Latest / Som manD siger / Deniz - At være den far jeg aldrig selv fik

Transcript

Deniz - At være den far jeg aldrig selv fik · Som manD siger

0:00
SPEAKER_00: Jeg kommer for en meget spontan familie.
0:03
SPEAKER_00: Det er pludselig kunne forældre sig, at vi rejser næste måned så er væk i fire år.
0:07
SPEAKER_00: Og så står jeg tilbage så i en sommerfærge i Længere og så, den klarer.
0:14
SPEAKER_04: Jeg så samt med mænd om det at udtrykke sine føser.
0:18
SPEAKER_02: Jeg taler om, hvor det er det, og hvor det er måske ikke klar, og hvorfor det er en det er sådan.
0:23
SPEAKER_04: Det er Dan Lyus og Lise Grunborg.
0:25
SPEAKER_02: Så velkommen til en podcast med det.
0:32
SPEAKER_04: Det er som du hedder.
0:35
SPEAKER_04: Du er 37 år, du er far til to drænge og har tyrsk røder.
0:41
SPEAKER_04: Du har været gift, men er i dag skæld for din søn.
0:46
SPEAKER_04: Din mor kom til Danmark som 2 år, og din far som 17 år.
0:53
SPEAKER_04: Dine forældre blev skældt, da du var omkring 5-6 år.
0:57
SPEAKER_04: Og så ved jeg, at din mor var leder på biblioteksvæsen.
1:02
SPEAKER_04: Hun varede også en blogster han der i mange år.
1:05
SPEAKER_04: Det er det ikke rigtigt.
1:06
SPEAKER_04: Og din far var rigtig meget dedikeret til sit arbejde.
1:10
SPEAKER_00: Jamen, han har jo haft meget forskelligt.
1:13
SPEAKER_00: Jeg ved, at han har kørt bus i lang tid, men han har også haft et ringgangsfirma.
1:19
SPEAKER_00: Og på et tidspunkt, hvor det gav mening og delt af viser.
1:23
SPEAKER_00: Der vi ud til 40.000 husdande inde i København.
1:27
SPEAKER_04: Okay, så din far var en arbejdsframmand i hvert fald.
1:30
SPEAKER_04: Du har halvsøsken på begge sider.
1:33
SPEAKER_04: I dag har du ikke nogen kontakt til din søster på din mors side.
1:37
SPEAKER_04: Og din mor, hun døde nemlig sidste år i oktober.
1:40
SPEAKER_04: Og i harten en periode uden kontakt, men du nødt til farvel til hende.
1:44
SPEAKER_04: Professionelt er du uddannet for marketing, men har arbejdet med skundskole og klubpædagog i snart 10 år.
1:50
SPEAKER_04: Og læser i øjeblikket en diplom uddannelse i ledelse.
1:55
SPEAKER_04: Og ud over dit job, så har du et meget aktivt liv i lokalsamfundet.
1:59
SPEAKER_04: Du er blandt andet næst formand for Integrationsrådet i Hvidovre Kommune, og medlem af Arkens Community Board.
2:06
SPEAKER_04: Og så sidder du i Gentof the Communes Advisory Board på skoler mådet.
2:10
SPEAKER_04: Og så får jeg lyst til også at sige, at jeg nævnte det lige for det, at du kommer ind af døren her.
2:14
SPEAKER_04: Man synes, at gæsterne eller slår Lytterne også, lige skal kunne vide.
2:18
SPEAKER_04: Hvorfor du sidder her?
2:19
SPEAKER_04: For jeg jo helt optår over det her med, at man kan tage kontakt til hinanden på den måde, som man kan i dag.
2:26
SPEAKER_04: For jeg sidder og ser dig.
2:28
SPEAKER_04: I så et opslag i en digter, der fanger dig ind, og skriver et smukke dig til dig, efter du har fort nogle vigtige ting fra dit liv.
2:38
SPEAKER_04: Og lige der, der tænker jeg bare, ham der snakke med.
2:43
SPEAKER_04: Og skriver til dig.
2:44
SPEAKER_04: Og du er bare, yes, vi kører åben.
2:48
SPEAKER_04: Og det er super fedt.
2:50
SPEAKER_04: Super fedt, og det er vi vildt, vildt glade for.
2:52
SPEAKER_04: Så velkommen til, og tusind tak, fordi du har det der, går på med.
2:58
SPEAKER_04: Forestiller mig, at det er også vidner lidt nogle kvaliteter, du har, det der med, at bare tak.
3:03
SPEAKER_00: Ja, jeg havde sådan et løft til mig selv om, da vi kom ind i 2026 om, at jeg skulle tage imod kærlighed og give også så meget som muligt.
3:12
SPEAKER_00: Og det synes jeg, det passer meget godt med, at I rækker ud, og jeg tænker, hvor det er en mega god mulighed, for jeg også skal give noget igen.
3:19
SPEAKER_02: Nejligt.
3:20
SPEAKER_02: Så plejede vi lidt og høre lidt om.
3:22
SPEAKER_02: Hvad du sådan mere af rundet af.
3:24
SPEAKER_02: Vår du god til at håndtere de her følelser.
3:27
SPEAKER_02: Ja.
3:27
SPEAKER_00: Når jeg tænker tilbage, jeg sendte jo et langt skriv, som var meget terapeutisk for mig og forfatte.
3:36
SPEAKER_00: Men jeg fandt jo ud af, at det, jeg så havde beskrevet om den her dreng og teenager, måske var i virkeligheden var nogen, der var fat i for år på mange måder.
3:46
SPEAKER_00: Så det kom til udtryk på andre måder.
3:49
SPEAKER_00: Det kom til udtryk på, at jeg begyndte at arbejde rigtig meget i hjælpe mine familier med deres bæst.
3:56
SPEAKER_00: Og søgte ud af for at få at få følelsen af at høre til et eller andet sted.
4:02
SPEAKER_00: Fiber man, når man er teenager og har behov for en base, men ikke rigtig føler, at den base, man egentlig hører til, ikke rigtig eksisterer på samme måde som mine venners base var?
4:17
SPEAKER_00: Så må jo finde andre måder af høre til.
4:22
SPEAKER_00: Måske var der også en form for fiske pisme på en måde.
4:26
SPEAKER_00: Men det var nok en dreng, der havde brugt handlinger og ikke ord til at tilet udtrykket.
4:34
SPEAKER_02: Men følge du dig som en outsider, når du siger, at du synes lige baser anderledes end de andre.
4:40
SPEAKER_00: Ja, både år, altså, jeg ved så ikke, jeg var ret privilegeret.
4:43
SPEAKER_00: Jeg ved så godt, at jeg havde nogle forældre, der holdt af mig.
4:47
SPEAKER_00: Og det gjorde hvad de kunne.
4:49
SPEAKER_00: Men når jeg kigger tilbage som nu som pædagoger og tænker jeg, at der er også bare nogle behov, som skal gerne være opfylde.
4:57
SPEAKER_00: Så synes jeg faktisk, at jeg tror nok, jeg har følgt mig lidt sådan af siger.
5:02
SPEAKER_00: I forhold til hvordan kan det være, at det ser ud sådan her hos os.
5:08
SPEAKER_00: Men det ser jo, men hjem hos Del og Thomas og henglig, der ligner det meget hinanden.
5:17
SPEAKER_00: Og det er jo meget sådan sat på spændende, fordi jeg ved jo ikke jo egentlig ikke, hvad der sket bag der.
5:22
SPEAKER_00: Men det så meget ud som det samme.
5:28
SPEAKER_00: Og så arbejdede jeg jo rigtig meget.
5:30
SPEAKER_00: Og skolen gik ikke helt som det skulle.
5:33
SPEAKER_00: Så det var sådan lidt, der følge mig helt bag ud på et eller andet.
5:36
SPEAKER_00: Jeg mangede et eller andet for bund, for nu ved jeg, det lykkes, nu ved jeg, det går godt.
5:43
SPEAKER_00: Nu ved jeg, det sådan, det skal være.
5:46
SPEAKER_00: Jeg havde aldrig en idé om, hvordan ting skulle være.
5:49
SPEAKER_00: Der var ikke nogen, der fortalte mig om, hvordan det skulle være.
5:51
SPEAKER_00: Det skulle sådan selv finde ud af.
5:53
SPEAKER_02: Men nu nævner du lige tre sådan typisk danske navnet.
5:56
SPEAKER_02: Var det sådan?
5:58
SPEAKER_02: V det noget med det at gøre?
5:59
SPEAKER_02: Altså din tyksiske baggrund kontakt danske?
6:01
SPEAKER_02: Hvad var det?
6:02
SPEAKER_00: Altså, min venner den gange.
6:04
SPEAKER_00: Det var etniske danske venner.
6:07
SPEAKER_00: Men da jeg begyndt af gymnasiet, der inddede det så lidt.
6:10
SPEAKER_00: Der kunne jeg ligesom afspejle mig i nogen, som måske kommer fra det samme sted, som samme udgspunkt.
6:15
SPEAKER_00: Men jeg var ikke interesseret i at kende, at de også havde det på den måde.
6:22
SPEAKER_00: Jeg ville jo gerne det andet.
6:24
SPEAKER_00: Altså tror jeg, når jeg tænker over det.
6:27
SPEAKER_00: Altså det dansk.
6:28
SPEAKER_00: Jeg ville gerne det danke, fordi det så jo bare hyggeligt ud.
6:31
SPEAKER_00: Det er så struktureret, jeg kommer for en meget spontan familie.
6:34
SPEAKER_00: Lige pludselig kunne i forældre sige, at vi rejser næste måned, så er væk i fire uger.
6:38
SPEAKER_00: Og så står jeg tilbage så i en sommerfærge helt alene, og så skulle.
6:42
SPEAKER_00: Någon.
6:43
SPEAKER_00: Ja, den klarer.
6:45
SPEAKER_00: Og det klarer, jeg klarede den også, men jeg blev aldrig spurgt om, klarer du den?
6:50
SPEAKER_00: Det var sådan hjem også.
6:52
SPEAKER_00: Alle mine andre venner, de planlag jo allerede fra januar i.
6:56
SPEAKER_00: Og snakke om, hvor man skal hen, og sådan var det ikke mig.
7:00
SPEAKER_04: Når jeg hørte det der, så tænker jeg lidt, at det er faktisk lige så udtrykt.
7:04
SPEAKER_00: Det var meget utrykt.
7:05
SPEAKER_00: Men jeg lærte at leve med utrykkheden, så jeg så det jo måske ikke som værende udtryk.
7:10
SPEAKER_00: Det var jo bare en hverdag.
7:11
SPEAKER_02: Så du er mere sådan en fornemmelse af, at der er noget her over på en anden plan heldig, som egentlig virker lidt fedt.
7:17
SPEAKER_02: Kontra der, hvor jeg selv ervar, eller hvad?
7:19
SPEAKER_02: Ja.
7:20
SPEAKER_00: Fori du ved, at folk taler godt om det.
7:22
SPEAKER_00: Du ved, at dine vinder trives i det.
7:25
SPEAKER_00: Så jeg vidste godt, at der var en forskel.
7:28
SPEAKER_00: Ja.
7:29
SPEAKER_04: Så det der, nu siger du den der, det var dine forældre, der havde en blomst, og så tog de bare afsted.
7:34
SPEAKER_04: Hvor gange var du der?
7:36
SPEAKER_00: Første gang, der husker, jeg gik i åbne klasse.
7:40
SPEAKER_00: Og hvor gammel andet der så er man jo 14 år, 14, ja.
7:44
SPEAKER_00: Der tager jeg sted, og der er efterladt i.
7:47
SPEAKER_00: Men der er alene i tre uger.
7:51
SPEAKER_00: Og som oprør på det, der holdt der kæmpe fester jorden.
7:59
SPEAKER_00: Og så har jeg huset for mig selv, så skal jeg også bare afgå det der med, at det var min handling.
8:04
SPEAKER_00: Jeg er udtrykt på.
8:06
SPEAKER_00: Jeg kunne også bare sagt, jeg synes faktisk, at det er behagligt.
8:08
SPEAKER_00: Eller hvis vi tager afsted, så bliver jeg nødt til at have nogen hos mig.
8:12
SPEAKER_00: Ford det ikke sjovt at være lene.
8:16
SPEAKER_00: Det var jeg jo ønske, at de havde sådan mand af tirsdag, så kommer de, og de rest af dage kan du gå ind til bjerker, eller hvad i det forskellige.
8:27
SPEAKER_00: Det var der ikke.
8:28
SPEAKER_02: Men hvor din farden her.
8:29
SPEAKER_02: Var han ikke en option, at du kunne bruge sammen i noget af sådanf.
8:34
SPEAKER_00: Jo, men det kan jeg også han afhjemme.
8:36
SPEAKER_00: Men at være hos ham var lige så utrygt.
8:41
SPEAKER_00: Det var så gang.
8:44
SPEAKER_00: Det var sjovt nok, men når jeg skulle være sammen med min far, så stod jeg ved busopstet ved et af i vidovet.
8:49
SPEAKER_00: Og så vidste jeg, hvornår han kom, og så hoppede jeg på, så kunne jeg være sammen med min far i bussen.
8:54
SPEAKER_04: Men han frygte sig fra ikke tilbage.
8:57
SPEAKER_00: Og jeg synes, det var mega sjovt.
8:59
SPEAKER_00: Og vi havde jo de her sjove sammentaler.
9:02
SPEAKER_00: Men så kunne det også være dejligt, hvis man bare sad derhjemme og så en film sammen.
9:07
SPEAKER_00: Det ikke og spist fred og slig.
9:11
SPEAKER_00: Fordi jeg savnet min far.
9:13
SPEAKER_00: Så når jeg er fri fra arbejde, så tror jeg bussen op til fridhedstationen, og så vente jeg på, at han fik fri, og så tog vi sammen ud og gjorde rent.
9:24
SPEAKER_00: Altså, fordi jeg gerne ville være sammen, jeg har ikke noget tid med.
9:29
SPEAKER_00: Jeg tror bare, han vidste, når det kommer.
9:31
SPEAKER_00: Det er ikke noget på det.
9:32
SPEAKER_00: Han dukker op, jeg ved, han kommer op, og så er det bare vores hver dag på en eller anden måde, eller vores weekender, eller vores aften.
9:39
SPEAKER_00: Jeg havde ikke sådan en syvs ordning.
9:42
SPEAKER_00: Det var bare, når jeg havde lyst.
9:45
SPEAKER_02: Men det var på vilkården, at du skulle køre med i en bus på vej fra tilbage, eller når man skulle bare arbejde, og du kunne hjælpe til eller fuldt.
9:54
SPEAKER_00: Så kunne man blive trøstet med, at man kunne tage nogle af de der bøjser på de der kontor.
9:59
SPEAKER_00: El kunne få en slækker særlig vand, som virksomheden havde lagt frem til os.
10:05
SPEAKER_00: Jeg synes, det var mega hybigt.
10:06
SPEAKER_00: Og så kunne jeg sidde og spise mad sammen med min far, og hans kone som der.
10:11
SPEAKER_01: Så det kunne også noget, men kvillersvækket kunne også noget andet, ikke.
10:15
SPEAKER_00: Ja, det ved jeg i hvert fald nu, det kan noget andet med min egen regning.
10:19
SPEAKER_00: Det er fantastisk.
10:20
SPEAKER_04: Hvis det ger.
10:21
SPEAKER_00: Jamen det er jo det her med, at jeg får lov til at være den farme, som jeg selv man er jo.
10:28
SPEAKER_00: Det er faktisk nu, jeg fandt ud af i dag.
10:30
SPEAKER_00: I dag?
10:31
SPEAKER_00: Der jeg skrev, eller genlæs det har selv.
10:34
SPEAKER_04: Det er sådan tørs, det er.
10:36
SPEAKER_04: Hvad er det, jeg tror ting om det?
10:38
SPEAKER_00: Det handler jo om, at jeg er en person, der er der, hvor min børn er.
10:47
SPEAKER_00: Og gør meget i at forstå, hvordan hvorfor det reagerer.
10:52
SPEAKER_00: Det gør.
10:53
SPEAKER_00: Og gør meget ud af at blive opløst omkring der.
10:58
SPEAKER_00: Og det senere hende med.
11:01
SPEAKER_00: Det er også derfor, jeg er på Argen.
11:04
SPEAKER_00: Fordi så ved jeg, hvad det handler om, og på den måde kan jeg jo guge den.
11:09
SPEAKER_00: Eller vi kan få nogle oplevelser sammen også.
11:12
SPEAKER_00: Jeg har jo også været deres fodboldtræd.
11:14
SPEAKER_00: Jeg starter jo min ældste sønder og leve.
11:16
SPEAKER_00: Jeg starter holdet op i, og så var det tre sæsoner, indtil jeg ikke kunne mere.
11:23
SPEAKER_00: Men det er jo igen for at give mine sønder den mulighed, som jeg ikke havde.
11:32
SPEAKER_04: En mulighed.
11:33
SPEAKER_04: Og prøv at se nogle mere.
11:35
SPEAKER_04: Jeg bruger lidt her, jeg ved det godt.
11:38
SPEAKER_00: Ja, muligheder og mange ting.
11:40
SPEAKER_00: Muligheder er blandt andet også trivsel.
11:43
SPEAKER_00: At man kan trives i det, som man som barn selv vælger, men at man som forældre også tvinger sine børn ud i noget, hvor de skal lære og indgå i fællesskaber, og derefter opnå nogle kompetencer som medborg, så man kan trives efter følge med det.
12:01
SPEAKER_00: Og den mulighed fik jeg ikke samt barn.
12:03
SPEAKER_00: Så jeg er jo der, hvor mine børn er for at så jeg kan bidrage til, at de får muligheden for at udvikle nogle kompetencer, for at udvikle sig selv og trives med de børn, de nu indgår i sociale relationer med.
12:16
SPEAKER_00: Men det betyder jo også, at jeg kan indgå i sociale relationer med forældrene, så vi kan skabe en tilli til hinanden og så siger hvis vi en dag skal jeg leger aftale, så ved I jo, hvem jeg er.
12:28
SPEAKER_00: Jeg har også været i bestyrel i hvider svømplet.
12:32
SPEAKER_00: Jeg er andet intet om svømme.
12:35
SPEAKER_00: Men de mangler, de mangler nogle forældre repræsentanter.
12:38
SPEAKER_00: Ellers vil unionen, det her tage over, og det vil man ikke have.
12:43
SPEAKER_00: Og det der med at kende til hele den svømme verden.
12:46
SPEAKER_00: Men hvad betyder det, at leve, så skal ind gå i relationer, når han går i bad, hvilke vokse er omkring ham, og hans vender af dem ligesom dyrker den her sporten.
12:56
SPEAKER_00: Og det synes jeg er en mega fed mulighed, når voksne gider tage ansvar omkring det.
13:01
SPEAKER_00: Som pædagog oplever jeg.
13:03
SPEAKER_00: Desværre også, og der kan være mange grøn.
13:06
SPEAKER_00: Jeg dømmer ikke, men der kan være mange forældre, der har det med, så kommer de så at aflever de deres børn som en eller anden form for pasningsordning, og så smuter de.
13:15
SPEAKER_00: Det synes jeg jo erligt, fordi man mister muligheden som forældre i at fordybe sig i sine børns hverdag, og på den måde skabe nogen fløde interaktioner på den.
13:26
SPEAKER_00: Så når jeg taler om mulighed, så er det det, det handler om.
13:29
SPEAKER_04: Og det er det, du gør da umge virkelig i nu, ikke at give dine børn, at den der involvering, engagement og interesse og skabe kontakt mellem hjemne.
13:42
SPEAKER_04: Og det giver også lidt, som du siger, en tryghed, at jeg ved, hvor min søn er, eller din datter kan godt komme over til os, fordi vi har jo ikke en kontakt, og så kan jeg også lige ringe til hinanden, fordi det er også det, det er jo.
13:53
SPEAKER_04: Så den der hele vejen rundt i interesse i at laver med far.
14:00
SPEAKER_02: Så de her følelser, som du siger, savnet min far.
14:04
SPEAKER_02: Det var svært at være længe hele sommer.
14:07
SPEAKER_02: Når du ligesom tænker tilbage, man skal også i gymnasiet eller hvordan.
14:11
SPEAKER_02: De her store, formative år der, hvor man.
14:16
SPEAKER_02: Du har jo haft det her sammen, du har skulle forholde dig til det på en eller anden måde.
14:19
SPEAKER_02: Men det kommer ikke ud over.
14:22
SPEAKER_02: Det var bare.
14:22
SPEAKER_02: Så hold du den der fest, og så.
14:26
SPEAKER_00: Eller så gennemført jeg min uddannelse, så genført jeg din, så genført jeg dat ander, altså, jeg genført alt, hvad jeg ligesom sat isen for.
14:34
SPEAKER_00: I dag still jeg selv det spørgsmål.
14:38
SPEAKER_00: Hvis te spurgt, har haft mulig for at spørge mig i dag.
14:43
SPEAKER_00: Er du stolt over, at jeg har kunne gennemført alt det her, og jeg kunne håndter det, så har jeg nok spurgt, Jamen, hvem har håndteret dig?
14:51
SPEAKER_00: Fei der var ikke nogen, der håndteret mig på det.
14:54
SPEAKER_00: Og jeg var.
14:55
SPEAKER_00: Det var meget fritt.
14:56
SPEAKER_02: Ingen af.
14:58
SPEAKER_04: Så hvem håndterer det?
15:00
SPEAKER_00: Ingen.
15:00
SPEAKER_00: Nej, masser i mig selv.
15:01
SPEAKER_00: Ja, ja.
15:02
SPEAKER_00: Jeg håndter mig selv.
15:03
SPEAKER_00: Men er det færre?
15:07
SPEAKER_00: Og det er og det.
15:09
SPEAKER_00: Det har været en rusebane for mig.
15:11
SPEAKER_00: Og ligesom også er finde af.
15:15
SPEAKER_00: Den skulle håndter en masse.
15:17
SPEAKER_00: Men hvem hvem skal så håndterer ham.
15:21
SPEAKER_00: På et eller andet måde er jo stolt over, jeg kunne.
15:23
SPEAKER_00: Det er det så var det vej.
15:26
SPEAKER_00: Så har jeg gjort det godt, ja.
15:29
SPEAKER_02: Men forældre kan jo også, hvor meget det signal.
15:33
SPEAKER_02: Vi opdragen, at han selv skulle klare sig.
15:36
SPEAKER_00: Jeg tror og hvis du spørger min mor, hun har jo altid sagt, siden jeg var.
15:40
SPEAKER_00: Siden jeg begyndte at lave mad til min lille søster, når jeg hente, så jeg altså simpelthen Jeg bliver aldrig bekymt med for, om du solter.
15:49
SPEAKER_00: Ser.
15:51
SPEAKER_00: Fordi jeg var så god til at lave mad, eller kunne lave mad i eller 10, 11, 12 og 13 år.
15:57
SPEAKER_00: Så jo er mega sejl og få den der anerkendelse af.
16:02
SPEAKER_04: Men også sbart.
16:03
SPEAKER_04: Og sorfuld måske.
16:05
SPEAKER_04: Nu bliver jeg lige nu over på det ikke.
16:06
SPEAKER_04: For jeg hører, er det jo også et svigt.
16:10
SPEAKER_04: Og det er jo sorfult, at lige bemærke det der og genopdage det måske.
16:17
SPEAKER_04: Så jeg for så udmærket godt, fordi du er jo mønstergud, så der er også virkelig noget at være stolt af den parver, der ligger ind i at gøre alt det der.
16:25
SPEAKER_04: Men det adder med mig også et ansvar, du har sødan med, som har været alt for stort i nogle sbar år.
16:33
SPEAKER_04: Og søste der, du hentede og lavet mad til.
16:36
SPEAKER_04: Der var noget, du også hentet hende nogle gange lidt tidligt.
16:40
SPEAKER_00: Ja, jeg tvede for skole de sidste timer, og så følte jeg over.
16:45
SPEAKER_00: Og det sted i folkeskolen.
16:46
SPEAKER_00: Der vi stadig i folkeskolen.
16:47
SPEAKER_00: For at hente hende for børnehaven ikke.
16:49
SPEAKER_00: Fordi jeg var bange for, at hun ikke trives, eller hun ikke fik noget at spise.
16:55
SPEAKER_00: Og måske var det også fordi, at havde jeg egentlig tilliden til, at de voksen, der var der gjorde det, altså fordi det var jo ikke rigtig noget, jeg så selv.
17:03
SPEAKER_00: Den skulle jeg skulle selv klare den derhjemme.
17:05
SPEAKER_00: Så ja, og så.
17:07
SPEAKER_04: Så det.
17:08
SPEAKER_04: Så de børne jopædagoger, eller vokset på pædagog eller hvordan.
17:11
SPEAKER_04: Så det der.
17:15
SPEAKER_04: Jeg ved du?
17:16
SPEAKER_04: Kan du huske, det her?
17:17
SPEAKER_00: Altså, jeg husker bare, de var smilende.
17:19
SPEAKER_00: Og sådan.
17:20
SPEAKER_00: Jeg henter, jeg henter min søster.
17:22
SPEAKER_00: Nå ja med hurtig overlevering, husker jeg, og så var det bare videre, og så jeg på min cylinder, mens du sad på min skudder.
17:30
SPEAKER_00: Men det kan godt være, at de har tænkt Gud, han er der, han kommer der hver dag lige efter spisepaus.
17:35
SPEAKER_02: Hvad sagde din mor og Stefan så det?
17:38
SPEAKER_00: Jeg husker ingen samtaler omkring det.
17:42
SPEAKER_02: Jeg var lidt bekymret for, om hun havde det godt.
17:44
SPEAKER_02: Så har du taget med hjem, du lavede nogle gange mad til hende.
17:48
SPEAKER_02: Så tog du der af ander, og det var det, som du prioriterede at bruge din tid på det tidspunkt.
17:53
SPEAKER_02: Kan du sætte et mor på det?
17:55
SPEAKER_00: Jeg synes, det var det mest fantastiske.
17:57
SPEAKER_00: Og fordi så vidste, hun var glad, og jeg vist, hun var mæt, og jeg hvis hun havde en ren blik.
18:02
SPEAKER_00: Og jeg skifte jo også bent eller 10, 11, 12, 13, der.
18:08
SPEAKER_00: Så det var fantastisk for mig at få den anerkendelse fra hendes smil.
18:13
SPEAKER_00: Altså jeg vidste, hun, at hun er glad, og så er alt godt.
18:17
SPEAKER_00: Og så tog jeg hun med ud og leget med mine venner, eller ud på legpladsen.
18:23
SPEAKER_00: Eller sad og så en film, eller spiller computer sammen med mig, så hunet af.
18:28
SPEAKER_04: Så du blev i virkeligheden tryg, når hun var tæt på, og du havde støren, for så var hun tryg.
18:34
SPEAKER_04: Så var du tryg, jo.
18:35
SPEAKER_02: Læv du ander med der.
18:37
SPEAKER_02: Var det virkelig allerede af det, du lavede der, altså hvor du gav hin, som du jo ikke selv havde fået.
18:44
SPEAKER_00: Det tror jeg da.
18:46
SPEAKER_00: Jeg har sådan et en pak med mig selv om, at jeg skal se min børn grine hver dag.
18:54
SPEAKER_00: Og det har nok også noget at gøre med, at det her med, at jeg måske også husker, at min lille søster smilet, at det gav mig noget.
19:04
SPEAKER_04: Så var hun klet.
19:06
SPEAKER_00: Så var hun klar.
19:06
SPEAKER_04: Ja, og så var det faktisk godt, og så havde du det også godt.
19:10
SPEAKER_04: Har du nogin, at snakke med dine forældre om de her ting.
19:14
SPEAKER_04: Jeg ved ikke, din far er egentlig her.
19:15
SPEAKER_04: Jeg har ikke et tæt forhold i dag i dag har vi.
19:20
SPEAKER_00: Jeg har ikke rigtig snakket omkring min lille søster, fordi det får min mor side af.
19:25
SPEAKER_00: Men jeg har jo forklaret ham, at det har været hårdt, som 60-årig, og ikke have en far, der var nærvær.
19:35
SPEAKER_00: Men jeg synes, jeg har været heldig med dem.
19:39
SPEAKER_00: Jeg har fået hjælp, når jeg har ønsket hjælp.
19:41
SPEAKER_00: Altså alt for læser hjælpen, og hvis jeg mangler noget, så bliver du købt.
19:49
SPEAKER_00: Det var også en måde for mine forældre på at blive kærlighed på.
19:52
SPEAKER_00: Det er, jeg skulle ikke mangle noget.
19:54
SPEAKER_04: Så det ting, du selv kunne fortælle, det her mangler jeg.
19:58
SPEAKER_04: Så kommer jeg.
19:59
SPEAKER_00: Så blev det købt.
20:01
SPEAKER_04: Men det er jo svært at fortælle, jeg mangler trygghed, eller jeg mangler nærhverder.
20:09
SPEAKER_00: Ja, altså, jeg kan huske på et tidspunkt, vil jeg fortælle min mor, at så kunne da også bare være dejligt, hvis jeg ikke hver weekend skulle bruge på huskom bibliotek.
20:20
SPEAKER_00: Det var der, hun begynder rigtig meget.
20:23
SPEAKER_00: Men jeg ved jo, det var hendes arbejde.
20:28
SPEAKER_00: Og hun varet der.
20:30
SPEAKER_00: Så jeg kunne ikke sige det til den.
20:34
SPEAKER_00: Så jeg husker vores busker der ud.
20:37
SPEAKER_00: Nogle gange så tog vi lige 22, så kørte den direkte der ud.
20:41
SPEAKER_00: Og så det første, vi gjorde, det var at tage fødet, og så købte noget morgenbrød, og så sad jeg der med de ældre dame, der ikke med maser, og så sad jeg spise i morgenbrød, der duftet af kaffe.
20:51
SPEAKER_00: Jeg dræk jo også kaffe ind tidligere, fordi det var det, man gjorde.
20:56
SPEAKER_00: Men jeg havde så ikke ønsker om, at nogle gange skulle vi bare bruge weekend i sammen.
21:01
SPEAKER_04: Ja.
21:01
SPEAKER_00: Men har jeg aldrig sagt det.
21:03
SPEAKER_04: Nej, nej.
21:04
SPEAKER_04: Men du har jo været utrolig meget sammen med de folk.
21:07
SPEAKER_04: Der alligevel, men det har været som den tidligere siger på deres plæsen.
21:11
SPEAKER_00: Det er gjort meget god mening.
21:12
SPEAKER_00: Jeg husk, da vi havde blomsterbutikken i her.
21:16
SPEAKER_00: Der var jeg jo meget sammen med min mor, også i min sam af år.
21:20
SPEAKER_00: Men kærligheden kom jo mest af, hus nu forvilt.
21:26
SPEAKER_00: Hus nu fået noget at spise.
21:28
SPEAKER_00: Og altså hele den der almindel omgår, men det var bare i blomsterbutikken.
21:33
SPEAKER_00: Altså det var ikke derhjemme.
21:37
SPEAKER_00: Det var ikke reden.
21:39
SPEAKER_02: På et eller andetspunkt så møder du også din ekskol går.
21:44
SPEAKER_02: Og hvis ikke du har kunne tale om alle de her ting omkring hvad det er, din behov er.
21:51
SPEAKER_02: Hvad altså kan du så det med hængen?
21:54
SPEAKER_02: El hvordan?
21:55
SPEAKER_00: Altså den dag i dag?
21:57
SPEAKER_02: Eller på det tidspunkt?
21:58
SPEAKER_02: På det tidspunkt, altså.
22:00
SPEAKER_00: Nej, på det tidspunkt jeg slet ikke trænet at udtryk, hvad jeg havde brug for.
22:06
SPEAKER_00: Jeg var people pleiser, og hvis ikke jeg kunne pise andre, så kunne jeg blive sådan indelukket fyr.
22:15
SPEAKER_00: Ja, og det betyder jo også i forhold til mit ægte.
22:17
SPEAKER_00: Vi var jo kærester i to år, og så var vi jo gift i 10 år.
22:23
SPEAKER_00: Og i mange år, der selvfølgelig var der lige den her starten af forelsket.
22:28
SPEAKER_00: Men efterholden som, at jeg ikke kunne få noget udtryk mig eller tale om tingene, så er det desværre noget, der popper op igen.
22:36
SPEAKER_00: Og måske også meget symbolisk på min barndom.
22:39
SPEAKER_00: Altså, at den popper op i nyerne og siger, at jeg er faktisk stadig, fordi du ikke bearbejdet mig.
22:44
SPEAKER_00: Du har ikke fjernet mig fra min eksistens.
22:48
SPEAKER_02: Men er det sådan noget af det, der går galt siden, jeg bliver skændt af det af.
22:52
SPEAKER_00: Blandt andet, den her.
22:56
SPEAKER_00: Hvordan er det, man forbindes i kommunikationen.
23:01
SPEAKER_00: Vi var ikke trænet i det.
23:05
SPEAKER_00: Og jeg tror, jeg var meget mere op i hovedet, hvor jeg havde svært ved at mærke i noget.
23:11
SPEAKER_00: Og så der er nogen, der går igen den dag.
23:18
SPEAKER_04: Så det hen til din mor.
23:21
unknown: Det må du gerne.
23:22
SPEAKER_04: Der ligesådan spring.
23:25
SPEAKER_04: Fordi du har faktisk ikke haft kontakt med lige nogen år det her?
23:29
SPEAKER_00: I gør dervel et otte år, tror jeg.
23:34
SPEAKER_04: 6, 8 år, du fort, hvad det sker med brug med din mor.
23:39
SPEAKER_00: Jamen, det er et aktiv, jeg tager i 18 køber vi et hus og overter det slut april.
23:47
SPEAKER_00: Level, som er vores første fødet, han bliver født i midt i maj, og vi overtager hus slut april, som skal fuldstændig renoveres.
23:57
SPEAKER_00: Og der er bølge det over os i 18.
24:00
SPEAKER_00: Så vi bor hjem med sine svirforældre, og jeg er dybt tak nem i år, har haft en uleder i 6 måneder.
24:07
SPEAKER_00: Min hver dag handler egentlig om, at jeg har mit and arbejde, og så har jeg huset, der skal renoveres, og jeg intet om på det tidspunkt at renoverer huset.
24:16
SPEAKER_00: Mine svirforældre hjælper alt, hvad de kan.
24:19
SPEAKER_00: Livet født, ingen af sover, fordi det er så meget der år.
24:24
SPEAKER_00: Og alligevel, så kører ham så hjullet.
24:27
SPEAKER_00: Og at være mellem sin partner og sine svirforældre, og med så mange stressfaktorer som det gang var virkelig svært at være i.
24:41
SPEAKER_00: Fordi jeg som mand også havde behov for at have mit territorie på et eller andet.
24:47
SPEAKER_00: Og siger man det er mig, der skal lede her, men det er også svært at lede, hvis ikke du kan lede dig selv, og det kunne jeg ikke, fordi jeg var stresset over alle parmeder.
24:59
SPEAKER_00: Vi er alle sambor i vidår.
25:00
SPEAKER_00: Det gjorde min mor også.
25:02
SPEAKER_00: Jeg havde jo det på, at hun vil komme over og lige i en hånd.
25:07
SPEAKER_00: Og hun kom faktisk en gang.
25:09
SPEAKER_00: Men sat sig på en stol og var så lidt, og det er da også et avligt huset for købt.
25:15
SPEAKER_00: Så man mega demotiveret.
25:17
SPEAKER_00: Vi er helt ødelagt alle sammen.
25:19
SPEAKER_00: Og jeg er dagligt over skæld som sviger forældre, at jeg kunne holde mig ud af min går, og derfor har jeg den tyeste respekt for dem, og ser meget sted den dag i dag.
25:31
SPEAKER_00: Men får ikke noget hjælp for min egen side af?
25:33
SPEAKER_00: Sod du?
25:36
SPEAKER_00: Nej, fordi jeg havde på det der med.
25:43
SPEAKER_00: Må siger af på brug, det ved jeg ikke.
25:45
SPEAKER_00: Men da jeg taler med masen i det her interview, så taler jeg også om, at man også kan kunne bæme hjælp, når det er.
25:52
SPEAKER_00: Jeg var ikke god til at bære dem hjælp.
25:54
SPEAKER_00: Men jeg vidste jo heller ikke, hvad jeg havde brug for.
25:55
SPEAKER_00: For jeg var sådan, jeg skal samle alt.
25:58
SPEAKER_00: Jeg skal nok klare det hele.
26:00
SPEAKER_02: Men din erfaring var jo nok heller, at det var så meget for dig.
26:04
SPEAKER_00: Jeg tror bare, jeg var sådan ikke dem, der har lyst til at bidrage, de kommer.
26:07
SPEAKER_00: Og så måske havde sådan lidt om, at de ville komme, men de kom jo aldrig.
26:11
SPEAKER_00: Og på et tidspunkt, så sker der et en mega dum episode mellem min næksekone og min mor, og der vælger sig og sige.
26:22
SPEAKER_00: Nej, tak.
26:24
SPEAKER_00: Det kan jeg ikke være med til.
26:26
SPEAKER_00: Til min mor.
26:28
SPEAKER_00: Det er.
26:28
SPEAKER_04: Det er godt det her.
26:31
SPEAKER_00: Og sådan der havde jeg jo ikke set.
26:33
SPEAKER_04: Nej.
26:33
SPEAKER_02: Jeg er ikke din søster.
26:34
SPEAKER_00: Så det er ellers, jeg havde været så til det.
26:37
SPEAKER_00: Eller ikke.
26:38
SPEAKER_04: Så du er i brud med din morder din søster, egentlig også.
26:41
SPEAKER_00: I brudet med min mor røger hele morste.
26:46
SPEAKER_00: Så jeg sagde jo forvelder tak til alt.
26:48
SPEAKER_00: Og det havde jeg faktisk brug for.
26:50
SPEAKER_00: Fordi der lå noget i det her med hver gang, jeg skulle interagere med min familie, så skulle jeg hele tænke varetag der.
26:58
SPEAKER_00: Jeg skulle ikke sørge for, at det blev græde, men der var bare ikke nogen, der græb mig.
27:05
SPEAKER_00: På hospital.
27:07
SPEAKER_00: Jeg får en opringer med min mor.
27:10
SPEAKER_00: Hun lå og egentlig var gået bort, men holdt kun sit liv.
27:15
SPEAKER_00: Så jeg kunne komme og til, hvor hun var syg.
27:17
SPEAKER_00: Jeg vidste godt, min mor var syg.
27:20
SPEAKER_02: Men heller ikke i sygdomforløbet var der klædt.
27:22
SPEAKER_00: Nej, jeg havde simpelthen.
27:23
SPEAKER_00: Jeg havde svært ved at gå over, og så fordi for det første havde jeg ikke lyst.
27:32
SPEAKER_00: Men jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke havde lyst.
27:34
SPEAKER_00: Jeg ved ikke, om det er fordi det var svært for mig at se hende sådan.
27:38
SPEAKER_00: Det var bare sådan lidt.
27:40
SPEAKER_00: Og jeg var jo vant til ikke at have ind i mit liv.
27:42
SPEAKER_04: Altså som en tidligere gæst har sagt.
27:45
SPEAKER_04: Altså med samme dilemma, sådan, hvorfor er det, jeg ikke har lyst.
27:49
SPEAKER_04: Der er noget med den der følelsesmæssigt konter, der ikke er blevet sat ind på.
27:53
SPEAKER_00: Måske da.
27:55
SPEAKER_00: Det er meget godt vild.
27:56
SPEAKER_00: Ja, det giver meget det.
27:58
SPEAKER_04: Så der er ikke rigtig at trække af, eller?
28:02
SPEAKER_04: Men du står der, og bliver ringet op.
28:04
SPEAKER_00: Jeg ringet op af min fætter, som jeg heller ikke har kontakt til.
28:11
SPEAKER_00: Og det skal sige, det er mig, der har sluppet kontakten, altså de vil jeg rigtig gerne.
28:16
SPEAKER_00: Men han ringer op og siger, Kærer, din mor, hun ligger på hospitalet.
28:21
SPEAKER_00: Det er nu, hvis du skal komme og sige farvel.
28:24
SPEAKER_00: Jeg ringer så til hans lillebror, som er som også min fetter, men vi vokset op som bruder, og i dag har vi stadig et mega godt med god relation til hinanden.
28:36
SPEAKER_00: Altså jeg ved ikke, hvordan jeg skulle have klaret det her brud, hvis jeg ikke har været ham af hans kone.
28:42
SPEAKER_00: Han kommer hele vejen for Odense.
28:43
SPEAKER_00: Giv lige flyttet til Odense, kommer her, støtter mig det.
28:48
SPEAKER_00: Og så dukker jeg op, og hele familien sidder i vente været, hvor min mor kigger op på mig og siger til mig.
28:56
SPEAKER_00: Du kommer for sendet.
28:59
SPEAKER_00: Og nu sidder jeg og smiler, men det smil havde jeg også der.
29:05
SPEAKER_00: Jeg husker, at jeg var sådan.
29:07
SPEAKER_00: Jamen I har været forset rigtig mange år med at gribe mig.
29:12
SPEAKER_00: Altså, jeg havde lyst til at sige noget eller det.
29:15
SPEAKER_04: Det kunne du godt mærke.
29:17
SPEAKER_00: Det kunne jeg mærke.
29:19
SPEAKER_00: Hvor har jeg vælget?
29:22
SPEAKER_00: Og jeg kommer ind til min mor, og kigger på den, og hun var jo død.
29:31
SPEAKER_00: Jeg har se min mor med sit barn.
29:34
SPEAKER_00: Det var rigtig svært.
29:36
SPEAKER_00: At se min onkel med sin storsøster, og se min mål med sin lille søster.
29:43
SPEAKER_00: Og det var det svært.
29:46
SPEAKER_00: Og jeg kan huske, at jeg tænkte, hvordan skal jeg klippe hver enkelt personer?
29:51
SPEAKER_04: Ja, det går du alligevel ind i.
29:55
SPEAKER_00: Og så kommer længere og fortæller, jemande det er sådan, sådan og sådan.
30:00
SPEAKER_00: Og jeg kan bare huske, at vi står 20 mennesker rundt omkring min mor, og længe fortæller, der er ingen, der gider anerkende, at hun er gået borgt, så nu kommer der en ny proces.
30:13
SPEAKER_00: Folk går i selvet på en eller anden måde, og begynder at tale lidt om.
30:16
SPEAKER_00: Hvad kunne man have gjort?
30:17
SPEAKER_00: Og til sidst, så bliver jeg nødt til at hæve stemmen og sige.
30:21
SPEAKER_00: Jeg tror bare, at vi skal gå ud, hvad fag folk det siger.
30:26
SPEAKER_00: Og jeg huske, jeg var så glad for, at jeg fik den sagt, fordi så skulle jeg jo ikke bære ansvaret for, at det skulle stoppe det her galskab med, at folk gik i selvvænkende på et eller andet må.
30:36
SPEAKER_00: Men jeg ligesom kunne læne mig op af en faglighed, og jeg var glad for det.
30:42
SPEAKER_00: Og så stoppede det, og så kunne folk lige sådan sørge alene og sådan.
30:47
SPEAKER_00: Det var meget fint.
30:48
SPEAKER_02: Får du tid til selv at forholde dig til, at du siger farvel til din morgen.
30:52
SPEAKER_00: Det gør jeg før klokken 3 om 18.
30:55
SPEAKER_00: Og jeg var der, jeg tror, jeg var der om formiddagen.
30:58
SPEAKER_00: Det var over to dage.
30:59
SPEAKER_00: Den ene dag var sådan, nu er nu, og den anden dag, det var sådan, at nu skulle hun videre.
31:04
SPEAKER_00: Og i to dage brugte tiden på, at det er sådan jeg husker.
31:09
SPEAKER_00: Men brug tiden på alt andet.
31:10
SPEAKER_00: Og det var før den sidste nat, hvor alle var gået.
31:15
SPEAKER_00: Hvor jeg sad med alene med min fetter.
31:21
SPEAKER_00: Og hvor vi bare sat og snakke om, hvor sjovt min mor egentlig var nogle gange.
31:26
SPEAKER_00: Og så brødrer jeg sammen.
31:28
SPEAKER_00: Altså.
31:29
SPEAKER_00: Jeg kollapsede.
31:32
SPEAKER_00: Jeg kollapsede fuldstændig.
31:34
SPEAKER_00: Altså, som Lille Tundower fuldstændig.
31:39
SPEAKER_00: Og så kommer fetter and var der også.
31:42
SPEAKER_00: Og så kom de begge to og sådan og hjørt mig op.
31:47
SPEAKER_04: Hvad er det?
31:48
SPEAKER_04: Så nu blev du også rigtig rørt lige når du siger det.
31:50
SPEAKER_04: Det var det, der sket lige der.
31:55
SPEAKER_00: Jamen, det der med at sige et ordentligt farvel til nogen, eller for at sige ordentlig hej til nogen, det betyder meget for mig.
32:03
SPEAKER_00: Altså.
32:06
SPEAKER_00: Nu har jeg aldrig muligheden for at sige farvel til hin.
32:09
SPEAKER_00: Jo, så kan man tænke tanken.
32:11
SPEAKER_00: Men jeg fik ikke sagt farvel til hende.
32:14
SPEAKER_00: Og det er rører mig rigtig rigtig, rigtig meget.
32:18
SPEAKER_00: Jeg vil altså nede i mig siger: Jamen.
32:21
SPEAKER_00: Det er jo det sådan, det er, og så lever jeg med det.
32:26
SPEAKER_00: Men jeg ved det faktisk ikke.
32:31
SPEAKER_00: Fordi jeg tænker også, hvorfor har jeg ikke haft behov for at sige for du før.
32:36
SPEAKER_02: Jeg kan jo ikke værd med at tænke på den søst der, som du så stadig ikke ser, og som du jo har været utro til med, og det har været nærmeren en tredje forældre der, som jeg hører.
32:50
SPEAKER_02: Hun er jo også en brug til din morge og den side.
32:54
SPEAKER_02: Men det svært at række ud der, eller det jo bare lukket land, eller hvor vi her.
32:59
SPEAKER_02: Hvad føler du har omkring det.
33:01
SPEAKER_02: Det er jo en kompleks familie situation.
33:02
SPEAKER_00: Jamen det er det.
33:04
SPEAKER_00: Jeg tager jo afstand for alle, og inclusiv mit søster også på det tidspunkt.
33:07
SPEAKER_00: Jeg tror 17, eller 18 eller 19 år.
33:09
SPEAKER_00: Der synes jeg egentlig man er et voksne mennesker også, så jeg kunne tage nogle forløb det her selvfølgelig.
33:18
SPEAKER_00: Så der efter min mor og min ekskonen kommer ops på en eller anden måde, så får jeg så en beskid på en det her.
33:28
SPEAKER_00: Du skal bare videor.
33:30
SPEAKER_00: Jeg holder virkelig af det, men der er sket et eller andet.
33:34
SPEAKER_00: Og der kan jeg huske, at jeg tænker i alt det her bygger råd, og altså sådan.
33:39
SPEAKER_00: Men hvor du i det, altså, hvad er din holdning til det her?
33:44
SPEAKER_04: Og det er flittet ind i morus.
33:48
SPEAKER_00: Du kan jo også bare vælge.
33:50
SPEAKER_00: Jeg kan huske, at jeg tænker, men du kan også bare vælge at tage afstand fra det.
33:54
SPEAKER_00: Og så kommer og hjælper mig med at skille hus.
33:58
SPEAKER_00: Eller bare set.
34:02
SPEAKER_00: Og der er så skibt til hospitalspersonet.
34:08
SPEAKER_00: Der kommer der sidder ikke i vendeværset, efter jeg har fået at videt, at jeg er forsinket.
34:13
SPEAKER_00: Der kommer min søster op med min ældste fetter, og så ser hun mig, og så rober hun noget af.
34:20
SPEAKER_00: Hvor har du været.
34:22
SPEAKER_00: Altså, det er virkelig sådan tæw for en film.
34:26
SPEAKER_00: Og jeg rejser mig op, og sådan, hej, siger sig derståel nok af set på hendes perspektiv, har hun jo manglet mig.
34:34
SPEAKER_00: Altså, hun har jo manglet mig, som jeg har manglet min egen forældre, fordi jeg var jo hans forældre.
34:41
SPEAKER_04: Altså.
34:45
SPEAKER_04: Hvordan tryk base, det var?
34:46
SPEAKER_00: Ja, fuldt fordi piden så jo hos mig til hun blev 12 år, og hun kom jo ind hver nat og lag sådan hos mig.
34:54
SPEAKER_00: Jeg kan husk, at jeg var surge, og jeg ikke fik en lille mor.
34:57
SPEAKER_00: Men jeg var helt sikker på, at hun skulle blive god fodboldspillet.
35:00
SPEAKER_00: Så jeg køb jo, fodboldstøver og kærler, og så trænet ude i haven.
35:06
SPEAKER_00: U gør så umad, for at gøre mig glad, og fordi vi havde det her sammen.
35:12
SPEAKER_00: Og så hun har jo nok også haft den samme længe, som jeg har haft.
35:17
SPEAKER_00: Og jeg har også følt, at lige pludselig så var du der ikke, og hvad har det med mig at gøre?
35:23
SPEAKER_00: Og jeg forstår da udmærket godt.
35:25
SPEAKER_00: Men jeg synes heller ikke, jeg tror, jeg synes ikke, der var rum til at tale om noget som helst.
35:29
SPEAKER_00: Og fordi det ser sådan helt kontekstuelt bare ikke plæsen ikke.
35:33
SPEAKER_04: Du kunne været kontakt efterfølgende.
35:35
SPEAKER_00: Nej, jeg kontakter min søster efterfølgende, fordi så er der alt det her med, at på delingen og din der dat, og sådan noget, morgen så frem, af der skriver til.
35:45
SPEAKER_00: Og sådan ok.
35:47
SPEAKER_02: Så det er jo respekteret.
35:49
SPEAKER_00: Ja, selvfølgelig.
35:50
SPEAKER_00: Og fuld forståelse også for det.
35:53
SPEAKER_06: Ja.
35:56
SPEAKER_02: Så.
35:59
SPEAKER_02: Du har i gang i, og på et tidspunkt, ja hus og vi brændte brænder sammen over det.
36:06
SPEAKER_02: Men på et eller andet spørg, så særlig det lidt med dig og din extører.
36:12
SPEAKER_02: Og I tag beslutningen om.
36:13
SPEAKER_02: Er det sådan en fælles beslutning om at blive skillt?
36:18
SPEAKER_00: Jeg stod på ordet afelske.
36:21
SPEAKER_00: Nu siger det sådan meget sat på spidsen.
36:24
SPEAKER_00: Men når jeg taler med mine venner eller kvinde kollega, så taler de noget end omkring, at mange kvinder, altså, at de kan bruge et helt år på afvæske personen.
36:36
SPEAKER_00: Og for mig kom det som et chok.
36:38
SPEAKER_00: Så vi havde snakket om, hvad det ske, hvis man gik fra hinanden og sådan noget.
36:42
SPEAKER_00: Men hun havde jo brugt et år på at afske mig.
36:45
SPEAKER_00: Så hun var jo klar følelsesmæssigt på at tage afskød, og så sige det var det.
36:50
SPEAKER_00: Det var jeg slet ikke.
36:52
SPEAKER_00: Og så går vi så fra hinanden, og der begynder jeg at stille spørgsmål segen omkring.
37:03
SPEAKER_00: Hvad er det, der gør, at jeg kan mærke min krop i noget som lidt.
37:08
SPEAKER_00: Og det forder mig.
37:09
SPEAKER_00: Nå som det.
37:10
SPEAKER_00: Og jeg hele tiden lærer i sådan noget skaber gen.
37:13
SPEAKER_00: Jeg skal helt sinde.
37:16
SPEAKER_04: Her hele tiden.
37:19
SPEAKER_00: Der tager jeg kontakt til en terapeut, og han siger til mig, jeg havde sådan en jeg brugt alin sådan med, at hver gange jeg træde over noget legetøj.
37:30
SPEAKER_00: Så jeg skider ikke samme der.
37:36
SPEAKER_00: Jeg var sådan lidt ligeglad med.
37:38
SPEAKER_00: Det var den følelse, jeg havde haft i meget lang.
37:40
SPEAKER_00: Jeg var sådan ligeglad med alt.
37:43
SPEAKER_00: Og så siger jeg så til mig.
37:45
SPEAKER_00: Der gængde sådan en læk for, der sagde.
37:47
SPEAKER_00: Næsten gang du tager forbi det stykke leg.
37:50
SPEAKER_00: Så prøv lige noter.
37:52
SPEAKER_00: Hvad der er der gør, at du ikke samme derop.
37:57
SPEAKER_00: Og det kan jeg huske, jeg træde over sådan en trodde, en blå legoks.
38:04
SPEAKER_00: Så træde jeg over den og kigger på den, og tænker lige meget.
38:10
SPEAKER_00: Altså, det var bare børnenes leg.
38:13
SPEAKER_00: Men kommer i tanker om, jeg havde den her lektion, og jeg fandt ud af, at den grund, jeg ikke ville samle det her op.
38:21
SPEAKER_00: Det var fordi, at mit hjem var rent eller ikke var rent, det betyder ikke så meget.
38:29
SPEAKER_00: Og så gik jeg ned i det kaninus.
38:31
SPEAKER_00: Hvorfor betyder det ikke så meget, at mit eget hjem er rent eller ikke rent.
38:37
SPEAKER_00: Børnen skal jo leje der.
38:38
SPEAKER_00: Altså der jo.
38:39
SPEAKER_00: Der må være bare sådan lidt ren.
38:41
SPEAKER_00: Og begyndte der med, hvor hanler det så om, at jeg ikke har fået rytt op i mit eget tempel, altså inde krop.
38:51
SPEAKER_00: Så der så løfter det der blå lige på klods.
38:56
SPEAKER_00: Det var størskud til, at jeg samlede alle mine brudstykker op rundt omkring.
39:03
SPEAKER_00: Og kunne forny af sådan og slægten ud i mine tasker, og fik en pludselig at gå op.
39:08
SPEAKER_00: Og så der.
39:10
SPEAKER_00: Det er også fordi, at jeg føler mig ikke anerkendt i min maskulinitet, og så mig heller ikke anerkendt på min arbejdsplads.
39:21
SPEAKER_00: Og så kan det hele også bare være lige meget.
39:23
SPEAKER_00: Og børnene sig jo lige faldet far.
39:26
SPEAKER_00: Om jeg gør noget eller ikke gør noget.
39:29
SPEAKER_00: Og det gjorde de også.
39:31
SPEAKER_00: Men far bare ikke til sted.
39:32
SPEAKER_00: Så lige pludselig var jeg jo den far, som jeg ikke vil være.
39:38
SPEAKER_00: Den måde, jeg jo sur på mine drengen.
39:40
SPEAKER_00: Altså den måde, jeg rejser mig op på.
39:42
SPEAKER_00: Det var præcis samme måde, som min egne far.
39:45
SPEAKER_00: Og sådan et Gud står der sådan stor mand og rejser sig op for et lille barn.
39:49
SPEAKER_00: Hvor se forfærdeligt ud, som barn er oplevet.
39:53
SPEAKER_00: Fordi man vil have opmærksomhed for sin far.
39:56
SPEAKER_00: Men far kan ikke gig, fordi han ikke opmærksom på sig selv.
39:59
SPEAKER_00: Det kommer hjælper og arbejde og bare brændt ud.
40:02
SPEAKER_00: Men det er jo ikke børnenes, altså, det er jo ikke deres ansvar, at far skal kunne lægge til siden eller kommuniker med sin kone omkring, at jeg ved at brand ud.
40:12
SPEAKER_00: Så jeg begyndte jo at få mit pludselig begynder at falde på plads.
40:18
SPEAKER_00: Og ligesom giver jo sådan en milling på jeg opdaget det her.
40:22
SPEAKER_00: Nu opdager jeg det her.
40:24
SPEAKER_00: Jeg har huset tæt på sagde.
40:26
SPEAKER_00: Det er mest.
40:29
SPEAKER_00: Du er mega god til at reflektere sådan.
40:30
SPEAKER_00: Det skal du altså bruge i din hverdag.
40:33
SPEAKER_00: Og sådan gud ja, ja det er jeg da også.
40:36
SPEAKER_00: Det bruger det jo min dagligdag, men jeg var bare ikke bevidst omkring det.
40:39
SPEAKER_00: Han må ikke være bevidstet.
40:41
SPEAKER_00: Der er stadig en masse ting af mig, der ligger rundt omkring, som jeg ikke.
40:44
SPEAKER_00: Jeg kan jo se det som.
40:46
SPEAKER_00: Hvis jeg træner rigtig meget, så hvis jeg ikke får trænet, så ved, jeg er ubalance.
40:51
SPEAKER_00: Jamen så ved, så er det det, jeg kan gøre noget ved.
40:56
SPEAKER_00: Hvis ikke jeg forladet noget med mine børn.
41:00
SPEAKER_00: Altså eller hyggeligt af en art og vi er uden for hin.
41:04
SPEAKER_00: Så ved jeg også, så går jeg også i ubalance.
41:05
SPEAKER_00: Så jeg hurtigt tage telefonen op.
41:08
SPEAKER_00: Men det var det, jeg gjorde før i tiden.
41:10
SPEAKER_00: Det var at fjerne mig for næret.
41:14
SPEAKER_00: Nå okej, men så bliver vi nok nødt til på en eller anden måde at lave noget.
41:19
SPEAKER_00: Men det behøver ikke at være det store.
41:21
SPEAKER_00: Det kunne også bare være sidde i byggen.
41:23
SPEAKER_00: Legger samt.
41:25
SPEAKER_00: Så det hjælp mig rigtig meget at komme igennem.
41:28
SPEAKER_02: Hv med venner.
41:30
SPEAKER_02: Er du god til at snakke om din vand omkring nogle af de her ting.
41:33
SPEAKER_02: Der er noget.
41:34
SPEAKER_02: Jeg sover og sige.
41:35
SPEAKER_02: Jeg har faktisk sket.
41:37
SPEAKER_00: Altså.
41:38
SPEAKER_00: Det der sket, det var, at de sidste tre, fire år af mit ægteskab, der havde jeg kopplet rigtig mange mennesker fra, fordi jeg havde ikke overskud til noget som overskud til mig selv.
41:48
SPEAKER_00: Så jeg havde venner, men det var blevet bekendt.
41:52
SPEAKER_00: Og det fik jo også børn og familie, og så kører hamst og listen.
41:56
SPEAKER_00: Det var kun, hvis jeg var ude og spille fodbold en gang imellem.
41:59
SPEAKER_00: Så kunne man lige kage op på nogle ting.
42:04
SPEAKER_00: Men jeg ragt ud.
42:07
SPEAKER_00: Der skildsen kom.
42:08
SPEAKER_00: Der var sådan, jeg har brug for jer selv.
42:11
SPEAKER_00: Jeg ringer op til en grøn, der hedder Ale.
42:14
SPEAKER_00: Så han, hver anden dag, hvis ikke hver dag, så skrev han til mig, hvordan har du.
42:20
SPEAKER_00: Har du brug for noget.
42:22
SPEAKER_00: Har du brug for økonomisk hjælp, så er der.
42:25
SPEAKER_00: Og selvom jeg sagde nej, så kommer alligevel med noget og sige, hey.
42:29
SPEAKER_00: Så har du noget.
42:30
SPEAKER_00: Du skal ikke tænke på.
42:32
SPEAKER_00: Det skal ikke betale tilbage med det samme.
42:34
SPEAKER_00: Bare tager det stille og rum.
42:37
SPEAKER_00: Men det kommer jo fordi jeg ragt ud.
42:39
SPEAKER_06: Ja.
42:40
SPEAKER_00: Og det vil jeg appellere af alle, altså alle til at finde mod, der skal til for at række ud, når det er, at man ved, man har det svært.
42:51
SPEAKER_00: Det kræver også noget anerkendelse.
42:53
SPEAKER_00: Og selvligt sig.
42:55
SPEAKER_00: Men hvis ikke du rækker, så er der ikke nogen, der banker på din dør.
43:00
SPEAKER_03: Man kunne selv mærke, at du skulle have lidt hanket op i den måde der situation?
43:06
SPEAKER_00: Jeg var noget til et sted på sådan.
43:08
SPEAKER_00: Jeg har simpelthen brug for hjælp.
43:09
SPEAKER_00: Jeg har også brug for at snakke med nogen omkring, hvor svært det kan være at være far og skils.
43:17
SPEAKER_00: Altså gået igennem en skilsmisse og arbejde så meget, og ikke opnå de drømme og mor, man har inden for sit arbejde og sådan.
43:24
SPEAKER_00: Jeg havde brug for at vente med nogen, har lige få sådan en sikkert opinion på.
43:28
SPEAKER_00: At det er det, du skal koncentrere dig om nu.
43:31
SPEAKER_00: Fordi det var også svært for mig at sige: Jamen, jeg bliver nødt til at prioritere noget her, der er rigtig vigtigt nu, og så lad det andet være.
43:39
SPEAKER_00: Det var rigtig svært for mig at være i.
43:41
SPEAKER_00: Fi.
43:45
SPEAKER_00: Hvis jeg skal fremville noget for at tilvælde noget andet, så var jeg bange for at miste det, som jeg måske havde følt, at jeg havde greb om, men det havde jeg også slet ikke.
43:53
SPEAKER_00: Så der var min venner rigtig gode til at sige, nu skal du fokusere på det her.
43:58
SPEAKER_00: Og så skal du bruge dine værktøj om.
44:00
SPEAKER_00: Det er det her med at reflektere over, hvordan du kommer der over, fordi det kan du godt.
44:05
SPEAKER_00: Altså min feter er han blevet jo sur på mig.
44:08
SPEAKER_00: Så der ringer og sagde, at jeg skal skældse, så kommer jo, og så særende mig.
44:12
SPEAKER_00: Men det er jo klart, så han færder.
44:15
SPEAKER_00: Du har jo forladt det tæppet, så han.
44:17
SPEAKER_00: Du har forladt dig selv.
44:20
SPEAKER_00: Det bliver du nødt til at gøre op med dig selv.
44:22
SPEAKER_00: Hvordan finder du hjem igen?
44:24
SPEAKER_00: Og det var fandme særlig at høre på ting, at der er en anden mand, der siger sådan til mig.
44:31
SPEAKER_04: Det er jo kæmpe kærlighed, så klært.
44:33
SPEAKER_04: Han er helt ærlig, og han ser der, og han ved der bedste.
44:39
SPEAKER_02: Vi plejer høre, om du har taget noget.
44:43
SPEAKER_02: Nogle spiller støtten sikre andre og læst et eller andet op til det her.
44:47
SPEAKER_00: Jeg vil jo have taget mit dæk med fragen.
44:52
SPEAKER_04: Kan jeg ikke er undskæld, det sådan noget.
44:55
SPEAKER_00: Jamen, det vil jeg jo have læst.
44:57
SPEAKER_00: Måske har jeg et billede af det.
44:58
SPEAKER_00: Jeg har det her.
45:00
SPEAKER_04: Nå, så fedt.
45:02
SPEAKER_04: Du har taget han stik med til dig.
45:03
SPEAKER_00: Det har jeg.
45:05
SPEAKER_00: Og nu ser jeg det op.
45:08
SPEAKER_00: Jeg vil lære mine drenge at bære ansvar.
45:11
SPEAKER_00: Uden at lære dem, at de alene skal bære hele verden.
45:16
SPEAKER_00: Jeg vil lære dem at blive mænd, der skaber tryghed, hvorden de går hen.
45:21
SPEAKER_00: Styrke er at lytte, viser omsorg og rumme andres tanker, for selv styrke vokser, når vi løfter andre.
45:31
SPEAKER_00: Når bæret bliver fyldt helt op, så ener vi med knuset glas, men varme kommer, når vi tør at give slip og giver selv plads.
45:43
SPEAKER_00: Og det har ikke bare.
45:44
SPEAKER_02: Jeg kan godt forstå.
45:47
SPEAKER_02: Jeg har hørt din historie, så kan jeg jo bare forstå, hvor han har skrevet, så mangler.
45:54
SPEAKER_04: Og det der knuset glas, han fortæller om i ikke det, eller han refereret til, det var jo, fordi du fortalte om din far, han kunne.
46:01
SPEAKER_04: Og det er ikke sådan, der korriger mig.
46:03
SPEAKER_04: Men det er igen den der maskulinitet, som du selv fortæller om, at du lige rejser der op der.
46:08
SPEAKER_04: Den der maskulinitet, der bliver voldsomt.
46:11
SPEAKER_00: Ja, man kunne blive så, når jeg tager spilt noget, som jeg selv kan blive mega syg den dag i dag.
46:20
SPEAKER_00: Jeg siger jo ikke noget til drengen, når de spiller, men de laver jo sådan et set.
46:25
SPEAKER_00: Og det er, at de spiller eller taber glas.
46:27
SPEAKER_00: Og så kigger de på hinanden.
46:30
SPEAKER_00: Og der bliver noget til selv om.
46:34
SPEAKER_00: Nu gør det jo bare det, som lige danne skjør dengang.
46:36
SPEAKER_00: Altså, det blev faktisk bang, ikke.
46:39
SPEAKER_00: Og så må jeg så i tale, og selvfølgelig er så fint, det skal vi nok klare.
46:42
SPEAKER_00: Men jeg blev gjort opmærksom på det der glas, fordi der er et barn på min arbejdsplads, der skører.
46:47
SPEAKER_00: Hvorfor er det, du bliver sur, når det er, at dine børn taber glaset.
46:52
SPEAKER_00: Og det var der, der slog mig sådan noget, det er jo fordi min egen far er blevet jo mega sur.
46:58
SPEAKER_00: Hver det?
47:02
SPEAKER_02: Det lyder som om du er kommet et godt sted hen, eller hvert fald.
47:05
SPEAKER_02: Det er et bland andet sted, end i forhold til det her med at tale om at finde ud af, hvordan du skal forholde til andre mennesker.
47:14
SPEAKER_02: Ik kun handle ud af det, men også sætter på.
47:17
SPEAKER_02: Men er der stadig nogen steder, hvor det er svært.
47:20
SPEAKER_02: Jeg tænker på din farple.
47:21
SPEAKER_02: Ved han noget af det her.
47:22
SPEAKER_02: Ved han, hvad det er, det har sagnet af nu?
47:25
SPEAKER_00: Ja, vi har snakket.
47:26
SPEAKER_00: Jeg har snakket meget med min far, og han synes, at det er som at være i terbi noget af taler.
47:30
SPEAKER_00: Men jeg insisterer også på, at vi skal tale omkring det.
47:32
SPEAKER_00: Det er simpelthen et ultimatum for mig, hvis du skal have noget at kørende.
47:36
SPEAKER_00: Forlers bliver for overfladisk.
47:38
SPEAKER_00: Og der noget, jeg ikke kan være i, så er det relationer, der ikke er dybde.
47:42
SPEAKER_00: Og det, jeg er gang med ligesom at bygge op med min far.
47:48
SPEAKER_00: Fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi får talt om ting.
47:50
SPEAKER_00: Jeg synes, det er vigtigt, at jeg får samlet mit spil, fordi han har også nogle perspektiver.
47:57
SPEAKER_00: Og jeg kan jo godt gende noget af den sårbar, han taler om.
48:00
SPEAKER_00: Og jeg kan også mærke på, at han er noget ting, han holder igen.
48:05
SPEAKER_00: Og så graver, og det der, jeg kan grave ned i det.
48:12
SPEAKER_00: Og så kliber jeg dem, og så insisterer jeg på, at den skal vi lige ind på også.
48:18
SPEAKER_02: Så du tager den her døbe, eller lysten til den type relation, den tager du faktisk.
48:25
SPEAKER_02: Den tager du faktisk lidt over alt over alt.
48:29
SPEAKER_00: Jamen, jeg ved også godt, hvad jeg selv skal bidrage med.
48:32
SPEAKER_00: Så hvis ikke jeg skyder energien nok ud, og jeg ikke får det igen, jeg gerne vil have, så ved jeg også godt, at så mangler jeg noget i den energi, jeg skal skyde ud.
48:45
SPEAKER_00: Og der begynder jeg at vurder, er det simpelthen fordi, at der er ikke dybte i det.
48:51
SPEAKER_00: Så kan jeg ikke skyde mere ud, fordi det har en dyb relation til den.
48:54
SPEAKER_00: Der er ikke noget, jeg kan følge op med energi.
48:56
SPEAKER_00: Og det hele bare flat.
48:58
SPEAKER_00: Det går da meget op i.
49:02
SPEAKER_02: Fedt.
49:03
SPEAKER_02: Altså jeg føler, at jeg har en dyb samt af.
49:06
SPEAKER_02: Ja, det synes jeg.
49:09
SPEAKER_04: Tusindus tak.
49:10
SPEAKER_04: Det er tygt.
49:11
SPEAKER_04: Det er.
49:12
SPEAKER_04: Jeg kan faktisk ikke finde rigtig ord på.
49:15
SPEAKER_04: Det her.
49:15
SPEAKER_04: Det er.
49:16
SPEAKER_04: Det er meget fuld.
49:19
SPEAKER_04: Jeg har så tillet sig selv og gå ind i det her rum med osto.
49:26
SPEAKER_04: Jeg er sådan.
49:28
SPEAKER_00: Det er fantastisk oplevelse.
49:30
SPEAKER_00: For mig det jo terpi, og jeg er bare glad for, der er nogen, der skyder og faciliter af.
49:36
SPEAKER_00: Så det her kan.
49:38
SPEAKER_00: Jeg har ikke sådan, hvis jeg kunne danske og op og sådan i.
49:43
SPEAKER_00: Jeg har til, og givet vej på Kære.
49:48
SPEAKER_00: Så dejligt.
49:50
SPEAKER_00: Take her.