Latest / Som manD siger / Mikkel Nymand - Vandring gemmen sjælens mørke nat

Transcript

Mikkel Nymand - Vandring gemmen sjælens mørke nat · Som manD siger

0:00
SPEAKER_04: Det er jo ikke bare fedtisk skården, jeg siger selv den smørken af.
0:02
SPEAKER_04: Det er jo faktisk også et psylisk begreb.
0:05
SPEAKER_04: Som er en tur, man skal igen, og der kan komme flere løb lige.
0:09
SPEAKER_04: Det er ikke nødvendigvis sådan, man tror, at når jeg har været igennem det, og så kommer der alt mere, det ved man.
0:14
SPEAKER_04: Den der mørkek nat er en vandring der.
0:19
SPEAKER_04: Altså, igen et græt og på skærs, hvor der kun er, at det er ikke andet.
0:24
SPEAKER_04: Jeg tror at givet sig selv op, at det ikke, når man er der.
0:27
SPEAKER_04: Det tror jeg faktisk er meget værsten i gængse, og det skal man bare.
0:32
SPEAKER_01: Så man siger, ognær i dør til samtaler med at udtrykke sin føser.
0:36
SPEAKER_02: Vi taler om, hvor det er, hvor det er måske klar, og hvorfor det er sådan.
0:41
SPEAKER_02: Det er Danbus og Lise Hunborg.
0:43
SPEAKER_02: Så velkommen til en podcast for lidt og det, der elsker.
0:51
SPEAKER_01: Velkommen til.
0:53
SPEAKER_01: Du er 62 år.
0:55
SPEAKER_01: Du er mig fortet uddannet konemester fra musikkonservatoriet i 2000.
1:01
SPEAKER_01: Jeg har arbejdet i det og koncerthuset de sidste 16 år som musikproducer.
1:06
SPEAKER_01: Det er faktisk det, at man kunne måske sige det usynlige bindeled mellem musikerne og den lyd, som kommer ud til os gennem højtøjerne.
1:15
SPEAKER_01: Du er et af de der mennesker, som arbejder bagkulsen, og som ingen ser eller aner eksisterer, men som er super nødvendigt for, at vi som sidder her ude bagværk og kan lytte med.
1:26
SPEAKER_01: Og derfor har vi på en eller måde i godsøjen lyttet sikkert.
1:29
SPEAKER_01: Rigtig meget til dig.
1:31
SPEAKER_01: Jeg har i hvert fald været inde over lige så meget som musikerne på en eller anden måde har.
1:35
SPEAKER_01: Det kan man jo godt sige.
1:36
SPEAKER_04: Det kan man sagten sig.
1:37
SPEAKER_04: Vi plejer at sige, at vi tolermester og musikproducer af de sidste musikere.
1:43
SPEAKER_04: Enlig dem, der skal oversætte.
1:46
SPEAKER_04: Det lyd musik, der sker i salen til noget, der kan udtændes.
1:49
SPEAKER_01: Jeg har også godt lige fort, at privat så er du far til tre børn i allen 18 til 26 år.
1:55
SPEAKER_01: Og du er forføre siden skæld fra deres morka et godt år sted.
1:59
SPEAKER_01: Så gik du igennem med et parfunds hud.
2:02
SPEAKER_01: Og så har du vokset op med din to år ældre bror, du har en mor, som er lærer, og en far, som er psykolog.
2:08
SPEAKER_01: Og grunden til, at du egentlig sidder her i dag, det er jo, fordi vi to gentog hinanden inde i den førte det her koncerthuset, i forbindelse med en kollega, for mit vedkommende ekstollega, afskeds reception.
2:21
SPEAKER_01: Og her faldt vi en strakt snakk om mand.
2:24
SPEAKER_01: Og mandegrupper, og det er vokset op med en far, som er psykolog.
2:28
SPEAKER_01: Og det synes jeg jo, det var super spændende og interessant.
2:33
SPEAKER_01: Så nu sidder du her.
2:35
SPEAKER_01: Og det er jo virkelig gerne lidt noget mere til.
2:38
SPEAKER_05: Ja, lad os tagt snakke om det.
2:40
SPEAKER_05: Det har lidt, at du er vekommen.
2:42
SPEAKER_05: Tak for invitationen.
2:44
SPEAKER_01: Så jeg vokset op med en far, der er psykolog.
2:49
SPEAKER_01: Jeg ved ikke.
2:49
SPEAKER_01: Kan du huske os snakke om det.
2:51
SPEAKER_01: Altså det der med, du så i hvert fald til mig sådan.
2:54
SPEAKER_01: Jeg har jo lært, at jeg må godt græde og grin, og give udtryk generelt, det er, som mange mænd jo ikke har lært.
3:03
SPEAKER_01: Men så stod du også og reflekteret lidt over, hvad er der også nogle dagsider.
3:08
SPEAKER_01: Og det er ikke fordi, vi skal snakke om bagsider med bare interesseret i at høre.
3:13
SPEAKER_04: Men det er meget rigtigt, at det synes jeg, jeg har lært, og det har jeg også kunne se, at det er da mange mænd, der har svært ved, fordi det er en muskel, der ikke blevet trænet på samme måde.
3:25
SPEAKER_04: Vi har altid været vant til.
3:30
SPEAKER_04: Det er jo ikke sådan, at man kunne tale om, hvordan det går, men vi nærmest kunne.
3:34
SPEAKER_04: Forstået meget positivt.
3:37
SPEAKER_04: Det var en daglig træning.
3:38
SPEAKER_04: Jeg tror, den har det.
3:40
SPEAKER_04: Og jeg har set over på det.
3:41
SPEAKER_04: Og det har altid været både tilladt og naturligt.
3:46
SPEAKER_04: Og rigtigt det i hvert fald mærket, at kan man gøne sammen, så kan man også skreb det sammen.
3:53
SPEAKER_04: Jeg skal lige hoste, eller jeg skal lige græde.
3:56
SPEAKER_04: Det har sådan set bare rigtig, rigtig fint.
3:59
SPEAKER_04: Og det er selvfølgelig også nemmere, når man har nemt til tåren.
4:02
SPEAKER_04: Det har jeg også tænkt lidt over, så jeg er meget sensitiv, mindsk.
4:05
SPEAKER_04: Og jeg nemt til tror, og jeg har føler så.
4:08
SPEAKER_04: Så det kan jo også godt være, at det rammer nemmere ind i mig, end det gjorde min bror, som måske har lidt svær ved det.
4:14
SPEAKER_04: Så der er selvfølgelig også et eller andet personligt end over, at lige præcis den der måde, jeg tilgår livet til ramt rigtig fint ind i mig.
4:22
SPEAKER_04: Og jeg kunne sidde på arbejde, og så begynder jeg ud.
4:27
SPEAKER_04: Og jeg ved det, at jeg ved, hvad der kommer.
4:31
SPEAKER_04: Og jeg ved pigår af synger dejlig af jorden.
4:33
SPEAKER_04: Hver eneste i fucking julgrands hjørne sam.
4:36
SPEAKER_04: Og det skal ikke.
4:37
SPEAKER_04: Det skal jeg gænde.
4:38
SPEAKER_04: Og jeg udstyler med studie med ekstra klinisk værker.
4:40
SPEAKER_04: Og det er bare sådan, det er af mig, og det har jeg bare vindet mig til.
4:44
SPEAKER_04: Og der tror jeg, jeg i hvert fald har lært af min far, at det ikke er en sværhed.
4:50
SPEAKER_04: Og jeg tror, det er noget af det mange mænd lørt set.
4:54
SPEAKER_04: At det er, at de misforstår det til, hvis du er følsom og du græder, så er du en svag mand.
5:00
SPEAKER_04: Og det kunne vi jo tale lidt om, fordi jeg synes jeg jo sådan set lært det lige modsat, hvor du stærkt og har kontakt til det.
5:08
SPEAKER_04: Og det går jo ikke ud over, hvad du ellers kan som mand.
5:10
SPEAKER_04: Du kunne have en masse af andet maskulin energi i at udføre ting og af dag, men det også et mål for dit liv at være fast og vedhold i det.
5:21
SPEAKER_04: Og du kunne også have kontakt med det følelsesregister.
5:25
SPEAKER_04: Det tror jeg, det jeg har fået med i min oplækst.
5:28
SPEAKER_04: Jeg havde det så været andet, hvis min far ikke har været psykolog, det tror jeg sådan set ikke, fordi det var jo meget hans personlighed.
5:36
SPEAKER_04: Min mor var en lille smule anderledes nordysk i s tilgang, og det var mere sådan, om så har vi talt om det ikke, så er det godt.
5:46
SPEAKER_04: Jeg havde ikke behov for den her lidt mere afmålet tilgang.
5:51
SPEAKER_04: Men gennem min fars personlighed, der var det, det vil egentlig godt høre mere om.
5:55
SPEAKER_04: Kan du sige det mere end det?
5:56
SPEAKER_04: Så det har simpelthen lært fra bare et spillet.
5:58
SPEAKER_01: Der ligger også noget i at blive lyttet til på den måde, og det vil jeg egentlig gerne have noget mere om.
6:03
SPEAKER_01: Det er jo også, at man føler, en værdi, der har en værdi, når min far sidder og er interesseret i det.
6:12
SPEAKER_01: Gerne vil, at man gerne høre noget mere om det her.
6:14
SPEAKER_02: Ja.
6:16
SPEAKER_02: Men tykker du det mere med dine far det sådan en særlig bond, I tror havde, mensølge din brug havde lidt anderledes i forhold til det.
6:23
SPEAKER_04: Ja, det tror jeg simpelthen klækket lidt mere i mig.
6:26
SPEAKER_04: Den måde, han tilgik det på.
6:28
SPEAKER_04: Altså, han er fuldstændig lige så kærlig og åben over min bror, og jeg tror bare, han har en lidt anden måde at være så i min far på, end jeg har.
6:36
SPEAKER_04: Der kan vi jo være enormt indlig og sentimentale.
6:41
SPEAKER_04: Og så rammerne var der også fra min mors side.
6:44
SPEAKER_04: Det er jo ikke før sted af skulle væge de to år.
6:48
SPEAKER_04: Det var bare en anden personlighed.
6:51
SPEAKER_04: Og hvis vi taler om lige præcis det der med, hvad det er lidt usædvanligt.
6:54
SPEAKER_04: Han var jo også usædvanlig ved at gå hjemme på tjæner, altså hjemgående far.
7:01
SPEAKER_04: Det var jo også en mærkelig mask den gange.
7:04
SPEAKER_04: Så på den måde har han jo stået for et nyt brud af en anderledes måde at være mand på.
7:11
SPEAKER_04: Som jeg tror, jeg har lært meget af.
7:12
SPEAKER_04: Som i hvert fald rammer mig rigtigt.
7:16
SPEAKER_04: Og det er jo muligvis også derfor, jeg er gået den vej, jeg har.
7:19
SPEAKER_04: Jeg har jo lært at være følger.
7:20
SPEAKER_04: Og jeg har lært at mærke, at den følelses, jeg selv har, er okay.
7:24
SPEAKER_04: Og det bruger jeg jo meget, når jeg producerer musik.
7:27
SPEAKER_04: Det kunne jo være mange forskellige kunst.
7:29
SPEAKER_04: Nu er det det, der sagde noget.
7:30
SPEAKER_04: Musik har altid været mit stærkeste udtryksmiddel, så var jeg ikke god nok til at leve af spill, men jeg ikke god til at være den der foridler.
7:39
SPEAKER_04: Eller som jeg kalder lidt afditiv ilusionist.
7:42
SPEAKER_04: Det er faktisk det, vi gør.
7:44
SPEAKER_04: Laver masse trøler og få noget til at lyde nogle gange bedre, end det lyder.
7:50
SPEAKER_04: Eller har et mentalt sammenspil med vores artister, hvor vi skal få dem til at præstere.
7:55
SPEAKER_04: Så det der er spændende også må udtryk sig igennem kunst.
7:59
SPEAKER_04: Og kunst af et lige så stærkt kommunikationsform som alt muligt andet.
8:05
SPEAKER_04: Det her bare belt.
8:07
SPEAKER_01: For lige kun tilbage igen til morg, som jeg hører af forskellige væsener.
8:12
SPEAKER_01: Og det har ramt lige præcis en måde.
8:15
SPEAKER_01: Du altså i hvert følge, at virkelig grebet i det der spejlet.
8:18
SPEAKER_01: Jeg synes, det er så interessant.
8:20
SPEAKER_01: For nu har I jo fået mulighederne, som mange men jo ikke har.
8:25
SPEAKER_01: Så jeg tænker både som teen af sådan, så kan man synes, det er rybikeren og ting i støtter, og man hider ikke snakke med om det der.
8:31
SPEAKER_01: Men hvis han svæsen i forvejen er sådan lidt lidt mere holdt.
8:35
SPEAKER_01: Har du oplevet det her givet af nogensinde.
8:38
SPEAKER_01: Men din far har det.
8:42
SPEAKER_04: Det kan jeg simpelthen ikke lige sætte finger på, at det skulle have.
8:46
SPEAKER_04: Det, jeg mærker, at det er jo svært, når ikke de her tale om det.
8:49
SPEAKER_04: Men det jeg mærker ud fra i hvert fald.
8:52
SPEAKER_04: De har også har et meget trygt forhold til hinanden.
8:55
SPEAKER_04: Rar skal vi sige.
8:56
SPEAKER_04: Der er nok noget indforstået, de ikke lang behøver at sætte ord.
8:59
SPEAKER_01: Det tror jeg.
9:01
SPEAKER_01: Og grund til at spørge om det, det er jo kun for det der med, at kan noget blive for meget.
9:07
SPEAKER_01: Men i min optik, så er det jo, at det her er mulighed, og det her er et tilbud.
9:12
SPEAKER_01: Så det du kan bruge af det.
9:14
SPEAKER_04: Ja, men det har sådan set helt være noget, altså, jeg skal sige overgrebet, eller man er blevet presset ud i noget, altså jeg kan sagtens sig.
9:24
SPEAKER_04: Det har jeg ikke lyst til at tale om.
9:26
SPEAKER_02: Og så er der 100% respekt for det.
9:30
SPEAKER_02: Men det så sige, altså nu jo talt med en del med efterhånden.
9:34
SPEAKER_02: Og mange har jo netop som du viser inde på, har jo ikke haft adgang det.
9:39
SPEAKER_02: Det var ikke noget, man tænker, man egentlig kunne snakker med.
9:42
SPEAKER_02: Det var bare lignær, der var farmær med vokset, så man indgår i de forskellige fællesskaber og sådan ting.
9:48
SPEAKER_02: Og så har vi sådan lidt som dig med, som har været privileget med noget andet.
9:54
SPEAKER_02: Men har det så betydet, at du altid føler dig, jeg har føler, at du har været i stand til at kan pere dine følelser og formidler dem.
10:02
SPEAKER_02: Også i private forhold og sådan noget.
10:04
SPEAKER_04: Ja, det synes jeg.
10:06
SPEAKER_04: Altså, jeg synes, jeg er beget med min sandslighed.
10:10
SPEAKER_04: Og den sandslighed handler jo om at mærke som hin.
10:16
SPEAKER_04: Det kan jo være fra gård af skår og duftet.
10:19
SPEAKER_04: Hvordan der dufter.
10:20
SPEAKER_04: Og der er lidt.
10:24
SPEAKER_04: Så det synes jeg bestemt, jeg har unyt, og i det jeg laver min profession er jo.
10:28
SPEAKER_04: Der er jo så hæld, jeg sidder og funder af følelser.
10:32
SPEAKER_04: Og det mener jeg, jeg bliver bedre af mit job ved at have den anden her.
10:37
SPEAKER_04: Der har også været mange reflektioner omkring min parforhsbrud, ikke mindst med det lange ægtskab, jeg havde med min dørs mor.
10:45
SPEAKER_04: Og det har jeg i hvert felt det sidst eller andet år på at tænke mig, og jeg har været en.
10:52
SPEAKER_04: Der var det, så tror jeg, det var noget andet, jeg søgte.
10:55
SPEAKER_04: Vi blev kæreste i gymnasiet, så det var en ungdomskæreste, hvor jeg blev giftet for børn.
11:01
SPEAKER_04: Og der var interessant nok, altså ikke, jeg stor respekt fordan.
11:07
SPEAKER_04: Så nu taler jeg bare lige ud af på som på, hvad det var, der mangede for midden.
11:14
SPEAKER_04: Sort for mit krop.
11:17
SPEAKER_04: Der var nemlig ikke på samme grad af eviden til at kunne tale omfølelser.
11:25
SPEAKER_04: Så kunne vi så meget hinanden.
11:27
SPEAKER_04: Det var god til at forbørende sin familier og sådan noget.
11:31
SPEAKER_04: Men det andet der, det har jo.
11:33
SPEAKER_04: Det kan jeg jo mærke nu, det har jeg jo sådan ikke mangt.
11:36
SPEAKER_04: Og det er jo en kæmpe kæmpe læring, at den god.
11:42
SPEAKER_04: Og accepterer du egentlig på det.
11:45
SPEAKER_04: Og det har ført mig til en meget, meget stor rejse omkring indsigt i tilpasning eller måske overtilpassningservne, så jeg kan se, at jeg har været rigtig god.
11:56
SPEAKER_04: Og det kan jo være super fint at kunne tilpasse og bøj af sådan noget.
12:01
SPEAKER_04: Det er en kæmpe gave af, men det kan også være lidt for meget.
12:04
SPEAKER_04: Og det er i hvert fald, jeg er nødt til mitdepunkte.
12:08
SPEAKER_04: Det er, at jeg har været lidt for god til at tilpasse mig.
12:12
SPEAKER_04: Og det kan jeg jo se også.
12:14
SPEAKER_04: Jeg har lært med min oplægst med min næsten 7-åre ældre brøn.
12:19
SPEAKER_04: Og jeg sådan kig tilbage, det er jo ikke meget til at blive det senere år, herfter.
12:23
SPEAKER_04: Så når man kigger ind i uanset, hvornår det var i brand der, så er syv år faktisk ret meget.
12:29
SPEAKER_04: Men man 5 eller 12, eller 9 eller 16, eller man til helt forskellige steder.
12:34
SPEAKER_04: Og jeg lærte mig jo simpelthen det værktøj, at hvis jeg skulle være med i legen eller i det store grup, så skulle jeg kunne noget, jeg egentlig er kun.
12:46
SPEAKER_04: Og så skulle jeg lægge noget på øden, jeg egentlig gerne ville, og skulle gøre, som der bliver sagt det.
12:52
SPEAKER_04: Og så i nu i det ud af klokken, så lige ser den gang.
12:57
SPEAKER_04: Og det har jeg gjort, og det har jeg lært, og det er jeg pissegod til.
13:05
SPEAKER_01: Og det er jo interessant, når du så start snakker også om den her integritet i, at mærke og sandset verden, og det egentlig er så stor en del af dig, og så det lyder som om, og så er lige præcis den del, som du er gået på kompremet med.
13:20
SPEAKER_01: Jeg var ikke sat de der grænser for.
13:22
SPEAKER_01: Det var vigtigt.
13:23
SPEAKER_01: Jo, det er så interessant ikke.
13:24
SPEAKER_04: Jo, men det er jo fandme også vigtigt at finde ud af.
13:27
SPEAKER_04: Det er sindssygt.
13:29
SPEAKER_04: Nu har jo så heldigvis fået afløb for meget alt det sandslighed i mit arbejde.
13:36
SPEAKER_04: Og der er ingen kritik af ikke sken, for det var ikke hendes ansvar.
13:39
SPEAKER_04: Det er mit ansvar, at jeg accepterer det.
13:45
SPEAKER_04: Og hun kunne som sagt så meget andet, så det er ikke det, det handler om at skyde skylden på det.
13:50
SPEAKER_04: Men mit vennpunkt har gjort, at i højere grad lige skal øvre mig på, og jeg faktisk netop anerkende, hvad det er, jeg mærker lige nu er her.
14:00
SPEAKER_04: Og det altså hele tiden.
14:03
SPEAKER_04: Og det behøver ikke at betyde, at en partner skal tænke og mærke, hvad jeg gerne vil.
14:09
SPEAKER_04: Det er faktisk mig selv.
14:11
SPEAKER_01: Det er også godt mærke dine grænser i virkeligheden, så det er altid på bunde.
14:16
SPEAKER_01: Og hvad har jeg lyst til, og hvad har jeg ikke lyst til.
14:19
SPEAKER_01: Og hvor kan vi, hvor det en hård grænser, og hvor kan vi godt diskutere lidt om, hvor kan vi møde hende.
14:25
SPEAKER_01: Det er det, vi i hvert fald ikke være med til, og det her vil jeg gerne lige snakke før.
14:29
SPEAKER_02: Den formidling der ikke over for hinanden.
14:33
SPEAKER_02: U formidler du musik, og du formidler følelse og på dit arbejde.
14:37
SPEAKER_02: Så det er som et privat har det været en anden sag.
14:41
SPEAKER_01: Men vi gå lidt mere med den vej?
14:42
SPEAKER_02: Absolut.
14:43
SPEAKER_01: Fordi det er jo ikke det relationelle, men omvendt har du netop lært i relationen, særligt til din far, som jeg hørte som stort forbillet der af.
14:52
SPEAKER_01: At der plæst i mig, jeg må faktisk gerne sig, og det kan vi godt snakke om takket.
14:58
SPEAKER_01: Og har jeg følge en værdi i det, og har følgt det virkelig set, gør det.
15:04
SPEAKER_04: Så han har altid er jo nårdt god til at ikke.
15:07
SPEAKER_04: Så selvfølgelig blæder sig af rammer og værdere osv.
15:11
SPEAKER_04: Men det var ikke sådan, at du skal være sådan på slet.
15:13
SPEAKER_01: Nej, det skal bare være det.
15:14
SPEAKER_04: Det var faktisk meget åbent for.
15:16
SPEAKER_04: Og mere, der resonerer i dig.
15:18
SPEAKER_01: Så har du selv på den her rejse, som du ser, men nogle tanker.
15:22
SPEAKER_01: Hvorfor det er lige i det forhold til det måske den romantiske relation?
15:27
SPEAKER_01: Jeg ved ikke, hvordan det er med din vinder, det har jo ikke så nær.
15:31
SPEAKER_01: Jeg hører også godt, du fortæller, det giver så god mening i forhold til din bruger.
15:35
SPEAKER_01: Men den bruger har jo ikke været hele din barn langer.
15:39
SPEAKER_04: Det er også været venner, det er klart.
15:41
SPEAKER_01: Ja.
15:42
SPEAKER_01: Hvor er det lige en i det i det romantiske relationer, hvor det er blevet udfordring?
15:47
SPEAKER_04: Ja, men det er et virkelig godt skørt.
15:49
SPEAKER_01: Altså, der ved dig selv, ikke?
15:51
SPEAKER_04: Altså, jeg tror, det er en.
15:57
SPEAKER_04: Jeg tror, vi er mange, der går og dør med et spændings mellem.
16:01
SPEAKER_04: Hvad skal vi sige?
16:03
SPEAKER_04: Søden om tryghed og enden efter frihed.
16:06
SPEAKER_04: Den her, vi vangers.
16:08
SPEAKER_04: Den grønt der svær for tabet op, ikke?
16:10
SPEAKER_07: Jo.
16:11
SPEAKER_04: Og jeg har også et kæmpe tryghed stjerte.
16:16
SPEAKER_04: Og det har jeg jo fået i mine relationer.
16:19
SPEAKER_04: Så måske har det været sådan en eller anden balance i gang der, hvor det bliver godt.
16:23
SPEAKER_04: Og det er det værd at behold, selvom der er sådan noget andet, han ikke får.
16:27
SPEAKER_04: Men man kan jo også sige, det der, hvad frihed for noget, det er jo virkelig nok.
16:33
SPEAKER_04: Den ultimativ frihed af det tur.
16:37
SPEAKER_04: Så jeg ser det.
16:39
SPEAKER_04: Og først, når man anerkender det, får du fred og frihed.
16:44
SPEAKER_04: Og hvis du altså.
16:45
SPEAKER_04: Det er rigtig lykkelige forhold af, når man kan lykkes med at være sig selv i tryghed.
16:52
SPEAKER_04: Samen med den anden samme bare.
16:54
SPEAKER_04: At der ikke er rolepillet, og der ikke er nu måde også hellere.
16:58
SPEAKER_04: Men at der grundlæggende er en frihed til at være den du her.
17:03
SPEAKER_04: Grædsætningen har heller ikke været ret god til, og hvis I skal koble det på maskulinitet og andet og sådan, så er jeg heller ikke god til at blive ved.
17:15
SPEAKER_04: Fordi det jo hænger jo sammen med det der med ikke at kunne, eller jeg har ikke været god nok til at stå op for mig selv og mine grænser.
17:23
SPEAKER_04: Og jeg tror, det har at gøre med, at jeg i oplækst lærer det.
17:28
SPEAKER_04: Og det pakker du ikke.
17:29
SPEAKER_04: Det betyder jo ikke, at der ikke var noget enstændigt i mig, det var der jo.
17:33
SPEAKER_04: Det er jo bare en stængt.
17:34
SPEAKER_04: Og så på et eller andet tidspunkt, så kunne jeg gå totalt over.
17:39
SPEAKER_04: Og kasteet en skæ efter min bror.
17:41
SPEAKER_04: Så var det bare sådan, at nu har jeg jo gjort alt det her alligevel.
17:45
SPEAKER_04: Er det ikke godt nok?
17:47
SPEAKER_01: Nej, jeg har jo overhovedet set alt det, jeg har bøjet mig.
17:49
SPEAKER_04: Præcis.
17:50
SPEAKER_04: Og det er jo også gået galt i mit liv.
17:54
SPEAKER_04: Også på arbejde, men ikke mindst i parforhold, hvor altså, så jeg går kogt over et eller andet.
18:01
SPEAKER_04: Fordi det kan jeg jo se nu.
18:04
SPEAKER_04: Så jeg jo bare glædet med på det der et eller andet, whatsoever.
18:08
SPEAKER_04: Og så er der et eller andet instinkt, og så er måske altså med mine voksne børn.
18:12
SPEAKER_04: Når jeg taler med dem nu om det, så kan de også finde på at sige, at så var du passiv og sivt.
18:17
SPEAKER_04: Så kommer det ud som sådan en spylighed eller sarkasme.
18:22
SPEAKER_01: Okej, så det har jeg også oplevet af.
18:24
SPEAKER_04: Og det er jo et enormt vigtigt spejl af det der.
18:28
SPEAKER_04: Og selv kunne reagere på, altså at kunne øve sig i.
18:32
SPEAKER_04: Og have mulighed for, at hvis vandet kører, så er nok bare lige have en ventil, men lige kan få lidt ud af.
18:38
SPEAKER_04: En naturlig tilgang til at være er jo lige så.
18:42
SPEAKER_04: Og det er jo noget andet.
18:44
SPEAKER_04: An mænd kan jo også blive det.
18:46
SPEAKER_04: Det er dømt for at være noget.
18:48
SPEAKER_04: Og det er jo også blevet.
18:50
SPEAKER_04: Og så bliver det hurtigt til sådan noget, at det er en usund side af mennesker, eller den usund side af maskulinitet, og det kan det da bestemt være.
18:59
SPEAKER_04: Men det skal jo, det handler jo om at have det i en form for naturlig balance i, hvad man gør.
19:03
SPEAKER_04: Og brevet er ligesom jeg siger, at det er lige så naturligt og gret som kvinde sammen, så er det jo sådan set lige så naturligt at blive værd.
19:09
SPEAKER_04: Og det er først, hvis ikke man anerkender, at den måde også skal have sin plads, at det bliver giftigt.
19:16
SPEAKER_01: Og vrden er jo, altså det er jo vores, det er både vores handlekraft, men det er også vores grænsesøgt nu.
19:22
SPEAKER_04: Så det er noget af det, jeg øver på nu.
19:24
SPEAKER_04: Det er, at nå af fængen til lige og det en af mærker.
19:28
SPEAKER_04: Og så lad det der være på naturligt, og det behøver ikke være noget, hvor man rører eller kaster ting efter hinanden.
19:33
SPEAKER_04: Det er jo slet ikke det, det handler om, men bare sige.
19:36
SPEAKER_04: Det er faktisk i orden at sige, det der kan jeg ikke, eller det der vil, jeg ikke er med til.
19:41
SPEAKER_02: Ja, det ses her.
19:43
SPEAKER_01: Det er også noget undskyld and det er også noget af det, som jeg arbejder med mange, og ikke kun mind også generet.
19:48
SPEAKER_01: Det er den der grænssætning.
19:50
SPEAKER_01: Og det er det der med at ligge der på brikken og opdag, okay, hvad fanden det her, har jeg tilladet så lang tid.
19:57
SPEAKER_01: Og så arbejde med at finde ud af, at du behøver ikke først at reagere, når du kommer op i det røde fælle.
20:04
SPEAKER_01: Eller langt over måske en dag, som jeg plejer at kalde et mere ikke i fuldstændig fuld udbrud ikke.
20:10
SPEAKER_01: Det må også gerne være, hvor du mærker lige irritationen her.
20:14
SPEAKER_01: Der er fandme noget, der skærer i skård der.
20:16
SPEAKER_04: Det skal ikke lige finde ud af, hvad her.
20:17
SPEAKER_01: Det skal lige finde ud af, hvad du skal handle på det.
20:20
SPEAKER_01: Så skal jeg sige.
20:22
SPEAKER_01: Fordi det er allerede dit første lille vejskæld.
20:26
SPEAKER_01: Det er ikke den her vej.
20:29
SPEAKER_04: Plus noget andet væsende, jeg også har kunne sætte fingeren på.
20:33
SPEAKER_04: Det er en afvisningsfrygt.
20:37
SPEAKER_04: Den ligger ret dybt ligger i min personligt.
20:39
SPEAKER_04: Så jeg kan nok se, at det kombineret med, hvis man har et afvisningsdrame.
20:45
SPEAKER_04: Og så det der med at skulle stå for sig selv og sætte grænser.
20:48
SPEAKER_04: Den kan godt være sådan.
20:49
SPEAKER_04: Der har jeg nok, der har jeg haft tendens til at så lidt være overhovedet, og pillet i det.
20:55
SPEAKER_04: For de tænkt, hvis nu du afviser mig.
20:57
SPEAKER_04: Og det fik jeg så hovedet igen for nylig.
21:00
SPEAKER_04: Når jeg så øder mig på at set en grænse.
21:02
SPEAKER_06: Ja.
21:03
SPEAKER_06: Så fald her.
21:06
SPEAKER_04: Det er så hårdt.
21:08
SPEAKER_04: Så den har jeg lige skud igen.
21:11
SPEAKER_06: Ja.
21:12
SPEAKER_02: Men må jeg jo.
21:14
SPEAKER_02: Så i det ungdomsskærser, eller var ungdomskærser i gymnasiet.
21:19
SPEAKER_02: Så formoder jeg også, at du har vel ikke haft en store bevidsthed omkring, hvilken slags kærse, du ikke gerne vil være i du ikke.
21:26
SPEAKER_02: Sfølgende.
21:27
SPEAKER_02: I skal jo det hele måde er.
21:29
SPEAKER_04: Vi blev voksnet sammen.
21:31
SPEAKER_04: Der var også nogle år, vi ikke var sammen i tyverne.
21:35
SPEAKER_04: Men fandt en tilbage til hinanden igen.
21:38
SPEAKER_04: Men det er fuldstændig rigtigt.
21:39
SPEAKER_04: Det er altså.
21:41
SPEAKER_04: Det er jo en meget, meget kærlig måde at se tilbage på sit liv.
21:45
SPEAKER_04: Det er sådan set at se det, som, at vi jo det jo så godt, vi kunne med den bevidsthed, vi havde på det tidspunkt.
21:51
SPEAKER_04: Tinhver tidspunkt, kan man sige det i dan også mange år sammen.
21:56
SPEAKER_04: Og det er klart, at som 17 år ved man ikke, hvor man ved som 62 år.
22:01
SPEAKER_02: Nej, og så igen, så trods for, at du egentlig var en opvækst, hvor det var de ikke tænkt at tale om, hvordan man havde egentlig og sådan ting.
22:09
SPEAKER_02: Så holder du gen i parforhet, og du tilpasset der mere.
22:13
SPEAKER_02: Der vil ikke resonans for det?
22:15
SPEAKER_02: Sro?
22:17
SPEAKER_02: Ja skal en dialog, eller jo hører.
22:21
SPEAKER_02: Der i hvert fald gode lydevner også.
22:24
SPEAKER_02: Og måske ikke lidt godt, hvad man ikke selv er i stand til at dele lige så meget med.
22:29
SPEAKER_02: Så vil du sige lidt om, hvad det er så, der sker?
22:34
SPEAKER_02: Hvorfor kommer dit brud så?
22:36
SPEAKER_04: Ja, det ved jeg godt.
22:39
SPEAKER_04: Helt faktus, så sker der det, at min ikke skolen er den anden.
22:42
SPEAKER_04: Og det var jeg ikke klar, det står på i længere tid.
22:45
SPEAKER_04: Og lige en det er jo sådan set, når man ser tilbage på det kritisk, at det ved.
22:52
SPEAKER_00: Sådan, at du ikke så signalerne eller.
22:55
SPEAKER_00: Og selvfølgelig er hun ikke sagen.
22:57
SPEAKER_00: Det er fandme.
22:58
SPEAKER_04: Men nu skal jeg også give det af.
23:02
SPEAKER_04: Så jeg opdaget det.
23:04
SPEAKER_04: Og det er jo i sig selv ikke særlig snart.
23:08
SPEAKER_04: At man ikke har tæt noget kontakt til det.
23:10
SPEAKER_04: Og bruget bare ret bark.
23:12
SPEAKER_04: Fordi så var der lige ved en dag, hvor jeg mærk noget.
23:15
SPEAKER_04: Hvad sker.
23:16
SPEAKER_04: Og så var det sådan og buld.
23:19
SPEAKER_04: Og hun er ikke arbejdet på det andet.
23:21
SPEAKER_04: Altså langt tid.
23:22
SPEAKER_04: Og hun var jo helt andet sted.
23:25
SPEAKER_04: Så vi nåede aldrig den der samtale i den på at høre her.
23:30
SPEAKER_04: Der er noget, der er bærd, som vi skal være.
23:32
SPEAKER_04: Og jeg har forliget og hinanden, og hvad det her.
23:37
SPEAKER_04: Så det kom vi aldrig til.
23:39
SPEAKER_04: Og det er jo sig selv, at det er jo et kæmpe tragme for mig, der er rundt på.
23:42
SPEAKER_04: Men jeg kan jo så også godt, når jeg ser op til de år, der, se, at det forhold var jo i højere grad tørret ud.
23:52
SPEAKER_04: Og ikke er blevet blejet og ligeholdt.
23:55
SPEAKER_04: Og jeg var sikkert også blevet både skyddet og såkastisk, fordi jeg jo gik med et eller andet ufor løs.
24:02
SPEAKER_04: Og det er jo ikke særlig nærlig for det forhold.
24:06
SPEAKER_04: Så det vil jeg i hvert fald sige.
24:07
SPEAKER_04: Det er en kæmpe kæmpe læring af det er.
24:10
SPEAKER_04: At den der åndelige, særlige pleje er super vigtig for mig.
24:18
SPEAKER_04: Og det kunne jeg aldrig til at gøre på komping.
24:21
SPEAKER_04: Så lærer man det i hvert fald det.
24:23
SPEAKER_03: Så hvis du kunne gå tilbage, så er det så helt præcis det.
24:27
SPEAKER_03: Du skulle være bedre til.
24:29
SPEAKER_04: Jamen det er at sige, selvom der ikke var det der ræsonans, for det jeg har brug for endelige samtaler, så må jeg jo have sat min partner ned og sige, at man brug for det her om det her.
24:43
SPEAKER_02: Det er selvet omkring, at det her er mine behov, og hvis jeg skal gå i det her, og ikke det andet.
24:50
SPEAKER_04: Og det kan godt være, det kan man jo ikke pålægge alle skulle have alle de der ting, man særlig gerne selv.
24:56
SPEAKER_04: Men i hvert fald så, at man, og det er jo også det der i bare forhold, så man kunne prøve.
25:01
SPEAKER_04: Og man kan jo ikke øve sig på nogle ting.
25:04
SPEAKER_01: Og jeg også sådan hjælpe.
25:05
SPEAKER_04: Ja.
25:06
SPEAKER_04: Og ligesom alt muligt andet, man kan gå til, og man kan træne sine musler op, så kan man også godt træne den der?
25:12
SPEAKER_04: Jeg tror jeg er kommunikationsmuskel.
25:14
SPEAKER_02: Men det blev ikke sådan, det blev til, at jeg fik ikke taget den snakke og ikke gå ned vej, hvor måske ikke kunne være endt anderledes.
25:21
SPEAKER_02: Så nu er det sådan, så jeg ikke brugt på talt.
25:24
SPEAKER_02: Men det tror jeg nok, det var sådan lidt af det.
25:28
SPEAKER_02: Men så i den periode bage efter, hvordan står du så i det som mand?
25:35
SPEAKER_02: Og der der, plads til.
25:39
SPEAKER_02: Bv du mødt med forståelse for, at du havde en masse følelser.
25:43
SPEAKER_02: Der kunne være vred, der kunne være sor og alt andet.
25:48
SPEAKER_02: Eller følte du også, at du ligesom skulle være mand i det og liges.
25:52
SPEAKER_02: Det skal jeg holde lidt for børn skyld, eller hvor det er et godt spørgsmål.
25:56
SPEAKER_04: Nej, det synes jeg faktisk, jeg har varit ret god til at være i.
26:01
SPEAKER_04: Og det var mange side følelser.
26:03
SPEAKER_04: Og der har vinder været rigtig gode.
26:05
SPEAKER_04: Og familie også.
26:07
SPEAKER_04: Jeg reageret så med en meget stærk ræde på menneskeren.
26:11
SPEAKER_04: Og det var jo ikke særlig konstruktivt.
26:14
SPEAKER_04: Men det var igen det der, der var.
26:17
SPEAKER_04: Det tilgær jeg sådan set mig selv, fordi det kan man egentlig godt forstå.
26:21
SPEAKER_04: Men det var det særlig konstruktivt over for en ekspart, når som jeg havde tre børn med?
26:27
SPEAKER_04: Nej, det var det ikke.
26:28
SPEAKER_04: Det var faktisk ret udlæggende, for det er faktisk først nu, vi begyndt overhovedet at kunne være jo sådan rimelig kontakt med hinanden over for vores fælles investering som vores børn.
26:38
SPEAKER_04: Det var med.
26:41
SPEAKER_04: Det var ikke sjovt.
26:42
SPEAKER_06: Man kan sige ud.
26:43
SPEAKER_04: Så der kom ikke den røde dervud, som var lidt for overdrevet sådan igen.
26:48
SPEAKER_01: Og måske altså, fordi i min optik, så skal den jo halve der, og den skal også have det udtryk.
26:56
SPEAKER_01: Den er for fuldt skrue det her.
26:58
SPEAKER_01: For det er jo også, altså det er en voldsom ting, at nogen bare forlader bumpen.
27:02
SPEAKER_01: Så selvfølgelig skal der sætte i den og mærkesdangranse der.
27:06
SPEAKER_01: Hvad der så måske kunne være mere givende, kan man sige, det var at få noget hjælp lige der, sådan så at der kunne reparere hurtigt mellem jer.
27:14
SPEAKER_04: Det havde været nytt, at vi var gået i gæng et forløb samet.
27:18
SPEAKER_01: Ja precis.
27:19
SPEAKER_04: Det havde det.
27:19
SPEAKER_04: Og det har jeg lukket det der på en mere komplet måde, i stedet for alt de der brutale artig her andet.
27:28
SPEAKER_01: Jeg for det jo ikke kun mellem jer, heller.
27:30
SPEAKER_04: Jeg har altså langet kunne også mærke.
27:32
SPEAKER_04: Og de har de der også klade af det bruge der.
27:36
SPEAKER_04: De kan jo også se, at vi begge to sådan set handlede imod vores eget bedst.
27:43
SPEAKER_04: fordi vi reagerede så midt i år.
27:46
SPEAKER_04: Hun bliver mere og mere sterk, og jeg blev mere og mere vør.
27:49
SPEAKER_04: Og sådan bliver de forrændår.
27:52
SPEAKER_04: Så jeg brugt venner familie meget, men jeg kom desværre nok også til at springe det sådan lidt for hurtigt over, fordi så fandt jeg hurtigt ind i et andet bare forhold.
28:00
SPEAKER_04: Og det var jo herlig, fordi så var der glæde og kærlighed i det.
28:04
SPEAKER_04: Og tryghed og støtte osv.
28:07
SPEAKER_04: Og der hental det også meget med om det brug.
28:09
SPEAKER_04: Det er jo ikke så slet ikke det, men det var det, jeg prøver at sige, er, at der var jo sådan set en fase, jeg kom til at springe over, nemlig hele den der healingsfase ovenpå det brud.
28:20
SPEAKER_04: Det er jo sådan, jeg har været igennem det seneste eller andet år.
28:23
SPEAKER_04: Fordi der kom jo så noget med.
28:26
SPEAKER_04: Der var jo noget frygt inde i det forhold, efterfølgende, som jeg simpelthen ikke havde fået reparet.
28:31
SPEAKER_00: Nej.
28:31
SPEAKER_04: Og nogen travre.
28:32
SPEAKER_04: Så det har jeg jo brugt meget til at blive på det senere år, da mærke alt det der igennem.
28:38
SPEAKER_04: Så tre trin ned af stigen og simpelthen, om okay, det skal tilbage i der til at få det hele.
28:45
SPEAKER_01: Men det er også fordi, det var et stort svigt jo.
28:48
SPEAKER_01: Og det er sådan en stor voldsomt ting, hvor det er sket for dig.
28:53
SPEAKER_01: At det måske har været for voldsomt faktisk at gå lige andet and hvor det ikke har kunt give det overligt plads.
29:00
SPEAKER_04: Så der er nogle mønstre, jeg har kigger på det.
29:02
SPEAKER_04: Det er da rigtig meget jøgt.
29:06
SPEAKER_04: Fordi der bare jeg jo som sagt noget med, der ikke var ideelt her.
29:11
SPEAKER_04: Et nyt parføj kan jo ikke hele det.
29:13
SPEAKER_04: Det er jo en selv, der skal hele det.
29:15
SPEAKER_04: Det kan man jo ikke pålægge nogen andet.
29:17
SPEAKER_04: Det er det hårde arbejde, man selv skal gøre.
29:19
SPEAKER_04: Men sagtens at forskerne på at sige, at jeg har brug for dig til at hele mig, det kan man ikke.
29:25
SPEAKER_04: Men så til at sige, at jeg er klar over, at jeg skal hele noget, og jeg vil gerne gøbe noget op samlet.
29:31
SPEAKER_04: Det er noget helt andet.
29:32
SPEAKER_01: Det er en virkelig fint point.
29:34
SPEAKER_04: Og det kan bare sagtens hjælp and det.
29:38
SPEAKER_01: Og det er faktisk ret vigtigt, det tror jeg.
29:40
SPEAKER_01: Fordi det handler jo igen om bevidstheden at tage det med ind.
29:44
SPEAKER_01: Og bruge det og være åbne.
29:50
SPEAKER_01: Jeg har også børn dig, om du har lyst til at tage musik med eller poesi eller et eller andet, som har måske inspireret dig på et eller andet tidspunkt.
30:02
SPEAKER_01: Og der har lavet dig.
30:05
SPEAKER_01: Hvad ved jeg?
30:07
SPEAKER_04: Det er næsten i sov.
30:11
SPEAKER_04: Nej, altså nu har jeg jo et langt livet med professionel musikproduktion.
30:17
SPEAKER_04: Så der har været.
30:18
SPEAKER_04: Der er virkelig mange ting, jeg kunne tage, som både har bevæget mig, og som har givet mig indsigt og håb og lys.
30:29
SPEAKER_04: Der er også meget, der er sådan livets tunge sider, som musik også skal hjælpe med.
30:36
SPEAKER_04: Jeg arbejder jo mest i det klassiske miljø, så det er jo ofte de store symfonier, som er uendelig stærke, synes jeg.
30:43
SPEAKER_04: Og det kan jo være svært at spille sådan en timme symfoni i podklaret.
30:47
SPEAKER_04: Og det er også svært at kompere det.
30:50
SPEAKER_04: Ja.
30:51
SPEAKER_04: Altså, så bliver det sådan en form for, husk du høre highlight.
30:54
SPEAKER_04: Så jeg påstår, det forstår du egentlig, hvis ikke du har hørt alt andet op.
30:58
SPEAKER_04: Så jeg ikke med ikke at tage noget sforisk uddra, selvom det er nok er det, der er mest af i forlænge som i det her.
31:07
SPEAKER_04: Men jeg foreslå et stykke.
31:09
SPEAKER_04: Jeg vil jo gerne spille noget med mit bane jo.
31:12
SPEAKER_04: Det er jo ikke mig, der spiller.
31:13
SPEAKER_04: Men jeg spiller på mikrofoner og ikke så.
31:15
SPEAKER_04: Men det er symfierkester, som er det der lille bande, jeg har i det øvrigt ud på mig, som hedder koncertus.
31:22
SPEAKER_04: Der har vi jo lavet meget spørgsmål.
31:24
SPEAKER_04: Og en, som var meget stærk for mig sidste år i den her rejse, jeg var igennem smørk.
31:30
SPEAKER_04: Det var, at vi har lavet en koncer over filmik af John Williams.
31:35
SPEAKER_04: Og han har blandt andet skrevet, at nu kommer det.
31:44
SPEAKER_04: Vi skal høre tema fra Senders Liste.
31:53
SPEAKER_04: Og den var meget lykkende produktion står.
31:57
SPEAKER_04: Jeg spillet underligt af nog dansk jo Anna Afort.
32:02
SPEAKER_04: Det var fire koncerter, uskøret koncerne i koncerthus, og vi har lavet TV og lillegivelse af produktion.
32:10
SPEAKER_04: Og så har jeg både min egen og ingen chest.
32:14
SPEAKER_01: Ja, det forstår jeg godt.
32:16
SPEAKER_01: Jeg har godt mærke det.
32:17
SPEAKER_02: Det var sådan vanvittig film i sig selv.
32:21
SPEAKER_04: Uprolig særligefuld at kæmpe melanoli, og så lige ved med et lille lys i.
32:30
SPEAKER_01: Vil du sige noget mere om det, inden vi går?
32:33
SPEAKER_01: Jeg tænkte, at det rammer din sjæl.
32:37
SPEAKER_01: Men der rammer det også en oplevelser hos dig.
32:41
SPEAKER_01: Eller hvad er det, der kommer på spill, når du bliver så rørt?
32:47
SPEAKER_04: Jamen synes, at den rammer ind i den der smerte, der var i den tid.
32:52
SPEAKER_04: Og filmmen inde om, og det er jo også.
32:57
SPEAKER_04: Og det er underhedstyk, musik, selvom du ikke var klar, at det var skrevet i jødenskamp modsisterne.
33:06
SPEAKER_04: Så er der jo en smerte og melancoli i det tema, som er helt snart.
33:15
SPEAKER_04: Så når jeg sidder og laver for sådan noget, så knæler jeg læst nærm, hvor man får lov til det.
33:22
SPEAKER_02: Det må være virkelig dejligt at gå bare.
33:25
SPEAKER_02: Det er jo ikke sjokna.
33:28
SPEAKER_01: Det er jo, det er jo mennesker empatisk ting, der sker der virkelig.
33:36
SPEAKER_01: Det er med at kunne græde med andre faktisk.
33:41
SPEAKER_04: Ja, det er rigtigt.
33:43
SPEAKER_04: Fordi det er jo også det, der sker, når man laver musik.
33:46
SPEAKER_04: At igen som vi talte om før nu kan jeg huske, det var før vi startede optaler, men hvornår musik musik?
33:54
SPEAKER_02: Jeg har pået sig det.
33:55
SPEAKER_02: Det var rigtig fint selv, den var før.
33:57
SPEAKER_04: Altså.
33:59
SPEAKER_04: Al det er noget, andet, der står af øver, det her tema på sit værelse på violin.
34:04
SPEAKER_04: Er der musik der.
34:06
SPEAKER_04: Hvis orkestet prøver en tom sal, er det så musik.
34:09
SPEAKER_04: Er det musik, når John Williams har komponeret, eller bliver det faktisk første musik i det, hvor det kobler mellem mennesker, når vi opfører det her værker og der sidder af andet af mennesker.
34:18
SPEAKER_04: Og ligesom jeg bliver forhåbentlig.
34:22
SPEAKER_04: Rede væk i følge.
34:24
SPEAKER_04: Det er jo i hvert fald der.
34:26
SPEAKER_04: Det er rigtig koblet med mennesker.
34:29
SPEAKER_02: Og det har de fordelser og tænker over, når nu vi sætter det på.
34:32
SPEAKER_01: Det kan ikke mærke.
34:34
SPEAKER_02: Måske men det efter, forhåbentlig.
34:36
SPEAKER_02: Finder du frem, lise?
34:38
SPEAKER_01: Ja, godt det.
34:40
SPEAKER_01: Du skal nok hjælpe mig.
34:41
SPEAKER_04: Det skal jo være den rigtig indspillning nu.
34:43
SPEAKER_04: Det skal jo bare, det skal være forsiv.
34:45
SPEAKER_00: Det er klart.
34:46
SPEAKER_00: Det er helt forfærligt.
34:48
SPEAKER_02: Og jeg kan mærke, jeg skal til sådan en koncerte derude.
34:50
SPEAKER_02: Det er det her.
34:53
unknown: Ja.
34:54
SPEAKER_02: Det er vi talt sammen om bagefter.
34:55
SPEAKER_02: Og der er et eller andet, du kan anbefale her, der er på programmer.
34:58
SPEAKER_02: Ja, det kan jeg trould ikke.
34:59
SPEAKER_00: Det er.
35:00
SPEAKER_04: Der er mange gode.
35:01
SPEAKER_04: Og Lise og jeg har lavet mange produktioner med pigårde, som jo også er.
35:06
SPEAKER_04: Har det der.
35:08
SPEAKER_04: Og der er nog helt særligt med stemmer.
35:10
SPEAKER_04: Det symfoniske orkester kan jo noget, fordi det har sådan en stort udtrykksmulighed og kæmpe dynamik.
35:18
SPEAKER_04: Men korerne, som jeg også har heldigt i arbejdet med.
35:22
SPEAKER_04: Både pigåret og vokalet samet og koncert, der andet andet, fordi jeg tror, det kobler mere direkte mellem mennesker, fordi det stemmer.
35:32
SPEAKER_04: Altså.
35:33
SPEAKER_04: Det er du ikke.
35:34
SPEAKER_04: Det er noget, vi alle har en stænde, vi kan bruge til hinanden.
35:39
SPEAKER_04: Når du har et instrument, du kan selvfølgelig bin enligt musiker på dit instrument, men det er stadig ikke noget, du tager på, eller tager til dig.
35:47
SPEAKER_04: Der sker noget helt sådan, når vi synder til hinanden.
35:50
SPEAKER_04: Nu sagde du det selv, at når man står ind i midten.
35:53
SPEAKER_04: Når kor i cirkel omkring, når man står egentlig midten.
35:57
SPEAKER_04: Så ikke lyder sådan, når man kommer i Hjemland, så er man da i hvert fald været hældigt opgør det.
36:02
SPEAKER_01: Ja, og det er vildt, det er volgt samt.
36:06
SPEAKER_01: Nu prøver jeg tænke.
36:07
SPEAKER_02: Jeg skal over det for en højt hand.
36:09
SPEAKER_01: Der er gået der og der, og det er godt samt samme.
36:12
SPEAKER_02: Det er den største højst, den der.
36:17
SPEAKER_01: Så derom her?
41:10
SPEAKER_04: Det er stærke sager.
41:14
SPEAKER_01: Det er virkelig smukt og virkelig stærke ser som det.
41:18
SPEAKER_04: Ja, det er virkelig stærke sær.
41:20
SPEAKER_04: Det er en ligge optagelse jo.
41:21
SPEAKER_04: Men det gør sammen med flere koncerter der, men spiller rigtig musiker er køberblud.
41:27
SPEAKER_04: Så kloppler jeg til Evigheden, og jeg laver sådan noget.
41:30
SPEAKER_01: Ja, det har står det.
41:32
SPEAKER_01: Det er virkelig smukt af mange følelser.
41:37
SPEAKER_02: Det er også igen, man kan jo ikke lade være med at tænke på film og historien.
41:43
SPEAKER_02: Men frygtelig trikkeret af det smænder lige skud igen.
41:48
SPEAKER_01: Det er så meget som af vi kende sådan ikke.
41:53
SPEAKER_04: Det kan man også næsten ikke rumligt.
41:56
SPEAKER_04: Og der hjælper det jo lidt.
41:58
SPEAKER_04: Ikke fordi det skal lindre, men fordi man, som jeg siger, at man kopper ind i det.
42:06
SPEAKER_04: Man får en form for omsorgsfuld med følelse.
42:11
SPEAKER_04: Og jeg synes musik der enormt trist og melankolisk.
42:15
SPEAKER_04: Men som jeg siger stadigvæk lige med, hvor glemt af lys.
42:20
SPEAKER_01: Det synes jeg egentlig for mig var det forholdsvis godt kæmpe.
42:29
SPEAKER_02: Og det er også en helt lyset.
42:37
SPEAKER_04: Og det er altså det der magisk øje.
42:39
SPEAKER_04: Og lige præcis kunne det timing i musik.
42:42
SPEAKER_04: Og det her ikke bare bliver en trinvis opetgående skala.
42:46
SPEAKER_04: Men at lave de pauser, der skal til.
42:50
SPEAKER_04: Det er jo der de rigtig gode produktion afskel for din der groe.
42:54
SPEAKER_04: Og det er der en timing i det, som er helt magisk.
43:03
SPEAKER_04: Så når jeg producerer sådan af der, så er jeg jo simpelthen så heldig at meget, meget bevæget, og samtidig meget opløftet over, at hold der op.
43:14
SPEAKER_04: Det her kan jeg faktisk.
43:16
SPEAKER_04: Det er næsten som en drivkræft for mig, at stille det her til rådighed.
43:20
SPEAKER_04: Det er hele verden kan hører det.
43:23
SPEAKER_04: Hvorfor hører hele verden det ikke?
43:25
SPEAKER_04: Men at have den energi i, at holdt der op.
43:28
SPEAKER_04: Det her, vi laver, det er faktisk.
43:31
SPEAKER_04: Rigtig godt.
43:32
SPEAKER_04: Og vi gør alle sammen vores bedst.
43:35
SPEAKER_04: Og jeg har min rolle.
43:36
SPEAKER_04: Jeg plejer at beskrive det her som en nyretu ikke af koncertus.
43:40
SPEAKER_04: Og nu to timer før, så er der jo ikke et øje, og så kan man gå ind i den der sal, og så ved man om to timer, så er jeg bare.
43:50
SPEAKER_04: Og alle nyerne stændler hen til meretuen.
43:53
SPEAKER_04: Og så tænker jeg, plotlig bliver klokken 1.30, og så sker sådan noget dering.
43:57
SPEAKER_04: Det er jo en dave, altså.
44:27
SPEAKER_01: Jeg er ikke umgået at tabne ind i et voldsomme mennesket traum.
44:35
SPEAKER_01: Så kan jeg godt blive sådan.
44:36
SPEAKER_01: Jeg kan godt få noget, så jeg kan godt få sådan en virkelig stårhed.
44:41
SPEAKER_01: Men sådan en følelse af, at noget er så stort så stort så stort.
44:45
SPEAKER_04: For det er noget universelt.
44:47
SPEAKER_01: Men jeg kan samtidig, og det synes jeg er enormt smukt.
44:50
SPEAKER_01: Men jeg kan også få følelsen af.
44:55
SPEAKER_01: Jeg kan overhovedet holde ud, og lyt til det.
45:02
SPEAKER_01: Der er jo nummer, som jeg ikke kan høre.
45:06
SPEAKER_01: Det er så hårdt, men så gør jeg da lige ved, fordi så skal jeg lige.
45:10
SPEAKER_01: Jeg er ser på det netop.
45:12
SPEAKER_01: Hele noget, eller mig mulighed for at komme helt sted, hvor jeg kan netop tabte ind i det her.
45:21
SPEAKER_04: Det er jo ikke fordi, jeg har lyst til lytterne skal blive deprimeret af det her.
45:25
SPEAKER_04: Det er jo faktisk det modsatte.
45:26
SPEAKER_04: Jeg synes jo faktisk, det er opløfende i alt sin grog.
45:30
SPEAKER_04: Så er det nog opløftende.
45:32
SPEAKER_04: Og er bare et billede på, hvad det er.
45:35
SPEAKER_04: Jeg kan opleve af følelsesregistrer inden for kunstik.
45:40
SPEAKER_04: Og det kan det bruges til.
45:42
SPEAKER_04: Og det kan samle mennesker, og det kan set bestemte følelsesregistrer i spil.
45:50
SPEAKER_02: Og jeg synes også, som du siger netop så smukt et stykke musik.
45:56
SPEAKER_02: Det trakisk baggrund.
46:00
SPEAKER_02: Der var masser håb i det.
46:01
SPEAKER_02: Det er nemt lige præcis det her masser.
46:03
SPEAKER_02: Og nogle gange så må man jo låne må, hvor man ikke kan mærke det her.
46:06
SPEAKER_02: Det er jo lidt det.
46:09
SPEAKER_02: Der bliver spillet her.
46:12
SPEAKER_04: Det er mester lidt skør.
46:14
SPEAKER_04: Og det er jo genet, nu spiller vi jo meget musik, der har skrevet for mange hundre år siden af symfoniorkester.
46:21
SPEAKER_04: Og alligevel er det stadig noget, der skaber i det øjeblik, du sidder og orkester for det publikum.
46:29
SPEAKER_04: Og lige vil kan man blive ved store symfonier.
46:32
SPEAKER_04: Carsen, der jeg jo forlet i Carsen af så heldig og lavet bland symfoni to gange i min karriere.
46:38
SPEAKER_04: Først med New York Film, og siden med der symfoniorkester.
46:42
SPEAKER_04: Det er jo lige skyldt musik hver gang.
46:46
SPEAKER_04: Så det er helt.
46:47
SPEAKER_04: Det er en kæmpe, kæmpe gam.
46:50
SPEAKER_02: Så vi har talt lidt om.
46:53
SPEAKER_02: At du egentlig er opvokset med at sagen og følelser, og du har ikke har været god til kontakt med dem.
46:58
SPEAKER_02: Og det har været svært, når det kommer til privat.
47:00
SPEAKER_02: Bare for du beskæftigt dignot meget med det professionell.
47:04
SPEAKER_02: Men den person du så er i dag, det ved som om du har brug ikke meget tid så i terpi og med at blive klogere og få behandlet din travers.
47:11
SPEAKER_02: Der nogle gange var i der.
47:13
SPEAKER_02: Måske få nogle forklaringer på, og en forståelse af, hvorfor du har været.
47:19
SPEAKER_02: Men er det ikke rigtigt.
47:21
SPEAKER_02: Er der af sted, hvor du stadig føler, at du er lidt begrænset i at udtryk dig sådan her dag skæring.
47:27
SPEAKER_02: Eller er du sådan lige som.
47:29
SPEAKER_04: Nu er jeg skide på det.
47:30
SPEAKER_04: Nu gør jeg det bare.
47:31
SPEAKER_02: Det er fantastisk.
47:33
SPEAKER_04: Altså.
47:34
SPEAKER_04: Jung har jo et begreb, der hedder lebensvente.
47:38
SPEAKER_04: Som måske ikke kan beskrive som sådan en et punkt i livet ved livet, hvor fra nu af handler det, altså, frem til lebens vente, der handler det om at blive uddannet og på familjer og for børn, og for arbejde og blive en samfundsforgere og til plærling og betal skat og alle det der ting.
48:00
SPEAKER_04: Og efter leven vente der.
48:03
SPEAKER_04: Frem til er man meget ud af vendet sin energi.
48:06
SPEAKER_04: Og efter leven vente, der handler det om at gig andet.
48:11
SPEAKER_04: Så jeg har sådan set bare besluttet, at frem af år skal alt være ude fra min egen indre sandhed.
48:18
SPEAKER_04: Det skal ikke være noget, jeg kun gør for andre.
48:20
SPEAKER_04: Jeg må meget gerne gør meget for andre.
48:22
SPEAKER_04: Det er faktisk kæmpe kæmpe værdi for mig.
48:25
SPEAKER_04: Men det skal ikke være uden min egen indre måde.
48:28
SPEAKER_02: Det er ikke bare på det bekostning.
48:29
SPEAKER_04: Præcis.
48:31
SPEAKER_04: Og det handler livsvængte om for mig.
48:35
SPEAKER_04: At være i kontakt med det der ud.
48:40
SPEAKER_04: Og det synes jeg godt i gang med.
48:41
SPEAKER_04: Og travmerne må gerne være der.
48:45
SPEAKER_04: Så jeg siger, at de skal bare ikke til at styre ind i bussen.
48:49
SPEAKER_04: Men det er nu da i hvert fald ikke noget, at disse dem, eller tro, at man kan lægge klæder over dem.
48:57
SPEAKER_04: Det er meget bedre omfang den, hvor anerkend de er der.
49:00
SPEAKER_04: Og så henvise dem til en plads bærst i bus.
49:03
SPEAKER_01: Ja, det er meget fint særlig.
49:06
SPEAKER_01: Så er jo alt, man får øje på de gamle mønster lige at hører du i gang med at opdag virkelig, du har opdaget rigtig meget og øver der.
49:17
SPEAKER_02: Og det er nog, men vi bare nogle gange at sige, om er der noget råd til nogle derude og sådan ting.
49:24
SPEAKER_02: Det er jo det, som du beskriver her.
49:26
SPEAKER_04: Ja, det bliver det synes.
49:27
SPEAKER_04: Det har i hvert fald været nyt for mig.
49:34
SPEAKER_04: Ja, altså prøv at få mattet.
49:37
SPEAKER_04: Hvad er der, der har været din baggrund på, at få mækket, hvad der er traumatisk for dig.
49:42
SPEAKER_04: Og for mig er hjulpet at sige, at det ikke er forkert.
49:46
SPEAKER_04: Altså.
49:47
SPEAKER_04: Det må gerne være.
49:49
SPEAKER_04: Det er jo ikke på den måde, at det er ligesom har influencer, og det skal blive rask på tirsden.
49:53
SPEAKER_04: Det er altså, tragmar er alvorligt skidt.
49:59
SPEAKER_04: Det er noget, man skal omfavne, på en måde, hvor man kan arbejde med dem.
50:05
SPEAKER_04: Det er heller ikke sådan, at for mig er det ikke nødvendigvis rigtigt, da tiden lærer alle sorg.
50:10
SPEAKER_04: Tiden hjælper, og hvad du gør, mens du vender, det kan også hjælpe dig.
50:14
SPEAKER_04: Det er nok snarere, at tiden giver der accept af leve med din ar.
50:20
SPEAKER_04: En af det end af det hele andet så nødvendigvis.
50:23
SPEAKER_04: Der må gerne være nogle ar.
50:24
SPEAKER_04: Altså sådan er det at være menneske.
50:26
SPEAKER_04: Og det var jo også det, jeg så ind i de der brudet.
50:30
SPEAKER_04: Sådan er det mennesker.
50:32
SPEAKER_04: Og det jeg har haft et bare skår, hvor jeg ligesom har.
50:36
SPEAKER_04: Det er jo den chance, jeg havde for at sidde med det.
50:40
SPEAKER_04: Altså mærk smærten, i stedet for at tro, at den bare skal gå væk.
50:44
SPEAKER_04: Så er jo at sidde med det.
50:48
SPEAKER_04: Og så med det nedlægge der, og ikke for tænke dig selv, eller begrænser dig selv, men det er chancen af det.
50:55
SPEAKER_04: Ja, så man skal også tage ud af det.
50:57
SPEAKER_04: Og der giver en helt anden dybig liv, når du har siddet med den smerte og mærkes den smerte.
51:01
SPEAKER_04: Og når man så kommer over på den anden side, som jeg synes er nu, så får man jo bare et helt andet liv energi.
51:12
SPEAKER_01: Så hvis du skal blive konkret, jeg ved ikke, om du har siddet med det, decideret på stærkt tal at sædet med det.
51:19
SPEAKER_01: Jeg hører i hvert fald, du har givet det plads.
51:22
SPEAKER_04: Jeg har set med meditationer og mandegrupper og alt muligt andet.
51:26
SPEAKER_04: Og virkelig mærke det der værktningsgrupper og andet.
51:30
SPEAKER_04: Altså meget igennem alt det der.
51:32
SPEAKER_01: Så du har jo decidet og siddet med det.
51:33
SPEAKER_04: Det er simpelthen sædgt med det.
51:36
SPEAKER_04: Og der er jo det.
51:37
SPEAKER_04: Det er jo ikke bare på etisk under siger selvens mørkenat, det er jo faktisk også et psykologisk beg.
51:42
SPEAKER_04: Som er en tur, man skal igen, og der kan komme flere i løber.
51:47
SPEAKER_04: Det er ikke nødvendigvis sådan, man tror, at når jeg har været igennem det, og så kommer der aldrig med, det ved man ikke.
51:52
SPEAKER_04: Den der mørk nat er en vandring, der er altså igennem et græ og på skærs, hvor der kun er en vej og det her igen det.
52:03
SPEAKER_04: Og tro på man kan jo sig selv op af det, når man er der, det tror jeg faktisk er en ret væsenlig ergend af det skal man bare igen.
52:10
SPEAKER_04: Og give det der tid og ikke tro, at det lige ser i morgen.
52:15
SPEAKER_04: Men tro på, at det, der kommer, det er til det bedst.
52:20
SPEAKER_02: Tid og sådan noget, tror jeg.
52:24
SPEAKER_00: Og frem af det.
52:28
SPEAKER_04: Og så kommer der, så kommer der noget andet, og så kan man møde det i en mere vis udgave.
52:33
SPEAKER_04: Fordi ingen er fejl fri.
52:35
SPEAKER_04: Det er jeg bestemt heller ikke.
52:37
SPEAKER_04: Jeg har også ageret ufuldkommen.
52:41
SPEAKER_04: Det er også en del af dig.
52:43
SPEAKER_04: Det er jo også det at være mennesker.
52:45
SPEAKER_04: Og så er selvfølgelig forhåbentlig lærer af det.
52:47
SPEAKER_02: Jo.
52:48
SPEAKER_02: Og ikke Einstein, der sagde, at der er ikke noget med at fejle.
52:51
SPEAKER_02: Man skal bare ikke lave den samme fej to gange.
52:53
SPEAKER_04: Det er uden af den stil så her, ja.
52:55
SPEAKER_00: Ja.
52:56
SPEAKER_00: Og ger det, så må man jo så.
52:59
SPEAKER_02: Så må man tage den der.
53:00
SPEAKER_02: Så lige vil det her.
53:01
SPEAKER_02: Det er lidt udgår for det.
53:02
SPEAKER_02: Ja.
53:02
SPEAKER_00: Og jeg tror ikke, op på hesten.
53:06
SPEAKER_02: Jeg ved ikke indlægning svist.
53:09
SPEAKER_02: Jeg tror måske, det var før i mikrofonerne, og de bliver tente.
53:12
SPEAKER_02: Der sagde jo.
53:12
SPEAKER_02: Jeg ved ikke rigtig.
53:13
SPEAKER_02: Jeg har ikke rigtig se, hvad jeg skal bedre med her i sådan en sætning her.
53:18
SPEAKER_02: Men jeg er godt bidre, og synes jeg, at jeg virkelig mange fine ting og gode beter.
53:22
SPEAKER_02: Og jeg tror, der er rigtig mange, der lære noget spejler sig i, men også lærer noget.
53:28
SPEAKER_02: Så tak på del her og der såret og det.
53:31
SPEAKER_04: Velkommen.
53:32
SPEAKER_04: Tak fordi I vis.
53:35
SPEAKER_01: Jeg kunne ikke være mere egentlig.
53:38
SPEAKER_01: Der altid.
53:41
SPEAKER_01: Så spejler meget det vigtig ste.
53:43
SPEAKER_01: Jeg kan tæt og megnoven.
53:47
SPEAKER_01: Og det at høre noger og hvordan det her går.
53:54
SPEAKER_04: Det er bærig for.