Latest / Præsten & Den Uendelige Historie / #06 Præsten & Ekstranøglen

Transcript

#06 Præsten & Ekstranøglen · Præsten & Den Uendelige Historie

• 0:00
  SPEAKER_00: Velkommen.
• 0:01
  SPEAKER_00: Mit navn er, og jeg kunne rigtig godt tænke mig at fortælle dig en historie.
• 0:17
  SPEAKER_00: Historien handler om den ludvig, der på mistisk vis pludselig forsvandt sporløst.
• 0:25
  SPEAKER_00: Poltiet havde givet op på at finde lodvi, men jeg kunne ikke slippe sagen.
• 0:30
  SPEAKER_00: Jeg må vide, hvad der var sket.
• 0:32
  SPEAKER_00: Og hvis ting begyndte at pagre af, at lovvis forsvenden måske ikke var helt tilfældigt.
• 0:40
  SPEAKER_00: Tak så tom sad ind med viden om Lodvi, og længe havde han holdt mig hen uden at dele disse informationer med mig.
• 0:48
  SPEAKER_00: Men nu sad han her og var endelig klar til at dele hvad han havde hørt om vores fælles vand.
• 0:56
  SPEAKER_00: Og nogle af informationerne chokerede mig.
• 1:01
  SPEAKER_00: Altså så Vilhelm.
• 1:05
  SPEAKER_00: Altsam, Vilhelm Andersen.
• 1:08
  SPEAKER_00: Er lodvis søn.
• 1:11
  SPEAKER_00: Ja.
• 1:12
  SPEAKER_00: Det har han skulle gå stille med dørne med.
• 1:16
  SPEAKER_00: Det var vist engangstæn med Vilhans mor.
• 1:22
  SPEAKER_00: De mødte så på den lokale.
• 1:27
  SPEAKER_00: Hvor fan har du hørt det hen?
• 1:30
  SPEAKER_00: Så taxerfører har man taget spligt.
• 1:33
  SPEAKER_00: Nå.
• 1:35
  SPEAKER_00: Hold der kæft.
• 1:37
  SPEAKER_00: Jeg ved, om det var det, Vilhan ville tale med mig om.
• 1:42
  SPEAKER_00: Og skyld, ja Vilhan har.
• 1:45
  SPEAKER_00: Han har været så underlig her på det sidste.
• 1:48
  SPEAKER_00: Han har opsøgt mig et par gange.
• 1:51
  SPEAKER_00: Og der har været noget, han gerne ville sige til mig.
• 1:54
  SPEAKER_00: Jeg tror bare, at det handlom om, at han blev moppet, og han havde det svært.
• 1:57
  SPEAKER_00: Men der er ovenbart ligge noget mere.
• 1:59
  SPEAKER_00: Kan vi, om han ved han, at lyod vi er hans far?
• 2:04
  SPEAKER_00: Det er et godt spørgsmål.
• 2:07
  SPEAKER_00: Vilanden mor er jo lidt.
• 2:09
  SPEAKER_00: Pip.
• 2:11
  SPEAKER_00: Jeg er jo kun mødt i enkelt gang til konfirmates forældre aften til orientering.
• 2:17
  SPEAKER_00: Men så det helt stort indtryk har jeg ikke er hende.
• 2:23
  SPEAKER_00: Hvor så lyder, vi har en søn simpelt.
• 2:30
  SPEAKER_00: Tænk så at min gode venn Ludvele tiden har haft en søn, uden at han har fortalt mig om det.
• 2:36
  SPEAKER_00: Jeg respekterer naturligvis andre mennesker privat liv.
• 2:40
  SPEAKER_00: Og hvis du har ment, at jeg ikke burde kende til hans ukendte søn, så har han vil haft sin grønne.
• 2:47
  SPEAKER_00: Men jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvorfor han ikke har fortalt mig det.
• 2:52
  SPEAKER_00: Det fylde mine tanker.
• 2:56
  SPEAKER_00: Let er Vilhelm.
• 3:00
  SPEAKER_00: Ja, hverden er lille.
• 3:03
  SPEAKER_00: Håla måske bare noget af lille en byor i.
• 3:10
  SPEAKER_00: Men det forklarer bare stadig ikke indbrød topp.
• 3:15
  SPEAKER_00: Er det Velv, der har brugt ind og taget huret, og han kendt til det.
• 3:20
  SPEAKER_00: Jeg har svært at forestille mig, hvordan en 12-årig dreng skulle bryde ind i dit hjem og i din private boks.
• 3:32
  SPEAKER_00: Så er en mere klykkig, end jeg forestiller mig.
• 3:35
  SPEAKER_00: Jeg skal jo ikke skuge hund på hården i tom.
• 3:39
  SPEAKER_00: Jeg må snakke med vild.
• 3:42
  SPEAKER_00: Jeg er sjovt lige nu selvfølgelig, at jeg er ikke kendt Lodv.
• 3:46
  SPEAKER_00: Jeg har nok haft sin grønne tækker.
• 3:49
  SPEAKER_00: Dele de her ting med os.
• 3:52
  SPEAKER_00: Ja, det er jo nog i tom.
• 3:54
  SPEAKER_00: Men vi må ikke stoppe her.
• 3:57
  SPEAKER_00: Der er noget og komme efter jeg kan mærke det.
• 4:02
  SPEAKER_00: Jeg er derud i sted.
• 4:06
  SPEAKER_00: Og uanset hvad der har sket så.
• 4:11
  SPEAKER_00: Så skal vi nok være der for ham.
• 4:15
  SPEAKER_00: Og det skal vi.
• 4:17
  SPEAKER_00: Det skal vi have for.
• 4:21
  SPEAKER_00: Jeg føler, jeg burde fortæller noget tom.
• 4:24
  SPEAKER_00: Ja?
• 4:25
  SPEAKER_00: Jeg om lød vi! Det var da, han kom og spurgte om jeg ikke ville for ham.
• 4:39
  SPEAKER_00: Ja.
• 4:40
  SPEAKER_00: Og det var en sen aften, og jeg var gået i seng.
• 4:44
  SPEAKER_00: Og plustig så kunne jeg høre, at det er bankede på døren.
• 4:50
  SPEAKER_00: Jeg vidst på det samme, at det var lod vi.
• 4:53
  SPEAKER_00: Han er jo sin helt egen måde at banke på.
• 4:58
  SPEAKER_00: Jeg gik ned af trappen og åbnede døren.
• 5:05
  SPEAKER_00: Og der stod lød vi.
• 5:08
  SPEAKER_00: Og instinktiv så kunne jeg se, at der var noget i vejen.
• 5:13
  SPEAKER_00: Jeg lignede ikke sig selv.
• 5:18
  SPEAKER_00: Han stod og var helt bleg og genvåd af regnen.
• 5:23
  SPEAKER_00: Og så sagde han.
• 5:28
  SPEAKER_00: Hej præst! Undskyld, at jeg kommer så sent.
• 5:33
  SPEAKER_00: Lod vi?
• 5:36
  SPEAKER_00: Må jeg komme ind for et øjeblik?
• 5:39
  SPEAKER_00: Ja, selvfølgelig.
• 5:41
  SPEAKER_00: Kom ind der.
• 5:43
  SPEAKER_00: Jeg har brug for, at du gør mig en tjeneste, Christ.
• 5:47
  SPEAKER_00: Ja, selvfølgelig.
• 5:49
  SPEAKER_00: Det er ikke noget, der kan vente til i morgen.
• 5:52
  SPEAKER_00: Nej, det er nødt til at være nu.
• 5:57
  SPEAKER_00: Jeg har brug for, at du holder det her for mig.
• 6:00
  SPEAKER_00: Det er jo mega sig, hvorfor har du brug for, at jeg skal holde det?
• 6:05
  SPEAKER_00: Jamen det er fordi jeg er bange for det skal gå i stykker.
• 6:08
  SPEAKER_00: Og ja, så jeg har brug for, at du skal.
• 6:11
  SPEAKER_00: At du holder det og passer på det.
• 6:13
  SPEAKER_00: Jo, det skal jeg nok.
• 6:14
  SPEAKER_00: Jeg ligger det i bokset, ja.
• 6:17
  SPEAKER_00: Det er meget vigtigt, at du passer godt på det.
• 6:20
  SPEAKER_00: Det er meget kosbart, og det er meget divt, og jeg har haft det i mange år.
• 6:24
  SPEAKER_00: Så jeg har hardet det fra min mor.
• 6:26
  SPEAKER_00: Så det er vigtigt, at du passer godt på det.
• 6:29
  SPEAKER_00: Det skal nok.
• 6:33
  SPEAKER_00: Men det var bare lige det, som jeg lige havde brug for.
• 6:36
  SPEAKER_00: Så det er jeg nødt til at tage sted, det.
• 6:39
  SPEAKER_00: Ludv, er du galt?
• 6:45
  SPEAKER_00: Nej.
• 6:46
  SPEAKER_00: Alt er fint.
• 6:48
  SPEAKER_00: Jeg bliver bare nødt til at tage sted.
• 6:52
  SPEAKER_00: Lød det en gang.
• 6:53
  SPEAKER_00: Jeg vil du ikke ind og have noget af drække.
• 6:56
  SPEAKER_00: Nej, jeg bliver nødt til at tage hjem i morgen, og jeg skal til fra i morgen.
• 7:03
  SPEAKER_00: Okay, men.
• 7:05
  SPEAKER_00: Lad os lige tage, når du er kommet hjem.
• 7:09
  SPEAKER_00: Jeg skal det.
• 7:13
  SPEAKER_00: Og velest.
• 7:15
  SPEAKER_00: Vi ses slut.
• 7:16
  SPEAKER_00: Grund! Og så gik han.
• 7:26
  SPEAKER_00: Det var sidste gang jeg så ham.
• 7:29
  SPEAKER_00: 5 dage senere var det, at vi fik jeg, at han var forsvundet.
• 7:36
  SPEAKER_00: Jeg burde jeg holde fast i ham.
• 7:38
  SPEAKER_00: Jeg må have indisteret på, at han skulle have fort mig hvad det var, der var galt.
• 7:44
  SPEAKER_00: Og hvorfor han bad mig holdt sit ord, og hvorfor han var så mærkelig.
• 7:51
  SPEAKER_00: Det har jeg begrætet mig selv siden.
• 7:54
  SPEAKER_00: Du kunne ikke vide.
• 7:58
  SPEAKER_00: Skal du ikke godt begræt dig selv.
• 8:01
  SPEAKER_00: Det gør jeg alligevel.
• 8:03
  SPEAKER_00: Så vi har været der så mange gange for mig, når jeg har haft untglig.
• 8:11
  SPEAKER_00: Nu det er min tur til at være der for ham.
• 8:15
  SPEAKER_00: Jeg var glad for, at Tom ikke dømte mig.
• 8:18
  SPEAKER_00: Jeg var glad for, at vi var ved at skabe en relation, hvor vi kunne dele sådan ting med hinanden.
• 8:24
  SPEAKER_00: Og jeg vidste, at hvis vi sammen skulle finde lodvi, så blev vi nødt til at være ærlige over hinanden.
• 8:31
  SPEAKER_00: Og jeg sat stor pris på, at Tom også delte sind viden med mig.
• 8:37
  SPEAKER_00: Men aften var ikke forbi endnu.
• 8:40
  SPEAKER_00: Tom havde hørt noget mere om Lodvig, han gerne ville dele.
• 8:47
  SPEAKER_00: Jeg var så også hørt noget andet.
• 8:53
  SPEAKER_00: Om Lod vi her?
• 8:58
  SPEAKER_00: Det viser sig af nogle af slemme drenge.
• 9:02
  SPEAKER_00: Og de kender rigtig godt til Ludvig.
• 9:05
  SPEAKER_00: Jeg må sige det sådan.
• 9:07
  SPEAKER_00: Semet drenge.
• 9:09
  SPEAKER_00: Mener du.
• 9:15
  SPEAKER_00: Hvordan kender de Lydvig?
• 9:17
  SPEAKER_00: Jeg må sige det sådan, at Lydvine måske har så selv afhængig af disse mennesker.
• 9:24
  SPEAKER_00: Og de har godt værd.
• 9:27
  SPEAKER_00: Hvis du forstår, hvad jeg mener.
• 9:30
  SPEAKER_00: Jo jo, jo jo.
• 9:35
  SPEAKER_00: Lige nu selvfølgelig at jeg slet ikke, at jeg kendte Lodv.
• 9:39
  SPEAKER_00: Det interessante er, at I dag er det 6 måneder og 10 dage siden at Ludvig forsvandt.
• 9:53
  SPEAKER_00: Men jeg har for en kæld.
• 9:57
  SPEAKER_00: Og min professionalisme forhindrer mig at fortælle dem der.
• 10:01
  SPEAKER_00: Men min kille kunne hvert fortælle, at han var ret sikker på, at han havde set Lodvæk.
• 10:10
  SPEAKER_00: For 3 måneder siden.
• 10:12
  SPEAKER_00: Hvor hen?
• 10:14
  SPEAKER_00: Her i byen.
• 10:19
  SPEAKER_00: Vi bliver nødt til at gå til politiet.
• 10:21
  SPEAKER_00: Tom.
• 10:23
  SPEAKER_00: Husk du ikke din samtale med politiet.
• 10:27
  SPEAKER_00: Hå?
• 10:28
  SPEAKER_00: Jo, men de her nye informationer, hvis der er videne, der har set lød for 3 måneder siden.
• 10:34
  SPEAKER_00: Så bliver vi da nødt til at gå til politiet med det.
• 10:36
  SPEAKER_00: Måske ikke kan få dem til at få interesse i sagen igen.
• 10:40
  SPEAKER_00: Jeg synes, vi indtil videre skal holde det hele mellem os.
• 10:47
  SPEAKER_00: Fordi.
• 10:51
  SPEAKER_00: Jeg har faktisk en lille opgave til dig prest.
• 10:54
  SPEAKER_00: Ja?
• 10:57
  SPEAKER_00: Se hvad jeg har fået fat i.
• 11:00
  SPEAKER_00: Et nøgle?
• 11:02
  SPEAKER_00: Ja?
• 11:03
  SPEAKER_00: Men ikke en hvilken som helst nøgle?
• 11:07
  SPEAKER_00: Det er en nøgle til lydvis lejlighed.
• 11:10
  SPEAKER_00: Hvor har du den far, Tom?
• 11:12
  SPEAKER_00: Det behøver du ikke at spekulere så meget over prest.
• 11:15
  SPEAKER_00: Men hvad siger du?
• 11:17
  SPEAKER_00: Er du frisk på et lille besøg i lydvis lejlighed.
• 11:24
  SPEAKER_00: Det brød jeg mig ikke om, tom.
• 11:27
  SPEAKER_00: Og hvorfor ikke man må spørge?
• 11:29
  SPEAKER_00: Ja, fordi det er lydelist private hjem.
• 11:32
  SPEAKER_00: Jeg brød mig ikke om at træde inden for uden at være inviteret.
• 11:35
  SPEAKER_00: Jeg brød mig ikke om at komme som en 20 om natten og gå og gennemråde hans ting.
• 11:40
  SPEAKER_00: Prøv at tænke over, hvad vi kunne finde opst.
• 11:44
  SPEAKER_00: Måske er der nogle spor, der kan føres videre.
• 11:47
  SPEAKER_00: Og hvad har du forestillet sig?
• 11:49
  SPEAKER_00: Og vi bare skulle komme på en højdels dag og lå sig ind.
• 11:53
  SPEAKER_00: Ja noget den dur.
• 11:55
  SPEAKER_00: Vi skal bare lige hurtigt ind og kigge.
• 11:57
  SPEAKER_00: Og hvad nu, hvis det går galt?
• 11:59
  SPEAKER_00: Jeg skulle godt galt præst.
• 12:01
  SPEAKER_00: Vi skal bare lige hurtigt ind og kigger, Lige så er der noget interessant.
• 12:05
  SPEAKER_00: Og så lister vi ud igen uden der nogen, der ser os.
• 12:09
  SPEAKER_00: Det bliver uden mig, tom.
• 12:11
  SPEAKER_00: Så noget det gør jeg ikke.
• 12:13
  SPEAKER_00: Den må du klare det.
• 12:15
  SPEAKER_00: Okay.
• 12:17
  SPEAKER_00: Så må jeg jo gøre det.
• 12:24
  SPEAKER_00: Ja det havde været noget af en begivenhedsrig dag.
• 12:28
  SPEAKER_00: Det var meget at skulle sluge på en gang.
• 12:31
  SPEAKER_00: Selvom jeg var tvivlde over for hvordan Tom havde anskaffet sig nøgle til ludvis lejlighed.
• 12:37
  SPEAKER_00: Og jeg ikke brød mig om hans plan og tanker.
• 12:41
  SPEAKER_00: Så var det alligevel frisk, som han sad der og vifte med ekstra nøglen til lødvis lejlighed.
• 12:48
  SPEAKER_00: Tænk hvis vi kunne komme derop og kigge.
• 12:51
  SPEAKER_00: Måske kunne vi finde ud af noget.
• 12:53
  SPEAKER_00: Måske kunne det bringe os tættere på svaret om hvad der var sket med udrig.