Latest / Hjernestarter / Sexsalg i Danmark: Vold, usikkerhed og juridiske gråzoner

Transcript

Sexsalg i Danmark: Vold, usikkerhed og juridiske gråzoner · Hjernestarter

• 0:01
  Speaker A: Man spørger ikke om hjælp, når man
• 0:02
  Speaker B: er i min situation. Fordi sex selv er sådan et tabu. Men det ville stadig være rart, hvis nogen hjalp mig. sådan beskriver en sexsælger sit dilemma. For selvom det er lovligt at sælge sex i Danmark, så er det stadig meget tabubelagt. Og mange sexsælgere står i situationer, der gør livet svært og usikkert. Det skal vi tale om i dag. Vi sætter fokus på, hvordan lovgivning, stigmatisering og social udsathed kan spænde ben for sexsælgernes muligheder for at arbejde sikkert og søge hjælp. Velkommen til Jernestarter. Mit navn er Tilde Baden Rasmussen, og med mig i studiet har jeg to gæster. Velkommen til dig, Therese.
• 0:43
  Speaker A: Tusind tak. Jeg hedder Therese Dyrvig. Jeg er seniorforsker her på Vibe. Jeg forsker primært i salg af sex. Sidste år var jeg formand for en arbejdsgruppe, der var nedsat af den daværende regering til at se på vilkår for personer, der sætter sex i Danmark.
• 0:58
  Speaker B: Og velkommen til dig, Jelena.
• 1:00
  Speaker C: Mit navn er Jelena Seidel. Jeg er talsperson for Sexarbejdernes Interesseorganisation, SIO. Så er jeg medstifter og politisk konsulent i The Red Van. Udover det, så er jeg tidligere sexsælger og har egen erfaring.
• 1:15
  Speaker B: Vives kortlægning af sexsalg i Danmark for 2020 viser, at 4.500 personer har solgt sex mindst én gang i løbet af året. Dertil kommer formentlig et mørketal. Gruppen af sexsælgere er mangfoldig og rummer alt fra luksuseskortpiger, sugardater, homo- og transpersoner, økonomisk pressede danskere, udsatte migranter og sexslaver. Therese, du har været med til at lave den her kortlægning, og I lavede den lignende kortlægning i 2010. Hvad har ændret
• 1:47
  Speaker A: sig siden den gang? Der er særligt to bevægelser, som er markante. Det ene, det er en geografisk migration. Mange af dem, der sælger sex, er ikke født i det land, eller nationale borgere i det land, hvor de sælger sex. Og så er der, hvad hedder det, det man kalder en digital migration, som i bund og grund bare betyder, at der er rigtig meget som rykker online. Det kan både være kontaktskabelsen mellem sælger og køber, men det kan også være organiseringen af folks rejse til f.eks. Danmark. Har
• 2:16
  Speaker B: du også en kommentar til det der med, hvor mange folk dit billede er af sexsælgere? Altså, en
• 2:21
  Speaker A: ting, som er meget, meget vigtigt altid at huske, når vi taler om sexsalg, det er jo, at det ikke er et entydigt fænomen. Altså, hvordan det her at sælge sex, hvordan det opleves for den enkelte, det handler jo i høj grad om alt muligt andet i deres liv. Altså, det handler om deres sociale baggrund. Hvad har de med sig? Det handler om deres motiver for at sælge sex. For eksempel skal de, hvis det er En udenlandsk mand eller kvinde, transpersonen, skal de så tjene penge til noget familie derhjemme? Har de oparbejdet noget gæld i forbindelse med at komme til Danmark, hvilket man oftest har? Hvordan er sexsalget organiseret? Er der en tredje part involveret af lege? Eller arbejder man for sig selv en del af den her? Udviklingen, vi har set hen over de sidste 15 år, er også, at der sker en højere grad individualisering, og det betyder, at der er flere, der arbejder for sig selv. Vi ser færre af de her store modeller, som vi så før i tiden, hvor måske flere danske sexsælgere arbejdede sammen. Nu
• 3:16
  Speaker B: arbejder de jo oftere alene. Jelena, det billede, som Theresa tegner af sexsælger og udvikling, er det et billede, du kan genkende?
• 3:24
  Speaker C: Ja, jeg kan sagtens genkende billedet. Nu har jeg beskæftet mig på det her område, og både været en del af sexarbejdermiljøet siden 1995-96, og været politisk aktiv siden 1999, så det er i mig væk 27 år. Og det som både sexarbejderne, men også os, der ligesom har været aktivister på det her område, har sagt i mere end 20 år, bliver jo nu vist og kortlagt via forskningen. Så kan det jo godt være, at der er nogle ting, der ændrer sig. Både at vi får noget mere digitalisering, at der er noget mere migration. Men jeg synes, billedet er meget lige det, vi har set. Du siger,
• 3:59
  Speaker B: at I har sagt det samme i over 20 år, og det bliver nu bevist. Hvad er det, der bliver
• 4:03
  Speaker C: bevist? Det er, at billedet på en person, der sælger sex, ikke er ensartet. Der kan ligge rigtig meget til grund for, hvorfor man sælger sex. Før i tiden havde man meget billedet på, at det var en psykisk sygdom og ofte tvang. Der var aldrig nogen, der valgte det selv. og der altid lå en tredje part bagved. Og det har man jo fundet ud af, at det kan da godt ligge, men oftest er det noget helt andet, og det er økonomisk grund, der ligger til grund.
• 4:31
  Speaker B: Inden vi går videre, så lad os lige høre en sægselger fortælle om det med økonomien. Jeg kunne ikke fungere i et ordinært arbejde, fordi lige meget hvad jeg gjorde, så var lønnen ikke høj nok, og jeg tænkte, Har
• 4:48
  Speaker A: I ikke noget med
• 4:49
  Speaker B: 2.000 kr. i timen? Hvorfor har jeg sådan et arbejde? Det var jeg slet ikke uddannet højt nok til at kunne
• 4:56
  Speaker A: få. Therese, at du sidder og nikker. Udover at det også viser noget om økonomien, så viser det faktisk også noget om fleksibilitet, for det er jo også noget af det, som i hvert fald mange af de her, hvis vi tager dem, vi ser som de danske etablerede sexsælgere. Noget af det, som de også lægger vægt på, det er jo fleksibiliteten. De kan tilpasse det til de øvrige ting i deres liv, om det er studier, andet arbejde, børn osv., men de kan også selv sige, at nu arbejder jeg en periode, og så arbejder jeg ikke en periode. Du har fuldstændig
• 5:26
  Speaker C: ret i det, Therese, når du siger, at det er de meget etablerede danske sexarbejdere, der bor og opholder sig her. Men jeg ser det faktisk også blandt de migranter, som vi ser i The Red Van, at til hverdag har de sig noget andet job. Det kan være, at der er nogen, der ordner hår eller gør rent eller har andet lavlønnet job. Og så de her torsdag, fredag og lørdag, der sælger de sex på gaden, fordi det handler om at optimere sin indkomst. Det gør man bedst muligt ved at have lidt af det hele.
• 5:50
  Speaker B: Jeg har også læst en undersøgelse, der siger, at danske sexsælger arbejder i gennemsnit 51 timer om ugen, og udenlandske omkring 100 og nogle endda derovre. I taler om fleksibilitet. For mig lyder det altså ikke særlig fleksibel arbejde så meget.
• 6:06
  Speaker A: Det undersøges ved indekig på annoncer og hvor meget man står til at være tilgængelig i forhold til kunder. Og når man er her for eksempel i en kortere periode, så er det vigtigt, at man er tilgænglig så meget som muligt. Der er flere af dem, der er tilgængelige 24-7. Og så skal
• 6:20
  Speaker C: man huske på én ting, at annoncen er aktiv, er ikke det samme som, at man
• 6:24
  Speaker B: arbejder. Tak for den afklaring. Nu skal vi høre et citat, der sætter fokus på et andet problem blandt sexsælgere, nemlig vold.
• 6:37
  Speaker C: Når
• 6:37
  Speaker A: du spørger om vold, er det som at bede mig at fortælle dig min vejrtrækning. Fordi det er der
• 6:42
  Speaker B: bare. Undersøgelsen, som citatet stammer fra, viser at 16 procent af kvinderne har været udsat for mindst én politianmeldt voldshændelse. Det er tre gange så højt som jævnaldrende kvinder. Og volden kommer fra både kunder, partner, familiemedlemmer eller personer i nærmiljøet. Therese, hvad fortæller den her undersøgelse Når vi taler
• 7:05
  Speaker A: om voldsudsathed i relation til seksselv eller blandt seksselger, så er det jo igen meget vigtigt at understrege det her med, at det er forskelligt på tværs af gruppen, og det er særligt centreret omkring personer i mangliserede positioner. Så det kan være seksselger der oplever hjemløshed, stofafhængighed, psykisk problemer, men det kan også være for eksempel meget udsatte migrantseksselger, som sælger under nogle illegale vilkår. Når vi ser på gruppen generelt, så er de mere voldsudsatte end andre venner, Men når vi så går ind og kigger på forskellene inden for gruppen af 6-ældre, så kan vi identificere det, vi kalder en højriskogruppe i forhold til voldsudsathed og en lavriskogruppe. Og for højriskogruppen gælder det blandt andet det her med, at de oplever omfattende manglisering, fx erfaring om hjemløshed, men også at de er meget mere voldsudsatte. Og hvis man skal komme med et eksempel på forskellene, så kan man se, at risikoen for voldtægt i højriskoprofilen er 21%, mens den i lavriskoprofilen er kun 2%. De er virkelig markant mere udsatte, men det er ikke den største gruppe. Hvilke
• 8:07
  Speaker B: strategier bruger sexarbejdere til at forebygge vold og skabe sikkerhed? Det er jo igen
• 8:12
  Speaker C: meget forskelligt, hvor man arbejder hen. Vi ved jo fra den tidligere undersøgelse, der også kom fra VIVE, at det sikreste sted er på modellerne eller massageklinikkerne. I og med, at der har været den her udvikling med individualisering, så er der jo flere og flere, der arbejder alene eller arbejder i mindre grupper. Så sexarbejderne kan jo gøre mange forskellige ting, blandt andet med at screene deres kunder, sørge for at få navne, telefonnummerne, være sikre på, at den, der er der, er den, der siger, de er, at de har en kollega eller en chauffør, en telefondame, til også at vide, hvem de er. Ikke køre ud. Hvis det er, at de har en fornemmelse af, at der er noget ubehageligt, men i bund og grund, så er det jo meget forskelligt og meget op til den enkelte. Og igen, som Therese nævnte, nogen vælger jo at overse alle de røde flag og tage en kunde, fordi de er presset til det samtidig, mens andre kan vælge at vrage, som
• 9:05
  Speaker B: det passer dem. Der nævnte du også det der med, at det var blevet mere individualiseret. Jeg kunne fornemme, at det
• 9:10
  Speaker C: var lidt problematisk. Jeg synes selv personligt, for mig og dem jeg har arbejdet sammen med, at det er problematisk. For i tiden havde man nogle bordeller, hvor der er overvågning. Så man ved, at der ikke kommer mennesker, der vil ind i noget ondt. De ville i hvert fald godt, at de er overvåget. Der er andre, der kan være vidne, hvis der skulle opstå noget. Politiet ved også godt, hvor bordellerne er, og kan derfor rykke ud, hvis der skulle opstå problemer. En af de ting, som jeg nød rigtig, rigtig godt af, og som jeg også har set sexarbejderne i gennem tiden initiere dem, der er nyere i sexarbejdet, det er også det her med at få erfaringer fra de andre. Det her gør vi. Sådan her gør vi ikke. Du skal ikke lade dig presse. Fordi en ting er, at der er nogen, der kan være voldelige, men der er jo også en kranseoverskridelse. Jeg prøver at se, kan man presse noget usikkert sex, eller kan man få lidt mere for nogle penge. Og der er det altid rart, at der har været andre sexarbejdere, som har sagt, det der, det skal du ikke gå mere til. Jeg tror generelt,
• 10:03
  Speaker A: at der er nogen, som... Når det bliver mere individualiseret, så stiller det også højere krav til den enkelte sexsælger i forhold til at få taget de her sikkerhedsforanstaltninger. Og hvis du så samtidig er presset på ekonomi, hvis du er i den her mere marginaliserede gruppe, hvor du bl.a. skal tjene penge til stoffer, så kommer du til, som Jelena siger, at se bort fra de her røde flag. Måske ikke leve op til de sikkerhedsforanstaltninger, du har sat for dig selv. Det kan være sådan noget helt lavpraktisk med at sige, at jeg ikke sælger uden kondom, men hvis du lige pludselig skal få nogle flere penge for det, og du kan se, at jeg måske kan tage en kunde mindre i dag i forhold til, at jeg får penge nok til at købe mit stof, så vælger man måske ikke at kompromis med det. Hvis de oplever noget, så anmelder de det ikke nødvendigvis, fordi de synes måske lidt selv, at de har været en del af det, og de synes selv, at de er ansvarlige. Altså den der individualisering kommer også med en eller anden ansvarliggørelse af individet, og det internaliserer de i forhold til at sige, jamen jeg kan ikke anmelde det her, for det er mit eget ansvar.
• 11:08
  Speaker B: I 1999 blev sexsalg afkriminaliseret i Danmark, og siden da har det været lovligt for alle personer over 18 år at sælge og købe sex. Men selvom sexsalg ikke er strafbart, så er det ikke et lovligt erhverv. Hvilke konsekvenser har
• 11:25
  Speaker C: det? Jamen, det er jo et meget stort spørgsmål. Jeg vil forsvare bedst muligt. Det har de konsekvenser, at sexarbejderne er jo, kan man sige, forpligtede til at overholde alle de andre gængseregler, som er værd. Altså, de skal registrere sig som selvstændig erhvervsdrivende, fordi man kan jo ikke blive ansat som sexarbejdere. Det har vi i loven, der bl.a. kriminaliserer, og de skal betale skat af deres overhovedsskud. Udover det har de ingen mulighed for at organisere sig. Der er heller ikke nogen forsikringer, som ønsker at samarbejde med sexarbejderne. Men udover det har vi jo en lov, der faktisk kriminaliserer alt for tjeneste på andres prostitution, som det hedder, eller
• 12:04
  Speaker B: sexsal. Den lov, du taler om, det er straffelovens paragraf 233. Også den såkaldte rufferiparagraf. Er det
• 12:12
  Speaker C: korrekt? Det er korrekt.
• 12:14
  Speaker B: Og det er jo en lov, der egentlig har til hensyn til at beskytte sexsælgere. Fordi den siger blandt andet, at man ikke må tjene penge på andres prostitution, at man ikke må lege værelser ud til sexsalg, og at mellemmænd er også ulovlige. Hvorfor er det en dårlig ting?
• 12:30
  Speaker C: Fordi man som selvstændig har behov for andre. Man har behov for nogle lokaler. Man har behov for nogle hjælpeinstanser. Den lov siger ikke noget om udlejeren tager markedspris og lejer en helt almindelig lejlighed eller en helt almindelig erhvervslokale ud til der. Fuldstændig ligesom han gør over til frisøren på den anden side. Den siger bare, at denne må ikke. Og det vil sige, at det sætter sexarbejderne i den position. Der er ikke nogen, der ønsker samarbejde med dem. I hvert fald ikke nogen lovlydige borgere. Dem, som vi ser, der udlejer, det vil sige, det er mennesker, der bryder loven, og de kan risikere op til fire års fængsel. Hvis man ønsker at løbe den risiko, så er det jo fordi, at man får noget andet den anden vej, og det er jo typisk en betaling. Så de mennesker, der udlejer og som er villige til at løbe risikoen, de er jo villige til det, fordi de selv har noget at vinde, og oftest så er det en økonomisk vinding. Så ja, jeg vil gerne leje dig mit lokale. Det koster 5.000, men jeg løber en risiko på en fængselsdom, så det kommer altså til at koste dig 5.000 for lokalet og 5.000 i egen lomme, og måske også nogle seksuelle ydelser.
• 13:31
  Speaker B: Inden vi går videre, så lad os lige høre en sexsælger beskrive udfordringerne med roforibaregraffen.
• 13:39
  Speaker A: Jeg synes, at rufferiparagraffen spænder enormt meget ben for, at vi kan organisere os ordentligt. Og fordi den er så uklar, så gør det, at folk synes, det er mindre risikabel at arbejde sort, end rent faktisk at gøre det ordentligt.
• 13:51
  Speaker B: Og det er jo også det, der
• 13:52
  Speaker A: holder branchen i undergrunden og gør den så hemmelig og forbudt, som den er. Må jeg indskyde noget i forhold til lovgivningen? Ja, det
• 14:00
  Speaker B: må du i hvert fald.
• 14:01
  Speaker A: Det er jo også fordi, den her lovgivning er helt ekstremt kompleks. Og jeg synes alene, hun fremlægger kompleksiteterne supergodt, fordi det er virkelig, virkelig svært at finde rundt i ikke alene rofferiparagraffen, men også alle de andre paragraffer, som er med til at regulere seksuelseområdet. For det er jo ikke kun straffeloven, det er også alle de mulige andre dele af vores lovgivning, som er med til det. Altså bare sådan noget som lejeloven er også en del af det, ikke? Altså, og lov i forhold til, hvad hedder sådan noget, arbejdsdaglovgivning. Men der er mange forskellige dele af lovgivningen, som er i spil her, og det er virkelig, virkelig svært at finde rundt i. Og hvis man skal nævne sådan et lille paradoks, som så gør sig gældende for borgere uden for EU, det er jo for eksempel, at det er lovligt at tjene penge på sex, særligt i Danmark, men du kan ikke få en arbejdstidladelse til det, fordi det ikke er et lovligt erhverv. Det vil sige, at selv er de jo sexulovligt, og så er de i risikozonen for Altså er det faktisk kriminelt, det de gør, og så er den yderste risiko, at de bliver sendt hjem, hvis de bliver opdaget. Og det er jo virkelig, virkelig et stort problem, fordi det betyder jo også, at hvis de så oplever noget, hvis de har en udlejer, som for eksempel siger, jamen, hvis du skal have lov til at lege her, så ud over huslejen, så skulle du øvrigt også give en seksuel ydelse til mig og min kammerat. Jamen, så kan de jo ikke gå til politiet og sige det, for de inkriminerer sig selv, og det er virkelig, virkelig et stort problem. Og det er den her risiko for at inkriminere sig selv. Det er sådan en ting, der går igen på tværs af alle sexceller. Det er, at man er bekymret for, hvilken betydning, hvis jeg går til myndighed, hvilken betydning har det for mig, men måske også for dem
• 15:29
  Speaker B: omkring mig. Jelena, du sidder og nikker.
• 15:32
  Speaker C: Ja, og der synes jeg, lige præcis med det eksempel, som Therese siger, det forklarer sådan, hvor forskellig en oplevelse de her mennesker kan have med myndighederne. Fordi samtidig med, at man ikke kan få en arbejdstilladelse, så kan politiet godt give dig en bøde for, at du arbejder uden en arbejdstilladelse. Og så står man jo og siger, jamen jeg kan jo ikke få en tilladelse, det har jeg fået at vide. Og det er politiet sådan set ligeglade med.
• 15:57
  Speaker B: I 2025 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe til at undersøge sexsælgers levevilkår. Therese, du var formand for gruppen. Hvad er gruppens anbefalinger i forhold til at forbedre sikkerhed,
• 16:09
  Speaker A: støtte og retssikkerhed? Vi kom med opmærksomhedspunkter mere end anbefalingerne. Noget af det, vi bl.a. pegede på, var det her med at følge, at det ikke er et indtødt fænomen, sexhæld. Det dækker en masse forskellige praksiser, og at gruppen er heterogen, men at der er de her problemer omkring den uklare lovgivning, at den faktisk kan være med til at sætte sexhældere i en mere udsat position. Møde med myndigheder, hvor meget præget af barriere og usikkerhed der er, er en afstandtagende i forhold til at søge myndigheder. Der er mange seksuelle, som så søger de her NGO-private initiativer i stedet for, fordi de kan have frygt for at inkriminere sig selv, de kan have frygt for det stigma, der kan være forbundet med sex. Der kan være mange grunde til, at man ikke søger myndighederne.
• 16:52
  Speaker B: Og Jelena, du var også med i arbejdsgruppen som forperson for SIO, Seksarbejdernes Interesseorganisation. Set fra dit synspunkt, hvor er det så vigtigst at starte? Jeg synes,
• 17:04
  Speaker C: det er rigtig svært at tage én enkelt ting og starte fordi, at det er så komplekst. Men hvis jeg sådan skal ryddes armen om på ryggen og sige, der er ét sted, så er vi altså nødt til at kigge på den lovgivning. Fordi den berører alle dem, vi har talt om. Altså alt fra den ressourcestærke, som i bund og grund slet ikke har behov for noget, til den allermest udsatte. Fordi det er den lov, der gør, at man enten inkriminerer sig selv eller andre. Og den spænder ben for alle. Som vi hørte i
• 17:33
  Speaker B: starten af podcasten, at sexsælger er så mange folk i en gruppe. Er det overhovedet muligt at hjælpe alle? Ja.
• 17:40
  Speaker A: Men det er jo, som Jelena siger, noget forskelligt, der skal til. Der er nogle tiltag, som er relevante for nogen, men de kan så være udstrækkelige for andre. For nogen kan det være rigtig vigtigt for at forbedre rettighederne. For eksempel arbejdstagerrettigheder, det kan være meget centralt. Mens det for andre i højere grad kan være vigtigt at få adgang til skadesreducerende tilbud. Og et eksempel, som vi har talt om i forhold til det, Skadesreducerende tilbud er meget inspireret af The Red Vans tilbud, som er den her vogn, hvor man kan tage sin kunde med ind. Vi har talt om, om der er behov for at etablere nogle lokaler, som gadepræsenterer, at seks sælgere kan tage deres kunde med ind i, og det kan være et skadesreducerende tilbud. Det vil gøre en forskel for dem. For andre vil det ikke have en betydning, men for dem kan det være vigtigt, at der er bliver bedre adgang til sikre betalingsløsninger. Det kan være rigtig vigtigt for dem, der sælger selv, at de ikke ligger inde med kontanter og bliver sat i risiko for at blive røvet. Så det er nogle forskellige ting, der skal til. Men man kan sige, at en ting, der går på tværs af hele gruppen, som Jelena og også Papa har før, det er det her med påvirkningen fra lovgivningen. Altså vi bliver simpelthen nødt til at få set på, hvordan deler vi dem bedre i forhold til sikkerhed. Hvordan påvirker lovgivningen deres sikkerhed, og hvordan gør vi sådan, at sexsælgere er lige så lige for loven, som vi andre
• 18:55
  Speaker C: er? Jeg synes også en ting, som man glemmer, men der er vigtigt. Jeg synes ikke, det handler om at tilbyde sexsælgerne noget eller hjælpe dem noget. Det handler om deres ret. Vi er ikke nogle almis, der kommer og siger, vi skal tilbyde dig noget. Det er deres ret til arbejdssikkerhed, det er deres ret til at tjene penge, det er deres ret til at overleve. De skal bare være der til at facilitere, at de har ret til det. Jeg er helt med
• 19:16
  Speaker B: på, at vi skal tale om rettigheder, og det er et vigtigt fokus, men jeg bliver også nødt til at spørge. Der er jo også nogen, der sælger sex, som ikke ønsker det. Undersøgelser viser jo også, at de fleste faktisk ønsker at forlade miljøet. De ser det som en fase, en periode, og så vil de ud af det. Skal vi ikke også tale om at få folk ud af det, hvis de ønsker det, eller hjælpe det? Altså, en ting er jo at give rettigheder til, så man har det godt, men hvad hvis man allerhelst ville være fri? Jamen ingen tvivl om, det
• 19:43
  Speaker C: er jo ikke sådan, så er det enten eller, nu skal vi fastholde folk. Det er der ikke tale om her. Men en af de ting, der også er værd at sørge for at give folk nogle rettigheder, det er, at de har mulighed for også at søge hjælp til noget andet. Det ser vi jo i andre brancher, man har mulighed for om at blive omskolet eller få tilbudt noget andet. Men en af de ting, og så må du rette mig, hvis jeg tager fejl, Therese. Det er, at vi ser jo, at mennesker, der sælger sex, gør det oftest af en økonomisk oversag. Der er et mål med galskaben. Når de når det mål, så finder de ligesom andre. Det er ligesom en trappe. Det er et trin ad gangen. Og jeg kan jo tale for mig selv. Da jeg var færdig med min uddannelse og ikke behøvede at optage et SU-lån, så fik jeg mig også et arbejde, der gjorde, at jeg kunne fortsætte min liv og betale stadigvæk min husleje. Så stoppede jeg også med at sælge sex og solgte sex i perioder, når det nu var, at der var behov for det. Har du noget, du vil
• 20:30
  Speaker A: tilfredse, Chris? Nej, jeg tror egentlig, det er jo økonomisk motiveret. Selvfølgelig er der nogle tanker om fleksibilitet for nogle af sekscellerne, men ellers handler det jo om at tjene penge. Hvis de kunne tjene penge på noget andet, så havde de da også gjort det, hvis vi havde mulighed for en anden form for indtjeningsmulighed. Måske gøre det, men det her er den mulighed, der er, og så er det den mulighed
• 20:51
  Speaker C: man tager. Især som du siger, Therese, det her med migrantekvinder. Hvad har de af færdigheder, som vi kan benytte os af eller som vi har behov for? Så de gør det, der er muligt lige nu og her, og de har deres produktionsapparat, altså deres krop er med dem. Det er ikke noget, der koster ekstra. Det er her og nu, og hurtigt og let tilgængeligt.
• 21:12
  Speaker B: Vi er ved at være ved vejs ende. Er der noget, I sidder og brænder inden med, som I bare tænker, det her er helt vildt vigtigt? Jeg
• 21:20
  Speaker C: synes, en af de ting, der er rigtig, rigtig vigtigt, det er, at det er et kontroversielt emne. Altså, man må gerne have mavefornemmelse, og synes, at det er det, man ikke ønsker det er sex selv i sit samfund. Men vi lever i en verden, hvor der er nogle mennesker, der lever af at sælge sex. Det er den måde, de ernærer sig på, og det skal de kunne gøre bedst muligt og sikrest muligt.
• 21:42
  Speaker B: Tak for at give os et nuanceret indblik i den stigmatisering og de juridiske gråzoner, der er en del af sexhælgernes hverdag, og også om den mangfoldighed, der er i miljøet og de forskellige dilemmaer, som sexhælgere kan stå i. Tak til dig, Jelena Seidel, forperson i SIO, Sexarbejdernes Interesseorganisation og politisk konsulent i The Red Van. Tak til dig. Therese Dyrvig Henriksen, seniorforsker i VIVE. Du kan læse mere om Thereses forskning på VIVES hjemmeside. Citaterne, som blev oplæst her i podcasten, stammer også fra to af hendes reporter. Nemlig rapporten Voldshudsathed blandt sexsælgere og rapporten Salg af sex i Danmark 2020. Og hvis du kunne lide, hvad du hørte, så tryk abonner og bliv opdateret hver gang VIVES eksperter deler ud af deres viden om velfærd i podcasten Jernestarter.