Latest / Prosit / Solen er så rød mor

Transcript

Solen er så rød mor · Prosit

• 0:05
  SPEAKER_01: Hej, jeg hedder Jukes Søvær.
• 0:07
  SPEAKER_01: Og du er til.
• 0:10
  SPEAKER_01: Det er påkast fra danspærskor.
• 0:14
  SPEAKER_01: Om vores måde med mennesker svær.
• 0:17
  SPEAKER_01: Om hver.
• 0:20
  SPEAKER_01: Og man findet stør.
• 0:22
  SPEAKER_01: Og man åbne en bør.
• 0:24
  SPEAKER_01: Og man kommer helt til på.
• 0:26
  SPEAKER_01: I et øjeblik.
• 0:32
  SPEAKER_01: I dag har vi en helt enkelt historie om et øjeblik, hvor alt gik op i en højre enhed.
• 0:38
  SPEAKER_01: Vores foræler hedder Nej.
• 0:40
  SPEAKER_00: Jeg hedder Nina Gladkræ.
• 0:42
  SPEAKER_00: Og i min fortid, der har jeg lavet teater for børn og unge, og så har jeg en uddannelse som sygplækske.
• 0:52
  SPEAKER_00: Og jeg har faktisk arbejdet som børne sygolerske her på Skyby.
• 0:56
  SPEAKER_00: Og med den kompe, altså teater og sygplejerske, så føler jeg mig ret rustet til at være klog.
• 1:02
  SPEAKER_01: Min har været med danske hospitalsklående siden 2016.
• 1:06
  SPEAKER_01: Hendes klog hedder 1 mig.
• 1:08
  SPEAKER_00: Hun er altså ikke mere.
• 1:10
  SPEAKER_00: Jeg ved ikke, hvorfor jeg hedder ændr.
• 1:12
  SPEAKER_00: Det må være noget med mine forældre, der har fundet på det.
• 1:14
  SPEAKER_00: Jeg ved ikke.
• 1:15
  SPEAKER_01: Om fredag går Elmer og hans klognepartner fint af skærs.
• 1:20
  SPEAKER_00: Der er ingen oplevelse i øjne afdelingen, som jeg virkelig husker.
• 1:25
  SPEAKER_00: Der er mange gode oplevelser, men den skiller så ud.
• 1:29
  SPEAKER_00: Og den skiller så ud, fordi det egentlig var en ret alvorlig situation med et barn på i deres tid, en baby, stor baby.
• 1:38
  SPEAKER_00: Som selvfølgelig var en lækker baby en dreng.
• 1:41
  SPEAKER_01: Elmer og fine af drengen og hans mor og far i vengværelse og falder straks i svet.
• 1:47
  SPEAKER_00: Og drgen, og så morgen sød, og det var han alt så lækker.
• 1:50
  SPEAKER_00: Det var lækker.
• 1:52
  SPEAKER_00: Og så siger moren ja, og nu skal han ikke have fjernet sit ene øje.
• 1:58
  SPEAKER_00: Og måden mor sagde på meget.
• 2:00
  SPEAKER_00: Fatte.
• 2:02
  SPEAKER_00: Og inde i mig, der sker der i hvert fald en helt masse med hold op.
• 2:06
  SPEAKER_00: Det må være en står ting.
• 2:08
  SPEAKER_00: Men står her med et lækkert barn, og ved, at lige om lidt så har det kun et øje.
• 2:12
  SPEAKER_00: Så det her moren var så fatter.
• 2:13
  SPEAKER_00: Det virker underligt på mig.
• 2:16
  SPEAKER_00: Men jeg ved jo godt, hvorfor.
• 2:17
  SPEAKER_00: Det er jo fordi, hun skal være fatet for sit barn skylder.
• 2:20
  SPEAKER_00: Og hun holder sammen på sig selv.
• 2:24
  SPEAKER_00: Og så snakker vi lidt mere og har god kontakt og ikke kontakt med drengen.
• 2:30
  SPEAKER_00: Og så kommer holdet, der skal i gang.
• 2:34
  SPEAKER_00: Og kalder dem ind til operationsturen og vi spørg, vi må med.
• 2:37
  SPEAKER_00: Og det må vi godt.
• 2:38
  SPEAKER_00: Både for forældrene og for personalet.
• 2:41
  SPEAKER_00: Og vi kommer så ind på operationsten, som er steril, som den skal være.
• 2:48
  SPEAKER_00: Og på den måde også lidt kold.
• 2:52
  SPEAKER_00: Og så er der en masse instrumenter rundt om.
• 2:55
  SPEAKER_00: Og mennesker i uniformer, som alle sammen skal have styr på deres blædninger og deres slanger og deres arbarter.
• 3:04
  SPEAKER_00: Så der er travlighed på sådan en meget rolig må.
• 3:08
  SPEAKER_00: Altså i forhold til hvad der skal ske.
• 3:11
  SPEAKER_00: Så følger jeg en varm og rolig stemning på midten af guld, der er et leger, hvor barnet skal læges på morket barn, og er oppe i hovedin ved barnet.
• 3:28
  SPEAKER_00: Farjen holder sig mere ned i benen af barnet.
• 3:32
  SPEAKER_00: Og så spørger jeg, om drengen har en ølingsgonet vise.
• 3:39
  SPEAKER_00: Og så siger mor, at solen er så rød mor.
• 3:42
  SPEAKER_00: Og den sagt jeg faktisk ret vildt med selv.
• 3:47
  SPEAKER_00: Så da de gør klar til at skulle bedre den dreng, så begynder jeg at sådan.
• 3:52
  SPEAKER_00: Solet er så rød mor.
• 3:56
  SPEAKER_00: Og skåren bliver så.
• 3:59
  SPEAKER_00: Så tager Nokus længere masken over den lille drengs ansigt.
• 4:05
  SPEAKER_00: Og nogle andre holdet i taleret og det er sådan, der bør.
• 4:09
  SPEAKER_00: Og så bliver den lagt den som ansigt, men så alligevel holde sig fast, og han forenet det her.
• 4:16
  SPEAKER_00: Sove.
• 4:21
  SPEAKER_00: Og min klogemærker.
• 4:23
  SPEAKER_00: Hun er jo norsk, så hun kender ikke sågen.
• 4:27
  SPEAKER_00: Men hun samer nu mere.
• 4:29
  SPEAKER_02: Jamen jeg hedder Randar Must.
• 4:33
  SPEAKER_02: Jeg kunde den ikke så godt den gange.
• 4:36
  SPEAKER_02: Så jeg skulle måle så læst på Neder.
• 4:38
  SPEAKER_02: Men jeg har hørt den før, og jeg har sunget den lidt før.
• 4:41
  SPEAKER_03: Nu er så mor.
• 4:45
  SPEAKER_03: Og det går et bort, så går der ud af mor.
• 4:53
  SPEAKER_02: Vi begynder lidt så stille og synge såg.
• 4:56
  SPEAKER_02: Og det er ro og fin stemning.
• 4:58
  SPEAKER_02: Og man kan se, at forældrene får lidt mere skuldrende ned.
• 5:02
  SPEAKER_02: Og det er nu hjemligt og nu trygt, at vi syner den sang, som de kender, og som de har sunget for sådan sådan nogle gange.
• 5:09
  SPEAKER_02: Og i løbet af et øjeblik, så brigg så til hele stolen så mor og farfang med.
• 5:14
  SPEAKER_02: Typsk lærer og græs lærer, og så der som meget på sådan på en sådan operation.
• 5:22
  SPEAKER_02: Der bare vi sammen som en halv flok syner den her sang, lidt så still og fint.
• 5:28
  SPEAKER_03: Kom selv og vinden på mor.
• 5:37
  SPEAKER_03: Hem er så stor, men klaret skærer på.
• 5:44
  SPEAKER_03: Jeg må tror der på mor.
• 5:51
  SPEAKER_00: Og vi kigget på hinanden og passet værk alle påskellige jobs.
• 5:56
  SPEAKER_00: Og så faldt dren i sjøv.
• 6:05
  SPEAKER_00: Så kloven må man jo mange ting, man må godt synge på en operation, hvis det fandet.
• 6:11
  SPEAKER_00: Og jeg havde gerne taget sammen selv.
• 6:14
  SPEAKER_00: Men det at det alle sammen stemt i.
• 6:17
  SPEAKER_00: Det gjorde mig jo enormt glad.
• 6:20
  SPEAKER_00: Jeg bliver også rørt over, at vi samles.
• 6:24
  SPEAKER_00: Jeg bliver rørt over, at vi svinger ind på samme frekværkt sammen.
• 6:29
  SPEAKER_00: Det er jo ikke altid det sker, at man siger så meget ja til hinet.
• 6:34
  SPEAKER_00: Og det jeg så også bliver rørt over, det er, at vi gør det ikke afistiske grønne, vi gør det, fordi vi alle sammen gerne vil vise det barn, at det ikke er alene.
• 6:42
  SPEAKER_00: Så det her lille barn færder i så med et helt kor omkring sig.
• 6:45
  SPEAKER_03: Og så bliver den her mor.
• 6:49
  SPEAKER_03: Og så hjerte.
• 6:52
  SPEAKER_03: Jeg har mor.
• 6:55
  SPEAKER_03: Der var.
• 6:59
  SPEAKER_00: Og det var egentlig bedste kur, jeg har været i meget længe.
• 7:02
  SPEAKER_00: Fordi der var ikke nogen modstand på det alle et formald.
• 7:09
  SPEAKER_00: Og det var ligesom ophævet, om man var en læge eller en sygplejerske eller klov.
• 7:16
  SPEAKER_00: Fordi vi var der.
• 7:18
  SPEAKER_00: A samme grund.
• 7:20
  SPEAKER_00: Og hvordan man skal se ud i sin faglige rolle.
• 7:23
  SPEAKER_00: Og alt sådan noget.
• 7:24
  SPEAKER_00: Det er bare ophæv.
• 7:26
  SPEAKER_00: Så at være omkring den her dreng fles.
• 7:29
  SPEAKER_00: Og egentlig også forældrene.
• 7:31
  SPEAKER_00: Forældrene samt også med.
• 7:34
  SPEAKER_00: Det var jo deres kone sang til drængen.
• 7:37
  SPEAKER_00: Og det lyder faktisk rigtig godt.
• 7:39
  SPEAKER_00: Jeg ved ikke.
• 7:41
  SPEAKER_00: Jeg må måske overraskre, at de så hurtigt stændt i.
• 7:46
  SPEAKER_00: Så tidig jeg ned på en lille dreng, som skal sår, og jeg ikke har værd med tænkt på.
• 7:50
  SPEAKER_00: Når jeg vågner op, så manker han ikke øje.
• 7:52
  SPEAKER_00: Det er der en stor ting, når man bare i det gamle.
• 7:55
  SPEAKER_00: Jeg ved også, det er en nødvendig ting, ellers var man ikke gør det.
• 7:59
  SPEAKER_00: Efter forløb, der ved jeg jo, at der bliver lavet rigtig fint glas i den her.
• 8:04
  SPEAKER_00: Og at det er rigtig flotte.
• 8:06
  SPEAKER_00: Og børnen er ret usener.
• 8:08
  SPEAKER_00: Jeg har set større børn for glasne.
• 8:11
  SPEAKER_00: Så demonstrerer på deres programse.
• 8:13
  SPEAKER_00: Der er også man et øje, så man kan tage ind.
• 8:15
  SPEAKER_00: Jeg har følge egentlig meget glæde.
• 8:22
  SPEAKER_00: Jeg er sådan rumlig for at kigg i øjnene bager, og se hende med høde øjne og klar sammen, og så efter at have været så fættet.
• 8:33
  SPEAKER_00: At anerkender det og siger på.
• 9:01
  SPEAKER_01: Danspæskløvis af børn hver dag på ospater over hele landet.
• 9:07
  SPEAKER_01: Det er vores arbejde, men det er også vores liv.
• 9:10
  SPEAKER_01: Og vi elsker det.
• 9:12
  SPEAKER_01: Du er lyttet til Prox.
• 9:14
  SPEAKER_01: En podcast fra Dsker Hospitalsklø.
• 9:17
  SPEAKER_01: Podcast var produceret af Pek Maldonsk.
• 9:21
  SPEAKER_01: Og redigeret af Maja Svansen.
• 9:24
  SPEAKER_01: Det er Jørgend, Janne Korgens, og jeg selv bag.
• 9:31
  SPEAKER_01: Særlig tak til Ranarta Mostrag, Nine Gladk og alle personaler på SkyBys Afdeling for Egensgang.