Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / Dansen mellem "jeg" og "vi"
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Soul Drops. Du har helt sikkert ligget mærke til, hvordan det, betyder mest for os, ændrer sig gennem livet. Som helt små, så handlede det om mig, mine behov, tryghed, overlevelse. Og så opdager vi på tidspunkt, at vi ikke lever alene. Og nu bliver det vigtigt at høre til at være en del af familien, klassen, flokken. Vi lærer reglerne. Vi lærer, hvordan man gør, og hvordan man ikke gør. Der handler det om, vi, så kommer ungdomen, og pludselig bliver spørgsmålet et andet, hvem er jeg? Vi begynder at skæle os ud, vi udfordrer reglerne og vores forældre, og vi søger en form for identitet, og der bliver det mig igen. Jeg bliver optet af mig. Og senere i livet opdager vi, at det ikke kun handler om mig, men heller ikke kun om os. Og vi begynder at forstå, at liv godt kan være begge dele, både et jeg og et vi. At vi både skal kunne stå på egne ben og række hånden ud mod andre. Sådan er det på en arbejdsplads. Sådan er det i en familie, hvor vi er modende. Inden for teorien Spiral Dynamics, beskriver man menneskets udvikling som en bevægelse mellem de her to poler, mellem jeg. Og det er mere noget, har konstateret, end at der er en referanse for det ene eller det andet. Men fordi livet igen og igen inviterer os til at udvikle begge sider. Så i nogle perioder, så kalder det her med, vælger min egen vej. Og andre gange, er det mere fællesskabet, hvad tjener os bedst. Og problemet er selvfølgelig, Overhovedet ikke er vi nogle gange tænker på os selv, for det skal vi. Dit behov er dit ansvar, dit liv er dit ansvar. Men det opstår i virkeligheden først altså problemet, hvis vi bliver hængende i mig og mit hele tiden. Hvis hele livet kun handler om mig, eller hvis hele livet kun handler om de andre. Så modenhed handler også om både at kunne rumme, jeg har en værdi, og også du har en værdi, og af. kunne tage ansvar for sit eget liv. Og at vi både med fornemmelsen af, jeg er mig, og skal tage ansvar for mig, samtidig kan føle mig forbundet med noget, er større end mig. Både måske opad til udad til, men også i forhold til det fællesskab, er en del af. Så udvikling er ikke en stige, vi på den måde skal kravle opad, men mere en dans mellem jeg og vi. For vi har brug for hinanden. Og jeg har brug for at have mig selv med i det. Og for hvert skridt på stigen eller i cirkeln, der bliver det hele lidt større. Vores hjerter bliver mere rumlige, og vores forståelse bliver lidt dybere, medmindre vi bliver rigtig såret og slår os på livet. Så hvor i dit liv er du mest på jeg? Og hvilket del af dit liv kalder mest på? på et vi. Og måske handler det slet ikke om at vælge det ene eller det andet, mere i vide og opdage, hvor du er henne i forhold til jeg og vi. God fornøjelse med det.