Latest / Pædagogisk kvarter / ”Selvfølgelig skal vi stille krav. Men kravene skal give mening for barnet”. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bo Hejlskov (genudgivelse)

Transcript

”Selvfølgelig skal vi stille krav. Men kravene skal give mening for barnet”. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bo Hejlskov (genudgivelse) · Pædagogisk kvarter

• 0:01
  Speaker 2: Du lytter til en podcast fra Socialt Indblik. Hvad sker der,
• 0:11
  Speaker 2: når vi tænker, at børn gør det godt, hvis de kan?
• 0:13
  Speaker 2: Det skal vi tale om i denne uges Pædagogisk Kvarter.
• 0:16
  Speaker 2: Velkommen til lytterne, og velkommen til programmet faste medvært, Anne-Kristine Hvidebøgelsen.
• 0:20
  Speaker 2: Tak for det. Du er kendt pæde pædagogisk psykologi, og
• 0:22
  Speaker 2: så er du indehver af relationsformidlerne. Jeg hedder Niels Van
• 0:25
  Speaker 2: Borg og er redaktør og psykologist hos Socialt Indblik. Jeg
• 0:28
  Speaker 2: skal også bede velkommen igen til Bo Heilsgaard.
• 0:30
  Speaker 3: Goddag, goddag.
• 0:31
  Speaker 2: som vi igen i denne uge har med for at
• 0:33
  Speaker 2: tale om, særligt om børnesyn. Du er psykolog, du er konsulent,
• 0:36
  Speaker 2: underviser og en meget efterspurgt fordragsholder, og så er du
• 0:39
  Speaker 2: forfatter til en række bøger, særligt om Lowe og Russell pædagogik.
• 0:43
  Speaker 2: Og du har også været på en række forskellige podcast.
• 0:44
  Speaker 2: Vi lægger link ind til de forskellige, så lytterne kan
• 0:47
  Speaker 2: se mere om det. Vi skal tale om det her
• 0:51
  Speaker 2: med børnesynet, og børn gør det godt, hvis de kan,
• 0:54
  Speaker 2: og hvad man som pædagog kan bruge det til. Men allerførst, Anja,
• 0:57
  Speaker 2: du er jo ude og... Altså, du holder oplægget godt.
• 0:59
  Speaker 2: Du har også brug for mange... Det er godt, at
• 1:04
  Speaker 2: man lige hører til en start først, hvordan reagerer pædagoger
• 1:08
  Speaker 2: og lærere på det der udsavn? Der møder jeg også
• 1:10
  Speaker 2: nogle gange sådan en modstand, ah, gør de nu også det?
• 1:15
  Speaker 4: Ja, fordi når man først hører det her, så kan
• 1:17
  Speaker 4: man sidde og tænke, ah, passer det nu også? Jeg
• 1:20
  Speaker 4: har en svigermor, eller et eller andet tænker man på,
• 1:23
  Speaker 4: eller gælder det nu også her? Nej. Og der synes jeg,
• 1:28
  Speaker 4: det er meget hjælpsomt, og netop noget af det, du
• 1:31
  Speaker 4: har også præsenteret, Bo, at holde fast i. Jamen uanset
• 1:34
  Speaker 4: om vi tror på det her eller ej, hvis vi
• 1:36
  Speaker 4: alligevel prøver at arbejde ud fra det her mindset, så
• 1:40
  Speaker 4: er vi faktisk inde og trække nogle handlemuligheder hjem, fordi
• 1:44
  Speaker 4: vi bevarer vores nysgerrighed, vi bevarer vores fleksibilitet, så vi
• 1:48
  Speaker 4: får lyst til at justere rammen, tilpasse os, og også
• 1:52
  Speaker 4: kigge lidt på vores relation til det barn. Altså, i
• 1:55
  Speaker 4: stedet for at tage os selv ud af ligningen, som
• 1:57
  Speaker 4: vi nogle gange kommer til, når vi netop står i
• 2:00
  Speaker 4: det her ståsted, hvor vi tænker, de gør det godt,
• 2:02
  Speaker 4: hvis de vil. Så du er ude efter at provokere mig,
• 2:04
  Speaker 4: eller sabotere min undervisning, eller det er også, fordi dine
• 2:07
  Speaker 4: forældre ikke sætter nok grænser for dig. Så
• 2:11
  Speaker 2: man
• 2:11
  Speaker 4: bliver lidt skakmat.
• 2:12
  Speaker 2: Ja, med dig, Bo. Du er også ude og holde oplæg,
• 2:15
  Speaker 2: og det kan måske godt virke lidt provokerende på nogen.
• 2:18
  Speaker 2: Eller kan det det nogle gange, nogle af de ting,
• 2:19
  Speaker 2: du siger? Ja
• 2:21
  Speaker 3: altså jeg vil sige, hvordan skal jeg sige det? Jeg
• 2:25
  Speaker 3: møder jo nogle forskellige
• 2:26
  Speaker 2: grupper af mennesker
• 2:27
  Speaker 3: Jeg møder mange pårørende, der oplever det som et, altså
• 2:31
  Speaker 3: de fleste af dem, de køber det her. Altså fordi
• 2:34
  Speaker 3: de oplever, at så snart de tænker på det, på
• 2:36
  Speaker 3: det nye børnsyn, så tager de det ind, så bliver
• 2:38
  Speaker 3: de helt vildt effektive. Så de kan virkelig mærke forskel.
• 2:42
  Speaker 3: Og de fleste af dem kommer jo ind i det,
• 2:44
  Speaker 3: med en mere almen holdning, kan man sige. Men når
• 2:47
  Speaker 3: de fanger det her, så kører det bare. Altså
• 2:49
  Speaker 2: når det er påhøjende til børn, som har nogle forskellige udfordringer.
• 2:51
  Speaker 2: Ja
• 2:52
  Speaker 3: de oplever
• 2:53
  Speaker 2: det
• 2:53
  Speaker 3: som stort simpelthen, når de opdager det her. Det er
• 2:55
  Speaker 3: virkelig forandrende, livsforandrende. Og så oplever de det på to
• 3:00
  Speaker 3: andre steder. Det ene er på sikrede institutioner, fængsler og
• 3:04
  Speaker 3: den slags. Der er der en levende debat om det her.
• 3:08
  Speaker 3: Og det andet er overbygningen i folkeskolen. Jeg oplever det
• 3:12
  Speaker 3: jo aldrig nogensinde på specialfeltet, for eksempel. Jeg oplever det
• 3:15
  Speaker 3: aldrig nogensinde på et plejehjem. Jeg oplever det aldrig i
• 3:17
  Speaker 3: en vuggestue. Men jeg oplever det over bygningen i folkeskolen.
• 3:21
  Speaker 3: Og det er der, vi har det største modstand. Og
• 3:24
  Speaker 3: det synes jeg er virkelig spændende. For det er jo
• 3:28
  Speaker 3: ikke det sværeste arbejde. Altså når vi kommer til adfærd,
• 3:31
  Speaker 3: det der er svært i folkeskolens overbygning, det er jo fordi,
• 3:34
  Speaker 3: man skal have virkelig meget viden om det, man underviser om,
• 3:36
  Speaker 3: for unger stiller jo fandme nogle virkelig komplicerede spørgsmål. Det
• 3:39
  Speaker 3: gør de så ikke i indskolen. Så det er jo derfor,
• 3:42
  Speaker 3: vi uddanner overbygningslærerne til at være fagligt rigtig dygtige i
• 3:45
  Speaker 3: de fag, de underviser. Men vi glemmer måske lige det
• 3:47
  Speaker 3: pædagogiske omkring det. Og så er der sket det her,
• 3:51
  Speaker 3: at børnene er blevet lige så høje som læreren, og
• 3:53
  Speaker 3: så bliver det ligesom lidt svært at forstå, at der
• 3:55
  Speaker 3: er noget, de ikke kan
• 3:56
  Speaker 2: Ja. Så der er nogle af det her, vi talte
• 3:58
  Speaker 2: om i sidste uges program, om du burde. Du kommer
• 4:01
  Speaker 2: nemmere frem. Når eleverne er 91, så ligner voksne. Nemlig,
• 4:05
  Speaker 3: ja. Og det synes jeg er ret sjovt, fordi egentlig
• 4:09
  Speaker 3: ved vi jo godt, hvad der sker, når vi bliver
• 4:10
  Speaker 3: three teenagers. Det er, at vi lige så godt sætter
• 4:12
  Speaker 3: skilt i panden, hvor vi står lukket foran bygningen. Under reconnection.
• 4:18
  Speaker 3: Så det er jo ikke mærkeligt, at det går galt
• 4:21
  Speaker 3: lige der. Men det kommer som overraskelse også. Jeg har
• 4:24
  Speaker 3: lige skrevet en bog om det at være teenageforældre. Og
• 4:27
  Speaker 3: en af mine pointer der, det er det her med,
• 4:29
  Speaker 3: at når de er 12 år børn, når børn er
• 4:32
  Speaker 3: 12 år gamle, så er de helt vildt fornuftige. Og
• 4:34
  Speaker 3: når de er 14, ja, det er ikke en skid fornuftig.
• 4:37
  Speaker 3: Det er virkelig besværligt. Han kunne jo alt muligt, da
• 4:40
  Speaker 3: han var 12. Han nu ikke kan længere. Og det
• 4:43
  Speaker 3: er jo fordi hormoner og stress og eksistentielle spørgsmål og
• 4:46
  Speaker 3: alt muligt begynder at fylde. Og så vælger vi fra
• 4:49
  Speaker 3: skolens side og netop droppe det nye børnesyn, når vi
• 4:52
  Speaker 3: kommer op i overbygningen i meget stor udstrækning. Det er
• 4:56
  Speaker 3: virkelig mærkeligt, men det gør vi
• 4:59
  Speaker 2: Ja, interessant. Når man så som pædagog og lærer får
• 5:05
  Speaker 2: det her ind under huden og begynder at tænke på
• 5:07
  Speaker 2: den her måde, for jeg tænker, at det er jo
• 5:08
  Speaker 2: selvfølgelig også en proces i hovedet at begynde at gøre,
• 5:10
  Speaker 2: men hvordan kan man mærke, at det gør en forskel
• 5:15
  Speaker 2: for den enkelte pædagog og pædagogikken, at man simpelthen bliver
• 5:17
  Speaker 2: en bedre pædagog? Ja
• 5:20
  Speaker 3: altså Jeg skal måske lige sige, at for mig er
• 5:23
  Speaker 3: det jo ikke et spørgsmål, om det er sandt eller falsk.
• 5:25
  Speaker 3: For mig er det et pragmatisk spørgsmål, der netop handler
• 5:27
  Speaker 3: om det spørgsmål, du stiller nu. Hvis du som lærer,
• 5:31
  Speaker 3: eller du er god, siger, at han gør sit bedste,
• 5:34
  Speaker 3: altså skal jeg finde ud af, hvad jeg skal gøre,
• 5:36
  Speaker 3: så får du en masse handlige muligheder. Vi kan tage
• 5:38
  Speaker 3: et helt klassisk hverdagsting. Der er nogle gange, at børn
• 5:44
  Speaker 3: smider jakken på gulvet i højtræen. Det kan ske, ikke?
• 5:48
  Speaker 3: Og så er der rigtig mange forældre, der kalder på
• 5:51
  Speaker 3: barnet og siger, du skal lige hænge din jakke op.
• 5:53
  Speaker 3: Og det gør vi så fra de er fem år cirka.
• 5:56
  Speaker 3: Og så bliver vi ved til de fylder 14. Og
• 5:59
  Speaker 3: så kan de lige pludselig hænge jakken op. Og så
• 6:01
  Speaker 3: siger forældrene, så hjalp det alligevel. Jeg sagde det hver
• 6:04
  Speaker 3: eneste dag i 10 år, eller hvad det var. Og nej,
• 6:07
  Speaker 3: det var nok ikke det, der hjalp. Det, der hjalp,
• 6:09
  Speaker 3: det var, at frontallappen udviklede sig, så de lige pludselig
• 6:11
  Speaker 3: både kan hænge jakken op og tænke på noget andet samtidig.
• 6:17
  Speaker 3: Og det kan mindre børn ikke. Altså, de kan kun
• 6:19
  Speaker 3: have én tanke i hovedet, så hvis de tænker på,
• 6:20
  Speaker 3: hvad de skal bagefter, så ligger jakken på gulvet. Og
• 6:24
  Speaker 3: hvis man begynder at tænke, jeg skal virkelig lære ham
• 6:27
  Speaker 3: at hænge jakken op, og så går man der hver
• 6:29
  Speaker 3: eneste dag og tager fat i ham og siger, nu
• 6:30
  Speaker 3: skal du ud og hænge jakken op, jeg skal lige
• 6:32
  Speaker 3: vise dig, jeg går med, og så gør man det
• 6:33
  Speaker 3: i 10 år. Altså, det er jo virkelig anstrengende. Men
• 6:38
  Speaker 3: hvis man i stedet for siger, han er kun syv år,
• 6:40
  Speaker 3: syv år, jeg kan ikke både tænke på, hvad de
• 6:42
  Speaker 3: skal bagefter, og hænge jakken op, altid hænger han lige op,
• 6:45
  Speaker 3: når jeg går forbi, så bliver det bare et meget
• 6:46
  Speaker 3: enklere liv.
• 6:47
  Speaker 2: Mm.
• 6:48
  Speaker 3: Og det er egentlig det, jeg tror, at når vi
• 6:49
  Speaker 3: får det her nye børnesyn, så får vi et meget
• 6:51
  Speaker 3: enklere liv. Ja. Vi kommer udenom nogle af de der
• 6:55
  Speaker 4: meget rigide magtkampe i hvert fald, man kan havne i,
• 6:59
  Speaker 3: hvor
• 6:59
  Speaker 4: man netop begynder at køre af med det her med,
• 7:01
  Speaker 4: at du burde, og nu skal du, og jeg har
• 7:03
  Speaker 4: god tid til at vente på, og jeg ser dig
• 7:05
  Speaker 4: gøre det. Og det er jo alt sammen noget, der
• 7:07
  Speaker 4: slider på relationen til det menneske, vi står overfor, og
• 7:10
  Speaker 4: slider sindssygt meget på os selv. Så på den måde.
• 7:14
  Speaker 2: Det er
• 7:15
  Speaker 4: ikke så hensynsmæssigt.
• 7:16
  Speaker 2: Så jeg synes, det er interessant, at du ser på
• 7:17
  Speaker 2: det her. Forstår jeg det rigtigt med, at du siger,
• 7:20
  Speaker 2: at det kan egentlig godt være, at de ikke gør
• 7:23
  Speaker 2: det bedste? Ja, det ved vi ikke noget om. Så
• 7:27
  Speaker 2: det handler ikke egentlig om en eller anden vurdering af,
• 7:29
  Speaker 2: gør han det bedste, det kan, eller gør han ikke,
• 7:31
  Speaker 2: eller hvornår gjorde han det, eller hvad kan han egentlig?
• 7:33
  Speaker 2: Det er selve perspektivet, det er blikket på den problematik,
• 7:37
  Speaker 2: man står overfor
• 7:39
  Speaker 3: Præcis. Og det handler om at give os selvhandlingsmuligheder og
• 7:42
  Speaker 3: give os selv ro i. I sindet simpelthen. Noget af det,
• 7:46
  Speaker 3: jeg synes er mest spændende, og det jeg har også
• 7:48
  Speaker 3: forsket på, det er jo det, vi kalder pædagogisk magtesyndighed.
• 7:51
  Speaker 3: Altså når personale ikke ved, hvad de skal, og ikke ved,
• 7:54
  Speaker 3: hvad de kan, og hvordan får vi det til at fungere.
• 7:57
  Speaker 3: Og det er jo det, der gør folk sygemeldte. Og
• 8:00
  Speaker 3: i pædagogiske sammenhænger har vi højere sygemeldningstal, end vi har
• 8:03
  Speaker 3: i andre brancher, hvilket overhovedet ikke hænger teoretisk sammen, fordi
• 8:07
  Speaker 3: at i alle andre brancher, så er det sådan her,
• 8:10
  Speaker 3: at at den, der har indflydelse på sit arbejdsliv, har
• 8:13
  Speaker 3: mindst sygmelding. Og der er ikke nogen, der har større
• 8:15
  Speaker 3: indflydelse på sit arbejdsliv end lærer og pædagoger. Og alligevel
• 8:18
  Speaker 3: har de højere sygmelding end industrien. Og det er jo fordi,
• 8:20
  Speaker 3: de oplever sig magtesløse. Og det her, det handler jo
• 8:24
  Speaker 3: egentlig om magtesløshed. Hvis jeg tænker, han gør sit bedste,
• 8:28
  Speaker 3: så bliver jeg ikke magtesløs. For det betyder, så skal
• 8:30
  Speaker 3: jeg bare støtte ham til at kunne lidt mere. Men
• 8:33
  Speaker 3: hvis jeg tænker, han gør ikke, som jeg siger, og
• 8:36
  Speaker 3: jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at få
• 8:37
  Speaker 3: ham til det, så bliver jeg magtesløs. Så det er derfor,
• 8:40
  Speaker 3: det er et arbejdsmiljøspørgsmål i lige så stor udstrækning, som
• 8:45
  Speaker 3: det er et pædagogisk spørgsmål. Og det tænker jeg, hele
• 8:48
  Speaker 3: den her debat, den falder jo af sporet, fordi folk tror,
• 8:51
  Speaker 3: det handler om, om det er sandt eller falsk. Filosoffer
• 8:55
  Speaker 3: kalder det et epistemologisk spørgsmål. Og det er det altså ikke.
• 8:59
  Speaker 3: Det er et pragmatisk spørgsmål. Hvad får dig til at
• 9:02
  Speaker 3: kunne gøre noget og påvirke og opleve, at du trives
• 9:06
  Speaker 3: i dit arbejde, det er, at du tænker, at han
• 9:08
  Speaker 3: gør sit bedste, at han er bare ikke særlig dygtig.
• 9:10
  Speaker 3: Men det gør ingenting, for det kan vi godt få
• 9:12
  Speaker 3: til at fungere.
• 9:13
  Speaker 2: Ja. For hvis du ikke gør det, så har du
• 9:15
  Speaker 2: ikke ret mange andre handlemuligheder end sådan noget som skæld ud,
• 9:18
  Speaker 2: eller i rettelse sættet sig. Eller en hjem
• 9:21
  Speaker 3: Det er jo en af de sjoveste. Det er jo noget,
• 9:23
  Speaker 3: jeg har jo selv haft barn med,
• 9:25
  Speaker 2: med
• 9:25
  Speaker 3: særlige behov. Og jeg synes jo, det mest spændende, det er,
• 9:27
  Speaker 3: når telefonen ringer til skolen, der siger, nu har de
• 9:29
  Speaker 3: barn gjort sådan. Og så tænker man, og hvad skal
• 9:32
  Speaker 3: jeg så gøre ved det?
• 9:33
  Speaker 2: Ja.
• 9:33
  Speaker 3: Altså, undskyld, jeg sidder ikke der, hvor I er. Ved I,
• 9:37
  Speaker 3: at jeg kommer og henter hende? Nej, det synes de
• 9:40
  Speaker 3: sådan set ikke. Hvorfor skulle jeg så vide det, at
• 9:43
  Speaker 3: I har klokke i det? Undskyld, altså, I får faktisk
• 9:45
  Speaker 3: penge for, at det her fungerer, ikke? Og det kan
• 9:48
  Speaker 3: godt være lidt provokerende, at jeg siger det på den måde,
• 9:50
  Speaker 3: men de oplever, at de har gjort noget, når de
• 9:52
  Speaker 3: har ringet hjem
• 9:53
  Speaker 3: Og det er jo der, hvor det går rigtig galt,
• 9:56
  Speaker 3: Det har de fandme ikke. De
• 9:57
  Speaker 4: har placeret ansvaret ude for dem selv.
• 9:59
  Speaker 3: Ja, og det er jo også, når vi får det
• 10:01
  Speaker 3: her PDO-begrebet, pisse dårligt opdraget, så lægger man ansvaret på forældrene. Altså,
• 10:08
  Speaker 3: vi har til og med haft, det er jo sådan noget,
• 10:09
  Speaker 3: jeg synes er virkelig mærkeligt, politiske forslag, der siger, at
• 10:11
  Speaker 3: man skal kunne tvinge forældrene at være med i skolen
• 10:14
  Speaker 3: for at tage hånd om sit barn. Hold da kæft
• 10:17
  Speaker 3: manglende respekt for lærerne. okay, så I mener, at lærerne
• 10:21
  Speaker 3: ikke er dygtige nok, så derfor skal der en amatør
• 10:23
  Speaker 3: ind og sidde med i skolen?
• 10:27
  Speaker 4: Ja.
• 10:29
  Speaker 3: Det
• 10:29
  Speaker 4: er jo helt kørt et spor
• 10:31
  Speaker 3: Fuldstændig. Og netop det her med, at jeg tænker, at
• 10:34
  Speaker 3: den her debat, den rykker tæppet væk under lærerstanden og pædagogstanden.
• 10:39
  Speaker 3: Fordi vi rent faktisk siger, I er ikke dygtige nok.
• 10:42
  Speaker 3: I kan ingenting. I kan ikke engang få børnene til
• 10:44
  Speaker 3: at gøre, som I siger. Og det er jo noget virkelig,
• 10:47
  Speaker 3: virkelig råd. Altså, jeg tænker, at det her udhuler respekten
• 10:53
  Speaker 3: for pædagogiske arbejde. Og jeg tror, at dem, der diskuterer
• 10:58
  Speaker 3: det her spørgsmål på den anden side af mig i debatten,
• 11:01
  Speaker 3: de tænker, at de står op for pædagoger og lærer. Ja,
• 11:03
  Speaker 2: præcis. Det er jo den måde, det bliver udlagt på.
• 11:05
  Speaker 2: Men det er jo ikke det, der sker. Det,
• 11:07
  Speaker 3: der sker, det er, at hele samfundet taber respekten for
• 11:09
  Speaker 3: pædagoger og lærer. Altså, fordi vi har et samfund, hvor
• 11:13
  Speaker 3: der skal være plads til alle. Og alternativet har vi prøvet,
• 11:16
  Speaker 3: det gjorde de nede i Tyskland, og det blev ikke
• 11:17
  Speaker 3: særlig godt i 40'erne. Så der skal være plads til alle,
• 11:21
  Speaker 3: og vi kan håndtere alle børn i de tilbud, vi har.
• 11:23
  Speaker 3: Selvfølgelig kan vi det. For alternativet findes ikke. Så
• 11:27
  Speaker 2: det her med, at man siger, at det nye børnesyn
• 11:29
  Speaker 2: er blevet for meget på børnenes præmisser. Jeg hører i
• 11:34
  Speaker 2: virkeligheden sige, at I vender den om og siger, at
• 11:36
  Speaker 2: det nye børnesyn handler også om pædagogerne, om lærerne, om
• 11:40
  Speaker 2: at skabe en god arbejdsplads.
• 11:41
  Speaker 3: Det
• 11:42
  Speaker 2: er et menneskesyn
• 11:43
  Speaker 3: Det er et menneskesyn, ja. Og det er derfor, vi
• 11:46
  Speaker 3: gør det. Det er derfor, vi har det her børnesyn.
• 11:49
  Speaker 3: Det er fordi, det bliver effektivt. Altså fordi, man begynder
• 11:52
  Speaker 3: at lykkes i sit arbejde. Og når skolen lykkes, så
• 11:54
  Speaker 3: lykkes samfundet om 20 år også på en anden måde,
• 11:57
  Speaker 3: end hvis skolen mislykkes nu. Så helt klart er det
• 12:01
  Speaker 3: ikke omsorg om børnene. Det er et spørgsmål om, hvad
• 12:05
  Speaker 3: er det for samfund, vi har, og hvordan tænker vi
• 12:07
  Speaker 3: i det
• 12:08
  Speaker 2: Hvordan oplever du, Anja, altså har du oplevet sådan, at
• 12:12
  Speaker 2: at det har forandret en kultur, eller hvad der kan
• 12:17
  Speaker 2: ske ude et sted, når man ligesom får den her
• 12:20
  Speaker 2: tilgang sådan rigtig arbejdet ind i måden at se på
• 12:24
  Speaker 2: børnene på.
• 12:25
  Speaker 4: Ja, altså inden for dagtilbudsområdet, så starter vi jo nogle
• 12:28
  Speaker 4: gange på løb, hvor pædagogerne er så magtesløse, og der
• 12:32
  Speaker 4: er Enormt mange korrektionstoner, der skal ud, der er højt
• 12:36
  Speaker 4: syge fra hver. Og når de med fælles fodslag begynder
• 12:42
  Speaker 4: at skifte deres perspektiv og arbejde meget mere med at
• 12:46
  Speaker 4: have de her drøftelser i forhold til at evaluere på,
• 12:49
  Speaker 4: når situationer kører i sporet og børnene mister deres selvkontrol.
• 12:53
  Speaker 4: at de i stedet for at pege fingre af, at
• 12:55
  Speaker 4: barnet burde kunne noget andet, og om det her barn
• 12:57
  Speaker 4: overhovedet hører til i almen tilbud, begyndte at kigge på,
• 13:01
  Speaker 4: hvad var det, der gik forud for det her? Hvad
• 13:03
  Speaker 4: var det, de selv kunne gøre for at sikre, at
• 13:06
  Speaker 4: konflikten for eksempel ikke blev så optræppet, at barnet ikke
• 13:09
  Speaker 4: kunne samarbejde mere? Og de der evalueringer og det der
• 13:13
  Speaker 4: blik på, at børn gør det godt, hvis de kan,
• 13:16
  Speaker 4: det er det giver dem nogle nye handlemuligheder, så de
• 13:19
  Speaker 4: lige pludselig får arbejdsglæden tilbage, og de får langt færre episoder,
• 13:23
  Speaker 4: hvor de kommer til kort, og børnene også kommer til
• 13:27
  Speaker 3: kort.
• 13:30
  Speaker 2: Det får mig til at tænke på et spørgsmål mere,
• 13:31
  Speaker 2: jeg har, lige inden vi skal runde af her. Det
• 13:33
  Speaker 2: handler lidt om krav, fordi hvis man hører nogle gange her,
• 13:37
  Speaker 2: når man hører debatten om det nye børnesyn, så er
• 13:39
  Speaker 2: der nogen, der spørger, skal vi så slet ikke stille
• 13:41
  Speaker 2: krav til til børn. Du kunne jo godt tage mig
• 13:44
  Speaker 2: lige sådan og runde lidt af med begge to. Giv
• 13:47
  Speaker 2: jer nogle perspektiver på. Jeg ved ikke, Anja, om du
• 13:49
  Speaker 2: vil starte på det
• 13:50
  Speaker 4: Jo, for det er igen misforstået. For vi skal stille krav,
• 13:53
  Speaker 4: men vi skal stille krav på en måde, så den
• 13:55
  Speaker 4: anden får lyst til at gå med os, følge os, samarbejde.
• 13:58
  Speaker 4: Og kan. Ja, og kan. Så vi bliver også nødt
• 14:01
  Speaker 4: til at justere vores krav. I Lora og tilgang taler
• 14:04
  Speaker 4: vi rigtig meget om kravtilpasning. Altså hvor vi også kigger på,
• 14:08
  Speaker 4: hvad er personens aktuelle dagsform, og hvis det er at
• 14:12
  Speaker 4: der er en træt person, der sidder foran en, der
• 14:15
  Speaker 4: har meget lidt overskud, og viser det, og effektniveauet er
• 14:18
  Speaker 4: ved at stige, så tilfører vi støtte til kravet, og
• 14:21
  Speaker 4: det er en kæmpe hjælp, i forhold til det, vi
• 14:23
  Speaker 4: lige talte om før, Så lore-arousal-tilgang var en game-changer i
• 14:27
  Speaker 4: mit eget forældreskab.
• 14:29
  Speaker 3: For
• 14:29
  Speaker 4: jeg har også et barn, der både har ADHD og
• 14:32
  Speaker 4: autisme og alt muligt. Så mange magtkampe, så mange drænende samstød,
• 14:37
  Speaker 4: inden jeg havde de her greb, fordi jeg brugte... helt
• 14:42
  Speaker 4: forkerte værktøjer i min redskabskasse, når det bare er, at
• 14:48
  Speaker 4: jeg stillede et krav, og jeg begyndte at presse, og
• 14:52
  Speaker 4: pressede endnu mere, og det gik, og nogle gange så
• 14:54
  Speaker 4: slukkede jeg for internettet, altså, og så eksploderede det hele. Altså,
• 14:58
  Speaker 4: det var virkelig uheldigt. Men det der med at forstå,
• 15:02
  Speaker 4: at hvis jeg tilfører støtte, og nogle gange også bare venter,
• 15:05
  Speaker 4: nogle gange forstår, at der også er noget, der hedder
• 15:07
  Speaker 4: et refleksivt nej, som lige er, giv mig lidt tid,
• 15:10
  Speaker 4: træd lige lidt tilbage, det var en game changer for mig.
• 15:14
  Speaker 4: Ja
• 15:15
  Speaker 2: og det hører jeg jo egentlig, når jeg også taler
• 15:17
  Speaker 2: med mange forældre, altså det er lige præcis det, så
• 15:19
  Speaker 2: er de ked af, at de har med skoleværing for eksempel,
• 15:21
  Speaker 2: så er de kommet til at nærmest presse deres børn
• 15:23
  Speaker 2: hen i den der skole, og bagefter er de virkelig,
• 15:25
  Speaker 2: virkelig ked af det. Ja
• 15:27
  Speaker 3: og i virkeligheden presser vi jo barnet ind på sit
• 15:28
  Speaker 3: eget værelse i stedet for,
• 15:30
  Speaker 2: altså det er det,
• 15:30
  Speaker 3: der sker.
• 15:31
  Speaker 2: Hvad tænker du om det her med krav, Bo?
• 15:33
  Speaker 3: Jamen altså, jeg tænker lidt, at vi har jo fået
• 15:35
  Speaker 3: sådan en eller anden politisk idé, som i Sverige, hvor
• 15:39
  Speaker 3: jeg bor, der kalder man det kravliberalisme. Det er ret sjovt.
• 15:42
  Speaker 3: Synes jeg. Og det, man siger, jamen altså, ved ikke
• 15:45
  Speaker 3: at stille krav, så svigter vi jo folk, siger man.
• 15:48
  Speaker 3: Og det er jo primært brugt omkring udlængendebatten. Men der
• 15:53
  Speaker 3: er jo ikke nogen, der kunne finde på at sige,
• 15:54
  Speaker 3: jamen altså, det der med at rampe op til banken
• 15:56
  Speaker 3: og sådan noget, altså helt ærligt, dem her i kørestol,
• 15:59
  Speaker 3: vi skal bare stille nogle andre krav
• 16:00
  Speaker 3: Altså det gør vi jo ikke, vel? Altså selvfølgelig siger vi,
• 16:02
  Speaker 3: kraven skal selvfølgelig være mulig at leve op til. Og
• 16:05
  Speaker 3: det er jo der, vi er tilbage i børnesynet. Er
• 16:07
  Speaker 3: det muligt at leve op til de her krav? For
• 16:09
  Speaker 3: selvfølgelig skal vi stille krav, og selvfølgelig skal vi have regler.
• 16:12
  Speaker 3: Jeg elsker regler. Altså, for regler hjælper os til at vide,
• 16:15
  Speaker 3: hvor grænserne for min selvbestemmelse går. Og når jeg ved det,
• 16:19
  Speaker 3: så kan jeg føle, at jeg bestemmer selv. Og hvis
• 16:22
  Speaker 3: vi ikke ved, hvor grænsen for reglerne går, så tænker vi,
• 16:26
  Speaker 3: at folk hele tiden bestemmer over os. Og så føler
• 16:28
  Speaker 3: vi ikke, at vi bestemmer selv. Så regler er til
• 16:30
  Speaker 3: for at hjælpe barnet til at opleve selvbestemmelse. Og krav
• 16:33
  Speaker 3: er til for at hjælpe barnet i at opleve, at
• 16:35
  Speaker 3: det lykkes. Men du kan jo stille alle de krav,
• 16:37
  Speaker 3: du vil, hvis barnet ikke kan leve op til det.
• 16:40
  Speaker 3: Så bliver det jo ikke noget oplevelse at kunne lykkes.
• 16:43
  Speaker 3: Så det handler jo netop om at sige, at kravene
• 16:44
  Speaker 3: skal stilles der, hvor de giver mening for barnet, så
• 16:47
  Speaker 3: barnet får en oplevelse og kompetence.
• 16:49
  Speaker 2: Her til sidst er der nogle bud på, hvis man
• 16:52
  Speaker 2: sidder derude som lærer, pædagog, sidder derud som pædagogisk leder,
• 16:56
  Speaker 2: sidder man som skoleleder og tænker, måske kunne det gavne
• 17:00
  Speaker 2: vores institution, vores skole at arbejde med, med børnesynet. Altså,
• 17:04
  Speaker 2: fordi en ting er jo bare at sige det, man
• 17:06
  Speaker 2: kan godt skrive det på et stykke papir, eller et
• 17:07
  Speaker 2: eller andet, altså, men det ændrer man ikke børnesynet, endnu mindrevis.
• 17:13
  Speaker 2: Hvad kan man gøre, hvad vi foreslår sådan lidt, hvis
• 17:15
  Speaker 2: vi slutter sådan lidt handlingsorienteret her, der tænker du, Bo,
• 17:19
  Speaker 2: hvad ville man kunne gøre?
• 17:20
  Speaker 3: Jeg plejer at tage fat i evalueringen. Ja. Altså, hver
• 17:24
  Speaker 3: gang vi har haft noget, der er gået galt, så
• 17:25
  Speaker 3: sætter vi sådan noget og siger, hvad var det, vi
• 17:26
  Speaker 3: havde forhøjet forventninger til? Hvad var det, barnet ikke kunne
• 17:29
  Speaker 3: leve op til, som vi troede, at jeg kunne leve
• 17:31
  Speaker 3: op til?
• 17:31
  Speaker 2: Ja. og dermed få dialogen i gang. Så starter vi
• 17:36
  Speaker 2: den rigtige ende. Hvad tænker du,
• 17:38
  Speaker 4: Anne? Jeg er meget enig, og derudover er der rigtig
• 17:40
  Speaker 4: gode podcasts, der er gode bøger, der er alt muligt,
• 17:44
  Speaker 4: der kan understøtte. de her dryffelser, man kan have i
• 17:46
  Speaker 4: pædagogiske sammenhæng, fordi det handler nemlig om at få etableret
• 17:50
  Speaker 4: også en refleksionskultur, hvor vi faktisk taler om de her ting,
• 17:53
  Speaker 4: så vi ikke bare kører på automatpilotreaktioner eller alt det,
• 17:57
  Speaker 4: vi selv har med os i bagagen og begynder at
• 17:59
  Speaker 4: kalde det pædagogik. Så det er virkelig vigtigt med de
• 18:03
  Speaker 4: her refleksioner. Lyt til Pædagogisk Kvarter. Der er mange afsnit,
• 18:07
  Speaker 4: som
• 18:07
  Speaker 2: kan understøtte det. Og nu nævnte du jo før selvbestemmelse-teorien.
• 18:11
  Speaker 2: Det har vi jo faktisk også lavet afsnit om. Det
• 18:14
  Speaker 2: kan jeg lægge en link ind til. Bo Heilsgaard, du
• 18:16
  Speaker 2: skal have tusind tak for at være med endnu en
• 18:18
  Speaker 2: gang i Pædagogisk Kvarter, og du er jo med også
• 18:19
  Speaker 2: i næste uges afsnit. Tak. Også tak til dig, Anne-Kristine Løbehausen,
• 18:23
  Speaker 2: for at være med, og tak til jer lyttere for
• 18:25
  Speaker 2: at lytte. Der er som sagt en ny Pædagogisk Kvarter
• 18:28
  Speaker 2: i næste uge.