Latest / Pædagogisk kvarter / Er du træt af at være i hovedet hele tiden? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Mie Moltke (genudgivelse)

Transcript

Er du træt af at være i hovedet hele tiden? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Mie Moltke (genudgivelse) · Pædagogisk kvarter

• 0:01
  Speaker 2: Du lytter til en podcast fra Socialt Indblik. Velkommen til
• 0:10
  Speaker 2: Pædagogisk Kvarter, som i denne uge har titlen Er du
• 0:13
  Speaker 2: træt af at være i hovedet hele tiden? Jeg hedder
• 0:15
  Speaker 2: Niels Vanborg, jeg er journalist og redaktør på Socialt Indblik,
• 0:17
  Speaker 2: der udgiver programmet. Også vælgende hånd til dig, Anja Kristina Hvidebevolden.
• 0:21
  Speaker 2: Tak for det. Du er programmets faste ekspert og medvært,
• 0:24
  Speaker 2: og du er kant på pædagogisk psykologi, og så er
• 0:26
  Speaker 2: du indehaver af relationsformidlerne. Og i denne uge har vi
• 0:29
  Speaker 2: igen besøg af dig, Mie Molke. Velkommen til.
• 0:32
  Speaker 3: Tusind
• 0:32
  Speaker 2: tak. Som vi snakkede om i forrige program, mange kender
• 0:36
  Speaker 2: dig måske fra Vild med Dans, men du laver mange
• 0:39
  Speaker 2: andre ting i dag. Du holder foredrag og workshops blandt andet,
• 0:43
  Speaker 2: og det skal vi tale lidt om i dag, hvordan
• 0:46
  Speaker 2: det er, du blandt andet laver omkring det her forløb
• 0:49
  Speaker 2: med dans. Anja, det her med kroppen og været i hovedet,
• 0:56
  Speaker 2: som vi skal snakke om her, altså kender du til det? Hvordan...
• 1:01
  Speaker 2: Det her med, at nogle gange, så er du lidt
• 1:03
  Speaker 2: for meget i hovedet og lidt for lidt i kroppen.
• 1:05
  Speaker 2: Det kender
• 1:05
  Speaker 5: jeg rigtig meget til
• 1:06
  Speaker 2: Ja, prøv at fortæl mig noget
• 1:08
  Speaker 5: Ja, men altså, i virkeligheden, så er jeg mest i
• 1:13
  Speaker 5: mit hoved. Altså, jeg har også oplevet det i forskellige
• 1:16
  Speaker 5: terapødiske sammenhænge, hvor jeg faktisk ønsker at komme ned i kroppen.
• 1:20
  Speaker 5: Men der er noget, der er enormt svært for mig,
• 1:22
  Speaker 5: når jeg bliver tvunget dernede af en eller anden behandler
• 1:25
  Speaker 5: for eksempel. Bare det at trække vejret kan nogle gange
• 1:28
  Speaker 5: være svært for mig. Så det er noget, jeg er
• 1:30
  Speaker 5: utrænet i, og det er noget, jeg øver mig på,
• 1:32
  Speaker 4: og
• 1:32
  Speaker 5: kontinuerligt skal øve mig
• 1:34
  Speaker 4: på
• 1:35
  Speaker 5: Og det tænker jeg, at der er nok flere, der
• 1:38
  Speaker 5: kan genkende det der med, at når vi skal til at,
• 1:41
  Speaker 5: mærke alt det, der sker under radaren, så kan der
• 1:45
  Speaker 5: godt være noget angst, der stiger, fordi det er uvandt
• 1:47
  Speaker 5: på en eller anden måde. Så der er et forsvar der,
• 1:51
  Speaker 4: der
• 1:51
  Speaker 5: kunne være interessant at dykke ned i. Og grunden til,
• 1:54
  Speaker 5: at det kan være interessant i pædagogiske sammenhæng, det var
• 1:57
  Speaker 5: også noget af det, vi talte om i forrige program,
• 1:59
  Speaker 5: fordi det handler om, at vi bliver nødt til at
• 2:01
  Speaker 5: være forankret i os selv, hvis vi skal kunne udlåne
• 2:04
  Speaker 5: vores ro. til de her børn og unge, vi arbejder med.
• 2:08
  Speaker 5: Så det er derfor, det er oplagt at tale om
• 2:09
  Speaker 5: i dag, hvordan vi kan komme mere ned i kroppen.
• 2:11
  Speaker 2: Ja, så det er også en måde at få mere ro,
• 2:14
  Speaker 2: i forhold til at være et andet spejl for børnene. Mi,
• 2:21
  Speaker 2: det her med at bruge kroppen, det må man jo sige,
• 2:24
  Speaker 2: at du virkelig har gjort. Du har levet af det
• 2:27
  Speaker 2: som professionel danser i mange år været med i Vild
• 2:29
  Speaker 2: med Dans, og mange kender dig for det her med
• 2:31
  Speaker 2: at danse og bruge kroppen. Men du kom bare lige
• 2:35
  Speaker 2: ind på det sidste, men kan du ikke prøve at
• 2:36
  Speaker 2: fortælle jer dit forhold til din krop? Hvordan har det
• 2:40
  Speaker 2: udviklet sig, det at bruge kroppen
• 2:42
  Speaker 3: Det har ændret sig radikalt, vil jeg sige. Fra at
• 2:45
  Speaker 3: bruge min krop til at præstere og til at danse
• 2:49
  Speaker 3: for at være dygtig og til at vinde så meget
• 2:52
  Speaker 3: som muligt, så er det nu helt modsat blevet. Og
• 2:56
  Speaker 3: tidligere var det jo så egentlig lidt en vej væk
• 2:58
  Speaker 3: fra mig selv, i at kontrollere min krop og styre
• 3:01
  Speaker 3: min krop, hvor det nu er blevet fuldstændig modsat. Nu
• 3:05
  Speaker 3: er min krop blevet min daglige guidance til, hvordan jeg
• 3:08
  Speaker 3: har det. Jeg bruger bevægelse. Dans er det jo også
• 3:13
  Speaker 3: for mig, men nogen ser det måske og tænker, du
• 3:15
  Speaker 3: bevæger dig bare. på en mystisk måde. Men hvorfor mig?
• 3:20
  Speaker 3: Altså er dansen blevet en måde, jeg hele tiden tjekker
• 3:23
  Speaker 3: ind i mig selv på, og det er der, de
• 3:25
  Speaker 3: største forandringer er sket, det er gennem en bevægelse. Så
• 3:28
  Speaker 3: i dag, der er krop og bevægelse blevet mit allervigtigste
• 3:31
  Speaker 3: hjem
• 3:31
  Speaker 2: Ja, så du har ikke altid brugt Kroppen altid til at,
• 3:35
  Speaker 2: hvad kan man sige? Nej. Hvad bruger du så kroppen til?
• 3:38
  Speaker 2: Fordi man tænker, det må da bare være en del
• 3:41
  Speaker 3: af det, jeg bruger kroppen til. Nej, altså jeg vil sige,
• 3:42
  Speaker 3: jeg har ikke mærket noget. Var det ikke rigtigt, hvordan
• 3:46
  Speaker 3: føles den der teknik, jeg skulle lære? Men jeg har aldrig,
• 3:50
  Speaker 3: altså skulle jeg mærke, at jeg havde det, det ville
• 3:52
  Speaker 3: da have været noget råd. Og skulle jeg så have stoppet,
• 3:56
  Speaker 3: når det gjorde ondt, eller hvis jeg kunne mærke, at
• 3:57
  Speaker 3: jeg har en skade, jeg skal ikke til den her turnering.
• 3:59
  Speaker 3: Jeg har været ekstremt dygtig til at lukke ned for,
• 4:01
  Speaker 3: hvordan min krop havde det, så jeg kunne bruge den.
• 4:04
  Speaker 2: Ja, så du har faktisk også været i hovedet, altså selv,
• 4:06
  Speaker 2: mens du har været professionel danser. Ja, ja, det kan
• 4:08
  Speaker 2: se ud som om, at, ja. Ja, det lyder lidt,
• 4:10
  Speaker 2: altså det lyder vildt ikke, når man, når man, ja
• 4:12
  Speaker 3: Vi lærer jo også udefra, hvordan man skal sådan udtrykke
• 4:16
  Speaker 3: sig og se ud på en bestemt måde. Det kommer
• 4:18
  Speaker 3: jo ikke indenfra, og når jeg, da jeg var 13 og
• 4:20
  Speaker 3: skulle udtrykke mig i en dans, der kunne se meget
• 4:22
  Speaker 3: sensuel ud, det var jo ikke noget, jeg mærkede, fordi
• 4:24
  Speaker 3: det var jeg slet ikke i kontakt med. Det var noget,
• 4:27
  Speaker 3: jeg fik at vide, at nu gør du sådan der,
• 4:28
  Speaker 3: så gør du sådan der, så
• 4:30
  Speaker 2: smiler du. Ja. Prøv en gang at fortælle det her
• 4:32
  Speaker 2: med at være i hovedet, altså hvad du lægger i
• 4:35
  Speaker 2: det
• 4:36
  Speaker 3: Når vi er i hovedet, så tænker vi, og vi tænker,
• 4:38
  Speaker 3: og vi tænker, og vi tænker over, hvordan vi har det,
• 4:40
  Speaker 3: og vi tænker over, hvad andre tænker, og vi tænker
• 4:42
  Speaker 3: over vores egne tanker, og vi tænker over vores følelser,
• 4:44
  Speaker 3: men vi mærker det ikke. Vi tænker. Og ofte så
• 4:48
  Speaker 3: bruger vi faktisk ikke engang vores hoved særlig optimalt, fordi
• 4:50
  Speaker 3: vi tænker meget de samme tanker. Det kører i ring.
• 4:53
  Speaker 3: Vi går i selvsving. Vi er enormt styret af gamle overbevisninger,
• 4:58
  Speaker 3: og i bund og grund render... og har et grundfundament
• 5:01
  Speaker 3: af de samme tanker hele tiden. Og så forstår vi ikke,
• 5:03
  Speaker 3: at vores liv ikke ændrer sig. Så for mig er
• 5:06
  Speaker 3: det de der vores tanker. Vi tænker om alting. Men
• 5:11
  Speaker 3: vi har ikke rigtig adgang til en større bevidsthed i
• 5:13
  Speaker 3: os
• 5:14
  Speaker 2: Så gennem kroppen kan vi faktisk få den her adgang
• 5:16
  Speaker 2: til større bevidsthed? Absolut. Prøv at fortæl, hvordan
• 5:20
  Speaker 3: Prøv at fortæl, hvordan. Wow. Giv en lifehack. Vi tager
• 5:25
  Speaker 3: noter her i studiet. Man kan sige... Nu skal det
• 5:31
  Speaker 3: gøres konkret Når nu er vi kommet i kontakt med
• 5:35
  Speaker 3: vores krop Så begynder vi for det første Du har
• 5:38
  Speaker 3: også nævnt det flere gange Omkring vores åndedræt Hvis vi
• 5:42
  Speaker 3: begynder at give plads til vores åndedræt Og det er
• 5:44
  Speaker 3: en ting der er meget op i tiden Ekstremt meget
• 5:46
  Speaker 3: op i tiden Breathwork, vi skal trække vejret Og det
• 5:48
  Speaker 3: er en god ting Men hvis vi ikke skal mærke
• 5:51
  Speaker 3: det Så vil du begynde at åbne lidt din brystkasse
• 5:54
  Speaker 3: Og den kan være meget spændt Så det kan være
• 5:57
  Speaker 3: meget ubehageligt Når den begynder at løsne De skal begynde
• 6:00
  Speaker 3: at kontakte maven. Det kan være meget ubehageligt, fordi der
• 6:03
  Speaker 3: ligger rigtig mange følelser. Men det der med at begynde
• 6:06
  Speaker 3: at bevæge sin opmærksomhed nedad. Altså, har du mærket dine fæder,
• 6:10
  Speaker 3: når du går? Hvordan har din skulder det? Kan du
• 6:12
  Speaker 3: mærke dine hænder? Altså, få en opmærksomhed på din krop.
• 6:16
  Speaker 3: Du er den ikke, du har en krop. Du er
• 6:19
  Speaker 3: ikke defineret af den. Det synes jeg også er meget,
• 6:21
  Speaker 3: meget vigtigt, fordi folk de tror, at... De har holdninger
• 6:24
  Speaker 3: omkring deres krop og tror så det er lige med,
• 6:26
  Speaker 3: med hvem de er. Og det er slet ikke på
• 6:28
  Speaker 3: den måde. Det kan være virkelig, virkelig lang snak. Det
• 6:33
  Speaker 3: skal virke her. Men alt det, der ligger i vores
• 6:36
  Speaker 3: krop energimæssigt forbundet til vores følelser, vores tidligere oplevelser, gemmer
• 6:41
  Speaker 3: sig nede i vores krop. Og det er helt vildt,
• 6:47
  Speaker 3: hvor meget energi det kræver at lukke af for. Men
• 6:49
  Speaker 3: det er meget ubevidst for os. Der vil nok være mange,
• 6:51
  Speaker 3: der tænker, hvad snakker dame om? Fordi vi kan slet
• 6:54
  Speaker 3: ikke mærke det. Det er da så skidesmart, når vi
• 6:58
  Speaker 3: begynder at bevæge os. Ikke for at bevæge os, for
• 7:00
  Speaker 3: at skue noget bestemt. Men hvis nu, når jeg fx
• 7:03
  Speaker 3: har kvinder på workshops eller andet, Og en ting er,
• 7:08
  Speaker 3: at så kan vi sidde og snakke, og alle er
• 7:09
  Speaker 3: meget enige
• 7:10
  Speaker 3: Ej, hvor er vi enige, og det kan man godt,
• 7:11
  Speaker 3: og man deler, hvor man har det. Men når de
• 7:13
  Speaker 3: så skal op og til at bevæge sig, det er
• 7:15
  Speaker 3: jo helt vildt, så svært det kan være at få
• 7:18
  Speaker 3: det første mærke til at føde og trække vejret. Folk
• 7:20
  Speaker 3: bliver ekstremt rørte på rekordtid. For det at få tid
• 7:25
  Speaker 3: til at trække vejret, og så køre noget musik, som
• 7:27
  Speaker 3: også påvirker. Og når jeg så guider ind i at
• 7:29
  Speaker 3: begynde at trække vejret og starte en bevægelse, Så det
• 7:33
  Speaker 3: var sådan, what? Det er jo helt modsat af kontrol.
• 7:36
  Speaker 3: Altså nogen kunne jo ikke forestille sig noget værre. Så
• 7:40
  Speaker 3: hjælper jeg, og lige så stille begynder de at åbne,
• 7:43
  Speaker 3: og der er så mange følelser, der kommer op. Og
• 7:47
  Speaker 3: det kan være rigtig ubehageligt i kort tid, men det
• 7:50
  Speaker 3: er sindssygt så frigivende der efterfølgende. Og de
• 7:54
  Speaker 5: er så vigtige at tage sig af. Jeg kan huske
• 7:55
  Speaker 5: et oplæg, jeg var til med dig, der sagde, du
• 7:58
  Speaker 5: er dit vigtigste menneske. Og det rørte mig, fordi det
• 8:01
  Speaker 5: er virkelig noget af det, vi kan glemme i sådan
• 8:03
  Speaker 5: en hverdag, hvor vi primært er oppe i hovedet og
• 8:06
  Speaker 5: fuldstændig dekoblet fra kroppen, at vi tjekker ind på den
• 8:12
  Speaker 3: Ja, og den der sætning omkring, at du er dit menneske,
• 8:15
  Speaker 3: det er dig, der er her for at passe på
• 8:16
  Speaker 3: dit menneske. Tidligere, når vi ikke vil ned i vores
• 8:19
  Speaker 3: krop og mærke, så er det i bund og grund
• 8:23
  Speaker 3: faktisk ikke den voksne stemme inden i os, så er
• 8:25
  Speaker 3: det sådan en barn, der er så bange for at
• 8:27
  Speaker 3: komme ned og mærke det der, at de har en
• 8:28
  Speaker 3: hukommelse af. der var ubehagelige på et tidspunkt, men vi
• 8:32
  Speaker 3: er bare voksne, og hvis ikke vi tager os af
• 8:35
  Speaker 3: alt det, der ligger i vores krop, for det første,
• 8:37
  Speaker 3: så styrer det os ubevidst, så er der så mange ting,
• 8:39
  Speaker 3: vi prøver at undgå i vores liv, fordi frygten for
• 8:41
  Speaker 3: at mærke noget, plus der ligger også rigtig meget potentiale
• 8:46
  Speaker 3: i vores, altså, hvordan kan man ude sige med ord,
• 8:49
  Speaker 3: hvor klog vores hjerte er? Altså kvantefysikken har jo beskrevet
• 8:53
  Speaker 3: det på mange måder, at det felt, vores hjerte vibrerer
• 8:57
  Speaker 3: ud fra, har jo en bevidsthed, der slet ikke kan
• 9:00
  Speaker 3: måle sig med vores tanker. Men vi tør ikke mærke det,
• 9:03
  Speaker 3: fordi det kan være, det siger noget andet end vores
• 9:05
  Speaker 3: små bitte tanker. Og det er små bitte tanker i
• 9:09
  Speaker 3: forhold til vores kropsystem.
• 9:11
  Speaker 2: Men der er jo mange, der træner og... Emotion og
• 9:17
  Speaker 2: virkelig meget Men jeg har hørt dig sige Det har
• 9:20
  Speaker 2: sådan set ikke noget at gøre med virkeligheden Måske nødvendigvis
• 9:22
  Speaker 2: at være i kroppen Man kan sagtens være et eller
• 9:25
  Speaker 2: andet Marsomløber uden at mærke kroppen
• 9:27
  Speaker 3: Ja, det kan man sagtens Jeg vil sige, med alting
• 9:29
  Speaker 3: kan man bruge det til at komme tættere på sig
• 9:31
  Speaker 3: selv Eller længere væk fra sig selv Det kan man
• 9:33
  Speaker 3: gøre med alt Man kan også sagtens komme op til
• 9:35
  Speaker 3: mig Og så kan man bare tage en beslutning omkring
• 9:37
  Speaker 3: Jeg vil ikke mærke noget Der er nogle af dem,
• 9:40
  Speaker 3: der har gået der lang tid Hvor jeg gør dem
• 9:42
  Speaker 3: opmærksom på Du kan også gå i vane her Du
• 9:45
  Speaker 3: kan gøre det, du plejer, for at undgå at mærke
• 9:47
  Speaker 3: det næste lag. Du kan også løbe en tur, fordi
• 9:49
  Speaker 3: det er vildt godt for dig, at du får klædet
• 9:51
  Speaker 3: dit hoved. Du kan også løbe en tur, fordi du
• 9:52
  Speaker 3: ikke magter at mærke, hvordan du har det. Du kan
• 9:54
  Speaker 3: lave yoga og komme dybere. Du kan lave yoga for
• 9:57
  Speaker 3: at kontrollere mere. Det er vores egen tilgang til det.
• 10:02
  Speaker 3: Har du lyst til at gå mere i det, eller
• 10:04
  Speaker 3: kan du mærke, at du vil væk fra det? Så
• 10:08
  Speaker 3: det er godt at nyde det der med. Jeg bruger
• 10:11
  Speaker 3: da min krop rigtig meget. Hvordan har du det, mens
• 10:13
  Speaker 3: du gør det? Det ved jeg ikke. Nej, præcis. Eller
• 10:17
  Speaker 3: de stoffer, der bliver frigivet i vores krop, som kan
• 10:19
  Speaker 3: være vildt rart, samtidig med, at det kan ligge så
• 10:22
  Speaker 3: meget tæt op af afhængighed også. Hvis det giver mening.
• 10:26
  Speaker 3: Det skal jo ikke misforstås. Fordi motion, kost, alting er
• 10:30
  Speaker 3: jo kun godt. Men når vi begynder at misbruge det,
• 10:34
  Speaker 3: og ikke lytter til vores krop, men mere har taget
• 10:37
  Speaker 3: en beslutning omkring, at nu skal jeg det der. Det
• 10:39
  Speaker 3: er jeg ikke foretaler for. Men det er ikke så
• 10:43
  Speaker 3: anerkendt i vores samfund at sige det. Det er der
• 10:47
  Speaker 3: bare derudad. Det tror jeg ikke på. Og jeg tror på,
• 10:50
  Speaker 3: at vores krop vil til hver en tid være klogere
• 10:53
  Speaker 3: end vores hoved. Så hvis vi overhører den længe nok,
• 10:57
  Speaker 3: så ligger den os ned. Punktum.
• 10:59
  Speaker 5: Ja, så er der ikke flere chancer. Jeg sidder her
• 11:01
  Speaker 5: i god søren, så får vi kontant afregning.
• 11:03
  Speaker 3: Der er altid en afregning. Så vi går ned med stress,
• 11:07
  Speaker 3: vi får angst, vi får det dårligt, vi... Vi bliver syge,
• 11:11
  Speaker 3: vi får skader. Kroppen kan ikke holde til at blive
• 11:14
  Speaker 3: ignoreret for evigt. Men fordi vi gør det i så
• 11:18
  Speaker 3: lang tid, og bedre kan holde til det, når vi
• 11:21
  Speaker 3: er yngre. Men så når vi en alder på et tidspunkt,
• 11:23
  Speaker 3: hvor så betaler vi regningen.
• 11:25
  Speaker 2: Og
• 11:25
  Speaker 3: det vil jo være vildt ærgerligt ikke at tage sig af,
• 11:28
  Speaker 3: inden vi når dertil
• 11:31
  Speaker 2: Du sagde før, at du synes også, at det kunne
• 11:33
  Speaker 2: være svært nogle gange at mærke. Og når der nogle
• 11:35
  Speaker 2: gange var noget med, hvor man skulle mærke kroppen, så
• 11:37
  Speaker 2: var du sådan lidt på ude. bane. Jeg
• 11:39
  Speaker 6: kan
• 11:39
  Speaker 2: blive
• 11:39
  Speaker 6: helt stresset under sådan en guided meditation.
• 11:42
  Speaker 5: Jeg sidder der og
• 11:42
  Speaker 6: tænker, ej hvor er jeg dårlig til det, ej hvor
• 11:44
  Speaker 6: er jeg dårlig til det, ej nu skal jeg jo
• 11:45
  Speaker 6: også bare lade den tanke flyde og komme tilbage til
• 11:48
  Speaker 6: det
• 11:49
  Speaker 5: hele.
• 11:49
  Speaker 6: En dårlig til hvad, Anja
• 11:51
  Speaker 5: Jamen i virkeligheden at være med mig selv. Altså det
• 11:56
  Speaker 5: er jo i virkeligheden det, det er, tænker jeg, når
• 11:57
  Speaker 5: vi går ind i en slags meditation, så skal jeg
• 11:59
  Speaker 5: til at registrere det er faktisk sådan, det er at
• 12:03
  Speaker 5: være inde i mig og kigge ud af de her
• 12:04
  Speaker 5: øjne lige nu, måske. Og der er jeg bare meget
• 12:09
  Speaker 5: op i mit hoved. Men
• 12:10
  Speaker 3: det er jo også spændende det der med, at den sætning,
• 12:13
  Speaker 3: for det er jo forskelligt, hvad der kom. Mange vil
• 12:15
  Speaker 3: genkende den sætning med, at jeg er ikke god nok
• 12:18
  Speaker 3: til det, jeg kan ikke finde ud af det, jeg
• 12:19
  Speaker 3: skal gøre det rigtigt. At det kommer jo stadig fra.
• 12:21
  Speaker 3: Og det er jo noget ubevidst, som vi jo ikke
• 12:23
  Speaker 3: kan tænke flere tanker for at komme hen til. Det
• 12:26
  Speaker 3: vil kun forløse sig ved at komme i dybere kontakt.
• 12:28
  Speaker 3: Præcis
• 12:29
  Speaker 5: Og det kræver noget mod. For det kræver, at man
• 12:32
  Speaker 5: også skal turde se sig selv i øjnene og se
• 12:35
  Speaker 5: sit
• 12:36
  Speaker 3: Ja, og så at have en anden tilgang til det,
• 12:39
  Speaker 3: i stedet for at sige, sådan må jeg ikke have det.
• 12:42
  Speaker 3: Så at sige, okay, sådan må jeg gerne have det.
• 12:43
  Speaker 3: Jeg omfagner mig lige i det. Okay, jeg holder lige
• 12:46
  Speaker 3: om mig. Jeg har virkelig lyst til at være rigtig
• 12:48
  Speaker 3: dygtig her. Okay, det giver lige noget omsorg. For det
• 12:50
  Speaker 3: har jeg haft brug for engang. hvordan kan jeg hjælpe
• 12:52
  Speaker 3: mig selv her? Det er jo sådan en anden tilgang,
• 12:55
  Speaker 3: end at piske sig selv, hver gang man støder på,
• 12:57
  Speaker 3: og jeg kan stadig, jeg var sådan noget forleden, hvor
• 13:00
  Speaker 3: jeg kunne mærke, at min krop vibrerede, jeg fik sådan
• 13:02
  Speaker 3: lidt småangst-agtigt, og godt mærke, at jeg er lidt ude
• 13:04
  Speaker 3: af mig selv her, sådan noget small talk, jeg kender
• 13:07
  Speaker 3: folk så godt, det er ikke min spidskompetence, så kan
• 13:09
  Speaker 3: jeg blive sådan noget utryg, fordi jeg følte, at jeg
• 13:11
  Speaker 3: ikke havde helt kontakt med mig selv, og min første
• 13:14
  Speaker 3: go-to er stadig sådan, hvordan kan jeg få det væk?
• 13:16
  Speaker 3: Og jeg var sådan, ja, Og det er jo så
• 13:19
  Speaker 3: indre dialog, mens man står til de der sociale arrangementer.
• 13:21
  Speaker 3: Så hører du sådan nogle ting på indersiden. Du skal
• 13:23
  Speaker 3: ikke have det væk. Du skal give plads. Du må
• 13:26
  Speaker 3: gerne have det sådan her. Du tager det stille og roligt.
• 13:29
  Speaker 3: Og så snart jeg begyndte at omfavne mig selv i det,
• 13:32
  Speaker 3: med en anden tilgang, så begyndte jeg at slappe af,
• 13:34
  Speaker 3: og så glemte jeg lidt, at jeg var utryg.
• 13:36
  Speaker 5: Det er i virkeligheden, når vi slipper den modstand der,
• 13:40
  Speaker 5: at der kommer til at være plads, når der bare
• 13:42
  Speaker 5: er flugt
• 13:42
  Speaker 3: Ja, men det var jo så også
• 13:43
  Speaker 5: fordi jeg
• 13:43
  Speaker 3: meget kunne mærke det. Hvor der jo... mange, der slet
• 13:47
  Speaker 3: ikke mærker det, eller så skynder de sig hen og
• 13:49
  Speaker 3: tager noget mere vin, eller så skynder de sig op
• 13:50
  Speaker 3: og spiser noget mere, eller så skynder de sig med
• 13:52
  Speaker 3: at gøre noget andet. Den der sådan, okay, hov, jeg
• 13:55
  Speaker 3: har det på den her måde. Hvordan kan jeg lidt
• 13:56
  Speaker 3: hjælpe mig
• 13:57
  Speaker 2: selv her? Nu er vi jo i pædagogisk kvarter, så
• 14:02
  Speaker 2: jeg tænker også lige trække en kobling over til pædagogikken. Altså,
• 14:06
  Speaker 2: kan man også som pædagog i en institution, altså sådan
• 14:11
  Speaker 2: Altså have alt pædagogikken op i hovedet og ikke i kroppen.
• 14:14
  Speaker 2: Forstår du, hvad jeg mener? Ja, det tænker jeg altså.
• 14:17
  Speaker 5: Vi er jo mennesker, der går på arbejde hver dag
• 14:19
  Speaker 2: så det er
• 14:19
  Speaker 5: jo alt det, vi har talt om.
• 14:20
  Speaker 2: Og hvad sker der ved det her? Altså det der med,
• 14:22
  Speaker 2: når det hele er heroppe og ikke...
• 14:25
  Speaker 5: Jamen det, der sker, det er, hvis du er ude
• 14:27
  Speaker 5: af kontakt med dig selv, så på den måde kan
• 14:28
  Speaker 5: du ikke være i kontakt med de mennesker, du er
• 14:30
  Speaker 5: sat i verden for at understøtte. Så det bliver den
• 14:33
  Speaker 5: her onde cirkel, at vi bliver dekoblet fra hinanden. Rent
• 14:36
  Speaker 5: relationelt også.
• 14:37
  Speaker 4: Mm-hm.
• 14:38
  Speaker 5: Nogle af de øvelser, jeg tænker, at du også har
• 14:40
  Speaker 5: nævnt i dag, eller det her med at komme i
• 14:42
  Speaker 5: kontakt med kroppen, det er i virkeligheden også noget, vi
• 14:44
  Speaker 5: kan overføre til det pædagogiske arbejde med børnene og lave
• 14:48
  Speaker 5: de samme ting. Altså børn er jo meget mere adgang
• 14:52
  Speaker 5: til kroppen stadigvæk end mange af os voksne. Og de
• 14:55
  Speaker 5: befinder sig meget mere i det hele. De er ikke
• 14:58
  Speaker 5: kun oppe i deres hoveder hele tiden. Så der er
• 15:01
  Speaker 5: nogle nøgler der, vi kan få flettet ind i pædagogikken
• 15:04
  Speaker 5: til at lave alle de her ting. Her i lørdags
• 15:06
  Speaker 5: var jeg som sagt ude og facilitere en pædagogisk dag,
• 15:09
  Speaker 5: som handlede om at få mere langsomhed ind i pædagogikken.
• 15:12
  Speaker 5: Og der stod vi ude på græsplænen, en masse mennesker,
• 15:15
  Speaker 5: og der rystede vi simpelthen kroppen. Det er jo det,
• 15:17
  Speaker 5: dyr har lært. De ved det helt intuitivt, når der
• 15:19
  Speaker 5: er en lille travme, der opstår i dem, eller de
• 15:22
  Speaker 5: mærker et eller andet, der er far på færre. Så ryst,
• 15:24
  Speaker 5: så ser vi den her skælmen bagefter, og det har
• 15:27
  Speaker 5: vi mennesker glemt, så hvor alt vores det ophobes bare.
• 15:30
  Speaker 5: Så det der med at stå med en masse mennesker
• 15:32
  Speaker 5: og bare ryste alting, ikke? Og tunge ud, og vi
• 15:35
  Speaker 5: så fuldstændig vanvittige ud, men det var fantastisk. Og man
• 15:39
  Speaker 5: kan mærke den der citron i kroppen bagefter. Altså man
• 15:42
  Speaker 5: kan mærke, nu er jeg hjemme, og det er jo
• 15:44
  Speaker 5: lige meget balletterligt, når man har følt, at man har
• 15:46
  Speaker 5: set ud. Det skal man ligesom, der er det sejt, ikke?
• 15:49
  Speaker 5: De her ting, det kan man lave med børn, man
• 15:50
  Speaker 5: kan lave det i skolen, man kan lave det i dagtilbud,
• 15:53
  Speaker 5: når jeg vil få det kraftigste anbefale, at det er det,
• 15:56
  Speaker 5: man går i gang med allerede i morgen
• 15:58
  Speaker 3: Det er faktisk, det behøver ikke at være særlig kompliceret.
• 16:00
  Speaker 3: Det kan gå ekstremt dybt, men det kan også være
• 16:03
  Speaker 3: en kæmpe gave til bare at lige vække sig selv. Ja,
• 16:07
  Speaker 3: og sætte en sang på og synge med. Allerede der
• 16:10
  Speaker 3: sker der noget andet. Og i bund og grund, synes
• 16:13
  Speaker 3: jeg også det her med, at kroppen er jo en
• 16:15
  Speaker 3: direkte adgang til nuet. og hvis vi bliver meget overvældet
• 16:19
  Speaker 3: af vores tanker af stress, af præstation så er vi
• 16:23
  Speaker 3: meget jo i sådan frygten for hvad sker der, eller
• 16:25
  Speaker 3: hvad har der sket og det der med at komme
• 16:26
  Speaker 3: tilbage til kroppen altså at ryste er genialt bevæge sig lidt,
• 16:30
  Speaker 3: synge lidt sanse noget, så bliver vi vækket endnu ud
• 16:34
  Speaker 3: og så glemmer vi at det også er farligt og
• 16:37
  Speaker 3: så det med at have det sjovt er godt nok
• 16:39
  Speaker 3: også en kæmpe ting at have det sjovt det sætter
• 16:42
  Speaker 3: mange ting i perspektiv altså hvor vigtigt er det altså
• 16:46
  Speaker 3: nogle gange siger jeg også til de her damer, hvor
• 16:48
  Speaker 3: man kan se, at de står fuldstændig fanget i tankerne,
• 16:50
  Speaker 3: så siger jeg også til dem, prøv at høre, de tanker,
• 16:51
  Speaker 3: der er vigtige nok, de skal nok være der bagefter også.
• 16:55
  Speaker 3: Er der noget, der er vigtigt nok, du skal tænke
• 16:57
  Speaker 3: på lige nu? Eller kunne du prøve at trække vejret?
• 17:00
  Speaker 3: At vi bliver så caught up i vores eget, med noget,
• 17:02
  Speaker 3: der er så vigtigt. Altså, der er ingen af os,
• 17:05
  Speaker 3: der er uundværlige. Nogle gange kan det også være sundt
• 17:07
  Speaker 3: lige at trække vejret, puste ud, ryste lidt. Dans, syng,
• 17:10
  Speaker 3: gør noget. Og lær af børnene, ja. Og tag det
• 17:14
  Speaker 3: med ind til... lidt mere teenagerne også,
• 17:18
  Speaker 2: for der bliver det jo svært
• 17:18
  Speaker 3: ikke?
• 17:19
  Speaker 2: Der
• 17:19
  Speaker 3: kommer der jo nogle helt andre ting på spil. Der
• 17:22
  Speaker 3: er det så vigtigt. Ja, så
• 17:23
  Speaker 2: det er måske også noget med, at de skal vende
• 17:24
  Speaker 2: sig til. Altså, at gøre. Altså, helt fra barns ben,
• 17:28
  Speaker 2: tænker jeg, at man har... Jamen, jeg tror
• 17:29
  Speaker 3: automatisk, det kan jeg jo også se, at når man
• 17:32
  Speaker 3: rammer den der teenager-alder, så pludselig bliver man bevidst om
• 17:35
  Speaker 3: sig selv
• 17:36
  Speaker 3: Og så der begynder at lære at få kontakt til
• 17:39
  Speaker 3: sig selv, for det er jo der, der begynder sådan
• 17:40
  Speaker 3: en hov. Hvordan er alle de andre? Hvordan er jeg
• 17:43
  Speaker 3: i forhold til dem, ikke? Der er det en kæmpe gave,
• 17:45
  Speaker 3: hvis man kan begynde at snakke ind til noget andet.
• 17:48
  Speaker 3: Og hjælpe dem med noget andet. Og at deres krop
• 17:50
  Speaker 3: er vidunderlig. Jeg har været ekstremt tynd. Og jeg har
• 17:55
  Speaker 3: været meget større. Og det har ikke gjort nogen forskel på...
• 17:58
  Speaker 3: Altså tankerne har været de
• 17:59
  Speaker 2: samme. Så budskabet er, at... at i dagtilbud, skoler, arbejdspladser
• 18:06
  Speaker 2: og alle mulige steder, skal vi ud og danse og
• 18:10
  Speaker 2: høre høj musik
• 18:12
  Speaker 3: Skal forstå, at kroppen har en gevaldig betydning. Det er
• 18:16
  Speaker 3: helt essentielt
• 18:18
  Speaker 2: Tusind tak, Mie, for at være med i de her
• 18:21
  Speaker 2: to programmer. Nu har vi talt rigtig meget om de
• 18:24
  Speaker 2: her ting. Hvis nu man er nysgerrig på og gerne
• 18:26
  Speaker 2: vil vide mere om, hvad det er, du udbyder og
• 18:29
  Speaker 2: dine tanker osv., så kan jeg jo lægge et link
• 18:32
  Speaker 2: ind til din hjemmeside. Bare lige hurtigt, hvad kan man
• 18:35
  Speaker 2: finde der
• 18:36
  Speaker 3: Jamen, man kan finde mange forskellige ting. Jeg har et
• 18:38
  Speaker 3: fysisk sted på Nørrebro, hvor man er så velkommen til
• 18:41
  Speaker 3: at komme op. Der er ugenligeholder, workshops og events, men
• 18:44
  Speaker 3: jeg laver også en del online. Så hvis man ikke
• 18:47
  Speaker 3: lige er i nærheden af København, så kan man finde
• 18:49
  Speaker 3: mig
• 18:49
  Speaker 2: der. Ja, vi lægger et link ind. Også tak til dig,
• 18:52
  Speaker 2: Anna-Kristine Hedberg Olsen, for som altid at gøre mig og
• 18:55
  Speaker 2: lytterne klogere. Selv tak. Der er en ny pædagogskvarter om
• 18:58
  Speaker 2: en uge. Tak for at lytte med.