Latest / Prosit / Klovnelærlingens dagbog

Transcript

Klovnelærlingens dagbog · Prosit

• 0:00
  SPEAKER_01: Ok, det her det her første dagbog fra min praktik som hospitalskon.
• 0:09
  SPEAKER_01: Og jeg snakke lidt om min første dag.
• 0:18
  SPEAKER_00: Hej, jeg hedder Lyg, og du lytter til proces.
• 0:23
  SPEAKER_00: En podcast fra dansk hospitationsklove.
• 0:26
  SPEAKER_00: Om vores måder med mennesker svær i livet.
• 0:30
  SPEAKER_00: Om hverdagen og reklærende.
• 0:33
  SPEAKER_00: Om at vende et størr.
• 0:35
  SPEAKER_00: Om at åbne dør.
• 0:37
  SPEAKER_00: Om at komme helt tæt på et øjeblik.
• 0:40
  SPEAKER_00: Her ski det her.
• 0:45
  SPEAKER_00: Vi hospitalsklå alle mulige steder fra.
• 0:49
  SPEAKER_00: Nogle af os af skuspiller, nogle afger, nogle er sygklæske, nogle musiker.
• 0:55
  SPEAKER_00: Men fæles for os er, at vi alle sammen har gennemgået danske hospitalskonens egen halandår i uddannelse.
• 1:02
  SPEAKER_00: Det efterår optager vi et nyt hold.
• 1:05
  SPEAKER_00: Og derfor tænkte vi at bruge en episode til at tale om, hvordan det er at blive hospitalsklå.
• 1:11
  SPEAKER_00: Særlig det aspekt som er forholdet mellem væster og lærling.
• 1:15
  SPEAKER_00: Og til det formål, der har vi inviteret dig, Nikolaj Værmbær i studiet.
• 1:19
  SPEAKER_00: Velkommen til.
• 1:22
  SPEAKER_00: Du blev færdig uddannet i 2025, og jeg var faktisk fester, og du var min læring.
• 1:28
  SPEAKER_00: Og det særligt ved din proces og dig, det var jo, at du faktisk førte en dagbog en lidt dagbog igennem hele processen.
• 1:38
  SPEAKER_00: Og den har du været så generøs at deler.
• 1:44
  SPEAKER_01: Min første vagt på ride.
• 1:47
  SPEAKER_01: Det er en afdeling, hvor patienterne får røg mars transplantation.
• 1:54
  SPEAKER_01: Så det er meget syge og meget lavt imet forsvar.
• 1:58
  SPEAKER_01: Så derfor er der slusse, man skal ikke igen, fordi familien er i isolation.
• 2:03
  SPEAKER_01: Man kan ikke gå ind til den.
• 2:05
  SPEAKER_01: Man kan stå i døren, eller man kan gøre det gennem vindet ind til sturmen.
• 2:11
  SPEAKER_01: Det sam, som har, som det er vise, den var det langt mand.
• 2:22
  SPEAKER_01: Jamen samt.
• 2:59
  SPEAKER_01: Hvor syg det her.
• 3:03
  SPEAKER_01: Så det er sådan.
• 3:05
  SPEAKER_01: Det er en god og vigtig leg for ham.
• 3:09
  SPEAKER_01: Jeg tror, det er første gang, du hørte det her siden.
• 3:18
  SPEAKER_00: Det har ikke mærke, at du grinede lidt på gangen af din egsierer.
• 3:23
  SPEAKER_01: Jeg kan faktisk tydeligt husk, at det var en har oplevelse, det her med, at det er sådan, vi kan blive brugt på en fin måde.
• 3:33
  SPEAKER_00: Og hvad var det, vi kunne blive brugt til?
• 3:35
  SPEAKER_01: Ja, at omvender magtforholdet på en måde, så vi kunne blive taget magten over på det her barn, og det kunne være en del af lejen i hvert fald.
• 3:46
  SPEAKER_00: Man har en mister.
• 3:48
  SPEAKER_00: Og man er læring.
• 3:49
  SPEAKER_00: Og man står der og er ret ny.
• 3:51
  SPEAKER_00: Du har været på skole.
• 3:53
  SPEAKER_00: Og nu står du ude i den virkelige verden.
• 3:56
  SPEAKER_00: Hvad kan du huske, hvilke følelse du blev ramt af?
• 4:00
  SPEAKER_01: Det kunne være meget skifte.
• 4:02
  SPEAKER_01: Nogle gange kunne jeg føle sådan, at nu er det mig, der lige banker på åbner døren.
• 4:07
  SPEAKER_01: Og andre gange, så kunne det være lidt sådan måske dejligt lige at gå bærest.
• 4:12
  SPEAKER_00: Og hvad gjorde?
• 4:13
  SPEAKER_00: Har du nogen idé om, hvad der gjorde forskillet?
• 4:15
  SPEAKER_00: Hvorfor var du modiger nogle gange og angst nogle andre gang da ord i målding.
• 4:22
  SPEAKER_01: Jeg tror bare, at det er de her stemninger, der bare kan skifte ind i en, når man er på et sted med virkelig mange indtryk, både huje og foregår på gang, og man har et makker i improvisationspil, og så har man kontakter med børn og familier som man møder, og de kan gå på alle mulige måder, hvor vi ligesom skal stå i alle de budgiver, som kan være af.
• 4:50
  SPEAKER_00: Hvor jeg lige forklare, hvad et budget?
• 4:53
  SPEAKER_00: Og hvor I ligger det afet.
• 4:57
  SPEAKER_01: Ibud, det kan jo være, at tegne eller lave et andet foran ruden som det her børn kan se.
• 5:05
  SPEAKER_01: Det kan være at gå ind på en stue og sige noget.
• 5:07
  SPEAKER_01: Hej, vi skal fikse vandhanen, som selvfølgelig er noget, vi leger.
• 5:12
  SPEAKER_01: Og så er det jo spændende at se, om dem, der er der inde, de ligesom har forstået, at vi har en leg i gang nu, eller om de ikke har, og så kan det godt blive lidt afkaget, hvis de sådan vi sidder lige og i gang med noget andet.
• 5:26
  SPEAKER_01: Så det er lidt mærkeligt, at de kommer ind, og skal fik vores vand, som ikke i stykker.
• 5:34
  SPEAKER_00: Ja.
• 5:35
  SPEAKER_00: Lad os prøve at høre et nyt.
• 5:37
  SPEAKER_00: Og se, hvor det før.
• 5:39
  SPEAKER_01: Det er personal, der arbejder.
• 5:41
  SPEAKER_01: Al super koncentreret om de her alvorlige sager og sådan noget.
• 5:45
  SPEAKER_01: Så de kan ikke røve, at man er alt for lyslå dem og leger på gangen eller larmer og sådan noget.
• 5:52
  SPEAKER_01: Det er egentlig ikke, fordi vi har oplevet nogle super personaler, men vores mester har tidligere oplevet af at blive måske skid, eller hvad har sådan, at det ikke altid føler sig så ønsket eller sådan det om det er lidt med vist, hvor der var det træder for skærer den mand.
• 6:32
  SPEAKER_01: For som er skærp.
• 6:36
  SPEAKER_01: Det er virkelig så meget på det med.
• 6:39
  SPEAKER_01: Så jeg fik sådan en fremmar i forkøret.
• 6:42
  SPEAKER_01: Hvis der her, som vi er og så er i de situationer, der må opstår.
• 6:49
  SPEAKER_01: Eller så bliver det sådan lidt jægt.
• 6:53
  SPEAKER_01: Men det er jo også meget forstålet, at sådan der kan sig.
• 6:59
  SPEAKER_01: Men jeg tror bare, at jeg er nu, så er jeg jo heller bare opleve det selv.
• 7:10
  SPEAKER_00: Lærlingens nye blik på det, man er i, betyder sind.
• 7:16
  SPEAKER_00: Så synes jeg er så interessant, vi cæp det her.
• 7:18
  SPEAKER_00: Vi som mister, skal være lige så lydere over for læreringens nye blik, så vi ikke kommer til at sidde i en plejer, som du så oplevet her.
• 7:31
  SPEAKER_00: Det er jo også det der spørgsmål om at være her.
• 7:34
  SPEAKER_00: Vi snakker altid om, at klogene er neder det her givet.
• 7:38
  SPEAKER_00: Så når man møder en sygeple, når man møder en læge, så ved man godt, at de har jo altid forekørset.
• 7:46
  SPEAKER_00: Ja, det har vi.
• 7:50
  SPEAKER_00: Samtidig med, at vi skal nogle gange kunne forture og tage pladsen, alligevel, fordi vi ved, at det her vil gøre godt for alle.
• 8:00
  SPEAKER_00: En blodprøve fx, når der er ved at løbe af sporet.
• 8:03
  SPEAKER_00: Og man kan mærke, okay, hvis jeg træder ind af, så træder jeg godt nok ind over sygplækers og arbejdsfelt.
• 8:11
  SPEAKER_00: Men så kan bodprøven måske ikke være hurtigere færdig og med mindre tumult.
• 8:19
  SPEAKER_01: Jo, og det er det der med, at jeg turer handler på det, man særser viser sig bag efter, at hvor det var så godt, jeg gjorde det eller sådan.
• 8:29
  SPEAKER_01: Ja.
• 8:30
  SPEAKER_00: Men lad os prøve til?
• 8:34
  SPEAKER_01: Så var der min næste vagt på ridspitalet, også med min klognem baglands på onkologisk afdeling, hvor vi fik en leg og forstå med et barn, som min klogemester havde mange gange.
• 8:53
  SPEAKER_01: Men han var altså inde her.
• 8:56
  SPEAKER_01: Bart lige for en enkelt dag.
• 8:57
  SPEAKER_01: Og han skulle lige tryg med mig også.
• 8:59
  SPEAKER_01: Men det jeg så fandt, det var sådan en ham til at stå på knæet med, før jeg tjek om reflekt, der er.
• 9:06
  SPEAKER_01: Og pludselig det her objekt til sådan alle mulige andre ting.
• 9:10
  SPEAKER_01: Blandt andet en is, som jeg havde lyst til at spise, og så havde jeg sådan sjovt med.
• 9:15
  SPEAKER_01: Jeg kan spille i den, så stoppede baglænds mig, og så vil jeg spisken, og så stoppede jeg og læser.
• 9:23
  SPEAKER_01: Og det udviklede sig så til en gæld, hvor jeg genård der lidt af meget baglænding skulle finde hinanden, og vi gik ind og ud af rummet.
• 9:32
  SPEAKER_01: Det blev super tør i han var ret glad for det lege.
• 9:39
  SPEAKER_01: Men da vi så snakkede samt bage efter.
• 9:43
  SPEAKER_01: Og minister sig.
• 9:45
  SPEAKER_01: Så snakkede jo også lidt om det der med, hvor meget man skulle blive i legen frem for at den udvikler sig til andet.
• 9:53
  SPEAKER_01: Og vi kunne have leget for ever med den der flæks pand der, fordi det var jo ikke noget, han synes var sjovt.
• 10:00
  SPEAKER_01: Og jeg var jo på en eller anden måde gået videre til de gimmel, eller udviklet sig lidt.
• 10:06
  SPEAKER_01: Hå man næsten synes, at det er sjovt at blive i legen længere.
• 10:09
  SPEAKER_01: Og jeg blev lidt sådan.
• 10:12
  SPEAKER_01: Men jeg så det rigtigt at gøre, eller så er det bedre at blive i det, end og vælge noget nyt.
• 10:19
  SPEAKER_01: Eller hvem er det op til?
• 10:21
  SPEAKER_01: Det synes jeg, det var et vigtigt spørgsmål i forhold til sådan improvisationen, fordi når jeg har lavet improvision i andre sammenhæng, så er det jo sådan.
• 10:28
  SPEAKER_01: Du kan jo aldrig at bestemme, hvad der det rigtigt i momentet, men omvendt kan jeg godt føles om, at der er én impuls.
• 10:37
  SPEAKER_01: Der er den rigtige i rummet, kan man sige, og det er den man skal tænke ind på.
• 10:42
  SPEAKER_01: Så det kan være, at jeg bare ikke lige var der, eller jeg vil jo i hvert fald også gerne stole på, at min næsten sendt de der ting bedre, end jeg gør.
• 10:50
  SPEAKER_01: Det tror jeg tak skal være.
• 10:53
  SPEAKER_00: Ja, lige ved, så er det jo også tro.
• 10:57
  SPEAKER_00: Kan du huske det?
• 10:58
  SPEAKER_00: Jamen det kan jeg godt.
• 10:59
  SPEAKER_00: Ja, det kan jeg faktisk også godt.
• 11:01
  SPEAKER_00: Oktart.
• 11:02
  SPEAKER_00: Hvad tænker du, når du hører lige igen?
• 11:04
  SPEAKER_01: Jamen, at det er super spændende med den der forhandling, der jo altid er mellem klogemakkerne i af sig, og at der kan være en kvalitet ved at blive en leg, og så kan der også være en kvalitet ved at gå videre.
• 11:20
  SPEAKER_01: Og så tror jeg, at jeg har opdaget også ved at have gået med nogle andre makker, og jeg har en tendens til at gerne ved videre sådan min popcorn, og så får helt tiden nye idéer, og det føles godt for mig at kunne finde for nye ting og gå med dem.
• 11:37
  SPEAKER_01: Det tænker jeg hører det.
• 11:40
  SPEAKER_00: Jeg kan godt huske det, og jeg synes stadig, at jeg havde ret.
• 11:44
  SPEAKER_00: Sådan er det jo.
• 11:46
  SPEAKER_00: Og det er ud fra.
• 11:48
  SPEAKER_00: Hvis man tænker sådan klogeteknisk, så er der jo en teknik, der handler om at blive med problemet.
• 11:56
  SPEAKER_00: Altså ikke fikse det.
• 11:58
  SPEAKER_00: Og så udvikle inden for gentagelsen.
• 12:01
  SPEAKER_00: Og klogeteknis har man også en, der hedder ikke at komme med et bud, der ligger for langt væk fra det, man har gang i, fordi så kan folk, der ser på, ikke følge med.
• 12:10
  SPEAKER_00: Og så skal man ligesom til at starte en ny leg op.
• 12:13
  SPEAKER_00: Og for os med popcorner, kan det være utroligt friskende at gøre et sted hen, fordi man bliver lige fanget af noget der.
• 12:22
  SPEAKER_00: Men for dem, der er aktivt deltager på siden, der er det nogle gange sjovere for dem, at man bliver i legen, men man udvikler den.
• 12:34
  SPEAKER_00: Og jeg vil sige, at du bliver intet forkert der overhovedet ikke.
• 12:40
  SPEAKER_00: Fordi det fungerede jo.
• 12:43
  SPEAKER_00: Men for min sådan tekniske selv tilfisstillelse.
• 12:50
  SPEAKER_00: Der ville det have gået videre med.
• 12:53
  SPEAKER_00: Det ville have udviklet sig til at blive sjovre og sove og sove og shorre, også for den, der kiggede på.
• 12:58
  SPEAKER_00: Så jeg tror bare, at det var fint, det gjorde.
• 13:00
  SPEAKER_00: Men vi kunne også have taget den anden vej og stolet på, at den udvikling faktisk ville have været virkelig sjov.
• 13:08
  SPEAKER_01: Jeg var nok bare ikke enig i.
• 13:10
  SPEAKER_01: Det var det, der sket.
• 13:11
  SPEAKER_01: Ja, det skidet til det.
• 13:14
  SPEAKER_01: Aller jeg havde så også en oplevelse, at du synes også, det var sjovt at gemme sådan.
• 13:19
  SPEAKER_01: Det er jo ikke altid, at man har det, når man går ned af en stiger.
• 13:23
  SPEAKER_00: Men selvfølgelig jeg hoppet med helt klart, og det udvikles også til at blive sjovt nok.
• 13:28
  SPEAKER_00: Men for mig, når jeg kiggede på barnet og far, så kunne jeg se, at barnet fik sådan, hård.
• 13:35
  SPEAKER_00: Vi var lige i gang med noget.
• 13:37
  SPEAKER_01: Og det kan godt være, jeg ikke var opmærksom på det.
• 13:41
  SPEAKER_00: Og det er det, som er hele øvelsen.
• 13:45
  SPEAKER_00: Det er den her, for hvem er vi der?
• 13:48
  SPEAKER_00: Og jeg kunne bare sige, at barnet blev forvirret, og skulle indsille sig på en ny leg, og lige forstå, hvad det er, vi gør.
• 13:54
  SPEAKER_00: Så var vi ret hurtigt til at etabler den nye leg, og så kom barnet med igen.
• 14:00
  SPEAKER_00: Lad os have lidt mere, hvor du faktisk taler om violin.
• 14:04
  SPEAKER_01: Jeg var med til en procedyr med en pige, som skulle have taget nogen stæng ud af en finger, og hun havde meget stor modstand på i forhold til at skulle behandles af personalet.
• 14:20
  SPEAKER_01: Og det lykkedes ikke for os at komme der indden.
• 14:24
  SPEAKER_01: Så vi kom faktisk lige efter, at personalet er var nødt til at give nattergas, og holde fast.
• 14:32
  SPEAKER_01: Så hun var enormt bange og kid af det lige da vi kom så ind på besøg.
• 14:40
  SPEAKER_01: Men hun fik noget berolet lattas.
• 14:43
  SPEAKER_01: Og vi sad egentlig bare den kloken havde sådan en sten, som adet hidt med på benet.
• 14:55
  SPEAKER_01: Jeg synes, det var lidt.
• 14:57
  SPEAKER_01: Det var ikke helt sikker på, hvor jeg skulle gøre af mig selv.
• 15:00
  SPEAKER_01: Jeg synes, det var lidt overvendende med det her barn, som var blevet sådan helt næsten ked af det.
• 15:08
  SPEAKER_01: Hvor jeg lige skulle stå i det.
• 15:10
  SPEAKER_01: Og i øvrigt, så var de jo to klokken rende allerede.
• 15:14
  SPEAKER_01: Jeg var sådan, let måske var det nok.
• 15:16
  SPEAKER_01: Så jeg heller gå uden for, eller hvad skulle jeg gøre.
• 15:19
  SPEAKER_01: Og så tog violin frem, og så spillede vi lidt for hen.
• 15:26
  SPEAKER_01: Og det gav mig i hvert fald en følelse af, at jeg sådan godt måt være, eller det havde en grund til at være inde på stolen.
• 15:33
  SPEAKER_01: Og hun blev også lidt mere roligt, som tiden gik.
• 15:37
  SPEAKER_01: Ja.
• 15:40
  SPEAKER_00: Og så skal vi måske lige, fordi hvorfor er det, hvorfor er det, du har en violin?
• 15:45
  SPEAKER_01: Ja, det peger jo tilbage til, at jeg har arbejdet mange år som musiker.
• 15:52
  SPEAKER_01: Jeg har baggrund i folkemusik.
• 15:55
  SPEAKER_01: Og noget af det, som jeg jo også virkelig godt kan lide ved folkemusiken, det er jo, at den er forbundet til ritualer, og som brug musik til begravelse og brøl, og til fester og alle de her ting.
• 16:08
  SPEAKER_01: Og der kan jeg lidt føle, at jeg er parallel til, når vi går ind på sturen, at jeg kan bruge den igen på den her måde.
• 16:17
  SPEAKER_00: Prøv at gange fortælle lidt om forholdet mellem din klog og din violin.
• 16:24
  SPEAKER_01: Når jeg er i min klovende karakter Niffe.
• 16:27
  SPEAKER_01: Så er det lidt underligt, at Nifa kan spille alt muligt violin.
• 16:31
  SPEAKER_01: Og Nifa er ikke så gammel på den måde.
• 16:34
  SPEAKER_01: Der er et eller andet i mig der i forhold til.
• 16:37
  SPEAKER_01: Hvorfor spiller Niffe Titanik?
• 16:38
  SPEAKER_01: El hvorfor spiller Nifet et stykke folk musik fra Ungarn.
• 16:42
  SPEAKER_01: Og jeg kommer til at tænke meget specifikt på det.
• 16:46
  SPEAKER_01: Og der har vi jo så snakket om, at det end af da, der er ved violin bare et virkelig stærkt virken.
• 16:52
  SPEAKER_01: Og selv hvis jeg kan lægge nogle af de tanker frem.
• 16:56
  SPEAKER_01: Så sker der nogle fine ting, når jeg egentlig bare spiller.
• 16:59
  SPEAKER_00: Vi snakkede i hvert fald om på et tidspunkt, at du sagde, det var som om, at du ikke havde sammensmeltet af Nikolajs violinevner af niha.
• 17:10
  SPEAKER_00: Som om det var to forskellige verden.
• 17:12
  SPEAKER_01: Jeg kunne godt føle, at jeg er blevet Nikolaj, når jeg spillet violin.
• 17:16
  SPEAKER_01: Eller i hvert fald, der er over imod.
• 17:19
  SPEAKER_00: Kan du husk, vi havde en samtale om det, det her.
• 17:22
  SPEAKER_00: Og så går vi ned igennem forgang.
• 17:26
  SPEAKER_00: Og der sidder en kvinde i nogle af de her vengestole, og hun får øje på dig og din violin og spørger, om du skal spille på det.
• 17:34
  SPEAKER_00: Og så siger, ja, det kan han.
• 17:37
  SPEAKER_00: Jeg var en gang og spille noget.
• 17:41
  SPEAKER_00: Så vi har lige haft samtalen om du ikke tur.
• 17:46
  SPEAKER_00: Og så spillede du faktisk.
• 17:47
  SPEAKER_00: Det var så lidt tøvn, og du var så lidt fisen og sådan.
• 17:52
  SPEAKER_00: Og så tog du den op, og så begynder du at spille i skårens tyke stille rog.
• 17:59
  SPEAKER_00: Jeg kan huske.
• 18:00
  SPEAKER_00: Det er nu også meget.
• 18:03
  SPEAKER_00: Og hun blev helt grød og bil.
• 18:06
  SPEAKER_00: Jeg er blød.
• 18:07
  SPEAKER_00: Og enormt tak nem.
• 18:10
  SPEAKER_00: Og lige efter det, at du har spillet, så begynder hun at fortælle sin historie.
• 18:15
  SPEAKER_00: Hvorfor hun er.
• 18:17
  SPEAKER_00: Nu er det noget af dem.
• 18:19
  SPEAKER_00: Og det huske.
• 18:20
  SPEAKER_00: Hun begynder at fortælle om, at hun faktisk også har prøvet at spille musik selv.
• 18:24
  SPEAKER_00: Det kan lidt.
• 18:25
  SPEAKER_00: Og det vil, hun lavet sig på.
• 18:27
  SPEAKER_00: Hun står over for et lang sygdoms forløp.
• 18:30
  SPEAKER_00: Og herfig behandling.
• 18:33
  SPEAKER_01: Det er bare i forhold.
• 18:34
  SPEAKER_01: Det er bare i forhandle.
• 18:35
  SPEAKER_00: Og så kommer hendes mand.
• 18:38
  SPEAKER_00: Og så spiller du faktisk, fordi hun bliver sådan ikke.
• 18:41
  SPEAKER_00: Prøv at hør, hvad han kan her.
• 18:42
  SPEAKER_00: Prøv at hør.
• 18:44
  SPEAKER_01: Nu kan jeg faktisk godt.
• 18:46
  SPEAKER_00: Og så smidder der under bussen i gang.
• 18:47
  SPEAKER_00: Ja, prøv at høre, hvad han kan.
• 18:50
  SPEAKER_00: Prøv at prøve at skåb til det.
• 18:53
  SPEAKER_01: Og det er jo helt dejligt at blive smidt under bussen med sådan nogle ting der egentlig.
• 18:58
  SPEAKER_01: Det handler ikke om jeg ikke kan, det handler bare lidt om.
• 19:01
  SPEAKER_01: Hvordan gør jeg det her?
• 19:04
  SPEAKER_01: Jeg ved ikke, om det er, jeg skulle have lov eller sådan.
• 19:07
  SPEAKER_01: Det kan nogle gange være sådan et tema.
• 19:11
  SPEAKER_01: Hvem skal give en lov til at gøre noget, så er det en gave, når der er nogle andre, der gør det.
• 19:16
  SPEAKER_00: Det er andre selv.
• 19:17
  SPEAKER_00: Se, hvad han her.
• 19:19
  SPEAKER_00: Og en forbandelse nogle gange.
• 19:20
  SPEAKER_00: Ja, det er absolut.
• 19:23
  SPEAKER_00: Nu, vi tager lige et nyt klip.
• 19:25
  SPEAKER_00: Og det er da dem der lidt mere under huden, måske eller under næsen.
• 19:32
  SPEAKER_01: Så var der.
• 19:35
  SPEAKER_01: En pige, som jeg mødt.
• 19:36
  SPEAKER_01: Hun måske træt, han var ret kigg, og hun spørgt.
• 19:40
  SPEAKER_01: Hvor gammel jeg var.
• 19:41
  SPEAKER_01: Og jeg ved ikke rigtigt.
• 19:43
  SPEAKER_01: Jeg føler, at jeg sådan lidt behov for at holde mig selv i tryghed sone.
• 19:47
  SPEAKER_01: Så jeg sådan i fjordet af 137 og gammel trorde.
• 19:54
  SPEAKER_01: Så tænker jeg lige ved 35.
• 19:57
  SPEAKER_01: Så hun ville egentlig gerne lidt mere personligt ind på mig.
• 20:00
  SPEAKER_01: Men det var jo bare ikke klar til på det tidspunkt.
• 20:04
  SPEAKER_01: Og så lige så penge for spille dumt.
• 20:07
  SPEAKER_01: Og der var sådan lidt, og lidt usikker på, hvad jeg skal svar.
• 20:13
  SPEAKER_01: Og så ente med at spørge hinanden igen.
• 20:16
  SPEAKER_01: Så jeg ikke huske, hvor gør du det?
• 20:21
  SPEAKER_01: Og han tager lidt bedre, eller så bare sagt ja.
• 20:27
  SPEAKER_01: Hvis der er sådan givet en ret.
• 20:30
  SPEAKER_01: Ja netop er dum.
• 20:32
  SPEAKER_01: Eller det.
• 20:34
  SPEAKER_01: Jeg tænder styrt med for dum.
• 20:39
  SPEAKER_00: Jeg så har lyst til at spørge.
• 20:41
  SPEAKER_00: For hvis skyld, har du lyst til at være mere tækket?
• 20:44
  SPEAKER_01: Ja, det er et godt spørgsmål.
• 20:46
  SPEAKER_01: Når jeg hører det nu, så tænker jeg, at det er jo lige nøjagtigt det, som jeg gør.
• 20:51
  SPEAKER_01: Jeg tjener penge på spændende.
• 20:54
  SPEAKER_01: Det er jo en af klovens forneste opgaver.
• 20:56
  SPEAKER_01: Måske var det bare lige den der overraskelsen over at få så opfront et spørgsmål.
• 21:03
  SPEAKER_00: Vi har også om prøvet at stå der ud og få det spørgsmål, eller blive talt til bangen.
• 21:09
  SPEAKER_00: Og der kan man godt i et øjeblik følge en lille smule måde.
• 21:12
  SPEAKER_00: Og det er altid meget ubægt.
• 21:15
  SPEAKER_00: Jeg kommer ikke sådan til at tænke på den historie om humren, der skifter skald.
• 21:21
  SPEAKER_00: Den vokser jo, og så på et tidspunkt kan ikke værende i sin skær, så skal den smide bagdelen.
• 21:26
  SPEAKER_00: Men den bløde ting, som vi spiser, når vi spiser nu.
• 21:30
  SPEAKER_00: Det er jo så den, der bliver skaldt igen.
• 21:32
  SPEAKER_00: Der kommer en skær oven på den.
• 21:34
  SPEAKER_00: Og mens man har smidt af skærden, så er man jo ret blød af øjen og sårbar.
• 21:42
  SPEAKER_00: Indtil man får ny skærg, der passer til sin nye størrelse.
• 21:46
  SPEAKER_00: Og jeg har også lidt fornemmelse af, at det hospitalskløer ofte får den her, at vi bliver åbt, så var jeg nøgligt, så får jeg lidt mere skært.
• 21:55
  SPEAKER_01: Det kan jeg godt genkende.
• 21:58
  SPEAKER_01: Det er jo praksis, og man bliver bare mere og mere far.
• 22:02
  SPEAKER_01: Men det er også fint, at man beholder den der søbheden også bliver ved mere at være.
• 22:07
  SPEAKER_00: Det er det, vi stiller os der ud hele tiden, og det er klart til at få det spørgsmål.
• 22:14
  SPEAKER_00: Tusin tak, fordi du ville dele alt det her med os.
• 22:17
  SPEAKER_00: Er der noget, du vil sige til folk, som overvejer at blive hospitalklovn?
• 22:25
  SPEAKER_01: Vou bedst ud af.
• 22:30
  SPEAKER_00: Hum, det er et godt år.
• 22:34
  SPEAKER_00: Nekle, jeg havde tænkt mig at spørg, om du vil spille i musik, men jeg siger tak.
• 22:40
  SPEAKER_00: Det var.
• 22:53
  SPEAKER_01: Så jeg har købtig for 300 kron.
• 22:58
  SPEAKER_01: Jeg har faktisk blevet glad for den.
• 23:01
  SPEAKER_01: Den kan den skal.
• 23:16
  SPEAKER_00: Du er lygtet til.
• 23:19
  SPEAKER_00: En på densker Hospitalskon.
• 23:23
  SPEAKER_00: Potcasten var produceret af Pejonsk.
• 23:27
  SPEAKER_00: Regeret af Seggles.
• 23:29
  SPEAKER_00: Det er jo Kernang, Jannek Jørgens.
• 23:32
  SPEAKER_00: Major Svan og jeg selv.
• 23:36
  SPEAKER_00: Der står der.
• 23:42
  SPEAKER_00: Hvis du kunne lide med at høre det, så svend det endligere.
• 23:50
  SPEAKER_00: Jeg tager god.