Latest / Som manD siger / Ulrik - fra vred, ung kok til voksen mand med adgang til fuldt følelsesregister

Transcript

Ulrik - fra vred, ung kok til voksen mand med adgang til fuldt følelsesregister · Som manD siger

• 0:11
  SPEAKER_00: Så man siger, åbner vi døren til samtaler med mænd om det at udtrykke sine følger.
• 0:16
  SPEAKER_00: Vi taler om, hvor det måske er lidt, om hvor det måske kræver mere mod.
• 0:20
  SPEAKER_00: Og hvorfor det egentlig sådan.
• 0:23
  SPEAKER_02: Vi bringer på hærlig stemmer sammen.
• 0:26
  SPEAKER_02: Og forsøger at reflektere over at sætte or på det, der virkelig betyder noget.
• 0:30
  SPEAKER_02: Her måkes efterkommen.
• 0:35
  SPEAKER_00: Vi er dan Lyber og Lise Grunborg.
• 0:39
  SPEAKER_00: Velkommen til en podcast for mænd og dem som væsker.
• 0:50
  SPEAKER_00: Så sidder vi her om bordet med vores gæst.
• 0:57
  SPEAKER_00: Hej der.
• 0:58
  SPEAKER_00: Og jeg vil ikke.
• 1:03
  SPEAKER_00: Du er jo ikke andet her.
• 1:06
  SPEAKER_00: Du er ikke mand.
• 1:08
  SPEAKER_00: Du er far og var.
• 1:12
  SPEAKER_00: Du er uddannet kok, ja.
• 1:14
  SPEAKER_00: Men du er også for nylig blevet uddannet krobsterapeut.
• 1:18
  SPEAKER_02: Ja, det er.
• 1:19
  SPEAKER_00: Jeg har lyst til at sige lidt om den der kobling.
• 1:23
  SPEAKER_02: Absolut.
• 1:24
  SPEAKER_02: Abut.
• 1:25
  SPEAKER_02: Jeg tror, at de fleste kok, der har været i branchet i træet, hvor burde tager en krops at blive uddannelse.
• 1:34
  SPEAKER_02: Jeg tror lidt, at i det er værv, hvor det handler rigtig meget om at servicere andre.
• 1:44
  SPEAKER_02: Og givet af sig selv på det her faglige plan har på eller noget, for man til ligesom at glemme mig selv også.
• 1:53
  SPEAKER_02: Så var mugled, der faktisk bare lige pludselig til at blive korpsæp til at tale den uddannelse.
• 1:59
  SPEAKER_02: Jeg har selv fået kropsta piden i nogle år og synes godt om det.
• 2:03
  SPEAKER_00: Hvad var det, der synes jeg, hvad var det, det kaldt på i dig?
• 2:09
  SPEAKER_02: Det var det her med at lære mig selv.
• 2:12
  SPEAKER_02: Helt afgjort.
• 2:14
  SPEAKER_04: Ja.
• 2:15
  SPEAKER_02: Og undervejs var det også det her med at lige pludselig finde ud af at kunne hjælpe andre minder.
• 2:22
  SPEAKER_02: Det har også virkelig svært ved at ligesom helt finde mig til rettet i.
• 2:31
  SPEAKER_02: Det er sådefinerbart meget i det, hvor det er i købten i korbanchen på de steder, jeg har været.
• 2:39
  SPEAKER_02: Der har set folk reaktioner, når de har fået den her mad.
• 2:42
  SPEAKER_02: Men det har også været noget, der har været flot lækker og smags fuld, hvor der også har brugt nogen sanser.
• 2:49
  SPEAKER_02: Men det har også bare været det.
• 2:52
  SPEAKER_02: Altså her, der kommer jeg tilbage og fortæller, hvad der er sket under den kropsbehandling.
• 2:57
  SPEAKER_02: Og efterfølgende tid også.
• 3:01
  SPEAKER_02: Og det alt sammen godt.
• 3:04
  SPEAKER_02: Net af det, så går det næsten sådan noget svært ved at lige se trognet.
• 3:11
  SPEAKER_00: Så det der med at tro på dig selv, må jeg sige sådan.
• 3:15
  SPEAKER_00: Er det ligger det lidt i det?
• 3:16
  SPEAKER_00: Altså fordi jeg hørte der andet lige, så du sagde det til at start med.
• 3:20
  SPEAKER_00: Det har lige svært ved egentlig.
• 3:23
  SPEAKER_02: Det er det svært ved at tro, det er krops af piden, fordi der ikke er den her opskrift på det.
• 3:34
  SPEAKER_02: Som jeg vant til.
• 3:35
  SPEAKER_02: Jeg er vant til at have en opskrift.
• 3:38
  SPEAKER_02: Hvor har jeg ikke en, så laver jeg en.
• 3:41
  SPEAKER_02: Det kan jeg ikke have.
• 3:42
  SPEAKER_02: Det er intuition og det er energie, og det er to mennesker.
• 3:49
  SPEAKER_02: Det er ikke et helt stort professionelt sammenkørt køret.
• 3:55
  SPEAKER_00: Så den opsrift der, den har du egentlig kendt det mest af det liv, er det ikke sådan.
• 4:00
  SPEAKER_01: Jo, det har jeg.
• 4:02
  SPEAKER_01: Jo, jo, det har jeg.
• 4:06
  SPEAKER_02: Jo, jeg har været sådan, at det, hvor jeg har følge mig tryg, det har.
• 4:11
  SPEAKER_02: Og det har nok værdet der, fordi jeg har været.
• 4:14
  SPEAKER_02: Jeg har været meget uvidt om mine følelser om, hvad der sker.
• 4:17
  SPEAKER_02: Så får du følge en eller anden form for tryghed så har tingt sådan meget forudbestemt og meget i klasser.
• 4:26
  SPEAKER_02: Meg struktureret og ikke meget noget.
• 4:30
  SPEAKER_00: Klar.
• 4:30
  SPEAKER_02: Ja.
• 4:32
  SPEAKER_00: Det giver så god mening.
• 4:34
  SPEAKER_00: For jeg også kender der en lille snu.
• 4:35
  SPEAKER_00: Men jeg tænker også på, at du kommer jo fra en kokke uddannelse.
• 4:43
  SPEAKER_00: Kan man sige det så?
• 4:45
  SPEAKER_02: Ja.
• 4:45
  SPEAKER_02: Er det din erfaring af kokemelt er god til at snakke om følge?
• 4:49
  SPEAKER_02: Nej.
• 4:51
  SPEAKER_02: Det er jo ikke det der, der ikke røje igennem udgøret.
• 4:54
  SPEAKER_02: Nej, nej, slet ikke.
• 4:56
  SPEAKER_02: Jeg tror lidt, at det foregår på nogle kanter, hvor der er en god arbejdsmarkeds recent, og det er deres fastepause og sådan ting.
• 5:07
  SPEAKER_02: Men på de store restauranter, hvor det hele bare kører.
• 5:10
  SPEAKER_02: Der er der altså ikke plads til at sige.
• 5:11
  SPEAKER_02: Det er faktisk.
• 5:12
  SPEAKER_02: Der er ikke plad selv, man står lidt med i søs og siger, det er nu, der føler faktisk, det er om grænsen.
• 5:18
  SPEAKER_02: Så.
• 5:19
  SPEAKER_02: Altså det er okay.
• 5:20
  SPEAKER_02: Så det skulle jeg var togden.
• 5:22
  SPEAKER_02: Ret hår.
• 5:25
  SPEAKER_02: Så det er sådan med.
• 5:26
  SPEAKER_02: Der er ligesom.
• 5:27
  SPEAKER_02: Der var mere op i det her klig.
• 5:31
  SPEAKER_02: Og du kom ind i den her branche relativt tydeligt, eller 15 år, der kom, der var med min mor på arbejde på hotel koncertant i osnu.
• 5:41
  SPEAKER_02: Det var deres svar på der.
• 5:46
  SPEAKER_02: Hvor jeg lige så, og jeg slet ikke genkendt duften af det køkken.
• 5:52
  SPEAKER_02: Fordi det var sådan.
• 5:53
  SPEAKER_02: Det var så detaljeret.
• 5:55
  SPEAKER_02: Det var så vild det med, at jeg blev fuldstændig besat af det.
• 6:00
  SPEAKER_02: Altså det på en eller måde.
• 6:03
  SPEAKER_02: Og jeg tror igen, det var strukturen.
• 6:06
  SPEAKER_02: Det var den der med at du til sidet.
• 6:09
  SPEAKER_02: Og jeg fandt hurtigt ud, jeg var god til.
• 6:12
  SPEAKER_02: Altså.
• 6:13
  SPEAKER_02: Meget hurtigt.
• 6:15
  SPEAKER_02: Så jeg kiklæge som 16 år, og færdig som 19 år.
• 6:19
  SPEAKER_02: Og dranger som 19 år, og så jeg bare ud af.
• 6:22
  SPEAKER_02: Altså det, jeg havde de drømme, jeg havde, det var ved at hjælpe på den bedste restaurant i Danmark og den hurtigste, og så kvindet jeg.
• 6:29
  SPEAKER_02: Det havde jeg da jeg var 23.
• 6:31
  SPEAKER_02: Der har ligesom prøvet der, og vjer.
• 6:35
  SPEAKER_02: Fordi man havde ikke rød dengang for at være mange år i et sted.
• 6:39
  SPEAKER_02: Så var man sådan en bøn af der.
• 6:45
  SPEAKER_00: Så du er virkelig opflasket.
• 6:47
  SPEAKER_00: Altså.
• 6:48
  SPEAKER_00: Jeg har ikke klar, at du har en barn dårligt første.
• 6:50
  SPEAKER_00: Men så er det midt i din ungdom, at du havner i det der.
• 6:55
  SPEAKER_00: Og så ikke går alting, som du siger, har sin plads.
• 6:59
  SPEAKER_03: Ja.
• 7:00
  SPEAKER_02: Nælig sådan en grønrig hylden her.
• 7:03
  SPEAKER_02: Det hele står der.
• 7:05
  SPEAKER_02: Og det har været, det har været der med forold, altså, fordi det har været masser af følelser i mind af det her.
• 7:10
  SPEAKER_02: Mæssigvis.
• 7:11
  SPEAKER_02: Altså også fordi jeg har fundet af jeg et faktisk et sensivt menneske.
• 7:15
  SPEAKER_02: Altså.
• 7:16
  SPEAKER_02: Og heldigvis.
• 7:17
  SPEAKER_02: Men det har også ikke været blæs det.
• 7:19
  SPEAKER_02: Den anden.
• 7:20
  SPEAKER_02: Jeg er virkelig tråd over i en forkert by, så i et forkert hverv.
• 7:25
  SPEAKER_02: Men det der tror jeg, at det var nok godt på det tidspunkt, den tror jeg, ja.
• 7:33
  SPEAKER_02: Men på et langer har det ikke været godt.
• 7:35
  SPEAKER_00: Jæg, det er det svært at svare på.
• 7:37
  SPEAKER_00: Men du kender ganter efter alle de år, som går, der er mange, der har det sådan i den branche.
• 7:44
  SPEAKER_02: Absolut, helt klart.
• 7:45
  SPEAKER_02: Og fordi du kan faktisk, altså, du kan komme i køren.
• 7:50
  SPEAKER_02: Uanset hvad din baggrund er.
• 7:53
  SPEAKER_02: Du kan gå ud af skolen i anden klass, du kan have alle mulige diagnoser.
• 8:00
  SPEAKER_02: Du kan alle vanskeligheder.
• 8:02
  SPEAKER_02: Men hvis du møder ind til tiden og du en del af holdet.
• 8:06
  SPEAKER_02: Så er vi der.
• 8:08
  SPEAKER_02: På lige fod.
• 8:11
  SPEAKER_02: Og det er det da så fedt.
• 8:12
  SPEAKER_02: Det her, at der bliver sådan et skæt til nogen.
• 8:15
  SPEAKER_02: Heller ikke opfaskerne.
• 8:17
  SPEAKER_02: Eller noget som helst.
• 8:18
  SPEAKER_02: Det er ligesom nævnig en familie, og man kører bar på.
• 8:22
  SPEAKER_02: Så til sidste service aller.
• 8:24
  SPEAKER_02: Så med den måde er det meget inkluderende miljø faktisk.
• 8:28
  SPEAKER_02: Så længe man holder sig ingen, hvor rammer om lidt nemlig.
• 8:31
  SPEAKER_02: Men står ikke bage efter eller undervejs eller før, og snakker om, at jeg har lidt dårlig dag, og sådan noget.
• 8:37
  SPEAKER_02: Du kan komme med huds på øjne og stængers brugt.
• 8:40
  SPEAKER_02: Altså bare pas til en station, og så går det.
• 8:45
  SPEAKER_02: Og så må man bare sætte lidt undervejs, og så må man tæt bare sådan lidt undervejs, og du kommer ikke kaffe i køkkenens kafge, der er noget sprudt jingl.
• 8:52
  SPEAKER_02: Det er også noget.
• 8:53
  SPEAKER_02: Så det altid noget galt foregår.
• 8:56
  SPEAKER_02: Altså var noget af det.
• 8:57
  SPEAKER_02: Det var også, at jeg fet, at der er et afst, hvor fortalt alle hemmet i kører.
• 9:02
  SPEAKER_02: Det er lige andet på klår.
• 9:04
  SPEAKER_02: Det tror jeg, det er måske ikke skundet med.
• 9:06
  SPEAKER_02: Så følelser.
• 9:07
  SPEAKER_02: Jeg kan ikke huske, jeg kan ikke huske i hele minere, hvor de sidste 26 år, så i sidste 25 år i karriere, har jeg ikke snakke følelser med en kollega, eller en leder.
• 9:22
  SPEAKER_02: Det har jeg ikke.
• 9:24
  SPEAKER_00: Det er meget tanke, begin her.
• 9:26
  SPEAKER_00: For som du ser, det har jo helt sikkert der.
• 9:29
  SPEAKER_02: Det er også lidt det her, det i hvert fald.
• 9:32
  SPEAKER_00: Kan du huske nogle situationer?
• 9:35
  SPEAKER_02: Jeg kan huske frygt.
• 9:39
  SPEAKER_02: Det kan jeg godt huske.
• 9:40
  SPEAKER_02: Men jeg har husker frygt for.
• 9:44
  SPEAKER_02: Jeg tror ikke, at kom for sent.
• 9:45
  SPEAKER_02: Altså sådan noget, ikke.
• 9:48
  SPEAKER_02: Altså, jeg.
• 9:50
  SPEAKER_02: Der blev sådan set kastet med ting efter nu.
• 9:52
  SPEAKER_02: Og så råbter skarder, og det som cykel lidt ned.
• 9:55
  SPEAKER_02: Og det var det fik jeg, der startede på Danet.
• 9:57
  SPEAKER_02: Jeg skulle være chef for en voksne mand og så har bare sygt ham ned.
• 10:01
  SPEAKER_02: Alle sådan fortæller, det blev noget godt.
• 10:06
  SPEAKER_02: Ja, det var.
• 10:07
  SPEAKER_02: Og jeg vus, at jeg kunne ikke lide det.
• 10:10
  SPEAKER_02: Og jeg begyndt og grad og sådan ting, og jeg har jo ikke ligge det.
• 10:14
  SPEAKER_02: Men altså, vi stod der i det stivetste plus, altså.
• 10:18
  SPEAKER_02: Altså stå ude i glassen, og altså, det var det var jo vildt det der.
• 10:27
  SPEAKER_02: Det var altså, der er ikke plads til det her.
• 10:29
  SPEAKER_02: Hvis du ikke kunne det der, så var du altså bare ikke en med behold.
• 10:32
  SPEAKER_02: Så det var det med at bare lukke af og lukke af og lukke af.
• 10:35
  SPEAKER_02: Og når jeg kommer frem.
• 10:37
  SPEAKER_02: Det så bliver bare lukt det.
• 10:40
  SPEAKER_02: Så jeg tror, det har også gjort, at jeg ikke har lært så det meget om mine følelser.
• 10:46
  SPEAKER_02: Fordi når man er i den branche, så meget på arbejde du er ikke så meget fid, og når du har fritid til sådan sammen med dem.
• 10:52
  SPEAKER_02: At du arbejder sammen sammen med.
• 10:56
  SPEAKER_02: Hvor men hvis du skulle sige sådan, hvor vi er været over, at du har været forbiet over sådan ting.
• 11:03
  SPEAKER_02: Men hvor godt let her svaret så er det ligesom vundet af.
• 11:07
  SPEAKER_02: Det er altså.
• 11:08
  SPEAKER_02: Det tænker både mand i forbillet, og da du var ongler sådan.
• 11:14
  SPEAKER_02: Mandlig forbillet?
• 11:16
  SPEAKER_02: Ja, jeg synes kunne give sådan en kold week.
• 11:19
  SPEAKER_02: Ja, det så.
• 11:19
  SPEAKER_02: Der var det nogen den gange i sådan en hård kongebiranden der som dig i en hård værk, eller hvad fandt som op til?
• 11:27
  SPEAKER_02: Ja, det var der.
• 11:28
  SPEAKER_02: Det var det.
• 11:29
  SPEAKER_02: Altså, da var kok, der var det så køkken sjældent.
• 11:33
  SPEAKER_02: Det var det helt klart.
• 11:34
  SPEAKER_02: Helt klart, altså han var noget den der.
• 11:37
  SPEAKER_02: Han tog sådan en farl, og han kunne godt, altså, når det var vi sød bagefter, efter vi har kørt service, der vi så fandt år lige bare på alles sammen, så kunne han godt sådan lidt færdigt og virkelig klemme godt grundtørn, og jeg sagde, okay, det er då ikke det, mand.
• 11:50
  SPEAKER_02: Men altså, at han kunne ikke se ud.
• 11:54
  SPEAKER_02: Men det været meget dengang.
• 11:56
  SPEAKER_02: Altså det tror jeg på ikke, men så dagen efter der, der var så møde ham og sådan noget, hvor kom i gang.
• 12:02
  SPEAKER_02: Så det var finningen.
• 12:04
  SPEAKER_02: Ja precis ikke.
• 12:06
  SPEAKER_02: Så vi vidste aldrig.
• 12:08
  SPEAKER_02: Du har altid på vagt, så der var meget frygt.
• 12:12
  SPEAKER_02: Men man kunne også godt.
• 12:14
  SPEAKER_02: Det så jo i retter, vi lavede.
• 12:15
  SPEAKER_02: Vi så jo de franske madkere, der kommer også opprøve det.
• 12:21
  SPEAKER_02: Vi kunne godt forne, at det her var noget stort.
• 12:23
  SPEAKER_02: Og så vi lavede det folk.
• 12:26
  SPEAKER_02: Det kunne vi alle sammengave.
• 12:27
  SPEAKER_02: Det var det var fedt at være en del af noget der lavet sådan noget af.
• 12:33
  SPEAKER_02: Der var noget til fristillelse og noget glæde.
• 12:36
  SPEAKER_02: Så det kan man sige, altså glæde, følelsen, det kommer.
• 12:40
  SPEAKER_00: Det er fællesskabet med også.
• 12:42
  SPEAKER_02: Og så fællesskabet er absolut.
• 12:44
  SPEAKER_02: Absolut, ja, ja.
• 12:47
  SPEAKER_02: Jeg har også ud til at sige kærligheden også, men det var så lidt.
• 12:50
  SPEAKER_02: Det er sådan hurtigt overstået.
• 12:52
  SPEAKER_02: Så var der endnu kærlighed.
• 12:53
  SPEAKER_02: Det er så meget det op, ja.
• 12:55
  SPEAKER_02: Men det var da lidt for ikke skud så hele pist.
• 13:00
  SPEAKER_02: Men mandet forbindet ellers ikke noget.
• 13:04
  SPEAKER_02: Jeg tror ikke.
• 13:04
  SPEAKER_02: Der er ikke plakater af en eller anden fodbiller, eller synste var en særlige musker.
• 13:10
  SPEAKER_02: Eller.
• 13:13
  SPEAKER_00: Det var det helt nær.
• 13:14
  SPEAKER_00: Det var køkkenet.
• 13:16
  SPEAKER_02: Ja, det var det.
• 13:17
  SPEAKER_02: Det er nog sådan det var nok det sådan rigtigt, ja.
• 13:21
  SPEAKER_00: Når du også nævner, at han tog farlen på.
• 13:25
  SPEAKER_00: Er der mere at sige om det.
• 13:27
  SPEAKER_00: Altså, fordi jeg hører godt, at du sagde.
• 13:30
  SPEAKER_00: Den var der for en kort stund, og det måske også lige små for det der.
• 13:34
  SPEAKER_00: For det var jo anerkendsen også.
• 13:36
  SPEAKER_00: Jo.
• 13:36
  SPEAKER_00: Og han så der.
• 13:38
  SPEAKER_00: Så blokset smidt på den også bæst.
• 13:43
  SPEAKER_00: Men var der mere i det?
• 13:47
  SPEAKER_00: Det var bare det der.
• 13:49
  SPEAKER_02: Det var da.
• 13:49
  SPEAKER_02: Altså set.
• 13:51
  SPEAKER_02: Men anden viden jeg nu, så var der helt klart også, at det gik han også ind og havde et fart billede.
• 13:58
  SPEAKER_02: Det er den, da jeg selv har haft en far i mit liv.
• 14:01
  SPEAKER_02: Så var det sådan.
• 14:03
  SPEAKER_02: Jeg har godt lærer mig noget.
• 14:05
  SPEAKER_02: Og jeg var dygtig.
• 14:07
  SPEAKER_02: Og jeg var lige ved min side, så det var sådan lidt, vi var fire kårer, og vi konkurrerede med der bedste.
• 14:14
  SPEAKER_02: Jeg nogen af hans vinger.
• 14:16
  SPEAKER_02: Og der var jeg.
• 14:18
  SPEAKER_02: Og det kostet blød selv, det her.
• 14:21
  SPEAKER_02: Og når det bare lige slægt lid på den, så kom den anden så var.
• 14:26
  SPEAKER_02: Der var et ekstrem konkurrence på det.
• 14:31
  SPEAKER_02: Jeg var noget, hvor jeg kunne forestille mig.
• 14:34
  SPEAKER_02: Jeg har også forestille mig, at jeg har været ligesom bange for og så mistet.
• 14:41
  SPEAKER_02: Jeg har ikke det sidste halvår det står, så ikke huske, at den uddannelse.
• 14:48
  SPEAKER_02: Det er og sådan ikke.
• 14:49
  SPEAKER_02: Så det ikke huske på den.
• 14:52
  SPEAKER_02: Jeg sagde farvel til dem og sådan ting.
• 14:54
  SPEAKER_02: Det er sådan lidt.
• 14:55
  SPEAKER_02: Det har jeg også nok.
• 14:56
  SPEAKER_02: Det er sådan en ret traumatisk tror jeg, fordi jeg havde fået en billet til dange teret, når jeg færdig.
• 15:01
  SPEAKER_02: Så det var jeg skal bare derovre.
• 15:04
  SPEAKER_02: Hvordan det gør det, det ved jeg ikke.
• 15:06
  SPEAKER_02: Og så skulle simpelthen sige farviset.
• 15:07
  SPEAKER_02: Så det hele gik så stærkt, så fik.
• 15:09
  SPEAKER_02: Det er ikke rigtig gjort noget der.
• 15:11
  SPEAKER_02: Det kan godt sådan æmer lidt.
• 15:13
  SPEAKER_02: Så jeg mødte med mig på gange her i København efter 25 år.
• 15:18
  SPEAKER_02: Og det virkelig som, han havde dårlig sammidlighed.
• 15:21
  SPEAKER_02: Okay.
• 15:23
  SPEAKER_02: Så han har ikke været.
• 15:24
  SPEAKER_02: Hvis jeg møde ham igen, så spørg jeg ham.
• 15:27
  SPEAKER_00: Ja?
• 15:28
  SPEAKER_02: Ja?
• 15:30
  SPEAKER_00: Okej, så han sagde ikke noget det.
• 15:32
  SPEAKER_00: Det virkede så meget.
• 15:33
  SPEAKER_02: Ja, det gjorde han var stadig kan.
• 15:34
  SPEAKER_02: Så jeg var det gan, meget lækket følelsesmæssigt.
• 15:39
  SPEAKER_02: Og så når han snakker om sin børn og kong, og sådan set det var sådan, hvorfor er din føler så ind?
• 15:44
  SPEAKER_00: Ja.
• 15:46
  SPEAKER_00: Okay, så du havde rykket der andet her, faktisk, ikke.
• 15:48
  SPEAKER_02: Ja.
• 15:52
  SPEAKER_02: Nu sidder du her, du har jo mange år i der ud, og du virker jo ikke som en, som har levet en helt ungdom, nærmest uden at sætte ord på følelser.
• 16:02
  SPEAKER_02: Men er det sådan lidt det har lavet for det.
• 16:04
  SPEAKER_02: Absolut det her.
• 16:06
  SPEAKER_02: Så det var karriere og det var den der verden, det var konkurrenceprædet.
• 16:09
  SPEAKER_02: Ja, det var der, jeg høste min anerkendelse.
• 16:12
  SPEAKER_02: Det var ligesom for at være kongen.
• 16:15
  SPEAKER_02: Helt klart.
• 16:16
  SPEAKER_02: Og det er kan man sige, min lillebor blev også kok.
• 16:18
  SPEAKER_02: Og min mor var også været koken ikke, så det var sådan.
• 16:22
  SPEAKER_02: Og jeg tror også, indbyrd det skæmpede vi også.
• 16:26
  SPEAKER_02: For at den her den bedste.
• 16:29
  SPEAKER_02: Nok fordi jeg også rigtig har meget særlig dygtige så udtrykt følelser.
• 16:34
  SPEAKER_02: Jeg kan ikke huske, at vi har sagt tinganden, vi har været ked af det.
• 16:39
  SPEAKER_02: Det kan jeg simpelthen ikke huske.
• 16:40
  SPEAKER_02: Men om vi kunne snakke med opskrift, og vi kunne lave mad.
• 16:44
  SPEAKER_02: Så igen så kan man sige, at der var en masse følelser, der ikke blev udtrykt her.
• 16:48
  SPEAKER_02: Men jeg tror, at vi tror ikke, søgte det der glæde.
• 16:51
  SPEAKER_02: Altså, vi tror ikke alt det der op til.
• 16:53
  SPEAKER_02: Vi gik efter grænsek.
• 16:57
  SPEAKER_02: Altså efter det anderste.
• 17:01
  SPEAKER_02: Og der gik gæld.
• 17:04
  SPEAKER_02: Det gik meget.
• 17:07
  SPEAKER_02: Vi kan gave den her.
• 17:10
  SPEAKER_02: Det her med at være autentisk over hinanden.
• 17:13
  SPEAKER_02: Det er blevet væk i jagten på præsteret og vise hinanden, hvor dygtige vi var at søge den anderkend af tror jeg.
• 17:24
  SPEAKER_00: Men det er kun noget, du kan set nu.
• 17:26
  SPEAKER_00: Det er slet ikke noget, du har reflektoret over den gang.
• 17:28
  SPEAKER_00: Det kan ikke.
• 17:29
  SPEAKER_01: Slight ikke.
• 17:30
  SPEAKER_00: Så kan du genkalde dig alligevel.
• 17:34
  SPEAKER_01: Altså den gang.
• 17:37
  SPEAKER_00: Og fordi jeg tænker, det kan godt.
• 17:40
  SPEAKER_00: Vi snakke også lidt om fællesskabet, ikke.
• 17:42
  SPEAKER_00: Altså jeg tror, som jeg hører det, at det faktisk også har vægt rigtig sjovt.
• 17:47
  SPEAKER_00: Fordi der ikke kan da også ligge.
• 17:50
  SPEAKER_00: Følgen af at hørhjemme.
• 17:52
  SPEAKER_00: Og et fællesskab om, at vi gør noget sammen.
• 17:56
  SPEAKER_00: Det her, det kan vi sammen.
• 17:57
  SPEAKER_00: Der ligger også måske lidt lidt kærlighed til holden, måske ikke står over bruget da.
• 18:03
  SPEAKER_02: Der var noget af loyalitet, det var noget.
• 18:07
  SPEAKER_02: Og jeg kan godt ikke den sund del.
• 18:13
  SPEAKER_02: Men jo, jeg må godt se, hvor det sådan ved hen af.
• 18:22
  SPEAKER_02: Fordi jeg fortæller også før, det var lige sådan lidt som en familie.
• 18:26
  SPEAKER_02: Og det tror jeg faktisk er for rigtig mange, og det har også været for mig.
• 18:28
  SPEAKER_02: Det er ligesom den familie, vi ikke havde.
• 18:32
  SPEAKER_02: Helt helt klart.
• 18:35
  SPEAKER_00: Og det har du også sige, men man kunne egentlig bare komme ind og være.
• 18:39
  SPEAKER_00: Hvis man lyder til at komme til tiden og gøre det bliver blæder, så er man en del af hold.
• 18:43
  SPEAKER_02: Og det er pludselig så fandt man nogle vanvidde fantastiske talenter.
• 18:47
  SPEAKER_02: Og den ser vi også nu, der er faktisk udrogt som verdens bedste konge er dansker.
• 18:59
  SPEAKER_02: Ja, hvis jeg må selvle fordi meget kommer fodbold baggrund.
• 19:04
  SPEAKER_02: Og det er også et hold i høj grad.
• 19:08
  SPEAKER_02: Og der fællesskaber.
• 19:10
  SPEAKER_02: Og hvis man skal fungere som centralban, så er man afhængig af den central midt forvandling, at det han skal.
• 19:16
  SPEAKER_02: Og på den måde hænger hold det jo sammen, så tænker jeg lidt.
• 19:19
  SPEAKER_02: Det kender du også.
• 19:20
  SPEAKER_02: Og i som time skal jo ligesom stå for hver jer, og så bliver det tit hele.
• 19:25
  SPEAKER_02: Det er rigtigt.
• 19:27
  SPEAKER_02: Men jeg synes, jeg har oplevet meget omsættels af den der hold op.
• 19:34
  SPEAKER_02: hvor man.
• 19:35
  SPEAKER_02: Og den gang, jeg spillede på en lille plan.
• 19:37
  SPEAKER_02: Der kan jeg sagten det der.
• 19:38
  SPEAKER_02: Der snakker man skulle ikke føle sig eller vi var konkurrenter.
• 19:42
  SPEAKER_02: Jeg kan rigtig godt se meget af det samme.
• 19:45
  SPEAKER_02: Jeg kan ikke godt forestille mig, hvordan det må have været.
• 19:48
  SPEAKER_02: Men jeg har så også oplevet, når jeg så spillet langt tidok, og hvor fodbold er så blev socialt.
• 19:53
  SPEAKER_02: Så for opklædnet sådan sådan en anden karakter.
• 19:56
  SPEAKER_02: Altså den hyggelig karakter af.
• 19:58
  SPEAKER_02: Og der kan man så godt stå og nærnes og dele alt.
• 20:02
  SPEAKER_02: Men den oplevede du ikke rigtigt.
• 20:04
  SPEAKER_02: Eller hvordan?
• 20:05
  SPEAKER_02: Nej.
• 20:07
  SPEAKER_02: Jeg sidder så lidt og tænkt over, om jeg kunne hive noget frem, men det kan jeg ikke rigtigt ud.
• 20:11
  SPEAKER_04: Nej.
• 20:12
  SPEAKER_02: Altså det sociale, vi havde.
• 20:16
  SPEAKER_02: Det gik meget på det her med at feste.
• 20:21
  SPEAKER_02: Og arbejd.
• 20:22
  SPEAKER_02: Og fæstet og arbejde, og så en der i bøen.
• 20:25
  SPEAKER_02: Altså da det bare lige var sociale, så sad vi vælgt.
• 20:29
  SPEAKER_02: Jeg så i film.
• 20:32
  SPEAKER_02: Og spiset og slet tror.
• 20:34
  SPEAKER_02: Bare kage og sådan noget.
• 20:37
  SPEAKER_02: Så fuldt spad på, når vi var på arbejde, fuldt mæret på noget i gik i byen.
• 20:41
  SPEAKER_02: Og så skulle du lige slæppe lidt af.
• 20:43
  SPEAKER_02: Fuld det her.
• 20:44
  SPEAKER_01: Fuld set, ja.
• 20:47
  SPEAKER_02: Og så.
• 20:48
  SPEAKER_02: På det tidspunkt har du ændret sig.
• 20:50
  SPEAKER_02: Hvis du sidder herde på lige på et eller andet tidspunkt, hvor nu, at du ger ville gå til noget konført til at blive selv.
• 20:57
  SPEAKER_02: Der må nogle tanker.
• 20:58
  SPEAKER_02: Der var et eller andet, der sat sig i gang.
• 21:00
  SPEAKER_02: Og du havde lyst til at skæft spår.
• 21:01
  SPEAKER_02: Ja.
• 21:02
  SPEAKER_02: Jeg tror, det starte med, at jeg fik et job på en speciel skol, hvor man havde sommerferie, vinterferie, påske ferie og sådan læderferie.
• 21:09
  SPEAKER_03: Det var så, hold daft.
• 21:11
  SPEAKER_03: Jeg har også lidt nemlig her.
• 21:14
  SPEAKER_03: Jeg for faktisk mere i lidt en lille restaurant, det er.
• 21:18
  SPEAKER_03: Og det var.
• 21:23
  SPEAKER_02: Det tiltrædte mig rimeligt okay.
• 21:25
  SPEAKER_02: Men jeg havde det her med, at det skulle være med sådan, der blev årning.
• 21:31
  SPEAKER_02: Og det gjorde jeg, hvor bare det lige var hin der.
• 21:35
  SPEAKER_02: Det var lidt det med, hvornår ændrede, hvornår ståede du op, og begyndte at tænke, jeg må fandet i præcis.
• 21:43
  SPEAKER_02: Så at noget af det her gærskab her, det sådan råd lidt ned, så var jeg jo ligesom.
• 21:48
  SPEAKER_02: Så begyndte jeg så at mærke mig sådan mere.
• 21:49
  SPEAKER_02: Og så jeg må, hvor fandt det mærker jeg.
• 21:51
  SPEAKER_02: Jeg har nu kloge over det her.
• 21:54
  SPEAKER_02: Sand opstor, jeg.
• 21:57
  SPEAKER_02: virkelig.
• 21:58
  SPEAKER_02: Og der ikke nogen, der forstod.
• 22:00
  SPEAKER_02: Min kone for det ikke.
• 22:02
  SPEAKER_02: Så jeg roger over i faktisk noget stof misfried.
• 22:07
  SPEAKER_02: Og så larger det styre på det eller sådan ting.
• 22:10
  SPEAKER_02: Og så videre sådan.
• 22:11
  SPEAKER_02: Der givet nog med det.
• 22:13
  SPEAKER_02: Men da så ligesom kommer ud af det og finder ud af, at det er det, overlever jeg ikke.
• 22:19
  SPEAKER_02: Og det her så begynder jeg at søge lidt andet.
• 22:23
  SPEAKER_02: Nu er det til at finde ud af.
• 22:25
  SPEAKER_02: Hvad er jeg indeholder.
• 22:26
  SPEAKER_02: Og det er så mange, der er så mange huller, der er mange sorte huller.
• 22:30
  SPEAKER_02: Så begynder jeg at arbejde med mig selv på forskellige plan.
• 22:37
  SPEAKER_02: Og det ender med, at jeg ligger på en biks og får kroppe.
• 22:42
  SPEAKER_02: Og der sker der andet.
• 22:44
  SPEAKER_02: Der sker der med, at lige pludselig får jeg et sprog.
• 22:48
  SPEAKER_02: Lige pludselig får jeg i sådan følelsesmæssigt sprog af mærke.
• 22:53
  SPEAKER_02: Og det er aldrig har før.
• 22:54
  SPEAKER_02: Alle nogen har før.
• 22:56
  SPEAKER_02: Min hoved har altid gå hen og blokeret.
• 22:58
  SPEAKER_02: Når det meget, jeg er blevet tæt på at være i noget, så har min hoved blokeret, fordi det kan vi ikke finde ud af.
• 23:03
  SPEAKER_02: Og vi skal laver mad.
• 23:07
  SPEAKER_02: Så det med at få det krops terapi, og så lige pludselig kunne gå igenom og i kroppen og så kommer noget ud af kroppen.
• 23:14
  SPEAKER_02: Det var fandme.
• 23:17
  SPEAKER_02: Lid og øjnenbåben.
• 23:18
  SPEAKER_02: Ja, og det virk.
• 23:20
  SPEAKER_02: Og lige pludselig begyndt at sætte nogle grænser.
• 23:24
  SPEAKER_02: Nogle rigtig sundet grænser.
• 23:25
  SPEAKER_02: Og jeg først over for mig selv, men også over for andre.
• 23:29
  SPEAKER_02: Og så kom følelsen.
• 23:31
  SPEAKER_02: Hvad sige.
• 23:33
  SPEAKER_00: Met lidt tilbage til der hvor du bliver far.
• 23:36
  SPEAKER_00: Og du ser, at altså inde skal lige inden du begynder at tage en masse stoffer.
• 23:42
  SPEAKER_00: Og det nævner du faktisk allerede, at der kommer en masse følger.
• 23:45
  SPEAKER_00: Det ser du så igen, ja, men nu forstår du måske begynder at forstå mig.
• 23:49
  SPEAKER_00: Men den gang, ja.
• 23:53
  SPEAKER_00: Kan du prøve at sætte et nog på, hvad det var optillet.
• 23:56
  SPEAKER_02: Ja, det kan jeg godt.
• 23:57
  SPEAKER_02: Jeg kan huske, at jeg blev lidt bange for, hvad der sker.
• 24:02
  SPEAKER_02: Jeg føler også, at jeg ikke havde sådan, jeg ikke har noget kontrol over det.
• 24:06
  SPEAKER_02: Men jeg følge mig alene med det.
• 24:08
  SPEAKER_02: Og jeg tror ikke snart med nu.
• 24:10
  SPEAKER_02: Der var noget.
• 24:11
  SPEAKER_02: Der var noget skarb over det.
• 24:13
  SPEAKER_02: Og jeg som loket menneske, og jeg havde haft de her bedrifter her.
• 24:18
  SPEAKER_02: Altså jeg havde udrettet de her store ting her.
• 24:21
  SPEAKER_02: Men mere kunne ikke gange snakker om det.
• 24:25
  SPEAKER_02: Det var forfærdigt.
• 24:26
  SPEAKER_02: Jeg var forfærdigt det der.
• 24:30
  SPEAKER_02: Og jeg kendt ikke kun, der sådan kunne det her, fordi det var ikke sådan med sådan.
• 24:35
  SPEAKER_02: Var du sådan klar, hvad det egentlig var på spændende, måske.
• 24:40
  SPEAKER_02: En smule, tror jeg, men jeg tror ikke, jeg var klar over.
• 24:43
  SPEAKER_02: Og det handicap, der ikke randte rund med.
• 24:48
  SPEAKER_02: Det tror jeg ikke.
• 24:48
  SPEAKER_00: Altså handicap, som i også kunne finde ud af udtryk det.
• 24:52
  SPEAKER_02: Absolut.
• 24:54
  SPEAKER_00: Det var bare en hel masse, og det blev en eller anden form for kæreste som du måtte med.
• 24:58
  SPEAKER_02: Ja, man faktisk sådan følelsesmæssig handicapet.
• 25:01
  SPEAKER_02: Ja.
• 25:02
  SPEAKER_02: Altså, det havde ikke sprog med at kunne udtrykke mig.
• 25:06
  SPEAKER_02: Og jeg vist rigtig.
• 25:07
  SPEAKER_02: Jeg altid bare følge.
• 25:09
  SPEAKER_02: Det var enormt for mere.
• 25:12
  SPEAKER_02: Og det kom som reel efter, at jeg havde haft en anden form for krise.
• 25:20
  SPEAKER_02: Hvis jeg haft en lille krise, så kom de her ting, og så var det sådan helt uholdbarligt.
• 25:27
  SPEAKER_02: Altså uholdt.
• 25:28
  SPEAKER_00: Ja.
• 25:29
  SPEAKER_00: Hvad var det fordan at føles, der var unholdt?
• 25:34
  SPEAKER_00: Eller var det kæret.
• 25:35
  SPEAKER_02: Jeg tror, det var det der mere, at så være ked af og følge er tilstrækkeligt.
• 25:39
  SPEAKER_00: Okay.
• 25:41
  SPEAKER_02: Jeg strækket som.
• 25:43
  SPEAKER_02: Ik sådan kok, fordi det kører.
• 25:46
  SPEAKER_02: Men som mennesker, så meget ikke er kun, som bare snakker om bare det her.
• 25:52
  SPEAKER_02: Altså det var kæmpe skamme fuld kan du skæng.
• 25:57
  SPEAKER_02: Og.
• 25:59
  SPEAKER_02: Og jeg blev noget ked af det også kan ud, da det var jeg fandt ud af det også.
• 26:06
  SPEAKER_02: Og vener du der så mod, altså.
• 26:11
  SPEAKER_02: Din kone, du har været gift med i mange år, ja.
• 26:14
  SPEAKER_02: Er det så han der ligesom.
• 26:16
  SPEAKER_02: Du tager fattig og siger, der er sådan noget her, jeg ikke har styrt på.
• 26:19
  SPEAKER_02: Det er det svære.
• 26:20
  SPEAKER_02: Nej, det sværer.
• 26:21
  SPEAKER_02: Så tager jeg den op, op på skuldet.
• 26:25
  SPEAKER_02: Og så er det altså bare.
• 26:26
  SPEAKER_02: Så jeg har sådan af det ret i mått mig selv.
• 26:29
  SPEAKER_02: Og så er jeg ligesom.
• 26:31
  SPEAKER_02: Det var der fisk det.
• 26:33
  SPEAKER_02: Det var då egentlig.
• 26:34
  SPEAKER_02: Det var dan ikke, og der er fisk en fisk dig selv.
• 26:36
  SPEAKER_02: Lige præcis simple.
• 26:37
  SPEAKER_02: Hvad fik jeg så kørt hovedt worden i til og blandt nogle veje.
• 26:49
  SPEAKER_02: Og det der var lidt sjovt.
• 26:51
  SPEAKER_02: Ja.
• 26:51
  SPEAKER_02: Jo, det.
• 26:53
  SPEAKER_02: Ja, det tror jeg.
• 26:57
  SPEAKER_02: Det er også mis.
• 27:00
  SPEAKER_02: Jamen jo, det var ved at sige, det var faktisk, at det der så lidt sjovt, det har min mor her på siden, der begynder at snakke omkring alt det med astrologi og kenetologi og kristaller.
• 27:12
  SPEAKER_02: Og næste måned er altså i måned, og alt det der.
• 27:15
  SPEAKER_02: Jeg tænkt bare mundkræft.
• 27:17
  SPEAKER_02: Det er meget holdsen ikke.
• 27:20
  SPEAKER_02: Hun bliver så kraft i 22, og jeg får en masse bøger fra hende, og jeg har en masse bøger fra hende.
• 27:25
  SPEAKER_02: Og alle de bør, der handler om det her, jeg sidder og har gang i nu.
• 27:29
  SPEAKER_02: Altså kropsbanden, hvor tegnet med den baner eller alt det der.
• 27:32
  SPEAKER_02: Altså vi snakker af kinetologien og astrologen også, som jeg også synes er enormt spændende i øjeblikket.
• 27:40
  SPEAKER_02: Altså alt det der, der peger lige tilbage.
• 27:44
  SPEAKER_02: Og det synes jeg bare lidt sjovt nu, at der så jeg tænker 10 for, at der har nogle sådan små ting i her.
• 27:50
  SPEAKER_02: Nogle små frøer, det har blive planet og selvvist.
• 27:53
  SPEAKER_00: Ja.
• 27:57
  SPEAKER_00: Når det lige set og snakker om det nu, kan du mærke det.
• 28:01
  SPEAKER_00: Det kan mørke komme.
• 28:05
  SPEAKER_01: Ja, det kan mærke meget.
• 28:09
  SPEAKER_01: Ja, det kan jeg godt.
• 28:10
  SPEAKER_00: Jeg kan også godt mærke det her.
• 28:12
  SPEAKER_02: Og nu sæder her og på en ikke mærke.
• 28:17
  SPEAKER_02: Hvad mærker det?
• 28:18
  SPEAKER_00: Jo, jeg mærker, at bare, og jeg mærker sådan en sådan ur, der kan rundt i min made.
• 28:31
  SPEAKER_01: Varme.
• 28:33
  SPEAKER_01: Hækkerme.
• 28:35
  SPEAKER_01: Jeg har det samt bare.
• 28:42
  SPEAKER_00: Jeg tror ikke, der nogen reflektioner om, hvad det handler om.
• 28:52
  SPEAKER_02: Jeg tror godt, jeg kan.
• 28:57
  SPEAKER_02: Jeg kan mærke noget snakker om min moral.
• 29:00
  SPEAKER_02: Sådan er i sammen.
• 29:01
  SPEAKER_02: Men der er sådan stor glæde.
• 29:03
  SPEAKER_02: En meget, meget stor glæde.
• 29:05
  SPEAKER_02: Og en stor kærlighed til en også.
• 29:08
  SPEAKER_02: Og der er meget ikke lang i øjeblikket.
• 29:16
  SPEAKER_02: Ja det meget.
• 29:19
  SPEAKER_02: Rigtig meget.
• 29:21
  SPEAKER_02: Ja, nej.
• 29:23
  SPEAKER_02: Der er nogen rigtig føde scaner og nogle ting, hvor jeg kan se, at hun har bare.
• 29:31
  SPEAKER_02: Altså hun er til at skå meget i den rigtige retning.
• 29:34
  SPEAKER_02: I den her lidt alternativ retning.
• 29:38
  SPEAKER_02: Så jeg føler mig rigtig godt til passing.
• 29:40
  SPEAKER_02: Og så føler mig helt en eller anden måde tryg i og glad til frisk og brug i.
• 29:48
  SPEAKER_00: Så kan man lige frem til, at ikke bliver står, ikke?
• 29:51
  SPEAKER_02: Jo.
• 29:53
  SPEAKER_00: A hundred blevet ditmærker eller.
• 30:00
  SPEAKER_00: Nej.
• 30:00
  SPEAKER_00: Nej.
• 30:02
  SPEAKER_00: Det var ellers lige så godt.
• 30:04
  SPEAKER_03: Det er det.
• 30:05
  SPEAKER_03: Så det er bare.
• 30:08
  SPEAKER_02: Det er stort, og det er større, end det kan blive.
• 30:11
  SPEAKER_02: Men lige frem sætte nogen op, der op nej.
• 30:14
  SPEAKER_02: Nej, der er ikke derover for.
• 30:15
  SPEAKER_02: Snake.
• 30:17
  SPEAKER_02: Der bliver ikke være nogen dog.
• 30:19
  SPEAKER_02: Det har det så fantastisk og godt lige op.
• 30:24
  SPEAKER_02: Jeg blærker, at du har jo nogle flotte særvær.
• 30:27
  SPEAKER_02: Og en af dem er jo en pladspiller med en venny dr.
• 30:31
  SPEAKER_02: Jeg snakke lidt mere længde, og der var fandmes referencer.
• 30:35
  SPEAKER_02: Men vi har jo egentlig også bedt om at tage et nummer med, som på en eller anden måde måske inspireret dig på et tidspunkt i det liv.
• 30:45
  SPEAKER_02: Måske ikke til at råbne op eller sige.
• 30:48
  SPEAKER_02: Hvad er det her for noget.
• 30:50
  SPEAKER_02: Musik er jo stemning og alt andet.
• 30:52
  SPEAKER_02: Og nogle går i lygben, og nogle gan ikke.
• 30:54
  SPEAKER_02: Og det er sin af dem, der ikke går så meget op i lyg.
• 30:57
  SPEAKER_02: Det er rigtigt, det er rigtigt.
• 30:58
  SPEAKER_02: Jeg har altså fået vid af det af så smukke tekster, nej hvor det bare er så flot og sådan ting.
• 31:05
  SPEAKER_02: Det stræffer mig.
• 31:09
  SPEAKER_02: Jeg lytter til de her fede instrumenter.
• 31:12
  SPEAKER_02: Det er meget mere over i samspillet.
• 31:17
  SPEAKER_02: Altså den måde, de supplerer hinanden, de tager fra hinanden, de giver til hinanden, de går sol.
• 31:27
  SPEAKER_02: De starter stille, de går op i et godt mindestke og eksploderer.
• 31:31
  SPEAKER_02: Og helt ned i det der, hvor jeg bare kan mærke, at man næsten server.
• 31:36
  SPEAKER_02: Det der hvor mine senser og fornemmelser.
• 31:40
  SPEAKER_02: Det er det rigtig rigtig godt om et nævus.
• 31:45
  SPEAKER_02: Og nu har du taget nummer med i dag, så vi prøver at fænde frem her lidt.
• 31:52
  SPEAKER_02: Er nu, du vil lige give en kort indflyden, vil jeg introducere det, eller skal vi bare vente med tilbage?
• 31:57
  SPEAKER_02: Hvad tænker du?
• 31:58
  SPEAKER_02: Og det er sådan med det.
• 32:00
  SPEAKER_00: Gør det så fandt.
• 32:04
  SPEAKER_02: Det er jo næsten forbudet at slukke så dejligt nummer.
• 32:07
  SPEAKER_02: Men vi pauser om lige her, fordi vi vil gerne være mere på det, man.
• 32:12
  SPEAKER_02: Jeg tænker på lige bare.
• 32:15
  SPEAKER_02: Jamen, det blev også.
• 32:18
  SPEAKER_02: Jeg blev ret begretn.
• 32:23
  SPEAKER_02: Jeg synes, det er dejligt nu.
• 32:25
  SPEAKER_02: Jeg fik nogle som minder fra.
• 32:30
  SPEAKER_02: Fra mindom.
• 32:32
  SPEAKER_02: Hvor vi har noget, der fest der.
• 32:37
  SPEAKER_02: Det var mere konkret, men festet lidt sammen med vanderne.
• 32:40
  SPEAKER_02: Stæd, da jeg ikke dedikeret med 100% til komme før der.
• 32:45
  SPEAKER_02: Og der var nog pige, og jeg tror, jeg blev ret forelsket som første gande.
• 32:51
  SPEAKER_02: Det var noget.
• 32:56
  SPEAKER_02: Jeg blevet sammen, hvor jeg var ikke dræft.
• 33:00
  SPEAKER_02: Så det sket.
• 33:03
  SPEAKER_00: Du var fundet.
• 33:04
  SPEAKER_00: Hvilken anders.
• 33:06
  SPEAKER_01: Jeg tror, jeg var 16.
• 33:09
  SPEAKER_02: Og så var det også sammen sammen af min lille brug.
• 33:13
  SPEAKER_02: Og så havde jeg også brugt noget.
• 33:15
  SPEAKER_02: Jeg var trist.
• 33:20
  SPEAKER_02: Jeg fik sådan en følelse af tristheden også der.
• 33:24
  SPEAKER_02: Sådan sådan.
• 33:26
  SPEAKER_02: Jeg så nervøs af uhre i mæren.
• 33:30
  SPEAKER_02: Og jeg ikke huske at hørt meget.
• 33:33
  SPEAKER_02: Ja der var trist, der var kædet af.
• 33:36
  SPEAKER_02: Og der gave meget sådan noget håb på en anden måde.
• 33:39
  SPEAKER_02: Og det var ikke teksten.
• 33:41
  SPEAKER_02: Og det er jo sjovt, fordi nu tider jeg var faktisk lige, jeg never open myself this way.
• 33:46
  SPEAKER_02: Life is art, we live it after.
• 33:48
  SPEAKER_02: Ja.
• 33:48
  SPEAKER_02: Det er sådan en der, der faktisk ret sig til, som selv tænker mig og det her historie.
• 33:53
  SPEAKER_02: Ja, lige præcis.
• 33:54
  SPEAKER_02: Og jeg blev mærket også selv.
• 33:56
  SPEAKER_02: Det gør faktisk.
• 33:58
  SPEAKER_02: Og jeg sikkert også skåret, men jeg hørt.
• 34:01
  SPEAKER_02: Men det er ikke noget det, du hørte dig.
• 34:03
  SPEAKER_02: Det var.
• 34:04
  SPEAKER_02: Det er det smukke samt.
• 34:09
  SPEAKER_02: Og så kan jeg huske, at jeg har også liggen brugt andet musik også, hvis jeg var vede.
• 34:13
  SPEAKER_02: Der var meget i mig også.
• 34:16
  SPEAKER_02: Og det var noget af det, jeg brugte.
• 34:18
  SPEAKER_02: Den harde musik til os.
• 34:20
  SPEAKER_02: Men så må jeg få det, der kanaliseret bland ud.
• 34:23
  SPEAKER_02: Hvordan kan du sige lidt af?
• 34:25
  SPEAKER_02: Hvordan følge du kan ud?
• 34:27
  SPEAKER_02: Hvordan hjalp det?
• 34:28
  SPEAKER_02: Jeg kunne bare mærke, jeg kunne bare.
• 34:31
  SPEAKER_02: Det var okay at have den her.
• 34:33
  SPEAKER_02: At være furious in, altså inde i.
• 34:36
  SPEAKER_02: Det var okay, fordi jeg hørte det her helt vildt højt musik så højt.
• 34:40
  SPEAKER_02: At der jo ikke nogen, der ville kunne høre mig.
• 34:42
  SPEAKER_02: Der var råbt eller noget.
• 34:46
  SPEAKER_02: Så der kunne du faktisk få lov til at skrige et eller andet.
• 34:50
  SPEAKER_02: For det udden lige samt du.
• 34:51
  SPEAKER_02: Det var rundt, og menet køft eller.
• 34:55
  SPEAKER_02: Hvad sige?
• 34:57
  SPEAKER_02: Jeg har også lukt det et par sofa.
• 34:58
  SPEAKER_02: Det er noget mere og håbede rundt.
• 35:01
  SPEAKER_02: Det var en flok, der havde det på samme må.
• 35:04
  SPEAKER_02: Og vi snakkede ikke følelse, men vi hørte det her musik sammen.
• 35:08
  SPEAKER_02: Og det var vild.
• 35:11
  SPEAKER_00: Så lige sådan lidt om det var så.
• 35:13
  SPEAKER_00: Det var ret tytt at se, da du åbnede øjnene her.
• 35:15
  SPEAKER_00: Du så med lukket øjnene, mens vi hørte.
• 35:17
  SPEAKER_00: Nothing else, med os.
• 35:19
  SPEAKER_00: Og du var rørt, ud over det gode dårligt af, ikke.
• 35:26
  SPEAKER_00: Så det har, som jeg hørte, været følelser i dig, som du genkalder via musikken, men som jo ikke kunne, som jeg slet ikke havde du trygt den gange, ja.
• 35:39
  SPEAKER_00: Men alligevel jo en ventil gennem musikken.
• 35:42
  SPEAKER_00: Ja.
• 35:43
  SPEAKER_00: Er det rigtigt forstået?
• 35:44
  SPEAKER_01: Ja, ja det er det.
• 35:46
  SPEAKER_02: Det var jo super værd til at bare til mig også.
• 35:49
  SPEAKER_02: I hvert fald det der med musikken.
• 35:50
  SPEAKER_02: Altså hvordan jeg også har brugt det næsten teropisk end.
• 35:55
  SPEAKER_02: Uden da jeg egentlig var klar over det jo det, jeg gjorde.
• 35:57
  SPEAKER_02: Men det der med, der spejler mig.
• 35:59
  SPEAKER_02: Jeg var så også til lyriggen, men også til musikken af sang og sådan.
• 36:02
  SPEAKER_02: Men jeg synes altid, det var fedt.
• 36:05
  SPEAKER_02: Og han derfær det smidstet 7.
• 36:07
  SPEAKER_02: Han ikke som hæshedsfølelse en bare ikke så rapporten bare lige.
• 36:12
  SPEAKER_02: Så det ligesom, at man var mindre alene eller.
• 36:15
  SPEAKER_02: Ja.
• 36:17
  SPEAKER_02: Og præcis den der med, det er altid sådan, også i hen til det her koke fag.
• 36:23
  SPEAKER_02: Det var ikke anset at vise sin sover og kæden.
• 36:27
  SPEAKER_02: For så tror jeg, så må du ligesom.
• 36:29
  SPEAKER_02: Altså, er delholdet, eller er det ikke lov.
• 36:31
  SPEAKER_02: Det er også.
• 36:32
  SPEAKER_02: Og der ikke har husk, man det kører.
• 36:34
  SPEAKER_02: Altså, der var sgu i jorden.
• 36:36
  SPEAKER_02: Og er lidt trist.
• 36:38
  SPEAKER_02: Altså, ikke af det, men bare trist.
• 36:40
  SPEAKER_02: Det er jo næsten kule.
• 36:42
  SPEAKER_03: Nu har det fra.
• 36:43
  SPEAKER_02: Det er faktisk lige for.
• 36:46
  SPEAKER_02: Men altså, så du kommer der til, hvor nu kan du udtryk, og du kan udviklingen følelser.
• 36:51
  SPEAKER_02: Er det stadig nogen steder, hvor det er svært for dig at udtrykke de følelser.
• 36:57
  SPEAKER_02: Ja, det er da.
• 37:02
  SPEAKER_02: Men jeg har ikke fuld gange med at lærer det.
• 37:05
  SPEAKER_02: Ja.
• 37:07
  SPEAKER_02: Det er lige præcis hvad.
• 37:12
  SPEAKER_02: Det ved jeg ikke.
• 37:13
  SPEAKER_02: Det er også det, hvornår jeg god til det, og hvornår jeg er god til det.
• 37:17
  SPEAKER_02: Jeg tror forskerne nu i dag, at jeg tror godt at gøre det.
• 37:20
  SPEAKER_04: Ja, påcis.
• 37:23
  SPEAKER_02: At midler mig, at jeg skal gøre det rigtigt.
• 37:26
  SPEAKER_02: Det er den der, bare mærke.
• 37:30
  SPEAKER_02: Og det er noget af tænke.
• 37:34
  SPEAKER_02: Og jeg tager spørg på arbejdet.
• 37:37
  SPEAKER_02: Som kok.
• 37:39
  SPEAKER_02: Det er fedt.
• 37:41
  SPEAKER_02: Så er der sket noget.
• 37:42
  SPEAKER_00: Det er faktisk.
• 37:43
  SPEAKER_02: Er der sket noget i kongefædet af været.
• 37:46
  SPEAKER_02: Fra du var knakt derop i Oslo til nu.
• 37:50
  SPEAKER_02: Ja.
• 37:51
  SPEAKER_02: Er det nogle andre typer, der kommer ind er man på en anden måde?
• 37:53
  SPEAKER_02: Og jeg er lige håben på det spurgt, med mig, hvis jeg havde sagt.
• 37:56
  SPEAKER_02: Jeg er blevet langsomme, end der var mere føles.
• 38:00
  SPEAKER_00: Men det er jo også virkelig relevant.
• 38:03
  SPEAKER_00: Og det gør jo også, at du vælger jo et sted, som passer til det nu.
• 38:08
  SPEAKER_02: Ja, forhåbentlig.
• 38:10
  SPEAKER_02: Jeg føler mig mere sikker, i mig selv, om man der laver nu er nogen, jeg dort fra.
• 38:15
  SPEAKER_02: Men jeg synes selv på et tidspunkt, så er du nemlig det der med, at du fik beskid på, at du skulle syge ham ned, ja.
• 38:21
  SPEAKER_02: Og det gjorde du, tror jeg egentlig.
• 38:23
  SPEAKER_02: Jeg ikke synes, at det var ret.
• 38:25
  SPEAKER_02: Fordi det var det sådan din opgave, hvor du har både en gang, jeg tænker.
• 38:28
  SPEAKER_02: Det samme, ser man jo ikke i dag på samme måde.
• 38:30
  SPEAKER_02: Eller, eller er det stadig med en hård brange.
• 38:33
  SPEAKER_02: Den der, og når der kommer unge lærling, og det bliver ikke sygget ned på samme måde.
• 38:39
  SPEAKER_02: Elder.
• 38:40
  SPEAKER_02: Altså, der havde nogle ret gode dokumentar på omkring.
• 38:43
  SPEAKER_02: Og det forgår helt klart.
• 38:46
  SPEAKER_02: Men der er så meget fokus på det nu.
• 38:48
  SPEAKER_02: Altså husk at før hen da jeg var kokej.
• 38:51
  SPEAKER_02: Der stlerkement man aldrig om fag for det.
• 38:54
  SPEAKER_02: Jeg har så det, så går du sikkert på det skården i fry så det næste år.
• 38:58
  SPEAKER_02: Altså, det er helt hundet, og så videre sådan noget.
• 39:02
  SPEAKER_02: Der er meget mere fokus på omkring arbejdsbilet nu.
• 39:04
  SPEAKER_02: Helt klar.
• 39:05
  SPEAKER_02: Men det foregår sådan.
• 39:06
  SPEAKER_02: Det kan det.
• 39:07
  SPEAKER_02: Hvis du vil være en af det bedste, så må jeg skive afkald på stort set.
• 39:13
  SPEAKER_00: Ja, det er din år, det der.
• 39:14
  SPEAKER_02: Det har altså godt.
• 39:15
  SPEAKER_02: Men det er også nogle vildde resultater.
• 39:17
  SPEAKER_02: Det kan afnå.
• 39:19
  SPEAKER_02: Det var også.
• 39:20
  SPEAKER_02: Det her.
• 39:21
  SPEAKER_02: Og der sådan noget, du vil give til dig selv som urgen, hvis du kunne.
• 39:24
  SPEAKER_02: Altså, hvis jeg kunne hoppe tilbage der tilmaskiner, så sige.
• 39:28
  SPEAKER_02: Ultre ikke er den 19 år.
• 39:30
  SPEAKER_02: Ja, du skal tage prøve noget kropsæt.
• 39:35
  SPEAKER_02: Ja, fordi jeg havde ikke ingen anse, jeg har fået vid mange gange at prøve det, prøve da gøre det, måske skulle lige gøre det.
• 39:43
  SPEAKER_00: I forhold til hvad?
• 39:44
  SPEAKER_02: I forhold til at gå de rigtige veje.
• 39:47
  SPEAKER_02: I forhold til at mærke mig selv.
• 39:51
  SPEAKER_02: Men jeg havde nogen forældre, der ikke var særlig gode til det selv så de råd er kom med det var så net.
• 39:58
  SPEAKER_02: Det er lige så ikke selv et eksempel.
• 40:01
  SPEAKER_02: Så er ligesom nødt til at gøre det på bare bund selv.
• 40:04
  SPEAKER_02: Så hvis du kommer ind og så har jeg på det krop i, så har jeg jo mærke noget, af det her, som jeg ikke kunne mærke den gange, som jeg har mærke nu.
• 40:12
  SPEAKER_02: Som har ændret en det tygg her.
• 40:17
  SPEAKER_00: Men det vil jo formentlig også have betydet.
• 40:21
  SPEAKER_00: At du kunne have fundet på at hoppe ud af.
• 40:26
  SPEAKER_00: Det er kongemiljø der rigtig.
• 40:29
  SPEAKER_02: Og det har været nogle sjove og gode oplevelser også.
• 40:31
  SPEAKER_02: Det har det virkelig.
• 40:34
  SPEAKER_02: Virkelig.
• 40:35
  SPEAKER_02: Så er sådan.
• 40:38
  SPEAKER_02: Så det som den meget god.
• 40:40
  SPEAKER_01: Ja.
• 40:41
  SPEAKER_02: Så er det ramt måske, når du har været klar til det i virkeligheden.
• 40:45
  SPEAKER_02: Ja.
• 40:46
  SPEAKER_02: Ja, det tror jeg.
• 40:48
  SPEAKER_02: Også fordi jeg synes, at den tilfristelse af det nu er den glæde at lære der i det nu, det er ikke sådan noget, det kan jeg troet, det er det, vi er.
• 40:58
  SPEAKER_02: Altså det der tænkt på, at det skal nok også blive rigtig for det for meget, ikke.
• 41:02
  SPEAKER_02: Sådan rigtig godt, det.
• 41:03
  SPEAKER_02: Det her bæder med godt.
• 41:05
  SPEAKER_02: Ja.
• 41:06
  SPEAKER_02: Det er det altså godt, det er lige en kast dem ud i end.
• 41:11
  SPEAKER_00: Ja, det er vildt.
• 41:12
  SPEAKER_00: Det er lidt dejligt hør, herod, ikke.
• 41:16
  SPEAKER_02: Ja, så er du nødt til at sidst.
• 41:21
  SPEAKER_02: Så vi prøver at gå lidt tilbage.
• 41:22
  SPEAKER_02: Og kunne sige til dit yngre jeg.
• 41:25
  SPEAKER_02: Men hvad mand vil du ikke gerne værende over?
• 41:29
  SPEAKER_02: Det er på færd og det.
• 41:30
  SPEAKER_02: Jeg vil gerne mærke, og det er nu.
• 41:33
  SPEAKER_02: Og så i den her gode hensigtmæssig udvikling.
• 41:40
  SPEAKER_02: Fordi det, jeg kan se nu, det er, at mine børn, det ser på det.
• 41:45
  SPEAKER_02: Og det tager det til sig.
• 41:46
  SPEAKER_02: Og det er i kongers.
• 41:49
  SPEAKER_02: Og jeg er tiltrækker mere roligt mennesker jeg gjorde for.
• 41:56
  SPEAKER_02: Ja.
• 41:57
  SPEAKER_02: Altså, det lyder lidt for vildt faktisk.
• 42:00
  SPEAKER_02: Men det er faktisk lidt vildt.
• 42:02
  SPEAKER_02: Det er faktisk andet, og er et fedt sted at være lige nu.
• 42:06
  SPEAKER_02: Det er helt langt.
• 42:08
  SPEAKER_00: Jeg synes, det lyder vidder.
• 42:09
  SPEAKER_02: Du nævnte røret autentitet før.
• 42:12
  SPEAKER_02: Det er sådan lidt den måde, man skal autentisk.
• 42:14
  SPEAKER_02: Det er autentisk her, hvad ligger da i det for dig?
• 42:21
  SPEAKER_02: Autentisk, det der med, det der med, at jeg tør at være den jeg er.
• 42:26
  SPEAKER_02: Og så stå ved den, jeg er.
• 42:27
  SPEAKER_02: Og mærke det, jeg har mæret og de fejl.
• 42:32
  SPEAKER_02: Jeg begår.
• 42:33
  SPEAKER_02: Og så bare se, hvad der sker.
• 42:40
  SPEAKER_02: Og det er hele vejen rundt.
• 42:41
  SPEAKER_02: Så jeg forstå det sådan.
• 42:42
  SPEAKER_02: Det er bare arbejdet.
• 42:43
  SPEAKER_02: Det er derhjemme.
• 42:45
  SPEAKER_02: Og det er for der.
• 42:47
  SPEAKER_02: Og lige pludselig her også.
• 42:50
  SPEAKER_02: Also.
• 42:51
  SPEAKER_02: Det er bludet i morde på.
• 42:54
  SPEAKER_00: Jeg synes, det er den fineste sætning det så, jeg tager godt udtryk.
• 42:58
  SPEAKER_00: Det er.
• 43:00
  SPEAKER_00: Det er det.
• 43:01
  SPEAKER_00: Jeg bliver faktisk nærmest.
• 43:03
  SPEAKER_00: Jeg bliver lørt.
• 43:05
  SPEAKER_02: Dejligt.
• 43:09
  SPEAKER_02: Så er det her, at det er komping.
• 43:12
  SPEAKER_02: Og sådan det på ikke.
• 43:14
  SPEAKER_02: Og spændende.
• 43:15
  SPEAKER_02: Og det er rigtigt og hører.
• 43:18
  SPEAKER_02: Tak for jeg var komme i her tid.
• 43:20
  SPEAKER_02: Jeg har lære lidt for meget.