Latest / Prosit / Forglemmigej

Transcript

Forglemmigej · Prosit

• 0:05
  SPEAKER_01: Hej, jeg hedder Lykus Søg, og du lyder til på.
• 0:10
  SPEAKER_01: En podcast fra Dansk Hospitals klonde.
• 0:14
  SPEAKER_01: Om vores møde med mennesker svær i livet.
• 0:17
  SPEAKER_01: Om hverdagen og mig.
• 0:20
  SPEAKER_01: Og at bære et større.
• 0:22
  SPEAKER_01: Om at åbne dør.
• 0:24
  SPEAKER_01: Og man kommer helt tæt på et øjeblik.
• 0:27
  SPEAKER_06: Det skil.
• 0:32
  SPEAKER_01: De seneste år har dansk hospitalsklone afprøvet, hvordan klogendefagligheden også kan gøre en forskel for mennesker med dem.
• 0:40
  SPEAKER_01: Og erfaringerne er så gode, at vi nu udværder flere hospaldskonet til at arbejde på det somde.
• 0:51
  SPEAKER_01: Irsenhed såklemt mig.
• 0:54
  SPEAKER_01: Og det er ikke tilfældigt, at de valgter på den vej.
• 0:57
  SPEAKER_01: For vi lever længere, der bliver flere ældre.
• 1:00
  SPEAKER_01: Og der med også flere mennesker, der lever med det mas.
• 1:05
  SPEAKER_01: Det her skulle, hvis klåren hedder Petonja.
• 1:08
  SPEAKER_01: Det er en af dem, der udvinder de nye klår.
• 1:10
  SPEAKER_01: Kan du lige sætte den.
• 1:11
  SPEAKER_09: Jeg skal bare bære.
• 1:13
  SPEAKER_11: Ja det skal være sådan, at det ser ud som om, at det ikke var mening.
• 1:16
  SPEAKER_07: Så det skal bare hænge ned i rog det.
• 1:19
  SPEAKER_01: For nyligt havde hun helt særlig liv med.
• 1:22
  SPEAKER_09: Jeg hedder Jan, og som klar, hedder jeg Angus, men her i dag på plehjem, så hedder jeg.
• 1:29
  SPEAKER_01: Vores producer Pej, tog med dem til skæring pleje hjem.
• 1:33
  SPEAKER_11: Skal jeg næste på os.
• 1:35
  SPEAKER_11: Jeg har du ikke om det.
• 1:36
  SPEAKER_09: Jeg har ikke.
• 1:38
  SPEAKER_09: Jeg har ikke det.
• 1:40
  SPEAKER_02: Jo, er en af de allerførste hospitalsklåene i Danmark.
• 1:44
  SPEAKER_09: Det har været mange år siden, jeg havde den første dag i skolet.
• 1:47
  SPEAKER_11: Ja.
• 1:48
  SPEAKER_02: Men han er nervøs.
• 1:50
  SPEAKER_02: For han har lige prøvet det her.
• 1:52
  SPEAKER_09: Jeg er lidt nervøs.
• 1:53
  SPEAKER_09: Og det er bare sjovt, fordi det er så lang tid siden, jeg har været nervøs, at jeg går ind i alt muligt overbringslingen i mit.
• 1:59
  SPEAKER_09: Når vi har kørt her ud, jeg kan bare, at jeg fik mere ondt i maven.
• 2:02
  SPEAKER_09: Og så er det ligesom, jeg skal ikke til.
• 2:06
  SPEAKER_09: Jeg har ikke ont i maven.
• 2:07
  SPEAKER_09: Eller fint.
• 2:08
  SPEAKER_09: Det er nok godt.
• 2:09
  SPEAKER_09: Jeg har bare ikke været vant til at skulle være nervøs.
• 2:12
  SPEAKER_09: Så jeg mega god at hjælpe andre mennesker igennem sådan noget her.
• 2:17
  SPEAKER_09: Det er oftenbart ikke så god til at hjælpe mig selv.
• 2:21
  SPEAKER_09: Men skal vi ikke bare komme i gang, fordi nu kan jeg ikke.
• 2:25
  SPEAKER_00: Jeg får det var, fordi det kommer det på din år.
• 2:27
  SPEAKER_00: Det er lige så på det her.
• 2:29
  SPEAKER_00: Jeg kan hjælpe alle andre i en god skivet med mig selv.
• 2:34
  SPEAKER_02: Kristin er forestanden på plejet.
• 2:37
  SPEAKER_02: Hun og sociobassistenten Tine går med ost.
• 2:40
  SPEAKER_11: Det er så meget bare.
• 2:47
  SPEAKER_02: Skæring på hjemme skyder så ind i en grøn bakke lidt nu for Aarus, man kan se vandet fra mange af vindet.
• 2:54
  SPEAKER_09: Det er fint her.
• 2:58
  SPEAKER_11: Hvor fint på vej gennem de lange, lysegge møde sting.
• 3:10
  SPEAKER_02: Det har et dejligt udsæt.
• 3:12
  SPEAKER_11: Sten.
• 3:14
  SPEAKER_09: Det gør.
• 3:19
  SPEAKER_09: Duft af det.
• 3:20
  SPEAKER_09: Det er duft på.
• 3:22
  SPEAKER_00: Skal vi se, om vi kan finde det.
• 3:23
  SPEAKER_00: Det er klædt, at jeg har gået.
• 3:32
  SPEAKER_00: Hvor hammer det?
• 3:34
  SPEAKER_00: Og andre om det.
• 3:38
  SPEAKER_00: Ja så var det, så er det.
• 3:41
  SPEAKER_02: Han er glad for at se os.
• 3:43
  SPEAKER_02: Og han opfanger hurtigt her på en akser.
• 3:50
  SPEAKER_11: Yes, he erlis.
• 3:58
  SPEAKER_10: Men vi er den bare gå den her gang.
• 4:00
  SPEAKER_10: Hand bare går helt forbi.
• 4:01
  SPEAKER_10: Du skal bare ikke gøre det her.
• 4:04
  SPEAKER_11: Nogle gange er så kloset med.
• 4:07
  SPEAKER_11: Jeg gør det bedste, jeg kan, men det her.
• 4:12
  SPEAKER_02: Lid længere af gangen møder vi en lille flok damer, der sidder rundt bord.
• 4:17
  SPEAKER_02: De lyser op, da de ser klokken.
• 4:19
  SPEAKER_03: Det er klobe.
• 4:22
  SPEAKER_03: Det er nemlig i dag, som et dag.
• 4:24
  SPEAKER_11: Sådan helt almindelig tirers.
• 4:26
  SPEAKER_11: Her det skønd.
• 4:29
  SPEAKER_02: Petonet ved siden af en bebor, og så har jeg næbesteft op på tasken.
• 4:35
  SPEAKER_07: Det her ved at tage nogle smænker på derover.
• 4:37
  SPEAKER_02: Petonia ved fra et tidligere besøg, at hun har arbejdet med makob.
• 4:41
  SPEAKER_11: Det er fordi, hun har demonstret med op for år i flan.
• 4:45
  SPEAKER_03: Jeg er så mange år siden, så jeg ikke har det.
• 4:48
  SPEAKER_03: Og det her topper, har jeg også demonstret i sådan ting.
• 4:53
  SPEAKER_03: Tak.
• 4:54
  SPEAKER_03: Det er så lidt.
• 4:56
  SPEAKER_02: En af de ting, jeg lægger mærke til, er, hvordan Petonia Lynh kommer helt tæt på beboerne.
• 5:02
  SPEAKER_02: Tager dem i hånden.
• 5:04
  SPEAKER_02: Lægger armen om dem og er uendelig tålmodig.
• 5:07
  SPEAKER_03: Det er bare et rot i hånden.
• 5:09
  SPEAKER_03: Er det rigtigt?
• 5:10
  SPEAKER_03: Ja.
• 5:11
  SPEAKER_11: Så godt lige at holde der.
• 5:14
  SPEAKER_11: Liges for længe siden på kommet i mange år.
• 5:19
  SPEAKER_02: Der sidder en enkel mand i flokken.
• 5:22
  SPEAKER_02: Derhard hedder han.
• 5:24
  SPEAKER_02: Og han har et fotor af sig selv lidt i skød.
• 5:26
  SPEAKER_07: Det er lige, at du er i fuld gang med svængen der.
• 5:29
  SPEAKER_07: Det er det bast?
• 5:29
  SPEAKER_07: Ja, ja, ja.
• 5:32
  SPEAKER_11: Så jeg har foreslå det samme.
• 5:33
  SPEAKER_02: Jeg tror, du skal.
• 5:34
  SPEAKER_02: Petonia har mødt ham før.
• 5:36
  SPEAKER_11: Og nu er det jo fordi, jeg ved, at Gerhard, han er.
• 5:39
  SPEAKER_11: Du kan tale tysk.
• 5:40
  SPEAKER_11: Så jeg forlår den her.
• 5:43
  SPEAKER_11: Augustin.
• 5:44
  SPEAKER_11: Det er lige Augustin.
• 5:47
  SPEAKER_11: August.
• 5:54
  SPEAKER_11: For Dan Frank Speint.
• 6:03
  SPEAKER_02: Jeg brænder tager Petonia om livet, de valser ud i rum.
• 6:10
  SPEAKER_02: Fra 1 på Petonians kongeblå kole.
• 6:13
  SPEAKER_02: Flavrer et pris.
• 6:23
  SPEAKER_10: Der skilt på rigg.
• 6:28
  SPEAKER_02: Petonia fortæller mig bagefter, at hun har sat priskillet på kjol med viljen.
• 6:35
  SPEAKER_07: Der er ikke nogen, der ser det.
• 6:37
  SPEAKER_02: Den måde at give beboerne mulighed for at hjælpe hende.
• 6:40
  SPEAKER_11: Tak fordi du opdede det.
• 6:45
  SPEAKER_10: Sådan er det jo.
• 6:47
  SPEAKER_11: Du ser det ikke til nogen.
• 6:51
  SPEAKER_11: Det var der værste.
• 6:52
  SPEAKER_10: Det gæng lige så.
• 6:55
  SPEAKER_10: Eller var så imponeret.
• 6:56
  SPEAKER_10: Nu er det så pint.
• 7:00
  SPEAKER_02: En ældre dame med roulator kommer også i møde.
• 7:06
  SPEAKER_02: Hun hører også af Begines accenter og så med det samme år i engelsk.
• 7:12
  SPEAKER_02: Det viser sig, at hun har været gift med en englænder.
• 7:14
  SPEAKER_11: Jeg har giftet til en engelsk.
• 7:17
  SPEAKER_10: Var du det?
• 7:18
  SPEAKER_10: Eller er du det?
• 7:19
  SPEAKER_10: Ja, at min mand var.
• 7:21
  SPEAKER_10: Han var fra England.
• 7:22
  SPEAKER_11: Ja, han det er rigtig, at jeg har boet der.
• 7:25
  SPEAKER_10: Hvor har du boet hende?
• 7:29
  SPEAKER_02: Det er tydeligt, at hun har en stor historie, hun vil fortælle.
• 7:32
  SPEAKER_02: Og selvom orden ikke altid kan følge med.
• 7:35
  SPEAKER_11: He var så i den navy.
• 7:38
  SPEAKER_11: Så vi var der.
• 7:44
  SPEAKER_10: Ej, så har han haft uniform.
• 7:47
  SPEAKER_11: Men han kom gældest til.
• 7:52
  SPEAKER_11: I speak English.
• 7:54
  SPEAKER_11: He he was transferred to Australia.
• 7:58
  SPEAKER_11: Yes.
• 8:00
  SPEAKER_08: He just went to Australia.
• 8:02
  SPEAKER_11: With me?
• 8:03
  SPEAKER_08: With you?
• 8:03
  SPEAKER_11: Yes, yes, it does.
• 8:05
  SPEAKER_08: He took you to Australia.
• 8:06
  SPEAKER_11: Yes.
• 8:07
  SPEAKER_08: Whoa was that good or bad?
• 8:09
  SPEAKER_11: Yeah, there was an accident that the aircraft carrier uh went through a destroyer.
• 8:19
  SPEAKER_08: An aircraft carrier went through a destroyer?
• 8:21
  SPEAKER_11: Yeah.
• 8:21
  SPEAKER_08: Oh my goodness, that sounds like a big accident.
• 8:24
  SPEAKER_11: But did did he die?
• 8:25
  SPEAKER_11: Yeah.
• 8:27
  SPEAKER_11: He was killed.
• 8:30
  SPEAKER_11: Actually, if you're interested, I've got some books from me.
• 8:34
  SPEAKER_08: I think we are.
• 8:35
  SPEAKER_08: We are very interested.
• 8:36
  SPEAKER_08: I think we are very interested.
• 8:37
  SPEAKER_11: But I I I just got so sad now.
• 8:40
  SPEAKER_11: That that my son is uh I I he was there.
• 8:48
  SPEAKER_11: Oh yes.
• 8:49
  SPEAKER_11: He's alive.
• 8:51
  SPEAKER_11: Yes.
• 8:52
  SPEAKER_11: My my my husband was killed in Australia.
• 8:56
  SPEAKER_11: Can we see the books?
• 8:58
  SPEAKER_11: Yes.
• 8:59
  SPEAKER_11: Can we do it now?
• 9:00
  SPEAKER_11: Yes.
• 9:01
  SPEAKER_11: Yes.
• 9:04
  SPEAKER_11: We come.
• 9:05
  SPEAKER_11: We come with you.
• 9:06
  SPEAKER_11: Yes.
• 9:08
  SPEAKER_11: We got milk.
• 9:16
  SPEAKER_11: We visited.
• 9:16
  SPEAKER_08: Yes.
• 9:17
  SPEAKER_08: Well, we're going to visit.
• 9:18
  SPEAKER_11: Yes.
• 9:19
  SPEAKER_11: Oh, I like it.
• 9:20
  SPEAKER_08: I've never been visiting before.
• 9:21
  SPEAKER_11: No.
• 9:23
  SPEAKER_02: Inga Sanvi store up a dirt and said Little Lilith.
• 9:27
  SPEAKER_11: Aren't you excited?
• 9:28
  SPEAKER_08: I'm very excited.
• 9:31
  SPEAKER_08: There we go.
• 9:33
  SPEAKER_11: Shall we take off our shoes?
• 9:35
  SPEAKER_11: I'm I met him in here.
• 9:38
  SPEAKER_07: Wow.
• 9:39
  SPEAKER_11: Is that him?
• 9:40
  SPEAKER_11: Yes, David.
• 9:41
  SPEAKER_07: David.
• 9:42
  SPEAKER_11: Wow.
• 9:43
  SPEAKER_11: And that was me.
• 9:44
  SPEAKER_11: Is that you?
• 9:45
  SPEAKER_11: Yes.
• 9:46
  SPEAKER_11: And we met each other just outside here.
• 9:48
  SPEAKER_09: In Aarhus?
• 9:50
  SPEAKER_11: Yes, because he was in the English Navy.
• 9:54
  SPEAKER_11: And they visited Aarhus.
• 9:56
  SPEAKER_02: Det er som har træder ind i et museum over hans liv.
• 9:59
  SPEAKER_11: Så it was love.
• 10:01
  SPEAKER_11: Yes, love.
• 10:02
  SPEAKER_11: And they were told to mingle.
• 10:06
  SPEAKER_10: With the lokals.
• 10:07
  SPEAKER_11: With the lokals.
• 10:12
  SPEAKER_11: Så rent skal.
• 10:17
  SPEAKER_02: Fotos fra Gul til Loft, parcelan i glass vitriner.
• 10:25
  SPEAKER_02: Alt virker lavet med betydning.
• 10:31
  SPEAKER_02: Jeg tager hurtigt et fotografi ned fra hylden.
• 10:36
  SPEAKER_02: Smukke mennesker i bryllups tøj, der går under en port af havet saber.
• 10:41
  SPEAKER_02: Et militært bryllup.
• 10:46
  SPEAKER_11: In England?
• 10:48
  SPEAKER_11: Yes.
• 10:53
  SPEAKER_11: In England?
• 10:54
  SPEAKER_11: Not in here.
• 10:57
  SPEAKER_11: Så you said okay.
• 10:59
  SPEAKER_11: Yes.
• 10:59
  SPEAKER_11: Yes.
• 11:00
  SPEAKER_11: He is very beautiful, and so are you.
• 11:04
  SPEAKER_11: Wow.
• 11:06
  SPEAKER_02: Inger rækker her brændte bog om Ulgben.
• 11:08
  SPEAKER_02: Og han læser fra Bowser teksten.
• 11:11
  SPEAKER_07: When the aircraft carrier HMS Melbourne sliced the fleet destroyer HMS Voyager in half during the night manoeuvres off the coast of New South Wales on February 10th, 1964.
• 11:25
  SPEAKER_07: Wow.
• 11:26
  SPEAKER_07: And he was on that ship.
• 11:28
  SPEAKER_11: Oh my god.
• 11:29
  SPEAKER_02: Ingang en høj smuk ældre dame.
• 11:32
  SPEAKER_02: Man kan se, at hun har levet et godt liv, selvom det har været mærket af en stor tragedia.
• 11:37
  SPEAKER_11: But when the accident, it was on the television, I phoned my mother.
• 11:44
  SPEAKER_11: And she said, I was still out there.
• 11:49
  SPEAKER_11: And she said, come home, girl.
• 11:51
  SPEAKER_11: We just had it in it on the television.
• 11:54
  SPEAKER_11: Come home.
• 11:56
  SPEAKER_11: So I come back to the game.
• 11:57
  SPEAKER_07: You came back here with your little with your small child.
• 12:02
  SPEAKER_11: Yes.
• 12:03
  SPEAKER_11: That's his girl.
• 12:05
  SPEAKER_11: Caroline.
• 12:07
  SPEAKER_11: Sally.
• 12:08
  SPEAKER_11: Jenny.
• 12:09
  SPEAKER_11: Janet.
• 12:11
  SPEAKER_11: And big family you have.
• 12:15
  SPEAKER_11: You are a a a rich woman.
• 12:19
  SPEAKER_11: Yes.
• 12:20
  SPEAKER_11: You are very but I I I came back to to to Denmark.
• 12:25
  SPEAKER_11: My mum.
• 12:26
  SPEAKER_11: Yes, of course you did.
• 12:28
  SPEAKER_11: Of course you did.
• 12:30
  SPEAKER_11: Oh, thank you so much for telling us all these beautiful and very sad.
• 12:35
  SPEAKER_11: I came home here.
• 12:37
  SPEAKER_11: Yes.
• 12:37
  SPEAKER_11: With the children.
• 12:39
  SPEAKER_11: Yeah.
• 12:39
  SPEAKER_11: Yes.
• 12:40
  SPEAKER_11: I met a man.
• 12:42
  SPEAKER_11: Yeah.
• 12:43
  SPEAKER_07: And you met a new man.
• 12:45
  SPEAKER_11: Yes, yes.
• 12:47
  SPEAKER_11: He he had no children.
• 12:49
  SPEAKER_11: No.
• 12:50
  SPEAKER_11: We got married.
• 12:51
  SPEAKER_04: Okay.
• 12:51
  SPEAKER_11: Oh when when when the um my mother-in-law in in England she comes, I had two more in-laws.
• 13:03
  SPEAKER_09: Sviermoir.
• 13:04
  SPEAKER_11: Svia more, yeah.
• 13:06
  SPEAKER_11: Yes.
• 13:08
  SPEAKER_11: And they gave each other presents.
• 13:11
  SPEAKER_11: And the Danish one says present to the English one.
• 13:16
  SPEAKER_09: Because the angel from the Danish View Moore to the English via more.
• 13:21
  SPEAKER_11: Yes, she speaks.
• 13:23
  SPEAKER_09: No.
• 13:23
  SPEAKER_11: Wow.
• 13:24
  SPEAKER_11: They cannot speak, but they can give a little gift.
• 13:27
  SPEAKER_10: They can give an angel.
• 13:29
  SPEAKER_11: Yes.
• 13:29
  SPEAKER_11: That that that's a Danish one because she she the the English one, she she uh Inga ha it's stacked oblique.
• 13:37
  SPEAKER_02: No one egg Iger Edis Mom Taylor with the moin.
• 13:41
  SPEAKER_11: She she paints and she gave her a picture.
• 13:45
  SPEAKER_11: And that's the one the the the the Danish one game.
• 13:50
  SPEAKER_11: Oh it's so nice.
• 13:52
  SPEAKER_11: Are we lucky?
• 13:53
  SPEAKER_11: We are very we are very lucky.
• 13:55
  SPEAKER_11: You know, I feel it was nice, but I feel a little sad inside of all the sad sadness.
• 14:04
  SPEAKER_11: Can I can I ask something?
• 14:06
  SPEAKER_11: Can I ask me something?
• 14:07
  SPEAKER_11: Yes, and you?
• 14:08
  SPEAKER_11: Yeah.
• 14:09
  SPEAKER_11: I I think I would like maybe we could sing a little song so we could feel less sad.
• 14:14
  SPEAKER_08: Yes.
• 14:15
  SPEAKER_11: Can we do that?
• 14:16
  SPEAKER_11: Would you like?
• 14:17
  SPEAKER_11: Yes.
• 14:17
  SPEAKER_11: Yes, yes.
• 14:19
  SPEAKER_11: Yes, yes, yes.
• 14:21
  SPEAKER_11: Now we sing a song that everybody can sing.
• 14:24
  SPEAKER_11: Yes.
• 14:24
  SPEAKER_11: Okay, yeah.
• 14:25
  SPEAKER_11: Okay.
• 14:26
  SPEAKER_11: You are my sunshine.
• 14:28
  SPEAKER_11: You know?
• 14:29
  SPEAKER_11: Yes, yes.
• 14:31
  SPEAKER_02: Ale samler sig rund om Inger, klogen, den anden beboer sten, forestæren Christina og sociøassistenten trine.
• 14:41
  SPEAKER_04: You are my sort.
• 15:09
  SPEAKER_02: Træ har taget sten i hænderne, og de danser rundt rum.
• 15:21
  SPEAKER_02: Alle de steder vi kommer, at beton er begst om afslutte møde på en venskom måde.
• 15:27
  SPEAKER_02: Horset sæt det på plads, der bliver taget ned fra hylten.
• 15:31
  SPEAKER_04: Så.
• 15:51
  SPEAKER_02: Det er tyligt at musik spiller en stor rolle og åbner en masse mulighed i møde med beboerne.
• 15:59
  SPEAKER_02: Sanget er noget af det første, vi lærer og det sidste vi klemer.
• 16:05
  SPEAKER_11: Jeg spiller.
• 16:07
  SPEAKER_02: Derfor har Petum her også altid en fin lille retroblå rejsekram med.
• 16:12
  SPEAKER_11: Hvær lave en lille ønsker koncert.
• 16:14
  SPEAKER_11: Vi har jo helt udstyringen.
• 16:16
  SPEAKER_02: Det har vi simpelthen.
• 16:17
  SPEAKER_02: Det er vigtigt, at det er analogt.
• 16:19
  SPEAKER_11: Vi har jo preset og hjørne.
• 16:22
  SPEAKER_02: At kunne vælge mellem den lille stak af singler.
• 16:25
  SPEAKER_11: Det har jeg ingen.
• 16:26
  SPEAKER_11: Vi har jo Tom Jones.
• 16:28
  SPEAKER_11: Vi har Beatles.
• 16:29
  SPEAKER_11: Man må ønske lige, hvad man vil.
• 16:31
  SPEAKER_02: At lytte til nå, der falder ned på nu.
• 16:34
  SPEAKER_11: Og så har jeg klar den hurtigt nu, det tror jeg.
• 16:43
  SPEAKER_04: Hej.
• 16:49
  SPEAKER_02: De fleste er hurtigt op stået, og plustig er det en stort dansetfest.
• 16:57
  SPEAKER_02: Jeg har bræket danser veget.
• 16:59
  SPEAKER_02: Han er i set nu.
• 17:09
  SPEAKER_02: Damer handen morg med bræk.
• 17:11
  SPEAKER_02: Han tager den og de danser rundt rang.
• 17:21
  SPEAKER_02: Jørgen er besvide.
• 17:23
  SPEAKER_02: Og træet og han bræk måske tilbage i stolen.
• 17:35
  SPEAKER_11: Det er så meget.
• 17:45
  SPEAKER_10: Jeg har også det.
• 17:49
  SPEAKER_11: Jeg har været med der, og han er meget.
• 17:58
  SPEAKER_10: Det synes jeg var sjovt her.
• 18:00
  SPEAKER_10: Det var et dejligt tak.
• 18:04
  SPEAKER_11: Det der end, der.
• 18:08
  SPEAKER_11: Det var sådan pris på.
• 18:10
  SPEAKER_02: Efter vagten lov vi lige at tale lidt om, hvad vi oplevet, og jeg får et indblik i, hvad der er på spil for både pig og jorden.
• 18:18
  SPEAKER_09: Jeg synes, det var en af de mest fantastiske oplevelser, som jeg har haft lidt længet.
• 18:25
  SPEAKER_09: Jeg er skærer på det her job, jeg elsker, hvor vi laver.
• 18:28
  SPEAKER_09: Og jeg synes, det er så meningsfuld.
• 18:30
  SPEAKER_09: Og det er også simpelthen så skønt, så jeg skal opleve det der grundsubstans, og hvad vi er gode til.
• 18:38
  SPEAKER_09: Men det er relativt nem at overføre til den her.
• 18:42
  SPEAKER_02: Jeg har også mærke til noget af det.
• 18:45
  SPEAKER_02: Du ikke udtryk, hvor den følelse, det kan du siger.
• 18:50
  SPEAKER_02: Det bliver.
• 18:51
  SPEAKER_02: Det bliver det.
• 18:52
  SPEAKER_02: Det er jo lidt kædne, det har også lidt over det, det gør det.
• 18:58
  SPEAKER_11: Det er jo noget med, at man.
• 19:00
  SPEAKER_11: Når man får det mindst, så folk jo selvfølgelig forskellige.
• 19:03
  SPEAKER_11: Men det med at kunne give udtryk.
• 19:06
  SPEAKER_11: Det kan være svært at tage initiativ, og det kan være svært at udtrykke alle mulige følelser.
• 19:12
  SPEAKER_11: Kærlighed, sjov og glæde.
• 19:14
  SPEAKER_11: Og der kan man godt i talesætte og vise det.
• 19:18
  SPEAKER_11: For liges og baner i en eller anden vej, at det faktisk ret stærkt det her, vi snakker om lige nu.
• 19:25
  SPEAKER_11: Og jeg tror også, at hun synes, det var dejligt at dille med os, fordi vi hørte efter, og vi kunne mærke det sammen med henge.
• 19:33
  SPEAKER_11: Jeg blev også faktisk lige selv ramt, da vi gik ind.
• 19:36
  SPEAKER_11: Og det første, hun viste os, det var de der billeder, sådan ret store billeder af ham og hin.
• 19:42
  SPEAKER_11: Og der skulle jeg lige.
• 19:45
  SPEAKER_11: Jeg tror, det er fordi, det resonerer på en anden måde med de her levet liv.
• 19:50
  SPEAKER_02: Pir selv en mor, der lever med det mens.
• 19:53
  SPEAKER_02: Og johan har en sværf, der har ramt.
• 19:56
  SPEAKER_11: Nu så fortælle du også, at du har jo din svær.
• 19:59
  SPEAKER_11: Det er lidt svært nogle gange.
• 20:01
  SPEAKER_11: Og jeg har jo også min mor, og det er også svært.
• 20:04
  SPEAKER_11: Og nogle gange så er det jo ikke sådan en til en, hvordan man giver for.
• 20:11
  SPEAKER_11: Så håber vi her.
• 20:13
  SPEAKER_09: Jeg tror, der giver til vores.
• 20:20
  SPEAKER_06: Jeg gab.
• 20:27
  SPEAKER_06: Jeg har mere, hvor jeg mor.
• 20:45
  SPEAKER_01: I tv20 er vi omkring 13 kloket på det som morde.
• 20:51
  SPEAKER_01: Det er vores arbejde, men det er også vores liv.
• 20:54
  SPEAKER_01: Og vi elsker det.
• 21:00
  SPEAKER_01: Jeg har lykket til preskære en podcast fra danser hospitals klåren.
• 21:05
  SPEAKER_01: Podcasten var produceret af Hark Maldonsk.
• 21:10
  SPEAKER_01: Og redigeret af Sætning Vers.
• 21:13
  SPEAKER_01: Det er jo.
• 21:17
  SPEAKER_01: Jeg tror jøren.
• 21:22
  SPEAKER_01: Og jeg selv sjøg, der står der.
• 21:26
  SPEAKER_01: Særligt tak den gang til Kristin og Trine og resten af det fantastiske personal på skæring på hjem.
• 21:32
  SPEAKER_01: Og tak til alle beboerne.
• 21:35
  SPEAKER_01: Hvis du kan lide at hør, så sendt den i tal.
• 22:01
  SPEAKER_06: Så kan for