Latest / Rodfæste / 4. Omplantet

Transcript

4. Omplantet · Rodfæste

• 0:00
  [music]
• 0:20
  SPEAKER_02: Dette er Rodfæste.
• 0:23
  SPEAKER_01: Mit navn er Andreas Lloyd.
• 0:27
  SPEAKER_01: Jeg er vokset op i byen.
• 0:30
  SPEAKER_01: De første 20 år af mit liv i Aarhus og Randers.
• 0:34
  SPEAKER_01: De næste 20 år primært i København.
• 0:37
  SPEAKER_01: Jeg kommer fra en familie af det, som antropologen Cecilie Rubov kalder indendørsmennesker.
• 0:44
  SPEAKER_01: Og derfor gav det sig selv, at byen var det eneste sted, det gav mening for mig at bo.
• 0:49
  SPEAKER_01: For det var jo her, at der var liv, muligheder, fester, uddannelse, arbejde.
• 0:58
  SPEAKER_01: Og derfor har byens terræn også altid været trygt og velkendt for mig.
• 1:02
  SPEAKER_01: Asfalten og bilerne,
• 1:05
  SPEAKER_01: gadelygterne,
• 1:07
  SPEAKER_01: byens strømvivlere mennesker,
• 1:11
  SPEAKER_01: tætheden, alt er tæt på, inden for rækkevidet på en 20 minutter cykeltur.
• 1:17
  SPEAKER_01: Men cykelturerne var kun små afbræk fra at være indendørs.
• 1:21
  SPEAKER_01: Og ikke alene indendørs.
• 1:23
  SPEAKER_01: Jeg har brugt en urimelig stor del af mit liv med at kigge ind i en lysende skærm.
• 1:28
  SPEAKER_01: Og selv når jeg ikke har kigget på skærmen, så er dens kasser og mønstre fuldt mig.
• 1:35
  SPEAKER_01: Derfor gik jeg igennem de første mange år af mit liv uden rigtigt
• 1:38
  SPEAKER_01: at forholde mig til landskabet.
• 1:41
  SPEAKER_01: Til jorden og til alle de livets kredsløb af vækst og forfald, der udledede sig omkring mig.
• 1:48
  SPEAKER_01: Det var mest alt bare et bagtæppe, hvis stillhed og langsomhed ikke rigtig sagde mig noget.
• 1:56
  SPEAKER_01: Dets lyde og udtryk druknede bare i byens støj.
• 2:01
  SPEAKER_01: Det var ikke noget, som jeg selv opsøgte eller interesserede mig for.
• 2:06
  SPEAKER_01: Naturen var bare et sted, man ikke kører hjemme, som Cecilie Rupert udtrykker det.
• 2:13
  SPEAKER_01: Det var en købsk.
• 2:17
  SPEAKER_01: Sommerferiefrirum uden forpligtelser.
• 2:19
  SPEAKER_01: Det havde mest bare til formål at være en pause fra byen, og jeg betragtede det med byens blik.
• 2:26
  SPEAKER_01: Og derfor definerede jeg også mest landet ud fra, hvad det ikke var.
• 2:31
  SPEAKER_01: Der var ingen larm.
• 2:33
  SPEAKER_01: Ingen travlhed.
• 2:35
  SPEAKER_01: Ingen mennesker.
• 2:36
  SPEAKER_01: Ingen underholdning.
• 2:39
  SPEAKER_01: Ingen ting.
• 2:41
  SPEAKER_01: Jeg bemærkede slet ikke alt det liv, der var lige foran mig.
• 2:45
  SPEAKER_01: Det var bare en udsigt.
• 2:47
  SPEAKER_01: En kulisse.
• 2:48
  SPEAKER_01: Pæn, men ligegyldigt.
• 2:53
  SPEAKER_01: Det var først, da jeg var omkring de 30, at det gik op for mig, at det ikke bare var en udsigt.
• 3:00
  SPEAKER_01: Det var som at opdage,
• 3:02
  SPEAKER_01: at det billede,
• 3:03
  SPEAKER_01: der jeg hængte i mit barndomshjem hele mit liv,
• 3:06
  SPEAKER_01: ikke bare var en plakat, men et ægte maleri.
• 3:11
  SPEAKER_01: Opbygget af tusinder af penselstrøg,
• 3:13
  SPEAKER_01: farvenuancer,
• 3:15
  SPEAKER_01: sirligt udvalgt,
• 3:16
  SPEAKER_01: blandet,
• 3:17
  SPEAKER_01: komponeret,
• 3:18
  SPEAKER_01: justeret,
• 3:19
  SPEAKER_01: lag efter lag,
• 3:21
  SPEAKER_01: indtil at der er opnet en helhed,
• 3:24
  SPEAKER_01: der får det hele til at fremstå så ubesværet fuldendt,
• 3:28
  SPEAKER_01: at man slet ikke opdager, hvor meget arbejde, der i virkeligheden har ligget bag.
• 3:34
  SPEAKER_01: At det ikke er en kulisse,
• 3:35
  SPEAKER_01: der er skabt for at blive kigget på, men for sin egen skyld, for selve livet,
• 3:43
  SPEAKER_01: Jeg vil ikke kalde det en vækkelse eller en åbenbaring.
• 3:47
  SPEAKER_01: Det har snarere bare været summen af mange små oplevelser og erkendelser.
• 3:52
  SPEAKER_01: År for år,
• 3:54
  SPEAKER_01: i løbet af stadig mere målerettede sommerferieture,
• 3:57
  SPEAKER_01: begyndte jeg at se alt det, der sker på landet.
• 4:00
  SPEAKER_01: Der er så langsomt, at man kun kan se det og forstå det ved at være der.
• 4:07
  SPEAKER_01: Ved at bruge sine sanser og følge det dag for dag,
• 4:13
  SPEAKER_01: uge for uge, gennem årstidernes, dagens og været skiftende stemninger.
• 4:20
  SPEAKER_01: Som dagbladet informationsnaturklubbeskribent Karen Syberg skriver.
• 4:26
  SPEAKER_01: Bare fordi man har været 14 dage på landet i juli måned,
• 4:29
  SPEAKER_01: ved man ikke,
• 4:30
  SPEAKER_01: hvornår på året lærken begynder at synge,
• 4:33
  SPEAKER_01: hvordan rødkælken lyder om vinteren,
• 4:35
  SPEAKER_01: eller hvordan stærens allermest jazzede soloer kan svinge en forårsdag.
• 4:41
  SPEAKER_01: Man er nødt til at
• 4:42
  SPEAKER_02: være der.
• 4:45
  SPEAKER_01: Og det stod mere og mere klart for mig,
• 4:46
  SPEAKER_01: at jeg kun for alvor kunne være en del af det her, hvis jeg flyttede ud af byen.
• 4:55
  SPEAKER_01: Men på det tidspunkt var jeg alligevel ikke helt klar til at tage springet.
• 4:59
  SPEAKER_01: For mine ambitioner og arbejdsliv træk i en helt anden retning.
• 5:03
  SPEAKER_01: Jeg er kastet mod i et meget lokalt organiseringsarbejde på Nørrebro og Nordvest med
• 5:08
  SPEAKER_01: at bygge en borgeralliance,
• 5:10
  SPEAKER_01: der krævede helt grundlæggende stor nærhed og tilstedeværelse i kvarteret.
• 5:15
  SPEAKER_01: Der er vi i virkeligheden nok af det mest urbane og tætbefogede sted i hele Danmark.
• 5:21
  SPEAKER_01: I flere år skubbede jeg den her længsel fra mig.
• 5:24
  SPEAKER_01: Jeg lagde den nederst i bunken af behov
• 5:26
  SPEAKER_01: under arbejde og familieliv og alt hvad der ellers dukkede op.
• 5:30
  SPEAKER_01: Men den forsvandt ikke.
• 5:33
  SPEAKER_01: Den lød sig bare alt for let overdøve af byens støj og tempo.
• 5:39
  SPEAKER_01: Og det var først,
• 5:41
  SPEAKER_01: da ambitionerne bristede og arbejdet stoppede, at længselen kunne trænge igennem.
• 5:49
  SPEAKER_01: Og denne gang fik den hjælp.
• 5:52
  SPEAKER_01: For på det tidspunkt var min søn næsten fire år.
• 5:56
  SPEAKER_01: Og jeg havde hele tiden drømt om,
• 5:57
  SPEAKER_01: at han skulle have en meget større nærhed med den levende verden,
• 6:00
  SPEAKER_01: end jeg selv havde haft.
• 6:02
  SPEAKER_01: At han kunne vokse op med en helt anden kropslig viden om det fri.
• 6:06
  SPEAKER_01: At han kunne mærke årstiderne skiftende stemninger.
• 6:09
  SPEAKER_01: At han ville kunne genkende fuglestemmer og markblomster.
• 6:12
  SPEAKER_01: At han kunne opleve glæden ved at spise det, han selv har sået.
• 6:15
  SPEAKER_01: Uden at finde det specielt bemærkelsesværdigt.
• 6:19
  SPEAKER_01: At det bare var en selvfølgelig del af livet.
• 6:24
  SPEAKER_01: Og jeg vidste godt, at det kunne han ikke få i byen.
• 6:28
  SPEAKER_01: Og selvfølgelig skulle det flytte.
• 6:31
  SPEAKER_01: Alligevel var det først,
• 6:32
  SPEAKER_01: da han fik et sprog og et udtalt syn på verden,
• 6:35
  SPEAKER_01: at det for alvor begyndte at gå op for mig, at det skulle være nu.
• 6:40
  SPEAKER_01: At det snart ville være for sent,
• 6:42
  SPEAKER_01: og der ikke ville gå lang tid før han var så gammel,
• 6:45
  SPEAKER_01: at verden ikke længere var magisk,
• 6:47
  SPEAKER_01: at træerne ikke længere visker visdom,
• 6:50
  SPEAKER_01: at trollene ikke længere bor i stenene,
• 6:52
  SPEAKER_01: og at alferne ikke længere bare danser rundt i moserne.
• 6:57
  SPEAKER_01: Men det var ikke kun for hans skyld, at vi flyttede.
• 7:00
  SPEAKER_01: For jeg kunne også mærke magien meget stærkere sammen med ham.
• 7:09
  SPEAKER_01: Så vi flyttede på landet.
• 7:13
  SPEAKER_01: Det var i foråret 2020, midt under corona.
• 7:18
  SPEAKER_01: Vi flyttede ind i et lille sort hus på et bakkedrag i udkanten af Valsø på Midtjylland.
• 7:26
  SPEAKER_01: Med udsigt ud over markerne op mod Bistrup Skovs høje bøge, der ligger på kanten af horisonten.
• 7:33
  SPEAKER_01: Et hus, som en del af den øvrige kreds af nybyggede huse,
• 7:38
  SPEAKER_01: der udgjorde et lille nybyggersamfund, som vi blev en del af.
• 7:43
  SPEAKER_01: En samling af folk, der var flyttet ud af Storebyen, for at virkelig gøre drømmen om Bullerby.
• 7:49
  SPEAKER_01: At bygge deres eget nære landsbyfællesskab,
• 7:52
  SPEAKER_01: hvor man kan komme hinanden ved,
• 7:54
  SPEAKER_01: hvor børnene løber ind og ud og gør hele landskabet til en del af deres leg.
• 8:00
  SPEAKER_01: Men mere end fællesskabet, så var det landskabet, der gjorde det største indtryk på mig.
• 8:07
  SPEAKER_01: Her følger et uddrag af mine erfaringer for disse første måneder på landet.
• 8:15
  SPEAKER_01: Til at begynde med, flyttede alle de rutiner, der havde præget mit liv i byen, med ind.
• 8:20
  SPEAKER_01: Jeg var orienteret mod skærmen, mod telefonen, mod mails og mødeindkaldelser og deadlines.
• 8:28
  SPEAKER_01: Og selvom solnedgangen og fuglesangen lød lige udenfor,
• 8:31
  SPEAKER_01: var det ofte nemmere at bare synke sammen i sofaen.
• 8:35
  SPEAKER_01: Men i takt med,
• 8:36
  SPEAKER_01: at foråret for alvor er kommet,
• 8:38
  SPEAKER_01: knopperne er blevet til blade,
• 8:40
  SPEAKER_01: blomsterne er sprunget ud, Amine Sansa er også blevet vagt.
• 8:45
  SPEAKER_01: Det er en helt uvirkelig luksus.
• 8:48
  SPEAKER_01: Bare kunne gå ud af døren, ned ad bakken, ned til åen og så bare forsvinde ud af hverdagen.
• 8:57
  SPEAKER_01: Eller cykle ned og gå på opdagelse i skoven.
• 9:00
  SPEAKER_01: Det giver en nærhed til den ikke-menneskelige verden, som jeg aldrig har haft før.
• 9:07
  SPEAKER_01: Det er ikke den der store,
• 9:09
  SPEAKER_01: enestående naturoplevelse af den slags, som man ser i naturdokumentarerne.
• 9:15
  SPEAKER_01: Det er snarere summen af mange små oplevelser, der løbende udvikler og gentager sig.
• 9:24
  SPEAKER_01: Det er små vivler og mønstre i tidens strøm,
• 9:28
  SPEAKER_01: så konstante,
• 9:29
  SPEAKER_01: at de vækker en ny nærhed til livets forvidholdende og forskelligartet udtryk.
• 9:36
  SPEAKER_01: Som
• 9:36
  SPEAKER_01: at gå i skoven og stoppe op ved lyden af rastlende blade og lade blikket feje hen
• 9:42
  SPEAKER_01: over skovbunden for at finde den mus, der må sidde der et sted.
• 9:49
  SPEAKER_01: Som at sidde en stund på en væltet,
• 9:50
  SPEAKER_01: solspættet egestamme,
• 9:52
  SPEAKER_01: der læner sig ind over søen og lytter til fuglene og til frøerne,
• 9:57
  SPEAKER_01: uden at kunne få øje på en eneste af dem.
• 10:01
  SPEAKER_01: Som igen og igen overraske,
• 10:04
  SPEAKER_01: eller blive overrasket af hare,
• 10:06
  SPEAKER_01: der springer gennem græsset op over bakken og væk fra mig, indtrængeren.
• 10:12
  SPEAKER_01: Som at se markblomsterne bryde frem og lyse op i nogle dage,
• 10:16
  SPEAKER_01: for så afblomstre og blive aflyst af nye, strålende, gule, hvide, blå, røde toner.
• 10:24
  SPEAKER_01: Et vælende kaleidoskop, der trækker nye mønstre,
• 10:27
  SPEAKER_02: uge for uge, måned for måned.
• 10:31
  SPEAKER_01: Som at mærke,
• 10:31
  SPEAKER_01: hvordan grøftekanter og skovbryn grønnes og lukker sig til et sted tættere vildnæs,
• 10:38
  SPEAKER_01: hvor der før var brunt og bart.
• 10:41
  SPEAKER_01: Som at høre lærken over marken,
• 10:44
  SPEAKER_01: se den svæve højt på himlen og gå forsigtigt spejtende gennem marken og endelig
• 10:53
  SPEAKER_01: forstå, hvorfor der er skrevet en sang om magien i at finde en lærkerede.
• 11:00
  SPEAKER_01: Som endelig at forstå,
• 11:01
  SPEAKER_01: at de blå sorte fugle,
• 11:03
  SPEAKER_01: der går i markerne,
• 11:04
  SPEAKER_01: er roer og ikke ravne, som jeg ellers så selvsikkert har fortalt min søn.
• 11:10
  SPEAKER_01: Og dermed endelig fatte, hvad min farmor mente, når hun sagde, A rook is a crow in a crowd.
• 11:18
  SPEAKER_01: Som at stå på terrassen i solens sidste stråler.
• 11:22
  SPEAKER_01: Når himlen toner mørkt og hører de mærkelige bieberbagtige triller,
• 11:27
  SPEAKER_01: der mest alt minder mig om et modemsgurklen og endelig fatte,
• 11:31
  SPEAKER_01: at det må være nattergalen.
• 11:35
  SPEAKER_01: Og så hører den igen og igen aften efter aften.
• 11:42
  SPEAKER_01: Som at opdage,
• 11:43
  SPEAKER_01: hvor mange forskellige slags edderkopper der er i en helt almindelig have,
• 11:48
  SPEAKER_01: og møde dem så ofte,
• 11:50
  SPEAKER_01: at jeg begynder at tænke på,
• 11:51
  SPEAKER_01: at jeg burde skaffe mig en insektbog af en slags, så jeg kan lære deres navne.
• 11:58
  SPEAKER_01: Som at læse i den insektbog,
• 11:59
  SPEAKER_01: som min søn og jeg er lånt på biblioteket på Rentemestervej,
• 12:03
  SPEAKER_01: i et helt andet liv,
• 12:04
  SPEAKER_01: og opdage,
• 12:05
  SPEAKER_01: at edderkopper slet ikke er insekter,
• 12:08
  SPEAKER_01: men tilhører spindlerfamilien, som åbenbart er noget helt andet.
• 12:14
  SPEAKER_01: Som at se en stor rovfugl svæve højt hen over os.
• 12:18
  SPEAKER_01: Og bare hænge.
• 12:20
  SPEAKER_01: Hænge deroppe i så lang tid.
• 12:23
  SPEAKER_01: Uden at baske med vingerne.
• 12:26
  SPEAKER_01: At vi bliver helt i tvivl.
• 12:28
  SPEAKER_01: Er den i overhovedet i live?
• 12:30
  SPEAKER_01: Eller er det snarere en eller anden avanceret drage?
• 12:34
  SPEAKER_01: Eller drone?
• 12:37
  SPEAKER_01: Nej.
• 12:39
  SPEAKER_01: Den er i levende.
• 12:41
  SPEAKER_01: Og så se den igen dagen efter.
• 12:44
  SPEAKER_01: Tættere på.
• 12:45
  SPEAKER_01: Se de hvide aftegninger på dens vinger og hale og gætte,
• 12:49
  SPEAKER_01: at det måske er en rød glente og allerede føle,
• 12:53
  SPEAKER_01: at den også
• 12:55
  SPEAKER_00: er en af vores nye naboer.
• 12:59
  SPEAKER_00: Det er så grædvist.
• 13:01
  SPEAKER_00: For hver gåtur ned til åen og den lille skov åbenbarer der noget nyt for mig.
• 13:08
  SPEAKER_00: De små og store udsving i stemninger og sansindtryk.
• 13:14
  SPEAKER_00: Afhængigt af årstid og vejr og tidspunkt på dagen.
• 13:20
  SPEAKER_00: Duftende efter nyfaldende regn.
• 13:24
  SPEAKER_00: Sollyset, der dag for dag fortrænges fra skovbunden.
• 13:29
  SPEAKER_00: De mange lag af fuglesang, der fletter sig ind og ud mellem hinanden.
• 13:36
  SPEAKER_00: Overlapper og alligevel indrammer hver deres lege i lydbilledet.
• 13:42
  SPEAKER_00: Fylder det ud, på samme måde som bladene,
• 13:45
  SPEAKER_03: der strækker sig for at opsamle alt tilgængeligt lys.
• 13:55
  SPEAKER_03: Efter to år flyttede vi igen, længere ud på landet.
• 14:00
  SPEAKER_03: Vi købte et hus.
• 14:03
  SPEAKER_03: Nu var det ikke længere noget, vi prøvede.
• 14:09
  SPEAKER_03: Nu er det vores liv.
• 14:17
  SPEAKER_00: Og jo mere jeg opholder mig i det fri, jo mere forstår jeg, hvor meget tid der skal til.
• 14:24
  SPEAKER_00: Det er ren proces.
• 14:27
  SPEAKER_00: Der er ingen konklusioner eller resultater.
• 14:31
  SPEAKER_01: Det går op for mig,
• 14:32
  SPEAKER_01: at de fleste naturprogrammer er som kun at se højdepunkterne,
• 14:37
  SPEAKER_00: målene, de store chancer fra en fodboldkamp.
• 14:41
  SPEAKER_00: Eller som at læse plotresumiet af en bog eller en film.
• 14:46
  SPEAKER_00: Det er ren forløsning.
• 14:49
  SPEAKER_00: Ingen spændingskurve.
• 14:51
  SPEAKER_00: Ingen opbygning.
• 14:53
  SPEAKER_00: Ingen stemning.
• 14:55
  SPEAKER_01: Det er et forsøg på at indhente og mestre kompleksitet, uden at give sig hen til den.
• 15:02
  SPEAKER_00: Blikket bliver ført.
• 15:05
  SPEAKER_00: Konklusionen bliver bestemt.
• 15:08
  SPEAKER_00: Og det store og åbne landskab bliver reduceret til en smal sti.
• 15:14
  SPEAKER_00: Det er mulighedsrum.
• 15:16
  SPEAKER_00: Der ligger i nuet.
• 15:18
  SPEAKER_00: Forsvinder.
• 15:21
  SPEAKER_00: Alt det uventede, der kunne ske.
• 15:24
  SPEAKER_00: Alt det, der afhænger af din overvågenhed.
• 15:28
  SPEAKER_00: Din evne til at være til stede.
• 15:31
  SPEAKER_00: Udelukkes.
• 15:35
  SPEAKER_03: Og det gør, at du ikke længere er til stede.
• 15:40
  SPEAKER_03: For du er allerede på vej videre.
• 15:45
  SPEAKER_03: Men i det fri, Der er du kun der, hvor dine
• 15:49
  SPEAKER_00: sanser er.
• 15:52
  SPEAKER_00: Der er ingen, der fører dit blik.
• 15:55
  SPEAKER_00: Ingen, der udpeger konklusionerne for dig.
• 15:58
  SPEAKER_00: Du får kun så meget, som du har ro og nærvær til at give.
• 16:04
  SPEAKER_00: Det er desorienterende at være i.
• 16:07
  SPEAKER_00: Selvom jeg kan høre fuglene omkring mig, er det så svært for mig at se dem.
• 16:13
  SPEAKER_00: Og derfor giver det også et helt særligt gys,
• 16:17
  SPEAKER_00: når jeg endelig får øje på den fugl,
• 16:19
  SPEAKER_00: der har sunget så insisterende i træet lige over mig.
• 16:26
  SPEAKER_00: Og jo mere jeg ser,
• 16:29
  SPEAKER_00: jo mere opdager jeg,
• 16:31
  SPEAKER_00: hvor lidt jeg ved,
• 16:34
  SPEAKER_00: hvor store de hvide pletter på mit indre kort
• 16:38
  SPEAKER_01: faktisk er,
• 16:44
  SPEAKER_01: Men det føles ikke længere sorgfuldt.
• 16:49
  SPEAKER_01: Tværtimod,
• 16:51
  SPEAKER_01: så føles det som,
• 16:53
  SPEAKER_01: at det sår,
• 16:54
  SPEAKER_01: jeg har, nu får den luft og ro, der gør det muligt for,
• 17:00
  SPEAKER_00: at det kan heles.
• 17:08
  SPEAKER_00: Som altid, slutter vi med en sang.
• 17:14
  SPEAKER_00: Og denne gang vil jeg invitere dig til at synge sammen med mig, hvis du har lyst.
• 17:23
  SPEAKER_00: Jeg tror godt du kender den her.
• 17:28
  SPEAKER_02: Jeg ved en lærkerede, jeg siger ikke mere.
• 17:37
  SPEAKER_02: Den findes på en hide, et sæd, som ingen ser.
• 17:47
  SPEAKER_02: I ræden er der unger, og ungerne har du.
• 17:56
  SPEAKER_02: De pipper, de har tunger, og redden er så lug.
• 18:06
  SPEAKER_02: Og de to gamle lærker, de flyver tæt omkring.
• 18:15
  SPEAKER_02: Jeg tænker nok, de mærker, jeg gør dem ingenting.
• 18:26
  SPEAKER_02: Jeg lurer bag en slåen, der står jeg ganske nær.
• 18:35
  SPEAKER_02: Jeg rækker mig på togen og holder på mit vær.
• 18:45
  SPEAKER_02: For reven han vil bide, og drengen samle bær.
• 18:55
  SPEAKER_02: Men ingen skal få vide, hvor lærkereden er.
• 19:10
  SPEAKER_00: Det var Jeg ved en lærkerede.
• 19:14
  SPEAKER_01: Med melodi af Carl Nielsen og tekst af Harald Bergsted, sunget af mig og måske også af dig.
• 19:26
  SPEAKER_00: Tak fordi du lyttede med.
• 19:54
  SPEAKER_03: Danske tekster af Jesper Buhl Scandinavian Text Service 2018