er det
• 0:49
  Speaker 3: måske et tabu at vedkende sig netop det, når nu
• 0:52
  Speaker 3: det bor i os alle? Velkommen til podcasten Magt er tabu.
• 0:59
  Speaker 3: I den her episode snakker jeg med adfærdspsykolog Anders Colling
• 1:03
  Speaker 3: Jørgensen om vanernes magt. Anders, han er vildt god til
• 1:07
  Speaker 3: at sætte ord på. Det ubehag, man egentlig skal kunne
• 1:10
  Speaker 3: holde ud og være sammen med i sig selv, for
• 1:12
  Speaker 3: at ændre en vane. Han lærer folk, hvordan man kan
• 1:16
  Speaker 3: identificere og arbejde med det her ubehag, altså det, vi
• 1:18
  Speaker 3: skal kunne tåle. Nogle gange tror, at vi ikke kan
• 1:21
  Speaker 3: lade være med at drikke alkohol, eller at vi ikke
• 1:23
  Speaker 3: kan lægge vores mobiltelefon væk, fordi vi så kommer til
• 1:25
  Speaker 3: at kede os. Så er der sådan et ubehag, der
• 1:27
  Speaker 3: opstår inden i os. Der er faktisk en ret vild
• 1:30
  Speaker 3: nøgle i at lære at identificere det ubehag og den tilstand.
• 1:36
  Speaker 3: Han fortæller om, hvordan det... Det at lære det et
• 1:40
  Speaker 3: sted faktisk gør, at man bliver kompetent til at kunne
• 1:42
  Speaker 3: det i alle dele af sit liv. Og at vi
• 1:45
  Speaker 3: kan meget mere, end vi egentlig tror. Vi tror ikke,
• 1:47
  Speaker 3: vi kan holde det ud, når vi skal ændre en vane.
• 1:50
  Speaker 3: Men hans erfaring fra alle de mennesker, han coacher og
• 1:54
  Speaker 3: guider og vejleder, er, at det kan vi godt, og
• 1:57
  Speaker 3: det er der virkelig en stærk magt i. Så der
• 1:59
  Speaker 3: er noget med at gå fra afmagt for alt det,
• 2:01
  Speaker 3: vi slet ikke tager kigge på, og det der bare
• 2:03
  Speaker 3: føles fuldstændig kaotisk, som noget, der overmander os og tager
• 2:06
  Speaker 3: os til at Få mere kontrol over det og mere
• 2:09
  Speaker 3: magt over sit eget liv. Jeg glæder mig til at
• 2:11
  Speaker 3: høre jeres reaktioner. Jeg synes selv, det var virkelig stærkt
• 2:14
  Speaker 3: at have den her samtale med Anders. Jeg har glemt
• 2:16
  Speaker 3: nærmest helt at stille ham spørgsmål, fordi jeg synes, det
• 2:18
  Speaker 3: var spændende at lytte på alt det, han ved. God lyttelyst. Goddag, Anders.
• 2:26
  Speaker 3: Velkommen til. Præsenterer du dig selv for mig?
• 2:29
  Speaker 2: Det vil jeg gerne gøre. Jeg har kyllinger og kone.
• 2:33
  Speaker 2: Jeg hedder Anders Kolding Jørgensen. Jeg er uddannet psykolog. fra
• 2:36
  Speaker 2: Københavns Universitet, tilbage en gang i yngre jernalder. Jeg arbejder
• 2:41
  Speaker 2: rigtig meget med formidling. Jeg har nogle klienter, hvor vi
• 2:44
  Speaker 2: arbejder med deres vaner og adfærd, som lidt er blevet
• 2:46
  Speaker 2: min ting. Men så arbejder jeg rigtig meget som fordragsholder
• 2:49
  Speaker 2: med at tage nogle af de emner, der handler om
• 2:51
  Speaker 2: det her, jeg arbejder med. Og blandt andet også mennesket,
• 2:55
  Speaker 2: der mødes med AI, som er jo bare et emne,
• 2:58
  Speaker 2: som banker ind i alle menneskers dagsorden. Og så rejser
• 3:02
  Speaker 2: jeg ud og holder nogle fordrag om, og så laver
• 3:04
  Speaker 2: alle de forskellige startups og laver lidt ting og har
• 3:06
  Speaker 2: et meget privilegeret arbejdsliv, skriver på den næste bog og
• 3:10
  Speaker 2: sådan nogle ting. Kan
• 3:10
  Speaker 3: du ikke starte med at sige lidt om, hvad er
• 3:12
  Speaker 3: magt for dig?
• 3:14
  Speaker 2: Ja, det er jo det sted, man skal starte. Hvad
• 3:17
  Speaker 2: er magt? Hvis man koger det helt ned, så er
• 3:19
  Speaker 2: magt vel det, at man er i stand til at
• 3:23
  Speaker 2: udprovisere sin vilje på verden omkring sig. Det var en
• 3:26
  Speaker 2: smuk
• 3:26
  Speaker 3: sætning. Prøv at se den igen.
• 3:28
  Speaker 2: At man er i stand til at udprojicere, altså at
• 3:30
  Speaker 2: man er i stand til på en eller anden måde
• 3:31
  Speaker 2: at have en vilje, noget man vil, og få verden
• 3:34
  Speaker 2: omkring en til at i en eller anden grad at
• 3:38
  Speaker 2: gøre det. At bøje sig for ens vilje på en
• 3:41
  Speaker 2: eller anden måde. Det er vel, hvis man skal koge
• 3:43
  Speaker 2: det ned. Og det er jo glad for, at du
• 3:44
  Speaker 2: lige starter med, for hvad pokker er det, vi taler
• 3:46
  Speaker 2: om her? Jeg husker en god ven, en af mine
• 3:48
  Speaker 2: bedste venner, han var lige blevet uddannet ude fra DTU.
• 3:54
  Speaker 2: Og så søgte han et job hos IBM
• 3:57
  Speaker 2: De ville gerne have fat i ham, han kunne en
• 3:58
  Speaker 2: masse spændende ting. Og så blev han spurgt, hvad er
• 4:02
  Speaker 2: du helst til? Magt, ære eller penge? Det spurgte hans
• 4:06
  Speaker 2: kommende chef. For at vide, om han var sælger, om
• 4:09
  Speaker 2: han var udvikler eller om han var leder. Og det
• 4:12
  Speaker 2: der med at blive spurgt, hvad tænder du mest på? Magt,
• 4:15
  Speaker 2: ære eller penge? Fordi der er ingen tvivl om, at
• 4:17
  Speaker 2: hvis du er... nørden og udvikleren, at så er det
• 4:21
  Speaker 2: vigtigste for dig, at der bliver lavet noget godt og smukt.
• 4:24
  Speaker 2: Og igen, hvis du er sælgertypen, så vil du gerne
• 4:28
  Speaker 2: tjene penge, så er det ikke så vigtigt, hvad du
• 4:30
  Speaker 2: tjener dem på. Og han sagde klart, efter at have
• 4:33
  Speaker 2: tænkt over det, magt. Og han har en topstilling i
• 4:39
  Speaker 2: et stort transportfirma nu, og jeg synes, det er
• 4:44
  Speaker 3: så
• 4:45
  Speaker 2: smukt at kåbe det ned til, Fordi det spørger jo
• 4:48
  Speaker 2: for det første, hvordan kan jeg bruge dig? Men det
• 4:49
  Speaker 2: bliver også lavet til mærke efter. Hvad er det, hvis
• 4:54
  Speaker 2: du kun kunne få en af de her ting rigtig
• 4:56
  Speaker 2: meget af den? Hvad vil du så helst have?
• 4:58
  Speaker 3: Og i virkeligheden, som jeg hørte, er det i hvert
• 5:00
  Speaker 3: fald også et ret neutralt spørgsmål. Det var ikke sådan
• 5:03
  Speaker 3: et dualistisk, at det ene var bedre end det andet.
• 5:05
  Speaker 2: Nej, på den måde må man sige, at det var
• 5:07
  Speaker 2: et reelt spørgsmål. Der er tre rigtige svar. Ja,
• 5:09
  Speaker 3: hvad driver
• 5:10
  Speaker 2: dig? Vi vil vide noget om dig. Ligesom en mikropersonlighedstest.
• 5:14
  Speaker 2: Hvad vil du helst have?
• 5:15
  Speaker 3: At få sprog og bevidsthed for noget, det giver os
• 5:17
  Speaker 3: ligesom nogle nye handlemuligheder, nogle nye stiger at gå nogle gange.
• 5:22
  Speaker 3: Jeg tænker også, vi skal tale lidt om vaner og
• 5:24
  Speaker 3: hvad vaner er, og magten til nogle gange, eller muligheden
• 5:28
  Speaker 3: for nogle gange at tage magten hjem ved at forstå
• 5:31
  Speaker 3: og få sprog for noget. Og en af mine motivationer
• 5:34
  Speaker 3: for det er at forstå os bedre for ting, nogle
• 5:40
  Speaker 3: gange der er skubbet ned under guldtæppet, fordi det er
• 5:43
  Speaker 3: upopulært at se på det, eller et eller andet, eller
• 5:45
  Speaker 3: fordi vi simpelthen er ubevidste om, hvorfor spiser vi slik,
• 5:49
  Speaker 3: når vi sidder i sofaen, eller hvorfor gør vi, som
• 5:51
  Speaker 3: vi gør, når det bliver ubevidst, og noget vi ikke
• 5:54
  Speaker 3: kan få det her lag ind imellem, så vi kan
• 5:57
  Speaker 3: kigge på det, eller få taget masken af, og lige sige,
• 6:00
  Speaker 3: hvad er det egentlig, der sker med mig?
• 6:04
  Speaker 2: Syrer det os? Lad os bare kaste os ud i
• 6:07
  Speaker 2: den lige nu. Må du bare lukke den op så fint,
• 6:09
  Speaker 2: for jeg vil gerne bekræfte, at noget af det, jeg
• 6:11
  Speaker 2: synes er altså jeg arbejder blandt andet med menneskers vaner.
• 6:17
  Speaker 2: Og du siger, hvorfor sidder jeg og spiser slik i sofaen? Ja,
• 6:21
  Speaker 2: det er kun en del af det. Spørgsmålet er, hvorfor
• 6:23
  Speaker 2: sidder jeg og spiser slik i sofaen, mens jeg fortæller
• 6:25
  Speaker 2: mig selv, at jeg burde lade være at sidde og
• 6:27
  Speaker 2: spise slik i sofaen? Hvad prokker er det egentlig, der
• 6:30
  Speaker 2: foregår med den her dualitet? Det er som om, at
• 6:35
  Speaker 2: man er to helt forskellige. Jeg kommer ud og siger,
• 6:37
  Speaker 2: at jeg i hvert fald ikke skal have rødvin og
• 6:38
  Speaker 2: chokolade med hjem, og på en eller anden måde, så
• 6:40
  Speaker 2: er det kommet med hjem alligevel, at det er... Jeg
• 6:43
  Speaker 2: arbejder med, at vi har at dele af os, som
• 6:47
  Speaker 2: overtager og med et populært udtryk automatiserer mange af de ting,
• 6:52
  Speaker 2: vi gør. Altså forstået på den måde, når du har
• 6:53
  Speaker 2: gjort ting nogle gange i et studie eller derhjemme eller
• 6:57
  Speaker 2: alle mulige steder, så begynder du at få det bygget
• 7:01
  Speaker 2: ind som nogle meget følelsesmæssigt styrede mønstre. Der er nogle ting,
• 7:03
  Speaker 2: der føles rigtigt og nogle ting, der føles forkert. Og
• 7:06
  Speaker 2: de ting, de lægger sig som lag i os. Det
• 7:08
  Speaker 2: er de nødt til. Hvis vi skulle stoppe op og
• 7:10
  Speaker 2: tænke over enhver lille ting, vi skulle gøre, alt fra
• 7:14
  Speaker 2: hvad jeg skulle gøre med den her flaske, når jeg
• 7:15
  Speaker 2: havde haft den i hånden, til hvad som helst, så
• 7:18
  Speaker 2: ville vi jo fuldstændig være handicappede. Så derfor har vi
• 7:20
  Speaker 2: de her ting kørende på et eller andet automatisk program.
• 7:23
  Speaker 2: Det tror jeg, de fleste i virkeligheden er enige om.
• 7:25
  Speaker 2: Og det er jo virkeligheden smart. Nu er det bare sådan,
• 7:29
  Speaker 2: at vi nogle gange gerne vil lade dem om. Altså
• 7:31
  Speaker 2: nogle gange opdager vi, at vi har et eller andet,
• 7:33
  Speaker 2: vi gør, som vi gerne vil lave om. Og der
• 7:37
  Speaker 2: er det ikke nok bare at kunne tænke, for eksempel,
• 7:40
  Speaker 2: jeg vil gerne lade være at spise slik. Det er
• 7:44
  Speaker 2: jo meget til det, vi kigger. Og så kigger vi
• 7:46
  Speaker 2: på det der slik, og kigger på os selv i sofaen,
• 7:48
  Speaker 2: og så vil vi det. Og vi prøver at ville
• 7:50
  Speaker 2: det endnu kraftigere, og vi finder ud af, at det
• 7:52
  Speaker 2: ikke rigtig virker. Og det er jo fordi, at undervejs,
• 7:57
  Speaker 2: mens vi vokser op og danner de her vaner, så
• 7:59
  Speaker 2: bliver det viklet ind i en masse ting, vi føler.
• 8:01
  Speaker 2: Og for eksempel, at du opdager, at du kommer hjem
• 8:03
  Speaker 2: og sætter dig, og pludselig føler du, at der mangler noget,
• 8:09
  Speaker 2: hvis du ikke har et eller andet slik, eller du føler,
• 8:12
  Speaker 2: at når der er en eller anden konflikt, så får
• 8:14
  Speaker 2: du pludselig en trang til at drikke alkohol. Og det
• 8:16
  Speaker 2: her med, at der er nogle mønstre, som bare er der,
• 8:19
  Speaker 2: når de bare er der, og når du bare føler
• 8:21
  Speaker 2: en trang, så er du din følelse. Hvis jeg kan sige,
• 8:26
  Speaker 2: prøv at høre en gang, det ser faktisk ud fra,
• 8:29
  Speaker 2: at det du har fortalt mig, det er at du
• 8:33
  Speaker 2: gerne vil lade være at drikke, men så har du
• 8:36
  Speaker 2: et skænderi med din mand, og lige når du har
• 8:39
  Speaker 2: haft det der skænderi, føler du en enorm trang til
• 8:41
  Speaker 2: at regulere dig selv, og så får du en trang
• 8:43
  Speaker 2: til alkohol, som du rækker ud efter. Det vil sige,
• 8:47
  Speaker 2: du bliver ikke bare overmandet af en trang, du bliver
• 8:50
  Speaker 2: super forudsigeligt overmandet af en trang, hver gang du har
• 8:53
  Speaker 2: haft en konflikt. Og så spørger jeg så, okay, hvis
• 8:56
  Speaker 2: det er et mønster, tror du så, det vil ske igen?
• 9:00
  Speaker 2: Tror du så, at du igen på vej hen imod
• 9:03
  Speaker 2: din vilje, jeg vil ikke drikke, pludselig opdager den bus
• 9:07
  Speaker 2: eller en lastbil fuld af følelser, der kommer ind fra
• 9:09
  Speaker 2: højre og siger knald og skubber til dit forhævne. Tror du,
• 9:13
  Speaker 2: det vil ske igen? Og i det øjeblik, du begynder
• 9:16
  Speaker 2: at forstå det, så siger du, nå, okay. Før blev
• 9:19
  Speaker 2: jeg bare overmandet af en følelse, som pludselig er umulig
• 9:22
  Speaker 2: for mig at forstå. Nu ved jeg jo faktisk, at
• 9:27
  Speaker 2: lige derefter en konflikt, så vil jeg opdage, at det
• 9:31
  Speaker 2: trækker i mig. Jeg vil reguleres. Jeg skal ikke være
• 9:33
  Speaker 2: det der sted. Jeg skal lige dulmes. Og det der
• 9:36
  Speaker 2: med at sige, du har stadig følelsen, men før dukkede
• 9:39
  Speaker 2: den bare op. Du tænkte bare, trang var der. Du
• 9:42
  Speaker 2: er din trang. Men der sker noget med os. Og
• 9:45
  Speaker 2: til jer, der kun lytter med, så kan jeg sige,
• 9:47
  Speaker 2: nu tager jeg en hånd og rækker ud foran mig,
• 9:48
  Speaker 2: og så placerer jeg den her trang herude i hånden.
• 9:51
  Speaker 2: Og i det øjeblik, at du kan tale om den
• 9:53
  Speaker 2: med sprog, som forskelligt fra alt muligt andet i verden,
• 9:57
  Speaker 2: så sker der noget med dig. For så får du
• 9:59
  Speaker 2: en mulighed for at reflektivt at stille dig selv spørgsmålet.
• 10:04
  Speaker 2: Vil jeg egentlig lade den trang bestemme over mig, næste
• 10:07
  Speaker 2: gang jeg i øvrigt ret, fru Sili, vil få den?
• 10:10
  Speaker 2: Du vil få den næste gang, du laver en konflikt
• 10:12
  Speaker 2: med din kæreste eller din mand. Du skal ikke være
• 10:14
  Speaker 2: overrasket over mere. Det vil ske. Du vil opleve den
• 10:18
  Speaker 2: her ubehagelige trang til lige at blive reguleret. Og det,
• 10:23
  Speaker 2: hvor jeg i virkeligheden, som det ret hurtigt handler om,
• 10:26
  Speaker 2: det er at sige, når du oplever, altså vaner reguleres
• 10:32
  Speaker 2: ved det, vi mærker, og nu skal du sige, at
• 10:33
  Speaker 2: du har, altså jeg plejer at sige, der er en
• 10:35
  Speaker 2: simpel bevægelse i enhver sabotering af noget, du gerne vil.
• 10:43
  Speaker 2: Vi kommer jo ikke med gode vaner. Vi kommer til mig,
• 10:46
  Speaker 2: i min klinik, som jeg også har med dårlige vaner,
• 10:48
  Speaker 2: og det handler næsten altid om en simpel motivation. Jeg
• 10:52
  Speaker 2: vil gerne spise sundt undervejs, eller jeg vil gerne løse
• 10:57
  Speaker 2: en opgave, jeg vil gerne færdiggøre en arbejdsopgave, jeg vil
• 10:59
  Speaker 2: gerne i seng til tiden, eller hvad pokker vi er,
• 11:03
  Speaker 2: undervejs et eller andet sted, kommer der altid en følelse
• 11:08
  Speaker 2: og forpurer det. Det er jo ikke mangel på viden,
• 11:10
  Speaker 2: der gør, at du sidder og spiser franske kartofler, vel?
• 11:12
  Speaker 2: Du mangler ikke viden. Jeg kan ikke give dig nogen viden.
• 11:14
  Speaker 2: En liste af god adfærd vil du ikke til den,
• 11:16
  Speaker 2: og du kunne have slået op på nettet. Du er
• 11:17
  Speaker 2: lige glad. Men hvis jeg kan lære dig at forstå
• 11:21
  Speaker 2: de følelser, der river i dig lige der, hvor du
• 11:24
  Speaker 2: prøver at sidde og kæmpe med din vilje. Og jeg
• 11:26
  Speaker 2: kan gå fra at lade det være noget, du bliver
• 11:28
  Speaker 2: overrumt af. Åh nej, nu kommer trangen igen. til noget,
• 11:31
  Speaker 2: vi har et sprog for, vi giver et navn, vi
• 11:33
  Speaker 2: placerer det i en samling, og vi fortæller, du vil
• 11:36
  Speaker 2: opleve det i aften, kl. 22.15, når du sætter dig,
• 11:39
  Speaker 2: efter at have lagt ungerne, så vil du opleve den
• 11:42
  Speaker 2: der trang. Du skal ikke blive overrasket over den mere.
• 11:44
  Speaker 2: Den kommer lige der. Så nu er spørgsmålet til dig.
• 11:47
  Speaker 2: Nu er du ikke længere i en trang. Det er noget,
• 11:49
  Speaker 2: du vil opleve. Hvad skal du tåle, for at komme
• 11:54
  Speaker 2: igennem den aften? Så altså, fra at vi ikke har
• 11:59
  Speaker 2: sprog for det her, som jo er det, du havde
• 12:01
  Speaker 2: meget godt fat i, og det bare er noget, vi føler,
• 12:03
  Speaker 2: til at vi laver et lille stykke arbejde og finder
• 12:07
  Speaker 2: ud af, hvad det er for en følelse, der skubber
• 12:10
  Speaker 2: til dig. Og så spørger vi dig selv, jamen, hvad
• 12:14
  Speaker 2: skal du egentlig tåle for at komme igennem i aften,
• 12:18
  Speaker 2: uden at gøre det, du helst ikke vil? Og så
• 12:22
  Speaker 2: skal du enten, du skal måske tåle, hvis det var
• 12:25
  Speaker 2: tale om, og nu kender jeg ikke noget til dig,
• 12:28
  Speaker 2: og om du overhovedet har en mand, og om du
• 12:29
  Speaker 2: overhovedet drikker rødvin, men nu siger jeg så, hvis det
• 12:31
  Speaker 2: er dig, der drikker rødvin efter en konflikt med din mand,
• 12:33
  Speaker 2: så skal du tåle, at efter sådan en konflikt, så
• 12:35
  Speaker 2: har du det svært. Og du ved ikke, hvad du
• 12:37
  Speaker 2: skal gøre af dig selv. Og du skal tåle, at
• 12:39
  Speaker 2: du er ureguleret i en periode, indtil du kommer ud
• 12:42
  Speaker 2: på den anden side af det. Det kan du gøre,
• 12:44
  Speaker 2: når du har sprog for det. Når du ved, hvad
• 12:46
  Speaker 2: din kamp er. Fremfor, at når du bare i virkeligheden
• 12:50
  Speaker 2: tænker på det skænderi, I har haft, og overmandes af
• 12:53
  Speaker 2: en trang, der virker helt forvirrende og uforståelige, og skønner
• 12:58
  Speaker 2: dig at drikke noget vin for at få den der
• 12:59
  Speaker 2: trang væk. Så sprog på det, vi laver, især på
• 13:05
  Speaker 2: de følelser, der gør det svært at gøre det, vi
• 13:07
  Speaker 2: helst ville, det er det allervigtigste, jeg overhovedet kan. Da
• 13:11
  Speaker 2: jeg startede min klinik for ikke mere end tre år siden,
• 13:14
  Speaker 2: jeg begyndte at arbejde med det her klinisk, der troede jeg,
• 13:18
  Speaker 2: at min opgave ville være at komme med kan man sige,
• 13:22
  Speaker 2: gode råd til folk. Først skulle vi snakke om, hvordan
• 13:25
  Speaker 2: deres vane var, og hvad den gik ud på, og
• 13:27
  Speaker 2: hvad vanemønstret var, og få det frem i lyset. Og
• 13:30
  Speaker 2: så var det så meningen, at jeg bagefter skulle komme
• 13:32
  Speaker 2: med gode råd om, hvordan de skulle håndtere det, der
• 13:36
  Speaker 2: sker i dem.
• 13:37
  Speaker 3: Altså mere sådan noget at løbe op og ned af
• 13:39
  Speaker 3: trapperne
• 13:39
  Speaker 2: hver gang du har lyst til at ryge? Nej, det
• 13:42
  Speaker 2: kan også være forskellige andre gode råd. Okay, så bliver
• 13:44
  Speaker 2: du nysgerrig på det, men det er faktisk ikke den
• 13:45
  Speaker 2: der pointen her. I kan høre podcasten, der hedder Vaneinstituttet.
• 13:48
  Speaker 2: Der er også mange gode råd i den. Men Det
• 13:50
  Speaker 2: jeg fandt ud af, det var, jeg kan huske, der
• 13:53
  Speaker 2: var sket et par gange, at i den første session,
• 13:57
  Speaker 2: der plejer vi at få en hypotese om, at deres
• 13:59
  Speaker 2: vane handler. Det slutter som regel med, at jeg siger,
• 14:00
  Speaker 2: men det ser faktisk ud som om, at hver gang
• 14:05
  Speaker 2: du har spist aftensmad, så er du så forfærdet, og
• 14:09
  Speaker 2: du har så lidt lyst til at gå hen og
• 14:10
  Speaker 2: være sammen med en familie, og du kaster dig over
• 14:12
  Speaker 2: i slikskålen i stedet for, for eksempel. Det er faktisk der,
• 14:14
  Speaker 2: hvor det altid ender der. Og det vil ske igen
• 14:16
  Speaker 2: og igen og igen. Det lyder som om, det er det,
• 14:18
  Speaker 2: der er dit mønster. Og så siger jeg til folk,
• 14:21
  Speaker 2: vil du være nu tiden gået for i dag? Nu
• 14:23
  Speaker 2: synes jeg, du skal gå hjem, og så skal du
• 14:25
  Speaker 2: prøve at observere dig selv. Om den her hypotese overhovedet
• 14:30
  Speaker 2: er rigtig. Du skal ikke lave noget som helst om.
• 14:33
  Speaker 2: Du skal bare gå hjem og observere dig selv. Og det,
• 14:36
  Speaker 2: der viste sig flere gange, det var, når de så
• 14:38
  Speaker 2: kom næste gang, så sagde de, Anders, jeg kan jo
• 14:41
  Speaker 2: ikke lade være at lave noget om, for nu ved jeg,
• 14:42
  Speaker 2: hvad der foregår
• 14:44
  Speaker 2: Og det viste sig, og det blev mere og mere
• 14:45
  Speaker 2: klart for mig, at... Min allervigtigste opgave, det var at
• 14:50
  Speaker 2: tage det, der bare var et kæmpe kaos. Jeg laver
• 14:53
  Speaker 2: nogle øvelser, som i virkeligheden handler om at reducere det
• 14:56
  Speaker 2: her vaneproblem fra 117 problemer, der farer igennem hovedbuller til
• 15:00
  Speaker 2: lige dig. Som lige derefter, du har været i den situation,
• 15:04
  Speaker 2: mærker noget meget kraftigt. Det er din kamp. Hvis du
• 15:06
  Speaker 2: kan komme igennem det, i stedet for at lade dig
• 15:08
  Speaker 2: kaste rundt med det som superkræfter. Og det der med
• 15:10
  Speaker 2: at reducere folks problem og sætte et sprog på, hvad
• 15:14
  Speaker 2: deres kamp er. Det viste sig, at det var langt
• 15:17
  Speaker 2: det vigtigste. Når jeg taler med folk om folk bagefter,
• 15:19
  Speaker 2: så kan de ofte ikke huske, hvis de fik et råd,
• 15:22
  Speaker 2: vi så kom om. Men det, at de for altid
• 15:25
  Speaker 2: har forstået, at deres vane ser sådan ud, og at
• 15:30
  Speaker 2: tingene kan hedde noget, og at kampen er at tåle,
• 15:34
  Speaker 2: at du føler dig desorienteret efter en diskussion. Og i
• 15:38
  Speaker 2: stedet for at flygte fra den der følelse, så siger du,
• 15:40
  Speaker 2: jeg prøver at være i den, til den går over,
• 15:41
  Speaker 2: for det gør den altid. For den går over altid.
• 15:44
  Speaker 2: Jeg bestemmer. Men du kan ikke bestemme, hvis du bare
• 15:46
  Speaker 2: er forvirret og overvaltet af nogle følelser, som sidder helt
• 15:48
  Speaker 2: inde på kroppen. Men det er, at du tager dem
• 15:50
  Speaker 2: ud i hånden, og kan kigge på dem, og giver
• 15:52
  Speaker 2: dem et navn. Ofte kalder vi dem et eller andet.
• 15:54
  Speaker 2: Og øvrigt ved, den kommer igen i morgen
• 15:57
  Speaker 2: Det vil ikke være undtagelsen, det vil være reglen. Det
• 15:59
  Speaker 2: vil være undtagelsen, at du gør noget andet. Hvad vil
• 16:02
  Speaker 2: du gøre ved det? For det her, det kommer til
• 16:04
  Speaker 2: at komme igen resten af dit liv. Ja
• 16:07
  Speaker 2: Så i virkeligheden ender det hele tiden med at sige, godt,
• 16:11
  Speaker 2: hvad skal du så tåle for at komme igennem med det?
• 16:13
  Speaker 2: Og det er grunden til, at jeg bruger det udtryk,
• 16:14
  Speaker 2: jeg elsker det. Det er alt kogt ned fuldstændig af det,
• 16:19
  Speaker 2: jeg har lavet. Fordi det siger for det første, at
• 16:21
  Speaker 2: du kan tåle det. Men den siger også, at det
• 16:25
  Speaker 2: er svært. Så jeg skal sidde uden slik. Hvad skal
• 16:29
  Speaker 2: du tåle der? Så begynder du at blive enormt opmærksom på.
• 16:31
  Speaker 2: Det handler ikke om... er du ikke godt klar over,
• 16:34
  Speaker 2: at slik er usundt. Det er jo sådan noget, alle
• 16:36
  Speaker 2: dårlige amatørsamtaler om vaner handler om, de starter med, kan
• 16:40
  Speaker 2: du ikke godt se at? For det kan vi da
• 16:41
  Speaker 2: godt se, det kan vi da alle sammen se. Jeg
• 16:43
  Speaker 2: lavede noget på et tidspunkt for en stor medicinalvirksomhed, der
• 16:46
  Speaker 2: nu har skiftet
• 16:46
  Speaker 4: navn
• 16:48
  Speaker 2: og de lavede noget materiale til diabetikere, og de havde
• 16:53
  Speaker 2: en sæd, som sådan en diabetiker fik med hjem, med
• 16:56
  Speaker 2: otte gode adfærdsændringer. Og jeg havde bare sådan, men De
• 16:59
  Speaker 2: mangler ikke viden. Okay, måske var der et eller to,
• 17:02
  Speaker 2: det kan jeg se, men de mangler ikke viden. De
• 17:04
  Speaker 2: mangler en forståelse af, men hvad gør jeg så, når
• 17:07
  Speaker 2: jeg kommer der, og det føles enormt overvældende at skulle
• 17:13
  Speaker 2: prøve at lave noget andet mad, som går lidt grimt
• 17:17
  Speaker 2: i starten. Det går lidt dårligt. Hvad nu hvis ungerne
• 17:18
  Speaker 2: ikke vil spise det? Hvad gør jeg med de svære følelser?
• 17:23
  Speaker 2: Det hjalp de ikke folk med. Og det er med
• 17:26
  Speaker 2: at sige, hvad er det, du skal tåle for at
• 17:28
  Speaker 2: komme hjem og lave noget andet med? Så er vi
• 17:29
  Speaker 2: i gang. Vi er i gang med det eneste spørgsmål, nemlig,
• 17:32
  Speaker 2: så skal jeg jo tåle, at det føles svært i starten,
• 17:35
  Speaker 2: eller at jeg synes, det ikke smager fint. Jeg kan
• 17:39
  Speaker 2: ikke gøre det for dig. Hvis du vil videre, skal
• 17:40
  Speaker 2: du tåle det. Og hvis ikke, så kan du faktisk
• 17:44
  Speaker 2: ikke forvente, at noget som helst ændrer sig for dig.
• 17:47
  Speaker 2: Og det er det, man kan gøre med bevidsthed. Og igen, folk...
• 17:52
  Speaker 2: Især folk, der henvender sig som mig, de vil jo gerne.
• 17:54
  Speaker 2: De er kreative, de har prøvet en masse ting, men
• 17:56
  Speaker 2: mange af dem har bare ikke vidst, hvordan de skulle
• 17:59
  Speaker 2: tune ind på deres kamp. Så de har fyldt hovedet
• 18:01
  Speaker 2: med 117 ting, eller alle mulige, åh, dårlige råd, de
• 18:03
  Speaker 2: har hørt. I stedet for bare at sige, godt, det
• 18:06
  Speaker 2: er lidt svært. Nu skal du høre, hvad vi gør.
• 18:08
  Speaker 2: Og når jeg så spørger, hvad skal du tåle, så
• 18:10
  Speaker 2: ved mange mennesker, det er jo godt. Og får en
• 18:13
  Speaker 2: kæmpe stor forandring, som i virkeligheden baseres på, at vi
• 18:17
  Speaker 2: prøver at gøre deres problem enormt småt. Og så må
• 18:22
  Speaker 2: vi vel lette op til lytteren selv og finde ud af,
• 18:24
  Speaker 2: at lige det her handler
• 18:26
  Speaker 2: Har magt at gøre, men... Jamen det her, altså for
• 18:29
  Speaker 2: det
• 18:29
  Speaker 3: første synes jeg jo, at det du beskriver, er jo
• 18:32
  Speaker 3: at gå fra afmagt til magt. Godt
• 18:35
  Speaker 2: at have magt over dit eget liv. Det er selvfølgelig rigtigt.
• 18:39
  Speaker 3: Fuldstændig, fordi det er jo lige
• 18:41
  Speaker 2: der, når du
• 18:42
  Speaker 3: ikke har blik for det der, at du beskriver det
• 18:43
  Speaker 3: som et kaos, som jeg fuldstændig forstår fuldstændig, hvad du mener.
• 18:46
  Speaker 3: Jeg kan både realisere det fint til mig selv, og...
• 18:50
  Speaker 3: så føler du dig ret afmagtet. Når man ikke har
• 18:53
  Speaker 3: blik for, hvad er det egentlig for et ubehag, jeg
• 18:55
  Speaker 3: skal være sammen med. Det føles bare som om, at
• 18:58
  Speaker 3: det sker nærmest helt automatisk, som du siger, konflikt, rødvin.
• 19:01
  Speaker 3: Eller det kan jo også være biografslik. Nogle gange er
• 19:04
  Speaker 3: det jo også nogle vaner, hvor man ikke... Nu var
• 19:06
  Speaker 3: jeg faktisk i biografen i går aftes, og tænkte over,
• 19:08
  Speaker 3: da jeg var på vej hernede for at snakke med dig,
• 19:12
  Speaker 3: at vi så faktisk ikke særlig meget slik. Og lige
• 19:14
  Speaker 3: ved at gå ind i biografen i går, og fuldstændig
• 19:16
  Speaker 3: automatisk gå ind i det, der blander en meget stor
• 19:18
  Speaker 3: post blandt selv slik,
• 19:19
  Speaker 2: Jeg tror, det bringer os et andet sted hen, fordi
• 19:21
  Speaker 2: der er jo noget, der er virkelig, virkelig spændende, og
• 19:25
  Speaker 2: vi kan jo ikke komme udenom det. Vi har lidt
• 19:27
  Speaker 2: i vores oplæg om sociale medier og den slags ting,
• 19:31
  Speaker 2: men det handler jo i virkeligheden om at stille spørgsmålet,
• 19:35
  Speaker 2: hvem har magten over, om du køber slik?
• 19:38
  Speaker 3: Jamen, det er det
• 19:40
  Speaker 2: Og der kan man sige, eller hvem har magten over,
• 19:46
  Speaker 2: at du tjekker sociale medier, ikke? For eksempel. Og, og hvad, øh,
• 19:50
  Speaker 2: det kommer jo helt ned i sådan en klar forskel,
• 19:52
  Speaker 2: der ligger i hele den adfærdspsykologi, som jeg jo arbejder i.
• 19:57
  Speaker 2: Jeg kalder mig jo adfærdspsykolog, for det er det meste,
• 19:59
  Speaker 2: jeg arbejder med på en eller anden måde. Og der
• 20:03
  Speaker 2: er jo en bølge, som er den, man kalder adfærdsdesign.
• 20:07
  Speaker 2: Og nudging-bølgen
• 20:09
  Speaker 2: som jo har gået sin sejrsgang alle mulige steder, og
• 20:14
  Speaker 2: det forstår jeg godt. Det er jo psykologen og adfærdsdesigneren
• 20:18
  Speaker 2: som en tryllekunstner, som er i stand til at påvirke
• 20:22
  Speaker 2: folks adfærd på alle mulige måder. Jeg vil prøve at
• 20:27
  Speaker 2: spørge dig, hvis du har været på det, men også alle,
• 20:29
  Speaker 2: der lytter derude, prøv at spørg jer selv. Har I
• 20:31
  Speaker 2: lagt mærke til, at når I har været på et
• 20:34
  Speaker 2: adfærdsdesignkursus og kommer hjem og bruger nudging, så er det
• 20:38
  Speaker 2: som om, det sjovt nok ikke virker særlig meget for
• 20:40
  Speaker 2: netop jer. Det må være, fordi I gør det forkert, ikke?
• 20:43
  Speaker 2: Og det er jo simpelthen, fordi nudging er jo en
• 20:47
  Speaker 2: idé om, at alle dine valg, altså hele ideen i adfærdsdesign,
• 20:51
  Speaker 2: det er, du får påvirket din grundlæggende valg og din
• 20:56
  Speaker 2: trang og sådan noget, den får du af det rum,
• 20:58
  Speaker 2: du møder. Så jeg kan lave et rum, og så
• 21:02
  Speaker 2: kan jeg påvirke, hvad du får lyst til at gøre. Øhm.
• 21:05
  Speaker 2: Og det har fået en hel masse mennesker til at tro,
• 21:10
  Speaker 2: at de kan det. Og de har opdaget, at de
• 21:12
  Speaker 2: har gået ud på hverde, biblioteker og alle mulige steder,
• 21:14
  Speaker 2: hvor de arbejder, og de har lavet alle mulige nørdtids.
• 21:16
  Speaker 2: Og mange siger til mig, at folk ser dem ikke engang. Nej,
• 21:20
  Speaker 2: det tror jeg sgu da pokker. Jeg kan prøve at
• 21:21
  Speaker 2: komme med et eksempel. Er du sådan en, der spiser
• 21:24
  Speaker 2: plantesmør eller kogsmør
• 21:27
  Speaker 3: Spørger du mig konkret?
• 21:28
  Speaker 2: Jeg spørger dig. Jeg spiser også kogsmør. Lad os nu
• 21:30
  Speaker 2: forestille sig, at nede i brusen ville man gerne have
• 21:33
  Speaker 2: dig til at spise kogsmør. mere plantesmør. Så nu tager
• 21:37
  Speaker 2: man k-smørret og lægger ned i kælderen,
• 21:40
  Speaker 4: i
• 21:40
  Speaker 2: en køleboks dernede. Og så stiller man alt plantesmørret frem,
• 21:43
  Speaker 2: lige hvor du kan se det. Så vil jeg gætte på,
• 21:47
  Speaker 2: at du allerede, inden du kom ind i den butik,
• 21:50
  Speaker 2: havde en helt klar opfattelse af, hvad du skulle have
• 21:52
  Speaker 2: med hjem. Og at der var absolut overhovedet ingen nudges overhovedet,
• 21:58
  Speaker 2: som kunne ændre dig. Du kan spørge bare, hvor fanden
• 22:01
  Speaker 2: er kælderen? Men når du så kommer ned, så kan
• 22:05
  Speaker 2: jeg påvirke med adfærdsdesign og forskellige ting. Hvad for en
• 22:09
  Speaker 2: af de her fire pakker smør, du køber? For det
• 22:11
  Speaker 2: har du ikke truffet en beslutning om. Men det, at
• 22:14
  Speaker 2: adfærdsdesign og nudging virker i situationer, hvor du ikke har
• 22:18
  Speaker 2: truffet en beslutning om, hvad du gerne vil gøre, inden
• 22:20
  Speaker 2: du kommer i situationen. Og det er jo meget, meget færre,
• 22:23
  Speaker 2: end folk generelt tror. Så spiser du slik på grund
• 22:27
  Speaker 2: af den måde, slikket er på, og butikken var lavet
• 22:30
  Speaker 2: på en måde. Jeg tror nok, man påvirker lidt med
• 22:32
  Speaker 2: posens størrelse og den slags ting, fordi den der mængde slik,
• 22:34
  Speaker 2: du havde tænkt på. Den dækker jo kun lige bunden
• 22:36
  Speaker 2: af den her store pose. Det kan man godt prøve
• 22:38
  Speaker 2: at virke lidt, men det, som gør, at så mange mennesker,
• 22:44
  Speaker 2: de fuldstændig overfortolker, hvad man kan med det her adfærdsdesign,
• 22:49
  Speaker 2: det er jo et fantastisk løfte, tænker jeg, i alle
• 22:51
  Speaker 2: mulige servicesituationer og sådan noget, kan påvirke folk med den måde,
• 22:55
  Speaker 2: jeg laver ting på. Så til alle jer, der har lært,
• 22:59
  Speaker 2: at jeg har noget nothing, så skal jeg fortælle, hvor
• 23:01
  Speaker 2: I kan bruge det. I kan bruge det i situationer,
• 23:03
  Speaker 2: hvor mennesker ikke i forvejen har truffet et valg. For
• 23:06
  Speaker 2: når vi ikke har det i turistsituationer, første gang folk
• 23:10
  Speaker 2: kommer et sted, så vil vi bestemt lade os påvirke
• 23:14
  Speaker 2: af den måde, design ser ud
• 23:16
  Speaker 3: på.
• 23:18
  Speaker 2: Men i sindssygt mange situationer, der er, har vi allerede
• 23:23
  Speaker 2: dannet en vane. Der er jo en talemåde inden for
• 23:26
  Speaker 2: det neuropsykologiske, som vi siger, fire together, wire together. Fire betyder,
• 23:32
  Speaker 2: når nogle neuroner i din hjerne, de tænder og bliver aktiveret.
• 23:35
  Speaker 2: Altså hvis for eksempel biograf og slik tilstrækkeligt mange gange
• 23:40
  Speaker 2: har fire together, de har optrådt på samme tidspunkt, så
• 23:43
  Speaker 2: bliver de wired together, det vil sige, hvis du har
• 23:46
  Speaker 2: den ene, mangler du den anden. Og det vil sige,
• 23:49
  Speaker 2: du kommer ind og siger, jeg vil godt have sådan
• 23:50
  Speaker 2: noget smør. Smør, det er sådan noget der fra en ko.
• 23:53
  Speaker 2: Fire together, wire together. Du kunne sikkert ikke smage en forsker,
• 23:55
  Speaker 2: hvis du fik noget af det andet. Det er ikke interessant.
• 23:57
  Speaker 2: Du har en klar forestilling. Den har du, når du
• 24:00
  Speaker 2: går ind ad døren. Den sidder i din hjerne. Og
• 24:02
  Speaker 2: hvis du har sådan en situation, og det har du
• 24:04
  Speaker 2: sindssygt mange situationer, så ser folk ikke engang de her ting.
• 24:07
  Speaker 2: Jeg havde mulighed for at prøve det en gang her
• 24:09
  Speaker 2: sidste år. Eller forrige år. Der var jeg valgtilfordende. Og
• 24:15
  Speaker 2: det var jeg nede i Karisehallen. I den by, der
• 24:19
  Speaker 2: ligger tættest på, hvor jeg bor. Det har almindeligvis været
• 24:23
  Speaker 2: sådan i Karisehallen, når man gik ind til et eller
• 24:25
  Speaker 2: andet der, om det så var covid-test eller valg, så
• 24:29
  Speaker 2: gik man ind i den ene ende, gjorde det, man skulle,
• 24:32
  Speaker 2: og så forsvandt man ud af en bagdør ude af
• 24:34
  Speaker 2: den anden ende og kom ud til parkeringspladsen. Men den
• 24:36
  Speaker 2: her gang var den spærret af en eller anden grund.
• 24:39
  Speaker 2: Så man skulle fortælle folk, at de skulle gå den
• 24:42
  Speaker 2: anden vej. Så man sagde det skilte op. Men du
• 24:46
  Speaker 2: glor jo ikke efter skilte, hvis du ved, hvor du
• 24:48
  Speaker 2: skal ud
• 24:49
  Speaker 2: Så der skete det, at folk gik ud. Så prøvede
• 24:52
  Speaker 2: jeg at tage nogle af de her skilte, så satte
• 24:54
  Speaker 2: jeg et skilt på en papkasse og prøvede at stille
• 24:57
  Speaker 2: den direkte foran folk, der hvor de normalt ville gå ud. Altså,
• 25:02
  Speaker 2: når de gav sig til at gå ned til den dør,
• 25:03
  Speaker 2: hvor de ikke skulle gå ud, så havde jeg sat
• 25:05
  Speaker 2: et skilt med en pil, hvor der står udgang den vej.
• 25:08
  Speaker 2: De så den ikke. De orienterede sig ikke. Så satte
• 25:11
  Speaker 2: jeg den op på en lille vogn, som kunne trille
• 25:14
  Speaker 2: rundt med sådan en bord på, så den var oppe
• 25:15
  Speaker 2: i en højere højde. De gik bare udenom. Det var
• 25:18
  Speaker 2: først det, jeg skubbede den helt hen til stemmeordenen, så
• 25:21
  Speaker 2: de simpelthen ikke kunne komme den vej, at de blev
• 25:23
  Speaker 2: tvunget til at glo på, hvad fanden det var, der
• 25:24
  Speaker 2: lige foran dem, at jeg kunne få skubbet dem den
• 25:26
  Speaker 2: anden vej. Så det var sådan noget, at jeg havde
• 25:28
  Speaker 2: mulighed for at lave eksperimenter live med flere hundrede mennesker,
• 25:31
  Speaker 2: så de gik igennem. Jeg tror også,
• 25:32
  Speaker 3: at der kun er valg hver fjerde år. Jeg ved godt,
• 25:33
  Speaker 3: der kan være regionalvalg og sådan noget. Nå, men det
• 25:34
  Speaker 3: er jo rigtig interessant,
• 25:35
  Speaker 2: at du siger det. Hvor hurtigt det faktisk bliver gældt sammen.
• 25:39
  Speaker 2: Fire together, wire together, det vil sige, at de vidste det.
• 25:41
  Speaker 2: Så det er det, der sker med de nudges, at
• 25:43
  Speaker 2: hvis folk ved et eller andet, så er... De kigger
• 25:49
  Speaker 2: ikke engang efter dem. Så det er det med, at
• 25:50
  Speaker 2: du har opdaget, at du har sat alle mulige snedige
• 25:52
  Speaker 2: nudges op og gjort den ene ting lidt større end
• 25:54
  Speaker 2: den anden eller et eller andet. Men hvis folk kommer
• 25:56
  Speaker 2: ind og får, de ved, hvor udgangen er, eller de ved,
• 25:59
  Speaker 2: det skal have en bestemt varme hjem, så har de
• 26:01
  Speaker 2: den med ind ad døren, og så søger de slet
• 26:03
  Speaker 2: ikke de informationer, som du giver dem, og så er det,
• 26:05
  Speaker 2: at du bare... Så det er ikke dig, der er
• 26:08
  Speaker 2: en fiasko. Det er, at alt det her adfærdsdesign har
• 26:12
  Speaker 2: været fuldstændig oversolgt. Så kan man jo arbejde med vaner
• 26:16
  Speaker 2: i stedet for, men Arbejde med vaner, det er jo
• 26:18
  Speaker 2: mere besværligt. For medmindre du skal begynde at tvinge andre mennesker,
• 26:22
  Speaker 2: så skal du på en eller anden måde have dem
• 26:24
  Speaker 2: til at ønske at ændre de her vaner. Så hvis
• 26:27
  Speaker 2: jeg skal have dig til at købe noget andet smør,
• 26:30
  Speaker 2: så vil jeg ikke prøve at flytte rundt på det,
• 26:32
  Speaker 2: for så går du bare hen og finder det andet smør.
• 26:33
  Speaker 2: Altså lige meget, hvor det er. Hvis det kun var
• 26:35
  Speaker 2: smør i en anden butik af de to supermarkeder, der
• 26:38
  Speaker 2: ikke har rise, så ville vi sandsynligvis overveje at køre
• 26:41
  Speaker 2: over i et andet og lige tage noget der. Nej,
• 26:44
  Speaker 2: du skal ønske at købe noget andet smør. Så hvis
• 26:48
  Speaker 2: jeg ville påvirke dig der, så ville jeg gå ind
• 26:50
  Speaker 2: og tale til den del af dig, der siger, jeg
• 26:54
  Speaker 2: tror gerne, du vil være mere vegetabilsk. Jeg tror faktisk,
• 26:57
  Speaker 2: du gerne vil skære ned på dit forbrug af okse.
• 27:01
  Speaker 2: Du kan også mærke, at lige nu har du et
• 27:04
  Speaker 2: ubehag ved det. Du er bange for, at det vil
• 27:07
  Speaker 2: føles forkert i din mund. Det ubehag, det kan du ændre.
• 27:13
  Speaker 2: Du kan ændre det ved at tåle det i begyndelsen,
• 27:16
  Speaker 2: og efter et stykke tid så er jeg ret sikker på,
• 27:18
  Speaker 2: at det er i stort set alle situationer, undtagen lige
• 27:21
  Speaker 2: med nogle kartofler og dild, hvor du så kan bruge
• 27:23
  Speaker 2: noget kogsmør, i næsten alle andre situationer, så vil det
• 27:26
  Speaker 2: være okay for dig. Så hvad skal du tåle for
• 27:31
  Speaker 2: i virkeligheden at være mere klimamæssig i forhold til, hvad
• 27:36
  Speaker 2: du gerne vil? Jeg vil ændre dig af fordøren, og
• 27:40
  Speaker 2: jeg vil bruge den magt, der handler om at empower
• 27:43
  Speaker 2: dig til at forstå, hvad din udfordring er, hvad du
• 27:46
  Speaker 2: skal kæmpe med. Fordi, nej, du begynder ikke bare at
• 27:50
  Speaker 2: spise noget andet, for det føles forkert. For du har
• 27:53
  Speaker 2: noget rugbrød, og så har du noget k-smør, fire together,
• 27:55
  Speaker 2: wire together, og så kommer jeg her med et eller andet.
• 27:58
  Speaker 2: Margarine er det jo faktisk. Og så vil det sgu
• 28:02
  Speaker 2: da være svært i starten. Så vil det sandsynligvis være ubehageligt. Det,
• 28:07
  Speaker 2: du skal tåle, det er en helt anden tilgang. Den
• 28:09
  Speaker 2: skalerer ikke lige så vildt, men til gengæld virker den.
• 28:13
  Speaker 3: Ja, derfor skalerer den måske også. Nu har jeg
• 28:15
  Speaker 2: skaleret også lykkelig bedre end noget, der
• 28:17
  Speaker 3: ikke
• 28:17
  Speaker 2: virker. Men
• 28:18
  Speaker 3: altså, man kan sige, så forklare det virkelig, virkelig fint.
• 28:22
  Speaker 3: Der er jo nogle ting i vores liv, som vi
• 28:25
  Speaker 3: på en eller anden måde har fået knyttet så meget
• 28:27
  Speaker 3: skyld og skam op rundt omkring. Nogle føler måske, at
• 28:29
  Speaker 3: de er et lidt dårligt menneske, hvis de spiser slik
• 28:31
  Speaker 3: eller drikker rødvin, og nogen føler måske, at de er
• 28:33
  Speaker 3: et virkelig dårligt menneske. Det er virkelig så fyldt med
• 28:35
  Speaker 3: skyld og skam, alt afhængig af, hvad vi har med
• 28:37
  Speaker 3: os fra vores liv, og hvad vores forældre har sagt,
• 28:39
  Speaker 3: og alt sådan noget der. Nogle gange så er det
• 28:41
  Speaker 3: mine oplevelser også. at skyld og skam kan stå som
• 28:43
  Speaker 3: sådan en dyne hen over det, man faktisk skal få
• 28:46
  Speaker 3: øje på. Det kunne for eksempel være, at jeg nogle
• 28:49
  Speaker 3: gange har et virkelig ildret temperament i nogle relationer, hvor
• 28:51
  Speaker 3: jeg virkelig har svært ved at styre min vrede. Hvis
• 28:54
  Speaker 3: jeg så var kommet til dig for et år siden,
• 28:56
  Speaker 3: og du så bad mig om at få øje på,
• 28:58
  Speaker 3: hvad er det lige der for et ubehag, du skal
• 29:00
  Speaker 3: være sammen med? Det er den person.
• 29:02
  Speaker 2: vil sandsynligvis sige noget, der pisser dig af. Og jeg
• 29:04
  Speaker 2: er ikke en, der siger, nå, men er du klar over,
• 29:06
  Speaker 2: at han ikke mener noget? Det kan være, at han
• 29:07
  Speaker 2: mener noget ondt måske. Nej, men jeg mener bare, hvis
• 29:09
  Speaker 2: du
• 29:09
  Speaker 3: bad mig om at blive klar over, hvad er det
• 29:11
  Speaker 3: egentlig for et ubehag, du skal være villig til at
• 29:13
  Speaker 3: være sammen med, lige der i dig selv, så tror jeg,
• 29:15
  Speaker 3: at den skyld og skam, jeg har over det faktum
• 29:18
  Speaker 3: at blive vred, for de tit er det jo også dem,
• 29:20
  Speaker 3: jeg elsker allermest, så det er jo ikke nogen mennesker,
• 29:21
  Speaker 3: der egentlig bare pisser mig hele tiden. Men jeg mener bare,
• 29:24
  Speaker 3: hvis du der spurgte mig, hvad er det, du skal
• 29:26
  Speaker 3: være sammen med for at... Ændre den vane, så tror jeg,
• 29:30
  Speaker 3: at den her skyld og skam dyne, den vil ligge
• 29:33
  Speaker 3: i hvert fald i en rumtid så meget hen over
• 29:35
  Speaker 3: det spørgsmål, at jeg vil have lidt svært ved at
• 29:37
  Speaker 3: komme i kontakt med. Du
• 29:38
  Speaker 2: er jo fat på noget, jeg arbejder. rigtig meget med,
• 29:42
  Speaker 2: meget tidligt i forløbet, når jeg får fat i folk.
• 29:45
  Speaker 2: Fordi det er jo interessant, at vi skal lige et
• 29:49
  Speaker 2: skridt tilbage. Der er jo nogle mennesker, der ser vaner
• 29:53
  Speaker 2: som sådan et habit loop, du kender det sikkert, hvor
• 29:56
  Speaker 2: der er en belønning, og så bliver du forstærket og
• 29:59
  Speaker 2: sådan noget. Det er så dumt. Det er rådte psykologi.
• 30:01
  Speaker 2: Måske skal du alligevel lige
• 30:02
  Speaker 3: forklare det, hvis der er
• 30:03
  Speaker 2: nogle lytter, der ikke lige er med. Vi tror, vi
• 30:05
  Speaker 2: alle sammen kender det, at der er sådan nogle primitive
• 30:09
  Speaker 2: forklaringer på, hvordan vi får en vane. Nemlig, at du
• 30:12
  Speaker 2: gør et eller andet, og så får du en belønning.
• 30:14
  Speaker 2: Og hvis den belønning er god, jamen så... så vil
• 30:18
  Speaker 2: du gøre det næste gang, du kommer i den samme situation,
• 30:19
  Speaker 2: fordi du forventer en belønning. Og der er jo flere
• 30:23
  Speaker 2: grunde til, at jeg altså fuldstændig overhovedet ikke gider at
• 30:28
  Speaker 2: røre ved den der forklaring. For det første, så er
• 30:31
  Speaker 2: det uværdigt. Det er uværdigt at sidde over for en
• 30:34
  Speaker 2: voksen person og fortælle, at de bliver trukket rundt ved
• 30:37
  Speaker 2: hjælp af belønninger, og at de skal finde ud af,
• 30:38
  Speaker 2: hvad for en eller anden lille godbed, de nu får,
• 30:40
  Speaker 2: der får dem til at gøre et eller andet. Det
• 30:41
  Speaker 2: er en meget, meget uværdig samtale.
• 30:46
  Speaker 3: Det
• 30:46
  Speaker 2: er det nedværdende. Hvad for en belønning får du ud
• 30:49
  Speaker 2: af at sige sådan? Det er enormt nedværdigt, men det
• 30:52
  Speaker 2: andet er, at det faktisk også er neurologisk set noget vrøvlt.
• 30:56
  Speaker 2: Fordi belønninger, det er jo sådan en habit wheel, eller
• 31:01
  Speaker 2: et loop, så det løber rundt, og det er så
• 31:02
  Speaker 2: nemt at blive forført af noget, der løber rundt, for
• 31:04
  Speaker 2: det lukker sig om sig selv, og det ser ud
• 31:06
  Speaker 2: som om, det har det hele her for eksempel. Men
• 31:07
  Speaker 2: i virkeligheden, så er det meget mere det, jeg sagde før,
• 31:11
  Speaker 2: fire together, wire together, som gør, at du danner en vane.
• 31:15
  Speaker 2: Der kan være en belønning, der behøver ikke være det.
• 31:18
  Speaker 2: Jeg vil gætte på, at du sover med en dyne
• 31:21
  Speaker 2: om natten. Godt, det har du nemlig gjort hele dit liv.
• 31:23
  Speaker 2: Så hvis det nu er meget, meget varmt, og der
• 31:26
  Speaker 2: ikke er noget behov for at have en dyne på,
• 31:29
  Speaker 2: så kan man jo bare lade være. Det tror jeg ikke,
• 31:31
  Speaker 2: du gør. Jeg tror, du finder et eller andet absurdt
• 31:33
  Speaker 2: tyndt stykke stof, og så trækker du det over alligevel.
• 31:36
  Speaker 2: Fordi du selvom der overhovedet ikke er nogen grund til det,
• 31:38
  Speaker 2: så er det fire together, wire together. Sove, dyne, hænger sammen.
• 31:42
  Speaker 2: Hvis du fjerner den ene, så mangler det, så er
• 31:44
  Speaker 2: du urolig. Hvor er belønningen i det? Det giver jo
• 31:48
  Speaker 2: ingen mening. Belønningen er, at du får tryghed. Jamen, det
• 31:52
  Speaker 2: får du jo kun, fordi du dulmer din vane. Så
• 31:55
  Speaker 2: forklarer du vanen med sig selv. Så jeg plejer at sige...
• 31:58
  Speaker 2: Du skal holde op med at se det som sådan
• 31:59
  Speaker 2: nogle belønningsbaserede habit loops. Det er i langt højere grad
• 32:04
  Speaker 2: netværk i hjernen. Netværk, hvor der bliver lavet forbindelser imellem
• 32:08
  Speaker 2: nogle ting, fordi du gør det samtidig. Fire together, wire together.
• 32:14
  Speaker 2: Hvis du gør ting på samme tid, så bliver der
• 32:16
  Speaker 2: sat forbindelser imellem dem, og hvis den ene dukker op,
• 32:19
  Speaker 2: så vil der blive kaldt på de andre. Og det
• 32:21
  Speaker 2: bliver meget interessant til det spørgsmål, du kom med, nemlig,
• 32:24
  Speaker 2: hvad gør vi med alle de tanker? kæmpe tankemylder, som
• 32:29
  Speaker 2: rigtig mange har, som slår sig selv i hovedet over
• 32:32
  Speaker 2: den her vane, og jeg plejer faktisk at kalde det
• 32:35
  Speaker 2: M-hitten nogle gange. Det er ikke så poetisk et begreb,
• 32:37
  Speaker 2: men har du vist du nogensinde, vi har et køkken,
• 32:39
  Speaker 2: hvor vi har et spisebord derude, og der kan man
• 32:42
  Speaker 2: også nogle gange spise ude, og så nogle gange, så
• 32:45
  Speaker 2: opdager vi, når vi har spist, at vi havde glemt
• 32:48
  Speaker 2: at slukke M-hitten. Vi havde ikke opdaget det, for den
• 32:51
  Speaker 2: har bare blevet en normal lyd, som bare kørte hele tiden.
• 32:53
  Speaker 2: Når vi slukker den, er det rigtig dejligt. Men mens
• 32:55
  Speaker 2: vi var der, så kørte den da bare. Man opdager
• 32:57
  Speaker 2: det ikke. På samme måde er det med de tankemylder,
• 33:03
  Speaker 2: mange mennesker får, når de kæmper med en vane. Og
• 33:06
  Speaker 2: tankemylder har for eksempel at gøre med, at du typisk tænker, ej,
• 33:13
  Speaker 2: nu spiser jeg noget usundt igen. Så begynder du for
• 33:16
  Speaker 2: det første at prøve at regulere dig selv ved at sige, puha,
• 33:18
  Speaker 2: det skulle jeg ikke. Så kommer du med en eller
• 33:20
  Speaker 2: anden plan, der siger, nu spiser jeg det, så er
• 33:23
  Speaker 2: det overstået. Så løber jeg lidt mere i morgen, så
• 33:27
  Speaker 2: lytter jeg lidt mere til Anders' podcast, eller noget andet,
• 33:29
  Speaker 2: der ikke virker. Eller også er jeg bare grim. Eller
• 33:33
  Speaker 2: også forresten, jeg skal også have begyndt at træne, og
• 33:37
  Speaker 2: jeg skal også have lappet min cykel, og så pludselig
• 33:40
  Speaker 2: opdager man, at meget systematisk er der en 3-4-5 tankemønster,
• 33:48
  Speaker 2: man automatisk går til hver eneste gang, man nu sidder
• 33:52
  Speaker 2: og opdager, man spiser eller gør eller andet.
• 33:55
  Speaker 3: Altså hvor man simpelthen får blandet det sammen i en
• 33:56
  Speaker 3: stor gryde, og det gør det også
• 33:58
  Speaker 2: endnu mere komplekst, eller hvad? Jamen det er endnu bedre.
• 34:00
  Speaker 3: Ja
• 34:01
  Speaker 2: Vanen er jo ligeglad, hvor den kommer sammen med. Så
• 34:04
  Speaker 2: hvis du sidder der og siger, okay, når jeg sidder
• 34:06
  Speaker 2: og drikker rødvin, så skal jeg have en hel masse løfter,
• 34:10
  Speaker 2: om ikke at drikke rødvin. Jeg skal slå mig selv
• 34:13
  Speaker 2: i hovedet. Jeg skal... forhandle med mig selv om, hvad
• 34:16
  Speaker 2: jeg skal gøre i morgen et eller andet sted. Og
• 34:18
  Speaker 2: det er det, jeg siger i vanen. Vanen er jo
• 34:20
  Speaker 2: bare sådan, den vil bare hjælpe dig med at huske det,
• 34:21
  Speaker 2: du plejer. Så i vanemønsteret siger vi ikke, nå, nå, okay.
• 34:24
  Speaker 2: Så hver gang hun drikker rødvin, så skal hun sidde
• 34:26
  Speaker 2: og forklare sig selv. Hun skal slå sig selv i hovedet,
• 34:28
  Speaker 2: hun skal komme med løfter og forklaringer og glæde sig over,
• 34:31
  Speaker 2: at den var økologisk og fortælle sig selv, at hun
• 34:34
  Speaker 2: ikke røgte så mange smøger i går, og det går
• 34:35
  Speaker 2: lige op på en eller anden måde. Det kan jeg
• 34:36
  Speaker 2: godt huske hver gang. Så viser det sig sådan, at
• 34:41
  Speaker 2: din tankemønstre... de bliver en del af vanen. Fuldstændig som
• 34:48
  Speaker 2: at sætte sig ned i sofa, drikke rødvin, have hovedet
• 34:52
  Speaker 2: fyldt med, og det er ikke alle mulige tanker. Det
• 34:55
  Speaker 2: er jo som regel 3, 4, 5. Jeg plejer at sige,
• 34:57
  Speaker 2: at du laver en lille nederen tivoli af nederen tanker,
• 35:01
  Speaker 2: som du går rundt ind i dit hoved og tænker
• 35:03
  Speaker 2: de samme 5 ting. Når du følte skam, så havde
• 35:07
  Speaker 2: du typisk nogle klare billeder, af nogle bestemte situationsskuffede ansigter.
• 35:14
  Speaker 2: Du havde et par planer om, hvad du gerne ville
• 35:16
  Speaker 2: prøve at gøre næste gang, fordi du tænkte, at hvis
• 35:18
  Speaker 2: jeg bare vil det nok, så kan jeg lade være
• 35:20
  Speaker 2: næste gang. Så det er faktisk enormt forudsigeligt. Så alt
• 35:23
  Speaker 2: den støj, du får, igen at opdage, det er ikke dig,
• 35:27
  Speaker 2: der regulerer din vane. Det er din vane. Det er
• 35:31
  Speaker 2: ikke en del af løsningen. Det er en del af problemet,
• 35:34
  Speaker 2: som du ofte bruger meget, meget mere tid på. Dit
• 35:37
  Speaker 2: hissige udbrud, det tog et øjeblik, så var det overstået,
• 35:40
  Speaker 2: og de fleste mennesker kendte dig jo godt. Men den tid,
• 35:44
  Speaker 2: du kan bruge til at slå dig i hovedet over det,
• 35:49
  Speaker 2: kan jo være meget, meget større. Og det samme med
• 35:51
  Speaker 2: mængden af slik eller alt muligt. Og det, man ikke opdager,
• 35:55
  Speaker 2: det er din vane. Vanen er,
• 35:58
  Speaker 3: Men jeg synes virkelig, det er et fint billede med
• 35:59
  Speaker 3: sådan et helt tivoli, altså jeg kan lige se det
• 36:01
  Speaker 3: for mig, og jeg synes virkelig, det rammer spot on,
• 36:04
  Speaker 3: fordi når det så er, man gør et eller andet,
• 36:06
  Speaker 3: der er jo noget, man og jeg har en krog på,
• 36:09
  Speaker 3: et eller andet, som jeg så synes, uh, jeg må
• 36:10
  Speaker 3: ikke være vred. Jeg synes det der med at se
• 36:13
  Speaker 3: det som et helt tivoli, så hver gang, at jeg
• 36:15
  Speaker 3: så bare kommer lidt i kontakt med at blive vred,
• 36:17
  Speaker 3: så er det jo klart nok, at det er svære
• 36:19
  Speaker 3: at svare på spørgsmålet, hvad er det for et ubehag,
• 36:20
  Speaker 3: du skal være sammen med, fordi i virkeligheden bliver det
• 36:22
  Speaker 3: sværere at Det er også der, hvor
• 36:25
  Speaker 2: vi starter meget tidligere. Så i virkeligheden starter jeg, når
• 36:29
  Speaker 2: jeg får mennesker ind. Og det, jeg starter med, det
• 36:31
  Speaker 2: er jo at fjerne. For du skal tænke på, hvis
• 36:34
  Speaker 2: du skal arbejde med de her ting, og du skal
• 36:36
  Speaker 2: arbejde bevidst med dem, så skal de igennem et lille, lille, lille, bitte,
• 36:40
  Speaker 2: bitte hul, som hedder det, du er i stand til
• 36:44
  Speaker 2: at holde i din opmærksomhed på en gang
• 36:48
  Speaker 2: Og det vil sige lige så snart, at det, der sker,
• 36:50
  Speaker 2: det er jo, når du så sidder der og får
• 36:51
  Speaker 2: hovedfyldt af tanker, så opdager du, at der bliver alt
• 36:54
  Speaker 2: for meget, du kan ikke gøre noget, du kan slet
• 36:57
  Speaker 2: ikke arbejde med mange ting på en gang, eller med
• 37:00
  Speaker 2: den kompleksitet. Så jeg starter med at sige til folk, okay,
• 37:03
  Speaker 2: hvad er det, du egentlig gerne vil? Kan du lige
• 37:05
  Speaker 2: prøve at gå trinene igennem? Hvad kunne du godt tænke mig? Ja,
• 37:07
  Speaker 2: jeg kunne godt tænke mig at være mere sund, siger de,
• 37:09
  Speaker 2: fordi det er den smerte, de kæmper med, for eksempel,
• 37:14
  Speaker 2: eller de kunne godt tænke sig at spise mere sundt,
• 37:15
  Speaker 2: for eksempel, eller tabe sig. Så vil jeg bare sige,
• 37:18
  Speaker 2: det er ikke en adfærd, det kan jeg ikke hjælpe
• 37:20
  Speaker 2: dig med. At tabe dig, det er resultatet af en adfærd.
• 37:24
  Speaker 2: Og om noget er sundt, det er enormt subjektivt. Så
• 37:26
  Speaker 2: for eksempel, jeg vil godt spise sundt. Hvis du går
• 37:29
  Speaker 2: ud og prøver at stå nede i et supermarked og
• 37:31
  Speaker 2: prøver at spise sundt, har du nogen anelse om, hvor
• 37:33
  Speaker 2: absurd mange kalkulationer, du skal stå og lave i dit
• 37:36
  Speaker 2: hoved på baggrund af absurd meget viden, du ikke har
• 37:40
  Speaker 2: for at kunne købe sundt ind. Så det jeg siger
• 37:42
  Speaker 2: allerede nu, så har du gjort dit liv vanvittigt kompleks.
• 37:46
  Speaker 2: Så vi starter med at sige, kan vi ikke starte
• 37:48
  Speaker 2: med noget, du kan gøre, Hvad kan du gøre? Hvad
• 37:52
  Speaker 2: gør du i dag, som får dig til at sige,
• 37:54
  Speaker 2: at du har behov for at spise sundt? Og så
• 37:56
  Speaker 2: begynder jo folk at kunne sige, at de køber en
• 38:00
  Speaker 2: masse ting, som de for eksempel synes er usundt. Ja tak.
• 38:03
  Speaker 2: Nu er vi nede i noget konkret. Du kan tælle det.
• 38:06
  Speaker 2: Du ved, om du gør det. Så allerede, at vi
• 38:08
  Speaker 2: fjerner det første lag, som hedder, at jeg har et
• 38:11
  Speaker 2: utydeligt mål, smider. Altså, folk tænker ikke over, at hvad
• 38:17
  Speaker 2: der er sundt, det er jo ikke en adfærd, det
• 38:18
  Speaker 2: er en vurdering af en adfærd. Altså, hvis du står kl. 17.45
• 38:21
  Speaker 2: nede i brusen, jamen, så er økologisk chokolade jo sundt,
• 38:24
  Speaker 2: for det er økologisk, eller økologisk ryge, heroin, eller hvad
• 38:27
  Speaker 2: pokker det er, folk er til. Så vi starter med
• 38:30
  Speaker 2: at få den støj væk, at du skal fortolke, hvad
• 38:32
  Speaker 2: det er, du prøver at ændre. Fordi det er alt
• 38:34
  Speaker 2: for komplekst. Så ændrer vi med én ting. Så ændrer
• 38:37
  Speaker 2: vi med, jamen, jeg... køber en masse usunde ting, kunne
• 38:42
  Speaker 2: det være. Så siger vi, tror du, det vil ændre
• 38:44
  Speaker 2: noget i dit liv, hvis du holder op med at
• 38:45
  Speaker 2: købe de usunde ting? Ja. Så starter vi der. Og...
• 38:52
  Speaker 2: Og så siger jeg til folk, så synes jeg kun,
• 38:56
  Speaker 2: du skal arbejde med det. Drop alt andet. Drop alle
• 39:01
  Speaker 2: andre selvforbedringsprojekter. Du skal kun arbejde med det her. Det
• 39:04
  Speaker 2: lyder jo kontraintuitivt, og mange behandlere, som jeg også er
• 39:07
  Speaker 2: ude og uddanne, de tænker jo, jamen det er jo ikke...
• 39:10
  Speaker 2: Jeg skal jo gøre mit bedste, jeg skal hjælpe mennesker
• 39:12
  Speaker 2: med så meget som muligt, men realiteten er, du kan
• 39:17
  Speaker 2: ikke håndtere flere forskellige ting i hovedet. Så din eneste
• 39:21
  Speaker 2: og for det første allerbedste chance for at lykkes, det
• 39:24
  Speaker 2: er ikke ligesom ham, der fik otte ting, han skal ændre,
• 39:27
  Speaker 2: det er at arbejde med én eneste. ting. Den anden
• 39:31
  Speaker 2: ting er faktisk, at det her er nogle ret simple selvkontrolsfærdigheder,
• 39:40
  Speaker 2: du begynder at udvikle. Og det vilde er, at hvis
• 39:43
  Speaker 2: jeg kan lære dig at håndtere din trang, at du
• 39:48
  Speaker 2: udvikler en erfaring om, at du kan tåle noget, du
• 39:53
  Speaker 2: kan pege det ud og tåle det, og komme igennem det,
• 39:57
  Speaker 2: og få magt over dit eget liv. Hvis jeg lærer
• 40:00
  Speaker 2: dig det et sted, så kan du bruge det rigtig
• 40:03
  Speaker 2: mange andre steder, og mekanismen er det samme. Så det
• 40:06
  Speaker 2: er faktisk ikke engang sådan, at hvis jeg hjælper dig
• 40:08
  Speaker 2: et sted, så er det kun det, du lærer. Åh nej,
• 40:10
  Speaker 2: nu har jeg kun lært at udholde trang, når jeg
• 40:13
  Speaker 2: køber chips. Nej, nu har du lært at udholde trang.
• 40:16
  Speaker 4: som
• 40:16
  Speaker 2: en færdighed, og der skal ikke særlig meget til, før
• 40:18
  Speaker 2: du kan begynde at tage den der, der siger, fordi
• 40:21
  Speaker 2: det er i virkeligheden, det der sker hver eneste gang,
• 40:24
  Speaker 2: at man bliver overmand og er trangt, det er, at
• 40:25
  Speaker 2: vi siger til os selv, vi laver en forecast og siger,
• 40:31
  Speaker 2: åh nej, hvis jeg kommer hjem uden rødvin i aften,
• 40:35
  Speaker 2: så vil jeg blive opfyldt af ubærlige følelser. Jeg vil
• 40:39
  Speaker 2: ikke kunne bære dem. Det vil blive forfærdeligt. Og realiteten er, nej,
• 40:45
  Speaker 2: så vil du en gang imellem blive opfyldt af nogenlunde
• 40:48
  Speaker 2: nederen følelser, men de vil ikke være fuldstændig ubærlige, men
• 40:52
  Speaker 2: det finder folk så meget sjældent ud af, medmindre de
• 40:55
  Speaker 2: gør det. Første gang, og anden gang, og tredje gang,
• 40:57
  Speaker 2: du har sagt, okay, nå, så hvis jeg kommer hjem
• 41:04
  Speaker 2: og kommer ind ad døren og opdager, at der ikke
• 41:06
  Speaker 2: er rødvin der, hvor jeg plejer at være, så bliver
• 41:08
  Speaker 2: jeg opfyldt af en lille smule nedere, som ikke er overraskende,
• 41:13
  Speaker 2: som jeg kan komme igennem, og som lige over på
• 41:16
  Speaker 2: den anden side rigtig ofte bliver vækstet til selvkontrol. Jeg
• 41:22
  Speaker 2: havde en klient, der på et tidspunkt ringede, og så
• 41:23
  Speaker 2: sagde hun, ej, jeg havde et skænderi med min kæreste
• 41:27
  Speaker 2: i går, og jeg havde sindssygt meget lyst til at
• 41:29
  Speaker 2: gå ned og købe hvidvin bagefter, da jeg havde lagt
• 41:32
  Speaker 2: rød på, men jeg gjorde det ikke. Og så spurgte
• 41:35
  Speaker 2: jeg hende sådan, hvordan føles det? Og jeg har jo
• 41:38
  Speaker 2: aldrig oplevet nogen, der har spørget, Ej, det føles af
• 41:40
  Speaker 2: helvede til, for fanden. Jeg ville ønske, jeg havde bændet
• 41:42
  Speaker 2: en flaske vin. Det siger jo alle sammen, det føles fedt.
• 41:45
  Speaker 2: Så hvis du har lært, okay, jeg får en trang.
• 41:49
  Speaker 2: Jeg kan godt tåle den. Der er noget ubehag, men
• 41:53
  Speaker 2: jeg kan faktisk... Altså, det ubehag, du føler, når du
• 41:56
  Speaker 2: skal arbejde med en vane, det er helt, helt anderledes,
• 42:03
  Speaker 2: hvis du ved, det kommer. Hvis du vælger det. Okay,
• 42:06
  Speaker 2: bring it on, slik trang. Kom så, slik trang. Do
• 42:09
  Speaker 2: your worst. Kom nu! Inden hvis du lusker rundt. Hele
• 42:14
  Speaker 2: tiden er bange for at få det lidt ubehageligt. Jeg tror,
• 42:17
  Speaker 2: jeg
• 42:18
  Speaker 3: snitter udenom
• 42:18
  Speaker 2: det. Ja, jeg snitter. Fordi der er jo i virkeligheden sådan, at... Der,
• 42:22
  Speaker 2: hvor mennesker kæmper med vanerne, det er jo i virkeligheden
• 42:24
  Speaker 2: ikke der, hvor de enten bare spiser alt. Så kæmper
• 42:27
  Speaker 2: de ikke, så gør de det bare. Det er heller
• 42:28
  Speaker 2: ikke der, hvor de siger, nej, det har jeg styr på.
• 42:30
  Speaker 2: Det er lige derimellem, hvor du siger, jeg vil godt
• 42:32
  Speaker 2: holde op med at spise slik, hvis bare ikke det
• 42:34
  Speaker 2: føles som om, jeg holder op med at spise slik.
• 42:36
  Speaker 2: Så hvis jeg nu spiser noget lidt andet slik, så
• 42:38
  Speaker 2: jeg både kan spise slik, men også ikke spise. Og
• 42:41
  Speaker 2: hvis du ligger derinde på midten, så er det, du bliver...
• 42:44
  Speaker 2: Du er så nem at kaste omkring, fordi du virkelig
• 42:46
  Speaker 2: prøver at undgå ubehag. Og i det øjeblik, du siger
• 42:48
  Speaker 2: til dig selv, okay, godt så. Nu har jeg rendt
• 42:51
  Speaker 2: rundt hele mit voksendiv og er blevet kustet rundt af
• 42:55
  Speaker 2: følelsen af, at jeg simpelthen overhovedet ikke ville kunne bære,
• 42:57
  Speaker 2: ikke at få noget sødt at spise her. Nu vender
• 43:00
  Speaker 2: jeg mig om og ser, hvad det er for et monster,
• 43:02
  Speaker 2: der har jadet mig rundt. Og så blår jeg på
• 43:04
  Speaker 2: det og siger, kom så med det. Kom så. Do
• 43:06
  Speaker 2: your worst. Kom nu. Så finder man jo ud af,
• 43:09
  Speaker 2: når hvis du er klar til at gå ind i
• 43:15
  Speaker 2: det ubehag, der kommer, i stedet for at prøve hele
• 43:19
  Speaker 2: tiden at lyske rundt og undgå det, så er det
• 43:23
  Speaker 2: noget helt andet. Jo, det kan godt være stadigvæk følelseubehageligt,
• 43:28
  Speaker 2: men det er jo ikke konstant ubehag. Det kommer, så
• 43:30
  Speaker 2: glemmer du det, så kommer det, så glemmer det. Og igen,
• 43:33
  Speaker 2: det er oftest en papirtiger, så frygten for, at det,
• 43:38
  Speaker 2: hvis jeg ikke adlyder min vane, vil blive kæmpestort ubehageligt,
• 43:42
  Speaker 2: den er ofte meget større end den følelse, du får,
• 43:46
  Speaker 2: hvis du siger, okay, hey, jeg kan godt tåle noget ubehag.
• 43:50
  Speaker 2: Jeg er voksen.
• 43:51
  Speaker 4: Altså,
• 43:51
  Speaker 2: det kan jeg alt muligt andre steder, så det må
• 43:53
  Speaker 2: jeg gerne. Og det er også faktisk det, jeg arbejder med,
• 43:55
  Speaker 2: som sådan et empowerment-udtryk, også fordi det er så bredt.
• 43:58
  Speaker 2: Det betyder jo ikke noget som helst. Men jeg taler
• 44:01
  Speaker 2: lidt til folk om, hvordan de vil håndtere det, hvis
• 44:05
  Speaker 2: de vil gøre det som en voksen. Og i starten
• 44:07
  Speaker 2: var jeg sådan lidt, okay, kan jeg sige sådan til folk?
• 44:10
  Speaker 2: Fordi det kan jo virke sådan lidt, som om jeg...
• 44:13
  Speaker 2: Det er respektløst. Men mange mennesker køber det utrolig hurtigt
• 44:19
  Speaker 2: og kan bruge det konstruktivt. Jeg kan godt mærke, at
• 44:21
  Speaker 2: den del af os, der siger, jeg vil ikke undvære noget,
• 44:25
  Speaker 2: jeg skal have. Og den del af os, der siger, nej,
• 44:29
  Speaker 2: der kommer måske lidt ubehag, men det er faktisk ikke noget,
• 44:32
  Speaker 2: jeg rigtig har tænkt mig at lade mig styre af.
• 44:35
  Speaker 2: Det er sådan en barn-voksen måde at være på. Så
• 44:39
  Speaker 2: jeg bruger det der voksen mere og mere bevidst til
• 44:41
  Speaker 2: at mobilisere den side af dig, der siger, ja, jeg
• 44:45
  Speaker 2: vælger det, det er ubehageligt, når jeg har gjort det
• 44:47
  Speaker 2: i så mange år, men det er nu noget, jeg
• 44:50
  Speaker 2: bestemmer
• 44:51
  Speaker 2: Og det virker faktisk utrolig godt
• 44:54
  Speaker 3: Ja, det kan også være kærligt, synes jeg, at jeg
• 44:55
  Speaker 3: gør det. Jeg synes også, at der nogle gange er perioder,
• 44:59
  Speaker 3: hvor jeg så ikke får brugt mit krop så meget
• 45:00
  Speaker 3: og skal i gang igen, så kan jeg også nogle
• 45:02
  Speaker 3: gange have brug for at tage den lille ane i hånden,
• 45:04
  Speaker 3: der siger, nej, jeg gider ikke, og det gør også ondt,
• 45:06
  Speaker 3: og det er også koldt, eller hvad det nu er.
• 45:07
  Speaker 3: Det kunne også være vinterbade, eller et eller andet, jeg
• 45:09
  Speaker 3: har lyst til, men så kan det godt være, at
• 45:12
  Speaker 3: voksne ane skal
• 45:13
  Speaker 2: tage lille
• 45:13
  Speaker 3: ane i hånden, og sige, nej, det er også okay,
• 45:15
  Speaker 3: du ikke gider det i dag, men nu gør vi
• 45:16
  Speaker 3: det alligevel, og
• 45:17
  Speaker 2: så gør vi det uden tid. Jeg har en rigtig
• 45:20
  Speaker 2: skøn personlig træner, jeg har mødt for nogle år siden,
• 45:22
  Speaker 2: som er sådan en blanding af uddannet pædagog, og så
• 45:24
  Speaker 2: har han været befalingsmand, udsendt i Afghanistan, og har håndteret våben,
• 45:28
  Speaker 2: og alle mulige ting. Fantastisk Magnus Brodka hedder han, han
• 45:32
  Speaker 2: opererer ubestændelse, og han har det skønne udtryk, han siger,
• 45:36
  Speaker 2: du behøver ikke have lyst
• 45:38
  Speaker 3: Nej
• 45:39
  Speaker 2: Det er jo faktisk, det der med at sige, nå ja,
• 45:41
  Speaker 2: der er jo faktisk nogle andre måder at vurdere, hvad
• 45:47
  Speaker 2: jeg skal på, end at spørge mit lyst. Han er
• 45:49
  Speaker 2: den eneste gæst, jeg har haft med i podcasten, for
• 45:52
  Speaker 2: det er jeg begyndt at træne, for det er jo
• 45:56
  Speaker 2: snart tre år siden, der kunne jeg se alderen kom,
• 45:59
  Speaker 2: og nu skulle jeg simpelthen have gang i noget styrketræning,
• 46:01
  Speaker 2: og jeg synes, altså, Det vil jeg gerne. Så ser
• 46:06
  Speaker 2: jeg ham ind, og så siger jeg, Magnus, jeg vil
• 46:10
  Speaker 2: gerne have, at vi laver et podcastafsnit, der handler om,
• 46:13
  Speaker 2: hvordan jeg vil fejle. Hvornår jeg vil give op. Og
• 46:16
  Speaker 2: så begyndte vi at tage forskud på alle de måder,
• 46:25
  Speaker 2: hvor jeg kan føle, at det her ikke er noget,
• 46:27
  Speaker 2: jeg vil bære på. Og Og nogle af dem kan
• 46:32
  Speaker 2: jeg mærke var meget rigtige. Blandt andet, hvis du træner noget,
• 46:38
  Speaker 2: du ikke har gjort før, så får du ondt på måder,
• 46:40
  Speaker 2: du ikke har haft ondt før. Og det føles ikke
• 46:42
  Speaker 2: altid bare som, jeg har lidt ømme muskler. Det kan
• 46:45
  Speaker 2: føles på alle mulige måder. Og det her med, som
• 46:48
  Speaker 2: han meget klogt sagde, så vil du have en tendens
• 46:50
  Speaker 2: til at sige, jeg kender nok min egen krop, og
• 46:51
  Speaker 2: det her er ikke helt i orden. Men nej, du
• 46:54
  Speaker 2: kender faktisk ikke din egen krop, når du træner. Og
• 46:57
  Speaker 2: også sådan noget med, for eksempel, og det kan stadig
• 46:59
  Speaker 2: være noget, hvor jeg virkelig skal tage mig sammen, Det
• 47:01
  Speaker 2: føles vigtigt at arbejde. Det arbejde, jeg laver, det er
• 47:05
  Speaker 2: meget spændende. Og så siger jeg, ja, nå ja, så
• 47:09
  Speaker 2: det føles meget vigtigt nu, ikke? Det er det jo
• 47:12
  Speaker 2: ikke altid. Det er vigtigere end hvad at blive en
• 47:13
  Speaker 2: stærk gamling, ikke? Og det handler igen meget om den måde,
• 47:19
  Speaker 2: jeg arbejder på. Jeg bruger ikke særlig meget optimisme. For optimisme,
• 47:23
  Speaker 2: det råster dig virkelig, virkelig dårligt til at håndtere de ting,
• 47:27
  Speaker 2: du skal tåle. Så når vi har lavet... Jeg arbejder
• 47:36
  Speaker 2: jo i virkeligheden med to slags valg, du skal træffe,
• 47:40
  Speaker 2: fordi hvad er det for noget valg, vi skal arbejde med?
• 47:42
  Speaker 2: Jeg er jo sådan en type, mange i min familie
• 47:46
  Speaker 2: er ingeniører og den slags ting, så jeg er, altså
• 47:48
  Speaker 2: nu synes jeg ikke, jeg er specielt ingeniøragtig, jeg ser
• 47:51
  Speaker 2: stadig på hele mennesker, vi taler meget om følelser og
• 47:53
  Speaker 2: den slags ting, men jeg er blevet en psykolog, der
• 47:55
  Speaker 2: godt kan lide at være præcis. om det, vi taler om.
• 47:57
  Speaker 2: Det håber jeg også, man kan opdage her. Jeg er
• 47:58
  Speaker 2: sådan meget præcis. Vi taler ikke om alle mulige steder.
• 48:01
  Speaker 2: Hvad oplever du selv? Jeg spørger aldrig folk, hvad tror
• 48:03
  Speaker 2: du selv, for eksempel? Fordi hvis de vidste det, så
• 48:05
  Speaker 2: sad de ikke her. Men jeg arbejder blandt andet med
• 48:09
  Speaker 2: at sige, hvordan pokker skal du egentlig forstå det valg,
• 48:12
  Speaker 2: du står med? Og der arbejder jeg med to former
• 48:15
  Speaker 2: for valg. Den ene, det er det principielle valg. Det
• 48:17
  Speaker 2: er det, der siger, prøv at høre, når du står
• 48:19
  Speaker 2: nede i situationen, nede i brusen, og skal finde ud af,
• 48:22
  Speaker 2: om det er i dag, du skal have kage med hjem.
• 48:25
  Speaker 2: Eller om du står i situationen hvor en eller anden
• 48:27
  Speaker 2: pisser dig af, og du skal finde ud af, om
• 48:29
  Speaker 2: det er nu, du skal rive hovedet vedkommende. Lige der
• 48:32
  Speaker 2: i situationen, tror man sig, er du utrolig dårlig til
• 48:36
  Speaker 2: at vurdere og beslutte det. Fordi du står i situationen,
• 48:40
  Speaker 2: du har følelser, du skal behandle en masse data, der
• 48:43
  Speaker 2: kommer igennem din hjerne, og du skal træffe et valg,
• 48:45
  Speaker 2: og du har få sekunder til det. Men det er
• 48:49
  Speaker 2: heller ikke nødvendigt. For i det øjeblik, du har... opdaget mønstret. Ja,
• 48:55
  Speaker 2: på forhånd,
• 48:56
  Speaker 3: ja.
• 48:56
  Speaker 2: Og du har fået sat sprog på, hvad det er,
• 48:58
  Speaker 2: der sker. Det kunne vi gøre, vi ville arbejde med,
• 49:00
  Speaker 2: hvad det nøjagtigt er, for der er ikke alt muligt,
• 49:02
  Speaker 2: der pisser dig af. Det er nogle helt konkrete ting,
• 49:04
  Speaker 2: der pisser dig af. Og så kunne vi spørge, hvad
• 49:07
  Speaker 2: kunne du godt tænke dig at gøre? Nu kunne du
• 49:08
  Speaker 2: snyde lidt. Og så taler vi lidt om, hvordan du
• 49:11
  Speaker 2: eventuelt kunne gøre, for eksempel, hvad du skal tåle. Men
• 49:16
  Speaker 2: det er også noget med, for eksempel, mennesker, der vil
• 49:17
  Speaker 2: spise et eller andet. Det er meget spisning, som som
• 49:20
  Speaker 2: rammer folk og gør, at de kontakter mig og siger,
• 49:23
  Speaker 2: hvad vil du egentlig gøre, når du står og køber ind,
• 49:25
  Speaker 2: for eksempel? Jamen, og du er lidt sulten. Tror du,
• 49:28
  Speaker 2: det vil ske igen? Ja, det vil nok. Okay, hvad
• 49:30
  Speaker 2: vil du gøre? Hvis vi kan trække forhandlingen ud af situationen,
• 49:34
  Speaker 2: for du har ikke tid til at forhandle med dig selv,
• 49:36
  Speaker 2: og du taber hver gang, eller dit forhandling, dit fornuftige
• 49:39
  Speaker 2: jeg taber næsten hver gang, og kan inden da have
• 49:44
  Speaker 2: en idé om, hvad du kunne tænke dig at gøre,
• 49:47
  Speaker 2: så har du lavet halvdelen af valget. Men kun halvdelen.
• 49:50
  Speaker 2: For det er jo der, mange af mine dårlige vanerådgiver
• 49:54
  Speaker 2: og hjælpere siger, nå, men så skal du bare gøre
• 49:57
  Speaker 2: det næste gang. Fint, jeg tror på dig. Have a
• 49:59
  Speaker 2: nice day. Nej for helvede, jeg tror ikke på dig.
• 50:02
  Speaker 2: Jeg tror, at det mest sandsynlige er, at du gør det,
• 50:04
  Speaker 2: du plejer. Hvis du gør noget af det, vi har
• 50:05
  Speaker 2: snakket om, så vil det være en undtagelse. Så i
• 50:07
  Speaker 2: stedet for at sige... Nå, men det skal nok gå.
• 50:10
  Speaker 2: Så siger jeg, nej, okay, godt. Nu har du en
• 50:13
  Speaker 2: idé om, hvad du gerne vil gøre. Du har lavet
• 50:15
  Speaker 2: noget af hjernearbejdet. Altså, det er jo nødvendigt
• 50:18
  Speaker 2: Nogle gange skal du finde på en anden mulighed, som kræver,
• 50:21
  Speaker 2: at du tænker dig om, eller bruger noget fantasi, eller overvejer,
• 50:24
  Speaker 2: hvad der kan lade sig gøre. Nogle gange tager det
• 50:25
  Speaker 2: lidt tid inden. Så du har hjulpet dig selv. Du
• 50:27
  Speaker 2: har fundet på noget andet at gøre. Så siger jeg, godt.
• 50:31
  Speaker 2: Hvordan bliver det svært? Jeg siger, jeg er pessimist. Jeg siger, nu...
• 50:37
  Speaker 2: Og det er jo nogle gange lidt hårdt at være
• 50:39
  Speaker 2: med nogle mennesker, der sidder og siger, nu ved jeg bare,
• 50:40
  Speaker 2: hvad jeg skal gøre. Så jeg siger, nu bliver jeg
• 50:41
  Speaker 2: nødt til lige at være ham, der pisser i sangriaen
• 50:44
  Speaker 2: og siger, godt, jeg ville så gerne klappe dig på
• 50:47
  Speaker 2: skulderen og sige, det skal nok gå. Men så hjælper
• 50:50
  Speaker 2: jeg dig ikke. For jeg forbereder dig ikke på det,
• 50:52
  Speaker 2: der vil ske. Nemlig, at hele dit system, det vil
• 50:54
  Speaker 2: i virkeligheden prøve på en eller anden måde at komme
• 50:56
  Speaker 2: igennem det, som det plejer, for det vil føles rigtigt.
• 50:59
  Speaker 2: Så jeg siger, hvorfor bliver det svært? Hvad kommer du
• 51:03
  Speaker 2: til at skulle mærke? Og der er der jo det
• 51:06
  Speaker 2: ene Jeg plejer at sige, at det er måske lidt
• 51:13
  Speaker 2: mindre relevant, når du taber hovedet og råber af folk,
• 51:16
  Speaker 2: for du har så et kvart sekund til at gøre
• 51:18
  Speaker 2: det i. Der er det lidt mindre relevant, men i rigtig,
• 51:21
  Speaker 2: rigtig mange situationer, når du skal finde ud af, hvad
• 51:23
  Speaker 2: skal jeg gøre i en situation? For eksempel, hvad skal
• 51:26
  Speaker 2: jeg købe? Hvad skal jeg lige gøre i min aften her?
• 51:29
  Speaker 2: Hvad skal jeg lige gøre med skærmen? Hvad skal jeg
• 51:32
  Speaker 2: gøre med arbejdet her, for eksempel? Så skal du forestille dig,
• 51:36
  Speaker 2: at det ene er, at du skal have en idé om,
• 51:37
  Speaker 2: hvad du gerne vil gøre. For ellers skal du stå
• 51:39
  Speaker 2: og forhandle i situationen, og så omsætter hjernen spørgsmålet til,
• 51:41
  Speaker 2: hvad du har lyst til. Så det kan du lytte
• 51:42
  Speaker 2: til godt. Det ene er, at du skal lave forarbejde
• 51:44
  Speaker 2: og sige, hvad er det egentlig for en situation, jeg
• 51:45
  Speaker 2: prøver at ændre her? Drop de andre, ændre det ene.
• 51:49
  Speaker 2: Hvad kunne jeg godt tænke mig? Jeg kunne faktisk godt
• 51:51
  Speaker 2: tænke mig at gå i seng på en anden måde,
• 51:53
  Speaker 2: så aftenen ikke bare er noget, en klat, hvor jeg
• 51:56
  Speaker 2: klasker sammen, og der ikke er mere dage tilbage. Men
• 51:58
  Speaker 2: jeg vil godt tage ansvar for det. Så sker der det,
• 52:03
  Speaker 2: når du står der. så skal du tage det reelle valg.
• 52:08
  Speaker 2: Den ene del af det reelle valg, det er det,
• 52:09
  Speaker 2: du mærker. Jeg plejer at kalde det vanesmerten, men det
• 52:12
  Speaker 2: er jo den der følelse, du får. Det er den
• 52:15
  Speaker 2: ene af vanens to vogtere. Den ene af vanens to
• 52:18
  Speaker 3: vogtere?
• 52:19
  Speaker 2: Ja, du mærker altid. Når du står og køber ind
• 52:21
  Speaker 2: kære lytter, hvis du kæmper med en vane, og du
• 52:24
  Speaker 2: står og køber ind, når du kommer ned i supermarkedet,
• 52:26
  Speaker 2: skal du kun koncentrere dig om to stemmer ind i dig.
• 52:30
  Speaker 2: Den ene, det er den, at du mærker en trang.
• 52:34
  Speaker 2: Den trang, er ikke dig. Du er ikke tvunget til
• 52:38
  Speaker 2: at gøre det, den siger. Og hvis du har tænkt
• 52:40
  Speaker 2: inden over, hvad du gerne vil gøre, jamen så er
• 52:42
  Speaker 2: du et godt stykke på vej til at kunne begynde
• 52:46
  Speaker 2: at træne og tåle at håndtere det. Men så er
• 52:50
  Speaker 2: der vanens anden vogter. Det er den, der hedder kreativ afdeling.
• 52:56
  Speaker 2: Det er vanens indre kommunikationsbyrå. som sidder inde i din
• 53:01
  Speaker 2: hjerne og siger, åh, åh, åh, det var da godt
• 53:03
  Speaker 2: nok en ubehagelig konflikt, Ane kom ud i der, mellem noget,
• 53:07
  Speaker 2: hun på den ene side føler en trang til, og
• 53:08
  Speaker 2: så noget, hun med sin fornuft ved, at hun har
• 53:11
  Speaker 2: besluttet sig til ikke at køre. Ej, har hun ikke
• 53:16
  Speaker 2: haft en rigtig lort dag i dag? Har hun ikke
• 53:19
  Speaker 2: brugt Excel på arbejdet? Havde hun ikke mistet sine oplader?
• 53:21
  Speaker 2: Er hendes cykel ikke flad? Og har hun ikke haft
• 53:23
  Speaker 2: et åndsvært skænderi? Og er der ikke en eller anden undskyldning,
• 53:28
  Speaker 2: som gør, at du lige i dag, og det er
• 53:30
  Speaker 2: kun lige i dag, Vi går fuldstændig inden for alt
• 53:32
  Speaker 2: det der. Men lige i dag behøver du ikke at
• 53:35
  Speaker 2: gøre det. Så kreativ afdeling, de ringer til dig med
• 53:38
  Speaker 2: den gode undskyldning, som gør, at du lige i dag
• 53:41
  Speaker 2: ikke behøver at tage den her konflikt. Det er de
• 53:43
  Speaker 2: to vogter, du skal kende. Ingen andre. Glem alt andet.
• 53:48
  Speaker 2: Du mærker en trang, og den føler du i brystkassen.
• 53:52
  Speaker 2: Lige nedenunder brystkassen føler jeg til trangen. Den suger lidt.
• 53:55
  Speaker 2: Det kan godt føles lidt som temperaturen i min brystkasse.
• 53:58
  Speaker 2: Det ændrer sig en lille smule. Tidt vil det være
• 54:00
  Speaker 2: i huden. Det er meget konkret. Du føler trangen. Åh nej,
• 54:02
  Speaker 2: hvis jeg skal hjem uden. Åh, det føles forkert. Den trang,
• 54:06
  Speaker 2: der er ikke noget at gøre. Du er nødt til
• 54:09
  Speaker 2: at være i den. Jeg kan glæde dig med til gengæld,
• 54:12
  Speaker 2: at hvis du vælger at eje den og sige, dig
• 54:13
  Speaker 2: lille trang, du er min bitch, så har du superkræfter.
• 54:17
  Speaker 2: Og det er din opgave. Der er ingen vej udenom.
• 54:21
  Speaker 2: Den anden er, tilladelsestankerne. Kreativ afdeling, som ringer og fortæller,
• 54:28
  Speaker 2: at du lige i dag, så behøver du ikke. Og
• 54:32
  Speaker 2: du kender den alle sammen, men står dernede, og pludselig
• 54:34
  Speaker 2: på en eller anden mærkelig måde, har du besluttet sig til,
• 54:35
  Speaker 2: at du skal ikke rødvin på hverdag. Og så står
• 54:39
  Speaker 2: du der med indkøbsformen, som på en eller anden måde
• 54:40
  Speaker 2: er rullet hen ved rødvinsafdelingen, og så står du og
• 54:43
  Speaker 2: kigger der, og så siger du, at du har lidt
• 54:46
  Speaker 2: lyst til rødvin. Især hvis du er meget uafklaret, for
• 54:48
  Speaker 2: så står du og piner dig selv med, hvordan rødvin
• 54:50
  Speaker 2: ville smage, og et glas med rødvin, og så pludselig
• 54:53
  Speaker 2: så ringer kreative afdelinger og siger, vi har jo købt
• 54:57
  Speaker 2: en bøf, der var tilbud på bøffer. Eller siger kreative
• 55:00
  Speaker 2: afdelinger også, hey, det der, det er jo økologisk rødvin.
• 55:05
  Speaker 2: Du redder jo nærmest planeten, ikke? Vil du ikke redde planeten?
• 55:09
  Speaker 2: Og hey, der er også tilbud på seks flasker. Du
• 55:12
  Speaker 2: taber jo penge, hvis du ikke køber nogen. Og forresten,
• 55:15
  Speaker 2: så er der også den der fest, I har besluttet
• 55:17
  Speaker 2: jer at have. I skal have om... om ni uger.
• 55:20
  Speaker 2: Så du er nok nødt til lige at købe noget
• 55:22
  Speaker 2: med hjem. Og så får du på en eller anden
• 55:24
  Speaker 2: måde ofte lige givet dig selv lov, fordi du jo
• 55:28
  Speaker 2: gerne vil. Og du lytter til de her fra kreativ afdeling.
• 55:32
  Speaker 2: Men det, som man må tænke på, det er, vaner
• 55:36
  Speaker 2: opererer kun i lige nu her. De opererer slet ikke
• 55:38
  Speaker 2: i at tænke langt. Det er din fornuft, der gør det.
• 55:40
  Speaker 2: Så alt det der, man kan jo ikke godt se
• 55:42
  Speaker 2: af det, det er fornuften, der siger, det kan jeg
• 55:43
  Speaker 2: godt se. Og vanerne siger, jeg niver dig af helvede til.
• 55:47
  Speaker 2: For du skal gøre, som du plejer. Og så er det,
• 55:50
  Speaker 2: at vi siger dem, bare lige i dag
• 55:52
  Speaker 2: Bare lige i dag, så vil jeg gerne... Så er
• 55:56
  Speaker 2: det okay. Det vi ikke forstår, det er, at vores
• 55:58
  Speaker 2: liv består lige af en hel masse bare lige i
• 56:00
  Speaker 2: dag efter hinanden herfra og nede i krukken. Der er
• 56:02
  Speaker 2: ikke noget andet. Så hvis du ikke kan lære at
• 56:05
  Speaker 2: håndtere bare lige i dag, og du hele tiden håndterer
• 56:07
  Speaker 2: din vane som en undtagelse, og ikke opdager, at det
• 56:09
  Speaker 2: er faktisk et mønster, så er det, at du mister
• 56:14
  Speaker 2: magten over din kamp. Og... Vane smerten. Du kan kende den.
• 56:20
  Speaker 2: Du kan mærke den. Det er tranken. Du tror, at
• 56:23
  Speaker 2: den er kæmpestor. Det er den ikke nødvendigvis. Men prøv nu,
• 56:26
  Speaker 2: når du går ned næste gang, at prøve at mærke
• 56:29
  Speaker 2: kreativ afdeling. Nå ja, det er også bare fordi. Der
• 56:34
  Speaker 2: er nogen, der arbejder med, at jeg må ikke spise slik.
• 56:36
  Speaker 2: Jeg må ikke. Hey, du må alt
• 56:39
  Speaker 2: Altså, der findes valg og konsekvenser. Du må alt. Jeg
• 56:43
  Speaker 2: har tjekket jorden. Det er ikke bare noget, jeg siger.
• 56:44
  Speaker 4: Du
• 56:45
  Speaker 2: må spise alt det slik og drikke alt det alkohol,
• 56:47
  Speaker 2: du vil. Det er faktisk rigtigt, hvad jeg siger. Så
• 56:50
  Speaker 2: spørgsmålet er ikke, du kan ikke gemme dig bag. Åh,
• 56:52
  Speaker 2: jeg må ikke, fordi så kommer kreative øjninger og siger, jo,
• 56:54
  Speaker 2: for lige i dag må du gerne. Det handler om
• 56:55
  Speaker 2: at sige, ved du hvad, jeg får en trang, jeg
• 56:57
  Speaker 2: må alt
• 56:59
  Speaker 3: Hvad vil du?
• 56:59
  Speaker 2: Hvad vil du? Hvad vil
• 57:01
  Speaker 3: du? Ja,
• 57:03
  Speaker 2: hvad vil du, og hvad koster det? Fordi vi er
• 57:05
  Speaker 2: jo interesserede i dig, som lærer at tåle. noget, der
• 57:09
  Speaker 2: er svært, og lære at forstå med helt åbne øjne,
• 57:12
  Speaker 2: der har din vane liggende foran dig på bordet, og sige,
• 57:15
  Speaker 2: den der skal jeg tåle, og her ringer kreativ afdeling.
• 57:18
  Speaker 2: Det er det, du skal have tålt. Det, du skal
• 57:20
  Speaker 2: have lært. Når du har lært det, og når du
• 57:22
  Speaker 2: lærer det, så vil du opleve, at pludselig kommer du
• 57:25
  Speaker 2: over for en eller anden ting. Så kan du pludselig se,
• 57:29
  Speaker 2: der niver trangen lige. Men hey, jeg har pludselig fået
• 57:32
  Speaker 2: fortalt en del af mig selv. Jeg kan komme igennem
• 57:35
  Speaker 2: trangen
• 57:36
  Speaker 2: Og jeg kan tåle det. Og jeg kan klare det.
• 57:38
  Speaker 2: Jeg er ikke interesseret i, hvad du gør. det spændende er,
• 57:40
  Speaker 2: hvorfor du gør det, og hvorfor du gør det lige nu.
• 57:42
  Speaker 3: Ja, men jeg synes, det giver så god mening, også
• 57:45
  Speaker 3: fordi jeg sad og tænkte på, at der er også
• 57:46
  Speaker 3: nogle af tingene, der netop ikke er kædet sammen med
• 57:48
  Speaker 3: en trang, bare en vane. Altså for eksempel, da jeg
• 57:50
  Speaker 3: skulle herhen i dag fra Vesterbro, så var jeg ved
• 57:52
  Speaker 3: at gå ned til Inghave Plads og tage metroen, fordi
• 57:54
  Speaker 3: det der plejer at gøre, og
• 57:55
  Speaker 2: så kom jeg i
• 57:55
  Speaker 3: tanke om, at du har egentlig god tid, så du
• 57:57
  Speaker 3: kunne egentlig bare gå derhen. Men hvis jeg ikke lige
• 57:59
  Speaker 3: var kommet i tanke om det, fordi at nu er
• 58:02
  Speaker 3: det det, jeg plejer
• 58:02
  Speaker 2: at gøre. Jeg håber da, at du gør det, du
• 58:06
  Speaker 2: plejer at gøre. Jeg læste en En virkelig rystende undersøgelse,
• 58:09
  Speaker 2: der var drønet forbi på LinkedIn, jeg skal lige have
• 58:11
  Speaker 2: fundet igen, der siger, at lidt over 40% af mennesker
• 58:16
  Speaker 2: har prøvet at køre i trafik uden at være bevidste om,
• 58:21
  Speaker 2: hvad de gør. Og der tænker jeg, hvad snakker du om?
• 58:23
  Speaker 2: Vil det sige, at 60%... der kører i trafikken, selvom
• 58:27
  Speaker 2: de har kørt stedet før, konstant er fuldstændig bevidste om,
• 58:32
  Speaker 2: hvordan de bevæger sig rundt i trafikken. Det lyder da forfærdeligt.
• 58:35
  Speaker 2: Det må da være fuldstændig umuligt, og de kunne ikke
• 58:37
  Speaker 2: snakke med sidemanden om noget som helst. Så jeg tænkte bare,
• 58:39
  Speaker 2: at det eneste, der undrede mig, det var, hvad med
• 58:42
  Speaker 2: de cirka 60 procent? Så er det jo selvfølgelig ude i,
• 58:44
  Speaker 2: hvad vil det sige at være bevidst og ubevidst? Men
• 58:46
  Speaker 2: jeg vil da sige, at du er... Vi
• 58:47
  Speaker 3: kører jo på automatpilote, ikke
• 58:50
  Speaker 2: Det håber jeg sgu da. Det eneste, der var mærkeligt,
• 58:52
  Speaker 2: det var, hvad siger du? Er der 60 procent? Som aldrig,
• 58:55
  Speaker 2: som konstant er bevidste om, hvordan de bevæger sig i trafikken.
• 58:59
  Speaker 2: Jeg kan huske, da jeg skulle ud at flyve første gang.
• 59:00
  Speaker 2: Jeg fik pludselig et job, når Europakommissionen rejste rundt med
• 59:04
  Speaker 2: lidt for brede slips, da jeg lige blev 30. Og
• 59:06
  Speaker 2: det var faktisk første gang, jeg var ude at flyve.
• 59:08
  Speaker 2: Jeg har aldrig rigtig været før. Det var man heller
• 59:10
  Speaker 2: ikke så meget tidligere, og jeg har aldrig været på
• 59:12
  Speaker 2: charterferie eller sådan noget. Og jeg kan huske første gang,
• 59:14
  Speaker 2: jeg læste på alle skiltene i Lufthavnen og gjorde alting
• 59:16
  Speaker 2: og forberedte mig i lang tid. Og nu fløj vi
• 59:18
  Speaker 2: så ind med at flyve rigtig meget, og det var
• 59:20
  Speaker 2: bare sådan til sidst, så når der kom en lille
• 59:22
  Speaker 2: mand i en boks, så rak man ham bare passet.
• 59:26
  Speaker 2: Og man... Snakke med sidemand, mens man lige hiver livram
• 59:29
  Speaker 2: af og smækker elektronikken op på båndet der. Fordi det
• 59:32
  Speaker 2: kunne man bare. Men at forestille sig, at man skulle
• 59:34
  Speaker 2: være i trafik, jamen jeg vil nærmest mene, at hvis
• 59:37
  Speaker 2: du er fuldt bevidst om din kørsel generelt, og nu
• 59:40
  Speaker 2: strammer jeg den lidt, så er du til fare i trafikken.
• 59:42
  Speaker 2: For du kan slet ikke orientere dig bredt, hvis du
• 59:44
  Speaker 2: skal være opmærksom hele tiden. Jeg ved godt, det man
• 59:46
  Speaker 2: mener ikke er, at man skal sidde og være opmærksom
• 59:49
  Speaker 2: på speederen og den slags hele tiden. Men jeg har
• 59:51
  Speaker 2: faktisk opdaget, vi har en del kørseler, når man bor
• 59:53
  Speaker 2: i ukendt Danmark. Og jeg har faktisk opdaget, at når
• 59:59
  Speaker 2: jeg sidder og tænker, for eksempel har jeg nogle gange
• 1:00:03
  Speaker 2: tanker med billeder. Det kan jeg ikke forestille mig at tænke.
• 1:00:06
  Speaker 2: Hvad gør jeg i min hæve eller et eller andet?
• 1:00:08
  Speaker 2: Så opdager jeg, at når jeg så kommer til mig selv,
• 1:00:11
  Speaker 2: så kan jeg ikke huske det stykke vej, jeg har kørt.
• 1:00:13
  Speaker 2: Jeg har simpelthen ikke set det. Jeg har selvfølgelig været
• 1:00:15
  Speaker 2: fuldt ud trafikalt opmærksom, og for i samme omvægt, der
• 1:00:20
  Speaker 2: skete noget, vil jeg selvfølgelig, og jeg er aldrig i
• 1:00:21
  Speaker 2: smadret i noget, men jeg vil være nødt til at sige,
• 1:00:24
  Speaker 2: at jeg i høj grad har zonet fuldstændig ud og
• 1:00:29
  Speaker 2: været fuldstændig uopmærksom på min kørsel
• 1:00:33
  Speaker 3: Ja, det er jo lidt som hvis jeg spurgte dig,
• 1:00:34
  Speaker 3: hvordan børst stod du egentlig til, når I går afsted?
• 1:00:36
  Speaker 3: Startede du i venstre side, må den øverste op, eller
• 1:00:38
  Speaker 3: højre side, eller... Så har jeg lige, nu kommer jeg
• 1:00:43
  Speaker 3: lidt med en påstand, at mange mennesker faktisk er rimelig
• 1:00:46
  Speaker 3: afhængige af dramaet. Det ændrer drama. Det er den ene del.
• 1:00:49
  Speaker 3: Her har man i virkeligheden en kæmpe stor bremse med
• 1:00:52
  Speaker 3: en speeder på hovedet at ændre de ting, man gerne
• 1:00:54
  Speaker 3: vil ændre. Den parkerer vi lige her. Den anden er,
• 1:00:57
  Speaker 3: at offeredsmagt i min optik er rimelig stærk i samfundet
• 1:01:00
  Speaker 3: i det hele taget. Så hvis man er offer for
• 1:01:02
  Speaker 3: et eller andet, enten kan man være offer for samfundet,
• 1:01:04
  Speaker 3: man kan være offer for Tech-industrien, der gør det ved os,
• 1:01:07
  Speaker 3: at vi ikke kan lægge vores telefon væk, man kan
• 1:01:09
  Speaker 3: være offer for MeToo. Og jeg synes nogle gange, i
• 1:01:11
  Speaker 3: hvert fald i vores samfund, at man har en utrolig
• 1:01:13
  Speaker 3: stærk stemme, når man er offer for noget.
• 1:01:16
  Speaker 4: Ja
• 1:01:16
  Speaker 3: Så er det det som synd for, og så er
• 1:01:18
  Speaker 3: det nok, at det er synd for. Altså, så der
• 1:01:20
  Speaker 3: er faktisk også en kæmpestor magt, som jeg kalder offermagt,
• 1:01:24
  Speaker 3: i at være et offer for nogen eller for noget.
• 1:01:27
  Speaker 4: Mm.
• 1:01:28
  Speaker 3: Hvis jeg så ikke begynder at spise på den måde,
• 1:01:30
  Speaker 3: jeg egentlig ønsker mig, så er jeg jo et offer for,
• 1:01:32
  Speaker 3: hvordan supermarkedet har sat chokoladen op ved kassen, så jeg
• 1:01:34
  Speaker 3: kunne ikke gøre for det. Den her kraftfulde, som jeg
• 1:01:37
  Speaker 3: kalder offermagt, og hvis jeg i virkeligheden har en stor magt,
• 1:01:40
  Speaker 3: fordi jeg er en offer, altså en ubevidst magt, eller
• 1:01:42
  Speaker 3: om jeg er et offer for et eller andet, så
• 1:01:44
  Speaker 3: vil jeg måske have en bremse mere end en speeder
• 1:01:46
  Speaker 3: på overhovedet at lave mit mønster om, fordi så
• 1:01:49
  Speaker 2: slipper jeg
• 1:01:49
  Speaker 3: jo noget af min offermagt, at det er synd for mig,
• 1:01:51
  Speaker 3: at jeg er overvægtig, eller det er synd for mig,
• 1:01:53
  Speaker 3: at jeg kan jo heller ikke lade være, eller Jeg
• 1:01:55
  Speaker 3: er også træls, at de har sat moms på træning
• 1:01:57
  Speaker 3: eller et eller andet. Og den der offermagt, den er
• 1:02:00
  Speaker 3: for mig at se, når jeg kigger på det, en
• 1:02:02
  Speaker 3: utrolig stærk drivkraft hos mange mennesker. Også en drivkraft til
• 1:02:06
  Speaker 3: slet ikke nogen gange at have lyst til, og ubevidst
• 1:02:08
  Speaker 3: lyst til, at lave om på mønstret. Altså faktisk at
• 1:02:10
  Speaker 3: få en succes med den her adfærdsændring, du snakker om.
• 1:02:13
  Speaker 3: Hvordan ser du på det?
• 1:02:14
  Speaker 2: Jeg får lyst til lige at gå tilbage til lidt
• 1:02:16
  Speaker 2: af det, vi teasede med i starten, hvor vi snakkede om,
• 1:02:18
  Speaker 2: hvorfor tager du din skærm frem hele tiden? Er du
• 1:02:20
  Speaker 2: et offer? Og jeg skrev en bog, der kom på
• 1:02:23
  Speaker 2: Gyllendal her i 2019, som var lidt et opgør med
• 1:02:27
  Speaker 2: Imran og sit bog, Sluk. Og Imran havde jo dengang,
• 1:02:32
  Speaker 2: han har nuanceret det noget, vil jeg sige. Imran gik
• 1:02:37
  Speaker 2: jo ud og sagde, at du er et offer. Du
• 1:02:39
  Speaker 2: er et offer for dopamin og sådan noget. Don't get
• 1:02:45
  Speaker 2: me started med dopaminvrøvl, der er derude. Men så mente
• 1:02:48
  Speaker 2: han jo, at du er et offer for algoritmer, Altså,
• 1:02:51
  Speaker 2: din hjerne bliver stort set fjernstyret fra en server i
• 1:02:54
  Speaker 2: Silicon Valley, og så bliver du forrådet dit eget dopaminscenter
• 1:02:57
  Speaker 2: på bedste shakespearske vis. Og det var en måde at
• 1:03:02
  Speaker 2: se problemet på, hvor du er et offer for at
• 1:03:05
  Speaker 2: tjekke giganterne. Jeg vil så skrive en anden bog, fordi
• 1:03:12
  Speaker 2: jeg skrev en bog, og det var der, hvor jeg
• 1:03:13
  Speaker 2: kom ind på det her med vaner. Jeg siger, prøv
• 1:03:15
  Speaker 2: at høre en gang. Hvis det her, hvis du har lært,
• 1:03:19
  Speaker 2: hvis du tager din telefon frem, 50 gange til 100
• 1:03:22
  Speaker 2: gange om dagen og kigger på den, så er det
• 1:03:25
  Speaker 2: nok noget, du begynder at blive rigtig god til, for
• 1:03:27
  Speaker 2: det har du øvet. Og hvis du gerne vil lade
• 1:03:30
  Speaker 2: være med at gøre det, så skal du begynde at forstå,
• 1:03:32
  Speaker 2: hvad det egentlig er, hvordan din vane ser ud, og
• 1:03:36
  Speaker 2: så kan du rent faktisk begynde at træffe et valg om,
• 1:03:38
  Speaker 2: med det ubehag, der kommer, og begynder at gøre det anderledes.
• 1:03:41
  Speaker 2: Men så tænker jeg, det er jo i virkeligheden, om
• 1:03:44
  Speaker 2: man er Imran, altså har offergørs, eller om man er mig,
• 1:03:48
  Speaker 2: som empower dig og siger, men Du kan ikke gøre
• 1:03:51
  Speaker 2: noget ved, hvad Silicon Valley gør. Du kan nok gøre
• 1:03:52
  Speaker 2: noget ved, hvad du gør. Det er i virkeligheden ikke
• 1:03:56
  Speaker 2: rigtigt og forkert. Det er to forskellige projekter
• 1:03:59
  Speaker 2: Fordi at sige, at du bliver underlagt algoritmer og nogen,
• 1:04:08
  Speaker 2: der får dig til at gøre et eller andet og
• 1:04:10
  Speaker 2: tjekke hele tiden, det lægger op til en industrikritik, en kapitalismekritik,
• 1:04:18
  Speaker 2: det ligger op til et angreb på strukturer, som jeg
• 1:04:22
  Speaker 2: synes jo, at kan være vigtigt. Altså, jeg synes jo,
• 1:04:24
  Speaker 2: at Imran har været en frygtelig skriballon, men jeg siger
• 1:04:28
  Speaker 2: det til ham, når vi mødes, at jeg er fandme
• 1:04:30
  Speaker 2: glad for, at du har stået derude og skrevet, for
• 1:04:31
  Speaker 2: det er det, som de har hørt efter ude på
• 1:04:33
  Speaker 2: skolerne og alle mulige steder, så well done. Men det
• 1:04:37
  Speaker 2: er jo ikke uvigtigt med en kritik af industrier, som
• 1:04:45
  Speaker 2: også lærer vores fødevare og alle mulige andre ting. Øhm,
• 1:04:48
  Speaker 2: På den anden side, det jeg gerne vil som psykolog,
• 1:04:51
  Speaker 2: jeg vil give en person mulighed for at ændre den
• 1:04:54
  Speaker 2: konkrete adfærd ud fra de givende vilkår, der er. Så
• 1:04:57
  Speaker 2: der giver det jo selvfølgelig mening, at jeg siger, det
• 1:05:00
  Speaker 2: er dig, der styrer det her. Så Man lægger agency,
• 1:05:05
  Speaker 2: altså det styrende, det lægger man jo der, hvor man
• 1:05:08
  Speaker 2: gerne vil kritisere. Så hvis Imran havde sagt, det her
• 1:05:12
  Speaker 2: er dine egne vaner, så havde han jo ikke rigtig
• 1:05:14
  Speaker 2: kunnet lave en kritik og lave kritik. Og på samme
• 1:05:18
  Speaker 2: måde er det med fødevare, at sige, jamen prøv at
• 1:05:20
  Speaker 2: høre en gang, du kan da bare vælge nogle andre
• 1:05:23
  Speaker 2: og sundere fødevare. Jamen hvis sundere fødevare er dyre, og
• 1:05:27
  Speaker 2: du ikke har særlig mange penge, så er det måske godt,
• 1:05:31
  Speaker 2: at man på nogen måde lærer dig hvordan du skal
• 1:05:33
  Speaker 2: håndtere dine valg. Men da du samtidig er et menneske,
• 1:05:37
  Speaker 2: som skal træffe valg i en stor kompleks verden med
• 1:05:39
  Speaker 2: de muligheder, der nu er, så er det også nogle
• 1:05:42
  Speaker 2: gange vigtigt, at man kritiserer. Og når man gør det,
• 1:05:47
  Speaker 2: så giver den kritik kun mening, hvis der er nogen,
• 1:05:50
  Speaker 2: der har ofre for det, du gør. Så derfor må
• 1:05:52
  Speaker 2: man ligesom anerkende, at det er også vigtigt nogle gange,
• 1:05:57
  Speaker 2: at have en samtale, som finder ofre. Fordi de lukker
• 1:06:03
  Speaker 2: op for, at du kan vise en meget, meget stor magt.
• 1:06:08
  Speaker 2: Så er det selvfølgelig klart, det er jo ikke en
• 1:06:11
  Speaker 2: horisontal situation. Nogen, der laver mad, og dig, der køber mad.
• 1:06:15
  Speaker 2: Det er jo meget asymmetrisk. I en symmetrisk situation, hvis
• 1:06:20
  Speaker 2: du overfor alle dine venner går og fortæller, at det
• 1:06:22
  Speaker 2: altid er synd for dig, lige meget hvad de gør,
• 1:06:25
  Speaker 2: og alting altid er deres skyld, så er det selvfølgelig,
• 1:06:29
  Speaker 2: noget andet. Jeg forestiller mig, at det måske er lidt
• 1:06:31
  Speaker 2: mere det, du kommer ind på i det, du laver
• 1:06:34
  Speaker 2: om offergørelser og den slags ting. For det er jo
• 1:06:37
  Speaker 2: selvfølgelig klart, hvis du går ind og kalder dig offer
• 1:06:40
  Speaker 2: i noget, der kan være en jævnbyrdig situation, så er
• 1:06:43
  Speaker 2: det måske i virkeligheden. Så kan man jo lugte af
• 1:06:46
  Speaker 2: at sige, det er jo en glimrende vanestrategi, der i
• 1:06:49
  Speaker 2: hvert fald gør, at du ikke behøver at kigge på
• 1:06:51
  Speaker 2: nogen af de svære ting hos dig selv. Men om
• 1:06:53
  Speaker 2: man er et offer eller ej, der er ingen sandhed.
• 1:06:56
  Speaker 2: Det interessante er at sige, hvad vil du så gøre,
• 1:06:58
  Speaker 2: Vil du gerne være offer? Jamen, så er der faktisk
• 1:07:01
  Speaker 2: en hel masse handlemuligheder, du overhovedet ikke får.
• 1:07:04
  Speaker 4: Til
• 1:07:04
  Speaker 2: gengæld kan du stå og jamre. Det jeg gør, det er,
• 1:07:09
  Speaker 2: der er ingen, der får lov at være offer hos
• 1:07:10
  Speaker 2: mig
• 1:07:11
  Speaker 2: Jeg giver dem 100% ansvaret. Jamen, jeg kan ikke lade være,
• 1:07:16
  Speaker 2: siger du så. Jo, det retter jeg dig. Jeg plejer
• 1:07:18
  Speaker 2: ikke at være vanepoliti. De må kalde ting, hvad de vil.
• 1:07:22
  Speaker 2: Lige med undtagelse af at sige kan. der retter jeg
• 1:07:28
  Speaker 2: til vel. Og der sker noget meget magisk. Jeg kan
• 1:07:31
  Speaker 2: ikke lade være at spise slik til, jeg vil ikke
• 1:07:34
  Speaker 2: lade være at spise slik. Der sker noget magisk, når
• 1:07:36
  Speaker 2: man lige ændrer sproget lige der. Så lige der, der
• 1:07:39
  Speaker 2: er jeg lidt politi. Jeg siger, at du ikke kan.
• 1:07:45
  Speaker 2: Det er faktuelt forkert, og vi kan simpelthen ikke bruge
• 1:07:48
  Speaker 2: det til noget, for hvis du bliver fjernstyret et andet
• 1:07:51
  Speaker 2: sted fra, hvorfor snakker vi to så sammen
• 1:07:54
  Speaker 3: Præcis. Og du siger så empowerment, eller du empowerer folk.
• 1:08:00
  Speaker 2: Du kan ikke ændre noget, du ikke har indflydelse på.
• 1:08:02
  Speaker 2: Det siger jeg til folk. Så folk, der sidder udenfor dig,
• 1:08:05
  Speaker 2: kan for eksempel ikke ændre dine vaner. Så det skal
• 1:08:07
  Speaker 2: det være at prøve. De kan ændre din forståelse, så
• 1:08:09
  Speaker 2: kan du ændre dine vaner. Så hvis jeg skal have,
• 1:08:11
  Speaker 2: at du skal ændre noget, så er jeg nødt til
• 1:08:13
  Speaker 2: også at antyde, at du har indflydelse på det. For
• 1:08:15
  Speaker 2: ellers begynder du at tage ansvar for noget, du ikke
• 1:08:17
  Speaker 2: kan gøre noget ved, og det kommer der meget mærkelige
• 1:08:19
  Speaker 2: ting ud af.
• 1:08:20
  Speaker 3: Men i virkeligheden kan man jo gøre noget med sin attitude.
• 1:08:23
  Speaker 3: Nu havde også Christian Engel med, som er elitesportscoach. Så
• 1:08:28
  Speaker 3: han skrev en bog, der hedder Modigen, og noget er vigtigt.
• 1:08:30
  Speaker 3: De bruger så begrebet chimp og champ. Du siger, hvor
• 1:08:33
  Speaker 3: chimpen er den der, der ikke kan være at spise slik,
• 1:08:35
  Speaker 3: eller man tror ikke, man kan være, som ligesom tager en.
• 1:08:37
  Speaker 3: Men når man gerne vil ændre noget, eller når man
• 1:08:39
  Speaker 3: gerne vil opnå noget, ændre en vane eller et eller andet,
• 1:08:41
  Speaker 3: så er det der,
• 1:08:42
  Speaker 2: hvor vi kalder os hjem. Så skal du tænke bevidstheden. Præcis.
• 1:08:44
  Speaker 2: Og bevidstheden skal have sprog. For hvis din bevidsthed ikke
• 1:08:48
  Speaker 2: har sprog for det, der sker i dig, så kan
• 1:08:50
  Speaker 2: du ikke tage fat i det.
• 1:08:50
  Speaker 3: Præcis, og det er jo der, hvor jeg mener, at
• 1:08:52
  Speaker 3: det er det, der giver os magt. Altså det er det,
• 1:08:54
  Speaker 3: der giver os magt over os selv, magt over vores
• 1:08:55
  Speaker 3: egne vaner. Har du et eller andet spørgsmål, du sidder
• 1:09:01
  Speaker 3: og tænker, giv, hun spurgte Mampe
• 1:09:05
  Speaker 2: Nej, jeg synes, vi kom ind på, jeg kunne godt
• 1:09:07
  Speaker 2: forestille mig en masse lidt mere om magt og informationsmagt.
• 1:09:14
  Speaker 2: Jeg havde tænkt lidt på, at i en verden, hvor
• 1:09:16
  Speaker 2: vi kan alt, så kan jeg jo Ikke så meget
• 1:09:20
  Speaker 2: øve magt over dig selv ved at begrænse eller presse det,
• 1:09:23
  Speaker 2: du gør, men jeg kan udmøde øve magt ved den viden,
• 1:09:27
  Speaker 2: du får, og ved de begær, jeg kan tænde i dig.
• 1:09:29
  Speaker 2: Og det er jo den måde, hvor rigtig meget magt
• 1:09:31
  Speaker 2: på sociale medier og andre steder bliver eksekveret. Ikke ved,
• 1:09:34
  Speaker 2: at du i et frit samfund bliver tvunget til noget,
• 1:09:37
  Speaker 2: men ved, at jeg kan sørge for, at du ved
• 1:09:38
  Speaker 2: noget bestemt. Og det er jo der, hvor der er
• 1:09:40
  Speaker 2: rigtig mange ting, der sker. Det havde jeg måske tænkt,
• 1:09:42
  Speaker 2: at hvis posen blev tør og tom, så kunne vi
• 1:09:45
  Speaker 2: have snakket om Det er jo superspændende. Ja, det er
• 1:09:47
  Speaker 2: det nemlig. Men ellers synes jeg, at vi kom godt omkring,
• 1:09:53
  Speaker 2: og vi fik kigget på noget af det. Jeg endte
• 1:09:56
  Speaker 2: jo med at tale om meget af det, jeg plejer
• 1:09:58
  Speaker 2: at tale om, vil jeg sige. Så det var jo
• 1:09:59
  Speaker 2: selvfølgelig trygt. Du kunne høre, at jeg vidste, hvad jeg
• 1:10:01
  Speaker 2: ville sige. Jeg famlede ret let og sådan noget. Men
• 1:10:03
  Speaker 2: så fik vi perspektiveret det lidt i magt og ansvar,
• 1:10:05
  Speaker 2: og det synes jeg er fint. Og så fik jeg
• 1:10:08
  Speaker 2: selvfølgelig lov til at ride studiet rundt på min egen
• 1:10:10
  Speaker 2: kæppe i stedet.
• 1:10:11
  Speaker 3: Det var jo faktisk også derfor, jeg havde rækket ud
• 1:10:14
  Speaker 3: til dig, fordi jeg havde interesseret mig lidt for dig
• 1:10:17
  Speaker 3: og hvad du interesserede dig for. Tusind tak, fordi du kom, Anders.
• 1:10:22
  Speaker 2: Tak for invitationen.
• 1:10:24
  Speaker 3: God tur hjem til Karise.
• 1:10:26
  Speaker 2: Ja, Vimpetofte. Seks kilometer fra Karise. Nede på egnen ville
• 1:10:31
  Speaker 2: der blive frowned upon, hvis man... Så det var kun indkøbende,
• 1:10:34
  Speaker 2: du lavede i Karise? Jeg køber ind i Karise, og
• 1:10:37
  Speaker 2: så var jeg valgtilforordnet ned i Karisehallen
• 1:10:40
  Speaker 3: Det er
• 1:10:41
  Speaker 2: den store by i Nærheden
• 1:10:42
  Speaker 3: Min hjerne havde fire together, wire together med Karise. Tak
• 1:10:48
  Speaker 3: for nu
• 1:10:49
  Speaker 2: Selv tak.