Latest / Pædagogisk kvarter / 154. Sproget er børnenes vej ind i fællesskabet. Med Kasper Sørensen og Anja Kristine Hvidberg Olsen

Transcript

154. Sproget er børnenes vej ind i fællesskabet. Med Kasper Sørensen og Anja Kristine Hvidberg Olsen · Pædagogisk kvarter

• 0:00
  Speaker 2: Du lytter til en podcast fra Socialt Indblik. Anja, hvad
• 0:08
  Speaker 2: betyder sproget for pædagogikken?
• 0:10
  Speaker 3: Jamen sproget betyder enormt meget for pædagogikken, fordi sprog er
• 0:14
  Speaker 3: jo ikke bare ord. Det er måder, vi knytter os
• 0:17
  Speaker 3: til hinanden, gør hinanden opmærksom på hinanden. Det bliver også
• 0:21
  Speaker 3: en del af vores indre fortælling om, hvem vi er.
• 0:24
  Speaker 3: Hvis der er nogen, der hele tiden siger, at vi
• 0:26
  Speaker 3: er på en bestemt måde, hun er altid generet, eller
• 0:28
  Speaker 3: han er altid provokerende og ude at reagere, så kommer
• 0:32
  Speaker 3: vi henholdsvis til at leve op eller ned til de forventninger.
• 0:35
  Speaker 3: Så sprog skaber virkelighed i pædagogikken
• 0:38
  Speaker 2: Og det er noget af det, vi skal tale om.
• 0:39
  Speaker 2: Vi skal tale om det her med, hvad sproget egentlig
• 0:41
  Speaker 2: kan i pædagogikken. Velkommen til lytterne, og velkommen til dig,
• 0:44
  Speaker 2: Anne-Kristine Hvidebevelsen. Tak for det. Du er kendtplæget i pædagogisk psykologi,
• 0:48
  Speaker 2: og så er du en af reaktionsformidlerne. Og også velkommen
• 0:51
  Speaker 2: til dig igen, Kasper Sjørensen. Tusind tak. Du er historiefortæller,
• 0:55
  Speaker 2: og du underviser i at fortælle historier, og du er
• 0:58
  Speaker 2: forfatter til den bog, der lige er udkommet, der hedder
• 1:00
  Speaker 2: Den Sproglige Motorvej, som vi også talte om i det
• 1:03
  Speaker 2: forrige program. Og vi skal tale videre om det her
• 1:05
  Speaker 2: med historiefortælling. Allerførst, altså Kasper, du har jo også et
• 1:12
  Speaker 2: kapitel i din bog, som faktisk handler om det her med,
• 1:15
  Speaker 2: hvad pædagoger kan bruge sproget til, som både handler om,
• 1:18
  Speaker 2: hvordan man kan bruge sproget og selv fortælle historier, men
• 1:21
  Speaker 2: faktisk også det omkring sproglig bevidsthed hos børn. Jeg kunne
• 1:24
  Speaker 2: godt tænke mig at starte der altså. Tænker du, at
• 1:28
  Speaker 2: man som pædagog også skal arbejde med at skabe en
• 1:31
  Speaker 2: sproglig bevidsthed hos børn? Er det en opgave, som...
• 1:35
  Speaker 4: For mig er det nok den vigtigste opgave overhovedet. Jeg
• 1:39
  Speaker 4: kan se, hvis der fandtes sprogbørn herovre, ville jeg have
• 1:41
  Speaker 4: sendt mine børn derhen. Fordi sproget på en måde bliver
• 1:45
  Speaker 4: en grænse til verden. Hvis du ikke kan udtrykke dig,
• 1:47
  Speaker 4: hvad du ønsker dig, eller hvad du har brug for
• 1:50
  Speaker 4: hjælp til, eller er bange for, så er chancen for,
• 1:53
  Speaker 4: at du får det ret lille. at hvis du ikke
• 1:56
  Speaker 4: kan være præcis i, hvis du siger, ja, tørstig, men
• 2:02
  Speaker 4: du ikke ved, om du har brug for vand eller mælk,
• 2:04
  Speaker 4: eller du hellere ville have haft en cola, for du
• 2:06
  Speaker 4: havde set den anden få, men du kan ikke sige det,
• 2:09
  Speaker 4: så bliver sproget til den meget hårde grænse, hvor du
• 2:11
  Speaker 4: ikke kommer ud af dig selv, og over i sjælen
• 2:15
  Speaker 4: på den anden. For mig er sproget en måde, vi
• 2:19
  Speaker 4: kan dele vores indre på, vores liv på, sådan er
• 2:21
  Speaker 4: det over i mig, og ved at jeg fortæller jer
• 2:24
  Speaker 4: om det, så kan I forstå. Det tror jeg simpelthen
• 2:27
  Speaker 4: er så essentielt, at det går forud for nærmest alt
• 2:30
  Speaker 4: andet end basaltryghed og sikkerhed.
• 2:33
  Speaker 2: Så det er en måde at skabe nogle videre forudsætninger
• 2:35
  Speaker 2: i livet for at kunne bruge sproget? Ja,
• 2:39
  Speaker 4: det er jo en måde at række hånden frem og sige,
• 2:41
  Speaker 4: kunne du tænke dig at være med til vi? Fordi
• 2:44
  Speaker 4: jeg ved noget om verden, jeg gerne vil dele. Du
• 2:47
  Speaker 4: får noget sprog, du får en historie, og så ved
• 2:50
  Speaker 4: du en lille ting om verden, som du ikke vidste før.
• 2:52
  Speaker 4: Og det kan være, hvor ærter kommer fra, eller det
• 2:54
  Speaker 4: kan være, hvordan man åbner en dose eller noget fjerde.
• 3:00
  Speaker 4: Men noget, du kan have som et redskab. Og sproget
• 3:04
  Speaker 4: er et redskab til livet
• 3:07
  Speaker 4: Så hvis vi ikke kan udtrykke os klart, så er
• 3:10
  Speaker 4: det også svært at
• 3:10
  Speaker 2: fastholde tanker
• 3:12
  Speaker 2: fordi vi bruger sproget til det. Har du set det
• 3:14
  Speaker 2: i praktik, det her med, at nogle børn er måske gammel, gode,
• 3:17
  Speaker 2: altså stærke, sproglige, måske fordi de har en baggrund hjemmefra,
• 3:21
  Speaker 2: at man taler meget, men nogle børn har nogle forudsætninger,
• 3:24
  Speaker 2: hvor der ikke er blevet talt så meget, hvor de
• 3:26
  Speaker 2: ikke har arbejdet så meget med deres sproglige bevidsthed, og
• 3:28
  Speaker 2: hvad den forskel kan gøre for børn
• 3:30
  Speaker 3: Ja, det kan gøre en stor forskel, særlig hvis vi
• 3:33
  Speaker 3: som fagprofessionelle ikke er bevidste om, at børn også tager
• 3:38
  Speaker 3: initiativer på andre måder, selvfølgelig end det rent verbale.
• 3:41
  Speaker 2: Så er der nogle
• 3:41
  Speaker 3: af de der børn, der
• 3:42
  Speaker 2: ikke har
• 3:42
  Speaker 3: adgang til sproget, der nemt kan blive fuldstændig usynlige i
• 3:46
  Speaker 3: et fællesskab. Det er der, hvor vi skal som pædagoger
• 3:49
  Speaker 3: og lærere gå på opdagelse i, at det også kan være,
• 3:52
  Speaker 3: at de har opmærksomhedsinitiativer og kigger over på noget. Og
• 3:54
  Speaker 3: så kan vi gennem sproget sætte ord på det, de
• 3:57
  Speaker 3: kigger på. Og den vej hjælper dem til at blive
• 4:01
  Speaker 3: inspireret til at kunne præsentere sig selv på en måde.
• 4:04
  Speaker 2: For det er
• 4:04
  Speaker 3: klart, som Kasper siger, altså, De børn, der har adgang
• 4:07
  Speaker 3: til at kunne sætte ord på sig selv, de bliver
• 4:09
  Speaker 3: mere forudsigelige over for deres jævnaldrende. Så tager de ikke
• 4:13
  Speaker 3: bare den der bil, hvor de ender en masse konflikter.
• 4:16
  Speaker 3: Så spørger de på et tidspunkt, må jeg lige låne
• 4:19
  Speaker 3: din bil? Ja, det må du godt. Så er der
• 4:20
  Speaker 3: et samarbejde i gang. Så det kræver, jeg ser i
• 4:24
  Speaker 3: hvert fald kæmpe behov for, at pædagoger og lærere begynder
• 4:28
  Speaker 3: at skrue op for det her med at sætte ord
• 4:30
  Speaker 3: på børnenes. forskellige initiativer. Det er en hjælp til at
• 4:34
  Speaker 3: også ændre liv, kan de jo sætte ord på.
• 4:37
  Speaker 2: Ja, så man af den vej også får en sproglig bevidsthed,
• 4:39
  Speaker 2: ved ligesom at kunne høre pædagogen gøre det. Ja. Hvordan
• 4:42
  Speaker 2: tænker du, Kasper, at man kan arbejde med sådan en
• 4:44
  Speaker 2: sproglig bevidsthed i et dagtilbud? Jeg tænker, der er rigtig
• 4:47
  Speaker 2: mange
• 4:47
  Speaker 4: muligheder. En af dem vil være at fortælle små historier om,
• 4:51
  Speaker 4: hvordan nogen gør noget. Ja. Det kan være, at i dag,
• 4:58
  Speaker 4: skal vi høre en historie om en dreng, der hedder Niels.
• 5:00
  Speaker 4: Og så ved du jo godt, det hedder du også.
• 5:02
  Speaker 4: Og måske er det sådan en som dig. Men det
• 5:03
  Speaker 4: siger jeg jo ikke. Og han ville simpelthen så gerne
• 5:07
  Speaker 4: prøve at spille fodbold, men han vidste ikke, om han
• 5:09
  Speaker 4: kunne ramme bolden. Han kiggede på sine fødder. En, to fødder.
• 5:12
  Speaker 4: Men hvis man løfter en for at sparke til en bold,
• 5:15
  Speaker 4: vælter man så? Det vidste han ikke. Skal vi lige
• 5:18
  Speaker 4: prøve alle sammen? Kom, så står vi på et ben. Eller,
• 5:23
  Speaker 4: hvordan får man en ven? Det er nok ikke nede
• 5:26
  Speaker 4: i bogstuen, det er måske op i den anden ende
• 5:28
  Speaker 4: af børnehaven, hvor jeg siger, hvordan siger vi egentlig hej
• 5:30
  Speaker 4: til en fremmed? Du startede her, Anja, i børnehaven, og
• 5:33
  Speaker 4: jeg skal sige hej til dig
• 5:35
  Speaker 4: Jeg kunne da godt tænke mig Anja som en ven,
• 5:37
  Speaker 4: men jeg ved ikke, om hun kan lide mig. Og
• 5:41
  Speaker 4: så gik jeg hen, og så hævde jeg hende i håret,
• 5:43
  Speaker 4: og så kunne hun ikke lide mig. Og så slog
• 5:45
  Speaker 4: jeg hende, og så kunne hun heller ikke lide
• 5:46
  Speaker 6: mig.
• 5:47
  Speaker 4: Og så sagde hun, det er bare fordi, jeg ikke ved,
• 5:48
  Speaker 4: hvordan man gør. Og så sagde hun, ej, ved du
• 5:50
  Speaker 4: ikke engang, man bare skal sige hej? Skal vi lege?
• 5:53
  Speaker 4: Er det bare sådan? Altså, man kan lave små ting.
• 5:57
  Speaker 4: Vi kan lave historier om Bamsen, der sidder op på
• 5:59
  Speaker 4: hylden og kigger ned på slejsdyrene, der ligger i en bunkerod.
• 6:04
  Speaker 4: Og når alle børnene er gået hjem, så begynder de
• 6:06
  Speaker 4: at hoppe op og lege med hinanden
• 6:09
  Speaker 2: Så når vi talte i det forrige program om det
• 6:10
  Speaker 2: her med den sproglige motorvej, som handlede om at komme
• 6:12
  Speaker 2: fra A til B, altså vi gerne vil have, at
• 6:14
  Speaker 2: man skal huske noget, så handler det her også lidt
• 6:18
  Speaker 2: om at bruge sproget på en måde, hvor du ikke
• 6:21
  Speaker 2: bare giver en besked videre, men også giver en bevidsthed,
• 6:23
  Speaker 2: eller en en lyst til sproget, en sproglig kreativitet på
• 6:27
  Speaker 2: en eller anden måde. Ja,
• 6:28
  Speaker 4: en lyst til sproget og en mulighed for sproget. Jeg tror,
• 6:31
  Speaker 4: at den bedste vej at få sprog, det er at
• 6:34
  Speaker 4: næsten have det, og så den voksne hjælper med, nå,
• 6:38
  Speaker 4: det var sådan her, man gjorde. Og hvis du ovenikøbet ved,
• 6:41
  Speaker 4: at når børnene lærer sprog, så er de meget semantisk orienteret.
• 6:45
  Speaker 4: Så hvis du kender ordet sko, så er det meget
• 6:47
  Speaker 4: nemmere at lære ordet støvle, for en barnehjerne end det
• 6:50
  Speaker 4: er at lære ordet hat. Fordi vi er dernede, Så
• 6:53
  Speaker 4: hvis et barn har en eller anden form for interesse
• 6:57
  Speaker 4: i noget sko, så kan det være, at du skal
• 7:01
  Speaker 4: bruge træsko og sudsko og støvler. Og hvad er en støvle?
• 7:04
  Speaker 4: Det er den der sko med den lange hals. Fordi
• 7:06
  Speaker 4: du ved, at de kender det for noget andet. Eller
• 7:09
  Speaker 4: den der sko, der har nærmest et rør ovenpå. Men
• 7:14
  Speaker 4: den der sko med alle hullerne i, det hedder en
• 7:16
  Speaker 4: klok
• 7:17
  Speaker 4: Og den der sko, hvor man bare har remmen ind
• 7:19
  Speaker 4: mellem tæerne, det hedder en flipflop. Og det er nemmere,
• 7:24
  Speaker 4: og på et eller andet tidspunkt gider vi ikke høre
• 7:26
  Speaker 4: mere på sko.
• 7:26
  Speaker 5: Men
• 7:27
  Speaker 4: det gør ikke noget, for så siger barnet, at det
• 7:30
  Speaker 4: er altså bord. Og så snakker vi om, kan man
• 7:34
  Speaker 4: ved et bord, eller på et bord, eller hvad man
• 7:35
  Speaker 4: har stået under
• 7:37
  Speaker 3: Så der er også en pointe med at følge børnenes
• 7:38
  Speaker 4: bord. Hør, hvad de siger. Prøv at forstå, hvad de mener.
• 7:43
  Speaker 4: Og læg flere ord til dem.
• 7:45
  Speaker 3: Jeg synes jo, du sagde noget vildt interessant inden det
• 7:47
  Speaker 3: her ord startede. Jamen, du siger hele tiden noget interessant.
• 7:49
  Speaker 3: Men det her med, at du havde jagtet det der
• 7:52
  Speaker 3: med at filme ind i et dagtilbud, og få lidt
• 7:56
  Speaker 3: ud fra det her. Ja, det kan jeg godt sige
• 7:58
  Speaker 4: Altså, jeg har det fra en forsker, jeg kender, som
• 8:01
  Speaker 4: arbejder med børns sprog. Og hun siger, hvis man filmer
• 8:04
  Speaker 4: en børn, jeg jo siger det til de voksne her
• 8:06
  Speaker 4: på Orangestue, vi sætter lige et kamera op over hjørnet
• 8:08
  Speaker 4: og filmer hele ugen. Og så når ugen er gået,
• 8:10
  Speaker 4: spørger dem, hey, nu går vi hjem og ser det,
• 8:13
  Speaker 4: kan vi se, snakker med børnene? Så siger pædagogerne, ja.
• 8:16
  Speaker 4: Men når man går hjem og ser det, så er
• 8:18
  Speaker 4: det som regel, det kan man ikke. Det er et nej.
• 8:20
  Speaker 4: Man kan sige, ikke at de taler med børnene, men
• 8:22
  Speaker 4: at de taler til børnene. Og det er der ikke nogen,
• 8:25
  Speaker 4: der får udviklet et særligt godt sprog af. Og hvad
• 8:28
  Speaker 4: er
• 8:28
  Speaker 3: forskellen? Kan du ikke give et eksempel? Jo, jo
• 8:30
  Speaker 4: jo. Vi skal efter vi har spist, skal I ud
• 8:36
  Speaker 4: i Garderobe, måske på legeplads. Ja, det er at tale
• 8:38
  Speaker 4: til børnene. Det er at tale til børnene. Men at
• 8:41
  Speaker 4: tale med børnene. Hvad er det, vi skal huske ude
• 8:43
  Speaker 4: i garderoben? Nogen, der ved
• 8:44
  Speaker 6: det
• 8:46
  Speaker 4: Jeg tror, jeg skal have mine støvler på, for det
• 8:49
  Speaker 4: er lidt vådt. Hvad skal du have
• 8:50
  Speaker 6: på?
• 8:52
  Speaker 4: Og give dem tid til at svare. Voksne ved godt,
• 8:54
  Speaker 4: de skal nok have sko på eller støvler på. Men
• 8:57
  Speaker 4: pointen er jo ikke at flytte informationen hurtigt. Pointen er
• 9:00
  Speaker 4: at lade dem formulere og høre. Ja, det skal
• 9:03
  Speaker 5: du
• 9:04
  Speaker 4: have på. Og hvad er det, du skal ud og
• 9:06
  Speaker 4: lave med de sko? Hvor højt kan de hoppe? Eller
• 9:09
  Speaker 4: er det hurtigt at løbe af skoene? Skal vi gå
• 9:11
  Speaker 4: ud og løbe
• 9:11
  Speaker 6: sig
• 9:13
  Speaker 4: At vi hele tiden snakker med dem, som er, det
• 9:16
  Speaker 4: du siger er lige så værdifuldt som det jeg siger.
• 9:19
  Speaker 4: Og bare fordi jeg er den voksne, og jeg kan
• 9:21
  Speaker 4: tale højere end dig, og jeg kan lyde sur, betyder
• 9:24
  Speaker 4: det ikke, at det jeg siger er vigtigere. Og det
• 9:27
  Speaker 4: kommer nogen til at tro. At de ved jo, og
• 9:30
  Speaker 4: derfor er det dem, der skal tale.
• 9:31
  Speaker 5: Det er en god pointe.
• 9:33
  Speaker 2: Jeg kan huske, at når vi har talt om Marta Meo,
• 9:35
  Speaker 2: så bruger du det med at benævne. Er der lidt
• 9:37
  Speaker 2: i det her også med at benævne, altså benævne nogle
• 9:39
  Speaker 2: ting
• 9:39
  Speaker 3: Ja, altså det tænker jeg, det er jo et rigtig
• 9:41
  Speaker 3: godt greb til at få børn til både at koncentrere sig,
• 9:45
  Speaker 3: forbedre selvregulering og selvregistrering. Fordi når der er en voksen,
• 9:50
  Speaker 3: der sætter ord på, hvad man gør, muligt ændrer liv,
• 9:55
  Speaker 3: altså hvad man viser nonverbalt, jamen så får man en
• 9:58
  Speaker 3: bevidsthed som barn, om, er det det her? Ja, det
• 10:02
  Speaker 3: var ked af det. Ja, det var faktisk det, min
• 10:04
  Speaker 3: tårge viste her. Så næste gang, så kan jeg bedre
• 10:07
  Speaker 3: række ud og sige, jeg bliver ked af det. Så
• 10:09
  Speaker 3: har jeg et sprog for mit indre følelsesliv. Og vi
• 10:13
  Speaker 3: ser jo også, altså Jeg kan jo godt være fan
• 10:16
  Speaker 3: af spørgsmål nogle gange, hvis børnene kan svare på spørgsmålene
• 10:20
  Speaker 3: på en måde. Hvis man har ligesom et godt blik for, okay,
• 10:23
  Speaker 3: jeg rammer faktisk det her barn inden for zonen for
• 10:26
  Speaker 3: nærmeste udvikling. Men jeg ser gang på gang, at alle
• 10:29
  Speaker 3: de her spørgsmål, vi stiller til børn i dagtilbud, aktiverer
• 10:33
  Speaker 3: en masse usikkerhed nogle gange. Fordi hvad er det, man
• 10:37
  Speaker 3: skal svare? Hvad sker nu? Hvad forventer den voksne af mig?
• 10:40
  Speaker 3: Jeg ryger også ud af min leg nogle gange, fordi
• 10:42
  Speaker 3: jeg bliver nok ukoncentreret. Jeg sad bare her og kørte
• 10:45
  Speaker 3: med den her. Det lignede en bil, men det var
• 10:47
  Speaker 3: faktisk ikke en bil. Jeg havde forestillet mig, at det
• 10:49
  Speaker 3: var en UFO. Og nu spørger den voksne, hvor skal
• 10:51
  Speaker 3: vi køre bilen hen? Så bliver jeg reddet ud af
• 10:54
  Speaker 3: min lejr, ud af min koncentration. Så det der med
• 10:57
  Speaker 3: at sætte ord på, det er altså også et ret
• 10:59
  Speaker 3: stærkt greb til at få børn til at få sprog
• 11:03
  Speaker 2: Og i forlængelse af det, kan sproget, altså det sprog,
• 11:06
  Speaker 2: som pædagogen bruger, også være en måde, Altså, hvis man
• 11:09
  Speaker 2: bruger fortællingerne og ligesom er på en eller anden måde
• 11:11
  Speaker 2: struktureret derinde for børnene, at tingene bliver tydelige, at der bliver...
• 11:16
  Speaker 3: Der er jo rigtig mange fagprofessionelle, der oplever, at de
• 11:20
  Speaker 3: har sådan lidt en mig-mig-kultur, snakker det jo om blandt børnene. Altså,
• 11:24
  Speaker 3: se mig, hør mig, og nu er det mig igen.
• 11:26
  Speaker 3: Så det der med at hjælpe børnene til turtagning ved
• 11:30
  Speaker 3: at sætte ord på deres navne, altså bruge deres navne,
• 11:33
  Speaker 3: så vi alle sammen er sikre på, at det når
• 11:35
  Speaker 3: hele vejen rundt. Vi alle sammen får lov til at
• 11:37
  Speaker 3: prøve tur, fordi Først tager vi Sofie, og så bagefter
• 11:41
  Speaker 3: bliver det Sofus, og så bliver det... Altså, det er
• 11:43
  Speaker 3: en måde også at træne det her med turtagning
• 11:48
  Speaker 3: Og i det hele taget, der er nøgler i det
• 11:50
  Speaker 3: her sprog med små justeringer, blandt andet i forhold til,
• 11:54
  Speaker 3: når vi vil gerne have børn til at gå med
• 11:56
  Speaker 3: os og samarbejde. Så i stedet for at sige, du skal,
• 12:00
  Speaker 3: så siger vi, vi gør noget. Fordi når vi fletter
• 12:03
  Speaker 3: hvide ind i, så er vi inde og understøtte et
• 12:06
  Speaker 3: af de tre psykologiske behov, og det er behovet for samhørighed.
• 12:10
  Speaker 3: Åh ja, jeg er ikke alene om det her. Det
• 12:13
  Speaker 3: er noget, vi gør sammen, så kan jeg bedre overskue det.
• 12:16
  Speaker 3: Så de der bittesmå greber, altså gangnøgler
• 12:21
  Speaker 2: Jeg har jo mange spørgsmål til det her. Kasper sidder
• 12:24
  Speaker 2: og kigger på med
• 12:25
  Speaker 3: vilde øjne.
• 12:26
  Speaker 4: Jeg har lyst til at sige 20 ting, det er
• 12:29
  Speaker 4: virkelig dejligt. Bare kom med
• 12:31
  Speaker 2: Kasper
• 12:31
  Speaker 4: Mest. Jeg har lyst til lige at gå i en
• 12:34
  Speaker 4: privat retning og sige, hvis du har et barn derhjemme,
• 12:35
  Speaker 4: du skal lægge i seng nogle gange, prøv at fortæl
• 12:38
  Speaker 4: dem en godnat-historie. Lad være at læse op eller lege på,
• 12:41
  Speaker 4: at den gør det. Men fortæl dem, hvad deres dag
• 12:44
  Speaker 4: har indeholdt. De bliver så glade over at blive bevidende
• 12:48
  Speaker 4: og blive set. Ej, det er meget. Og du behøver
• 12:50
  Speaker 4: ikke opfinde noget. Men du skal bruge forskellige typer sprog,
• 12:53
  Speaker 4: så der hele tiden bliver ved med at være aktivitet
• 12:56
  Speaker 4: i deres hjerne. De kommer ikke til at sove så
• 12:58
  Speaker 4: altid lidt. Men det bliver den bedste stund på dagen.
• 13:01
  Speaker 4: For alle. Det er den ene vej at gå. Den
• 13:04
  Speaker 4: anden vej at gå. Det er de spørgsmål, som Anja
• 13:12
  Speaker 4: i virkeligheden siger, som alle kan svare på, og som
• 13:15
  Speaker 4: er sjovt at svare på. Vi skal have et dyr.
• 13:19
  Speaker 4: Jeg tænker på det, og det er stort, og det
• 13:21
  Speaker 4: er gråt, og det starter med elle og slutter på fant.
• 13:24
  Speaker 4: Kan I gætte, hvad det er? Og så har de
• 13:25
  Speaker 4: allerede råbt elefant, og det var enormt dejligt at høre
• 13:28
  Speaker 4: sammen om det. Ja. Det var allerførste gang, jeg arbejdede
• 13:32
  Speaker 4: med børn. Der var 18 år, pædagogmedhjælper på et fritidshjem
• 13:35
  Speaker 4: med heste hele ned til, der ikke var mere ryg
• 13:39
  Speaker 4: og store kobberstøvler. Og jeg vidste ikke noget om børn.
• 13:43
  Speaker 4: Så jeg gjorde sådan nogle voksne ting. Jeg råbte, vær
• 13:46
  Speaker 4: stille og hold op med at lægge den kniv. Og
• 13:51
  Speaker 4: de hjalp overhovedet ikke. Og så tænkte jeg, det var
• 13:53
  Speaker 4: da mærkeligt. Altså et fritidshjem med 30 børn. Har I
• 13:58
  Speaker 4: set 30 børn? Det
• 13:59
  Speaker 3: er
• 13:59
  Speaker 4: vildt nok. Det spurgte vi folk om over i fælleparken,
• 14:01
  Speaker 4: da vi var på tur. Har I set træet, børn?
• 14:05
  Speaker 4: Det er virkelig svært at holde styr på, ikke? Men
• 14:08
  Speaker 4: de er jo meget trofaste og lojale, børn. De kommer
• 14:10
  Speaker 4: bare næste dag. Og så prøvede jeg sådan alt muligt
• 14:14
  Speaker 4: med dem, og så tænkte jeg, hvad gjorde voksne med mig?
• 14:17
  Speaker 4: Og når de skilte mod og sagde, hør efter, det
• 14:18
  Speaker 4: er spændende, det er altså aldrig spændende. Så havde jeg
• 14:21
  Speaker 4: jo hørt efter. Men jeg kan huske en lærer, jeg
• 14:24
  Speaker 4: havde en gammel mand, der hed Frede Borting. Han var skaldet,
• 14:27
  Speaker 4: havde ravne øjne. Og han fortalte historier. Det var ham,
• 14:30
  Speaker 4: der fortalte modicin i første klasse. De fortalte sgu da historier.
• 14:34
  Speaker 4: Det prøvede jeg lige. Dengang vidste jeg ikke, at man
• 14:36
  Speaker 4: skulle variere sproget. Det eneste, jeg gjorde, var at sige,
• 14:39
  Speaker 4: at jeg vågnede på en isflag. Den knirkede og bragede
• 14:45
  Speaker 4: og vandholdte. Hvorfor er den her? Og det var så koldt,
• 14:48
  Speaker 4: så jeg rystede ud og tændte et bål. Men vinden
• 14:52
  Speaker 4: var så kold, så bålet frygte i is. Og der
• 14:56
  Speaker 4: var ikke andet at spise end istapper. Og isterninger. Og
• 15:01
  Speaker 4: hele rummet bare... Hvordan kom du væk? Det havde jeg
• 15:04
  Speaker 4: så ikke lige helt regnet ud nu. Så... Det kommer
• 15:08
  Speaker 4: I ikke til at tro på. Det var helt vildt.
• 15:10
  Speaker 4: For der kom en val op ad vandet. Og i
• 15:13
  Speaker 4: åndehullet på vandet sad der en mand. Og så... Hvad
• 15:16
  Speaker 4: var det? Hvordan var han endt der? Ja, det må
• 15:18
  Speaker 4: han selv fortælle. For det var Brian. Og så kiggede
• 15:20
  Speaker 4: jeg over på den anden medhjælper. Det havde han ikke
• 15:23
  Speaker 4: lige regnet med. Og så skulle han finde på noget.
• 15:26
  Speaker 4: Og hvordan ender man i åndehullet på en val? Han...
• 15:28
  Speaker 4: så må han jo ikke noget. Men børnens blik blev
• 15:31
  Speaker 4: bare større og større, og gik frem og tilbage, og sådan,
• 15:36
  Speaker 4: det her, det er løgn. Er det løgn? Fortæl noget mere.
• 15:40
  Speaker 4: Og så vidste de, okay, nu har vi
• 15:42
  Speaker 5: den
• 15:43
  Speaker 4: Og så begyndte vi at lege med, hvor meget verden
• 15:46
  Speaker 4: kan vi folde ud
• 15:48
  Speaker 4: Hvad kan vi få børn til at forestille sig? Og det,
• 15:50
  Speaker 4: der skete allerede næste dag, var, at børnene havde skiftet legemønster.
• 15:55
  Speaker 6: Mm.
• 15:55
  Speaker 4: Næste dag var de i gang med at lege valer
• 15:58
  Speaker 4: og isflæger, og hvordan man bygger broer af isterning. Det
• 16:01
  Speaker 4: kan man godt, hvis man forstår at smelte dem sammen.
• 16:04
  Speaker 4: Og alt det andet, vi fortalte, så fortalte vi om, ja,
• 16:08
  Speaker 4: det her bliver bare mellem os tre. Ja,
• 16:09
  Speaker 3: ja, det er helt privat. En lille bitte
• 16:12
  Speaker 4: mor, vi begik en gang. Det var du
• 16:14
  Speaker 3: her.
• 16:15
  Speaker 4: Nede i Ægypten. Og for ikke at blive opdaget, så
• 16:17
  Speaker 4: viklede vi fyren ind i noget gaze og byggede en
• 16:19
  Speaker 4: pyramide ovenpå. Sådan så, at det var fint. Det er
• 16:22
  Speaker 4: de jo glade for nu, dernede. Og så snakkede vi
• 16:26
  Speaker 4: om at kigge til stjerner. Alt, hvad vi vidste om pyramidersmøde, var,
• 16:28
  Speaker 4: at de kiggede til stjernerne til det evige liv, og
• 16:31
  Speaker 4: de brugte spejle for at få lys ind, og gasen
• 16:33
  Speaker 4: var for at holde sammen. Og så kom der pap
• 16:37
  Speaker 4: på det rum, der hed Hyggeren. Kom der pap på vinduerne.
• 16:40
  Speaker 4: Og så forsvandt alt toiletpapir. Og Mette, hun var blevet
• 16:44
  Speaker 4: far over og lå inde. Jeg skal egentlig til svømning.
• 16:46
  Speaker 4: Du har evigt liv. Det gør jeg ikke noget. Du
• 16:48
  Speaker 4: skal nok nå det. Og så legede det historierne. Og
• 16:51
  Speaker 4: det blev meget tydeligt, at hvis man havde været til svømning,
• 16:55
  Speaker 4: eller syg eller et eller andet, så var det svære
• 16:58
  Speaker 4: at være med i lejen
• 17:00
  Speaker 4: Fordi så forstod man ikke de sociale spilleregler, der var
• 17:04
  Speaker 4: inde i lejen, og det vi skulle lave. Så vi kunne,
• 17:07
  Speaker 4: det lyder meget at sige, forme deres lej, det gjorde
• 17:09
  Speaker 4: vi ikke, men vi sagde, der er de her idéer.
• 17:12
  Speaker 4: Det sagde vi ikke, vi fortalte bare historien, men det
• 17:13
  Speaker 4: var en måde at sige, der er de her idéer.
• 17:16
  Speaker 4: Og vi begyndte at tænke, hvad kan vi ellers få
• 17:18
  Speaker 4: dem til? Og så fortalte vi historier, hvor drenge behandlede
• 17:21
  Speaker 4: piger pænt, og så prøvede de det.
• 17:26
  Speaker 3: Altså på den måde er smået og historiefortælling ret magtfuldt faktisk,
• 17:30
  Speaker 3: og kan inspirere os til at lege i det.
• 17:32
  Speaker 4: Og det vi aldrig gjorde var at sige, og det
• 17:35
  Speaker 4: skal du også gøre. Fordi det skal man selv tænke.
• 17:38
  Speaker 4: Man skal have lyst. Inspirationen
• 17:42
  Speaker 2: er vejen. Hvis man sidder derude i en pædagogisk gruppe
• 17:46
  Speaker 2: og tænker, ej det er spændende det her, kan vi
• 17:49
  Speaker 2: gøre et eller andet? Hvad kunne man starte med at gøre?
• 17:54
  Speaker 2: mens
• 17:55
  Speaker 4: man er en pædagogisk gruppe, der vil i gang, så
• 17:57
  Speaker 4: skal man først lige tage en dyb indånding, fordi det
• 17:59
  Speaker 4: kan føles farligt at fortælle historier. Fordi der er jo
• 18:01
  Speaker 4: ikke en bog, og der er jo ikke noget, der
• 18:02
  Speaker 4: er rigtigt. Der er jo kun dig og dine stemmer
• 18:04
  Speaker 4: og dine kropper, det er nu kommet til, og dine ord.
• 18:06
  Speaker 4: Held og lykke. Men hvis du i et øjeblik går
• 18:09
  Speaker 4: ud af dig selv som pædagog og kigger på ungerne,
• 18:11
  Speaker 4: hvis det er dem, du er sammen med, og siger,
• 18:13
  Speaker 4: vi står alligevel og venter på toget. Jeg skal være
• 18:15
  Speaker 4: fire minutter endnu. Jeg giver dig en chance og fortæller
• 18:18
  Speaker 4: en historie. Det kan være fra dit eget liv. Det
• 18:20
  Speaker 4: behøver ikke være vildt. Om engang du kørte med tog,
• 18:23
  Speaker 4: Missede dit stop og stod af på en forkert station
• 18:26
  Speaker 4: og skulle finde hjem. Hvordan det er, at du går
• 18:29
  Speaker 4: fra en tryg zone, som er toget, og den station,
• 18:32
  Speaker 4: du plejer at stå i på, til en ukendt verden.
• 18:36
  Speaker 4: Og hvordan du langsomt skal spørge nogen. Hvad gør man?
• 18:41
  Speaker 4: Kig på ungerne imens. Spørg dem, hvad vil du have gjort?
• 18:44
  Speaker 4: Hvad faghat tror du unede? Ting, der ikke kan gå galt.
• 18:49
  Speaker 4: Hvordan vidste du
• 18:49
  Speaker 3: det
• 18:51
  Speaker 3: Ja. Noget, der kan give succesoplevelser. Få den
• 18:53
  Speaker 4: første lille succesoplevelse. Og så pas på, fordi du bliver overhængig.
• 18:59
  Speaker 4: Det lover jeg
• 19:02
  Speaker 2: Tusind tak, Kasper Særensen, for at komme og fortælle. Ja,
• 19:06
  Speaker 2: fortælle historier har du jo også gjort, men også fortælle
• 19:08
  Speaker 2: om at fortælle historier. Og jeg kan jo sige til lytterne,
• 19:11
  Speaker 2: at man kan jo se meget mere i din bog,
• 19:14
  Speaker 2: der hedder Den Sproglige Motorvej. Der kan man finde en
• 19:15
  Speaker 2: lille link til i noterne her. Og så lægger jeg
• 19:18
  Speaker 2: også et link til dit www.besttellers.dk, fordi du har jo
• 19:21
  Speaker 2: også det, der hedder Fortællekilleren, hvor du og andre fortæller historier.
• 19:25
  Speaker 2: Det synes jeg lige, man skal tjekke ud. Der kan
• 19:28
  Speaker 2: man jo også blive lidt inspireret til at fortælle historier.
• 19:30
  Speaker 2: Om torsdagen kan man komme
• 19:31
  Speaker 4: som voksen simpelthen og sætte sig og høre historier fra voksne. Præcis.
• 19:35
  Speaker 4: Og så kan man opleve det. Ja. Og det er
• 19:37
  Speaker 4: faktisk sanset baseret. Det kan være svært rationelt at forstå.
• 19:41
  Speaker 4: Det skal sanses
• 19:42
  Speaker 2: i historiefortælling. Så den opfordring givet videre til lytterne. Tak
• 19:45
  Speaker 2: for at være med. Tak for muligheden. Og også tak
• 19:47
  Speaker 2: til dig, Annik Stinne, vedværelsen. Og tak til jer lyttere
• 19:50
  Speaker 2: for at lytte med. Der er en ny pædagogisk kvarter
• 19:52
  Speaker 2: om en uge.