Latest / Rodfæste / 12. De fire bjerge
Transcript
- 0:17SPEAKER_01: Dette er Rodfæste.
- 0:20SPEAKER_01: Mit navn er Andreas Lloyd.
- 0:25SPEAKER_01: I dag vil jeg fortælle historien om fire bjerge.
- 0:29SPEAKER_01: De fire bjerge repræsenterer fire stadier i livet.
- 0:34SPEAKER_01: Det er en historie, der er blevet borget og fortalt af en krig ældre ved navn John Cryer.
- 0:43SPEAKER_01: Lige i denne udgave er historien Har han fortalt til forskeren Vanessa Machado de Oliveira.
- 0:50SPEAKER_01: Og sidenhen har han givet hende lov til at fortælle historien videre.
- 0:56SPEAKER_01: Det har hun gjort dels i et forskningsprojekt om indfødt intergenerationel læring.
- 1:04SPEAKER_01: Og her var historien et blandt flere eksempler på,
- 1:08SPEAKER_01: hvordan indfødt uddannelse grundlæggende handler om at forberede folk til
- 1:14SPEAKER_01: at blive gode ældre.
- 1:16SPEAKER_01: Og forfædre for alle relationer omkring dem.
- 1:21SPEAKER_01: Og hun har også fortalt historien i sin bog Hospicing Modernity.
- 1:28SPEAKER_01: Og det var her, at jeg mødte den første gang.
- 1:34SPEAKER_01: Inden jeg begynder,
- 1:35SPEAKER_01: vil jeg minde om, at i et indfødt perspektiv, så er historier levende væsener.
- 1:43SPEAKER_01: De kan bo i vores hjerter.
- 1:46SPEAKER_01: Hvis vi giver dem lov.
- 1:48SPEAKER_01: Og hvis vi danser med dem.
- 1:51SPEAKER_01: I denne dans kan der afsløres forskellige lag af meningen og sanslighed.
- 1:59SPEAKER_01: Det sker gradvist og langsomt.
- 2:02SPEAKER_01: Det afhænger af, hvor meget plads vi har inde i os.
- 2:07SPEAKER_01: Hvis der er for meget rod, så kan historierne ikke bevæge sig.
- 2:13SPEAKER_01: Så det kræver,
- 2:14SPEAKER_01: at vi må rydde op For at gøre plads til de historier, som vi ønsker skal bo i os.
- 2:24SPEAKER_01: Som Vanessa Machado de Oliveira bemærker, så bærer visse indfødte historier på helligviden.
- 2:33SPEAKER_01: Og det skal beskyttes og derfor blive i de samfund, de bor i.
- 2:40SPEAKER_01: Som indfødt ældre bærer John Cryer på mange af den slags historier.
- 2:45SPEAKER_01: Men der er også andre historier, og de er mere nysgerrige.
- 2:51SPEAKER_01: De ønsker at rejse ud i verden og blive forvandlet af den.
- 2:57SPEAKER_01: Den her historie om bjergene, den er rejst ud med Johns tilladelse.
- 3:04SPEAKER_01: Blandt andet til andre indfødte fællesskaber rundt om i verden,
- 3:08SPEAKER_01: hvor den har danset med mange forskellige folk.
- 3:12SPEAKER_01: Mange forskellige steder.
- 3:15SPEAKER_01: Og undervejs har den fået liv og form af alle dem, der er kommet i berøring med
- 3:23SPEAKER_01: den.
- 3:24SPEAKER_01: Og den her udgavehistorien, den er så kommet tilbage igen til Skilpaddeøen.
- 3:31SPEAKER_01: Altså Kanada, hvor den oprindeligt kom fra.
- 3:36SPEAKER_01: Men som det er med rejsende historier,
- 3:39SPEAKER_01: så er det også nu meget svært at pege på forskellen mellem det gamle,
- 3:43SPEAKER_01: der tog af sted.
- 3:44SPEAKER_01: Og det nye, der er kommet tilbage igen.
- 3:48SPEAKER_01: Så i stedet for at prøve at finde eller fastholde den oprindelige historie,
- 3:54SPEAKER_01: så må man bare lade den komme til sig, som den nu er.
- 4:00SPEAKER_01: Så det er det, jeg vil gøre.
- 4:03SPEAKER_01: Jeg vil fortælle den videre til dig.
- 4:06SPEAKER_01: Og så er det op til dig,
- 4:07SPEAKER_01: om du vil give den plads, så den kan bo hos dig eller danse videre med dig.
- 4:18SPEAKER_01: Lad os komme i gang.
- 4:22SPEAKER_01: Dette er en historie om fire bjerge.
- 4:27SPEAKER_01: Hvert bjerge repræsenterer en del af livet, som mennesker skal igennem.
- 4:34SPEAKER_01: Det er en rejse, som vi alle skal tage.
- 4:37SPEAKER_01: Men der er nogle af os, der afslutter vores rejse tidligt.
- 4:41SPEAKER_01: Og andre af os, der farer vildt undervejs.
- 4:45SPEAKER_01: Nogle gange vil folk blive på ét bjerge Uden at finde den lære, de behøver for at fortsætte.
- 4:53SPEAKER_01: Og når det sker, har de brug for de ældres vejledning for at kunne finde deres vej videre.
- 5:02SPEAKER_01: Det første bjerg er børnebjerget.
- 5:08SPEAKER_01: Du kommer til verden for foden af det her bjerg.
- 5:13SPEAKER_01: Du er helt lille, nyfødt.
- 5:19SPEAKER_01: Og afhængig af din familie omkring dig.
- 5:23SPEAKER_01: Du kan ikke engang gå endnu, så du skal bæres op.
- 5:28SPEAKER_01: Her er det vigtigt at have kloge og sunde bedsteforældre,
- 5:33SPEAKER_01: bedste onkler og bedste tanter, som kan hjælpe dig.
- 5:39SPEAKER_01: Der er nogle gange,
- 5:41SPEAKER_01: hvor de ikke er der,
- 5:43SPEAKER_01: og så kan babyer ikke engang komme op over på den anden side af bjerget.
- 5:49SPEAKER_01: Når du når toppen af dette bjerg, kan du begynde at tage din første skridt på egen hånd.
- 5:57SPEAKER_01: Men du er stadig usikker.
- 6:00SPEAKER_01: På vejen ned må du stadig holde dine ældre slægninger i hånden,
- 6:04SPEAKER_01: mens du lærer om, hvordan du skal føle og forholde dig til jorden under dine fødder.
- 6:13SPEAKER_01: Og noget af det,
- 6:14SPEAKER_01: du lærer undervejs, det er,
- 6:16SPEAKER_01: hvordan du kan betræde det her landskab, Som at fagne dig på resten af din rejse.
- 6:23SPEAKER_01: Og hvordan du kan møde det med respekt og værtsættelse.
- 6:30SPEAKER_01: Og undervejs begynder du at lære om,
- 6:33SPEAKER_01: hvordan du en del af det her evige komplekse flætværk af skabelse.
- 6:41SPEAKER_01: Som folket og landet og forfædrene og alle andre relationer er med til at drage omsorg for.
- 6:52SPEAKER_01: Og du hviler trygt i, at du ved, at du også har værdi og en rolle at spille i det her fletværk.
- 7:05SPEAKER_01: Du er nu nået til det andet bjerg.
- 7:10SPEAKER_01: Det er Krigerbjerget.
- 7:13SPEAKER_01: Nu hvor du kan gå på egen hånd, så skal du selv finde vej.
- 7:18SPEAKER_01: Du skal bestige dette bjerg for at finde dine gaver.
- 7:22SPEAKER_01: Den unikke medicin, der er din, og som du efterhånden vil lære at bruge, når det er nødvendigt.
- 7:32SPEAKER_01: På vej op af det her bjerg skal du lære at sætte dine egne grænser,
- 7:36SPEAKER_01: og du skal finde dit eget ståsted i verden,
- 7:40SPEAKER_01: i stedet for at få dine forældre eller andre mennesker tæt på dig til
- 7:44SPEAKER_01: at definere det for dig.
- 7:47SPEAKER_01: Og fordi du søger,
- 7:50SPEAKER_01: Og lære om at bestemme selv,
- 7:53SPEAKER_01: vil du ofte insistere på at lide efter din egen vej,
- 7:56SPEAKER_01: på egen hånd, uden råd eller vejledning.
- 8:03SPEAKER_01: Men det her er et svært bjerg at navigere.
- 8:06SPEAKER_01: Det er dækket af tæt, mørk skov.
- 8:11SPEAKER_01: At gå her er som at gå midt om natten med kun få stjerner og en hel spinkel måne til
- 8:18SPEAKER_01: at lyse på din vej.
- 8:23SPEAKER_01: Træerne står tæt om dig.
- 8:26SPEAKER_01: Men de kan se din ånd.
- 8:28SPEAKER_01: De ved, hvem du er.
- 8:31SPEAKER_01: De ved også, hvad din medicin er.
- 8:34SPEAKER_01: Men de kan ikke fortælle dig noget direkte.
- 8:37SPEAKER_01: Mest af alt, fordi du stadig er alt for selvoptaget til at lytte.
- 8:42SPEAKER_01: Alt for utålmodig.
- 8:44SPEAKER_01: Du har det som om, at du kun kan have det godt, hvis du finder svarene.
- 8:48SPEAKER_01: Hvis du kan få vidshed.
- 8:52SPEAKER_01: Men Du kan ikke få vidsthed, når du har så travlt.
- 8:58SPEAKER_01: Her er landskabet din lære.
- 9:03SPEAKER_01: Men det kan kun pege dig videre.
- 9:05SPEAKER_01: Det kan ikke give dig endelige svar.
- 9:09SPEAKER_01: Du må tage dig tid til at tage hvert lille skridt, som bliver udpeget for dig.
- 9:15SPEAKER_01: Du ser dem kun et af gangen.
- 9:19SPEAKER_01: Åh, det er frustrerende.
- 9:22SPEAKER_01: For det kræver, at du går langsomt frem.
- 9:26SPEAKER_01: Men du er ung.
- 9:27SPEAKER_01: Du har masser af mod og energi.
- 9:29SPEAKER_01: Du har lyst til at bulle afsted.
- 9:33SPEAKER_01: Og derfor sker det ofte, at de, der går op på dette bjerg, farer vild.
- 9:40SPEAKER_01: For stien forgrener sig.
- 9:42SPEAKER_01: Der er mange forskellige stemmer.
- 9:45SPEAKER_01: Mange forskellige muligheder, der peger i forskellige retninger.
- 9:50SPEAKER_01: Og hvert valg giver anledning til ny frugt.
- 9:54SPEAKER_01: Ny usikkerhed.
- 9:57SPEAKER_01: Frygten for ikke at være værdig.
- 10:01SPEAKER_01: For nu ikke at kunne finde det rigtige svar.
- 10:04SPEAKER_01: For at gå glip af noget.
- 10:08SPEAKER_01: For ydmygelse eller afvisning.
- 10:13SPEAKER_01: Eller at blive forladt.
- 10:17SPEAKER_01: For tab.
- 10:18SPEAKER_01: For smerte.
- 10:19SPEAKER_01: Måske ligefrem død.
- 10:21SPEAKER_01: For at træffe de forkerte valg.
- 10:24SPEAKER_01: For bare at blive opfattet som udulig.
- 10:28SPEAKER_01: Eller utilstrækkelig.
- 10:32SPEAKER_01: Der er mange ting, man kan være bange for.
- 10:40SPEAKER_01: Så for at beskytte sig mod denne frygt, er der mange unge, der iklæder sig en rustning.
- 10:45SPEAKER_01: Et billede af sig selv, som de ønsker at være.
- 10:50SPEAKER_01: Men sådan en rustning er tung og stiv.
- 10:54SPEAKER_01: Gør i sidste ende kun stien svære og betræet,
- 11:00SPEAKER_01: Her er det vigtigt, at de ældre kan støtte dig og vejlede dig.
- 11:07SPEAKER_01: Men nogle gange kan de ikke være der for dig.
- 11:12SPEAKER_01: Måske er de selv blevet fortabt.
- 11:15SPEAKER_01: Måske har de aldrig selv fundet deres vej.
- 11:19SPEAKER_01: Måske har de fejret vildt på det samme bjerg og aldrig fundet tilbage på stien igen.
- 11:30SPEAKER_01: Men hvis du kan fortsætte lige så langsomt finde din vej,
- 11:36SPEAKER_01: så midt i skoven på toppen af bjerget er der en lysning.
- 11:42SPEAKER_01: Men du kan først se den,
- 11:44SPEAKER_01: når du allerede er blevet udmattet af vildspor,
- 11:51SPEAKER_01: forvirret af træernes skygger.
- 11:55SPEAKER_01: Men her i denne lysning kan du hvile ud og finde ro.
- 12:01SPEAKER_01: Og hvis det lykkes dig at stille din ånd og bare lytte ydmygt til landskabet,
- 12:08SPEAKER_01: så kan du blive kontaktet af de ånder, der ved, hvad du har brug for.
- 12:14SPEAKER_01: Og de kan vise dig de gaver og den medicin, du har i dig.
- 12:21SPEAKER_01: Og fra dag vil din medicin begynde at vokse og virke gennem dig.
- 12:30SPEAKER_01: Og mindst halvdelen af din frygt og usikkerhed vil forsvinde.
- 12:38SPEAKER_01: Du vil finde en anden ro.
- 12:42SPEAKER_01: Der vil være noget, der begynder at spire i dig.
- 12:48SPEAKER_01: Som kan blive til den, som kan føre dig gennem resten af rejsen.
- 12:59SPEAKER_01: Videre hen over de næste bjerge.
- 13:04SPEAKER_01: Og på vej ned ad dette bjerge, vil du begynde at blive fortrolig med din medicin.
- 13:10SPEAKER_01: Og det føles godt.
- 13:13SPEAKER_01: Men det vil næppe føles sådan, som du havde forestillet dig det.
- 13:18SPEAKER_01: På din vej op ad bjerget.
- 13:22SPEAKER_01: Måske er medicinen i virkeligheden noget andet, end du først troede.
- 13:28SPEAKER_01: Men ikke mindre vigtig.
- 13:31SPEAKER_01: Ikke mindre værdifuld.
- 13:39SPEAKER_01: Du er nu nået til det tredje bjerg.
- 13:44SPEAKER_01: Det forsøger bjerget.
- 13:47SPEAKER_01: På vej op ad dette bjerg,
- 13:49SPEAKER_01: begynder du at lære, hvordan din medicin spiller ind i et større billede.
- 13:55SPEAKER_01: I en større sammenhæng.
- 13:59SPEAKER_01: For det er nu, At du begynder at stole på de gaver, du har fundet.
- 14:04SPEAKER_01: Og du skal lære, hvordan du kan bruge dem og dele dem.
- 14:08SPEAKER_01: Hvordan du kan bruge din medicin til
- 14:10SPEAKER_01: at bidrage til din families og dit lokalsamfunds og til jordens og alle relationers
- 14:18SPEAKER_01: velbefindende.
- 14:22SPEAKER_01: Men det kræver, at du skal lære, hvornår, hvordan og hvor meget du skal tilbyde.
- 14:30SPEAKER_01: Hvornår er din medicin god medicin?
- 14:35SPEAKER_01: Hvornår kan den blive til gift?
- 14:38SPEAKER_01: Og hvordan kan du integrere dem med andre lægemidler og gaver fra andre relationer?
- 14:46SPEAKER_01: Det er ikke nemt.
- 14:48SPEAKER_01: Der er ikke nogen klare svar.
- 14:51SPEAKER_01: Og du kommer til at begå mange fejl.
- 14:53SPEAKER_01: For du skal lære at skælne.
- 14:57SPEAKER_01: Nogle mennesker vil se, at du har en stærk medicin.
- 15:01SPEAKER_01: Og måske vil de komme til dig for at bede om eller ligefrem kræve noget af dem.
- 15:07SPEAKER_01: Men måske er det slet ikke det, de har brug for.
- 15:11SPEAKER_01: Og du skal vide, hvordan du skal svare.
- 15:15SPEAKER_01: Hvordan du skal reagere i sådan en situation.
- 15:22SPEAKER_01: På dette bjerg skal du både lære at være selvsikker og ydmyg.
- 15:28SPEAKER_01: Både selvstændig og ansvarlig.
- 15:32SPEAKER_01: Du skal lære at være generøs, og samtidig også ikke lade din generøsitet blive udnyttet.
- 15:40SPEAKER_01: Du skal lære at tage tingene alvorligt, og samtidig kunne grine af dig selv.
- 15:50SPEAKER_01: I begyndelsen vil du kun kunne give en lille smule,
- 15:55SPEAKER_01: for din medicin er stadigvæk ikke helt tilberedt.
- 15:59SPEAKER_01: Stadigvæk ved at koge færdig.
- 16:02SPEAKER_01: Men når du når toppen af bjerget, er medicinen ved at være klar til at blive delt.
- 16:08SPEAKER_01: Og du begynder nu at forstå, i hvilke sammenhænger din medicin faktisk er medicin.
- 16:15SPEAKER_01: Og i hvilke sammenhænger den er gift.
- 16:17SPEAKER_01: Og hvad din medicin kan bruges til.
- 16:20SPEAKER_01: Og hvad den ikke kan bruges til.
- 16:23SPEAKER_01: Og du begynder at vide, hvornår du bør træde frem og give din medicin.
- 16:28SPEAKER_01: Og hvornår du bør træde tilbage og lade være.
- 16:32SPEAKER_01: Du skal lære at stole på,
- 16:33SPEAKER_01: at så længe du giver dine gaver og bruger din medicin på en god måde,
- 16:39SPEAKER_01: så vil landet og ånderne tage vare på dig og dække dine behov.
- 16:45SPEAKER_01: Men det kan altså godt være,
- 16:55SPEAKER_01: at du bliver nødt til at tage et andet job for
- 16:59SPEAKER_01: at kunne forsørge din familie ved siden af.
- 17:02SPEAKER_01: Samtidig med, at du har arbejdet med din medicin.
- 17:06SPEAKER_01: Her er det vigtigt
- 17:06SPEAKER_01: at have en klar bevidsthed om forskellen på jobbet og så det arbejde,
- 17:12SPEAKER_01: der skal gøres.
- 17:15SPEAKER_01: Også på det her bjerg kan du fare vild.
- 17:19SPEAKER_01: For du kan blive fristet til at bruge dine gaver på destruktive måder.
- 17:23SPEAKER_01: Du kan gå fra at være en forsørger til at være et rovdyr,
- 17:28SPEAKER_01: der udnytter andres svagheder Og tager mere end din rimelige andel.
- 17:36SPEAKER_01: Det kan især være en fristelse,
- 17:39SPEAKER_01: hvis du ikke har lært alt, hvad der var at lære på de tidligere bjerge.
- 17:44SPEAKER_01: Og når du når til at bevæge dig ned ad bjerget på den anden side,
- 17:49SPEAKER_01: begynder du at kunne integrere din medicin med den medicin,
- 17:53SPEAKER_01: som andre omkring dig har.
- 17:55SPEAKER_01: Det er her, du begynder at være klar til at kunne vejlede andre, som har lignende medicin.
- 18:01SPEAKER_01: Gaver, der ligner dine egne.
- 18:04SPEAKER_01: Så de ikke skal gentage de fejl, du selv har begået.
- 18:10SPEAKER_01: Og sammen kan I skabe et festmåltid af al den medicin, som I tilsammen har til rådighed.
- 18:16SPEAKER_01: I kan skabe et fællesskab.
- 18:21SPEAKER_01: Og når du når ned i dalen, på den anden side af bjerget, indser du også, hvor stor verden er.
- 18:30SPEAKER_01: Og hvor lille du er.
- 18:33SPEAKER_01: Men i stedet for at føle dig ubetydelig, så føler du det modsatte.
- 18:40SPEAKER_01: For du ser miraklerne og skønheden i de små ting.
- 18:45SPEAKER_01: Også i dig selv.
- 18:48SPEAKER_01: Du indser, hvor meget du ikke ved.
- 18:51SPEAKER_01: Og hvor meget du ikke kan vide.
- 18:55SPEAKER_01: Du ser det smukke og det grimme.
- 18:57SPEAKER_01: Det gode og det onde.
- 18:59SPEAKER_01: Det ødelagte og det eget.
- 19:03SPEAKER_01: Og du oplever tiden anderledes.
- 19:06SPEAKER_01: Du lægger mærke til de rytmer og bevægelser, der transformerer alt omkring dig.
- 19:13SPEAKER_01: Du begynder at høre sangene, der bevæger alt.
- 19:19SPEAKER_01: Rostiderne, vandet,
- 19:22SPEAKER_01: vindene, skyerne, planterne og selv andre dyr.
- 19:29SPEAKER_01: Livets cykluser, døden og fornyelsen.
- 19:34SPEAKER_01: Og selvom du allerede har fået at vide,
- 19:36SPEAKER_01: at alt hænger sammen,
- 19:38SPEAKER_01: og du tidligere har set glimt af det, så er det nu ikke længere bare glimt.
- 19:45SPEAKER_01: Nu kan du se det.
- 19:47SPEAKER_01: Hele tiden.
- 19:50SPEAKER_01: Og nu?
- 19:53SPEAKER_01: Nu er du klar til det sidste bjerg.
- 19:58SPEAKER_01: Men selv vil du sige, at du ikke føler dig klar til det endnu.
- 20:03SPEAKER_01: Hvilket ikke godt nok præcis kunne være et af tegnene på, at du faktisk er
- 20:12SPEAKER_01: det.
- 20:15SPEAKER_01: Det fjerde bjerg er ældrebjerget.
- 20:21SPEAKER_01: Dette bjerg ligger bagved de første tre bjerge.
- 20:25SPEAKER_01: Og derfor kan du kun bestige det ved at gå rundt, Om de første tre bjerge en gang til.
- 20:32SPEAKER_01: Og på din vej,
- 20:34SPEAKER_01: der hjælper du den næste generation med overgangene
- 20:46SPEAKER_01: fra Børnebjerget til
- 20:48SPEAKER_01: Krigerbjerget.
- 20:50SPEAKER_01: Og fra Krigerbjerget til Forsøgerbjerget.
- 20:55SPEAKER_01: Og fordi du har været her før, Så kender du vejen.
- 21:00SPEAKER_01: Du kan støtte dem,
- 21:02SPEAKER_01: om end de selv skal finde deres egen vej og knytte deres egen bånd med landet og med
- 21:08SPEAKER_01: alle andre relationer.
- 21:11SPEAKER_01: For ellers vil de ikke have kraften og selvtilliden til at fortsætte.
- 21:16SPEAKER_01: Og nu, som en ældre,
- 21:19SPEAKER_01: er det din opgave at arbejde sammen med landskabet for at skabe oplevelser,
- 21:24SPEAKER_01: hvor landet omkring jer selv kan undervise Du skal blot skabe rum for dem.
- 21:33SPEAKER_01: Og mens du går op,
- 21:36SPEAKER_01: op mod ældrebjerget, så vil du møde krigere, der er klar til at blive forsørgere.
- 21:43SPEAKER_01: Og børn, der er klar til at blive krigere.
- 21:47SPEAKER_01: Og du vil møde folk, der er farvet vild, eller som sidder fast.
- 21:53SPEAKER_01: Og du kan hjælpe dem og vejlede dem.
- 21:58SPEAKER_01: Eller i hvert fald prøve, hvis de er klar til at lytte.
- 22:05SPEAKER_01: Og til sidst når du frem til Ældrebjerget.
- 22:10SPEAKER_01: Og her kan du se, at opstigningen ligner børnebjergets.
- 22:16SPEAKER_01: Men denne gang er det dig, der bærer børnene op.
- 22:21SPEAKER_01: For i modsætning til krigerne, så har du tålmodighed.
- 22:26SPEAKER_01: Og i modsætning til forsøgerne, så har du tid.
- 22:34SPEAKER_01: Derfor er du ansvarlig for det første skridt op ad bjerget.
- 22:40SPEAKER_01: Derfor er du ansvarlig for det første skridt op ad bjerget.
- 22:46SPEAKER_01: Du kan hjælpe.
- 22:48SPEAKER_01: Og det er derfor, at børn skal være med deres bedsteforældre.
- 22:54SPEAKER_01: Og både babyer Og ældre er tætte på forfædrene.
- 23:00SPEAKER_01: Tætte på kilden til selve livet.
- 23:04SPEAKER_01: Og de ældre har vidstommen til at beskytte de små.
- 23:08SPEAKER_01: Og undgå de dele af stien, der kan være farlige for
- 23:15SPEAKER_01: dem.
- 23:20SPEAKER_01: Og efterhånden som du går op af bjerget,
- 23:23SPEAKER_01: ved du, At der er ingen, der når toppen med deres krop i behold.
- 23:29SPEAKER_01: Det er kun din ånd, der når toppen.
- 23:33SPEAKER_01: Så jo højere og højere du går op ad ældrebjerget,
- 23:39SPEAKER_01: jo mere gør du dig klar til at afklæde dig din krop.
- 23:43SPEAKER_01: Dit hyldster.
- 23:47SPEAKER_01: Du er taknemmelig for din krop.
- 23:50SPEAKER_01: Taknemmelig for alt, hvad du har lært i den her krop.
- 23:57SPEAKER_01: Du har en ændret ro omkring det, for du har afsluttet, hvad der skal afsluttes.
- 24:03SPEAKER_01: Du har forberedt din familie.
- 24:06SPEAKER_01: Du har videregivet dine historier og dine sange.
- 24:10SPEAKER_01: Du har vejledt og støttet de folk, du skulle vejlede.
- 24:15SPEAKER_01: Og nu kan de vejlede andre.
- 24:19SPEAKER_01: Du har fundet fred med landskabets storhed og evige forandring.
- 24:26SPEAKER_01: Og her Dette øjeblik.
- 24:31SPEAKER_01: Dette er det lykkeligste øjeblik for dig.
- 24:34SPEAKER_01: For i dette øjeblik bliver du i stand til at kunne se hen over alle bjergene på en gang.
- 24:42SPEAKER_01: Og du kan se alle de steder, hvor du er blevet holdt,
- 24:48SPEAKER_01: omfavnet, støttet, løftet af andre.
- 24:52SPEAKER_01: Ikke bare af folk omkring dig.
- 24:55SPEAKER_01: Ikke bare af dine menneskelige forfædre.
- 24:58SPEAKER_01: Men også af dine ikke-menneskelige relationer.
- 25:04SPEAKER_01: Dine ikke-menneskelige forfædre.
- 25:09SPEAKER_01: Og lige her, på dette fjerde bjerg, slutter du dig til dem.
- 25:16SPEAKER_01: Du går med tomme hænder.
- 25:20SPEAKER_01: Du efterlader alt.
- 25:24SPEAKER_01: Ingen gang fodspor.
- 25:26SPEAKER_01: Du træder ud hendesidsform.
- 25:29SPEAKER_01: Hintids tid.
- 25:31SPEAKER_01: Hintids rum.
- 25:34SPEAKER_01: Til det sted, hvor du selv er forfader.
- 25:38SPEAKER_00: Formoder.
- 25:51SPEAKER_01: Det var historien om de fire bjerge.
- 25:58SPEAKER_01: Som altid slutter vi med en sang.
- 26:03SPEAKER_01: Det er en sang,
- 26:05SPEAKER_01: der netop handler om at rejse, om at bevæge sig
- 26:13SPEAKER_01: langt, langt undervejs.
- 26:15[music]
- 29:14SPEAKER_01: Det var sangen Pilgrim, der er skrevet og komponeret af Finn Greenall, også kendt som Fink.
- 29:23SPEAKER_01: Her fortolket er bandet Place on Earth til tv-programmet X-Factor i 2018.
- 29:32SPEAKER_01: Stort, stort tak til Place on Earth,
- 29:35SPEAKER_01: Katrine Ørnfeldt,
- 29:36SPEAKER_01: Mille Hastenkamp og Andreas Falkruse, for at give mig lov til at spille den her.
- 29:45SPEAKER_01: Og stort tak til Jan Lagermand Lundme fra DR og Christian Ladegaard Pedersen fra
- 29:53SPEAKER_01: produktionsselskabet Blue,
- 29:54SPEAKER_01: der står bag X-Factor, for at give deres tilladelse til, at jeg må bruge sangen her.
- 30:04SPEAKER_01: Tak, fordi du lyttede med.
- 30:06[music]