Latest / Af banen / Emma Aastrand: OL-stjernen på en øde ø (91)

Transcript

Emma Aastrand: OL-stjernen på en øde ø (91) · Af banen

• 0:01
  Speaker 2: Velkommen indenfor i banen. Jeg har i dag fået besøg
• 0:06
  Speaker 2: af en... Ja, hun er faktisk den mest vennende kvindelige
• 0:09
  Speaker 2: OL-atlet nogensinde i Danmark. I 2024 træk hun så Stigl
• 0:14
  Speaker 2: som blot 28-årig. Nu har hun så kastet sig ud
• 0:17
  Speaker 2: i en række andre nye og spændende projekter. Hun er bl.a.
• 0:21
  Speaker 2: aktuel lige nu i VIA Play-hittede Robinson. Moe Strand, velkommen til. Tak. Tak,
• 0:27
  Speaker 2: fordi du havde lyst til at kigge på mig
• 0:29
  Speaker 3: Jamen altså, det var så lidt. Altså jeg synes jo,
• 0:31
  Speaker 3: det er dejligt at få lov til at være med
• 0:33
  Speaker 3: endnu en gang. Sidst jeg var her, det var jo
• 0:37
  Speaker 3: en helt anden snak end den dag i dag
• 0:39
  Speaker 2: Det var i sommeren slash foråret 23. Ja. Du er
• 0:42
  Speaker 2: faktisk den første, vi har haft med to gange.
• 0:45
  Speaker 3: Er det rigtigt?
• 0:45
  Speaker 2: Ja, det er
• 0:46
  Speaker 3: Okay, sejr
• 0:48
  Speaker 2: Så det er jeg virkelig glad for, men er det
• 0:50
  Speaker 2: ikke også fair at sige, at der er sket lidt
• 0:52
  Speaker 2: siden sommeren 23
• 0:54
  Speaker 3: Der er sket rigtig meget siden sommeren 23. Hold da op.
• 0:58
  Speaker 3: Det er jo tre år siden. Altså, det er jo...
• 1:02
  Speaker 3: Der er sket virkelig meget, og når jeg tænker tilbage
• 1:05
  Speaker 3: på Emma der vs. Emma nu, så er jeg jo
• 1:09
  Speaker 3: både vokset på den ene eller anden måde, men også
• 1:11
  Speaker 3: bare karrieremæssigt, og vendemæssigt, og familiemæssigt, og alt sådan noget
• 1:19
  Speaker 3: er der bare sket så forfærdeligt meget. På den gode måde.
• 1:22
  Speaker 2: Vi snakkede jo rigtig meget karriere og OL, da du
• 1:27
  Speaker 2: var herinde sidst.
• 1:28
  Speaker 3: Der
• 1:28
  Speaker 2: er jo også sket en del på den front
• 1:30
  Speaker 3: Det må man sige
• 1:34
  Speaker 2: Hvor står du henne nu? Vi skal snakke en masse
• 1:37
  Speaker 2: om både sport, og vi skal også snakke en masse om,
• 1:39
  Speaker 2: hvad du render rundt og laver nu. Men hvordan ser
• 1:44
  Speaker 2: Emma Åstrands hverdag ud efter år 2026
• 1:49
  Speaker 3: Jamen, det ser jo således ud, at jeg er jo
• 1:53
  Speaker 3: startet op som selvstændig personlig træner. Jeg tog en uddannelse
• 1:57
  Speaker 3: i 2021-2022, og den har jeg jo gjort brug af,
• 2:03
  Speaker 3: efter at jeg stoppede min karriere som kajakruger i 2024
• 2:06
  Speaker 3: efter OL. Og jeg startede op med et lille studio
• 2:12
  Speaker 3: ude i Brøndshøj sammen med en rigtig god veninde, hvor
• 2:14
  Speaker 3: vi kører personlig træning, og jeg har nogle firmahold, og
• 2:19
  Speaker 3: arbejder også lidt i Novo Nordisk. Jamen prøv bare at
• 2:23
  Speaker 3: finde en hverdag i, hvordan er man almindeligt menneske, som
• 2:28
  Speaker 3: skal tjene nogle penge og få hverdagen til at gå
• 2:31
  Speaker 3: op i en højere enhed med alle de andre ting,
• 2:33
  Speaker 3: jeg lige pludselig også rigtig gerne vil. Fordi jeg vil
• 2:35
  Speaker 3: også gerne se mine venner, jeg vil også gerne dyrke sport,
• 2:37
  Speaker 3: og jeg vil også gerne på festivaler, og jeg vil
• 2:39
  Speaker 3: også gerne... Det hele. Og være sammen med min nevø
• 2:42
  Speaker 3: og min søster og alle de ting der. Så det
• 2:45
  Speaker 3: er et ret stort puslespil, og nogle dage så går
• 2:48
  Speaker 3: det overhovedet ikke op, og der ville jeg ønske, at
• 2:49
  Speaker 3: jeg havde 28 timer i døgnet. Men ja, prøv simpelthen
• 2:55
  Speaker 3: bare at finde en balance i at have mig et
• 2:58
  Speaker 3: arbejde
• 2:59
  Speaker 2: Har du måske i virkeligheden endnu mere travlt nu, end
• 3:02
  Speaker 2: du havde i sommeren 2023?
• 3:04
  Speaker 3: Meget. Jeg er meget mere travlt nu, end jeg havde
• 3:08
  Speaker 3: i sommeren 23. Jeg var jo fuldtidsatlet og lavede jo
• 3:12
  Speaker 3: ikke andet end at råbe kajak dengang, så der var
• 3:16
  Speaker 3: meget mere tid og plads til at kunne gøre lidt mere,
• 3:19
  Speaker 3: hvad jeg havde lyst til, i kvæge af, at jeg
• 3:22
  Speaker 3: stadig var atlet dengang, versus nu, der er det virkelig
• 3:26
  Speaker 3: med at planlægge ind i, hvornår kan jeg komme her
• 3:29
  Speaker 3: og sidde her og være til podcast imellem klienter og...
• 3:33
  Speaker 3: arbejde og min egen træning og ja, alt det, der
• 3:36
  Speaker 3: også hører med
• 3:37
  Speaker 2: Så er der vel så modsat også nogle ting, du
• 3:39
  Speaker 2: har fået, som du ikke havde dengang? Jeg tænker nogle friheder,
• 3:43
  Speaker 2: for eksempel.
• 3:44
  Speaker 3: Ja,
• 3:44
  Speaker 2: helt
• 3:45
  Speaker 3: sikkert. Jamen, det har jeg jo. Jeg har jo fået
• 3:48
  Speaker 3: en frihed i, at jeg kan gøre, hvad jeg har
• 3:51
  Speaker 3: lyst til, uden at det jo har... At jeg skal
• 3:53
  Speaker 3: tænke på, om det har en konsekvens for at ødelægge
• 3:57
  Speaker 3: min atletkarriere,
• 3:58
  Speaker 2: kan
• 3:58
  Speaker 3: man jo sige. Øhm... Så det er jo det første
• 4:03
  Speaker 3: step i hele det her med at have afsluttet min karriere. Ja,
• 4:10
  Speaker 3: jeg har bare sindssygt mange gode muligheder. Og det kommer
• 4:13
  Speaker 3: jo også med af at have været rigtig, rigtig dygtig
• 4:17
  Speaker 3: til at råbe kajak. Det åbner bare nogle fede døre
• 4:20
  Speaker 3: og nogle gode muligheder. Så det er jeg jo sindssygt
• 4:23
  Speaker 3: taknemmelig for. Jeg
• 4:25
  Speaker 2: kunne godt tænke mig, fordi... Som sagt, da vi havde
• 4:30
  Speaker 2: dig med herinde i studiet sidst, handlede det jo enormt
• 4:33
  Speaker 2: meget om det her OL, der lå et års tid
• 4:35
  Speaker 2: længere fremme. På det tidspunkt vidste jeg jo ikke, og
• 4:41
  Speaker 2: jeg ved ikke om du selv vidste, der var jo
• 4:43
  Speaker 2: snakket om, at du gik med lidt tanker, men at
• 4:46
  Speaker 2: det skulle blive et punktum for din aktive karriere. Lad
• 4:51
  Speaker 2: mig lige starte med at spørge, hvordan ser du egentlig
• 4:53
  Speaker 2: tilbage på det OL i 2024 i dag?
• 4:58
  Speaker 3: Ui, jeg ser jo tilbage på det med et ben
• 5:04
  Speaker 3: i hver lejre af glæde og lykke og frustration og skuffelse.
• 5:15
  Speaker 3: Og det gør jeg jo, fordi jeg rører kajak i
• 5:19
  Speaker 3: min ener, og så gør jeg det også i en
• 5:21
  Speaker 3: toår sammen med min makker Frederikke på det tidspunkt der.
• 5:24
  Speaker 3: Og vi kommer jo ind til OL som verdensmestre og europamestre.
• 5:29
  Speaker 3: Og jeg har jo tåret høje forventninger til os selv.
• 5:32
  Speaker 3: Vi er også et super godt par, og vi råder
• 5:34
  Speaker 3: også virkelig stærkt sammen og gør det rigtig godt. Så
• 5:38
  Speaker 3: det er okay at have høje forventninger til sig selv.
• 5:41
  Speaker 3: Og vi klarer det rigtig dårligt. Rigtig, rigtig dårligt.
• 5:46
  Speaker 2: Semifinalen, ikke?
• 5:47
  Speaker 3: Jamen, det når vi jo ikke engang
• 5:48
  Speaker 2: i.
• 5:49
  Speaker 3: Nej. Der er noget, der hedder et indledende, og så
• 5:51
  Speaker 3: er der... Det hedder en kvart final. Ja, en kvart final.
• 5:54
  Speaker 3: Noget opsamling
• 5:55
  Speaker 2: af en eller
• 5:55
  Speaker 3: anden. Og så er der så semifinal og så final.
• 5:59
  Speaker 3: Og hvis man egentlig rode rigtig godt i indledende, så
• 6:01
  Speaker 3: kunne man gå direkte til semifinalen.
• 6:03
  Speaker 2: Og det er
• 6:03
  Speaker 3: jo sådan lidt målet. Og det var egentlig også det,
• 6:05
  Speaker 3: vi ville gå efter. Men Frederikke og jeg havde strugglet
• 6:10
  Speaker 3: lidt med at sidde rigtig dårligt i vores båd og
• 6:14
  Speaker 3: ikke have den her sådan... Virkelig gode fornemmelser. Vi kunne
• 6:17
  Speaker 3: godt stadig roe stærkt, men det er bare fedest, at
• 6:20
  Speaker 3: man sidder lige. Man kunne godt have sådan en følelse,
• 6:22
  Speaker 3: at man sad lidt skævt i båden. Så det brugte
• 6:25
  Speaker 3: vi rigtig meget tid på at prøve at fixe, og
• 6:29
  Speaker 3: det sker så også bare under OL. Og vi kan
• 6:32
  Speaker 3: slet ikke hjælpe hinanden. Vi kan slet ikke samle os
• 6:37
  Speaker 3: i båden undervejs hen over vores 500 meter. Vi kan ikke...
• 6:41
  Speaker 3: Vi kan hverken hjælpe os selv, og vi kan heller
• 6:42
  Speaker 3: ikke hjælpe hinanden, så det bliver bare sådan noget værre
• 6:44
  Speaker 3: bøvlet noget, når vi rører ned over banen. Og hvis
• 6:47
  Speaker 3: man ikke sidder godt, og det her momentum, og at
• 6:50
  Speaker 3: man kan mærke hinanden i både det her gode flow
• 6:52
  Speaker 3: af her, hvis det ikke er der, så rører man
• 6:54
  Speaker 3: ikke stærkt
• 6:55
  Speaker 3: Lige meget, hvor meget man egentlig prøver at give sig.
• 6:57
  Speaker 3: Og det er sådan, at vi begge to kom jo
• 6:58
  Speaker 3: ind over måsregn og var sådan, at jeg føler sig ikke,
• 7:00
  Speaker 3: at jeg har brugt kræfter overhovedet. Vi har brugt kræfter
• 7:04
  Speaker 3: så meget i hovedet på at få det til at
• 7:05
  Speaker 3: fungere nede i bøden, men man har overhovedet ikke brugt
• 7:08
  Speaker 3: kroppen på samme måde, som man plejer. Den der totale
• 7:12
  Speaker 3: mælkesyre og laktaten, der bare pumper og sådan noget, den
• 7:15
  Speaker 3: var der jo bare overhovedet ikke. Så det var vores indledende,
• 7:19
  Speaker 3: og så tager vi jo så ud i vores kvartfinalen
• 7:22
  Speaker 3: opsamling der Og er jo altså en my fra at
• 7:27
  Speaker 3: gå videre til semifinal, det var 1-4, men bliver også
• 7:30
  Speaker 3: 5'er Og altså jeg har aldrig prøvet noget så skuffende
• 7:34
  Speaker 3: Altså jeg er sådan helt, og jeg kan næsten i
• 7:37
  Speaker 3: den dag i dag være sådan Altså hvad fanden skete der?
• 7:41
  Speaker 3: Jeg kan virkelig blive sådan Jamen, jeg bliver så irriteret
• 7:47
  Speaker 3: og ærgerlig, men det er jo også bare en del
• 7:50
  Speaker 3: af at være atlet, at nogle gange så spiller det,
• 7:54
  Speaker 3: og nogle gange så spiller det ikke. Så det var
• 7:57
  Speaker 3: et mega hårdt OL, og det var dag 1, der
• 8:02
  Speaker 3: havde jeg turkærken på, og dagen efter havde jeg jo
• 8:04
  Speaker 3: så min enerkærk, så Så jeg skulle jo finde en
• 8:10
  Speaker 3: eller anden form for oprejsning i, hvordan takler jeg det
• 8:14
  Speaker 3: her til at kan præstere i mine ener, og går
• 8:17
  Speaker 3: så ud dagen efter og råber mig direkte i semifinalen,
• 8:22
  Speaker 3: hvilket var lettende, men jeg var overhovedet ikke glad på
• 8:25
  Speaker 3: noget tidspunkt. Jeg havde jo ligget hele dagen. Vi rådede
• 8:28
  Speaker 3: om formiddagen. Så jeg havde jo hele eftermiddagen til at
• 8:32
  Speaker 3: ligge og være ked af det, og se de forskellige indslag,
• 8:35
  Speaker 3: der havde været med mig, hvor jeg står til medierne
• 8:38
  Speaker 3: og jo græder og er ked af det, fordi jeg
• 8:42
  Speaker 3: havde jo også en forventning, at vi skulle blive olympiske mestre.
• 8:46
  Speaker 3: Og jeg havde en tro på, at vi skulle blive
• 8:48
  Speaker 3: olympiske mestre. Så det der med, at det falder fuldstændig
• 8:51
  Speaker 3: fra hinanden, var bare mega hårdt. Og jeg havde ligesom
• 8:55
  Speaker 3: også en forventning om, at det faktisk var der, jeg
• 8:56
  Speaker 3: ville tage min medalje. Min fjerde medalje. Jeg havde troet
• 9:00
  Speaker 3: også på min ener, men jeg vidste, det ville blive pissesvært.
• 9:03
  Speaker 3: Jeg tænkte, vi havde en lidt større chance i toåren.
• 9:07
  Speaker 3: Så det var bare mega hårdt, og jeg vågner jo
• 9:10
  Speaker 3: også op der til min ener, altså med hæde og indlov,
• 9:15
  Speaker 3: fordi jeg havde grædt så meget dagen forinden, og der
• 9:18
  Speaker 3: var slet ikke noget, der kunne hive mig op sådan rigtigt, men...
• 9:23
  Speaker 3: Jeg tror også, at mange atleter har lavet noget specielt.
• 9:26
  Speaker 3: Når man har været i det her game rigtig mange år,
• 9:28
  Speaker 3: så finder man også en vej i det. Og så
• 9:31
  Speaker 3: valgte jeg faktisk lidt at se mig sur på, eller
• 9:36
  Speaker 3: bruge noget vrede i en eller anden forstand, noget frustration,
• 9:38
  Speaker 3: og få det ud. Og jeg er jo så god
• 9:42
  Speaker 3: og rummer direkte i semifinalen, så det var rigtig dejligt.
• 9:46
  Speaker 3: Og så havde jeg så to dages fri, før jeg
• 9:49
  Speaker 3: så skulle ro semifinal og final. Så det brugte jeg
• 9:54
  Speaker 3: på blandt andet, vi havde en dansk kok med i
• 9:57
  Speaker 3: det Airbnb, vi boede i, så tog vi ud og... handlede,
• 10:00
  Speaker 3: og jeg tog ud og shoppe lidt, og faktisk det
• 10:03
  Speaker 3: der med at lægge alt OL frem, og lægge alt
• 10:05
  Speaker 3: kærke frem, og bare lige være Emma
• 10:07
  Speaker 3: og fik shoppet lidt, det var bare rigtig godt til mig.
• 10:10
  Speaker 3: Og han lavede dagen før finalen, der lavede han burger
• 10:15
  Speaker 3: og pommes frites. Jeg var den eneste kajak-atlet i den Airbnb,
• 10:20
  Speaker 3: vi var der skulle ro dagen efter. Så han spurgte,
• 10:24
  Speaker 3: hvad jeg havde lyst til at spise, og det, der
• 10:26
  Speaker 3: gør mig allermest glad, det er burger eller pizza. Så
• 10:29
  Speaker 3: han lavede burger til mig, og også til resten af holdet.
• 10:34
  Speaker 2: Rigtig vinder-menu, det
• 10:35
  Speaker 3: er. Fuldstændig, og leverer jo også lige præcis det, jeg skal.
• 10:40
  Speaker 3: og tager en bronze medalje i min enakærk. Og det
• 10:44
  Speaker 3: er jo en kæmpe forløsning og kæmpe oprejsning på en
• 10:48
  Speaker 3: mega hård uge. For hold nu op altså, hvor er
• 10:51
  Speaker 3: det hårdt at være så ked af det.
• 10:53
  Speaker 2: i
• 10:54
  Speaker 3: starten af ugen og skal have vendt det om og
• 10:57
  Speaker 3: brugt det til altså brugt det som noget brændstof til
• 11:01
  Speaker 3: at kan levere i sine ener et af jeg var
• 11:04
  Speaker 3: ked af det på mine vegne men jeg var enormt
• 11:06
  Speaker 3: ked af det på Frederikkes vegne at vi ikke kunne
• 11:07
  Speaker 3: levere at jeg ikke kunne være med til at give
• 11:09
  Speaker 3: hende den fedeste oplevelse til hendes første OL
• 11:12
  Speaker 2: for
• 11:12
  Speaker 3: jeg ved jo bare hvor fedt det er at være
• 11:13
  Speaker 3: til OL ja så når jeg kigger tilbage på det
• 11:18
  Speaker 3: at både med glæde men også med noget ærelse ja
• 11:23
  Speaker 2: Hvor meget fylder det, at du har tænkt dig at
• 11:26
  Speaker 2: stoppe efter undervejs?
• 11:28
  Speaker 3: Det fylder overhovedet ikke. Faktisk slet ikke. Jeg tænker over det,
• 11:35
  Speaker 3: og det kan måske også godt være, at det har
• 11:36
  Speaker 3: ligget i baghovedet at være sådan, så skal jeg have
• 11:38
  Speaker 3: det bedste ud af det nu. Og så må jeg
• 11:41
  Speaker 3: prøve at lægge det her bag mig, det her nederlag,
• 11:46
  Speaker 3: og så ligesom vide, at jeg har også mig selv.
• 11:48
  Speaker 3: Jeg har en chance mere. Jeg er heldig lidt at
• 11:51
  Speaker 3: have en chance mere. Og så jo bare give den
• 11:56
  Speaker 3: fuld gas på det Og det lykkedes jo så også
• 11:59
  Speaker 3: Så jeg synes ikke det fylder overhovedet Fordi det var
• 12:02
  Speaker 3: vigtigt for mig Det ikke skulle fylde at jeg ville
• 12:04
  Speaker 3: stoppe min karriere Det var derfor der ikke var nogen
• 12:07
  Speaker 3: der ved det Andet end familie Det skulle ikke fylde
• 12:11
  Speaker 3: Det skulle ikke være i overskrifter I medierne at Emma
• 12:15
  Speaker 3: hun stopper og de kvaller Eller de rår ikke godt
• 12:18
  Speaker 3: i Der skulle ikke være en eller
• 12:19
  Speaker 2: anden Det skulle ikke være et
• 12:20
  Speaker 3: tema Præcis Det skulle være et tema, at vi er
• 12:23
  Speaker 3: her for at ro kærke, og vi er her for
• 12:24
  Speaker 3: at gøre det så godt, vi overhovedet kan. Så derfor
• 12:27
  Speaker 3: holdte jeg det også hemmeligt
• 12:29
  Speaker 2: Ja, nu fortæller du lidt om, hvem der er der
• 12:31
  Speaker 2: rigtig ved det. Du siger, det var egentlig bare familie. Altså,
• 12:34
  Speaker 2: hvordan er det at gå med... Det er jo en
• 12:36
  Speaker 2: stor hemmelighed på en eller anden måde. Altså, fordi hvis
• 12:39
  Speaker 2: du havde været 38, så ville man måske have spekuleret i, okay,
• 12:44
  Speaker 2: er det sidste OL? Men du er 28 nu. Eller undskyld,
• 12:49
  Speaker 2: du stopper som 28-årig. Ja. Der er jo ikke nogen,
• 12:52
  Speaker 2: der har set den her kommende forestil af mig. Hvordan
• 12:54
  Speaker 2: er det at gå med den hemmelighed
• 12:58
  Speaker 3: Det synes jeg er fint. Og som sagt, jeg har
• 13:02
  Speaker 3: faktisk vidst det længe, længe, længe. Nærmest efter Tokyo i
• 13:07
  Speaker 3: 2021 har jeg vidst, at Paris nok var mit sidste OL.
• 13:12
  Speaker 3: Men ved det jo i hvert fald, Da vi har
• 13:14
  Speaker 3: snakken her sidst jeg sidder her, eller første gang jeg
• 13:16
  Speaker 3: sidder her, der ved jeg det også godt, at det
• 13:18
  Speaker 3: er mit sidste OL. Men det var igen, det var
• 13:22
  Speaker 3: en beslutning, jeg tog, men så var jeg også sådan,
• 13:25
  Speaker 3: så skal jeg have det bedste ud af det, og
• 13:26
  Speaker 3: jeg skal bare nyde det, så længe det varer.
• 13:28
  Speaker 2: Og
• 13:28
  Speaker 3: det var det, der var det allervigtigste for mig, at
• 13:30
  Speaker 3: jeg bare kunne nyde at være kære gror, og leve
• 13:33
  Speaker 3: mit liv fuldt ud. Fordi jeg må bare sige, jeg
• 13:36
  Speaker 3: er pissegod til at være et let. Den der hverdag,
• 13:38
  Speaker 3: det krævede og sådan noget, det var jeg bare... mega
• 13:42
  Speaker 3: god til at være i, så jeg nød det virkelig meget,
• 13:45
  Speaker 3: og jeg synes ikke, det fyldte på nogen dårlig måde,
• 13:47
  Speaker 3: eller der var ikke sådan, åh nej, er det en
• 13:49
  Speaker 3: god idé, eller ej, jeg stopper, så jeg må hellere,
• 13:52
  Speaker 3: sådan var det slet ikke. Jeg valgte at have klare
• 13:56
  Speaker 3: retningslinjer for mig selv, og gøre det ordentligt, det her
• 14:01
  Speaker 3: år her, eller de her år, du har tilbage, og
• 14:03
  Speaker 3: bare nyde det, og det synes jeg virkelig, jeg fik
• 14:07
  Speaker 3: gjort til fulde.
• 14:09
  Speaker 2: Er der noget, der rammer dig, da du så træder
• 14:10
  Speaker 2: ned af medaljeskammelen med den bronze medalje overhovedet? Altså igen,
• 14:15
  Speaker 2: i det sekund er det jo kun dig og dine nærmeste,
• 14:17
  Speaker 2: der ved det
• 14:18
  Speaker 3: Jeg kan jo huske, da jeg står på skammelen og
• 14:20
  Speaker 3: kigger op på min familie og vinker til dem og
• 14:22
  Speaker 3: alt det der, der kan jeg huske, der var det
• 14:24
  Speaker 3: der sådan, åh, det sidste gang, jeg gør det her,
• 14:29
  Speaker 3: eller sådan... Og det er virkelig sådan suget ind, og
• 14:33
  Speaker 3: bare da vi hører den new zealandske nationalmelodi, der står
• 14:37
  Speaker 3: jeg jo også og får tøj i øjnene, for jeg
• 14:40
  Speaker 3: føler lidt, at jeg har også vundet. Altså jeg har
• 14:42
  Speaker 3: vundet en bronze, men jeg føler jo faktisk, at
• 14:44
  Speaker 2: jeg
• 14:44
  Speaker 3: har fandme vundet i livet. Altså hvor er jeg heldig
• 14:50
  Speaker 3: at få lov til at være atlet og være en
• 14:52
  Speaker 3: rigtig dygtig atlet. Altså jeg synes jo virkelig, når jeg
• 14:55
  Speaker 3: kigger tilbage på det, at jeg har virkelig gjort det godt.
• 14:58
  Speaker 3: Og det må man virkelig godt sige til sig selv.
• 15:03
  Speaker 3: Så da jeg træder ned, og vi begynder der at
• 15:05
  Speaker 3: gå tilbage ud af brugen og ind på land og
• 15:07
  Speaker 3: sådan noget, der er sådan... Kan jeg huske, jeg var sådan... Årh,
• 15:10
  Speaker 3: der var bare sådan god ro. Du ved, sådan dejlig
• 15:13
  Speaker 3: summe i kroppen på en eller anden måde. Og præcis
• 15:16
  Speaker 3: som vi tager Lisa også, hende der vinder, hun tager
• 15:18
  Speaker 3: sådan armen om, og vi går, og der er også
• 15:19
  Speaker 3: blevet taget et billede af os, hvor jeg bare sådan...
• 15:21
  Speaker 3: Du ved, den der sådan... Ja, det kan godt være,
• 15:25
  Speaker 3: hun har været min rival i så mange år. Hvad
• 15:27
  Speaker 3: er det irriterende, at hun er så dygtig. Men der
• 15:30
  Speaker 3: var også bare noget i mig, hvor jeg var sådan... Ej,
• 15:33
  Speaker 3: det var bare så rigtigt, og det var bare den
• 15:35
  Speaker 3: helt rigtige afslutning.
• 15:37
  Speaker 2: Det var
• 15:37
  Speaker 3: sådan at kigge hinanden i øjnene og være sådan... Jeg
• 15:40
  Speaker 3: kan ikke huske, hvad hun siger, men jeg tror, hun
• 15:42
  Speaker 3: siger sådan noget med, at du er virkelig dygtig, Emma.
• 15:45
  Speaker 3: Eller sådan, kæmpe tillykke, det er så sejt. Hvor jeg
• 15:48
  Speaker 3: også bare siger i lige måde, hun tog jo hvad,
• 15:51
  Speaker 3: sin 6. guld, eller 9. guld, eller et eller andet
• 15:55
  Speaker 3: end du har. Så at vide, at jeg er jo
• 16:00
  Speaker 3: en af de absolut bedste. Og kan træde ned og
• 16:04
  Speaker 3: være sådan, det er mig, der har gjort det der.
• 16:06
  Speaker 3: Det
• 16:07
  Speaker 2: synes jeg var fedt. Hvordan har det så været i
• 16:11
  Speaker 2: kølvandet på det OL, lige pludselig ikke at være kajak-Emma
• 16:15
  Speaker 2: længere
• 16:18
  Speaker 3: Det synes jeg jo har været... Jeg synes jo stadig
• 16:22
  Speaker 3: i gang imellem, at jeg jo lidt er kajak-Emma. Men
• 16:25
  Speaker 3: jeg synes, det har været rigtig rart, og det har
• 16:27
  Speaker 3: været det helt rigtige valg for mig at tage, at
• 16:29
  Speaker 3: jeg ikke skulle være kajakroer mere. Det har været specielt
• 16:35
  Speaker 3: at finde ud af, hvad er det så, jeg vil?
• 16:39
  Speaker 3: Jeg vidste jo godt, at jeg ville gerne lave noget
• 16:40
  Speaker 3: inden for sport, og havde jo også haft en snak, Simone,
• 16:44
  Speaker 3: som jeg også startede det her studie op med, jeg
• 16:46
  Speaker 3: jo egentlig har lært at kende igennem den her uddannelse,
• 16:49
  Speaker 3: vi tog i 2021-2022. Så jeg har jo egentlig godt,
• 16:53
  Speaker 3: vi har egentlig sådan, vi drømte jo lidt dengang, så
• 16:55
  Speaker 3: vi har jo egentlig godt vidst, det har ligget lidt,
• 16:57
  Speaker 3: at det ville vi nok gerne starte op på, men...
• 17:01
  Speaker 3: For mig var det rigtig vigtigt at lande et sted,
• 17:03
  Speaker 3: hvor jeg sådan, jeg skal lige finde ud af, hvem
• 17:05
  Speaker 3: er jeg efter, og tog ud at rejse alene, og
• 17:11
  Speaker 3: jeg startede faktisk op i sats først som personlig træner,
• 17:14
  Speaker 3: for ligesom at komme ind i et system, som allerede lavede,
• 17:17
  Speaker 3: og ikke
• 17:18
  Speaker 2: bare
• 17:18
  Speaker 3: skal starte sit eget. Så ligesom det der lære, hvordan
• 17:22
  Speaker 3: gør de de her ting her, og tage erfaring af,
• 17:27
  Speaker 3: hvad fungerer, hvad fungerer ikke. Øhm... Så jeg synes, det
• 17:31
  Speaker 3: har været... Jeg tror sådan, jeg vidste godt sådan, at
• 17:35
  Speaker 3: jeg gerne ville begive mig hen i den dur, så
• 17:37
  Speaker 3: jeg havde taget det meget... Altså jeg tog det meget roligt,
• 17:39
  Speaker 3: og tog den tid, det skulle tage, før jeg var
• 17:41
  Speaker 3: klar til ligesom at starte op på noget nyt. Sørge
• 17:43
  Speaker 3: for at holde fri i lang tid, og holde ferie
• 17:49
  Speaker 3: lidt i sensommeren og i efteråret. Jeg slutter jo faktisk...
• 17:53
  Speaker 3: Mit aller sidste stævne er jo faktisk i Kina til
• 17:56
  Speaker 3: en Super Cup, hvor mit absolut sidste... altså sådan distance,
• 18:01
  Speaker 3: jeg rår af i en toer med en tysker, en
• 18:05
  Speaker 3: herre tysker. Og da jeg jo kommer ud med, at
• 18:08
  Speaker 3: jeg offentliggør det og sådan noget, der er han også
• 18:09
  Speaker 3: bare sådan, ej, hvor er jeg heldig, at jeg får
• 18:11
  Speaker 3: lov til at ro med dig som den aller sidste.
• 18:15
  Speaker 3: Og så igen det der, der er jo ingen, der
• 18:16
  Speaker 3: vidste det.
• 18:16
  Speaker 2: Nej
• 18:17
  Speaker 3: Så det er sådan, jeg nød jo bare alle de muligheder,
• 18:21
  Speaker 3: jeg kunne tage og fik
• 18:24
  Speaker 2: Ja. Så jeg bliver jo nødt til at spørge dig,
• 18:27
  Speaker 2: hvis Team Danmark ringer til dig i morgen, Og siger LA28.
• 18:35
  Speaker 2: Skal vi give den et sidste skud? Hvad siger du, Emma?
• 18:39
  Speaker 2: Vi betaler helt pisset. Hvad siger du så
• 18:43
  Speaker 3: Øhm... Ja. Små to over til? Ja. Altså, jeg har,
• 18:53
  Speaker 3: hvad der skal til, for at kunne gøre det. Det
• 18:54
  Speaker 3: ved jeg. Øhm... Og igen, jeg er jo 30 nu,
• 18:59
  Speaker 3: så der er masser af muligheder. Jeg synes, den er svær,
• 19:06
  Speaker 3: fordi der kunne helt klart være noget fedt i at
• 19:10
  Speaker 3: gøre det. Det kunne der. Og jeg kan jo godt mærke,
• 19:13
  Speaker 3: at der er noget, der bobler ind i mig, når
• 19:14
  Speaker 3: du siger
• 19:15
  Speaker 2: det
• 19:16
  Speaker 3: Men samtidig er jeg også sådan, at jeg virkelig ikke
• 19:18
  Speaker 3: har lyst til at give afkald på noget af det,
• 19:21
  Speaker 3: jeg har nu. Nej. Jeg er et kaotisk sted lidt
• 19:27
  Speaker 3: i mit liv, og prøver jo at finde hovedet at
• 19:28
  Speaker 3: have det hele. Men jeg er også bare et rigtig
• 19:31
  Speaker 3: godt sted, og jeg er jo ved at skabe en
• 19:33
  Speaker 3: hverdag og en struktur i mit liv. Jeg ville sgu
• 19:37
  Speaker 3: give afkald på alt. Altså vidderligt, at jeg skulle sige
• 19:41
  Speaker 3: alt op og gå fuldstændig ind i det igen. Og
• 19:44
  Speaker 3: det tror jeg ikke, jeg har lyst til. Det kan
• 19:46
  Speaker 3: jeg mærke, at jeg faktisk ikke har lyst til. Og
• 19:49
  Speaker 3: det har ikke noget at gøre med festivaler og drikke
• 19:52
  Speaker 3: øl om eftermiddagen. Det er ikke der, jeg er. Men
• 19:55
  Speaker 3: det er arbejdsrelateret. For jeg ville ikke kunne køre det arbejde,
• 19:59
  Speaker 3: jeg har nu
• 20:00
  Speaker 3: og så skulle være fuldtidsatlet. Fordi jeg kender også mig selv.
• 20:04
  Speaker 3: Jeg skal absolut ikke lave særlig meget, når jeg rår kajak.
• 20:09
  Speaker 3: eller hvis jeg skal være fuldtid på en sportskring, jeg
• 20:12
  Speaker 3: skal være rigtig dygtig til
• 20:14
  Speaker 3: For det har jeg jo prøvet, og det fandt jeg
• 20:15
  Speaker 3: ud af, at det fungerede ikke. Da jeg tog min
• 20:17
  Speaker 3: uddannelse som maler, der var jeg jo også atlet samtidig,
• 20:21
  Speaker 3: og det kunne jeg jo godt mærke, det fungerede ikke.
• 20:23
  Speaker 3: Det var jo først, da jeg gik fuldtid, at jeg
• 20:25
  Speaker 3: kunne mærke, okay, jeg er bare en type person, som
• 20:29
  Speaker 3: skal have 100% på én ting, og så kan jeg
• 20:32
  Speaker 3: måske have 25-25% af noget andet, som giver mig glæde,
• 20:37
  Speaker 3: og som gør, at jeg bliver en endnu bedre atlet.
• 20:41
  Speaker 3: Og der kan jeg bare mærke, at der har jeg
• 20:42
  Speaker 3: ikke lyst til, at jeg skal give afkald på alt det,
• 20:44
  Speaker 3: jeg har nu. Så det skulle virkelig lidt være, fordi
• 20:48
  Speaker 3: de stod med en sum penge, som gjorde, at jeg... Ja,
• 20:54
  Speaker 3: for så kan jeg faktisk godt mærke, så blev det pengene,
• 20:56
  Speaker 3: der skulle gøre det. Og det er også lidt ærgerligt,
• 20:59
  Speaker 3: Fordi det skal jo også være glæden og motivationen. Og
• 21:01
  Speaker 3: der er også noget i mig, jeg har jo drive,
• 21:04
  Speaker 3: og jeg har jo viljen til det, men jeg ved ikke,
• 21:07
  Speaker 3: om det er nok egentlig. Og jeg har jo heller
• 21:10
  Speaker 3: ikke ryddet en kajak, siden jeg sagde farvel og tak.
• 21:12
  Speaker 3: Jeg har jo ikke været i en kajak siden
• 21:15
  Speaker 2: oktober. Er det
• 21:16
  Speaker 3: bevidst? Jeg har ikke haft lyst. Jeg synes ikke, jeg
• 21:19
  Speaker 3: har haft behovet. Og når folk spørger, jeg har jo
• 21:24
  Speaker 3: to kajakpiger, jeg træner sådan lidt, når det giver mening
• 21:28
  Speaker 3: og sådan nogle ting. Og når jeg har været med
• 21:30
  Speaker 3: dem ud, jeg har været i motorbåden, og de har
• 21:31
  Speaker 3: været i deres kærk, og vandet har været flat, solens
• 21:34
  Speaker 3: skinner og alt sådan noget der, kan jeg da godt
• 21:35
  Speaker 3: være sådan, det er en lækker dag i dag at
• 21:37
  Speaker 3: tage ud på. Men jeg er jo stadig sådan, nej tak.
• 21:41
  Speaker 3: Det er stadig meget langt ud i strakt arm. Og
• 21:44
  Speaker 3: der var også noget i mig, jeg havde problemer med
• 21:46
  Speaker 3: min lænd, og det var sådan, at jeg kom efter
• 21:49
  Speaker 3: en længere pause efter off-season og skulle starte op igen,
• 21:54
  Speaker 3: så brugte jeg lang tid på at komme tilbage, hvor
• 21:56
  Speaker 3: min lænd ikke var irriteret.
• 21:57
  Speaker 2: Og det
• 21:57
  Speaker 3: kan jeg jo mærke. Jeg har faktisk ikke lyst til
• 21:59
  Speaker 3: at sætte mig i båden, og efter to, fem, syv minutter,
• 22:02
  Speaker 3: allerede kan jeg mærke min lænd. Det kan jeg mærke,
• 22:03
  Speaker 3: det har jeg faktisk ikke lyst til. Jeg vil gerne
• 22:05
  Speaker 3: huske tilbage på alt det gode. Ja, så på den måde,
• 22:08
  Speaker 3: der er jeg sådan... Det tror jeg ikke. Nej
• 22:14
  Speaker 2: Hermed afklaret, der kommer ikke et 20-28-run. Fair nok.
• 22:18
  Speaker 3: Ja. Men det er fair, du spørger. Der er også
• 22:21
  Speaker 3: en af de unge gutter på holdet, han er sådan,
• 22:24
  Speaker 3: jeg er sikker på, at du kommer tilbage. Så jeg
• 22:26
  Speaker 2: er
• 22:26
  Speaker 3: sådan, Nikolaj
• 22:27
  Speaker 3: det
• 22:28
  Speaker 2: gør jeg ikke. Det tror jeg simpelthen ikke på. Altså,
• 22:31
  Speaker 2: det må jeg også erkende. Jeg har også tænkt, at
• 22:35
  Speaker 2: nu skal hun lige have det på afstand, så alligevel
• 22:39
  Speaker 2: så kommer comebacket. Men det gør det ikke
• 22:42
  Speaker 3: Ej, det gør det altså ikke.
• 22:50
  Speaker 2: Emma, vi skal jo også snakke en lille smule om
• 22:54
  Speaker 2: noget andet, du er aktuel med lige nu. Nemlig tv-programmet Robinson.
• 22:59
  Speaker 2: Jeg tænker, at de fleste har på den ene eller
• 23:02
  Speaker 2: anden måde hørt om det, eller set det. Det har
• 23:04
  Speaker 2: jo kørt i tusind år efterhånden. Så lad mig starte
• 23:08
  Speaker 2: lidt ligesom jeg startede den forrige blog. Hvordan ser du
• 23:13
  Speaker 2: tilbage på den oplevelse
• 23:15
  Speaker 3: Sindssyg. Men også mega god. Altså en vildt sjov og
• 23:21
  Speaker 3: spændende og lærerig tur, jeg var på. På mange parametre.
• 23:28
  Speaker 3: Både det her med at være på en øde ø,
• 23:30
  Speaker 3: ikke få mad, være sammen med mennesker, du absolut ikke kender,
• 23:34
  Speaker 3: skal skabe jo lidt en hverdag i den rumtid, man
• 23:37
  Speaker 3: er der. Man kommer jo lidt bagom også, hvordan er
• 23:44
  Speaker 3: det at lave... TV på så stort et setup. Ikke
• 23:47
  Speaker 3: fordi jeg sidder bag kameraet og følger med. Det er
• 23:49
  Speaker 3: jo slet ikke der, vi er. Men man kan jo
• 23:52
  Speaker 3: se rigtig mange ting, når man står der og lytter
• 23:54
  Speaker 3: på Jacob
• 23:55
  Speaker 2: forklare
• 23:55
  Speaker 3: Kan man jo se, du ved, teltet er fyldt med...
• 24:00
  Speaker 2: Hæfteproduktion
• 24:00
  Speaker 3: Ja, lige præcis. Så det var også vildt sjovt og
• 24:04
  Speaker 3: spændende og fedt at få lov til at se lidt
• 24:07
  Speaker 3: med på det. Nu var jeg også med i boksen
• 24:09
  Speaker 3: i 25, og Fik jo også lidt bagom der, men
• 24:14
  Speaker 3: det her er jo en helt anden liga. Det er
• 24:17
  Speaker 3: jo sindssygt. Der er altså mennesker og kameraer overalt. Så
• 24:24
  Speaker 3: det er en oplevelse, jeg sent vil glemme. Lad mig
• 24:28
  Speaker 3: sige det
• 24:29
  Speaker 2: sådan. Jeg tror måske, det er på sin plads, at
• 24:33
  Speaker 2: jeg lige som en lille disclaimer siger, at jeg ved ikke,
• 24:36
  Speaker 2: hvor langt du når i programmet. Der er naturligvis også
• 24:41
  Speaker 2: nogle ting, som vi ikke kan snakke om, som vi
• 24:44
  Speaker 2: sidder her. Så lad os holde os til det, der
• 24:48
  Speaker 2: for nu er blevet vist. Ja. Og der er jo
• 24:53
  Speaker 2: især et enkelt afsnit, hvor et meget lidt løsligt kommer
• 24:56
  Speaker 2: til at handle om dig. Ja, det må man
• 24:58
  Speaker 3: sige
• 24:59
  Speaker 2: Først startede det jo med at handle om, at der
• 25:02
  Speaker 2: er nogen, der er lidt utilfredse, men de ikke synes,
• 25:04
  Speaker 2: du laver nok i den leje der. Ja. Hvordan har
• 25:07
  Speaker 2: det egentlig været at sidde og se
• 25:12
  Speaker 3: det? Jeg har været enormt spændt på det. Jeg kan
• 25:14
  Speaker 3: faktisk godt mærke, at det er det, jeg har haft
• 25:17
  Speaker 3: mest ondt i maven over at skulle se. Fordi netop
• 25:21
  Speaker 3: det der, hvordan bliver det klippet sammen, og
• 25:23
  Speaker 2: hvordan
• 25:24
  Speaker 3: bliver det modtaget af folk. Jeg har heldigvis kun fået
• 25:28
  Speaker 3: søde kommentarer og gode beskeder, så der er slet ikke
• 25:31
  Speaker 3: noget der. Og jeg behøvede slet ikke at have så
• 25:33
  Speaker 3: ondt i maven, som jeg troede, jeg skulle have. Også fordi...
• 25:36
  Speaker 3: der er jo så meget på video eller på kamera.
• 25:41
  Speaker 3: Og det er jo vidderligt kun 10% især. Så jeg
• 25:46
  Speaker 3: havde sådan forholdsvis ro i maven, efter jeg havde set afsnittet.
• 25:49
  Speaker 3: Men jeg synes, det var hårdt at være vidne til,
• 25:54
  Speaker 3: at det var så stort et problem for dem. For
• 25:57
  Speaker 3: jeg var meget sådan, jeg laver altså også noget. Men ja,
• 26:01
  Speaker 3: jeg havde jo også bevidst gået ind til det her med,
• 26:03
  Speaker 3: at Jeg gerne ville prøve at lave lidt mindre på øen,
• 26:07
  Speaker 3: fordi jeg kender godt mig selv. Jeg har været et
• 26:10
  Speaker 3: ledt i pisse mange år. Jeg ved, hvad det kræver
• 26:12
  Speaker 3: at have energi og ikke at have energi. Og skal
• 26:16
  Speaker 3: præstere på ikke-energi. Så jeg vidste jo udmærket godt, at
• 26:20
  Speaker 3: hvis jeg gerne vil præstere rigtig meget i dyster og
• 26:22
  Speaker 3: strider og alle de her games, der er, så ved
• 26:25
  Speaker 3: jeg jo godt, at så skal jeg jo ikke rende
• 26:27
  Speaker 3: rundt 24 syverlede efter branden eller holde bålet ved lige
• 26:31
  Speaker 3: om natten. eller hente vand, eller whatever. Men når jeg
• 26:37
  Speaker 3: kigger tilbage nu, kan jeg godt se, at jeg kunne
• 26:39
  Speaker 3: snilt have hjulpet mere. Jeg kunne sagtens have været mere med.
• 26:42
  Speaker 3: Men igen, det her med, at jeg skal have meget
• 26:45
  Speaker 3: store stemmer for at være med i Robinson, især på øelivet.
• 26:48
  Speaker 3: Jeg skulle bare have trådt mere i karakter ved at sige,
• 26:51
  Speaker 3: at jeg gør det her. Eller nærmest skulle have råbt
• 26:53
  Speaker 3: ud over hele øen, at jeg henter brænde nu. Så
• 26:56
  Speaker 3: det blev bemærket mere. For hvis jeg havde gjort det,
• 26:59
  Speaker 3: så tror jeg, at tingene havde set anderledes ud. også
• 27:01
  Speaker 3: hvis jeg havde lavet mindre.
• 27:03
  Speaker 2: Du fortalte mig også, inden vi trykkede play, at det
• 27:07
  Speaker 2: jo ikke for taktikken og stridighederne og konflikter og hvad
• 27:12
  Speaker 2: nu programmet ellers også byder på, at du tilmeldte dig
• 27:16
  Speaker 2: i første omgang. Det var jo for at teste dig
• 27:19
  Speaker 2: selv og prøve dig selv af i en udfordrende konkurrence,
• 27:23
  Speaker 2: som det her er. Senere i samme afsnit, der oplever
• 27:27
  Speaker 2: du jo så at blive stemt i duel. Ja. Her
• 27:32
  Speaker 2: blev du jo netop udsat for det, du ikke tilmeldte
• 27:36
  Speaker 2: programmet for, nemlig at blive udsat for den taktiske del
• 27:39
  Speaker 2: af det også. Hvordan var det
• 27:42
  Speaker 3: Det var jo fint, og det var hårdt, må man sige.
• 27:47
  Speaker 3: Jeg mærkede det jo bare rigtig meget på egen krop,
• 27:50
  Speaker 3: især der i afsnit 3. Og det var ubehageligt at
• 27:57
  Speaker 3: være i, sindssygt ubehageligt at være i. For jeg ved godt,
• 28:00
  Speaker 3: det er ikke sådan, det var, men jeg sad med
• 28:02
  Speaker 3: følelsen af, at folk ikke kunne lide mig
• 28:05
  Speaker 3: Og det er ikke det, det handler om. Men det
• 28:06
  Speaker 3: var den følelse, det gav mig. Og det er helt
• 28:09
  Speaker 3: fair at have den følelse. Jeg ved godt, det var,
• 28:12
  Speaker 3: at jeg ikke lavede nok. Og det kan også være,
• 28:13
  Speaker 3: at jeg tænkte taktisk, at Uha Emma er en stærk spiller,
• 28:15
  Speaker 3: og vi skal have hende ud. Whatever. Det ved jeg ikke.
• 28:18
  Speaker 3: Men det var bare mega ubehageligt at sidde i den der...
• 28:23
  Speaker 3: Følelse af, at de kan ikke lide mig, og også
• 28:25
  Speaker 3: det der med nærmest at have fået halvdud af ekspeditionen,
• 28:28
  Speaker 3: for det var jeg slet ikke klar til. Og så
• 28:29
  Speaker 3: jeg gik jo ind, det gør alle forhåbentlig, jeg gik
• 28:31
  Speaker 3: jo ind med indstillingen om, at jeg skal da vinde
• 28:33
  Speaker 3: hele pisset. Så det var sådan lige pludselig at stå
• 28:36
  Speaker 3: på dag 3-4 stykker og være sådan helt, nu er
• 28:41
  Speaker 3: jeg måske ude
• 28:44
  Speaker 3: Det var hårdt, og det var ubehageligt, ja.
• 28:47
  Speaker 2: Når det her kom ud, så er afsnit 4 også
• 28:49
  Speaker 2: blevet vist i tv, og der må man jo så sige,
• 28:52
  Speaker 2: der får du også taget revance.
• 28:53
  Speaker 3: Er det, vil jeg sige. Jeg synes virkelig, jeg shiner
• 28:58
  Speaker 3: godt i afsnit 4, og jeg vil sige, det handler
• 29:01
  Speaker 3: da godt nok lidt meget om mig i både afsnit
• 29:04
  Speaker 3: 3 og afsnit 4, men det er fint. Det var
• 29:08
  Speaker 3: faktisk bare, især dysten, hvor vi er under vandet og
• 29:11
  Speaker 3: skal hente de her kasser, altså det var... Jeg har
• 29:14
  Speaker 3: lyst til at sige, at det var fandme en nem opgave.
• 29:17
  Speaker 3: Det var pissehårdt, og grænseoverskridende også, at du skal dykke
• 29:20
  Speaker 3: ned og holde været og løfte kasser og sådan noget.
• 29:23
  Speaker 3: Men jeg bliver simpelthen nødt til at sige, at jeg
• 29:24
  Speaker 3: synes faktisk, at det var ret nemt. Og det lyder flabet,
• 29:27
  Speaker 3: men det synes jeg faktisk, at
• 29:29
  Speaker 2: det var. Rammer måske også ned i lidt din boldgade,
• 29:32
  Speaker 2: altså noget styrke, noget kåre, og så vand
• 29:37
  Speaker 3: også? Ja, og så også min stædighed, fordi jeg havde
• 29:39
  Speaker 3: jo netop lige, været sådan, nu skal jeg vise jer,
• 29:42
  Speaker 3: at I... skal ikke igen... De skal ikke have et
• 29:45
  Speaker 3: ord igen om, at de ikke synes, jeg laver nok.
• 29:48
  Speaker 2: Nej.
• 29:48
  Speaker 3: Altså, det var vidt og lidt sådan... Nu vendte jeg
• 29:50
  Speaker 3: bare 180 og var sådan... Godt, jamen, jeg må træde
• 29:53
  Speaker 3: i karakter på øen. Jeg bliver nødt til at stemle
• 29:56
  Speaker 3: ind på det dystre strid. Selvom det synes jeg, jeg gjorde.
• 29:59
  Speaker 3: Så der har jeg det sådan lidt... Der synes jeg,
• 30:00
  Speaker 3: de skal tige stille. Fordi jeg var med. Og der
• 30:03
  Speaker 3: var flere gange, hvor jeg bare sådan... Der er en
• 30:06
  Speaker 3: kommentar om, at Steffen ikke rigtig synes, han ser mig
• 30:07
  Speaker 3: eller sådan et eller andet. Hvor jeg bare sådan... I'm
• 30:10
  Speaker 3: right there, mate. Og der har også været flere gange
• 30:14
  Speaker 3: på øen, hvor vi også har en snak om, at
• 30:16
  Speaker 3: vi har haft mega godt, og vi havde gode øjenkortatuer,
• 30:19
  Speaker 3: hvor jeg bare sådan... Og det synes du så ikke alligevel,
• 30:22
  Speaker 3: eller hvad? Anyway. Men jeg brillerede rigtig godt i det afsnit,
• 30:30
  Speaker 3: og det var virkelig fedt. Jeg synes, de andre kunne
• 30:33
  Speaker 3: lære det lidt, at... at der var den her strid,
• 30:37
  Speaker 3: og den her dyst også, for den sags skyld, at
• 30:38
  Speaker 3: det ikke lå lige så godt til dem, men det
• 30:41
  Speaker 3: lå rigtig godt til mig, for det gjorde jo, at
• 30:42
  Speaker 3: jeg fik en god mulighed for at kunne vise mit vær.
• 30:46
  Speaker 2: Jamen, det er jo også, det så i afsnit 5,
• 30:50
  Speaker 2: at det sker, men at dit modstanderhold holdt syd, inden
• 30:54
  Speaker 2: en duel, bliver flænset fuldstændig på grund af skader.
• 30:57
  Speaker 3: Ja.
• 30:58
  Speaker 2: Jeg tror, at det er tre af modstanderholdets spillere, der
• 31:03
  Speaker 2: lige pludselig bliver nødt til at trække sig på grund
• 31:05
  Speaker 2: af den ene, anden eller tredje skade. Der hører jeg
• 31:08
  Speaker 2: dig sige i en synk noget med, at du synes faktisk,
• 31:11
  Speaker 2: det er lidt til grin. Har jeg sagt
• 31:14
  Speaker 3: det? Men det synes jeg faktisk jo, det er
• 31:16
  Speaker 2: Ja.
• 31:17
  Speaker 3: Uddyb. Don't hate. Det er mega synd, hvis man bliver skadet.
• 31:26
  Speaker 3: Og det er jo så uretfærdigt, ikke uretfærdigt, men jo,
• 31:29
  Speaker 3: det er jo uretfærdigt, at man bliver skadet, når man
• 31:32
  Speaker 3: tager til Robinson for at klare sig rigtig godt, og
• 31:35
  Speaker 3: virkelig teste sig selv, og alle de her ting, og
• 31:37
  Speaker 3: prøve at komme så langt, man overhovedet kan. Jeg vil sige,
• 31:40
  Speaker 3: at nogle af de skader, jeg hørte, der var jeg
• 31:43
  Speaker 3: mere sådan, hvad med at give det et par dage mere,
• 31:47
  Speaker 3: og så se, hvordan der var ledes. Vi andre gik
• 31:51
  Speaker 3: også med lidt skavanker her og der, men tog også
• 31:54
  Speaker 3: én dag ad gangen, for det er umiddelligt hårdt. at
• 31:57
  Speaker 3: være i Robinson. Og du heler ikke, og du restituerer
• 32:00
  Speaker 3: jo ikke, fordi du får jo ikke med til at
• 32:04
  Speaker 3: få energien til at kan restituere. Så jeg tror lidt,
• 32:07
  Speaker 3: jeg var sådan, og igen, det er jo nok også
• 32:08
  Speaker 3: den der atlethjerne, der lidt kommer frem i mig. Jeg
• 32:10
  Speaker 3: var jo sådan en, det er der mange atleter, der er,
• 32:13
  Speaker 3: der får lidt ondt i skulderen, men så kører vi
• 32:15
  Speaker 3: lige på i 14 dage mere, til det gør rigtig ondt,
• 32:17
  Speaker 3: og så tager vi problemet op. Der tror jeg lidt,
• 32:20
  Speaker 3: det var det, der kom op i mig. Det her
• 32:22
  Speaker 3: med for eksempel, at Anita, der har lidt med foden,
• 32:27
  Speaker 3: hvor jeg sådan, ja, den virker til at måske være
• 32:30
  Speaker 3: halvt forstuet, eller knysten var ramt, eller et eller andet
• 32:33
  Speaker 3: i den dur, hvor jeg sådan, hvad med at give
• 32:35
  Speaker 3: det en chance mere? Vi ved ikke, hvad næste opgave er.
• 32:39
  Speaker 3: Det kan godt være, vi skal løbe, det kan også være,
• 32:41
  Speaker 3: man skal stå stille. Vi ved det faktisk ikke. Det
• 32:43
  Speaker 3: kan være, du kan hjælpe dit hold til at komme
• 32:46
  Speaker 3: endnu længere. Så jeg tror også, der for mig, der
• 32:48
  Speaker 3: var jeg sådan, tag sammen. Ja, det var faktisk lidt
• 32:53
  Speaker 3: den følelse, jeg havde, ja.
• 32:54
  Speaker 2: Det virkede sådan lidt, man kunne godt mærke på dig,
• 32:57
  Speaker 2: at det var også konkurrence-Emma og atlet-Emma, der talte der.
• 33:01
  Speaker 2: Men det kan godt virke en lille smule kynisk, tror jeg,
• 33:03
  Speaker 2: for dem, der sidder derhjemme i sofaen og ser det.
• 33:06
  Speaker 2: Kan du godt forstå, hvis man tænker sådan
• 33:08
  Speaker 3: Ja, det kan jeg rigtig godt forstå, at det er
• 33:10
  Speaker 3: koldt og kynisk. Og det er nok også, fordi jeg
• 33:13
  Speaker 3: igen kigger rigtig meget ind med de her atletøjne, at
• 33:18
  Speaker 3: det er mega hårdt at være den bedste og være
• 33:22
  Speaker 3: på toppen. Og der får man bare nogle slag, og
• 33:24
  Speaker 3: der kommer det til at gøre ondt. Så jeg tror,
• 33:27
  Speaker 3: det er derfor, jeg også har været sådan lidt taget
• 33:29
  Speaker 3: lidt sammen.
• 33:30
  Speaker 2: Og
• 33:30
  Speaker 3: jeg synes, det er lidt fjollet. Og så er det
• 33:34
  Speaker 3: jo også igen, man kan altid stå på den anden
• 33:36
  Speaker 3: side og være sådan, er de skadet, eller er det
• 33:39
  Speaker 3: bare fordi, de er trætte og vil gerne hjem? Den
• 33:41
  Speaker 3: følelse har jeg måske også, og den tanke har også
• 33:43
  Speaker 3: strejfet mig, i det jeg står og siger, som jeg gør.
• 33:49
  Speaker 2: Hvor hårdt bliver du selv presset? På fysik
• 33:53
  Speaker 3: og energi? Megapresset, selvfølgelig gør jeg det. Men jeg synes
• 33:57
  Speaker 3: også igen, at jeg er et enormt stærkt sted mentalt,
• 34:02
  Speaker 3: og kan arbejde enormt stærkt og godt mentalt med mig selv,
• 34:07
  Speaker 3: så jeg kan rykke rigtig mange grænser. Jeg kan virkelig
• 34:11
  Speaker 3: presse mig selv ud til det absolut yderste,
• 34:14
  Speaker 2: også fordi
• 34:14
  Speaker 3: det har jeg gjort rigtig mange gange. Det her er
• 34:17
  Speaker 3: jo sådan en helt anden liga, fordi det er jo
• 34:18
  Speaker 3: uden mad, og ikke så meget søvn, og ligge på
• 34:20
  Speaker 3: en strand og sådan noget. Men jeg synes, jeg er presset,
• 34:26
  Speaker 3: men jeg føler, at der er mange andre, der er
• 34:27
  Speaker 3: meget mere presset, end jeg
• 34:28
  Speaker 2: er. Det er jo også, da du er på øen,
• 34:33
  Speaker 2: at du jo lidt giver afkald på en drøm, du
• 34:38
  Speaker 2: måske havde tidligere, havde i hvert fald gået og luftet
• 34:41
  Speaker 2: lidt omkring, og prøv at se, om du kunne komme
• 34:44
  Speaker 2: til OL som spydkaster. Ja. Fortæl lige om det øjeblik,
• 34:49
  Speaker 2: hvor du endegyldigt kastede den drøm ud i havet.
• 34:55
  Speaker 3: Jeg ved ikke, om der er en endegyldig dag, at
• 34:57
  Speaker 3: det var nummer 10-dag, men jeg tror, at på min
• 35:02
  Speaker 3: rejse i Robinson, der finder jeg bare ud af, at
• 35:05
  Speaker 3: jeg har været der. Jeg har været i eliten. Jeg ved,
• 35:10
  Speaker 3: hvad det kræver at blive den absolut bedste, og som
• 35:12
  Speaker 3: vi lige har snakket om, Jeg skal give afkald på
• 35:15
  Speaker 3: alt og lægge alle mine bolde i den ene kurv
• 35:19
  Speaker 3: for at blive den absolut bedste. Og det vil jeg
• 35:21
  Speaker 3: også kunne gøre med spydkast, og måske endda endnu mere.
• 35:24
  Speaker 3: Og der tror jeg bare, at i det, jeg udtaler
• 35:27
  Speaker 3: mig for lang tid siden nu, at jeg gerne ville
• 35:29
  Speaker 3: til OL i 28 år som spydkaster, der tænkte jeg
• 35:33
  Speaker 3: stadig atletmæssigt
• 35:36
  Speaker 3: Hvor nu her, der er jeg jo trådt lige et
• 35:37
  Speaker 3: par skridt mere tilbage og tænker også... almindelige Emma
• 35:42
  Speaker 3: Og igen, jeg har ikke lyst til at give afkald
• 35:45
  Speaker 3: på alle de her ting, og jeg bliver ikke OL-klar
• 35:48
  Speaker 3: ved kun at komme til træning tre gange om ugen,
• 35:51
  Speaker 3: og så lave alt det andet ved siden af, jeg
• 35:53
  Speaker 3: også godt kan lide at lave. Så derfor fandt jeg
• 35:57
  Speaker 3: ud af, fordi man har rigtig meget tid på en
• 35:59
  Speaker 3: øde ø, til at tænke over tingene, at det var sådan,
• 36:04
  Speaker 3: det var det helt rigtige at mærke, da jeg er
• 36:08
  Speaker 3: på øen, at Der blev i hvert fald mindet om,
• 36:12
  Speaker 3: at jeg skal ikke være spydkaster. Jeg skal hjem og
• 36:18
  Speaker 3: dygtiggøre mig som den personlige træner, jeg er, og udvikle
• 36:23
  Speaker 3: på de unge talenter, jeg har under min vinge, som
• 36:27
  Speaker 3: også råkajak og alle de ting her, og vil gerne
• 36:31
  Speaker 3: dygtiggøre mig endnu mere i det. Så det var undervejs,
• 36:37
  Speaker 3: at jeg bliver klog på, at jeg skal ikke være spydkaster.
• 36:40
  Speaker 2: Det var heller ikke så lang tid siden. Ej, det
• 36:44
  Speaker 2: var i januar, vi snakkede sammen. Og der snakkede vi
• 36:47
  Speaker 2: en lille smule om det program, du havde været med
• 36:48
  Speaker 2: i før. TV2-programmet Voksen. Hvor du jo faktisk kommer slemt
• 36:52
  Speaker 2: til skade. Ja. Smadret en korsbånd, så vidt jeg husker.
• 36:58
  Speaker 2: Først og fremmest, det virker jo til, at du har
• 37:01
  Speaker 2: det godt fysisk den dag i dag, at jeg kommer
• 37:02
  Speaker 2: dig over den knæskade, men... Men hvordan sidder den oplevelse
• 37:07
  Speaker 2: i dig, når du går ind og deltager i noget nyt,
• 37:09
  Speaker 2: som også er enormt fysisk? Er det noget, der ligger
• 37:12
  Speaker 2: latent i baghovedet
• 37:13
  Speaker 3: Overhovedet
• 37:13
  Speaker 2: ikke.
• 37:14
  Speaker 3: Jeg er blevet skadesfri, og hvis det lå i baghovedet,
• 37:18
  Speaker 3: så var jeg heller ikke klar til at søge de
• 37:20
  Speaker 3: her grænser og gøre det ekstreme.
• 37:22
  Speaker 2: Nej.
• 37:24
  Speaker 3: Så det har jeg pakket langt væk, og jeg har
• 37:29
  Speaker 3: fået go fra fysere og læger og alle dem, der
• 37:33
  Speaker 3: har været omkring mig. Så det er overhovedet ikke noget,
• 37:36
  Speaker 3: der fylder hos mig, og det er jo kun en gave,
• 37:39
  Speaker 3: at det ikke fylder. Jeg passer ikke på på noget.
• 37:44
  Speaker 3: Jeg hopper, springer, danser, løber, cykler, svømmer og gør alle
• 37:48
  Speaker 3: de her ting, jeg godt kan lide at lave. Og
• 37:51
  Speaker 3: hvis jeg kan mærke en ubehag omkring mit knæ eller
• 37:54
  Speaker 3: min hofte, så prøver jeg lige at tabe ind i
• 37:57
  Speaker 3: det og være sådan, okay, så skal jeg måske ikke
• 37:59
  Speaker 3: fortsætte med at lave squats, men så laver jeg noget andet.
• 38:02
  Speaker 3: Så jeg er opmærksom på, at der godt kan være
• 38:05
  Speaker 3: noget ubehag engang imellem, men ellers så fortsætter jeg mit liv,
• 38:10
  Speaker 3: som det skal være
• 38:11
  Speaker 2: Du var jo lidt efter TV2, kan jeg huske, da
• 38:13
  Speaker 2: vi snakkede sammen. Ja. Måden de ligesom havde orienteret... det
• 38:17
  Speaker 2: er ikke kun du, men at flere af jer faktisk
• 38:19
  Speaker 2: blev slemt skadet i det program. Hvordan er den landet?
• 38:23
  Speaker 2: Er der kommet et efterspil på det
• 38:25
  Speaker 3: Jeg har haft en god snak med TV2, og jeg
• 38:27
  Speaker 3: tror også bare, der har været lidt en misforståelse, for
• 38:29
  Speaker 3: de føler jo egentlig, at de havde samlet mig op
• 38:31
  Speaker 3: rigtig godt. Og de har også samlet mig op. Jeg
• 38:36
  Speaker 3: tror bare, jeg havde håbet eller forventet noget mere. Men
• 38:39
  Speaker 3: vi har haft en god snak, og vi alle sammen er,
• 38:42
  Speaker 3: der er slet ikke noget der, vi alle sammen er
• 38:43
  Speaker 3: på god fod, og Ja, som sagt, vi er gået
• 38:48
  Speaker 3: lidt forbi hinanden i, hvordan man lige føler og tænker
• 38:51
  Speaker 3: de her ting. Og så har jeg jo bare fået
• 38:54
  Speaker 3: at vide, at jeg skal jo altid tage fat i dem,
• 38:55
  Speaker 3: hvis der er et eller andet. De er der jo
• 38:57
  Speaker 3: for os at hjælpe os så vidt muligt, os der
• 39:00
  Speaker 3: har været med og er kommet til skade. Så på
• 39:03
  Speaker 3: den måde, så er der slet ikke noget der. Alt
• 39:06
  Speaker 3: godt herfra, og ja, det er faktisk helt fint. Det
• 39:12
  Speaker 2: var godt. Vi skal jo her afslutningsvis lige nå lidt
• 39:23
  Speaker 2: forbi nu og fremtid. Er der noget med, at du
• 39:27
  Speaker 2: går med lidt en drøm om? at lave en Iron
• 39:31
  Speaker 2: Man på et tidspunkt? Ja
• 39:34
  Speaker 3: men jeg kan jo tydeligvis ikke finde ud af ikke
• 39:36
  Speaker 3: at lave noget. Jeg kan mærke, at jeg skal have
• 39:39
  Speaker 3: noget struktur på... på min træning, og jeg vil gerne
• 39:43
  Speaker 3: sådan have et mål omkring noget. Så jeg har jo
• 39:47
  Speaker 3: spurgt mine meget, meget søde sponsor, om de ikke kunne
• 39:50
  Speaker 3: have lyst til at skulle støtte mig og min veninde
• 39:52
  Speaker 3: Sille i at skal lave en Ironman til næste år
• 39:55
  Speaker 3: i København. Og det synes de jo er jo blevet
• 39:59
  Speaker 3: et lidt skørt og sindssygt projekt, fordi det er da
• 40:01
  Speaker 3: lidt sindssygt
• 40:01
  Speaker 2: at skal lave en
• 40:02
  Speaker 3: Ironman, altså det må jeg da sige. Så det vil
• 40:06
  Speaker 3: de gerne. Så vi har... fået en sum penge, hvor
• 40:11
  Speaker 3: vi kan købe noget udstyr og starte os i gang
• 40:14
  Speaker 3: og er i gang med at finde ud af nogle
• 40:17
  Speaker 3: forskellige projekter i forhold til trænermæssigt og alle de her ting.
• 40:22
  Speaker 3: Hvad er det, der gør, at vi kan komme igennem
• 40:25
  Speaker 3: den Ironman på bedst mulig måde, og hvem er det,
• 40:27
  Speaker 3: vi skal tage fat i for at gøre vores hverdag
• 40:30
  Speaker 3: en lille smule nemmere? I det her synes jeg er
• 40:34
  Speaker 3: det jo lidt crazy fede projekt Så ja jeg skal
• 40:36
  Speaker 3: simpelthen lave en Ironman Jeg har købt billetten da jeg
• 40:39
  Speaker 3: var en af de heldige Og glæder mig enormt meget
• 40:42
  Speaker 3: til at jeg skal i gang Det er jo også
• 40:44
  Speaker 3: masser af træning Men det er helt klart træning jeg
• 40:47
  Speaker 3: kan ligge på tidspunkter Hvor jeg måske har en pause
• 40:49
  Speaker 3: mellem klienter Eller en aftentræning Det er ikke det der
• 40:53
  Speaker 3: med at det er fast kl. 8.16 som jeg altid
• 40:55
  Speaker 3: har været vant til Så igen der skal masser af
• 40:57
  Speaker 3: strukturer på Men ja det glæder jeg mig enormt meget
• 41:01
  Speaker 3: til at jeg skal
• 41:01
  Speaker 2: Hvis man følger dig på sociale medier, så kan man
• 41:04
  Speaker 2: jo se, at du er jo begyndt at komme ud
• 41:06
  Speaker 2: og få løbet en del. Hvad med cyklingen
• 41:11
  Speaker 3: Jeg skal lige købe mig en cykel. Please sponsor me.
• 41:16
  Speaker 3: De er jo pisse dyre, sådan nogle cykler. Nu går
• 41:20
  Speaker 3: vi også ind i de lidt mørkere måneder, så jeg
• 41:22
  Speaker 3: kommer helt sikkert til at hoppe rigtig meget på en
• 41:25
  Speaker 3: spinningcykel og skal køre en masse timer der. Og det
• 41:28
  Speaker 3: kan jeg mærke, at jeg faktisk glæder mig ret meget til,
• 41:30
  Speaker 3: at jeg skal udvikle på det, fordi det tror jeg
• 41:32
  Speaker 3: helt klart er noget af det, jeg skal lære enormt
• 41:36
  Speaker 3: meget at sidde mange timer på en cykel og
• 41:38
  Speaker 2: bare
• 41:38
  Speaker 3: træde en masse vat. Så jeg skal lige have købt
• 41:42
  Speaker 3: mig en cykel. Det er nok næste projekt. Også det
• 41:46
  Speaker 3: er sådan, hvilken cykel, hvilket mærke. Jeg er jo sådan
• 41:49
  Speaker 3: en total noob i
• 41:50
  Speaker 2: det her
• 41:50
  Speaker 3: og suger alt ind fra alle dem, der har nogle
• 41:54
  Speaker 3: gode fif. Ja.
• 41:56
  Speaker 2: Hvad med, nu sagde du også, at det at lægge
• 41:59
  Speaker 2: atletlivet lidt fra sig med den her hårde træningsstruktur og
• 42:03
  Speaker 2: sådan noget, jo også har kastet nogle friheder af sig.
• 42:08
  Speaker 2: Får du også nyt det, at du ikke skal stå
• 42:11
  Speaker 2: klokken 8 om morgenen nede ved kajakken, men at du
• 42:15
  Speaker 2: selvfølgelig skal passe dit job, og du siger, at du
• 42:17
  Speaker 2: har hamrende travlt alligevel, men at der måske er lidt
• 42:20
  Speaker 2: frihed til også at gå ud og drikke den der øl,
• 42:22
  Speaker 2: eller hvad man nu har lyst til? Ja
• 42:24
  Speaker 3: jeg nyder jo det hele, og det er jo en balancegang,
• 42:27
  Speaker 3: I også skal finde ud af, hvad der gør mig glad,
• 42:30
  Speaker 3: og hvad giver mig energi, så jeg prøver at finde,
• 42:34
  Speaker 3: igen en struktur, mellem 12 og 16 har jeg tid,
• 42:40
  Speaker 3: men jeg prøver at finde vejen i det. Det kan
• 42:46
  Speaker 3: være svært, også med det arbejdsliv, jeg også er i
• 42:49
  Speaker 3: gang med at skabe for mig selv, at finde tiden
• 42:51
  Speaker 3: til det, men Men det hjælper helt klart på det
• 42:54
  Speaker 3: ikke at vide, at det er 8. og 16., at
• 42:57
  Speaker 3: jeg ligesom har det her, at jeg også faktisk har
• 42:59
  Speaker 3: mulighed for at kan rykke lidt rundt på ting, for
• 43:03
  Speaker 3: at man også har tid til at kan sætte sig
• 43:05
  Speaker 3: i kongens have og nyde solen, eller ja, spontant tage
• 43:09
  Speaker 3: en løbtur med en veninde, eller hvad det nu end
• 43:11
  Speaker 3: skal være. Og det nyder jeg også enormt meget, og
• 43:15
  Speaker 3: det er også noget af det, der gør mig til
• 43:17
  Speaker 3: den jeg er i dag, og bare kan få lov
• 43:18
  Speaker 3: til at nyde livet. Jeg var god til at nyde
• 43:20
  Speaker 3: livet før
• 43:21
  Speaker 2: som
• 43:21
  Speaker 3: atlet, 100%. Men jeg er også god til at nyde
• 43:24
  Speaker 3: det nu. Jeg har en ungdomsveninde, og jeg får også
• 43:28
  Speaker 3: rejst med hende. Jeg får passet alle de der ting,
• 43:32
  Speaker 3: som man ikke helt kunne passe, da man var atlete
• 43:35
  Speaker 2: Du ved også godt, at når vi to mødes, så
• 43:38
  Speaker 2: slipper du ikke, for jeg kommer til at spørge dig om,
• 43:40
  Speaker 2: hvordan det går med kærlighedslivet. Jeg kan jo starte med
• 43:44
  Speaker 2: at spørge på den lidt kringlede måde. Er der mere
• 43:46
  Speaker 2: overskud til den slags ting nu kontra da du var atlete?
• 43:52
  Speaker 3: Jeg var jo kærester med en kajakbror, der er rodet kajak.
• 43:55
  Speaker 3: Og det var jo nemt, fordi vi jo begge to
• 44:00
  Speaker 3: leder det samme og var på samme træningslejre og stævner
• 44:03
  Speaker 3: og alle de der ting. Nu er jeg single, og
• 44:11
  Speaker 3: jeg synes, det er svært bare også at være i...
• 44:14
  Speaker 3: sådan hele det her dating, hurl om hej i 2026,
• 44:19
  Speaker 3: og hvad gør man lige, og hvad gør man ikke,
• 44:23
  Speaker 3: og hvornår er det et match, og hvornår er det
• 44:26
  Speaker 3: ikke et match, og skal det være på dating-apps, eller
• 44:30
  Speaker 3: skal man mødes via fælles venner, eller hvad gør man lige?
• 44:34
  Speaker 3: Men lige nu og her, der kan jeg jo godt mærke,
• 44:36
  Speaker 3: at tiden er da knap, men jeg har også lyst
• 44:39
  Speaker 3: til at investere i det, hvis den rigtige er der.
• 44:43
  Speaker 3: Men igen, Jeg har jo bare travlt, så på den
• 44:47
  Speaker 3: måde så... Når man er single, har man også mulighed
• 44:50
  Speaker 3: for at kunne proppe en masse ind og bare køre
• 44:53
  Speaker 3: fuldt på og dyrke sit arbejde, veninder og familien. Men
• 44:57
  Speaker 3: jeg er også klar på at investere den tid, det
• 45:00
  Speaker 3: skal for at finde den rette. Men jeg har ikke
• 45:06
  Speaker 3: så travlt lige nu og her. Jeg nyder rigtig meget
• 45:08
  Speaker 3: bare lige at være mig selv. Men altså, hvis der
• 45:12
  Speaker 3: kommer en
• 45:13
  Speaker 2: sød fyr fra
• 45:14
  Speaker 3: højre, så kunne det da godt være.
• 45:18
  Speaker 2: Gør det egentlig noget ved det at date, at man
• 45:21
  Speaker 2: for eksempel er med i Robinson
• 45:24
  Speaker 3: Jeg tænker helt klart over. Jeg kan godt mærke, at
• 45:28
  Speaker 3: jeg tænker helt klart mere over at tage ud på dates,
• 45:33
  Speaker 3: end jeg har gjort før. Og faktisk også, det startede
• 45:38
  Speaker 3: allerede efter jeg var med i boksen, var jeg på
• 45:42
  Speaker 3: to dates med to forskellige fyre, som skreves i forlængelse
• 45:46
  Speaker 3: af boksen, at de synes, jeg havde været sej og
• 45:49
  Speaker 3: sådan nogle ting. Og det er jo også bare vigtigt,
• 45:53
  Speaker 3: at der er en god vibe og en god kemi,
• 45:55
  Speaker 3: og det fede ved de her dates, det var også bare,
• 45:58
  Speaker 3: at vi snakkede faktisk selvfølgelig om boksen på det tidspunkt der,
• 46:01
  Speaker 3: men vi snakkede også om alt muligt andet, og det
• 46:03
  Speaker 3: synes jeg var nice.
• 46:04
  Speaker 2: Ja
• 46:05
  Speaker 3: Men jeg håber jo også, at man, om det er
• 46:10
  Speaker 3: via Hinge, eller det er via en fælles ven, eller
• 46:12
  Speaker 3: hvor det er, at man jo også kigger på mig
• 46:15
  Speaker 3: og tænker, hun ser sød og dejlig ud, hun vil
• 46:17
  Speaker 3: jeg gerne lære at kende. Og at man ikke kigger
• 46:19
  Speaker 3: på hende, fordi hun er med i Robinson, og hun
• 46:22
  Speaker 3: er et kendt ansigt, og hun har været OL. At
• 46:25
  Speaker 3: det også er, at man måske er nysgerrig på, hvad
• 46:27
  Speaker 3: der ellers gemmer sig bag alt det andet, der er
• 46:30
  Speaker 3: rigtig meget fremme i medierne
• 46:32
  Speaker 2: Ja. Ja. Jamen, vi plejer at slutte den her podcast
• 46:36
  Speaker 2: af med at spørge, hvis du kunne have gjort noget om,
• 46:41
  Speaker 2: når du kigger tilbage. Er der sådan noget i løbet
• 46:45
  Speaker 2: af din tid som atlet, du ville have gjort
• 46:48
  Speaker 3: anderledes? Hvis jeg kunne have gjort noget om, så skulle
• 46:58
  Speaker 3: det være, at jeg havde været mere, faktisk endnu mere
• 47:02
  Speaker 3: på træningslejr, end jeg var. Jeg tog til New Zealand
• 47:08
  Speaker 3: til godt nok hende Lisas her rival, Amy, som er
• 47:11
  Speaker 3: min gode veninde, og var på træningslejr med hende. Og
• 47:14
  Speaker 3: det er ærgerligt over, at jeg ikke startede op noget før.
• 47:17
  Speaker 3: For det var rigtig godt til mig. Så hvis det
• 47:21
  Speaker 3: skulle være, så skulle det være det. Jeg synes jo,
• 47:24
  Speaker 3: at jeg har haft benene plantet slidt på jorden, og
• 47:27
  Speaker 3: nyt mit liv og gjort de ting, som gjorde mig glad. Ja.
• 47:33
  Speaker 3: Jeg kunne nok også godt have været endnu mere striks
• 47:37
  Speaker 3: og firkantet i måden at træne, spise og sove på.
• 47:41
  Speaker 3: Men igen, jeg er også bare menneske. Og hvad kan
• 47:44
  Speaker 3: man sige? Jeg har jo stadig leveret rigtig, rigtig gode resultater.
• 47:48
  Speaker 3: Men den kunne godt også have været lidt
• 47:50
  Speaker 2: mere. Jamen, det var en stor fornøjelse. Jeg er meget,
• 47:54
  Speaker 2: meget glad for, at du havde lyst til at kigge
• 47:55
  Speaker 2: forbi for anden gang.
• 47:56
  Speaker 3: Tak fordi jeg måtte. Det
• 47:57
  Speaker 2: er så dejligt. Kan du love mig, at... Nu kommer
• 48:01
  Speaker 2: der ikke en eller anden sindssyg hemmelighed om et år,
• 48:03
  Speaker 2: som du ikke lige havde lyst til at fortælle mig
• 48:05
  Speaker 2: herinde
• 48:06
  Speaker 3: Det kan jeg jo ikke love, men det kan jo være,
• 48:09
  Speaker 3: at vi om et år skal tage en snak igen
• 48:12
  Speaker 2: Så kører vi tredje omgang, og så kan vi jo
• 48:14
  Speaker 2: passende snakke om det, hvis det er. Emma, tusind tak,
• 48:16
  Speaker 2: fordi du havde lyst til at kigge forbi. Tak, fordi
• 48:18
  Speaker 2: jeg måtte. Og også tusind tak til jer, fordi I
• 48:20
  Speaker 2: har lyttet med.