Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / Hvem lytter du til - din chef eller din sjæl?
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Soul Drops. Et øjeblik til at stoppe op, opdag og lytte indede. Hvem lytter du egentlig til, når du træffer store beslutninger i dit liv? En chef eller din sjæl? Og jeg ved godt, kan lyde som et lidt mærkeligt spørgsmål. For selvfølgelig skal vi lytte til vores chef, hvis vi har en. Vi skal også lytte til vores partner, børn og kollegaer. De mennesker, ved noget, vi ikke selv ved. For vi lever ikke alene, og vores valg har konsekvenser for andre end os selv. Men spørgsmålet er vigtigt, for der utrolig mange stemmer, har en mening om, hvordan vi bør leve vores liv. Chefen er nemlig ikke kun din chef. Chefen kan være alt det uden for dig, fortæller dig, hvad der er fornuftigt, hvordan man bør gøre, hvad der er sikkert og rigtigt. Det kan være familien eller kulturen eller arbejdspladsen. Eller vennerne og de uskrevne regler, er om, Hvad man gør, når man er et ordentligt og ansvarligt menneske, ligesom dig og mig. Der kan være en stemme, hedder få dig en uddannelse eller find et godt arbejde. Også selvom vi er blevet voksne. Vi skal gøre os unge af, vi skal tjene penge og købe et hus og tage ansvar og være gode ved både børn og dyr og andre. Men der er ikke nødvendigvis noget galt med nogen af de råd. Selvfølgelig er der ikke det problemet opstår først, når de ydre stemmer bliver. så høje, at vi ikke længere kan høre den stemme, kommer indenfra. Og det den, jeg kalder sjælen. Og sjælen roper sjældent. Den kommer heller ikke nødvendigvis. Eller meget, meget sjældent med en færdig plan. Måske viser den sig mere som en form for uro eller en længsel, mærker i kroppen. Eller en fornemmelse af, der noget, ikke længere passer. En tanke, bliver ved med at vende tilbage. Selvom du har forsøgt at lægge den væk og være... fornuftig. Og det besværlige er, at den kan blive vedmed eller begyndt at tale lige midt i det liv, der ser rigtig fint udefra, og måske også, end da har føltes rigtig. Så du kan have det rigtige job, den rigtige løn, en god pensionsordning og alt det du egentlig gerne vil have, og alt det du engang ønskede dig. Og alligevel så kan du mærke noget inde i... at aktivt. Er det virkelig sådan, vil bruge mit liv, eller er det bare det? Det er et ubehageligt spørgsmål, fordi svaret faktisk kræver noget af os. Så nogle gange gør vi det, som vi er blevet rigtig gode til. Vi skruer op for lyden udenfor. Eller vi arbejder mere, sætter også måske et nyt mål. Det kan også være, at vi køber noget mere, eller bukker en ferie, eller skifter job, selvom der er noget i os, godt ved, det ikke er rigtigt. Vi fylder kalenderen, vi laver altså mere larm derude. For stillhed kan være farlig, hvis der er noget indeni, vi længe har undgået at høre. Så skruer vi mere op for radioen. Men vores sjæl behøver ikke fortælle os, at vi skal forlade vores arbejde eller ægteskab eller et helt et gammelt liv. Måske siger du noget langt mere stille? Vær mere dig i det? Eller sig mere af det, mener. eller hold op med at gøre dig mindre, eller en fornemsæt af et menneske du skal møde eller ringe til. Det kan også være, bare er sådan noget som, du ved godt, der er noget, skal ændres. Og det er det, jeg synes, at vores valg bliver interessante, fordi ydre stemmer kan ofte argumentere langt bedre end den her indre fornemmelse, jeg kalder sjælen. For de andre kan jo komme med regnede akker, dem har du også selv. Erfaring og fornuft. Men den indre stemme kommer ofte som en fornemmelse. Og hvad gør vi så? Hvad gør vi, når hele verden siger, at det du gør, giver jo god mening? Og noget dybt inde i deres svar, bare ikke for mig længere. Så vi skal ikke holde op med at lytte til verden, for vi har brug for verdens holdning, men vi har også brug for at begynde at lytte i os selv i den anden halvdel af livet, når den ene starter. Så vi skal passe på med at uddelegere den endelige beslutning om, hvordan vi skal leve vores liv. Fordi der er jo ikke andre, skal leve med dine valg på samme måde som du skal. Og du skal altid være sammen med dig. Så der er ikke nogen andre, vågner ind i dit liv hver morgen. Og måske er det netop det, et ændret kompass er. Ikke at lukke verden ude, men at kunne høre stemmerne og skilme fra hinanden. Så næste gang du står over for et valg, så... Kunne måske i alle de gode råd være stille et øjeblik og ikke tænke på, hvad der ser rigtigt ud, selvom det måske er det, du har lært. Men bare et øjeblik siden med spørgsmålet. Hvis ingen andre skulle godkende mit valg, hvad ved jeg så allerede eller hvad har jeg lyst til? Og måske er ikke noget svar, kommer med det samme, men måske det værd at blive ved at lytte til den bevægelse inde i dig. Så spørgsmålet er jo ikke, om du skal vælge mellem. De andre i verden, deres selv, mere. Hvem er det, der får det sidste afgørende ord, når du vælger dit liv? Er det så din chef eller din sjæl? God fornøjelse med det.