Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / At stå ved sig selv
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Soul Drops. Et øjeblik til at stoppe op og lytte indet. Om mod til at blive hjemme hos sig selv. Du har helt sikkert lagt mærke til hvor lidt det er at komme væk fra sig selv, forlade sig selv i et møde med et andet menneske. I hvert fald nogle gange. Så vi går ind i en samtale med en klar fornemmelse af hvad vi mener, måske hvad vi ønsker eller hvor vores grænser går. Og så sker der noget. Måske oplever vi helt subtilt, at den anden bliver skuffet, irriteret, uenig. Eller vi mærker bare en eller form forændring i stemningen. Og pludselig begynder vi at justere os selv. Vi forklarer måske lidt mere. Eller bløder vores holdning op, trækker noget tilbage, annulerer et eller andet. Eller siger ja til noget, vi havde besluttet os til at sige nej til. Og nogle gange sker det så hurtigt, at vi ikke engang... eller nærmest ikke opdager det. Så vi bliver mere optaget af at bevare kontakten til den anden end at bevare kontakten til os selv. Og det er tankevækkende. For hvor mange gange i løbet af et liv har vi munt? Har du? Har jeg forladt os selv? Få ikke risikere, andre forlader os. Mange har tidlig lært at aflæse vores omgivelser. Det har vi alle sammen på en eller anden måde, og vi har lært. Hvad vi oplever, skaber en god stemning, og hvad der måske giver anerkendelse, eller i hvert fald på ingen i kontakten. Langsomt kan vi komme til at indrette os efter det, fordi det stadigvæk er vigtigt for os. Vi bliver dygtigere til at mærke andre, eller til forstå dem og til tage hensyn. Men igen ofte på bekostning af at mærke os selv. Så at ture at stå ved sig selv handler om at ture at blive stående, også når andre reagerer. At ture at sige nej uden at skulle. skrive eller komme med en lang forklaring om hvorfor. At kunne have en holdning uden at skulle overbevise andre om, at den er rigtig. Og det kræver faktisk noget, for når vi begynder at blive tydeligere i formål til os selv, så vil der være mennesker, som måske ikke bryder sig om det. Muligvis er der også den anden mulighed, at vi egentlig får mere respekt. Men hvis vi oplever, at andre ikke bryder sig om det, så kan det væk. ubehag i os. Og så kommer den gamle impuls. Skal jeg lige forklare mig? Skal jeg lige give lidt mere? Skal jeg gøre noget, så den anden bliver glad igen? Men tænk hvis vi, jeg, et øjeblik, kan blive i ubehaget og mærke fødderne mod gulvet, træk vejret og minde os selv om, at vi egentlig godt kan være i kontakt med et andet menneske, selvom vi ikke er enige. At den andens følelser tilhører den anden. og at vores egne grænser ikke først bliver gyldtig, end at andre har forstået eller accepteret dem. Der ligger en helt enorm frihed i det. For så behøver vi ikke længere bruge energi på at regne ud, hvad andre gerne vil have, så kan vi begynde at følge os frie og være dem. Være den vi i virkeligheden er med alt, hvad det indbærer vores erfaringer og værdier. Og med retten til at vælge vores egen vej, Og selvom vi ved, vi har den, så det ikke altid, vi bruger den. Så måske kunne du i dag ikke mærke til de små øjeblikke, hvor du begynder at bevæge dig væk fra dig selv. Måske sammen med din chef, måske sammen med din partner eller dine børn, som du gerne vil have en god relation til. Så det her er en opfordring til at begynde at tage ansvar for den fornemmelse, har for, der er rigtigt for dig. Derfor kan du stille dig selv et enkelt spørgsmål når du står der. Hvis du husker det, er jeg stadig hjemme hos mig selv uden at gøre noget stort, men bare være der sammen med andre, få dig selv uden at forlade dig selv. God fornøjelse med det.