Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / Falsk vilje
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Soul Drops. Et øjeblik til at stoppe op, opdag og lytte indad. Falsk vilje. Der findes en måde at ville noget på, som næsten føles som at skubbe sig selv op af en bakke, eller skub en kæmpe tung sten op af bakken. Man kan godt gøre det. Man kan være discipleret, disciplineret. Man kan stå tidligt op, holde fast, levere og præstere. og få ting til at ske. Og alligevel kan der være noget indeni, der hele tiden stritter imod. Jeg tænker på det som falsk vilje. Ikke fordi at det vi gør er forkert, men fordi viljen ikke er støttet indefra. Den bliver borde af noget andet. Det kan være pligt af frygten for at skåfe, af ønsket om anerkendelse eller forestillingen om, hvem vi burde være. Måske er et mål, engang satte os, men som vi ikke længere ønsker. Eller bare af den gamle sætning, vi alle sammen kender. Nu tager du dig sammen. Falsk vilje kan være enormt effektiv. Og det er måske derfor, den er så svær at opdage. Fordi vi kan bygge hele karriere op omkring det. Vi kan holde relationer sammen med den vilje. Vi kan gennemføre uddannelser, skabe virksomheder, og vi kan blive ved. Udefra ligner det styrke og måske endda succes, og endefra kan det føles som en konstant anstrengelse. Som om en del af os hele tiden skal skubbe en anden del foran sig. Sandvilje føles anderledes. Det betyder ikke, det er let. Der er opgaver eller ting i vores liv, der kan være krævende, skræmmende og fyldt med modstand, og samtidig føles så rigtige. Forskælden er, at der under anstrengelsen findes en form for indre støtte, et stille ja eller et stort ja. Jeg ved det her. Ikke fordi jeg skal, og ikke fordi jeg bør, og ikke fordi andre synes det er en god idé, eller det ser godt ud, men fordi noget i mig ved, at det er vigtigt for mig at gøre det her. Og måske er netop derfor, at vi nogle gange kan arbejde så utrolig hårdt uden at føle os drænet på samme måde. Selvfølgelig bliver vi trætte, men det en anden slags træthed. Den ene kommer af at bruge kræfter på noget, der betyder noget for os. Den anden kommer af hele tiden at skulle overvinde os selv for at fortsætte. Det minder lidt om forskellen mellem at roen både mod strøm og med strøm. Men i det ene tilfælde, der er noget, der hele tiden arbejder imod dig. Og i det andet, bliver din egen bevægelse konstant understøttet af noget større. Og det får mig til at tænke på, hvor ofte vi roser viljestyrke. uden at spørge, hvad viljen egentlig tjener. For det ikke nødvendigvis et tegn på, noget er rigtigt for dig, bare fordi du er stand til at gennemføre det. Og det ved du godt. Nogle gange er det måske langt modigere at stoppe, mærke og opdag. Jeg kan godt det her, men jeg vil faktisk ikke længere. Og omvendt kan selv vilje kreve, at vi bliver ved også når det er svært, fordi vi mærker, at det her er min vej. Jeg VIL GEREN DET HER! Så måske er spørgsmålet ikke, har jeg viljestyrke til at gøre det? Men mere, hvor kommer min vilje fra? Er det mig, der forsøger at presse mig selv gennem livet eller gennem det her? Eller er der noget i mig, faktisk står bag det, jeg er på vej imod? For sand vilje behøver absolut ikke at råbe. Den kan være stille. Men når den kommer fra det sted dybt i os, vi godt kender og ved af sand, så er det en særlig oplevelse af sammenhæng. Jeg presser ikke længere mig selv frem. Jeg står bag min egen bevægelse. Held og lykke med at opdage, hvornår du presser og bruger falsk vilje, og hvornår du føler dig støttet indenfra.