Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / Vi er medskabere
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Sowdrops. Et øjeblik til at stoppe op og lytte indad. Vi taler meget om at skabe vores eget liv. Succes, skab forretning, skab gode relationer og skab den fremtid, drømmer om. Og der ligger noget mega stærkt og ansvarligt i den tanke, fordi den minder os om, at vi har indflydelse på vores liv. Men jeg synes også, at vi nogle gange overvurderer vores egen betydning som skabare. For når vi ser nærmere efter, så det nærmest... Umuligt at finde noget, har gjort helt alene. Selv når vi sidder alene og skriver en bog, eller udvikler en idé, eller løser en opgave, eller er andre mennesker på en eller anden måde involveret. Der er nogen, har lært os at læse og skrive. Der er andre, har udviklet den viden, bygger videre på. Der er også nogen, har lavet en computer, bygget huset, leveret strømmen, eller skabt de muligheder, som vi arbejder indenfor. Og så er der alle de mennesker, har påvirket os og heppet på os, så vi gør det, egentlig vil. Dem, har inspireret os. Også dem, der har udfordret os. Troet på os, eller måske fået os til at tænke anderledes, så vi føler, er kapable. Deres bidrag lever videre i det, vi selv bringer til verden. Så vi kan sige helt alene i et rum og alligevel være omgivet i overført betydning af andres menneskers arbejde og indflydelse. For vi er så vant til at betragte vores egne handlinger som vores egne. Altså så meget, vi let overser alt det, er gået forud, alt det, har gjort det muligt. Så når nogen siger, at de har bygget en virksomhed fra bunden, så glemmer vi ofte at tænke på medarbejderene, eller kunderne, eller leverandørerne. Dem, der har givet gode råd, og dem, der har skabt rammerne. Banken, advokaten, allesammen. Så når vi lykkes med noget, så har vi gjort en enorm indsats, og det er mega flot og godt, at vi gør det, vi vil. Men indsatsen er blevet til i en sammenhæng, der rækker langt ud over os selv, og på den måde er vi alle sammen forbundne. Det gælder også almindelige ting. Et måltid, laver er muligt, fordi der er nogen, der har dyrket råvarerne, transporteret dem hen, nogle lastbilchefører, stillet dem til rådighed. Og en rejse vi foretager, uanset om det er professionelt eller privat. At dybt afhængigt af utælige mennesker vi aldrig møder. Manden der ordner eller tager kufferne af transportbåndet, aldrig nogensinde ser. Selv en gåtur i en park foregår i omgivelser, som andre har været med til at skabe og viligeholde. Så der er helselig andre involveret gennem deres arbejde, viden, leverancer, beslutninger. Og også nogle gange gennem deres nærværer. For nærværer er også et bidrag. Det kan være et menneske, lytter. Som kan være med til, at en tanke bliver klarere. Eller bare en, lytter, så du pludselig forstår, hvad det egentlig er, gerne vil. Det kan også være, at du har en god ven eller sparringspartner, der stiller spørgsmål og kritisk. Som kan ændre retningen, så det bliver mere rigtigt. Og nogle gange er det nok, at der bare er nogen til stede for at vi selv tør gøre noget, vi ellers ikke ville have gjort. Så på den måde vi hele tiden med til at forme hinandens muligheder. Og det bliver særligt tydeligt i vores relationer. For vi kan ønske og ønsker altid et godt samarbejde og et kærligt parforhold. En trygt familie, men der ikke noget vi har den fulde indflydelse på. Det det, der opstår imellem os, der bliver til det, er. Alligevel lever vi i en tid, hvor vi hylder individet. Vi beundrer dem, har klaret sig selv og taler om, det er vigtigt, vi kan selv og er uafhængige. Men er vi overhovedet uafhængige? Selve vores selvstændighed er faktisk blevet muligt, fordi andre mennesker på et tidspunkt har hjulpet os til at udvikle den. Fordi vi udvikler os ikke kun i modstand og trås. Så det værre huske, både når vi lykkes og når vi mislykkes, at der har været nogen, og at er nogen omkring os. For hvis vi selv tager helt æren for vores succes, så oversæger vi alle dem, der har gjort det muligt. Og hvis vi tager skylden for, det ikke lykkes, så oversæger vi alle de forhold, som vi aldrig selv har haft kontrol over. Så at være medskaber betyder, at vi tager vores eget bidrag alvorligt, og samtidig erkender, at hele resultatet altid bliver til i samspil med noget uden for os selv. Så næste gang... du ser tilbage på noget, er stolt af at have skabt eller været med til, eller som blev en fiasco, hvis de findes, det kan nemlig også bare være feedback, så kan du prøve at tænke på alle dem, der på en eller anden måde har været med. Og nogle vil være helt tydelige, andre har du aldrig mødt, men de er der i det, du har lært, i det, du har stillet til rådighed og i det, du har kunnet gøre, fordi andre gjorde deres del. Og det faktisk sådan, skaber vores liv. Sådan.