Latest / Kvindelige Mordere / Episode 1 - Lydia Sherman, Gift, løgne og dødelige hemmeligheder
Transcript
- 0:16Speaker 2: Velkommen til Kvindelige Mortar. Jeg hedder Louise Dam Jensen, og
- 0:23Speaker 2: i denne podcast tager vi dig med ind i nogle
- 0:26Speaker 2: af historiens mest mørke, mystiske og uhyggelige kriminalsager. Vi skal
- 0:33Speaker 2: møde kvinder, hvis handlinger har efterladt spørgsmål, som vi stadig
- 0:37Speaker 2: forsøger at forstå. Inden vi begynder vil jeg gerne understrege,
- 0:44Speaker 2: at der tages forbehold for fejl og mangler i historien.
- 0:49Speaker 2: Oplysningerne bygger på historiske kilder, men ikke alle detaljer er dokumenteret,
- 0:55Speaker 2: og nogle af oplysningerne varierer fra kilde til kilde. Jeg
- 1:00Speaker 2: vil derfor forsøge at skille mellem det, vi ved, det,
- 1:04Speaker 2: der blev påstået, og det, vi måske aldrig får sikkert
- 1:09Speaker 2: svar på. Denne podcast er for voksne og er ikke
- 1:15Speaker 2: beregnet til børn. Sæt dig godt til rette, sluk lyset,
- 1:19Speaker 2: hvis du tør, og lyt med. For i dag skal
- 1:24Speaker 2: vi tilbage til 1800-talls Amerika, til en tid, hvor sygdom
- 1:29Speaker 2: kunne ramme en familie uden varsel, hvor lægevidenskaben havde begrænset muligheder,
- 1:36Speaker 2: og hvor en pludselig død ikke nødvendigvis førte til mistanke
- 1:41Speaker 2: om indforbrydelse. Vi skal møde en kvinde, der er bekendt
- 1:46Speaker 2: som forgifteren for Derby. Hendes navn var Lydia Sherman. Og
- 1:51Speaker 2: hendes historie begynder længe før nogen mistænkte hende for mor.
- 2:15Speaker 2: Forestil dig Amerika i 1824. Landet er stadig ungt. De
- 2:23Speaker 2: fleste mennesker lever langt fra den moderne verden, vi kender
- 2:26Speaker 2: i dag. Hverdagen handler om arbejde, familie og overlevelse. Kvinder
- 2:33Speaker 2: har begrænset muligheder for at forsørge sig selv, og et
- 2:37Speaker 2: ægteskab kan være afgørende for, om man har et hjem
- 2:40Speaker 2: og mad på bordet. Den 24. december 1824 bliver en
- 2:48Speaker 2: pige født i Burlington i New Jersey. Hun får navnet
- 2:52Speaker 2: Lydia Danbury. Vi ved ikke meget om hendes allertidligste barndom,
- 2:59Speaker 2: men historiske beskrivelser fortæller, at hun mistede sine forældre, mens
- 3:03Speaker 2: hun var ganske lille. Hun blev efterfølgende opdraget af sin
- 3:08Speaker 2: onkel John Claygay, der var landmand. Prøv at forestille dig,
- 3:16Speaker 2: hvordan det må have været at vokse op uden sine
- 3:19Speaker 2: forældre i en tid, hvor der ikke fandtes det sikkerhedsnet,
- 3:23Speaker 2: vi kender i dag. Et barn var afhængig af de
- 3:27Speaker 2: voksne omkring sig. Der var ingen garanti for at trykke hjem,
- 3:31Speaker 2: og mulighederne for at skabe sit eget liv var få.
- 3:38Speaker 2: Lydia voksede op hos sin onkel og lærte at arbejde.
- 3:42Speaker 2: Som teenager kom hun i arbejde som syriske eller skrædder.
- 3:46Speaker 2: Hun skulle tjene sin egne penge og finde sin plads
- 3:50Speaker 2: i verden. Der findes ikke tilstrækkelige oplysninger til, at vi
- 3:56Speaker 2: med sikkerhed kan sige, hvordan Lydia var som barn. Vi
- 4:00Speaker 2: ved ikke, om hun var stille, uadvendt, omsorgsfuld eller vanskelig.
- 4:06Speaker 2: Vi kender ikke hendes inderste tanker. og vi skal passe
- 4:10Speaker 2: på med at forsøge at forklare senere forbrydelser alene ud
- 4:15Speaker 2: fra et vanskeligt barndom. Men én ting står klart. Lydia
- 4:22Speaker 2: voksede op i en tid, hvor et ægteskab kunne være
- 4:25Speaker 2: et af de vigtigste veje til økonomisk sikkerhed og social anerkendelse.
- 4:32Speaker 2: Da hun var omkring 17 år, mødte hun en mand
- 4:35Speaker 2: ved navn Edvard Stock. Mødet fandt sted gennem deres tilknytning
- 4:39Speaker 2: til kirken. Edvard var enkemand og havde allerede to børn.
- 4:45Speaker 2: Han arbejdede som politibetjent i Yorkville, et område nær New
- 4:50Speaker 2: York City. For den unge Lydia må ægteskabet have set
- 4:56Speaker 2: ud som en mulighed for at skabe en familie og
- 5:00Speaker 2: få et mere stabilt liv. I 1841 blev de gift.
- 5:05Speaker 2: Lydia var stadig meget ung. Hun gik fra at være
- 5:09Speaker 2: en pige, der var blevet opdraget af sin onkel, til
- 5:12Speaker 2: at blive hustru og stedmor. Men dette var kun begyndelsen
- 5:17Speaker 2: på et familieliv, der senere skulle blive centrum for en
- 5:21Speaker 2: af de mest uhyggelige sager i amerikansk historie. Lydia og
- 5:30Speaker 2: Edvard begyndte deres liv sammen i New York-området. Edvard havde
- 5:35Speaker 2: allerede børn fra sit tidligere ægteskab, og Lydia blev en
- 5:39Speaker 2: del af deres hverdag. Senere fik paret selv børn. Ifølge
- 5:45Speaker 2: historiske beskrivelser fik Lydia og Edvard seks børn sammen. Nogle
- 5:50Speaker 2: fremstillinger af hendes samlede familie opgiver andre tal, bl.a. fordi
- 5:54Speaker 2: et barn, Josefine, døde meget lille og fordi gamle kilder
- 5:59Speaker 2: ikke altid stemmer overens. Det er vigtigt at forstå, hvor
- 6:03Speaker 2: anderledes familielivet var dengang. Børnedødeligheden var høj. Infektioner, feber og sygdomme,
- 6:12Speaker 2: som i dag kan behandles, kunne få fatale konsekvenser. Læger
- 6:17Speaker 2: havde ikke de samme redskaber, som vi har nu, og
- 6:21Speaker 2: det var ikke usædvanligt, at flere børn i samme familie
- 6:24Speaker 2: døde med kort mellemrum. Men i Lydias familie skulle dødsfaldene
- 6:30Speaker 2: blive så talrige, at historien senere vagte redsel. I begyndelsen
- 6:36Speaker 2: levede hun som hustru og mor, Edvard arbejdede, og familien
- 6:40Speaker 2: skulle forsørges. Men efter nogle år begyndte situationen at ændre sig.
- 6:48Speaker 2: Edvard mistede sit job. Han fik ifølge de historiske beretninger
- 6:53Speaker 2: en alvorlig depression og havde vanskelig ved at finde et
- 6:56Speaker 2: nyt arbejde. Familien stod nu i en vanskelig situation. Der
- 7:02Speaker 2: var børn, der skulle have mad, tøj og et sted
- 7:05Speaker 2: at bo. Der var regninger og en hverdag, der ikke
- 7:08Speaker 2: kunne sættes på pause, bare fordi familiens indkomst forsvandt. I
- 7:14Speaker 2: 1800-tallet havde en kvinde med flere små børn ikke mange
- 7:18Speaker 2: muligheder for at skabe en sikker indkomst. Lydia kunne arbejde,
- 7:24Speaker 2: men hun kunne ikke uden videre erstatte en fast løn
- 7:28Speaker 2: og samtidig tage sig af hele familien. Det er her,
- 7:31Speaker 2: historien tager en mørk drejning. For at ifølge senere beretninger,
- 7:37Speaker 2: træffede Lydia en beslutning om, at hendes mandsliv ikke længere
- 7:42Speaker 2: var værd at bevare. Og den metode, hun skulle blive
- 7:46Speaker 2: forbundet med, var gift. Vi befinder os nu i 1864.
- 7:53Speaker 2: Edvard Stock er syg og nedtrygt. Familien har økonomiske problemer,
- 7:59Speaker 2: og Lydia står med ansvaret for børnene. Ifølge historiske beretninger
- 8:05Speaker 2: købte Lydia arsenik, som dengang var meget lettere tilgængelig end
- 8:09Speaker 2: i dag. Arsenik blev blandt andet anvendt i produkter til
- 8:13Speaker 2: bekæmpelse af rotter og andre skadedyr. Det var et farligt stof,
- 8:19Speaker 2: men i 1800-tallet var både adgang til giftstoffer og mulighederne
- 8:24Speaker 2: for at opdage forgiftning meget anderledes end i dag. Lydia
- 8:29Speaker 2: blandede ifølge beretningerne arsenik i sin mands mad. Edvard blev
- 8:34Speaker 2: alvorligt syg og døde. I en tid, hvor sygdomme ofte
- 8:38Speaker 2: var vanskelige at finde ud af, kunne voldsomme maveproblemer og
- 8:43Speaker 2: andre symptomer blive opfattet som sygdomme frem for forgiftning. Der
- 8:51Speaker 2: var ingen moderne laboratorieundersøgelser, der automatisk blev foretaget ved et
- 8:57Speaker 2: hvert dødsfald. Og når en mand allerede var syg og
- 9:01Speaker 2: havde det psykisk dårligt, kunne hans død måske udmeldbart virke
- 9:05Speaker 2: mindre mistænkelig. Men ifølge de senere beretninger var Edvard ikke
- 9:11Speaker 2: det eneste menneske, Lydia besluttede at forgifte. Efter hans død
- 9:16Speaker 2: stod hun tilbage med børnene og en økonomisk situation, der
- 9:21Speaker 2: var endnu mere usikker. Og det var her, at tragedien
- 9:24Speaker 2: i Stockfamilien for alvor tog fart. Der er en del
- 9:31Speaker 2: af Lydias historie, som er vanskelig at fortælle. For når
- 9:35Speaker 2: vi taler om hende, taler vi ikke kun om ægte
- 9:38Speaker 2: mænd og arv. Vi taler også om børn. Børn, der
- 9:43Speaker 2: var afhængige af de voksne omkring sig. Børn, der ikke
- 9:46Speaker 2: kunne forstå, hvad der skete, eller beskyttede sig selv. Efter
- 9:51Speaker 2: Edvards død, døde flere af Lydias børn. Historiske fremstillinger fortæller,
- 9:57Speaker 2: at de tre yngste børn døde, inden for få uger
- 10:01Speaker 2: efter deres fars død. De øvrige børn døde i løbet
- 10:05Speaker 2: af de efterfølgende måneder. Nogle af de mest citerede beskrivelser
- 10:12Speaker 2: angiver navnene og alderen på flere af børnene. Martha Ann
- 10:19Speaker 2: var omkring seks år. Edvard Stock Jr. var næsten fire år.
- 10:25Speaker 2: William var blot ni måneder gammel. De ældre børn var
- 10:30Speaker 2: George Whitfield, der ofte angives til omkring 14 år, Anne
- 10:35Speaker 2: Elisa omkring 12 år og Lydia omkring 18 år. Der
- 10:41Speaker 2: findes uoverensstemmelser i de historiske beretninger om børnenes navne, alder
- 10:46Speaker 2: og præcise dødsforløb. Derfor skal disse oplysninger betragtes som de aldre,
- 10:52Speaker 2: der ofte gengives i visse kilder, ikke som en fuldstændig
- 10:57Speaker 2: sikker opgørelse. Nogle af børnene blev dengang beskrevet som døde
- 11:03Speaker 2: af sygdomme som feber. I de senere beretninger blev der
- 11:07Speaker 2: fremsat påstande om, at Lydia havde forgiftet dem. Hvorfor skulle
- 11:14Speaker 2: en mor gøre noget sådan? Det spørgsmål er næsten umuligt
- 11:18Speaker 2: at stille uden at forsøge at finde en forklaring. I
- 11:22Speaker 2: nogle senere gengivelser bliver Lydia beskrevet som en kvinde, der mente,
- 11:27Speaker 2: at børnene var en byrde, hun ikke kunne forsørge. Andre
- 11:32Speaker 2: beskrivelser fokuserer på hendes ønske om at komme videre efter
- 11:37Speaker 2: familiens økonomiske sammenbrud. Men vi skal være forsigtige med at
- 11:43Speaker 2: gøre hendes motiver mere sikre end kilderne tillader. Vi kan
- 11:48Speaker 2: ikke vide præcis, hvad hun tænkte i hvert enkelt øjeblik.
- 11:52Speaker 2: Vi kan heller ikke behandle alle de mistænkelige dødsfald, som
- 11:56Speaker 2: særskilt beviste mor. Det, der gør historien så uhyggelig, er,
- 12:02Speaker 2: at flere børn i samme familie døde med korten mellemrum,
- 12:06Speaker 2: mens mistanken om forgiften ikke førte til en øjeblikkelig afsløring.
- 12:13Speaker 2: I dag ville gentagende dødsfald blandt børn i samme hjem
- 12:17Speaker 2: naturligvis vække alvorlig bekymring, men i 1860'erne var undersøgelserne og
- 12:24Speaker 2: de ret medicinske muligheder langt mere begrænsede. Lygia fortsatte sit liv.
- 12:32Speaker 2: Hun blev enke, hun havde mistet sin mand, og flere
- 12:36Speaker 2: af hendes børn var døde. Hun arbejdede blandt andet som
- 12:39Speaker 2: sygeplejer og forsøgte at skabe sig en ny tilværelse. Men
- 12:45Speaker 2: hendes fortid fulgte med hende, også selvom ingen endnu havde
- 12:49Speaker 2: samlet alle mistankerne til en samlet sag. Og snart skulle
- 12:55Speaker 2: hun møde en ny mand. En mand, der havde penge,
- 13:01Speaker 2: et hjem og en familie, som havde brug for hjælp.
- 13:07Speaker 2: I 1867 kom Lydia til Stratford. Hun fik arbejdet som sygeplejer.
- 13:14Speaker 2: Det var en ny begyndelse langt fra hendes tidligere hjem.
- 13:17Speaker 2: Her mødte hun Dennis Hurlbott. Dennis beskrives i historiske kilder
- 13:23Speaker 2: som en velhævende mand, der blandt andet havde interesser i
- 13:27Speaker 2: landbrug og fiskeri. Han var ældre end Lydia og havde
- 13:32Speaker 2: økonomiske midler. For Lydia var det en mulighed for at
- 13:37Speaker 2: komme videre. Hun havde allerede mistet sin første mand. Hun
- 13:42Speaker 2: havde oplevet en række dødsfald i familien og skulle nu
- 13:46Speaker 2: skabe en ny tilværelse. Lydia og Dennis blev gift. Udefra
- 13:51Speaker 2: kunne det ligne en almindelig historie om en enke, der
- 13:56Speaker 2: havde fundet en ny ægte mand. Dennis havde et hjem
- 13:59Speaker 2: og penge. Lydia kunne tage del i hans hverdag, og
- 14:03Speaker 2: de kunne leve sammen. Men efter ægteskabet blev Dennis syg.
- 14:11Speaker 2: Hans helbred forværes, og han døde. Ifølge senere undersøgelser var
- 14:16Speaker 2: der mistanke om, at også Dennis var blevet forgiftet med arsenik.
- 14:22Speaker 2: Det blev senere rapporteret, at hans jordiske rester blev undersøgt igen,
- 14:27Speaker 2: da myndighederne begyndte at efterforske dødsfaldene omkring Lydia. De senere
- 14:35Speaker 2: beretninger fortæller også, at Dennis havde ændret sit testamente til
- 14:39Speaker 2: fordel for Lydia. Hvis disse oplysninger ses samlet, opstår et mønster,
- 14:46Speaker 2: der er svært at ignorere. En kvinde gifter sig med
- 14:49Speaker 2: en mand, han dør efter en sygdom, og hun står
- 14:53Speaker 2: tilbage med adgang til hans økonomiske midler. Men på det
- 14:58Speaker 2: tidspunkt blev Lydia ikke dømt for Dennis Hulbots død. Vi
- 15:02Speaker 2: skal derfor skælne mellem den mistanke, der senere opstod, Og
- 15:07Speaker 2: det en domstol faktisk fastslog. Dennis var død, og Lydia
- 15:13Speaker 2: var alene igen. Hun søgte videre, og i Derby ventede
- 15:19Speaker 2: endnu et hjem, hvor hun kunne få arbejde. Det var her,
- 15:22Speaker 2: hun mødte Hoteo Nelson Sherman. Vi befinder os nu omkring 1870.
- 15:31Speaker 2: Hoteo Sherman er en engemand. Han har mistet sin hustru,
- 15:36Speaker 2: og står tilbage med sine børn, Adda og den lille Frankie.
- 15:42Speaker 2: At miste sin ægte fælde var en alvorlig begivenhed i 1800-tallet.
- 15:47Speaker 2: En familie kunne miste både sin følelsesmæssige støtte og den person,
- 15:53Speaker 2: der tog sig af en stor del af hjemmets daglige arbejde.
- 15:58Speaker 2: Roteo havde brug for hjælp. Lydia søgte arbejde som husholdske
- 16:03Speaker 2: i hans hjem. Hun skulle hjælpe med husførelsen og tage
- 16:08Speaker 2: del i omsorgen for børnene. Hoteo ansatte hende, og inden
- 16:13Speaker 2: for få måneder blev hun hans hustru. Dermed har Lydia
- 16:20Speaker 2: endnu en gang fået et nyt ægteskab og et nyt hjem.
- 16:24Speaker 2: Vi kender ikke alle detaljer om deres første samtaler. Vi
- 16:29Speaker 2: ved ikke, hvad Hoteo tænkte om Lydia, eller præcis, hvordan
- 16:33Speaker 2: deres forhold udviklede sig. Men de historiske beskrivelser fortæller, at
- 16:38Speaker 2: de giftede sig relativt kort tid efter, at hun var
- 16:42Speaker 2: kommet ind i huset. For Hoteo var Lydia nu både
- 16:47Speaker 2: hustru og en voksen person, der tog sig af hans børn.
- 16:52Speaker 2: For Lydia betød ægteskabet, at hun igen var en del
- 16:55Speaker 2: af en familie. Men der skulle snart ske noget frygteligt.
- 16:59Speaker 2: Først blev den lille Frankie syg. Han var et spædebarn
- 17:03Speaker 2: afhængig af de voksne omkring sig. Han kunne ikke fortælle,
- 17:07Speaker 2: hvad han følte eller forklare sine symptomer. Han døde. På
- 17:15Speaker 2: det tidspunkt kunne dødsfaldet måske stadig opfattes som en tragisk sygdomshistorie.
- 17:21Speaker 2: Små børn døder ofte af sygdomme, der ikke kunne behandles effektivt.
- 17:28Speaker 2: Men så blev Hoteos datter Ada også syg. Ada var teenager.
- 17:34Speaker 2: Hun var langt ældre end sin lillebror, og hendes død
- 17:38Speaker 2: må have været et alvorligt slag for familien. Hun døde også,
- 17:46Speaker 2: og kort tid efter blev Hoteo selv syg. Hans helbred forværes,
- 17:51Speaker 2: og han døde. Tre dødsfald i samme familie. Først et
- 17:56Speaker 2: lille barn, så en teenage pige, derefter familiens far. Det
- 18:02Speaker 2: var disse begivenheder, der skulle føre til en afgørende ændring
- 18:07Speaker 2: i Lydias liv. For denne gang var der en læge,
- 18:12Speaker 2: som ikke var tilfreds med forklaringen på dødsfaldet. Efter Hoteos
- 18:18Speaker 2: hjermans død begyndte lægen Dr. Brasley at stille spørgsmål. Dødsfaldet
- 18:24Speaker 2: virkede mistænkeligt, og der blev foretaget en undersøgelse af Hoteos krop.
- 18:30Speaker 2: Undersøgelsen viste tegn på arsenik. Det var et af de
- 18:34Speaker 2: afgørende spor. Arsenik var ikke blot et stof, der kunne
- 18:38Speaker 2: føre til alvorlig sygdom. Det kunne også påvises gennem de
- 18:43Speaker 2: kemiske undersøgelser, der var til rådighed på det tidspunkt. Hvis
- 18:50Speaker 2: Otero var blevet forgiftet, måtte spørgsmålet være, var det sket
- 18:56Speaker 2: ved et uheld, eller havde nogen givet ham giften med vilje?
- 19:01Speaker 2: men efterforskningen stoppede ikke ved Hoteo. Myndighederne begyndte også at
- 19:07Speaker 2: undersøge dødsfaldene blandt hans børn. Deres jordiske rester blev gravet op,
- 19:14Speaker 2: så der kunne foretages undersøgelser. Dennis Hulbert blev også en
- 19:19Speaker 2: del af efterforskningen. Og ifølge de historiske beretninger blev der
- 19:25Speaker 2: fundet tegn på arsenikforgiftning i de undersøgte liv. Pludselig stod
- 19:31Speaker 2: flere tidligere dødsfald i et helt nyt lys. Det, der
- 19:36Speaker 2: før kunne ligne separate tragedier, begyndte at ligne et mønster.
- 19:41Speaker 2: Lydia havde været tæt på de mennesker, der var døde.
- 19:45Speaker 2: Hun havde været hustru til mændene og havde haft en
- 19:48Speaker 2: central rolle i hjemmet. Hun havde også været tæt på børnene,
- 19:52Speaker 2: der døde. Mistanken voksede. Forestil dig, hvordan det må have været,
- 20:01Speaker 2: da myndighederne begyndte at stille spørgsmål til en kvinde, der
- 20:05Speaker 2: indtil da havde kunne bevæge sig videre fra et hjem
- 20:08Speaker 2: til et andet. Lydia havde levet gennem flere ægteskaber. Hun
- 20:13Speaker 2: havde oplevet flere dødsfald, og nu begyndte fortiden at indhente hende.
- 20:19Speaker 2: Men der var stadig et vigtigt spørgsmål. Hvad kunne bevises?
- 20:25Speaker 2: I en retssag er mistanke ikke det samme som bevis.
- 20:30Speaker 2: Selv når flere dødsfald virker forbundet, skal det dokumenteres, hvad
- 20:35Speaker 2: der skete og hvem der var ansvarlig. Efterforskningen førte til,
- 20:40Speaker 2: at Lydia blev anklaget for mordet på Theo Sjøman Det
- 20:45Speaker 2: var denne sag, hun senere bedømte i Det er vigtigt
- 20:49Speaker 2: at understrege, at hendes dom ikke var et særskilt dom
- 20:53Speaker 2: for hvert eneste dødsfald Hun blev sat i forbindelse med
- 20:59Speaker 2: Mange af de øvrige dødsfald indgår i fortællingen som mistanker
- 21:04Speaker 2: og senere tilståelser Men de blev ikke alle prøvet ved
- 21:08Speaker 2: en domstol I 1871 blev Lydia arresteret i New Bonvick
- 21:16Speaker 2: i New Jersey i forbindelse med mord på Hoteo Sherman.
- 21:21Speaker 2: Hun befører tilbage til Sherby, hvor hun skulle stilles til
- 21:25Speaker 2: ansvar for sin rolle i hans død. Nu var hendes
- 21:30Speaker 2: liv som hustru og husholdske forbi. Hun var ikke længere
- 21:36Speaker 2: blot en kvinde, der havde mistet flere familiemedlemmer. Hun er
- 21:40Speaker 2: blevet centrum for en alvorlig straffesag. I 1872 kom sagen
- 21:46Speaker 2: for retten i New Haven. Anklagen drejede sig om mordet
- 21:52Speaker 2: på Theo Scherman. Retssagen foregik i en tid, hvor aviserne
- 21:57Speaker 2: spillede en stor rolle i formidlingen af kriminalsager. Sager om
- 22:02Speaker 2: forgiftning og familiedrab vagte stor interesse. og kvinder, der blev
- 22:07Speaker 2: anklaget for den slags forbrydelser, udfordrede samtidens forestillinger om kvinders rolle.
- 22:17Speaker 2: En kvinde blev ofte opfattet som familiens omsorgsperson. En mor
- 22:22Speaker 2: skulle beskytte sine børn, og en hustru skulle tage sig
- 22:26Speaker 2: af hjemmet. Mistanken om, at en kvinde kunne bruge netop
- 22:31Speaker 2: den position til at skade dem, hun havde ansvar for,
- 22:35Speaker 2: virkede derfor særlig rystende. Retten fatte Lydia, skyldige mor af
- 22:42Speaker 2: anden grad for Theo Sjømanns død. Hun blev i den
- 22:46Speaker 2: livsfarige fængsel. Med mand, som sad i fængslet og ventede
- 22:51Speaker 2: på sin endelige straf, tog historien endnu en drejning. Lydia
- 23:01Speaker 2: afgav en tilståelse. I 1873 blev hendes tilståelse omtalt i pressen.
- 23:09Speaker 2: Hun indrømmede at have forgiftet tre ægte mænd og fire børn.
- 23:16Speaker 2: Det er et afgørende punkt i historien, men også et sted,
- 23:20Speaker 2: hvor vi skal være præcise. Hendes tilståelse og de øvrige
- 23:24Speaker 2: historiske beretninger stemmer ikke nødvendigvis overens med alle de dødsfald,
- 23:30Speaker 2: hun senere blev forbundet med. Der er kilder, der omtaler
- 23:34Speaker 2: op til 11 offre, herunder 3 ægte mænd og 8 børn.
- 23:40Speaker 2: Andre fremstillinger gengiver andre antal. Det er derfor ikke korrekt
- 23:48Speaker 2: at sige, at en domstol fastslog, at hun havde myrdet
- 23:51Speaker 2: alle de personer, hun blev mistænkt for at have forgiftet.
- 23:55Speaker 2: Men tilståelsen gjorde sagen endnu mere berygtet. En kvinde, som
- 24:02Speaker 2: havde været en del af flere familier, blev nu husket
- 24:05Speaker 2: for mistanken om, at hun havde brækket døden ind i dem.
- 24:10Speaker 2: I januar 1873 blev Lydia Sherman idømt livsvarig fængsel i
- 24:16Speaker 2: Vesterfield State Prison. Hendes liv havde ændret sig fuldstændig. Hun
- 24:22Speaker 2: kunne ikke længere vælge et nyt hjem, søge arbejde eller
- 24:26Speaker 2: gifte sig igen. Hun var nu en indsat, der skulle
- 24:30Speaker 2: leve med konsekvenserne af dommen, men selv bag fængselsmurene var
- 24:36Speaker 2: hendes historie ikke slut. I juni 1877 lykkedes det Lydia
- 24:44Speaker 2: at flygte fra fængslet. Ifølge historiske beretninger udnyttede hun en situation,
- 24:51Speaker 2: hvor hun blev betragtet som syg og fik hjælp til
- 24:54Speaker 2: at komme væk. Hun rejste til Providence i Rhode Island,
- 24:59Speaker 2: hvor hun forsøgte at skabe sig en ny tilværelse. Det
- 25:04Speaker 2: er næsten svært at forestille sig. En kvinde, der er
- 25:07Speaker 2: blevet dømt for mor og havde fået et livstid, var
- 25:11Speaker 2: igen på fri fod. Endnu en gang befandt hun sig
- 25:15Speaker 2: et andet sted, hvor hun kunne forsøge at begynde forfra.
- 25:22Speaker 2: Hun fik arbejdet som husholdske, hos den velhævende Ingemann. Det
- 25:27Speaker 2: minder på en uhyggelig måde om tidligere kapitler i hendes liv.
- 25:31Speaker 2: Et nyt hjem, en ny arbejdsgiver og en ny mulighed
- 25:35Speaker 2: for at bevæge sig videre. Men denne gang varede friheden
- 25:39Speaker 2: ikke længe. Hun vagte mistanke, blandt andet fordi hun gav
- 25:44Speaker 2: forskellige navne. Hun blev genkendt eller identificeret og blev ført
- 25:49Speaker 2: tilbage til fængslet. Flugten havde været kort. Lydia var igen
- 25:55Speaker 2: bag trammer. Hendes historie var nu blevet et emne, som
- 25:59Speaker 2: folk kunne læse om i aviser og bøger. Hun var
- 26:02Speaker 2: ikke længere en ukendt kvinde fra en lille familie. Hun
- 26:06Speaker 2: var blevet en berygtet skikkelse i amerikansk kriminalhistorie. Men hvad
- 26:11Speaker 2: foregik der i hendes tanker? Fortrod hun det, hun havde gjort?
- 26:17Speaker 2: Følte hun skyld? Var hun bange for at dø i fængslet?
- 26:22Speaker 2: Vi kan ikke vide det med sikkerhed. Historiske beskrivelser af
- 26:26Speaker 2: hendes opførsel og tilståelse kan give os brudstykker, men de
- 26:31Speaker 2: kan ikke åbne hendes tanker for os. Vi bør derfor
- 26:35Speaker 2: ikke fremstille hendes følelser som fakta. Det vi ved er,
- 26:41Speaker 2: at hun aldrig igen fik det liv, hun havde levet
- 26:44Speaker 2: uden for fængslet. Lydia Schermann døde den 16. maj 1878.
- 26:51Speaker 2: i Westerfield State Prison. Hun var omkring 53 år gammel.
- 26:57Speaker 2: Ifølge historiske beskrivelser havde hun været syg i urene op
- 27:00Speaker 2: til sin død, og nogle kilder angiver kraft som dødsoversagen.
- 27:05Speaker 2: Hun døde som fange, langt fra det liv, hun havde
- 27:09Speaker 2: haft som hustru, mor og husholdske. Hendes historie efterlod et
- 27:16Speaker 2: mørkt eftermale. Når man læser om Lydia Sherman, er det
- 27:21Speaker 2: let at fokusere på antallet af dødsfald og på hendes tilståelse,
- 27:27Speaker 2: men bag de historiske overskrifter var der mennesker, som mistede
- 27:31Speaker 2: deres liv. Edvard Stock, Dennis Hødbot, Roteo Sjøman og børnene,
- 27:40Speaker 2: der døde i familierne omkring hende. Nogle af dødsfaldene blev
- 27:46Speaker 2: senere forbundet med arsenikforgiftningen, Andre indgår i beretninger om hendes
- 27:51Speaker 2: påståede forbrydelser, men er ikke alle dokumenteret på samme måde.
- 27:57Speaker 2: Det er vigtigt at huske forskellen mellem en mistanke, en
- 28:01Speaker 2: tilståelse og en dom. Lydia blev dømt for mordet på
- 28:06Speaker 2: Oteo Sherman. Hun tilstod senere at have forgiftet tre ægte
- 28:10Speaker 2: mænd og fire børn. Historiske fremstillinger har forbundet hende med
- 28:15Speaker 2: flere dødsfald. men det samlede antal varierer. Og måske er
- 28:20Speaker 2: det netop en af de mest urovægtende dele af denne sag.
- 28:25Speaker 2: At vi i dag mere end 140 år efter hendes
- 28:28Speaker 2: død stadig må arbejde med gamle beretninger, modstridende oplysninger og spørgsmål,
- 28:35Speaker 2: som ikke alle kan besvares. Nu er vi nået til
- 28:40Speaker 2: slutningen på historien om Lydia Sherman. En kvinde, der begyndte
- 28:45Speaker 2: sit liv som barn, der mistede sine forældre, en kvinde,
- 28:49Speaker 2: der blev hustru og mor, og som senere blev kendt
- 28:52Speaker 2: for en række mistænkelige dødsfald og forgiftninger. Men hvordan skal
- 28:57Speaker 2: vi forstå hendes historie? Kan vi forstå en forbrydelse uden
- 29:02Speaker 2: at undskylde den? Kan vi forsøge at forstå de omstændigheder,
- 29:08Speaker 2: et menneske levede under, uden at glemme de mennesker, der
- 29:12Speaker 2: blev offret? Det er spørgsmål, vi kan stille. men vi
- 29:16Speaker 2: skal passe på med at tro, at vi kender alle svarene.
- 29:21Speaker 2: Lydias liv fortæller os også noget om den tid, hun
- 29:24Speaker 2: levede i. Om begrænsede muligheder for kvinder, om sygdom og dødelighed,
- 29:30Speaker 2: og om et samfund, hvor gentagende dødsfald ikke altid blev
- 29:34Speaker 2: undersøgt på den måde, vi ville forvente i dag. Men
- 29:40Speaker 2: de historiske omstændigheder fjerner ikke ansvaret for de handlinger, hun
- 29:44Speaker 2: blev dømt for, og de mennesker, der mistede livet, må
- 29:47Speaker 2: ikke forsvinde bag navnet på kvinden, der er bekendt som
- 29:51Speaker 2: forgifteren for Derby. Når vi lægger historien fra os, står
- 29:55Speaker 2: vi tilbage med en fortælling om tab, mistanke, gift og
- 30:01Speaker 2: en efterforskning, der til sidst indhentede en kvinde, som flere
- 30:05Speaker 2: gange havde forsøgt at begynde på ny. Det var historien
- 30:10Speaker 2: om Lydia Sjermann. Og dette var vores første rejse ind
- 30:15Speaker 2: i kvindelige morter. Jeg hedder Louise Stam Jensen, og du
- 30:20Speaker 2: har lyttet til kvindelige morter. Hvis du har lyst til
- 30:23Speaker 2: at følge med, når vi åbner endnu en sag, så
- 30:27Speaker 2: følg podcasten og del den gerne med andre, der interesserer
- 30:32Speaker 2: sig for true crime. Podcasten kan bl.a. høres gratis på Spotify.
- 30:38Speaker 2: Men inden vi siger helt farvel, vil jeg gerne give
- 30:41Speaker 2: dig et lille forsmag på næste episode. For næste gang
- 30:49Speaker 2: skal vi møde en kvinde, hvis navn er blevet forbundet
- 30:52Speaker 2: med en af de mest berygtede morgoder i amerikansk kriminalhistorie.
- 30:58Speaker 2: Hendes navn var Belle Guinness, en kvinde, der søgte lykken
- 31:03Speaker 2: i Amerika, men som senere blev forbundet med en række
- 31:07Speaker 2: mystiske forsvindinger og brutale dødsfald. Mænd kom til hendes gård
- 31:13Speaker 2: med håbet om kærlighed, ægteskab eller en ny begyndelse. Men
- 31:18Speaker 2: nogen af dem forsvandt sporeløs. Da sandheden begyndte at komme frem,
- 31:24Speaker 2: dukkede der pludselig spørgsmål op, som stadig hjemsøger historien den
- 31:29Speaker 2: dag i dag. Hvem var Belle Guinness egentlig? Hvor mange
- 31:34Speaker 2: mennesker mistede livet omkring hende? Og hvad skete der den nat,
- 31:38Speaker 2: hvor hendes skov blev opslugt af flammer? Var hun død
- 31:42Speaker 2: i branden? Eller lykkedes det hende at forsvinde uden at
- 31:46Speaker 2: efterlade et sikkert svar? Næste gang åbner vi historien om
- 31:52Speaker 2: Belle Guinness. En fortælling om bedrag, dødelige hemmeligheder og en gåde,
- 31:58Speaker 2: der aldrig helt har sluppet sit skræb. Jeg hedder Louise
- 32:02Speaker 2: Dam Jensen, og du har lyttet til Kvindelige Morter. Tak
- 32:06Speaker 2: fordi du lyttede.