Latest / Selvskadens psykologi / Selvskadens Psykologi: Personlighedsforstyrrelse og selvskade

Transcript

Selvskadens Psykologi: Personlighedsforstyrrelse og selvskade · Selvskadens psykologi

0:00
Speaker 2: Du lytter til Selskabens Psykologi, en podcastserie produceret af Team
0:17
for Selskabet i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden Psykiatri,
0:21
hvor vi som altid forsøger at nuancere og skabe en
0:24
større indsigt i selskadens mange facetter, Mit navn er Katrine
0:28
Bjørg Jensen, og ud over at være vært på podcastserien her,
0:32
så er jeg også projektkoordinator i Team for Selskabet. Hej
0:47
og velkommen til. Dagens episode stiller skarpt på selskabet i
0:53
krydsfeltet med personlighedsforstyrrelse. For selskabet er nemlig overrepræsenteret ved alle
0:58
psykiatriske diagnoser, men særligt høj er forkomsten blandt personer, der
1:03
har en personlighedsforstyrrelse. Til at gøre os klogere på denne
1:07
sammenhæng har vi besøg af Per Sørensen, som er cheflæge
1:11
på Psykoterapeutisk Center Stolpegaard og samtidig overordnet leder af Klinisk
1:16
Akademisk Gruppe for Psykoterapi. Velkommen til dig, Per
1:20
Speaker 3: Tak for det.
1:21
Speaker 2: Vil du ikke starte med at præsentere dig selv og
1:23
dit arbejde lidt nærmere?
1:25
Speaker 3: Jo, jeg har en PhD i. Jeg har en masse
1:27
psykoterapeutiske efteruddannelser, blandt andet informatiseringsbaseret terapi og gruppeanalyse og Indeblivet psykoterapi,
1:38
og jeg er leder af Stolpegård nu sammen med Anne,
1:41
som er et psykoterapeutisk specialcenter. Tidligere under Region Hovedstaden Psykiatri,
1:46
nu under Herlogentofte Hospital. Vi er jo blevet splittet op
1:49
og lagt ind under somatikken. Det er der både fordele
1:53
og ulemper ved. Jeg synes faktisk, der er mange fordele
1:55
ved det. Og så er jeg leder af det her
1:57
psykoterapeutiske center, som både behandler en masse patienter, omkring 1.400-1.500
2:02
patienter om året, psykoterapeutisk i ambulantbehandling. Mange af dem er
2:07
mennesker med personlige forstyrrelser, og også mange, som har selvskade.
2:12
Også patienter med angst og PTSD og andre ting. Dobbeldiagnoser.
2:17
Og så... har vi en forskningsenhed, som forsker i psykoterapi,
2:22
både effektforskning, processforskning og andre former for forskning. Og så
2:26
har vi den her kliniske og akademiske gruppe for psykoterapi,
2:29
som jeg så er overordnet leder for. Jeg leder sammen
2:33
med to andre, Anna Madsen og Bettina Jæger, hvor vi
2:37
jo udvikler psykoterapien i regionen. Hvad kan vi sige? Vores
2:42
målsætning er vel, at vi skal fastholde psykoterapien i psykiatrien.
2:47
Så det er vel Det er det, jeg gør
2:50
Speaker 2: Men for lige at sætte rammen her for den samtale,
2:53
vi skal have, vil du så ikke fortælle, hvad det
2:56
vil sige at have en personlighedsforstyrrelse, og hvornår der er
3:00
nogle bestemte personlighedstræk, der går fra at være normale variationer
3:04
til at blive en enlig forstyrrelse?
3:06
Speaker 3: Ja, det er jo et rigtig godt spørgsmål, for der
3:09
er faktisk ikke noget klart godt svar på, hvornår man
3:12
går fra at have nogle almindelige personlighedstræk til at det
3:16
er forstyrrede personlighedstræk, der er selvfølgelig nogle former for adfærd,
3:21
som er forstyrrende i sig selv, eksempelvis selvskade, det vil
3:24
man ikke opfatte, altså cutting, eksempelvis vil man ikke opfatte
3:28
som noget, der er inden for det normale område. Når
3:31
det sker, så er det jo noget, der er et
3:34
eller andet, der er problematisk deres, som man kan se
3:38
som en form for forstyrrelse. Jeg er hele tiden ikke
3:40
ret glad for ordet personlighedsforstyrrelse, det er stigmatiserende, men det
3:45
er en anden snak
3:46
Speaker 2: Ja.
3:47
Speaker 3: jeg synes, man skal bruge nogle andre ord, men nu
3:49
er det ligesom det, der ligger i vores diagnosesystemer
3:52
Speaker 2: Ja, men jeg bliver lidt interesseret i at høre, hvad
3:54
du så har at bude på alternativer
3:57
Speaker 3: Altså, det kommer faktisk, lige nu har vi vores diagnosesystem,
4:01
der hedder ICD-10, der kommer et nyt diagnosesystem, som hedder ICD-11,
4:05
der taler om en personlighedsfunktion.
4:06
Speaker 2: Ja
4:08
Speaker 3: Altså, fordi noget af det, der kunne eksempelvis karakterisere en personlighedsforstyrrelse, er,
4:13
at man er meget impulsiv, eller handler her og nu
4:17
Og det kan jo både være rigtig sundt og godt,
4:20
men det kan også være et problem. Så det er
4:23
jo en form for personlighedsfunktion. Og hvis det er meget vedvarende,
4:28
strækker sig over mange forskellige sammenhænge, og noget, man ikke
4:32
ligesom kan lade være med, så er det, man ville
4:34
kalde det et problem eller en forstyrrelse. Jeg ved ikke,
4:37
om jeg har svaret på noget af det, du spurgte
4:39
om
4:39
Speaker 2: Jo, det tror jeg, at du tegner i hvert fald
4:41
et fint billede af, at det jo er et continuum
4:44
af adfærd og På et eller andet tidspunkt, så går
4:49
det fra en normal adfærd til noget, som kan påvirke
4:54
ens funktionsniveau
4:56
Speaker 3: Man plejer at kalde det, at det enten er tilgene
5:00
eller skade for en selv eller andre, eller begge dele.
5:05
Så på den måde bliver det også noget, der kommer
5:07
til at være en form for social kontekst, og også
5:10
dermed være socialt betinget eller socialt afhængigt. Altså hvad der
5:15
i nogle steder bliver opfattet som forstyrret, vil i andre
5:19
sammenhæng ikke blive opfattet som forstyrret
5:22
Men det er ligesom overfladen. Altså så er der jo
5:26
noget under det, eller i det. Og jeg vil sige,
5:31
at det jeg opfatter som det centrale ved en personlighedsforstyrrelse,
5:36
det er, at man har en udfordring, et problem, i
5:42
den måde man er. på i verden, i den måde,
5:46
man forstår sig selv på, og den måde, man handler
5:49
på ud fra sine egne præferencer, som er skævt og
5:54
til skade for en selv eller andre. Og det gælder
5:57
alle former for personlighedsforstyrrelser.
6:00
Speaker 2: Ja, jeg tænker også, at vi bare for nemhedens skyld
6:04
skal zoome lidt nærmere ind på en personlighedsforstyrrelse, og her
6:07
tænker jeg, særligt på emotionel, ustabil personlighedsstruktur af borderline-type. Og
6:14
lad os bare kalde det borderline-personlighedsforstyrrelse for nemhedens skyld herefter.
6:20
Men hvad er det, der kendetegner den? Og der er
6:21
jo også en særlig grund til det præcis, at den
6:23
jeg tager op her i dag.
6:24
Speaker 3: Ja, det ved jeg godt. Hvis man skulle sige én ting,
6:28
ét ord, der ligesom karakteriserer mennesker, som lider af en borderline-personlighedsforstyrrelse,
6:34
så er det ustabilitet. Altså det er både noget med
6:37
den Måden, man handler i forhold til andre mennesker, hvordan
6:40
man er sammen med andre mennesker, hvordan man opfatter sig selv,
6:43
hvordan man er i sit livsforløb. Man er hele tiden ustabil.
6:47
Det er hele tiden virrende og under forandring. Og man
6:51
lider under det
6:52
Speaker 2: Ja. Og er det noget relationelt, eller er det ens væsen,
6:58
eller hvordan skal det forstås, at man er ustabil?
7:01
Speaker 3: Det er begge dele. Jeg tror nok, det mest grundlæggende
7:04
ved en borderline personlighedsforstørrelse, det er den her følelse af,
7:09
det er svært at sætte ord på, men sådan en
7:11
manglende selv, eller et selv, som ikke hænger sammen, og
7:15
som skifter hele tiden. Det er meget smertefuldt og lidelsesfuldt
7:18
at være i, og nu er det, som mennesker med
7:20
en borderline personens forstyrrelse siger, at det aller værste er
7:23
den her oplevelse af tomhed. Hvor De skal hele tiden
7:28
være i bevægelse og i aktivitet og blive stimuleret. Og
7:33
hvis de ikke gør det, så kan de blive overvældet
7:35
af denne her tomhedsfølelse. Og det er blandt andet sådan
7:37
et sted, hvor selvskaden kan træde i funktion, fordi at
7:41
skade sig selv er bedre end at føles denne her tomhed.
7:46
Speaker 2: Ja, og jeg kommer også til at tænke på, at
7:50
der er mange, som forbinder borderline personlighedsforstyrrelse med manipulation eller
7:56
en vis grad af dramatik. Men det er så måske
7:59
egentlig ikke et retvisende billede
8:01
Speaker 3: Øh... Det er jo... Altså folk, som lider med det her.
8:10
Og det er jo ikke noget, man har altid. Altså
8:14
er blevet skilt ud for rigtig mange ting gennem historien
8:17
og også i psykiatrien og også i samfundet, at vi
8:19
er bl.a. blevet skilt ud for, at de bare dramatiserer
8:22
og vil prøve at være i centrum. Og det er
8:26
ikke det, der er deres problem. Men de kan godt
8:29
være dramatiske, og de kan godt skabe et rør omkring sig,
8:33
så de bliver i centrum. Men det er på grund af,
8:36
det er forpinthed, det er forvirring, det er det samme,
8:40
der gør, at de selvskader, og måske er det egentlig
8:43
også den samme dynamik, som ligger til den selvskade, man
8:47
ser hos borderline-patienter.
8:49
Speaker 2: Ja, for er der noget særligt, der kendetegner den selvskade,
8:52
eller årsagen til selvskade hos personer med borderline personlighedsforstyrrelse
9:00
Speaker 3: Ja, det er særligt. Det er i hvert fald i
9:01
diagnostisk sammenhæng, for det er faktisk en eneste diagnose, hvor
9:04
selvskade er en del af kriterierne. Men identitetsforstyrrelser er også
9:10
det eneste sted, hvor det er en del af kriterierne.
9:13
Og der er jo masser af andre, både mennesker, som
9:17
ikke har en diagnose, og mennesker, som har en diagnose,
9:19
som også men det er altså en del af de
9:22
diagnoskriterier hos borderline-patienter. Og det er det jo blevet, fordi
9:28
i perioder gør de det rigtig meget. Så det er
9:31
en hyppig måde at handle på i livet for borderline-patienter,
9:36
men det er ikke noget, der bør være vedvarende
9:39
Speaker 2: Nej, og det må vel heller ikke misforstås med, at
9:41
fordi man selv skader, så har man borderline-personlighedsforstyrrelse eller omvendt
9:46
Speaker 3: Ja, og det har I jo været med til at belyse.
9:50
Speaker 2: jeres enhed. Tak, det var en flot ros at få. Ja.
9:56
Men Per, lad os prøve at blive lidt i den
9:58
her sammenhæng mellem borderline personlighedsforstyrrelse og selvskade. Så hvordan kan
10:03
det være, at det er et diagnosekriterie for lige netop
10:06
den her personlighedsforstyrrelse?
10:08
Speaker 3: Jamen det er det jo, hvad skal man sige, historiske
10:12
og strukturelle diagnostiske årsager, fordi det er der, man har observeret,
10:17
at der er mennesker, der har selvskade, det er af mennesker,
10:21
som har en borderline personlighedsforstyrrelse. Det er derfor, at den
10:24
sammenhæng er blevet skabt
10:27
Men der er selvfølgelig nogle problematikker, nogle grundproblematikker hos borderline patienter,
10:31
som måske ikke bør være så forskellige fra andre mennesker
10:34
med andre diagnoser, eller mennesker, som ikke har diagnoser som selvskader.
10:38
Der er nogle problematikker, som fører til, at man selv skader.
10:43
Og det kunne vi jo så også tale
10:44
Speaker 2: om. Ja, fordi du har nævnt, at at det, der
10:48
er mest præsent for personer med borderline personlighedsforstyrrelse, er det
10:52
her manglende selv. Så i forhold til selvskade, handler det
10:56
om et manglende følelsesliv, eller handler det om et for
10:59
aktivt følelsesliv, eller er det det relationelle, der er mere
11:02
på spil? Kan man sige noget generelt om det
11:06
Speaker 3: Jeg tror egentlig, at det handler om det hele. Og
11:09
måske vil jeg gerne udvide forståelsen lidt, Altså den her identitetsforstyrrelse,
11:15
eller selvforstyrrelse, som jeg tror er helt centralt og afgørende
11:18
for borderline-personstyrelser, kan ikke stå alene. Det er mennesker, som
11:22
har stort behov for kontakt til andre mennesker, søger andre
11:27
mennesker rigtig meget, de er kærlighedshungrende, men de er også
11:31
meget ambivalente, så de afviser os hurtigt, eller frastødes os
11:37
hurtigt af andre mennesker. De har en meget turbulent, ambivalent
11:41
relation til andre mennesker. Og det er jo også det,
11:45
der skaber den her dramatik. Og det er et sted,
11:48
hvor selskaden kommer til udtryk, fordi det er det, man
11:52
med et andet begreb kunne kalde, at de er tilknytningsforstyrret.
11:55
Altså når deres tilknytning belastes eller udfordres, så er det
12:02
som på dem at kaste sig ud for 10 meter
12:04
ved dem, uden der er vand i bassinet. Og så
12:07
gør de et eller andet desperat for at bevare den tilknytning,
12:11
som de... oplever, er ved at forsvinde. Altså måske bare
12:14
forsvinder i fantasien, måske er det ikke i virkeligheden. Og
12:16
noget af det, de kan ty til, det er selvskade.
12:19
Både for at vække den andens opmærksomhed, men også for
12:24
at kunne håndtere de meget svære følelser, som vækkes i dem.
12:29
Altså hvor selvskaden ligesom gør, at de kommer et andet
12:33
sted hen lynhurtigt. Det er jo et drug, kan man
12:36
sige
12:36
Speaker 2: Jo, jo også. Altså jeg kan... Altså helt klart se
12:40
det her med, at det kan vække noget opmærksomhed, men ikke,
12:42
at det må forbindes med, at man selv skader for
12:45
at være opmærksomhedssøgende. Nej. Det er mere den her kommunikativ funktion,
12:52
ikke er at vise, at man har det dårligt. Ja,
12:54
det er rigtigt. Eller her gik der noget galt. Det
12:56
er
12:57
Speaker 3: rigtigt
12:58
Speaker 2: Kan man sige noget om, hvordan tidlige relationer og trauma
13:02
så påvirker selvskade? Jeg kunne forestille mig, at det spillede
13:05
en betydning hos personer med borderline personlighedsforstyrrelse.
13:09
Speaker 3: Jeg har prøvet at tjekke lidt op på det. Jeg
13:11
ved ikke, om det reelt er undersøgt i forhold til selvskade.
13:16
Der er meget teori, der er meget undersøgt, der er
13:21
meget viden om, hvorfor en borderline personlighedsforstyrrelse udvikler sig
13:26
Speaker 2: Er der nogle teorier, som forklarer udvikling af borderline personlighedsforstyrrelse?
13:32
Speaker 3: Der er en høj grad af aflighed i en borderline personlighedsforstyrrelse,
13:36
måske omkring 50%. Altså, og det viser sig blandt andet,
13:42
at hvis du har søskende, som har en borderline personlighedsforstyrrelse,
13:45
så er der også en højere risiko, hvor du selv
13:47
udvikler det. Det er et sted, af afligheden viser sig.
13:50
Der er også nogle genetiske studier, der viser det. Men
13:53
det er ikke nok. Miljøet har også en stor betydning.
13:58
Og formodentlig den meget tidlige mor-barn-kontrakt har en betydning. Og
14:01
hvis det går skævt, det kan jo både være barnet
14:03
og moren, det kan også være... Nogle andre årsager, miljømæssige,
14:08
familiære årsager, der gør, at det går skævt, så er
14:11
der en større risiko for, at en borderline personlighedsforstyrrelse kan
14:14
udvikle sig. Så det er både på den måde, kan
14:15
man sige, noget mere konstitutionelt arveligt, og så er det
14:20
noget miljømæssigt meget tidligt. Og hvis den uheldige sammensætning er der,
14:26
så er man mere sårbar for at udvikle en borderline personlighedsforstyrrelse.
14:31
Og hvis du så er udsat for et eller andet
14:34
travme eller et belastet livsforløb ud over det her, så
14:38
er det, at man får en borderline personlighedsforstyrrelse. Det kunne være,
14:40
at man er udsat for seksuelle overgreb i barndommen,
14:45
Speaker 2: at man
14:45
Speaker 3: havde en opvækst, som var meget belastet med misrygte eller vold.
14:50
Så er der en øget risiko for, at man udvikler
14:53
en borderline personlighedsforstyrrelse. Men det skal også understreges, at det
14:57
er jo ikke alle, der har sådan et livsforløb. som
14:59
får en borderline-forstyrrelse. Det er faktisk et fortal, der får det.
15:02
Og det er heller ikke sådan, at alle, der har
15:04
en borderline-personlighedsforstyrrelse, har haft traumatiske oplevelser i barndommen. Det er
15:10
måske omkring 75 procent, så det er faktisk rigtig mange,
15:13
men det er ikke alle
15:14
Speaker 2: Så vi ser egentlig, at der ligger en biopsykosocial udviklingsmodel
15:19
bag borderline-personlighedsforstyrrelse, hvor tidlige traumer og relationer kan spille en rolle,
15:26
men det er overvejende... genetik og tilknytning. Er det sådan,
15:30
det skal forstås?
15:32
Speaker 3: Nej, altså, jeg tror, det er en blanding. Jeg tror ikke,
15:36
man kan sige det ene er overvejende i forhold til
15:38
det andet
15:39
Speaker 2: Så det er et samsorium af tilfældigheder og genetik. Vi
15:45
ser jo også, at selvmordstanker og selvmordsforsøg er overrepræsenteret blandt
15:50
personer med borderline personlighedsforstyrrelse
15:53
Speaker 3: Ja, altså, de dør tidligere. Der er meget højere mortalitetsrisiko,
15:58
eller risiko, hvad hedder det for borderline? De dør
16:02
Speaker 2: Og hvad med komobiliteter
16:05
Speaker 3: Jamen, det er der masser af. Altså, man får den
16:09
fulde plade der. Altså, både angst, depression, misbrug, rusmiddelmisbrug, ulykker, kriminalitet, prostitution, overgreb, hjertekarsygdomme, astma,
16:28
altså det er jo dårligt
16:29
Speaker 2: liv
16:30
Speaker 3: som det er forvaltet dårligt, hvis ikke man gør noget
16:32
ved det
16:33
Speaker 2: Og ved man noget nærmere om, hvad der er årsagen
16:37
til den her øget sårbarhed
16:40
Speaker 3: Jeg tror, det ligger i hele måden, man er, når
16:48
man har en borderline personlighedsforstyrrelse, fordi man er forvirret og
16:53
Man er lidt påvirkelig, fordi man har et meget svagt selv,
16:58
som man lader sig trække med, lader sig rive med
17:02
dårlig indflydelse, man klarer sig dårligt i skolen, man begynder
17:07
at tage stoffer som 13-årig, kommer ind i et dårligt selskab, ryger,
17:15
tager stoffer, passer ikke på sig selv
17:20
Det er jo også en form for selskade.
17:22
Speaker 2: Så bliver jeg jo rigtig nysgerrig på, hvordan vi så
17:26
kan hjælpe mennesker med borderline-personers forstyrrelser, fordi der er jo
17:29
så noget at tage fat i hele vejen rundt for
17:31
mange af tilfælde, hvis man både har en misbrugsproblematik og
17:34
en tilknytningsforstyrrelse som en del af ens væsen, og samtidig
17:39
traumatiske komobiliteter.
17:41
Speaker 3: Jamen, det lykkelige er jo, at der er faktisk nogle
17:43
meget effektive psykoterapeutiske behandlingsprogrammer for mennesker med borderline-personers forstyrrelser, og
17:48
egentlig også nogle, som er ret... godt implementeret her i
17:53
Danmark og i København. Og vi har i hvert fald
17:56
tre forskellige modeller, som vi arbejder med i hovedstaden. Og
17:59
det ene er dialektisk adfærdsterapi, og så mentaliseringsbaseret terapi, og
18:03
så skimmerfokuseret terapi. Og der er nogle behandlingsprogrammer, der bliver
18:08
indvist patienter til det hele tiden. Så der kan man
18:11
jo gøre noget der. Og så gælder det jo om
18:14
at forebygge frem for helbredet, så man skal gribe fat
18:18
så tidligt som muligt. Og der tror jeg godt, vi
18:22
kan blive meget bedre der. Men vi har nogle gode modeller,
18:26
som kan gribe de her mennesker på en ordentlig måde,
18:30
så de kan ændre deres liv
18:32
Speaker 2: Ja, vi havde jo egentlig Frederik Weischer og Fransen ind
18:35
og fortælle om mentaliseringsbaseret terapi i den forrige episode, så
18:39
det ligger der i hvert fald dukfrisk. Det er godt.
18:41
Speaker 3: Han er også dygtig.
18:42
Speaker 2: Han er super, super dygtig. Vi er glade for at
18:43
have fået ham en del af vores time nu i
18:45
hvert fald. Men hvad så i forhold til det her,
18:48
altså i et behandlingsøje med, kan vi hjælpe personer med
18:52
borderline personlighedsforstyrrelse videre fra deres selskade, når nu det er
18:57
en grundlæggende del af deres personlighed?
18:59
Speaker 3: Jamen jeg tror egentlig, jeg vil frame det på en
19:01
anden måde. Jeg ved ikke, om jeg opfatter det som
19:02
en grundlæggende del af deres personlighed. Det grundlæggende i deres personlighed,
19:05
det er den vagheden, forvirredheden, tilknytningsforstyrrelsen, det skaber en masse
19:13
problemer for dem, blandt andet selskade. Så hvis man kan
19:15
gribe ind der, ligesom man gør blandt andet med mentaliseringsbaseret terapi,
19:21
så kan det også være med til at reducere selvskadende handlinger.
19:25
Så det mener jeg godt, man kan, hvis det var det,
19:27
du spurgte om. Jeg tror, det var det, du spurgte
19:29
Speaker 2: om. Det tror jeg også, det var. Det lød som
19:30
et svar på det i hvert fald. Og nu hvor
19:34
du jo er overordnet leder af KAK Psykoterapi, kan du
19:38
så ikke fortælle lidt mere om, hvilke behandlingsformer, der virker bedst,
19:41
og hvilke virksomme elementer, der går på tværs af de
19:44
her tre behandlingsformer, som du nu har nævnt
19:47
Speaker 3: Altså vi har, som jeg nævnte, tidligere, tre typer for behandling.
19:52
Skemafokuseret terapi, mentaliseringsbaseret terapi og dialektisk adfærdsterapi. Der er en
19:58
masse ting, som er fælles for de tre retninger, men
20:01
der er også mange ting, som er men det glædelige er,
20:06
at det, der er fælles ved dem, det er, at
20:07
de er faktisk ret effektive. Det er blevet undersøgt i
20:09
randomiserede kliniske forsøg, så der er virkelig evidens bag den behandling. Noget,
20:14
der også er et fælles træk ved dem, det er,
20:17
at det er en kombination af gruppeterapi og individuelt terapi
20:21
i høj grad. MBT og dialektisk adfærdsterapi i skimmeterapi gør
20:25
man det lidt anderledes og lidt forskelligt, tror jeg. Så
20:29
det er jo nogle af de her fælles træk. Så
20:30
er det noget med, at det er nogle De mennesker,
20:33
som udøver den terapi, altså behandlerne, skal være veluddannede i
20:38
den behandling. Enten er taget kurser og uddannet sig i det,
20:41
eller også ligger det i teamet. Og så skal det
20:44
være en meget struktureret behandling, så det er et bestemt behandlingsprogram,
20:46
man går igennem. Så det er nogle af de her fællestræk,
20:49
der er ved det, så det kræver en høj grad
20:51
af faglighed.
20:53
Speaker 2: Og hvad så kan man sige noget om? Altså er
20:56
det den her strukturaliteten i det og kontinualiteten, som er det,
21:02
jeg kan høre, der går igen? Altså på tværs af
21:03
de her behandlingsformer, er det det, der gør, at de
21:06
er særligt effektive også? Eller er der noget andet, der gør,
21:08
at lige netop de her tre terapiformer er særligt effektive?
21:12
Jamen
21:12
Speaker 3: det er jo et godt spørgsmål, du stiller der, som
21:15
jeg tror også, man i sådan en forskellig videnskabelig kredse undersøger.
21:19
Men jeg tror, at selve strukturen og systematikken, at man
21:25
bliver mødt konsekvent validerende i mødekommende, men også med krav
21:31
om nogle ændringer og en ramme, som skal respekteres og overholdes,
21:37
det går igen for dem alle sammen, og det tror
21:39
jeg har en internaliserende og forandrende virkning for mennesker med
21:43
en borderline personlighedsforstyrrelse, og det i sig selv er kurativt.
21:47
Men så er der forskellige Hvad hedder det? Elementer, virkningselementer
21:53
i de enkelte terapier. Psykoterapi handler jo meget om her
21:59
og nu, og erfaringer og oplevelser, som sker her og nu.
22:04
Man laver om, man prøver at ændre på nogle mønstre,
22:07
som man har haft. Altså i fx dialektisk adfærdsterapi, der
22:12
handler det jo meget om at bekræfte og validere patientens oplevelse,
22:16
men også et krav om at gøre noget andet. Gør
22:19
noget andet end den her selskade. Gør noget andet end
22:22
at drikke en flaske vodka. Og i dialektisk adfærdsterapi, der
22:27
giver man jo sådan nogle redskaber til at gøre noget andet.
22:31
I mentaliseringsbaseret terapi, nu har Frederik været der sidste gang,
22:35
men der handler det egentlig mere om noget andet. Det
22:37
handler egentlig mere om, at man genkender sammen med den
22:40
anden nogle vanskeligheder, at man har nogle brud i ens tænkning,
22:45
i ens mentalisering, som den anden tydeliggør for en, og
22:49
som man så internaliserer. Så det er ligesom forskellige virkningsmekanismer.
22:55
Speaker 2: Og hvordan med schema?
22:57
Speaker 3: Schematerapi, jeg vil sige, der er ikke det, jeg er
22:59
mest vidne, men de arbejder med en række forskellige elementer.
23:06
Og det hedder jo schematerapi, fordi der er nogle grundlæggende schemata,
23:10
som er problematiske. og som man forandrer, det vil sige,
23:14
at man tydeliggør dem først, og så skaber man mulighed
23:18
for nogle andre måder at gøre det på. Og det
23:20
er sådan ret intensive, oplevelsesorienterede former for interventioner, som er
23:26
meget styret, men der kan eksempelvis være noget med, at
23:29
man bliver sat i en stol, og så skal man
23:31
spille en eller anden rolle. Og gennem at spille den rolle,
23:34
så erfarer man noget om, at man kan gøre det
23:36
på en anden måde
23:37
Speaker 2: Okay, det lyder virkelig interessant.
23:40
Speaker 3: Ja, der er elementer af det, der i gamle dage
23:41
hed gestalt terapi.
23:43
Speaker 2: Ja. Og nu, vi har, udover Frederik, som har fortalt
23:46
om MBT, så har vi også haft Dorte Blisby, der
23:48
fortæller om dialektisk adfærdsterapi. Det er godt. Og jeg har
23:51
spurgt dem begge om, hvad de vil sige er det
23:55
vigtigste at være opmærksom på som terapeut. Så det får
23:59
jeg også lyst til at stille dig.
24:00
Speaker 3: Ja. Det er at være opmærksom på brud i terapien ruptures,
24:07
altså hvor man mister den anden, at være opmærksom på den,
24:12
undersøge den og reparere den
24:15
Det mener jeg er det
24:16
Speaker 2: vigtigste. Så hvordan møder man bedst en person med borderline personlighedsforstyrrelse,
24:21
så det i hvert fald ikke sker?
24:23
Speaker 3: Jamen det vil ske, fordi det er den måde, de
24:26
er i livet på. Og det skaber jo problemer for dem,
24:29
men man kan ikke bare lave om. Så derfor møder
24:31
man det i terapien, og så undersøger man det i terapien.
24:34
Det er derfor, at ruptures vil ske. Det er kurativt
24:38
at se dem, behandle dem, ændre dem. Det hjælper de
24:42
her mennesker videre. Som terapeut skal du være åben, på,
24:48
tilbyde dig selv, altså your mind, undersøge med patienten, hvad
24:54
der sker her og nu, kunne tænke uden, at det
24:58
bryder sammen for dig som terapeut, og du skal ikke
25:01
være for undvigende og udglatende. Du skal også turde være
25:06
dig selv,
25:07
Speaker 2: Så der er noget med at finde noget mod frem
25:10
i det terapeutiske rum og blive i rummet sammen med personen,
25:15
også når de her ruptures, de så sker. Ja. Gå
25:19
ind i det. Ja. Jeg synes faktisk, det er et
25:22
ret smukt sted at stoppe for tiden er løbet lidt
25:25
fra os i dag.
25:26
Speaker 3: Men lad os stoppe.
25:27
Speaker 2: Men jeg vil i hvert fald sige tusind tak for
25:29
at dele dine erfaringer og perspektiver med os i dag.
25:33
Det har været enormt lærerigt. Tak. Og jeg håber også,
25:37
at dig, som lyttede med, synes det var lærerigt, og
25:41
så må du gerne lytte med i næste episode, hvor
25:44
vi får besøg af Chris, som vil dele sine personlige
25:47
beretninger om at have en seksuel og kønsmæssig minoritetsbaggrund. På genhør. Husk,
26:05
at hvis du går med tanker om selskade eller selvmord,
26:07
så er det vigtigt, at du deler det med nogen.
26:10
Du kan f.eks. kontakte Livslinjen på 70 201 201 eller
26:14
række ud til Foreningen Spiseforstyrrelser og Selskade på 70 10
26:19
18 18. Tak fordi du lyttede med.