Latest / MAGT ER TABU / MODETS MAGT med Christian Engell, Præstationskonsulent
Transcript
- 0:00Speaker 2: Vi har magten over vores attitude, den grundlæggende overbevisning, at
- 0:05Speaker 2: vi altid har et valgattitude til, hvad livet nødbyder os.
- 0:09Speaker 2: Vi vælger ikke selv, hvad vi præcis havner i og situationer.
- 0:13Speaker 2: Der er vi den lille i et verdensperspektiv, men vi
- 0:16Speaker 2: har valget om attitude.
- 0:17Speaker 3: Jeg har altid haft en lidt sær lyst til at
- 0:20Speaker 3: snakke om de mest tokrummende emner. Så da det en
- 0:22Speaker 3: dag gik op for mig, at jeg faktisk selv krummede tæer,
- 0:25Speaker 3: når jeg sagde højt, at jeg ønsker at have magt,
- 0:29Speaker 3: besluttede jeg at lave denne podcast. For hvorfor er det
- 0:32Speaker 3: måske et tabu at vedkende sig netop det, når nu
- 0:35Speaker 3: det bor i os alle? Velkommen til podcasten Magt er tabu.
- 0:43Speaker 3: I denne episode snakker jeg med Christian Engel, der udover
- 0:46Speaker 3: at være en yderst behagelig samtalepartner, også er ekspert i præstation.
- 0:52Speaker 3: Top præstationer inden for elitesportens verden, men også top præstationer
- 0:55Speaker 3: i alle mulige andre verdener. Det har han arbejdet med
- 0:58Speaker 3: i rigtig mange år. Han ved meget om mod. Han
- 1:01Speaker 3: har bl.a. skrevet bogen Modig, når noget er vigtigt. Glæder
- 1:04Speaker 3: jeg til at lytte til det. God lytteløst. Velkommen til, Christian.
- 1:09Speaker 2: Mange tak. Jeg
- 1:10Speaker 3: er virkelig glad for mig til
- 1:11Speaker 2: at
- 1:11Speaker 3: skulle snakke med dig.
- 1:13Speaker 2: I lige måde. Det var en god telefonsamtale, som du
- 1:15Speaker 2: også nævnte, inden vi startede. Det var det
- 1:17Speaker 3: virkelig. Der var bare kontakt og fælles interesser.
- 1:20Speaker 2: Ja.
- 1:21Speaker 3: Helt vildt dejligt. Nu
- 1:22Speaker 2: er
- 1:23Speaker 3: jeg kommet sammen med at glemme at spørge, om du
- 1:24Speaker 3: egentlig ville have noget vand eller et eller andet.
- 1:26Speaker 2: Ja, okay. Du er okay. Ellers tager vi bare en pause.
- 1:29Speaker 2: Det er super
- 1:30Speaker 3: Inden vi ruller i gang, har du så ikke lyst
- 1:32Speaker 3: til at lige præsentere dig selv? Du har jo lavet
- 1:35Speaker 2: mange spørgsmål
- 1:36Speaker 3: i din karriere og dit liv
- 1:38Speaker 2: Altså, det slår mig helt tilbage, for jeg nærmest kan huske,
- 1:41Speaker 2: at jeg har været optaget af at forstå andre mennesker,
- 1:44Speaker 2: og forstå originalitet, og forstå noget, der er svært. Øh...
- 1:49Speaker 2: Og det har så gjort, at jeg så tidligere kunne
- 1:52Speaker 2: på universitetet, altid har bevæget mig ud i undersøgende projekter
- 1:57Speaker 2: i forhold til folk, der skal præstere. Jeg kom selv
- 2:00Speaker 2: fra elitisport af, og ud af min egen karriere i anfølgestegn,
- 2:05Speaker 2: der var det altid særligt optaget af, hvad var det,
- 2:09Speaker 2: der skete i mødet med store præstationer? Skulle til EM?
- 2:14Speaker 2: Hvorfor skete der noget dynamisk imellem? holdkammerater, som egentlig blev
- 2:19Speaker 2: nærmest ens modstandere, når det gik godt. Hvad skete der
- 2:22Speaker 2: i forhold med at leve op til forventninger? Hvis forventninger,
- 2:26Speaker 2: hvad er det egentlig, jeg levede op til? Hvis jeg
- 2:29Speaker 2: vandt DM, så ville min far stoppe med at ryge.
- 2:31Speaker 2: Hvad betød det for min... Alle sådan nogle spørgsmål, der
- 2:34Speaker 2: stilles tidligt, og det gjorde så, at jeg ret tidligt
- 2:37Speaker 2: besluttede mig for, det ville jeg gerne se, om jeg
- 2:39Speaker 2: kunne hjælpe andre med. Andre med at blive klogere på,
- 2:42Speaker 2: hvordan sindets kraft, magt, hvordan det kan påvirke en at
- 2:48Speaker 2: få en af banen fra sig selv. Og det gjorde så,
- 2:52Speaker 2: at jeg tidligere i universitetet i mit studie lavede auktionsforskning
- 2:59Speaker 2: og begyndte at arbejde med unge talenter i forhold til,
- 3:02Speaker 2: hvad var det for nogle sten, der skulle af vejen for,
- 3:06Speaker 2: at deres talent kunne vise sig på det, de nu havde.
- 3:09Speaker 2: Og det førte så til, at jeg efter noget tid
- 3:13Speaker 2: har arbejdet meget med forskellige individer og fordi nogle af dem,
- 3:17Speaker 2: jeg arbejdede med i mit speciale, endte med, at det
- 3:20Speaker 2: gik rigtig godt, og de begyndte så at fortælle om
- 3:22Speaker 2: det i media, og så blev det til flere og flere,
- 3:26Speaker 2: og så betød det, at jeg på et tidspunkt blev
- 3:28Speaker 2: kontaktet af Brøndby IF Fodboldklub, og var så tilknyttet der
- 3:32Speaker 2: i små syv år, og arbejdede med primært deres spillere
- 3:37Speaker 2: i Superligaen og Staben, og senere hen også undervejs ledelsen
- 3:42Speaker 2: i forhold til strategi, for jeg har altid været optaget af,
- 3:44Speaker 2: at det jeg ikke selv kunne forstå, Og også det svære,
- 3:48Speaker 2: altså kompleksiteten at få det til at hænge sammen, og
- 3:51Speaker 2: hvordan det i sidste ende påvirker dem, der skal udføre
- 3:54Speaker 2: opgaverne på gulvet, om man så må sige, eller på
- 3:57Speaker 2: banen som fodboldspiller. Senere hen så kom FC København og
- 4:02Speaker 2: spurgte om jeg ville lave det forbudte skifte mellem de
- 4:05Speaker 2: to rivaliserende klubber. Og der var jeg så i et
- 4:08Speaker 2: par år og har så indtil for nylig været små
- 4:11Speaker 2: fire år i B93 i så, hvor jeg selv tog
- 4:15Speaker 2: skridtet ind i at være leder og direktør og seneste
- 4:18Speaker 2: administrerende direktør. Sideløbende med det har jeg altid bevaret en
- 4:23Speaker 2: kontakt til konsulentlivet og har uddannet rigtig mange af de
- 4:30Speaker 2: sportslige ledere, der er i Team Danmark, men også rundt
- 4:34Speaker 2: i de danske fodboldklubber. Så jeg har en bred erfaring
- 4:39Speaker 2: med elitesport, men har også de sidste 10 år arbejdet
- 4:43Speaker 2: i andre performanceområder, det vil sige med folk i politik,
- 4:48Speaker 2: som også er under pres, i folk i erhvervslivet, folk
- 4:52Speaker 2: i kunst og kultur. Så det er sporten, som det
- 4:57Speaker 2: primære anker, jeg har haft, men jeg har arbejdet i
- 5:01Speaker 2: de sidste 10 år også med nærliggende områder. Men særligt
- 5:05Speaker 2: optaget af det præsterende menneske, og hvordan man kan få
- 5:09Speaker 2: et langt liv med præstationen. Og ikke sådan en OL-cyklus,
- 5:13Speaker 2: hvor man brænder ud efter fire år, fordi man ikke
- 5:15Speaker 2: kan holde til det. Så det er det, jeg er
- 5:17Speaker 2: optaget af. Hvad der skal til for at få mennesker
- 5:21Speaker 2: til at træde frem på en god måde, på en
- 5:24Speaker 2: rigtig måde, og de kan holde til det for livet.
- 5:28Speaker 2: Fordi det er hårdt at stå der
- 5:31Speaker 3: og
- 5:33Speaker 2: foran eksponerede, om det er musikere, der skal præstere på
- 5:37Speaker 2: orange scene. Ja, det er det
- 5:38Speaker 2: For nu ved jeg jo... Jeg arbejder ikke med nogle
- 5:44Speaker 2: af landsholdsspillerne lige nu, men har på et tidspunkt arbejdet
- 5:46Speaker 2: med en stor del af startelveren osv. Så jeg ved præcis,
- 5:51Speaker 2: hvad de er op imod. Både som land, men også
- 5:54Speaker 2: som trænere. Og hvordan hele DBU-systemet lige nu er lidt underpres.
- 6:00Speaker 3: Jeg havde betydeligt Jacob Sørensen med
- 6:01Speaker 2: os
- 6:02Speaker 3: i podcasten
- 6:02Speaker 2: her
- 6:03Speaker 3: og han har skrevet en bog som en
- 6:05Speaker 2: af
- 6:05Speaker 3: dine partnere,
- 6:06Speaker 2: som
- 6:06Speaker 3: jo netop handler om det her med at stå og
- 6:08Speaker 3: præstere foran 50.000 mennesker på orange scene, eller på en fodboldbane,
- 6:12Speaker 3: hvor enten hele Danmark eller hele verden kigger med. Altså
- 6:15Speaker 2: der er
- 6:15Speaker 3: noget særligt på spil der. Hvad er det for noget idræt,
- 6:18Speaker 3: eller hvad var det for noget, du dyrkede selv som
- 6:20Speaker 3: barn
- 6:20Speaker 2: Det var, altså jeg spillede både bortsindes basket og fodbold,
- 6:23Speaker 2: og var egentlig sådan ret begunstig at være dygtig til
- 6:26Speaker 2: alle tingene, men det var bortsindes, der blev den vej,
- 6:29Speaker 2: jeg valgte. Så det var meget... det er at stå
- 6:34Speaker 2: selv ved bordet. Hvor jeg egentlig måske, når jeg kigger
- 6:36Speaker 2: på det i dag, er et bedre match til holdsport.
- 6:39Speaker 2: Altså jeg får selv kraft af at skulle understøtte andre.
- 6:45Speaker 2: Altså hjælpe andre. Så mit største altruistiske, eller min største viljekraft,
- 6:53Speaker 2: den ligger i forbindelse med andre.
- 6:54Speaker 3: Det kan jeg godt
- 6:56Speaker 2: relatere til. Og det er nogle gange, man først finder
- 6:58Speaker 2: ud af det lidt senere. Måske var det bedste match
- 7:02Speaker 2: til en
- 7:03Speaker 3: Så det er også det, du gør i dag i
- 7:05Speaker 3: din karriere. Du har hele tiden holdt
- 7:07Speaker 2: fast i
- 7:07Speaker 3: konsulentlivet, så i dag er
- 7:11Speaker 2: du fuldtid. Der er fuldtid partner sammen med de andre
- 7:14Speaker 2: i W, hvor vi arbejder lidt på samme måde, men
- 7:20Speaker 2: også med det samme perspektiv omkring dem, der prøver at
- 7:25Speaker 2: gå forrest for, hvad er det, der skal til for
- 7:28Speaker 2: at få et langt liv med performance. Altså, at... at
- 7:33Speaker 2: undersøge det præsterende menneske, men i et perspektiv for livet.
- 7:38Speaker 2: Så vores dygtige politikere, de kan holde til det. De
- 7:41Speaker 2: ikke brænder ud. Fordi vi har brug for dem, der
- 7:44Speaker 2: kan og tør går forrest, og at de kan holde
- 7:47Speaker 2: til det
- 7:48Speaker 3: Ja, lige præcis. Ja, fordi nu hedder den her podcast
- 7:50Speaker 3: jo Magt er tabu. Og jeg indtrykker, at ordet magt
- 7:54Speaker 3: ikke nødvendigvis er så meget tabu for dig.
- 7:55Speaker 4: Ja
- 7:56Speaker 3: Magt hænger jo nemlig også sammen med ansvar. Ja, det
- 7:59Speaker 3: gør det. Og det er jo at tage et ansvar.
- 8:01Speaker 2: Ja.
- 8:02Speaker 3: Men hvad forbinder du med ordet magt?
- 8:05Speaker 2: Jeg prøver altid at starte deskriptivt, altså beskrivende omkring ordene.
- 8:10Speaker 2: Og så inden jeg går til, hvornår det er skidt
- 8:13Speaker 2: og hvornår det er godt. Så det er lige præcis
- 8:16Speaker 2: det her med at have noget i sin magt. Altså
- 8:20Speaker 2: at føle og tage et ejerskab er for mig helt afgørende,
- 8:24Speaker 2: når jeg arbejder med det psykologiske. Altså det der med,
- 8:27Speaker 2: at vi har magten over vores attitude, den grundlæggende overbevisning,
- 8:32Speaker 2: at vi altid har et valg, attitude til livet, hvad
- 8:36Speaker 2: livet nu byder os. Vi vælger ikke selv, hvad vi
- 8:39Speaker 2: præcis havner i af situationer. Der er vi den lille
- 8:42Speaker 2: i et verdensperspektiv. Men vi har valget om attitude. Og
- 8:48Speaker 2: det er den magt, jeg har optaget af. Fordi jeg
- 8:51Speaker 2: har set så mange være brækker i et spil. Og
- 8:54Speaker 2: det er det, der sker særligt i i fodbold, fordi
- 8:57Speaker 2: der er så mange... Der er jo meget præstis, der
- 9:01Speaker 2: er mange penge, så på den måde er der rigtig
- 9:03Speaker 2: meget magt på spil. Der er rigtig, rigtig mange, der
- 9:05Speaker 2: gerne vil være en del af fodboldverdenen, fordi den er
- 9:08Speaker 2: så eksponeret, den er så præstitiøs osv. Og det har
- 9:13Speaker 2: den konsekvens, at spillerne, selvom de også har en stor magt,
- 9:18Speaker 2: selvom de egentlig nærmest er et konsulentforhold til den virksomhed,
- 9:23Speaker 2: de er i, så ender de tit som brækker i
- 9:26Speaker 2: et spænd. Altså det vil sige, de har meget lidt
- 9:28Speaker 2: information om, hvorfor der sker det ene eller andet eller
- 9:31Speaker 2: det tredje. Og det er også noget af det, jeg synes,
- 9:34Speaker 2: der er allermest spændende. Det er, at dem, der egentlig
- 9:37Speaker 2: sidder med beslutningsmagten slash kompetencen, det er ofte dem, der
- 9:42Speaker 2: har den mindste information, den mindste viden. Og det er det,
- 9:47Speaker 2: jeg synes, der er allermest spændende i at hjælpe organisationer,
- 9:50Speaker 2: det er, hvordan man kan sørge for at minske det
- 9:53Speaker 2: Det er vidnes- eller informationsgave. Ja. Så det... det er
- 10:00Speaker 2: noget af det, jeg synes, der er mega spændende omkring magt,
- 10:02Speaker 2: det er den psykologiske del af det, attituden, men også,
- 10:06Speaker 2: hvordan mekanismerne så påvirker de situationer, man ender i. Kan
- 10:11Speaker 2: man selv være med til at påvirke, om man sætter
- 10:13Speaker 2: sig i situationer, hvor man føler sig mere magtfuld, frem
- 10:17Speaker 2: for magtesløs, ja, det kan vi, vi kan godt påvirke.
- 10:21Speaker 2: Og det kræver så, at man er villig til at
- 10:22Speaker 2: gå ind i magtenes rum. Altså også i sit sind? Ja,
- 10:26Speaker 2: både i sit sind, men også i det relationelle. Sige, nej,
- 10:30Speaker 2: det vil jeg ikke være med til. Jeg er bedst der. Okay,
- 10:33Speaker 2: kan vi det, kære leder? Altså det at være med
- 10:35Speaker 2: til at påvirke, at man selv bliver mere magtfuld i
- 10:40Speaker 2: sit eget liv, og det man kan. Og det er
- 10:44Speaker 2: jo en bevidsthedsrejse, fordi vi bliver hele tiden klogere om
- 10:46Speaker 2: os selv, forhåbentligvis. Og det er også der, hvor erfaring
- 10:51Speaker 2: og alder er med til at spille
- 10:54Speaker 3: ind. Hvordan tror du, det kan være, at det ofte
- 10:56Speaker 3: er så svært for os mennesker, nu laver jeg lige
- 10:58Speaker 3: sådan en rundt om en cirkel omkring os alle sammen,
- 11:01Speaker 3: det der med at stå i noget, som vi måske
- 11:03Speaker 3: kan have en forestilling om, kunne blive konfliktfyldt. Hvorfor tror du,
- 11:06Speaker 3: det falder som udgangspunkt så unaturligt egentlig at bede om det,
- 11:09Speaker 3: vi har brug for? Hvis du selvfølgelig er enig i min...
- 11:12Speaker 2: Jamen, det er jo også en af de ting, vi
- 11:14Speaker 2: har optaget i den bog, vi har skrevet omkring modig,
- 11:18Speaker 2: når noget er vigtigt. Det er lige præcis, når noget
- 11:21Speaker 2: er vigtigt, så viser presset sig som et forhold mellem,
- 11:25Speaker 2: at der er noget værdifuldt, vi vil opnå, men der
- 11:27Speaker 2: er også en konsekvens ved at få et nej. Jeg
- 11:30Speaker 2: rådgiver også ledere i forskellige brancher, og en af dem...
- 11:37Speaker 2: har lige nu for kort tid siden sat sig selv
- 11:41Speaker 2: på spil i forhold til at sige, jeg vil faktisk
- 11:43Speaker 2: gerne have det der job. Og det at så få
- 11:45Speaker 2: et nej der, det har jo en potentiel konsekvens. Sige, okay,
- 11:50Speaker 2: betyder det så, at jeg skal væk? Hvad betyder det
- 11:53Speaker 2: for mig identitetsmæssigt ikke at blive peget på? Så det
- 11:57Speaker 2: har en konsekvens at søge svarene. Og det er det,
- 12:01Speaker 2: vi nogle gange gør. fordi vi ikke kan være med
- 12:05Speaker 2: det pres og gå ind i det ubehag, som vi
- 12:07Speaker 2: også bruger som kernebegreb. Så det at lære at bevæge
- 12:10Speaker 2: sig ind i det på en god måde, er noget
- 12:12Speaker 2: af det, det handler om, når man siger at vælge attitude.
- 12:14Speaker 2: Hvad er min attitude til de udfaldsrum, jeg står overfor,
- 12:19Speaker 2: de ubehagsrum, jeg står overfor, hvor jeg kan blive blevet
- 12:21Speaker 2: eller afkræftet i noget, jeg egentlig forventer eller drømmer om
- 12:25Speaker 2: som menneske. Det er derfor, vi er fanget hele tiden
- 12:27Speaker 2: i sådan en dualitet, et paradoks mellem, at der er noget,
- 12:30Speaker 2: vi gerne vil, og samtidig er der noget, der bremser os,
- 12:32Speaker 2: og det egentlig foregår inden i os selv. Der
- 12:34Speaker 3: er en speed og en bremse, og nogle gange
- 12:36Speaker 2: også at
- 12:36Speaker 3: få øje på begge dele. Jeg satte mig et mål
- 12:39Speaker 3: i 2017 om, at jeg ville blive bedre til at
- 12:42Speaker 3: stå på en scene og holde oplæg, og så kunne
- 12:43Speaker 3: jeg sidde og have dig som coach
- 12:45Speaker 2: gang om måneden, og du ville sige
- 12:46Speaker 3: hvordan går det så med det egentlig? Og så, ah,
- 12:48Speaker 3: men det er heller ikke det, der er et eller andet,
- 12:50Speaker 3: som gør, og det er i hvert fald min erfaring
- 12:52Speaker 3: med mig selv, at nogle gange at få øje på
- 12:54Speaker 3: den bremse.
- 12:55Speaker 2: Altså, hvad er det egentlig,
- 12:56Speaker 3: der... Ja, under overfladen. Som sådan en modvirkende kraft.
- 12:59Speaker 2: Det er det super, super spændende
- 13:01Speaker 2: Og det er jo tit det, der desværre er sådan
- 13:03Speaker 2: lidt ligesom sådan en, jo, nu er der video på,
- 13:06Speaker 2: sådan en maske. Og det der med, at vi kan
- 13:10Speaker 2: ikke se den linse, vi selv har kigget verden igennem.
- 13:14Speaker 2: Særligt bremseforholdet er tit sådan, at nu skal jeg lige
- 13:16Speaker 2: sørge for, at min lyd ikke går igennem masken her.
- 13:18Speaker 2: Det er at få masken herud, velviden, at den maske
- 13:21Speaker 2: kommer til at være tæt på dig resten af livet,
- 13:23Speaker 2: fordi du har arbejdet på den her maske. Så Så
- 13:26Speaker 2: det at kunne have det her forhold, så siger jeg, okay,
- 13:29Speaker 2: jeg kan faktisk se, hvad jeg kigger igennem, når jeg
- 13:33Speaker 2: ser den her maske, men det giver mig selv muligheden
- 13:34Speaker 2: for at se det til. Og det er egentlig det,
- 13:39Speaker 2: der hvor den største aha og succes ligger i personlig sparring, coaching,
- 13:45Speaker 2: det er, når jeg lykkes med det. At få mennesker
- 13:48Speaker 2: til at se det, de ikke kunne se, som giver
- 13:50Speaker 2: dem i det mindste handlemulighed for at sige, okay, den antagelse,
- 13:56Speaker 2: som den maske beror på
- 13:58Speaker 2: at hvis jeg er sådan og sådan, så dør, eller
- 14:03Speaker 2: så vil min kone ikke længere være sammen med mig,
- 14:05Speaker 2: eller hvad det nu kan være, at skøre tanker, der
- 14:09Speaker 2: kan komme, så kan jeg lige pludselig teste den antagelse af, okay,
- 14:13Speaker 2: lad os lige teste af, om den her maske har ret.
- 14:17Speaker 2: Så nu prøver jeg lige ikke at sige ja til
- 14:20Speaker 2: det her foredrag, hvor jeg skal stille mig op, for
- 14:23Speaker 2: foredrag og skyld og for det. Nej, jeg gør det
- 14:25Speaker 2: faktisk for at teste af, om den her antagelse, som
- 14:29Speaker 2: hele mit speed- og bremseforhold er eksisteret på, om det
- 14:33Speaker 2: egentlig holder
- 14:35Speaker 2: Og når det så bliver testet, og man finder ud af,
- 14:38Speaker 2: at nej, det holder ikke, så er det, at man
- 14:41Speaker 2: opløser maskens kraft eller bremsens kraft. Og det er super,
- 14:47Speaker 2: super stærkt. Hvad er din erfaring
- 14:49Speaker 3: Hvor mange erfaringer skal man have Altså du ved, jeg
- 14:54Speaker 3: var jo engang en klog kollega, der sagde til mig ordet,
- 14:56Speaker 3: eller sætning på lidelige gentagelser.
- 14:58Speaker 2: Det er
- 14:58Speaker 3: jo sådan en 2-3 stykker, sagde han. Altså hvis kroppen
- 15:01Speaker 3: er sikker på, at jeg dør, hvis jeg kommer ned
- 15:02Speaker 3: i det der kolde vand,
- 15:03Speaker 2: eller
- 15:04Speaker 3: hvis man gerne vil vinterbade, så kan man gøre det
- 15:06Speaker 3: en 2-3 gange. Så pludselig så opdager hjernen og sindet
- 15:09Speaker 3: og kroppen, at når jeg dør ikke af det, så
- 15:11Speaker 3: kan jeg godt overgive mig lidt mere til det. Hvad
- 15:14Speaker 2: er din erfaring? Det er et lærende spørgsmål for mig,
- 15:18Speaker 2: fordi det spørgsmål har jeg ikke fået. Så jeg har
- 15:21Speaker 2: aldrig haft sådan en
- 15:22Speaker 3: Hvor mange gange skulle jeg stå på den scene der,
- 15:25Speaker 3: før min krop
- 15:25Speaker 2: begyndte at stå der? Det er der, hvor jeg tror også,
- 15:28Speaker 2: at min erfaring viser, at det skal pege på noget,
- 15:30Speaker 2: der er særligt for mig. Min coaching praksis, det er,
- 15:36Speaker 2: at jeg nogle gange har arbejdet med folk i 10-15 år.
- 15:37Speaker 2: Det vil sige, at jeg har arbejdet igennem, sammen med
- 15:41Speaker 2: igennem livsfaser, men også igennem performancefaser, hvor de er stedegradende.
- 15:45Speaker 2: Og det, der egentlig har vist sig at lykkes på
- 15:48Speaker 2: et niveau, det har nogle gange vist sig på næste
- 15:50Speaker 2: niveau igen, men bare på en ny måde. Altså den
- 15:53Speaker 2: samme
- 15:54Speaker 3: udfordring
- 15:54Speaker 2: Noget af den samme udfordring. Ja, præcis. Og det er
- 16:00Speaker 2: ikke præcis den samme maske. Det er en maske på
- 16:03Speaker 2: et nyt niveau, fordi der viser sig nogle andre konsekvenser,
- 16:07Speaker 2: når vi når næste niveau. Men det samme forhold har
- 16:10Speaker 2: jeg skulle træne igen Så det er sjældent, jeg siger,
- 16:14Speaker 2: at jeg er lykkes én gang for alle. Hvis jeg
- 16:16Speaker 2: er lykkes med noget én gang for alle, så er
- 16:18Speaker 2: det at få mennesker til at fange deres eget tankespind.
- 16:23Speaker 2: Den evne, det er ligesom at fange sig selv i
- 16:28Speaker 2: mødet med ubehag, og kunne genkende, om et ubehag er
- 16:31Speaker 2: produktivt eller giftigt, som jeg kalder
- 16:34Speaker 3: det. Hvordan gør du det uden at vække skam, altså
- 16:36Speaker 3: ofte står skam i vejen, for at vi faktisk kan
- 16:38Speaker 3: kigge på den maske,
- 16:39Speaker 2: der er siddet
- 16:40Speaker 3: Er det dit væsen, eller er det nogle særlige teknikker?
- 16:45Speaker 2: Jamen, det har du fuldstændig ret i, og det er
- 16:48Speaker 2: nogle gange, at den maske først viser sig efter noget tid,
- 16:52Speaker 2: fordi det starter med tillid. Det starter med at have
- 16:55Speaker 2: lysten til at hovedet bevæge sig ind i forholdet til
- 16:58Speaker 2: os selv. Og jeg er aldrig optaget af forholdet med
- 17:03Speaker 2: sig selv for selvs skyld. Det ligger altid i forhold
- 17:06Speaker 2: til det. en opgave eller en ting, vi gerne vil
- 17:09Speaker 2: med verden.
- 17:09Speaker 3: Det, vi gerne vil lykkes med på en eller
- 17:10Speaker 2: anden
- 17:10Speaker 3: måde sammen
- 17:11Speaker 2: med det. Det er der, hvor det psykologiske arbejde viser sig,
- 17:14Speaker 2: fordi så får man selv en oplevelse af at præstere,
- 17:19Speaker 2: gå forrest ind i noget, i hvert fald med sig selv.
- 17:21Speaker 2: Man får også en feedback på verden, og det er
- 17:24Speaker 2: egentlig også mit forhold til depression. Så har jeg observeret,
- 17:29Speaker 2: at det har ofte noget at gøre med, at vi
- 17:32Speaker 2: ikke tør vise, hvem vi er. Og så får vi
- 17:34Speaker 2: en feedback på, hvem vi ikke er. Vi tør ikke
- 17:37Speaker 2: at sige til chefen, vi tør ikke at sige til kæresten,
- 17:40Speaker 2: vi tør ikke at sige, hvad vi egentlig går og
- 17:42Speaker 2: drømmer om, går og tænker om, har forventninger osv. Og
- 17:46Speaker 2: så får vi hele tiden feedback fra verden på, hvad
- 17:49Speaker 2: vi ikke melder ind. Og dermed bliver vi ved med
- 17:52Speaker 2: at være i sådan en skuffelsesfortælling. Og det gør bare,
- 17:57Speaker 2: at glæden og trivselen, at vi ikke søger hver en
- 18:00Speaker 2: i det mulighedsrum, hvor der både kan ske noget fantastisk om.
- 18:03Speaker 2: noget svært. Og det gør, at vi får sådan en
- 18:07Speaker 2: krog tyngde over os. Hvor vi ikke rigtig længere tør
- 18:12Speaker 2: mærker livet. Og det er jo det, der er det
- 18:14Speaker 2: paradoxale ved antidepressiver. De fjerner både toppen og bunden. Det
- 18:18Speaker 2: vil sige, at de fjerner egentlig livets spænd. Og man
- 18:23Speaker 2: gør ligesom, at vi kan holde til at være i nullet.
- 18:26Speaker 2: Hvor vi ikke kan få kuldegysninger, hvor vi ikke kan
- 18:29Speaker 2: få glæder, hvor vi ikke kan få gasmer, hvor vi
- 18:30Speaker 2: ikke kan... Du ved, alle de ting, som egentlig viser
- 18:34Speaker 2: sig som højde lavpunkter og også de mørke sider. Så
- 18:41Speaker 2: det er der, hvor jeg siger, det handler ikke kun
- 18:43Speaker 2: for mig at præstere, det handler om nogle almen menneskelige
- 18:46Speaker 2: psykologiske forhold, men jeg synes, det er særligt spændende et lys,
- 18:53Speaker 2: som handler om de mennesker, som skal vise sig foran rigtig,
- 18:58Speaker 2: rigtig mange andre, og det har en større konsekvens om
- 19:01Speaker 2: de fejler. Altså, Når Danmark fejler i går, så er
- 19:05Speaker 2: der folk, der er mere skuffet i Danmark i dag.
- 19:08Speaker 2: De 500.000, der har set den kamp, de er sådan
- 19:10Speaker 2: lidt med, at de tror lidt mindre på Danmark. Måske
- 19:13Speaker 2: kan det påvirke nogle af politikerne, som lige nu skal
- 19:15Speaker 2: og så videre. Så det med, at tingene rent faktisk
- 19:19Speaker 2: har betydninger. De mennesker synes, at det er særligt interessant
- 19:22Speaker 2: at se, om jeg kan understøtte og hjælpe. Jeg synes,
- 19:25Speaker 2: at
- 19:25Speaker 3: de bærer et meget stort ansvar for deres skuldre.
- 19:28Speaker 2: Det gør de.
- 19:29Speaker 3: Og samtidig så har de i hvert fald nogle gange,
- 19:30Speaker 3: som du sagde tidligere, et et relativt lille space, hvor
- 19:34Speaker 3: de har indflydelse i virkeligheden på deres eget liv og karriere,
- 19:37Speaker 2: selvom
- 19:37Speaker 3: der er altid jo noget, hvor vi har indflydelse. Og
- 19:40Speaker 3: det du siger,
- 19:40Speaker 2: så
- 19:41Speaker 3: hjælper du dem at få øje på
- 19:43Speaker 2: det. Ja, men det er attitydemagten, jeg er særligt optaget af. Ja. Ja,
- 19:50Speaker 2: det er det
- 19:51Speaker 3: I udgav den der bog modig, når noget er vigtigt.
- 19:54Speaker 3: Kan du ikke prøve at sige lidt mere om, hvad
- 19:56Speaker 3: kan man sige, essensen i bogen?
- 19:57Speaker 2: Jo, altså vi kommer jo alle sammen af at have
- 20:00Speaker 2: arbejdet meget med talentfulde mennesker, der skal præstere i forhold
- 20:05Speaker 2: til at nå op på. Ja. op af karrierestigen, eller folk,
- 20:09Speaker 2: der står med et stort ansvar og skal præstere. Men
- 20:12Speaker 2: det vi også kunne se, det var, at der var
- 20:14Speaker 2: rigtig mange, som måske kunne have godt af at lære
- 20:18Speaker 2: omkring det ubehagelseforhold i forhold til livet generelt, fordi alle
- 20:23Speaker 2: liv rummer de her præsterende situationer, hvor man selv ender
- 20:27Speaker 2: med at sige, okay, ej, hvor var det fedt, jeg
- 20:29Speaker 2: gjorde det. Ej, hvor var det, hvor er jeg glad for,
- 20:32Speaker 2: at også jeg sagde fra overfor en En chef, der
- 20:37Speaker 2: var ubehagelig på arbejdet, eller møden, jeg mødte konflikten på,
- 20:41Speaker 2: var med en anden styrke, fordi jeg turde gå ind
- 20:44Speaker 2: i det ubehag og blive i det, og ikke søge
- 20:48Speaker 2: væk og blive udglattende. Nej, jeg stod faktisk ved mig selv.
- 20:52Speaker 2: Så alle de situationer i det mere almene liv, hvor
- 20:55Speaker 2: vi oplever det, om det er den 15-årige, der... der
- 21:00Speaker 2: oplever at skulle præstere første gang som basketballer, eller det
- 21:02Speaker 2: er eksamen, som jeg også selv kan huske, hvordan jeg
- 21:05Speaker 2: lige pludselig blev væsentligt dygtig til at gå til eksamen,
- 21:08Speaker 2: fordi jeg pludselig vendte attityden om i 2. og 3.
- 21:13Speaker 2: G til forskel fra 1. G. Altså bryllupstalen, talen generelt
- 21:20Speaker 2: til andre mennesker, fordi det opviver vi alle sammen. Hvorfor
- 21:24Speaker 2: er det, at man ødelægger en hel fest ved, at
- 21:27Speaker 2: man bare glæder sig til, at ens tale skal være overstående?
- 21:30Speaker 2: Hvorfor er det det forhold, der skal være det, frem
- 21:35Speaker 2: for at sige, hey, der er faktisk noget her, der
- 21:36Speaker 2: er vigtigt for mig, og det er fyldt med, fordi
- 21:38Speaker 2: der er noget, der er vigtigt for mig. Så hvad
- 21:40Speaker 2: er min attitude til det? Det er at træne i
- 21:44Speaker 2: det forhold, så man, når de muligheder byder sig, som
- 21:48Speaker 2: jo ikke er så ofte, store runde fødselsdage, store begivenheder,
- 21:51Speaker 2: så ofte er det ikke, hvor mange taler jeg har
- 21:53Speaker 2: holdt til min far og mor, et par stykker. Det er,
- 21:55Speaker 2: at vi faktisk har skabt nogle ritualer, nogle situationer, hvor
- 21:59Speaker 2: vi egentlig skal gøre os umage med at fortælle nogle mennesker,
- 22:02Speaker 2: vi holder af, noget rigtig godt og positivt om dem.
- 22:05Speaker 2: Og så vælger jeg i stedet for at være mere
- 22:08Speaker 2: optaget om, hvordan jeg selv har det. Hvilke følelser jeg
- 22:11Speaker 2: selv kan holde til. Sige, nej, du har en opgave, makker.
- 22:15Speaker 2: Vælg den attitude og sige, det her handler ikke om dig.
- 22:18Speaker 2: Det handler om noget større. Det handler om, at du
- 22:20Speaker 2: rent faktisk er søn til nogle forældre, der har gjort
- 22:24Speaker 2: deres bedste. Og nu skal du ligesom give dem nogle ord.
- 22:28Speaker 2: Der er så mange livsforhold, livssituationer, hvor man virkelig kan
- 22:35Speaker 2: få et rigere liv, for at sige det som er,
- 22:37Speaker 2: ved at også lære at arbejde med sit præsterende menneskes,
- 22:42Speaker 2: altså den del af en selv. Velvidende at have respekt
- 22:48Speaker 2: for hvem du er, og jeg er ikke nogen stor talernejer,
- 22:51Speaker 2: det kan godt være, men hvor stor en taler kan
- 22:54Speaker 2: du så blive, når nu du har valgt at stille op,
- 22:57Speaker 2: eller eller også vælger at sige fra, og så skulle
- 23:01Speaker 2: leve med det. Finde andre måder. Så det er egentlig det,
- 23:05Speaker 2: vi har skrevet i denne bog, om vi vil prøve
- 23:06Speaker 2: at ramme bredere. Noget, der kunne ramme os helt ned
- 23:11Speaker 2: til gymnasiealderen. Fordi der viser sig rigtig mange ting deromkring.
- 23:18Speaker 2: Det at være modig. Og det at kunne forholde sig
- 23:20Speaker 2: til at være modig i sit eget liv.
- 23:24Speaker 3: Ja, fordi det gælder os alle sammen. Så det at
- 23:26Speaker 3: være modig er ikke... ikke at føle angst eller frygt.
- 23:30Speaker 3: Der er noget på
- 23:31Speaker 2: spil i
- 23:31Speaker 3: alle menneskers liv, så selvom at elitesporten bliver sådan nærmest,
- 23:35Speaker 3: hvad kan man sige, et forstørrelsesglas ind
- 23:37Speaker 2: på
- 23:37Speaker 3: nogle menneskelige mekanismer,
- 23:39Speaker 2: så
- 23:39Speaker 3: på den måde kan jeres bog også bruges for helt
- 23:42Speaker 3: andre
- 23:43Speaker 2: mennesker. Det var vores ærne. Vi kan ikke arbejde med
- 23:45Speaker 2: hele Danmark, men vi kan i hvert fald gøre vores
- 23:48Speaker 2: umænd med at bidrage med en bog, som i hvert
- 23:51Speaker 2: fald kan ramme flere end dem, vi typisk taler til.
- 23:55Speaker 2: Og det er svært at få almindelige mennesker til at
- 23:58Speaker 2: arbejde med det præstationspsykologiske. Fordi de har simpelthen ikke den
- 24:01Speaker 2: optagelighed af det. Og det er derfor, at elitesporten, kunsten,
- 24:06Speaker 2: musikken osv. er mere tilbøjelige til at møde det og
- 24:11Speaker 2: ville arbejde med det, fordi det er en del af
- 24:12Speaker 2: deres verden. Og det giver os så muligheden for at
- 24:14Speaker 2: kunne give noget af det videre til alle os andre. Ja,
- 24:18Speaker 2: men det er jo
- 24:18Speaker 3: egentlig lidt specielt, det du siger der, med at der
- 24:20Speaker 3: ikke er den der optagelighed af det sådan i den.
- 24:23Speaker 3: Spred befolkning, fordi der jo virkelig nær så super meget
- 24:26Speaker 3: at hente, som vi også ser i vores respektive liv.
- 24:29Speaker 3: Masser af bittesmå mikrosituationer, hvor vi kan gå fra at
- 24:32Speaker 3: føle en eller anden afrætte afmagt, afmagten kan jo også
- 24:35Speaker 3: bare være, at jeg overgår ikke at gøre
- 24:36Speaker 2: mit tøj
- 24:36Speaker 3: lidt rent, til faktisk at finde ud af, hvordan finder
- 24:39Speaker 3: jeg magten til at gøre det, som er vigtigt for
- 24:41Speaker 3: mig i morgen.
- 24:42Speaker 2: Og det at kende vores egen psykologi, det at kende
- 24:46Speaker 2: vores egen tilbøjeligheder, at... Altså, at vi har kun en
- 24:50Speaker 2: begrænset vilje, som Karnemann rigtig fint fandt ud af. Det
- 24:55Speaker 2: vil sige, at vi har vores vilje for kapacitet, altså
- 24:58Speaker 2: kapacitet for vilje er begrænset. Det vil sige, at vi
- 25:02Speaker 2: skal have respekt for, at når vi er udmattet, udkørte
- 25:05Speaker 2: så vil dele af vores psykologi være tilbøjeligt til at
- 25:08Speaker 2: vælge den nemme udvej.
- 25:10Speaker 4: Men
- 25:11Speaker 2: det, at vi kender vores psykologi, det giver os muligheden
- 25:14Speaker 2: for at have en attitude til, når vi er trætte.
- 25:15Speaker 2: Det vil sige, at vi kan Vi kan få sådan en,
- 25:19Speaker 2: jeg tror aldrig, jeg har brugt det ord før, en overvilje. Altså,
- 25:21Speaker 2: selvom vi ikke har viljekraft, så er der alligevel et
- 25:26Speaker 2: lille rum mellem stimuli og respons. Altså, inden vi lige vælger,
- 25:32Speaker 2: så spiser jeg bare det usunde alligevel, eller så lader
- 25:34Speaker 2: jeg være med at løbe, eller hvad det nu kan være,
- 25:36Speaker 2: som jeg egentlig har sat mig for. Det er der,
- 25:38Speaker 2: hvor man kan så lære sit eget chim-cham-forhold, som vi
- 25:40Speaker 2: kalder det her, at kende og sige, okay, jamen, jamen,
- 25:43Speaker 2: der vil champion være på spil. Hvordan kan jeg understøtte,
- 25:45Speaker 2: at på trods af, at den egentlig har begunstet vilkår
- 25:48Speaker 2: for at være den, der vælger for mig, og at
- 25:49Speaker 2: jeg lader være med at gøre det, der egentlig, jeg ved,
- 25:51Speaker 2: er det rigtige, jamen, hvordan kan jeg så understøtte, at
- 25:55Speaker 2: det alligevel bliver et champion? Det er den psykologiske træning,
- 25:59Speaker 2: jeg synes, der er superspændende. Velviden er, at man aldrig
- 26:02Speaker 2: bliver perfekt. Men at det er et vildt spændende forhold, nysgerrigt,
- 26:07Speaker 2: legefuldt forhold, og derfor går jeg meget op i, at
- 26:10Speaker 2: det skal være legefuldt. at forholde sig til sin egen psykologi,
- 26:14Speaker 2: og at det ikke bliver tungt og navlebeskuende og alt
- 26:18Speaker 2: for alvorligt. Ej, hvor sjovt, at jeg tænker sådan, kan
- 26:21Speaker 2: jeg vide, om det kunne være anderledes? Skal vi ikke
- 26:22Speaker 2: prøve det? Så det der, at få det lejefulde ind
- 26:25Speaker 2: i det, hvor det psykologiske tit er blevet noget, der
- 26:28Speaker 2: er faktisk tabubelagt. Det er noget, der skal foregå i
- 26:31Speaker 2: en særlig sætting med dyb fortrolighed og alt sådan noget.
- 26:35Speaker 2: Så hvis vi kunne tage rigtig meget af vores psykologiske
- 26:38Speaker 2: væsen ind i samtaler, uden det blev så farligt, uden
- 26:41Speaker 2: vi havde følelsen af, at vi risikerede, hvordan andre, de
- 26:44Speaker 2: ser på en. Ej, hvor er han et svagt menneske.
- 26:48Speaker 3: Ja, det giver jo faktisk også en frihed for, altså
- 26:50Speaker 3: i rummet også. Altså jeg synes, nu kom vi ind
- 26:52Speaker 3: i det her podcaststudio, og jeg har altid sådan lidt præstationsangst,
- 26:55Speaker 3: hvis vi skal kalde det det, når det kommer til teknik.
- 26:59Speaker 3: Så selvom det her studie egentlig er sådan rimelig plokken-play-agtigt,
- 27:01Speaker 3: så er det alligevel det, der sådan, det kan alligevel
- 27:03Speaker 3: få sådan, du ved, min puls op og... og jeg
- 27:06Speaker 3: tænker sådan med det samme, så kommer jeg sikkert til
- 27:08Speaker 3: at fuck dig
- 27:09Speaker 2: op
- 27:09Speaker 3: I hvert fald for mig giver det en frihed at
- 27:10Speaker 3: sige det højt, så
- 27:11Speaker 2: det ligesom er i rummet, så ved
- 27:12Speaker 3: du også, hvad der er på spil.
- 27:13Speaker 2: Hvis
- 27:13Speaker 3: vi kan få skabt sådan et miljø, hvor man egentlig
- 27:15Speaker 3: også kan sige de der ting højt
- 27:17Speaker 2: til
- 27:17Speaker 3: hinanden, i virkeligheden finder jeg jo også ud af, at
- 27:19Speaker 3: vi alle sammen har noget, vi skammer os over, eller
- 27:21Speaker 3: ikke er gode til, eller et eller andet, at vi
- 27:23Speaker 3: alle sammen er meget menneskelige.
- 27:24Speaker 2: Ja, og egentlig rækker ud for en lille hjælp. Hey,
- 27:28Speaker 2: kan du lige hjælpe mig med at holde rummet her? Ja.
- 27:30Speaker 2: Fordi det er lidt, du ved, du siger egentlig et
- 27:32Speaker 2: rigtig fint ord, altså frihed, eller friheds som jo er
- 27:38Speaker 2: et forhold til magt. Altså friheden. Altså at magten kan
- 27:44Speaker 2: sætte dig fri, men det kan også nogle gange binde dig.
- 27:47Speaker 2: Og det kan det psykologiske også. Fordi vi kan blive
- 27:50Speaker 2: så fusioneret med vores egne tanker og følelser. Og det
- 27:53Speaker 2: betyder jo også, at følelsen og tanken har magt over.
- 27:58Speaker 2: Så det at få en frihed i forhold til dine
- 28:01Speaker 2: eget tanker og følelser, eller frihedsgrad vil jeg hellere kalde det,
- 28:04Speaker 2: fordi velvidende er at Vi er bundet op for vores
- 28:07Speaker 2: tanker og følelser hele tiden. Det kører bare. Altså, det
- 28:11Speaker 2: kører bare. Vi orienterer os i verden gennem tanker og følelser.
- 28:15Speaker 2: Så det er ligesom et system, der spiller, indtil vi
- 28:18Speaker 2: ikke er her mere. Men hvorhen kan du få en
- 28:21Speaker 2: frihedsgrad i forhold til det? Og det er egentlig det,
- 28:23Speaker 2: der også adskiller os. I særlig grad for andre arter. Altså,
- 28:27Speaker 2: vi som mennesker har den mulighed for en frihedsgrad i
- 28:31Speaker 2: forhold til ikke at blive fanget. I den tankefølelse. Og
- 28:35Speaker 2: det er det der rum, der virkelig, hvis man skulle
- 28:39Speaker 2: tale omkring magt, det at kunne eje det rum for
- 28:42Speaker 2: sig selv. Det er ret vildt. Og det er
- 28:45Speaker 3: faktisk noget af det, jeg synes, at hele det der med,
- 28:47Speaker 3: at jeg også gerne ville tale i den her podcast
- 28:49Speaker 3: om biologien, altså om vores allesammens frygt for at komme
- 28:53Speaker 3: uden for flokken af flere grunde, som er fuldt forståelige.
- 28:57Speaker 3: Når vi kommer til verden som små babyer, så er
- 28:58Speaker 3: vi fuldstændig elvedøse.
- 29:00Speaker 2: Vi kan ingenting, og vi
- 29:01Speaker 3: er den dyre art, der kan
- 29:02Speaker 2: det så rent mindst,
- 29:03Speaker 3: altså alle andre kan et eller andet. Så vi er
- 29:06Speaker 3: dybt afhængige af, at vores forældre på det tidspunkt tager
- 29:08Speaker 3: sig af os, og derfor gør vi os lækre, havde
- 29:11Speaker 3: han sagt, selvom vi også skriger og giver signaler
- 29:13Speaker 2: og
- 29:13Speaker 3: alt muligt, så sørger vi også for hele tiden at
- 29:14Speaker 3: aflæse vores forældre helt, fra vi bliver født, til hvordan
- 29:17Speaker 3: undgår jeg, at de ligger meget fra sig, så jeg
- 29:20Speaker 3: ligger der og fryser på trappesten, eller ikke giver mig mad.
- 29:22Speaker 3: Og den tager vi jo med os videre, så kan
- 29:24Speaker 3: man også sige, som art, som menneskeart, så har vi
- 29:27Speaker 3: også overlevet, fordi vi er flokdyr, så vi har fået
- 29:30Speaker 3: måde at organisere os i flokke, og vi har også
- 29:32Speaker 3: hele tiden brugt den der mekanisme og evne til at
- 29:35Speaker 3: scanne hinanden, men også til social kontrol, altså det er
- 29:38Speaker 3: noget at sørge for ikke at være for
- 29:40Speaker 2: meget
- 29:40Speaker 3: ikke at være for vild, og måske heller ikke gå
- 29:43Speaker 3: efter at blive troppresterende for et eller
- 29:45Speaker 2: andet,
- 29:46Speaker 3: fordi der er også et eller andet med ikke at
- 29:47Speaker 3: stikke ud og sådan noget. Så det er jo sådan
- 29:49Speaker 3: en dybt iboende mekanisme i os mennesker, det der med
- 29:52Speaker 3: at være flokdyr, hele tiden kigge på, hvad synes de
- 29:54Speaker 3: andre nu, og hvis jeg så tager en chance, som
- 29:56Speaker 3: er noget af det, du snakker om, og faler, vil
- 29:58Speaker 3: jeg så komme uden for flokken
- 30:00Speaker 3: Og den der frygt for at komme uden for flokken,
- 30:01Speaker 3: den er så dybtboende, dybt blækkende i os. Og når
- 30:04Speaker 3: jeg gerne vil snakke om det i den her podcast,
- 30:06Speaker 3: så er det ikke, fordi det så skal være determinerende.
- 30:08Speaker 4: Sådan
- 30:09Speaker 3: har jeg det også, når jeg snakker om forskel på
- 30:11Speaker 3: kvinder og mænd. Så det er jo netop for at
- 30:13Speaker 3: give os friheden til at kunne agere mere fleksibelt, fordi
- 30:16Speaker 3: vi forstår det. Det er i hvert fald min erfaring
- 30:18Speaker 3: og oplevelse
- 30:19Speaker 3: Når jeg forstår en mekanisme om mig selv, hvad end
- 30:23Speaker 3: det er noget, der knytter sig til menneskeheden og os
- 30:26Speaker 3: alle sammen, eller noget, der knytter sig til mig og
- 30:28Speaker 3: min personlighed. Når jeg får øje på den, man kunne
- 30:31Speaker 3: godt bruge det billede, du havde med masken i virkeligheden,
- 30:33Speaker 3: så giver det mig faktisk friheden til at tage den
- 30:35Speaker 3: lidt og kigge på den, og nogle gange gøre noget andet.
- 30:38Speaker 3: Og hvis jeg ikke ved det om mig selv, det
- 30:40Speaker 3: gælder jo nemlig også de biologiske ting, og det her
- 30:42Speaker 3: med blokdyret, så bliver det styrende, men typisk sådan fra
- 30:46Speaker 3: undergulvet til vores underbevidsthed, så er det noget, der styrer
- 30:49Speaker 3: os helt uden vi opdager det. Og så opdager vi ikke,
- 30:51Speaker 3: at vi også har en frihed til at gøre noget
- 30:53Speaker 3: andet nogle
- 30:54Speaker 2: gange. Ja.
- 30:55Speaker 3: Giver det mening?
- 30:57Speaker 2: Jamen, det giver super meget mening, det er noget, Jeg
- 30:59Speaker 2: har været tre forskellige steder, mens du talte. Det ene sted,
- 31:03Speaker 2: jeg ryger hen, det er jo i forhold til, at
- 31:05Speaker 2: det er det, jeg også kalder modenhed. Altså det er,
- 31:08Speaker 2: at vi er dannet omkring vores eget indre liv. Altså
- 31:13Speaker 2: det vil sige, at vi kan forholde os til det.
- 31:15Speaker 2: Så når man taler om mennesker, der hviler i sig selv,
- 31:18Speaker 2: så er det ikke fordi, de ikke har skøre tanker
- 31:19Speaker 2: og følelser
- 31:21Speaker 2: Så det er bare fordi, at de kan rumme de
- 31:23Speaker 2: tanker og følelser, uden at blive en anden, uden at
- 31:26Speaker 2: miste karakterer. Så de er i stand til at træde
- 31:29Speaker 2: i karakter hver dag. Eller i hvert fald så ofte,
- 31:32Speaker 2: at vi forbinder med slet ikke en stærk karakter, du har.
- 31:35Speaker 2: Men når jeg spørger de mennesker, hvordan de har det,
- 31:37Speaker 2: og hvad for nogle tanker og følelser de har, så
- 31:38Speaker 2: er de fuldstændig lige så mange skøre tanker og følelser,
- 31:41Speaker 2: der prøver at hive dem alle mulige retninger. De er
- 31:44Speaker 2: bare uddannet sig selv, eller dannet, eller blevet modne, som
- 31:48Speaker 2: jeg også kalder det. Og det ligger tæt op ad mod.
- 31:51Speaker 2: Det har nogle af de samme ting, for det handler
- 31:53Speaker 2: om at kunne vende sig imod noget. Stå imod noget.
- 31:58Speaker 2: uden at bøje af, uden at blive en anden, uden
- 32:03Speaker 2: at blive for let, eller uden at blive hårdmodig for meget,
- 32:06Speaker 2: hvor vi også mister os selv. Så det er derfor,
- 32:09Speaker 2: hvor Bibelens udtryk, dyden smal sti, eller endnu længere end Bibelen,
- 32:16Speaker 2: tror jeg endda, at det er en smal sti. At
- 32:19Speaker 2: dyderne har en smal sti, og modet sti er smal,
- 32:22Speaker 2: så vi må også acceptere at falde ned. Men det
- 32:25Speaker 2: at kunne rejse sig hurtigt igen, og komme tilbage på
- 32:28Speaker 2: sin egen smaldestig, dydens smaldestig. Det er det billede, jeg
- 32:34Speaker 2: bruger på det. At sige, okay, vi skal danne. Det
- 32:38Speaker 2: var det ene vej, jeg ville gå. Det her med,
- 32:40Speaker 2: at det kræver det her forhold. Det kræver, at vi
- 32:44Speaker 2: har lyst til at forholde os til det. Og det
- 32:46Speaker 2: er jo en af de styrker, der synes, der lykker
- 32:48Speaker 2: i den moderne tid. Det er, at vi har haft
- 32:51Speaker 2: en lang, lang tid, hvor vi i hvert fald har
- 32:52Speaker 2: beskrevet og forholdt os til, hvordan har du det? Og
- 32:56Speaker 2: det har jeg også kritiseret. Fordi det er ikke altid,
- 32:59Speaker 2: du finder svaret i, hvordan du har det. Det er
- 33:01Speaker 2: egentlig ikke vigtigt, hvordan jeg har det altid. Og det
- 33:04Speaker 2: var en af mine lærermester, Peter Bastian, der sagde det.
- 33:07Speaker 2: Who cares? Jeg har det fra morgen til aften. Hvad
- 33:11Speaker 2: ligger der foran dig? Hvad har du af opgaver? Og
- 33:13Speaker 2: så er det interessant at sige, hvordan har jeg det
- 33:16Speaker 2: i forhold til opgaven? Og det er der, hvor ledet, trivsel,
- 33:20Speaker 2: alt muligt andet, det ligger apropos flokdyr. Det at være
- 33:23Speaker 2: en del af en flok, det er at opleve, at
- 33:25Speaker 2: vi bidrager et. Og lige så snart vi får feedback på, hey,
- 33:30Speaker 2: jeg betyder noget, så stiger glæden og trivselen altid. Men
- 33:34Speaker 2: hvis vi vil have fanget i vores eget kabinet af
- 33:37Speaker 2: tanker og følelser, så kommer vi ikke derhen til, hvor
- 33:40Speaker 2: vi får feedback fra verden på at løse opgaver og
- 33:43Speaker 2: gøre en forskel for, om det er mennesker omkring os,
- 33:45Speaker 2: eller den tale, vi holdt, den virkelig gjorde en forskel.
- 33:48Speaker 2: Og hvad det nu kan være for situationer, hvor vi
- 33:51Speaker 2: egentlig har muligheden for at gøre en forskel, lille eller stor.
- 33:55Speaker 2: Jeg har selv skulle træffe nogle afgørende valg i mit
- 33:57Speaker 2: eget liv i forhold til det, fordi jeg vidste godt,
- 34:00Speaker 2: at hvis jeg træder ind i elitesportens verden, så er
- 34:04Speaker 2: man en del af noget, som har nogle meget, meget
- 34:06Speaker 2: stærke kræfter, men meget nemt bliver en anden. Så derfor
- 34:09Speaker 2: bevarede jeg altid et andet fællesskab, hvor jeg ikke på
- 34:14Speaker 2: samme måde kunne komme ud og flokke. Det vil sige,
- 34:16Speaker 2: at jeg skulle skabe en situation, hvor jeg kunne have
- 34:20Speaker 2: masser af kraft ind i at turde repræsentere noget andet. Sige, nej,
- 34:23Speaker 2: vi skal gøre noget andet i Brøndby FCK. Men forudsætningen
- 34:27Speaker 2: for den kraft, det var, at jeg stadigvæk havde et
- 34:29Speaker 2: andet space. Og det kunne også være familien, der fungerer sådan.
- 34:33Speaker 2: Men der er jo ikke...
- 34:34Speaker 3: Men der er jo stadig gamle venner, eller... Jamen
- 34:35Speaker 2: det er jo også W-fællesskabet. Altså, at have et fællesskab
- 34:40Speaker 2: af nogle andre, som også kæmper for noget af det samme,
- 34:42Speaker 2: hvor man kan vende det, at sige, og finde styrke
- 34:45Speaker 2: til igen og igen, blive ved med at sige, nej,
- 34:47Speaker 2: vi skal noget andet. Det er ikke rigtigt det, vi
- 34:49Speaker 2: gør her. Det er i hvert fald en stig, jeg
- 34:51Speaker 2: gerne ville gå på. Det var at sige, at jeg
- 34:53Speaker 2: skal turde repræsentere nogle andre perspektiver, hvis jeg skal lykkes
- 34:58Speaker 2: med at gøre en forskel i den her elitesportsverden, som
- 35:03Speaker 2: ikke har det super godt med alt for meget refleksivitet
- 35:06Speaker 2: og alt for meget omtanke. Dem vil helst handle nu,
- 35:10Speaker 2: og vi skal i gang, og vi skal komme tilbage,
- 35:12Speaker 2: og Så det er i hvert fald at kunne blive
- 35:15Speaker 2: ved med at insistere på at sige, at der er
- 35:17Speaker 2: muligheden for noget andet, og der er faktisk nogle mennesker
- 35:19Speaker 2: i sport, som faktisk har den tilbøjelighed, som mangler det rum.
- 35:24Speaker 2: Og de kunne måske være nogle endnu større performer end
- 35:26Speaker 2: vi ellers har set, fordi de har en mulighed for
- 35:27Speaker 2: at blive nogle karakterer, hvor en faktisk også kan fortælle
- 35:30Speaker 2: om det, der foregår, så vi kan blive klogere på
- 35:32Speaker 2: den verden. Det
- 35:33Speaker 3: er vigtigt for dig at være en del af et
- 35:36Speaker 3: skabende fællesskab, eller
- 35:37Speaker 2: hvad har du
- 35:37Speaker 3: sagt? Ja. og så samtidig have, altså er det forskellen
- 35:40Speaker 3: på at agere som konsulenter, og hvad kan man sige,
- 35:43Speaker 3: enmands her, og i en lejr, hvor man ligesom er,
- 35:46Speaker 3: altså os selv skal i virkeligheden være, altså på en
- 35:48Speaker 3: måde toppræsterende, altså
- 35:49Speaker 2: du kan
- 35:49Speaker 3: også sætte dig selv på spil.
- 35:51Speaker 2: Jeg sætter mig selv på spil, og det at kunne
- 35:53Speaker 2: risikere sig selv, det kræver nogle forskellige, du ved, safe spaces,
- 35:59Speaker 2: det at have et fællesskab, hvor man godt ved, at
- 36:04Speaker 2: man er stærk, eller at nogen der bakker en op,
- 36:07Speaker 2: i måden at gøre tingene på og tro på, at
- 36:10Speaker 2: vi har faktisk noget, vi kæmper for. Og når man
- 36:13Speaker 2: kæmper for noget, der er lidt anderledes end dem, der
- 36:15Speaker 2: måske er inde i forretning, og så selvom man har
- 36:18Speaker 2: fået et mandat fra nogen af dem, der beslutter, at
- 36:20Speaker 2: vi skal gå den vej, så står du stadigvæk som
- 36:25Speaker 2: konsulent i hvert fald med at skulle arbejde gennem argumenter
- 36:31Speaker 2: Og det at kunne blive ved med at holde et
- 36:33Speaker 2: ubehageligt rum, hvor folk de egentlig synes, der er Der
- 36:36Speaker 2: er rigtig meget modstand mod en forandring. Det kræver bare kraft.
- 36:41Speaker 2: Man bliver meget nemt som det miljø, man er i,
- 36:45Speaker 2: hvis man kun er i det miljø. Hvordan
- 36:48Speaker 3: er det så for dine fodboldspillere, når du så coacher
- 36:52Speaker 2: dem? Det er supersvært. Det er meget nemt at miste
- 36:56Speaker 2: sig selv i den verden. Så det at bevare sig
- 36:59Speaker 2: selv i mødet med at sige, okay, nu kommer jeg
- 37:01Speaker 2: til en kultur, den er godt nok markant andet end mig.
- 37:04Speaker 2: Den har jo en helt anden værdi, hvordan kan jeg
- 37:07Speaker 2: finde mig i det? Det vil sige, jeg skal ikke
- 37:10Speaker 2: blive som det, men kan jeg alligevel finde mig i det?
- 37:13Speaker 2: Jeg snublede en gang over den sæt. Find dig i det.
- 37:16Speaker 2: Det er ikke så menligt, hvis man går til ordene.
- 37:19Speaker 2: Du synes, find dig i det. Okay, lad os lige
- 37:22Speaker 2: prøve at vælge den. Lad os lige prøve den attitude
- 37:24Speaker 2: og sige, kan jeg egentlig finde mig i det her?
- 37:26Speaker 2: Kan jeg egentlig finde så meget af mig selv, at
- 37:29Speaker 2: jeg egentlig kan hvile i, at der egentlig er nogle
- 37:32Speaker 2: helt andre værdier og måden at behandle hinanden på og
- 37:34Speaker 2: slet ikke mig osv.? Og det er en af de ting,
- 37:37Speaker 2: som jeg i hvert fald har set, som har nogle
- 37:40Speaker 2: gange beskrevet den som ret dansk eller nordisk, at vi
- 37:43Speaker 2: ligesom insisterer på, når vi kommer til et andet land,
- 37:46Speaker 2: at jeg skulle kunne være fuldstændig mig selv her og
- 37:50Speaker 2: insistere på de værdier, jeg kommer fra. Det er nærmest
- 37:52Speaker 2: også en sandhed, og det er det rigtige. Sige, hmm,
- 37:55Speaker 2: skulle jeg lige have lidt fleksibilitet i forhold til det?
- 37:58Speaker 2: Og egentlig have lidt større nysgerrighed. Sige, okay, grænsen i
- 38:01Speaker 2: forhold til mig selv og finde mig selv i det,
- 38:04Speaker 2: Den går egentlig her, så længe jeg kan sådan og
- 38:06Speaker 2: sådan og sådan. Og så er det egentlig spændende at se,
- 38:08Speaker 2: hvad der sker i det her miljø i Italien, hvor
- 38:10Speaker 2: de tænker anderledes, hvor de har lært at snyde for barsbenene.
- 38:12Speaker 2: Det er en del af deres virkelighed, hvor de griner
- 38:15Speaker 2: ved middagsbordet over, at vi fik ham i dag. Det
- 38:17Speaker 2: gør vi ikke i Danmark på samme måde. Der er
- 38:19Speaker 2: det en skam og skylden, og man bryder nogens tillid,
- 38:22Speaker 2: og Fordi tillid er en kæmpe, kæmpe, kæmpe del af
- 38:25Speaker 2: vores samfund.
- 38:26Speaker 3: Hvordan er det i elitesportsverdenen? Og hvordan rådgiver du dem?
- 38:31Speaker 3: Fordi der er jo også noget dansk kultur, som handler om,
- 38:33Speaker 3: at vi jo ofte gerne vil sidde rundt om et bord,
- 38:36Speaker 3: også med folk og træffe beslutninger. Og vi kan godt
- 38:38Speaker 3: lide Danmark og være lidt mere lige og magt og
- 38:41Speaker 3: sådan noget. Vi kan ikke lide, at nogen bestemmer over
- 38:43Speaker 2: os
- 38:43Speaker 3: og
- 38:43Speaker 2: sådan noget. Vi kan godt lide medbestemmelse, det er rigtigt.
- 38:46Speaker 2: Vi kan godt lide at have et ord.
- 38:49Speaker 3: Ja. Hvordan fungerer det i den der verden, og er
- 38:52Speaker 3: der situationer, hvor der så er brug for, vi ved
- 38:55Speaker 3: jo ikke nødvendigvis, hvad kæft tritter retning, men mere sådan
- 38:57Speaker 3: en meget tydelig hierarki, og normstemmer over nogle andre, og
- 39:01Speaker 3: udslitter regler og retninger.
- 39:02Speaker 2: Ja, men altså, det der er det særlige, nu bliver
- 39:05Speaker 2: det meget sådan fodboldbillederne, jeg får i hovedet, det kunne
- 39:08Speaker 2: også være alle mulige andre sportsgrene, men nu bliver det
- 39:10Speaker 2: lige fodbold, som i hvert fald ret mange mennesker følger.
- 39:15Speaker 2: Der er, ja, Hierarki og det, at positionerne er tydeligt afklaret,
- 39:22Speaker 2: det er super vigtigt. Også selvom dem, der har magten,
- 39:27Speaker 2: så har delt den, så kræver det sindssygt. meget, hvis
- 39:30Speaker 2: de har delt magten. Forholdet mellem, typisk i den sportslige afdeling,
- 39:36Speaker 2: mellem en direktør, en cheftræner og spillerne, hvis man skulle
- 39:40Speaker 2: tage de tre. Så det er de tre magtfuldeste positioner.
- 39:45Speaker 2: Det er sportsdirektøren, cheftræner, Og spillerne og spillerne har også
- 39:48Speaker 2: en meget stor magt. I grund af det aftaleforhold, de har.
- 39:52Speaker 2: Det vil sige, at de tjener typisk væsentligt mere end staben.
- 39:57Speaker 2: Det vil sige, at de er væsentligt dyre at afskede.
- 39:59Speaker 2: Det vil sige, at de har en magt som gruppe.
- 40:03Speaker 2: Også til at få afskedet. Og så de har en stemme.
- 40:07Speaker 2: Det er tit dem, som kan tale i media eller velviden,
- 40:10Speaker 2: at det kan få konsekvenser. Så har de en magt.
- 40:13Speaker 2: Det er sjældent, man ser dem, der sidder ved kassen
- 40:16Speaker 2: i Netto. have muligheden for at tale til medierne, hvis
- 40:18Speaker 2: der sker noget i dansk supermarked. Men sådan er det
- 40:23Speaker 2: i fodbold. Det er dem, der rent faktisk udfører arbejdet.
- 40:26Speaker 2: Det er et
- 40:26Speaker 3: rigtig godt billede på, at der kan være forskel på
- 40:28Speaker 3: den formelle magt, som så ligger i de
- 40:30Speaker 2: der
- 40:30Speaker 3: to positioner om bestyrelse
- 40:33Speaker 2: og så. Men mit eget forhold til det, det er,
- 40:37Speaker 2: og det er en eller anden lærermester, som også har
- 40:40Speaker 2: kigget rigtig meget på det, altså i forhold til både
- 40:45Speaker 2: det vertikale, hvornår er det at det ser ud til
- 40:48Speaker 2: at lykkes med ledelseslag og hierarkier. Det har noget at
- 40:53Speaker 2: gøre med også, om vi respekterer dem, der sidder på magten.
- 40:56Speaker 2: Om de rent faktisk har det format. Om de har
- 40:59Speaker 2: mere bånd. Om de rent faktisk kan håndtere. Apropos det,
- 41:03Speaker 2: jeg hele tiden har talt om, det er udfaldsrum. Om
- 41:05Speaker 2: de selv kan stå og være de øverste bærer af ubehag.
- 41:12Speaker 2: Og når de kan det, så falder utrolig mange ting
- 41:15Speaker 2: på plads. Men når de ikke kan det, så er
- 41:18Speaker 2: der lige pludselig at sige, hvem har den? Så bliver
- 41:20Speaker 2: det utrygt. I forhold til, at der er så meget
- 41:24Speaker 2: pres på i forvejen i den verden, så bliver der
- 41:27Speaker 2: sådan et dobbelt pres. Hvem håndterer lorten? Hvem tager den?
- 41:31Speaker 2: Hvem har ansvaret? Så begynder fingerpegen. Og det der, hvor...
- 41:37Speaker 2: Nu var der lige landskamp i går, og jeg så
- 41:39Speaker 2: i hvert fald første halvleg, hvor Ståle Solbakken er... at
- 41:46Speaker 2: en af kommentatorerne bliver peget på som en, der har
- 41:47Speaker 2: haft en kæmpe betydning for dansk fodbold generelt, for han
- 41:50Speaker 2: ligesom viste. Og han var en, som på mange måder
- 41:53Speaker 2: skilte vandene, men jeg arbejdede med rigtig mange spillere under ham,
- 41:56Speaker 2: og der var én ting, der var sikkert, så var det,
- 41:59Speaker 2: at det at være i ansvaret og tage ansvaret, gik
- 42:02Speaker 2: ham altid først. Og så kan det godt være, at
- 42:05Speaker 2: han lavede fejl i det. Man må ikke have tvivl om,
- 42:08Speaker 2: at jeg har ansvaret. Og det betyder ikke, at han
- 42:12Speaker 2: ikke deler ansvaret. i processerne, men der er jo ikke
- 42:16Speaker 2: et tvivl om, hvem har ansvar for hvad. Og det
- 42:20Speaker 2: gør bare, at der sker nogle ting, sådan et fællesskab
- 42:23Speaker 2: i FC København, hvor det er det højst mulige pres,
- 42:26Speaker 2: jeg har oplevet i dansk sport. Jamen, så er der
- 42:32Speaker 2: nogle ting, der falder på plads. Der er stadig masser
- 42:34Speaker 2: af pres, men der er noget af toppen af presset,
- 42:36Speaker 2: et unødvendigt giftigt pres, det fjerner, så man rent faktisk
- 42:40Speaker 2: kan arbejde mere mod den præstation, man står forhånden. Og
- 42:43Speaker 2: det er der, hvor jeg har også arbejdet tæt på
- 42:47Speaker 2: klubber og forbund, som arbejder mere flat. Men der skal
- 42:55Speaker 2: du stadigvæk som leder, der giver det flade plads, være
- 43:00Speaker 2: ekstremt dygtig til at håndtere magten i processerne. For leder
- 43:05Speaker 2: du så ikke processerne godt, så sker der det samme,
- 43:10Speaker 2: som der sker i den anden type ledelse. Så der
- 43:13Speaker 2: er det bare processmagten, det at kunne understøtte, at vi
- 43:18Speaker 2: altså diskuterer os frem til det, og hele tiden holde
- 43:21Speaker 2: det rum
- 43:23Speaker 2: der lige pludselig bliver det magtfulde, og den kompetence, som
- 43:28Speaker 2: det kræver. Og kan du ikke det, så er du underlagt,
- 43:33Speaker 2: om det er gode mennesker, du tilfældigvis har hyret, men
- 43:36Speaker 2: på trods af det, så ender det bare ofte galt.
- 43:38Speaker 3: Ja, så der er forskellige stilag, så man kan have
- 43:40Speaker 3: det der formelle hierarki, som vi alle sammen kender. Det
- 43:43Speaker 3: er ikke fordi, der er nogen af, vi kalder det styreformerne,
- 43:46Speaker 3: der
- 43:47Speaker 2: er
- 43:47Speaker 3: ikke nogen, der ikke
- 43:48Speaker 2: er
- 43:48Speaker 3: besværlige. Altså mennesker er besværlige, og det kræver, at man
- 43:50Speaker 3: tager magten og
- 43:51Speaker 2: giver
- 43:51Speaker 3: magten fra
- 43:52Speaker 2: sig og
- 43:52Speaker 3: alt sådan noget. Det er ligesom sådan en dans. Bare
- 43:55Speaker 3: lige for at sige det, så er det ikke sådan,
- 43:56Speaker 3: at jeg tænker, at man skal bilde sig selv ind.
- 43:58Speaker 3: Hvis man vælger den form, så har det ingen problemer.
- 44:01Speaker 3: Der er også nogle virksomheder, der laver mere medledelse Nogle
- 44:06Speaker 3: gange motiveret af, at der sidder måske nogle ledere øverst op,
- 44:09Speaker 3: som ikke rigtig overgår den form for menneskelydelse, hvilket jeg
- 44:11Speaker 3: jo synes er en ærlig sag. Så skal man bare
- 44:13Speaker 3: sørge for at have nogen, der så gør det.
- 44:14Speaker 2: Ja, præcis.
- 44:15Speaker 3: Hvis man ikke overgår at tage opvasken, så skal man
- 44:17Speaker 3: ikke have med mennesker at gøre. Nej. Hvis du fortæller
- 44:19Speaker 3: dig om os til nogle gange, så er der også
- 44:21Speaker 3: i dansk fodbold nogen, der forsøger det der lidt mere rundbordeflade.
- 44:25Speaker 2: Jeg
- 44:26Speaker 3: synes nemlig, at min erfaring er, at det kan godt kombineres,
- 44:30Speaker 3: hvis du kender processen
- 44:32Speaker 2: og
- 44:32Speaker 3: ikke tror, at medledelse eller rundbord handler om, at nu
- 44:36Speaker 3: skal alle bestemme alting, eller alle beslutninger er i konsensus.
- 44:40Speaker 3: Men der skal du så kunne stå i det svære
- 44:42Speaker 2: rum,
- 44:42Speaker 3: eller i ubehaget lige
- 44:44Speaker 2: der. Ja, og grunden til, at jeg selv egentlig er
- 44:46Speaker 2: tilhænger af, at vi er ved med at arbejde på,
- 44:48Speaker 2: at det skal kunne lykkes. Den type ledelse, som passer
- 44:51Speaker 2: til vores skandinaviske velfærdssamfund, det er fordi, den rummer et
- 44:55Speaker 2: større potentiale for dannelse. Den rummer et større potentiale for
- 45:00Speaker 2: at tage ansvar, der ligger ud over det umiddelbare. Altså,
- 45:06Speaker 2: når Tivoli arbejder med, at alle er CEO'er i en
- 45:08Speaker 2: radius af 10 meter, så er det fordi, de lægger
- 45:12Speaker 2: nogle principper ned og siger, hey, du er ikke kun billetkonsulør,
- 45:16Speaker 2: du har et større ansvar. Det vil vi gerne arbejde med.
- 45:18Speaker 2: Hvordan gør vi det? Så er det for, at at
- 45:23Speaker 2: kære sig om mere end bare dit præcise jobbeskrivelse, som
- 45:27Speaker 2: man ser typisk mere i kultur som Tyskland. Nu har
- 45:29Speaker 2: jeg arbejdet sammen med en del tyskere, der er også
- 45:31Speaker 2: kommet ind i Danmark og kunne se, hvor har over
- 45:33Speaker 2: nogle frihedsgrader, og de oplever sindssygt meget søvdoarbejde, siger det
- 45:39Speaker 2: dig i Tyskland, hvor du sidder lang tid, fordi du
- 45:42Speaker 2: skal bare ligne en, der arbejder hårdt. Så alle mulige
- 45:46Speaker 2: ting er det, som... Mit eget grundideal kommer ud af
- 45:50Speaker 2: vores skandinaviske tradition omkring dannelse, og det er det, der
- 45:54Speaker 2: kan ske, når man er i stand til at føre
- 45:56Speaker 2: en dialog, når man er i stand til at rent
- 45:59Speaker 2: faktisk gøre sig umage med at prøve at forstå den anden,
- 46:02Speaker 2: inden vi træffer jer, går i diskussion og går efter,
- 46:05Speaker 2: at det bedste argument vinder. Og der har vi desværre,
- 46:09Speaker 2: nogle gange laver vi nogle fejl i forhold til, at
- 46:11Speaker 2: vi går direkte i diskussion, og så når vi aldrig
- 46:14Speaker 2: rigtigt en at høre, hvad det andet egentlig har at sige.
- 46:16Speaker 2: Vi når aldrig rigtigt at forstå det andet udgangspunkt. Og
- 46:19Speaker 2: så bliver det nogle andre ting, der påvirker, hvem der
- 46:21Speaker 2: har magten, hvem der taler højest, hvem der taler først,
- 46:25Speaker 2: hvem der kan være mest dominerende i sproget, bla bla bla,
- 46:28Speaker 2: og så er det det, der vinder. Og så bliver
- 46:30Speaker 2: det først forfærdeligt, hvis vi har sagt, at det er medbestemt,
- 46:35Speaker 2: men selve processen og måden at nå frem til at
- 46:38Speaker 2: kvalificere beslutninger, den så ikke virker, og det faktisk bliver
- 46:41Speaker 2: dårligere beslutninger, end hvis det bare var en leder, Der
- 46:44Speaker 2: selv tog den. Og så bliver det sådan, så kan
- 46:46Speaker 2: det også være lige meget. Så det er jo spændende også,
- 46:51Speaker 2: apropos det at vælge attityder og så videre. Det handler
- 46:57Speaker 2: også om, i rigtig, rigtig mange samtaler, vi er en
- 46:59Speaker 2: del af, for vi sidder i rigtig mange møder i Danmark.
- 47:02Speaker 2: Det at kunne præstere i møder, har også vist sig
- 47:06Speaker 2: at være en ting, som jeg arbejder en del med.
- 47:10Speaker 2: Altså det her med, at man sidder... tidligt i mødet,
- 47:12Speaker 2: man ved egentlig godt, man har noget vigtigt at sige,
- 47:14Speaker 2: men man venter lige lidt og ser, om det kommer
- 47:16Speaker 2: frem af sig selv. Og jo længere mødet går, jo
- 47:19Speaker 2: mere kan man se, jamen det er gået ud af
- 47:21Speaker 2: en anden retning. Så siger jeg det nu, så frøer
- 47:23Speaker 2: jeg først uden for flok. Så bliver jeg upopulær. Hvorfor
- 47:25Speaker 2: har du ikke sagt det før i mødet? Og så
- 47:27Speaker 2: ender man med at gå ud af mødet og egentlig
- 47:30Speaker 2: ikke har præsteret. Og så er det lige lidt ringere,
- 47:31Speaker 2: og så lige lidt mere depressivt, og så lidt mindre glade.
- 47:34Speaker 2: Og der er jo sindssygt meget, der ligger i det
- 47:37Speaker 2: at forstå, at mødet er super vigtigt, for der er
- 47:40Speaker 2: en kæmpe mødeledelse. Altså lede, ikke møde ledelse. Nej,
- 47:43Speaker 4: nej.
- 47:44Speaker 2: Møde lede.
- 47:44Speaker 4: Ja
- 47:45Speaker 2: Hvorfor er der det? Det er, fordi vi ikke skaber
- 47:48Speaker 2: det form, mødet en er til for. Det er nu,
- 47:51Speaker 2: vi skal høre hinanden. Kom, det er nu, vi skal
- 47:53Speaker 2: forstå hinanden. Og det kræver præstation, og det kræver, at
- 47:57Speaker 2: vi er psykologisk parate. Så man kender selv forskellen på
- 48:02Speaker 2: et godt møde og et dårligt møde. Absolut. Det at
- 48:04Speaker 2: komme ud af et møde med fuldt af energi og
- 48:06Speaker 2: klarhed og ansvarsfølelse, og hvad det ellers kan komme ud af.
- 48:12Speaker 2: Nu rentager de
- 48:12Speaker 3: på 20 minutter, det skulle
- 48:14Speaker 2: tage
- 48:14Speaker 3: to timer, for
- 48:15Speaker 2: man er
- 48:15Speaker 3: der for
- 48:16Speaker 2: den
- 48:17Speaker 3: der, og kører nogle ret konsekvente processer omkring det. Du
- 48:22Speaker 3: sidder og tænker, giv på en sport, Marm, lige præcis
- 48:27Speaker 3: det
- 48:27Speaker 2: her. Altså, at den her podcast også handler om, altså,
- 48:34Speaker 2: at tage nogle af de ting, vi prøver at gøre
- 48:36Speaker 2: i bogen op med, altså at forstå det, vi kalder
- 48:39Speaker 2: chimp og champ. Altså hvorfor det er en god, pædagogisk
- 48:45Speaker 2: beskrivelse af noget, der er meget komplekst, men vi egentlig
- 48:48Speaker 2: gør det meget simpelt i forhold til at sige, at
- 48:51Speaker 2: vi kan låne, er jeg chimp eller champ i dag?
- 48:53Speaker 3: Det synes jeg vil være fedt. Vil du ikke prøve
- 48:55Speaker 3: at uddybe det lidt? Nu har jeg jo læst jeres bog.
- 48:57Speaker 3: Jeg tror, jeg glemte at sige tidligere, at I lykkedes
- 49:00Speaker 3: virkelig godt med at gøre
- 49:01Speaker 2: det til
- 49:02Speaker 3: en bog, som er relaterbar. Nu går
- 49:05Speaker 2: jeg
- 49:05Speaker 3: ikke i anden g selv,
- 49:06Speaker 2: men jeg
- 49:06Speaker 3: synes virkelig, at den måde
- 49:08Speaker 2: I
- 49:08Speaker 3: formidler det på, er super tilgængelig
- 49:11Speaker 2: Og det er jo altid den svære kunst, når vi
- 49:14Speaker 2: også selv kommer ud af akademia og gerne vil være
- 49:22Speaker 2: pålidelige i forhold til forskning. Men det her med at sige,
- 49:25Speaker 2: at vores ærne er ikke forskning. Vores ærne er at
- 49:29Speaker 2: hjælpe nogle mennesker.
- 49:30Speaker 3: Ja,
- 49:31Speaker 2: og så reducerer kompleksiteten til noget. Reducerer kompleksiteten til så enkelt,
- 49:35Speaker 2: som vi kan holde til selv, og sige, det kan
- 49:38Speaker 2: vi godt forsvare. Og det er så det, vi har
- 49:39Speaker 2: gjort med det her chimper-champ-forhold, og det er egentlig... Det
- 49:47Speaker 2: handler grundlæggende om, at vi forstår, at i mange år
- 49:51Speaker 2: har vi ligesom brugt det i vores sprog, hvad så champ?
- 49:55Speaker 2: Når vi bruger champ-ord, så er det egentlig, fordi vi
- 49:57Speaker 2: taler det bedste frem i hinanden. Ja. Sige, hvem er du,
- 50:01Speaker 2: når du er dig? Hvem er du, når du er
- 50:03Speaker 2: den bedste podcast-vært? Hvem er du så? Jeg vil gerne
- 50:06Speaker 2: have champen i dag. Kom så, skal vi ikke lege sammen? Kom.
- 50:09Speaker 2: Og champen er så vores figur på, når vi mister
- 50:12Speaker 2: os selv. Når vi ikke er os selv. Og det
- 50:14Speaker 2: ikke er os. Men det er de tanker og følelser,
- 50:18Speaker 2: som er en del af vores overlevelsesystem i hjernen, som
- 50:23Speaker 2: bliver produceret af en god grund, og en gammel grund
- 50:26Speaker 2: nogle gange, men er en god grund om, at vi
- 50:28Speaker 2: skal undgå ubehag, og i ultimativt, vi skal undgå at dø,
- 50:32Speaker 2: vi skal undgå situationer, hvor vi kan komme ud fra, osv., osv.,
- 50:35Speaker 2: så det har den, tjener den funktion, at undgå ubehag.
- 50:39Speaker 2: Problemet er bare, at der er rigtig meget af det,
- 50:41Speaker 2: der er værdifuldt, glædesfuldt, alt sådan noget, hvor ubehag en
- 50:45Speaker 2: del er det. Så det at kende forskellen mellem de
- 50:48Speaker 2: to ting, sige, chimpen, den er optaget af, at du
- 50:51Speaker 2: undgår ubehag. Pas på dig. Pas på dig, beskyt mig,
- 50:54Speaker 2: i alle mulige sammenhænger. Gå
- 50:55Speaker 3: nu fra den scene
- 50:56Speaker 2: der,
- 50:56Speaker 3: eller hvad, og
- 50:57Speaker 2: tag eksamen. Ja, præcis. Ej, ikke ud at løbe, det
- 51:00Speaker 2: er for hårdt, og du har også haft en travlt dag,
- 51:02Speaker 2: og alle de her ting. Og det er dens funktion,
- 51:05Speaker 2: og dens funktion er vigtig. Og også når der er
- 51:07Speaker 2: en brun plet, der ser lidt anderledes ud på armen,
- 51:09Speaker 2: så er det den, der siger, hey, du skal til lægemarkedet,
- 51:11Speaker 2: det her er ikke godt. Jamen, der er det god
- 51:13Speaker 2: idé at lytte til champion, så det er ikke så
- 51:15Speaker 2: ondt som sådan, men vi skal bare forstå, hvornår den
- 51:19Speaker 2: ikke tjener os. Den vi gerne vil være, den vi
- 51:24Speaker 2: arbejder på at blive, er vores egen identitet, som er
- 51:27Speaker 2: i champions. altså som er den figur, vi bruger på
- 51:31Speaker 2: os selv, det vi gerne vil stå for, det vi
- 51:33Speaker 2: gerne vil repræsentere. Og forholdet mellem de to er jo,
- 51:35Speaker 2: at den ene er baseret på vores moderne hjerne, om
- 51:40Speaker 2: at være refleksive, om at kunne tænke os om, og den,
- 51:43Speaker 2: som jeg nævnte tidligere i podcasten, så er den kapacitet
- 51:45Speaker 2: for at tænke os om, den er begrænset. Vi har
- 51:48Speaker 2: kun så og så meget viljestyrke, vi kan hente frem.
- 51:52Speaker 2: Og det er vigtigt, at vi har viljestyrke, fordi chimpen
- 51:54Speaker 2: er superstærk. Chimpen er baseret på følelser, Og de er
- 52:00Speaker 2: super stærre og reagerer lynhurtigt på følelsesmæssigt input. Så det
- 52:06Speaker 2: at kende vores egen chimp og champ, og det forhold,
- 52:09Speaker 2: og hvad det vil sige, når vi så møder situationer
- 52:12Speaker 2: med ubehag, at kunne blive det ubehag og finde champ-vejen.
- 52:15Speaker 2: Og det er der, hvor vi kalder champ-handlinger. Det vil sige,
- 52:20Speaker 2: at en af mine lærermester, Ross Harris, som en af
- 52:22Speaker 2: faderne til ACT og den bølge, Han sagde, at selvtillidshandlinger
- 52:31Speaker 2: kommer før selvtillidsfølelsen.
- 52:34Speaker 3: Selvtillidshandlinger kommer
- 52:36Speaker 2: før selvtillidsfølelser. Og selvtillidsfølelsen. Og det, der ramte mig dengang,
- 52:41Speaker 2: hvor jeg stod i et arbejde med rigtig mange atleter,
- 52:44Speaker 2: der stod på en kæmpe scene. Der var FCK-spillere, der
- 52:47Speaker 2: skulle spille nede på kamp nu mod Barcelona. Det var
- 52:50Speaker 2: en fræk lygte, der skulle spille om at vinde Wimbledon.
- 52:54Speaker 2: Og de havde sgu ikke en god følelse. Og de
- 52:57Speaker 2: prøvede ligesom at... de dage op til at tænke sig
- 53:00Speaker 2: frem til en god følelse, fordi vi er jo ligesom
- 53:02Speaker 2: afhængige af, at den gode følelse skulle være på forhånd.
- 53:06Speaker 2: Og det var der, hvor Ross Harrison vendte op og sagde,
- 53:08Speaker 2: hvad hvis nu det er anderledes? Hvad hvis det ikke
- 53:09Speaker 2: har en skid at gøre med, hvordan du har det,
- 53:12Speaker 2: men at det er de handlinger, der er forbundet med selvtillid,
- 53:15Speaker 2: du gør, der giver dig følelsen? Tænk så, hvis vi
- 53:18Speaker 2: kan tage det magt tilbage, at egentlig at kunne kontrollere,
- 53:23Speaker 2: ikke ens en kontrollere, men at have indflydelse på, hvad
- 53:27Speaker 2: for en følelse du får i løbet af en kamp,
- 53:29Speaker 2: selvom det som udgangspunkt er pisse. Okay, så det giver
- 53:34Speaker 2: vi i gang med. Drop alle de der forberedelser, du tjener.
- 53:37Speaker 2: Drop meditationsræt herop til, at du skal ligge der og
- 53:40Speaker 2: prøve at være med det hele. Nej, bare drop det hele.
- 53:43Speaker 2: Du har det, som du har det, men du har
- 53:45Speaker 2: besluttet dig for, at det ubehag, der kommer
- 53:48Speaker 2: det er jeg med, men at jeg har valgt, at
- 53:51Speaker 2: sådan her vil jeg prøve at handle, når jeg står
- 53:52Speaker 2: med det. Og det at have den handling foran sig,
- 53:55Speaker 2: og det at gå ind i den, det er at
- 53:57Speaker 2: vende op i banen som fodboldspiller, det er at ture
- 53:59Speaker 2: særligt igennem, selv på det første parti, eller slå longline
- 54:03Speaker 2: med baghånden, hvad det nu kan være et selvtillidshandling, selvom
- 54:07Speaker 2: du ikke har selvtillidsfølelsen. Fuck, jeg ved ikke, om jeg
- 54:09Speaker 2: kan ramme den baghånd. Ej, det vil være skidt for
- 54:12Speaker 2: min kamp at komme dårlig i gang og komme bagud
- 54:14Speaker 2: i 0-15. Drop alt det der, fordi det handler om
- 54:17Speaker 2: noget andet. Det handler om, at vi først skal skabe følelsen,
- 54:20Speaker 2: som du har, og det gør vi igennem. gøre nogle
- 54:25Speaker 2: af de handlinger, som er kendetegnet ved, når du har
- 54:28Speaker 2: den gode følelse, så får du den gode følelse. Det
- 54:32Speaker 2: er virkelig fint. Og så er det et forhold, altså
- 54:34Speaker 2: at vende ind i alle mulige forhold. En ting er selvtilliden,
- 54:38Speaker 2: anden ting kunne være kærlighed. Okay, du kan ikke gå
- 54:42Speaker 2: og vende på kærlighedfølelsen. Du er nødt til at identificere
- 54:45Speaker 2: du er nødt til at identificere, når du har kærlighedsfølelsen,
- 54:48Speaker 2: hvad gør du så? Jamen, så gør jeg det sådan her,
- 54:51Speaker 2: så berører jeg det, så kigger jeg dig i øjnene,
- 54:53Speaker 2: så siger jeg, okay, Hvad hvis nu du gør det
- 54:56Speaker 2: Kommer kærlighedsfølelsen så? Nå ja, det gør den sgu. Så
- 55:01Speaker 2: det der med at vende forholdet om, og det kræver
- 55:03Speaker 2: et kendskab til, hvem er jeg, når jeg har den
- 55:06Speaker 2: gode følelse. Så det jo...
- 55:08Speaker 3: Hvordan ser det ud
- 55:09Speaker 2: Hvordan dufter det næsten? Præcis, så det kræver, at du
- 55:11Speaker 2: kan få også et halve repertoire og sige, hvad kendetegner
- 55:14Speaker 2: mig egentlig, når jeg har en god følelse? Og så,
- 55:17Speaker 2: når man bliver ramt af chimpen, og ikke har lyst
- 55:20Speaker 2: og ikke alt sådan noget, jamen så er det så der,
- 55:22Speaker 2: at det giver dig muligheden for at komme tilbage, fordi
- 55:25Speaker 2: det er ikke bare at være med den negative følelse.
- 55:28Speaker 2: Vi er nødt til, hvad så gør vi så der?
- 55:30Speaker 2: Når vi står der og bare er med den dårlige følelse,
- 55:33Speaker 2: det kan vi ikke holde til at være for livet,
- 55:36Speaker 2: eller særlig længe, for det er ikke rart. Okay, så
- 55:39Speaker 2: vi skal altså have et repertoire til at gå ud
- 55:42Speaker 2: af den dyden smal sti, og det er vi nødt
- 55:45Speaker 2: til at have nogle handlemuligheder.
- 55:47Speaker 3: Og de handlemoder
- 55:48Speaker 2: er meget
- 55:49Speaker 3: individuelle, eller er der også nogle
- 55:51Speaker 2: hacks,
- 55:51Speaker 3: der er så lokalt?
- 55:52Speaker 2: Der er hacks, men det er der, hvor jeg forbinder det.
- 55:55Speaker 2: Det er der, hvor vi også siger i bogen, at
- 55:58Speaker 2: vi taler ikke om et hierarkisk mod. Altså, hvem er
- 56:02Speaker 2: modigst i verden? Vi taler om, at du er modig
- 56:04Speaker 2: i forhold til dig selv. At du er modig i
- 56:07Speaker 2: forhold til de situationer, hvor du selv oplever grænser, ubehag,
- 56:12Speaker 2: hvad det nu kan. Det synes jeg er Det er
- 56:15Speaker 2: bogens vigtigste ærne, som jeg synes, vi nykkes i alle
- 56:18Speaker 2: beskederne nogenlunde med, i forhold til at kunne få ud
- 56:21Speaker 2: til andre end de her toppræsterende mennesker, vi arbejder med
- 56:24Speaker 2: i dagligdagen
- 56:26Speaker 3: Og også, at det er en muskel, der kan trænes.
- 56:28Speaker 3: Det synes jeg også, I er gode til at sætte
- 56:31Speaker 3: ord på.
- 56:31Speaker 2: Ja.
- 56:32Speaker 3: Og det med at lære at være i sit eget ubehag,
- 56:35Speaker 3: at lære det at kende, jo faktisk også får det
- 56:37Speaker 3: til at fordampe lidt. Ja, det er det. Ligesom at
- 56:40Speaker 3: tage en armbøjning, at de første gange gør det ondt,
- 56:42Speaker 3: og det er svært, og man tænker, det kan jeg ikke,
- 56:44Speaker 3: jeg kommer aldrig til at kunne tage 10. Og så
- 56:46Speaker 3: tager man lidt og er lidt mere med det, og
- 56:48Speaker 3: så langsomt.
- 56:49Speaker 2: Ja, vi får et andet forhold til ubehag. Vi bliver
- 56:51Speaker 2: bedre til at forskelle mellem, hvad der er giftigt og
- 56:53Speaker 2: hvad der er produktivt. Og Peter Bastian, jeg havde været
- 56:56Speaker 2: hans minde, han sagde det som at, hvad hedder det, ubehaget,
- 57:01Speaker 2: han brugte et andet ord om, informeret om virkeligheden. Det
- 57:04Speaker 2: vil sige, når der kommer den følelse, som vi forbinder
- 57:08Speaker 2: med ubehag, som vi forbinder med noget negativt, så stop lige,
- 57:12Speaker 2: inden du forbinder det med noget negativt. Hvad fortæller ubehaget
- 57:16Speaker 2: dig lige nu? Hvad prøver det at fortælle? Jamen det
- 57:19Speaker 2: han sagde, det er, at I går aldrig ned for
- 57:21Speaker 2: at se en fantastisk podcastserie. Det var at sige, lige
- 57:26Speaker 2: nu der fortæller det bare, at nu gælder det. Mm.
- 57:29Speaker 2: Altså det ubehag, det er bare forbundet med, at nu
- 57:30Speaker 2: er det nu. Nu er det nu, publikum sidder der.
- 57:33Speaker 2: Nu er det nu, det er det, du fortæller dig.
- 57:36Speaker 2: Så alt, så ubehaget prøver bare at gøre dig opmærksom på,
- 57:41Speaker 2: det er nu. Kom. Og så videre og så videre.
- 57:46Speaker 2: Og sådan har jeg mange gange kunne hjælpe folk med
- 57:49Speaker 2: attituden til, for eksempel inden fysiske præstationer, det vil sige,
- 57:52Speaker 2: hvis folk skal til OL eller spille en fodboldkamp eller
- 57:54Speaker 2: et eller andet, at kroppen begynder at gå ondt dagen inden.
- 57:58Speaker 2: og sådan sige, at man begynder at mærke alt, må
- 58:01Speaker 2: jeg sige, jamen grundlæggende så er din krop i gang
- 58:04Speaker 2: med at forberede sig på at håndtere større smerte. Så
- 58:08Speaker 2: derfor så mærker du ekstra meget lige nu. Det er
- 58:10Speaker 2: ingen skidt andet. Skal vi ikke bare være med det?
- 58:12Speaker 2: Så prøv bare at vælge den attitude, og så ser vi,
- 58:17Speaker 2: om det er rigtigt, ser vi, hvad der sker. Så
- 58:21Speaker 2: det er det, der var ærnet med bogen, og det
- 58:22Speaker 2: er jo også det, der er vigtigt, at gøre det
- 58:25Speaker 2: så enkelt som muligt i sådan et dannelsesperspektiv med Chimpa Chams,
- 58:30Speaker 2: så senest her prøvede jeg i en podcast, til et
- 58:33Speaker 2: videopodcast til DR, sådan et program, de lavede, at tale
- 58:36Speaker 2: til sådan 13-15-årige i det der Chimpa Chams, og kunne se,
- 58:40Speaker 2: at det også virkede der, hvor en af mine sønners kammerater,
- 58:46Speaker 2: de går og driller, hvad så er der Chimpa i dag?
- 58:48Speaker 2: Så det der med, at de får et sprog for det, Sige, hey,
- 58:53Speaker 2: så bliver jeg glad indeni at kunne have bidraget til,
- 58:56Speaker 2: at der er nogle unge drenge, fordi der er jo
- 58:58Speaker 2: så meget spot på talent og talentudvikling. For tidlig selektion,
- 59:02Speaker 2: for tidlig pres for forældre. Og det de unge børn,
- 59:06Speaker 2: piger og drenge, de mærker, det er jo chim-cham-forholdet. Det
- 59:10Speaker 2: er at sige, hov, hvad skal der nu? Og bliver bange,
- 59:14Speaker 2: og bliver bange for at være bange. Og alle de
- 59:17Speaker 2: her dobbelt negative følelsesmæssige forhold, vi kan få.
- 59:23Speaker 3: Jeg synes virkelig, hele den der måde, du fortæller om
- 59:27Speaker 3: det på, jeg synes... Niklas Brandborg, der har skrevet den
- 59:31Speaker 3: her bog omkring, hvordan hjernen virker. Han har en meget
- 59:35Speaker 3: fin sætning. Han siger, at jeg kortlægger stier, så mennesker
- 59:38Speaker 3: kan begynde at gå nye veje.
- 59:39Speaker 4: Det
- 59:40Speaker 3: er egentlig ikke fordi, at han vil have andre mennesker
- 59:42Speaker 3: et bestemt sted hen med sine formidlinger. Men det handler
- 59:45Speaker 3: om at få kortlagt, hvordan vi fungerer i det her tilfælde.
- 59:48Speaker 3: Både det
- 59:49Speaker 2: du
- 59:49Speaker 3: laver
- 59:49Speaker 2: og vi laver. Og så
- 59:50Speaker 3: kan mennesker stille og roligt
- 59:52Speaker 2: begynde
- 59:52Speaker 3: at gå nogle nye stier. Eller lade være. Der betvinger
- 59:55Speaker 3: jo heller ikke nogen til at gøre noget bestemt. Nej.
- 59:57Speaker 3: Men noget af den vide, jeg har faktisk også en
- 59:59Speaker 3: konkret erfaring med en 17-årig dreng nu, som startede på
- 1:00:03Speaker 3: efterskole for lidt mere end et år siden, og han
- 1:00:05Speaker 3: har altid været ret generet. Og han besluttede sig for,
- 1:00:09Speaker 3: nu får jeg en ny chance, nu står jeg her
- 1:00:11Speaker 3: på den her efterskole, hvor ingen kender mig. Og jeg
- 1:00:14Speaker 3: har faktisk lyst til at prøve det der med at
- 1:00:17Speaker 3: starte med selvsidighedshandlingen, og så se, hvilken effekt det så giver.
- 1:00:21Speaker 3: Så det der med at starte fra dag et med
- 1:00:22Speaker 3: at stå i ubehaget, og gå hen og sige hej
- 1:00:24Speaker 3: til alle, og den der først gav hånd, og den
- 1:00:26Speaker 3: der først trækker ud. og han fortalte bare efter sådan
- 1:00:28Speaker 3: en
- 1:00:29Speaker 2: hel kuldegys
- 1:00:29Speaker 3: fordi i løbet af to-tre dage, så var hele blikket,
- 1:00:33Speaker 3: for 100 mennesker, og unge mennesker kiggede på ham med
- 1:00:35Speaker 3: sådan en wow,
- 1:00:35Speaker 2: og
- 1:00:35Speaker 3: da musicalstjernen skulle udvælges, så kiggede alle på ham, og
- 1:00:39Speaker 3: det var bare sådan helt nyt i hans liv. Og
- 1:00:42Speaker 3: det siger jo bare noget om, når
- 1:00:43Speaker 2: man
- 1:00:43Speaker 3: forstår nogle af de her mekanismer, så kan man
- 1:00:45Speaker 2: begynde
- 1:00:45Speaker 3: at gå nogle
- 1:00:47Speaker 2: veje,
- 1:00:47Speaker 3: af nogle nye stier, som jo bliver skældsættende for resten
- 1:00:50Speaker 2: af ens liv.
- 1:00:51Speaker 3: Det er ikke det samme, som du også siger
- 1:00:52Speaker 3: at vi kommer hele tiden til nogle ny udfordring i
- 1:00:56Speaker 3: vores liv, en ny form for ubehag, eller det samme
- 1:00:58Speaker 3: slags
- 1:00:58Speaker 2: ubehag
- 1:00:59Speaker 3: der tager en
- 1:01:00Speaker 2: ny flavor
- 1:01:00Speaker 3: fordi vi er. Men det betyder, det er jo ret
- 1:01:03Speaker 3: sådan skilsættende, sådan
- 1:01:04Speaker 2: at sige
- 1:01:04Speaker 3: det man kan med den her forståelse. Og det synes
- 1:01:09Speaker 3: jeg er smukt, at man på den måde, at du
- 1:01:11Speaker 3: også med dine formidlinger, med jeres bog, vi bidrager jo
- 1:01:15Speaker 3: her i dag, kan være
- 1:01:16Speaker 2: med
- 1:01:16Speaker 3: til at vise os de her stier, så man så
- 1:01:19Speaker 3: stille og roligt kan begynde at øvesvægge og nedad
- 1:01:22Speaker 2: Det var en... Flot beskrevet af ham. Kortlægge stiger. Handlemuligheder.
- 1:01:31Speaker 3: Tusind, tusind tak
- 1:01:32Speaker 2: Selv tak for en god formiddag.