Latest / Rodfæste / 11. Opmærksomhed er bøn
Transcript
- 0:18SPEAKER_01: Mit navn er Andreas Lloyd.
- 0:23SPEAKER_01: Efter at jeg er blevet syg,
- 0:25SPEAKER_01: er der flere og flere, som skriver eller siger til mig, at de vil bede for mig.
- 0:35SPEAKER_01: Eller de sender gode tanker eller gode energi i min retning.
- 0:44SPEAKER_01: Det er
- 0:47SPEAKER_01: Det der sprog omkring,
- 0:52SPEAKER_01: hvad det er, vi kan give
- 0:57SPEAKER_01: med vores opmærksomhed.
- 1:00SPEAKER_01: Det viser det der mærkelige rum, som bønd indtager i vores samfund, i vores kultur i dag.
- 1:09SPEAKER_01: Der er nogen, der ligesom
- 1:13SPEAKER_01: bliver bønder, og så kan jeg inkludere det som En selvfølgelig del.
- 1:21SPEAKER_01: Sige, jeg beder også for dig.
- 1:26SPEAKER_01: Men vi kommer også til
- 1:30SPEAKER_01: at have det svært med at finde ud af, hvad en bøn egentlig er.
- 1:37SPEAKER_01: Meditationslægeren og forfatteren Niels Lyngsø, han skilner mellem
- 1:43SPEAKER_01: intention og bøn.
- 1:47SPEAKER_01: Han siger, at intentioner bliver opladt af den følelsesmæssige energi, vi lægger i dem.
- 1:54SPEAKER_01: Det er en slags adresseløs forsendelse.
- 2:00SPEAKER_01: En bøn er henvendt til nogen.
- 2:02SPEAKER_01: Han siger ikke,
- 2:04SPEAKER_01: at det ene er bedre end det andet,
- 2:06SPEAKER_01: men når han mediterer,
- 2:08SPEAKER_01: så er det ofte med en intention, at han prøver at opnå noget med sin meditation.
- 2:16SPEAKER_01: Men Måske kan man sige det på en anden måde.
- 2:20SPEAKER_01: Det er en måde at rette vores opmærksomhed mod noget.
- 2:25SPEAKER_01: Opmærksomhed er bøn.
- 2:29SPEAKER_01: Og det som bøn gør,
- 2:32SPEAKER_01: når vi henvender os til noget eller nogen,
- 2:37SPEAKER_01: så bliver bøn også en påmindelse om, at verden er større end dig.
- 2:44SPEAKER_01: I at lære at bede Lærer vi at blive mindre.
- 2:51SPEAKER_01: Og et B.
- 2:53SPEAKER_01: Det er en påmindelse om alt hvad
- 2:54SPEAKER_00: vi er.
- 2:57SPEAKER_01: Og alt hvad vi værdsætter i dette liv.
- 3:00SPEAKER_01: At det kommer til os som gaver.
- 3:03SPEAKER_01: Gaver som vi på ingen måde har gjort os særlig fortjent til.
- 3:09SPEAKER_01: Som vi blot er modtager af.
- 3:13SPEAKER_01: Og når man beder bønden.
- 3:16SPEAKER_01: Så er det en anledning til at minde os selv om dette.
- 3:21SPEAKER_01: Hvor små og afhængige vi er af verden omkring os.
- 3:28SPEAKER_01: Det er jo ikke altid en rar fornemmelse at føle sig lille.
- 3:37SPEAKER_01: Men måske er det også netop nu i vores samfund, i vores kultur, en vigtig påmindelse.
- 3:48SPEAKER_01: Kan se hvordan det også er gennemgående i de fleste religioner.
- 3:55SPEAKER_01: Islam betyder jo bogstaveligt talt underkastelse.
- 4:00SPEAKER_01: Den der rytme der ligger i fem gange om dagen.
- 4:03SPEAKER_01: Og skulle sige der er en Gud der er større end mig.
- 4:08SPEAKER_01: Nu lægger jeg mig nede på knæ.
- 4:11SPEAKER_01: Og beder mine bønd.
- 4:13SPEAKER_01: Og viser ydmyghed.
- 4:16SPEAKER_01: Og viser taknemmelighed.
- 4:22SPEAKER_01: Nu er det jo ikke fordi jeg er muslim.
- 4:24SPEAKER_01: Men hvis en bøn er henvendt til nogen, så må spørgsmålet være hvad?
- 4:29SPEAKER_01: Eller hvem bærer man til?
- 4:33SPEAKER_01: Som den engelske historie fortæller Martin Shaw siger det.
- 4:37SPEAKER_01: I vis tempel tjener du.
- 4:40SPEAKER_01: Jeg har altid haft det svært med organiseret religion.
- 4:45SPEAKER_01: Min far er glødende artist.
- 4:49SPEAKER_01: Og det har jo præget mig i min opvækst.
- 4:53SPEAKER_01: Jeg har nok haft den vokset op med den der grundlæggende skeptiske tilgang,
- 4:59SPEAKER_01: at religion, det er lidt for suckers.
- 5:03SPEAKER_01: At når man går i kirke eller andeler sådan et fællesskab,
- 5:09SPEAKER_01: så er det fordi, at man ikke kan tænke selv og bare abonnere på nogen andres.
- 5:15SPEAKER_01: Det har måske også gjort det svært for mig
- 5:17SPEAKER_01: at give mig hen til et eller andet bestemt fællesskab, hvor jeg følte det her.
- 5:22SPEAKER_01: Her havde jeg for alvor hjemme.
- 5:27SPEAKER_01: Men så har jeg alligevel haft mit eget behov for at finde min egen tro.
- 5:34SPEAKER_01: Her gennem de senere år,
- 5:36SPEAKER_01: så har jeg begyndt at stykke den sammen som en suppelavet ting,
- 5:39SPEAKER_01: der ligger bagerst i køleskabet.
- 5:43SPEAKER_01: Måske har jeg ligget der lidt for længe.
- 5:46SPEAKER_01: Nu trænger jeg til at blive brugt.
- 5:49SPEAKER_01: Så lad mig fortælle lidt om den gryderet af forskellige rester og stumper,
- 5:55SPEAKER_01: som min tro er gjort af.
- 6:00SPEAKER_01: Den første del stammer fra kvækerne.
- 6:04SPEAKER_01: Det er min farmors tro.
- 6:09SPEAKER_01: I virkeligheden min fars families tro.
- 6:14SPEAKER_01: Quakerne er en kristen underart,
- 6:18SPEAKER_01: hvor man ikke har præster, fordi man siger, at Guds lys er i os alle.
- 6:23SPEAKER_01: Der er ingen, der kan mediere det, fordi det er allerede inde i os.
- 6:30SPEAKER_01: Jeg kan huske, at min farmor tog mig med til Quaker Andacht, Quaker Meeting, da jeg var 12.
- 6:40SPEAKER_01: Det, der sker, det er, når Guds lys i os alle Så er der ingen, der prædiker.
- 6:48SPEAKER_01: For alle kan prædike.
- 6:51SPEAKER_01: Så andagten foregår i stillhed.
- 6:54SPEAKER_01: Alle sidder i en rund kreds og lytter til deres egen indre stemme.
- 7:00SPEAKER_01: Den der still small voice, som de siger.
- 7:07SPEAKER_01: Det er ret intenst.
- 7:08SPEAKER_01: Det er jo ikke som meditation, men det er at sætte sig åbent over for, hvad der sker i en.
- 7:16SPEAKER_01: Hvad der sker i verden.
- 7:17SPEAKER_01: Og den modsætning, der kan opstå mellem det.
- 7:21SPEAKER_01: Det er jo sådan 45 minutter sammen i stillhed.
- 7:24SPEAKER_01: Vi er alle sammen bevidste om, at vi ikke er i centrum.
- 7:28SPEAKER_01: Men at man kan rejse sig op og tale og dele sandheden,
- 7:33SPEAKER_01: der fylder en, hvis man føler sig kaldet til det.
- 7:38SPEAKER_01: Jeg kan huske,
- 7:39SPEAKER_01: at der var en,
- 7:40SPEAKER_01: muligvis kun en,
- 7:41SPEAKER_01: som rejste op til den her andagt og følte sig kaldet til at sige noget.
- 7:47SPEAKER_01: Jeg tror, det var min skoleskyderi i Dunblane i Skotland.
- 7:52SPEAKER_01: Jeg kan ikke huske meget mere end det.
- 7:54SPEAKER_01: Men jeg kan huske, det gjorde indtryk på mig.
- 7:56SPEAKER_01: Det der med,
- 7:57SPEAKER_01: at der var et voksen menneske,
- 7:59SPEAKER_01: jeg slet ikke kendte,
- 8:00SPEAKER_01: som følte sig kaldet til at sige noget af det,
- 8:03SPEAKER_01: der lå dem dybt på sindet, dybt på hjertet, som rakte ud over dem selv.
- 8:12SPEAKER_01: Siden min farmor taget mig med,
- 8:16SPEAKER_01: Det er flere af så nogle meetings,
- 8:18SPEAKER_01: men det blev aldrig ligesom noget, jeg selv dyrkede.
- 8:22SPEAKER_01: Det findes nærmest ikke i Danmark.
- 8:31SPEAKER_01: En anden stump i tilbage i køleskabet.
- 8:35SPEAKER_01: Ja, det lyder dumt.
- 8:38SPEAKER_01: Men det var Star Wars.
- 8:39SPEAKER_01: Star Wars var en meget stor del af min barndom og ungdom.
- 8:43SPEAKER_01: Jeg var især fascineret af, Jet og ridderne af kraften, som de kalder det.
- 8:53SPEAKER_01: Et energifelt skabt af alle levende ting, der omgiver os og gennemborger os.
- 9:00SPEAKER_01: Binder galaxen sammen.
- 9:03SPEAKER_01: Den der uformlige forbundethed blev gjort, at historien blev endnu mere levende.
- 9:12SPEAKER_01: Men det var først langt senere,
- 9:14SPEAKER_01: jeg fandt ud af, at Det var slet ikke noget, George Lucas havde fundet på.
- 9:18SPEAKER_01: Inspireret af det kinesiske begreb Tao,
- 9:25SPEAKER_01: som faktisk betyder kraften.
- 9:29SPEAKER_01: Tao, som i terrorisme, er en hel filosofi, en hel tilgang til verden.
- 9:38SPEAKER_01: Det, der kendetegner Tao, det er,
- 9:40SPEAKER_01: at det er en kraft, man ikke kan styre, men som man skal finde sig til rette
- 9:46SPEAKER_01: Ligesom vand, der flyder.
- 9:50SPEAKER_01: Ligesom træer, der vokser, der strækker sig mod himlen.
- 9:56SPEAKER_01: Det der kræften er.
- 9:59SPEAKER_01: Den store sindbuddhistiske tænker,
- 10:03SPEAKER_01: Alan Watts,
- 10:04SPEAKER_01: han siger,
- 10:07SPEAKER_01: vi er alle i den her store strøm,
- 10:09SPEAKER_01: den her store flåde af forandring, som vi kalder livet.
- 10:15SPEAKER_01: Vi er floden.
- 10:19SPEAKER_01: Og hvis du forestiller dig,
- 10:21SPEAKER_01: at du er separat fra den,
- 10:24SPEAKER_01: og at du bliver båret af den, som du var en korkprop, så snyder du dig selv.
- 10:31SPEAKER_01: Du er bare en bølge i floden.
- 10:35SPEAKER_01: Du flyder bare med.
- 10:38SPEAKER_01: Og han beskriver det, han kalder den bagvendte lov.
- 10:42SPEAKER_01: Jo mere du prøver at kæmpe mod strømmen, Mod kraften.
- 10:48SPEAKER_01: Jo mere du vil have positive oplevelser, så bliver det til en negativ oplevelse.
- 10:54SPEAKER_01: Hvorimod hvis du accepterer den negativ oplevelse, kan det blive en positiv oplevelse.
- 11:06SPEAKER_01: Hvis vi kigger tilbage i køleskabet,
- 11:08SPEAKER_01: så er der en anden del, der har fyldt meget for mig i de senere år.
- 11:13SPEAKER_01: Det er...
- 11:14SPEAKER_01: Den til nordamerikanske visdomstraditioner.
- 11:18SPEAKER_01: En bog, der virkelig har gjort stort indtryk på mig,
- 11:20SPEAKER_01: var Robin Wall Kimmerer's Breeding Sweetgrass,
- 11:24SPEAKER_01: som grundlæggende handler om at søge
- 11:26SPEAKER_01: at indgå
- 11:27SPEAKER_00: i en ret relation med verden omkring os.
- 11:31SPEAKER_01: Hun siger,
- 11:31SPEAKER_01: at taknemmelighed er det mest kraftfulde svar,
- 11:35SPEAKER_01: vi kan give jorden,
- 11:36SPEAKER_01: og det giver en åbning til gensidighed for at kunne give tilbage,
- 11:41SPEAKER_01: og vi skal insistere på, At vi kan give tilbage.
- 11:45SPEAKER_01: At vi har noget at give tilbage.
- 11:49SPEAKER_01: Og jeg har tænkt meget over,
- 11:51SPEAKER_01: hvordan gør det vidt noget,
- 11:53SPEAKER_01: som vi også kan gøre her,
- 11:57SPEAKER_01: uden at føle, at vi skal låne eller kopiere fra en anden verdensdel.
- 12:02SPEAKER_01: Og der har det gjort et stort indtryk på mig at møde den her nordiske animisme.
- 12:06SPEAKER_01: At finde ud af,
- 12:07SPEAKER_01: at præcis den samme form for forbundethed,
- 12:11SPEAKER_01: de samme relationer, Lige det her land, til det her sted, også findes.
- 12:18SPEAKER_01: At vi har vores egne traditioner, vi kan trække på og forbinde til.
- 12:22SPEAKER_01: Og insistere på, at vi også har noget at give tilbage.
- 12:27SPEAKER_01: At give til vætterne og forfædrene og anerne og alle dem, der er gået forud for os.
- 12:36SPEAKER_01: At vi skal lytte til dem.
- 12:38SPEAKER_01: Ja, måske ligefrem be til dem.
- 12:48SPEAKER_01: Og mens den her suppe er stået og kokt, så er vi tilbage ved udgangspunktet.
- 12:55SPEAKER_01: Tilbage ved den oprindelige intention.
- 13:00SPEAKER_01: Opmærksomhed af bønder.
- 13:02SPEAKER_01: Det du giver opmærksomhed, er det du giver liv.
- 13:09SPEAKER_01: Og jeg øver mig i at give opmærksomhed og styrke det, der er vigtigt for mig.
- 13:18SPEAKER_01: Jeg skulle føle
- 13:18SPEAKER_01: mig lille og blive bekræftet i, at selvom det er svært, så gør jeg det rette.
- 13:32SPEAKER_01: For nogle år siden,
- 13:33SPEAKER_01: så havde jeg en stor krise af en slags,
- 13:39SPEAKER_01: hvor jeg skulle give slip på mig selv og holde op med
- 13:41SPEAKER_01: at tage mig selv af helt så alvorligt.
- 13:44SPEAKER_01: Og jeg endte med at lave den her bøn,
- 13:49SPEAKER_01: Som jeg bliver ved med at vende tilbage til nu.
- 13:55SPEAKER_01: Jeg vil gerne slutte af med at læse den højde, eller sige den højde for jer.
- 14:01SPEAKER_01: Bare som et eksempel.
- 14:04SPEAKER_01: På hvad en bøn kan.
- 14:13SPEAKER_01: Verden er større end mig.
- 14:16SPEAKER_01: Jeg er blot et enkelt træ i skoven.
- 14:21SPEAKER_01: Forbundet og afhængigt.
- 14:25SPEAKER_01: Det handler ikke om mig, men om alle.
- 14:30SPEAKER_01: Skoven overlever alle træer.
- 14:36SPEAKER_01: Og jeg tilhører hele skoven.
- 14:41SPEAKER_01: Din kraft strømmer igennem mig med hvert åndedrag.
- 14:48SPEAKER_01: Jeg takker dig, For alt, hvad du har givet mig og giver mig,
- 15:00SPEAKER_01: jeg vil aldrig tage det for givet.
- 15:16SPEAKER_01: Som altid slutter vi med en sang.
- 15:19SPEAKER_01: Og denne gang er det en sang,
- 15:20SPEAKER_01: som jeg har skrevet,
- 15:22SPEAKER_01: mens jeg sad og ventede på at kunne få taget blodprøve på Holbæk sygehus.
- 15:33SPEAKER_01: Som forlæg brugte jeg den islandske sanger og sangskriver Asger Traustis sang og
- 15:39SPEAKER_01: melodi, der hedder Lothar Not.
- 15:46SPEAKER_01: Det gjorde det lidt nemmere at have en melodi og læne sig op af.
- 15:50SPEAKER_01: Men da jeg kom hjem, så viste jeg den til Sofie.
- 15:54SPEAKER_01: Hun sagde, det er en god sang, men det er en trist melodi.
- 16:00SPEAKER_01: Jeg vil gerne lave en anden.
- 16:05SPEAKER_01: Så det gjorde hun.
- 16:09SPEAKER_01: Og jeg er så glad for, at Sofie har taget den til sig.
- 16:14SPEAKER_01: Og insisteret på, at den skulle synges.
- 16:19SPEAKER_01: Så hun taget den med til sit band.
- 16:23SPEAKER_01: De øvede den, så de kunne spille den til St.
- 16:28SPEAKER_01: Hans i vores landsby.
- 16:33SPEAKER_01: Men desværre blev jeg indlagt på grund af min sygdom.
- 16:38SPEAKER_01: Så jeg kunne ikke selv være med til at synge den.
- 16:42SPEAKER_01: Men Sofie fik en af vores gode naboer til at ringe mig op, så jeg kunne lytte med.
- 16:49SPEAKER_01: Hvad blev så rørt?
- 16:52SPEAKER_01: For nu findes den i verden og kan leve videre.
- 17:01SPEAKER_01: Her er kære jord.
- 17:02[music]
- 19:59SPEAKER_01: Det var kære jord,
- 20:03SPEAKER_01: skrevet af mig,
- 20:03SPEAKER_01: Andreas Lloyd,
- 20:05SPEAKER_01: med musik af Sofie Marie Billekop, spillet og indsunget af Sofie Marie Billekop.
- 20:17SPEAKER_01: Tak fordi du lyttede med.
- 20:20[music]