Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / Det levede liv er et kompromis
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Soul Drops. Et øjeblik til at stoppe op og lytte indad. Det levet liv er et kompromis. Der er noget, der næsten altid sker, når vi uddaner os, eller går på kursus, eller læser en virkelig god bog. Vores idéer vokser, og vi lærer måske på jobbet, hvad god ledelse er, eller hvordan vi burde kommunikere i vores parforhold, eller sætte grænser, eller være nærværende overfor hinanden eller vores børn. Og også måske håndtere konflikter. Og når vi sidder på det der kursus eller læser bogen, så giver det helt vildt god mening. Og selvfølgelig skal jeg gøre sådan. Og så bliver det tirsdag morgen. Der er måske en medarbejder, der melder sig syg, eller du har sovet dårligt, eller din partner siger noget, rammer dig. Nogen kræver din opmærksomhed, samtidig med at telefonen ringer, og du allerede er bagud. Og pludselig opdager du, at der er meget langt fra at vide noget til at kunne leve det. Og det synes jeg egentlig, taler for lidt om, fordi vi bliver ved at hejse barn. Så jo mere vi lærer om mennesker, relationer og personlig udvikling, desto højere kan vores forestilling om det gode liv også blive. Vi får ikke kun mere viden, vi får også flere idealer, og idealerne tager sjældent højde for træthed, økonomi, mønstre, temperament, slet ikke for andres menneskers behov og alle de her modsatrettede hensyn, som et helt almindeligt menneskeliv består af. Så når vi læser eller er på kurs og siger noget, så er det ligesom, at den her teori isolerer én værdi af gangen, men virkeligheden kræver, at vi balancerer 10 værdier på én gang. En leder ved måske, at medarbejderen har brug for tid, nærvær og psykologisk tryghed, og samtidig står vedkommende med et budget og en drift og en organisation, kræver noget andet. Eller vi som forældre kan vide alt om nærvær, og alligevel mister vi selvfølgelig ind imellem solg modigheden. Vi kan også være uddannet i kommunikationen og stadigvæk komme til at sige noget dumt til den menneske vi elsker. Og det betyder ikke at have noget der er forkert, og slet ikke at teorien er forkert. Men teorien er ligesom renere end livet. Det levet liv er et kompromis mellem det menneske vi gerne vil være og de betingelser vi faktisk lever under og det vi evner lige nu. Så det er et kompromis mellem vores værdier og det ansvar vi har. Vores roller, vores begrænsninger og alle de andre mennesker og deres behov og roller. Og derfor tror jeg i virkeligheden, skal passe på med, vores viden ikke bliver en målstock, bruger til at slå os selv og hinanden. I hovedet med, for formålet med udviklingen kan jo ikke være at blive et menneske, altid gør det rigtige. Det ved vi er umuligt. Men mere at blive et menneske, der opdager lidt tidligere, når vi er kommet væk fra det, gerne vil stå for. Og som kan justere kursen. For vistom viser sig jo ikke i, hvor smukt vi kan formulere idealet, selvom det er så oplagt lige der på kurset eller lige når vi sidder med bogen. Men den viser sig meget mere i, hvordan vi kan få det til at leve i en virkelighed, aldrig bliver ideel. God fornøjelse med dine. kompromis.